Biogasfællesanlæg på Djursland. - etablering af to biogasfællesanlæg ved henholdsvis Grenå og Mørke

Transkript

1 Biogasfællesanlæg på Djursland - etablering af to biogasfællesanlæg ved henholdsvis Grenå og Mørke

2 Indhold Side 3 Side 4 Side 7 Side 8 Side 10 Side 12 Side 15 Biogasanlæg på Djursland, v/gårdejer Cay Wulff Sørensen Biogas er nøglen, v/udviklingskonsulent Carsten Wolff Hansen Biogasprojektets økonomi, v/statsautoriseret revisor Jens Aarøe Bedre kvælstofudnyttelse, v/planteavlskonsulent Kristian Furdal Nielsen Energiafgrøder bliver til biogas, v/biolog Peter Jacob Jørgensen Sådan kommer det til at fungere, v/biolog Peter Jacob Jørgensen PlanEnergi Mere end blot biogas, v/konsulent Svend Brandstrup Fra generalforsamlingen den 27. januar 2005 i Djursland Biogasselskab Amba. foto: carsten wolff hansen Djursland Biogasselskab Amba Formand Cay Wulff Søresen Kristiansmindevej Grenaa. Tlf.: Mobil: Næstformand Kristian Thorsen Svenstrupvej Nimtofte Tlf.: Lars Kaysen Ruggårdsvej Ebeltoft Tlf.: Claus Jørgensen Ringvej 6 Øster Alling 8963 Auning Tlf.: Jørgen Blach Ballevej Trustrup Tlf.: Jens Hjort Jensen Lyngbyvej Trustrup Tlf.: Ansvarshavende redaktør: Carsten Wolff Hansen Grønt Netværk Markedsplads Allingåbro Tlf.: cwh@landboforening.dk Sekretariat: Svend Brandstrup Hansen Brandstrup Consult Kattegatvej Grenaa Tlf.: sbrandstrup@stofanet.dk Hjemmeside: Rådgiver: PlanEnergi, tlf.: Layout: BioPress, tlf Forsidefoto: Torben Skøtt/BioPress Tryk: CS Grafisk, marts Djursland Biogasselskab Amba

3 Biogasanlæg på Djursland Der ligger et gennemarbejdet beslutningsgrundlag bag bestyrelsens opfordring til landmændene om at tilslutte sig biogasprojektet. Af Cay Wulff Sørensen På generalforsamlingen den 27. januar 2005 blev bestyrelsens forslag om projektering og igangsætning af biogasprojektet vedtaget med stort flertal. Der ligger et meget grundigt og gennemarbejdet beslutningsgrundlag bag bestyrelsens anbefaling. Så tak for opbakningen - som vi vil forsøge at leve op til. For at give den enkelte andelshaver bedst mulig grundlag for at træffe sin beslutning om deltagelse, har bestyrelsen udarbejdet dette hæfte. Vi ønsker, at hver enkelt landmand på denne måde får et godt og fyldestgørende grundlag for sin beslutning. Bestyrelsens udgangspunkt har været, at der med baggrund i de forudgående undersøgelser, forhåndstilsagn og tilbud fra diverse leverandører, skulle kunne sandsynliggøres et økonomisk bæredygtigt grundlag. Det mener vi nu er opfyldt, og vi har fået gennemregnet det meget omfattende materiale af flere rådgivere. Der bliver ikke tale om et guldrandet papir der kan handles, men om en aftale, som det er bestyrelsens holdning bør følge den enkelte gård. Biogasprojektet er en væsentlig fremtidssikring af de tilsluttede landbrugs muligheder for bevarelse og udvidelse af husdyrproduktionen, fordi der ved behandling af husdyrgødningen i biogasanlæggene, og ved anvendelsen af den afgassede biomasse løses væsentlige miljøudfordringer ved vores produktion. At der samtidig produceres en naturgødning, som er bedre for afgrøderne end ubehandlet husdyrgødning, og som lugter væsentlig mindre ved udbringning, må vi jo tage med. 600 kr./dyreenhed Som selskabets startkapital skal der indbetales 600 kr. pr dyreenhed (DE). Den maksimale garanti kan dog ikke overstige kr. pr. andelshaver. Det er et beløb som ikke bør forskrække en moderne virksomhedslandmand og kan vel sammenlignes med at købe et par hektar jord! For behandlingen af husdyrgødningen skal betales 5 kr. pr. m 3. For husdyrgødning, som ønskes videreformidlet til anden aftager, betales 15 kr. pr. m 3. Planteavlere som ønsker at anvende afgasset biomasse skal ligeledes betale 5 kr. pr. m 3 leveret i markkanten eller i en tank. Biogasselskabet står for al transport og vil etablere de nødvendige opbevaringstanke hos interesserede planteavlere. Disse omkostninger bør heller ikke være afskrækkende set i lyset af at den afgassede biomasse har en merværdi i marken på 7-15 kr. pr. m 3. Alle landmænd, som har bidraget økonomisk til projektet, kan tilmelde sig med de gødningsmængder, der er indgået i beregningerne. Ønskes større mængder med, vil bestyrelsen undersøge om det er muligt at imødekomme sådanne ønsker. Ligeledes vil bestyrelsen behandle ansøgninger fra nye andelshavere ud fra anlæggenes Som selskabets startkapital skal der indbetales 600 kr. pr dyreenhed (DE). Den maksimale garanti kan dog ikke overstige kr. pr. andelshaver. Det er et beløb som ikke bør forskrække en moderne virksomhedslandmand og kan vel sammenlignes med at købe et par hektar jord! kapacitet og de økonomiske muligheder. I indledende forhandlinger med Århus Amt er givet håndslag på, at arealer som nu bruges til udbringning af husdyrgødning, fortsat skal kunne bruges som udspredningsareal. Amtet har udtrykt forståelse for de miljømæssige fordele ved anvendelse af afgasset biomasse. Ethanolproduktion Placering af det ene af biogasanlæggene ved Fornæs, tæt ved Grenaa Havn, åbner på sigt mulighed for etablering af en bioethanolproduktion baseret på halm og afgasset biomasse med en helt nyudviklet teknologi. Bestyrelsen har holdt et sonderende møde med Danmarks Tekniske Universitet om disse ideer. Der skal i givet fald bruges tons halm årligt, og bestyrelsen vil arbejde på at der sikres en konkurrencedygtig pris til landmændene på denne meget store mængde halm. På vegne af bestyrelsen vil jeg udtrykke håb om, at dette hæfte giver et tilstrækkeligt grundlag for beslutningen på den enkelte bedrift. God læselyst! Cay Wulff Sørensen er gårdejer og formand for Djursland Biogasselskab A.m.b.a. Djursland Biogasselskab Amba 3

4 Biogasanlæggene kan være med til at sikre en omfordeling af næringsstoffer i lokalområdet til gavn for både miljøet og landbruget. Planteavlevere, der ønsker at modtage gødningen fra biogasanlæggene skal betale 5 kr. pr. m 3 og selv stå for udbringningen. Det er en god forretning, da værdien af den afgassede biomasse i rene næringsstoffer er over 50 kr. pr. m 3. Biogasanlæggene vil etablere det nødvendige antal lagertanke hos planteavlsbedrifter med aftaler om at aftage afgasset biomasse. Biogas er nøglen Både for landbruget og det øvrige samfund er der mange positive aspekter i at etablere biogasanlæg. Anlæggene producerer CO 2 - neutral energi, de forbedrer miljøet i landområderne og de giver en bedre udnyttelse af næringsstofferne. Af Carsten Wolff Hansen Både på Djursland og i Kronjylland arbejder bestyrelser valgt af landmændene med biogasplaner. I begge områder ser det nu ud til, at der er gode muligheder for at planerne kan realiseres. Det er der mange positive aspekter i set både med landbrugets og det øvrige samfunds øjne. På Djursland forventes etableret to anlæg og i Kronjylland et. Under forudsætning af nøje styring og optimering er driftsøkonomien i anlæggene rentabel. I et biogasanlæg omdanner bakterier det organiske stof i gylle, afgrøder og affald til gas, som via en motor laves til elektricitet og varme. Energien sælges til elnettet og ca. halvdelen af varmen bruges i biogasprocessen, mens resten sælges som fjernvarme. Energi og miljø Forarbejdningen af de forskellige biomasser er gavnlig for miljøet på flere områder. Set i et landbrugsmæssigt perspektiv er den primære fordel, at kvælstofindholdet i gødningen, fra alle typer af husdyrbrug, bliver mere tilgængeligt for planterne, Regeringen har sikret en afregningspris på el de første 10 år på 60 øre pr. kwh. Herefter falder prisen til 40 øre pr. kwh de næste 10 år. når det senere skal bruges på markerne. Når husdyrgødning, energiafgrøder, slam fra rensningsanlæg, restprodukter fra spritfremstilling og slagteriaffald blandes, produceres der samtidig en naturgødning, som er bedre afbalanceret efter planternes behov for forskellige næringsstoffer end rågylle og fast staldgødning er. Det betyder, at risikoen for tab af næringsstoffer til drikkevandet og vandmiljøet nedsættes betydeligt, samtidig med at der nyttiggøres affald og spares resurser. Det er godt for landbrugets økonomi og for næringsstofhusholdningen i samfundet. Den naturlige og vedvarende energiproduktion medvirker til besparelser på de fossile brændstoffer og bidrager til reduktion af CO 2 udledningen til gavn for klimaet. Regeringen har sikret en afregningspris på el de første 10 år på 60 øre pr. kwh. Herefter falder prisen til 40 øre pr. kwh de næste 10 år. Et moderne biogasanlæg er bygget så det lugter mindre end f.eks et rensningsanlæg eller en gård med husdyrproduktion. Afhentning af biomasse Landmændene, som har deltaget i finansieringen af forundersøgelse og projekteringsfase, er sikret deltagelse. Det betyder, at de får afhentet al deres husdyrgødning og får den mængde afgasset biomasse tilbage, som de skal og må bruge på markerne. Omkostningerne ved denne transport dækkes af biogasselskabet. På den enkelte bedrift skal der være mulighed for afhentning af 32 m 3 frisk omrørt gylle fra en lukket forbeholder pr. 4 Djursland Biogasselskab Amba

5 gang. I forbindelse med hver afhentning medbringes afgasset biomasse til en lagertank. Det er vigtigt, at denne lagertank har en effektiv overdækning, så der ikke tabes kvælstof ved fordampning. Der skal betales 5 kr. for behandling af hver m 3 husdyrgødning, men der er en betydelig merværdi ved brug af afgasset biomasse på marken i forhold til brug af rågylle. Flere næringstoffer For alle husdyrbrugstyper - undtagen fjerkræbrug - fås flere næringsstoffer retur pr. m 3 biomasse, end der leveres. Alligevel er det vanskeligt at give et præcist bud på, hvor stor merværdi der er for den enkelte landmand. På al landbrugsjord, som tidligere har været gødet med husdyrgødning, vil gødningstildelingen blive bedre afbalanceret efter planternes behov, hvilket har udbyttemæssig betydning både ved overforsyning og underforsyning af forskellige næringsstoffer. Erfaringsmæssigt vil behovsbestemt tildeling af fosfor f.eks. kunne nedsætte problemer med manganmangel. Gødningen vil få et lidt højere indhold af svovl, som mange landmænd nu må tilføre i handelsgødning for at undgå underforsyning. Som følge af anvendelse af store mængder spøl fra spritfremstilling tilføres gødningen betydelige mængder kalium, Energiafgrøder Biogasprojekterne åbner også mulighed for produktion af energiafgrøder som et helt nyt forretningsområde for landmændene. Fremover bliver landbruget i endnu højere grad energiproducenter, end de er i dag i form af halm til fjernevarme. Energiafgrøderne skal økonomisk kunne konkurrere med afgrøder til foder, hvilket sikres ved en afregningspris på ca. 45 øre pr. kg tørstof. Energiaffoto: torben skøtt/biopress Når gyllen er afgasset nedsættes risikoen for fordampning af kvælstof ved udbringning på markerne, hvilket er positivt i forhold til vandmiljøet, heder, overdrev og andre følsomme områder. som i dag også må købes ind som handelsgødning på mange bedrifter. Den gennemsnitlige merværdi er af flere eksperter sat til mellem 7 og 15 kr. pr. m 3 biomasse. Landmænd som ønsker, at biogasanlægget skal afsætte overskydende gylle til andre landmænd, skal desuden betale 15 kr. pr. m 3 for dette, hvilket primært skal Det er skønnet, at biogasprojekterne vil reducere lugtgenerne ved udbringning af husdyrgødning med ca. 50 %. Reduktionen kan blive endnu større, hvis flere husdyrbrugere blev tilmeldt. dække ekstra lager- og transportomkostninger. Når afgasset biomasse fra et biogasanlæg bringes ud på markerne er gødningen tyndere og lugter væsentligt mindre og i kortere tid end rågylle. Det er skønnet, at biogasprojekterne vil reducere lugtgenerne ved udbringning af husdyrgødning med ca. 50 %. Reduktionen kan blive endnu større, hvis flere husdyrbrugere blev tilmeldt. Når gødningen er mere tyndtflydende, nedsættes risikoen for fordampning af kvælstof ved udbringning på markerne, hvilket er positivt i forhold til vandmiljøet, heder, overdrev og andre følsomme områder. Deklareret gødning På grund af input at næringsstofresurser fra rensningsanlæg og industrivirksomheder kan der tilbydes en veldeklareret naturgødning med et afstemt indhold af fosfor og kalium til planteavlsbedrifter, som hidtil helt eller delvist har været afhængig af indkøbt handelsgødning. Disse modtagere af gødningen fra biogasanlæggene skal betale 5 kr. pr. m 3 og selv stå for udbringningen. Det er en god forretning, da værdien af den afgassede biomasse i rene næringsstoffer er over 50 kr. pr. m 3. Biogasanlæggene vil etablere det nødvendige antal lagertanke hos planteavlsbedrifter med aftaler om at aftage afgasset biomasse. Som følge af anvendelse af store mængder spøl fra spritfremstilling tilføres gødningen betydelige mængder kalium, som i dag også må købes ind som handelsgødning på mange bedrifter. Den gennemsnitlige merværdi er af flere eksperter sat til mellem 7 og 15 kr. pr. m 3 biomasse. I biogasprojektet bliver al biomasse opvarmet til 70 grader inden det indgår i biogasprocessen. Herved slås sygdomskim og ukrudtsfrø ihjel. De praktiske erfaringer viser, at det med tiden medfører en højere sundhedstilstand hos både svin og kreaturer og et mindre behov for ukrudtsmidler i markbruget. På lang sigt vil det indirekte medføre en højere grad af fødevaresikkerhed for forbrugerne. For alle husdyrbrugstyper - undtagen fjerkræbrug - fås flere næringsstoffer retur pr. m 3 biomasse end der leveres. På al landbrugsjord, som tidligere har været gødet med husdyrgødning, vil gødningstildelingen blive bedre afbalanceret efter planternes behov, hvilket har udbyttemæssig betydning både ved overforsyning og underforsyning af forskellige næringsstoffer. Djursland Biogasselskab Amba 5

6 Landmænd kan også få aftaler om at få afhentet separeret gylle. Med en mobil enhed separeres på gården. Den tynde del bliver i lagertanken, mens den tykke del tages med til biogasanlægget. På den måde kan der opnås lempelser af de lovmæssige krav til hvor meget jord, der skal ejes i forhold til husdyrproduktionen. foto: techras miljø grøder kan være alle typer afgrøder, som kunne bruges til kvægfoder, som f.eks. helsædsensilage, majsensilage og græsafgrøder. Disse afgrøder vil kunne dyrkes med et lavt forbrug af sprøjtemidler og gødning, da afgrødekvaliteten har mindre betydning, end når der dyrkes foder til husdyr, og vil på især planteavlsbrug give nye sædskiftemæssige muligheder. Der vil utvivlsomt de kommende år ske en udvikling af dyrkningskoncepter og nye afgrøder, som er tilpasset til Biogassens betydning for miljøet og samfundet Mindsket emission af kultveilte, lattergas og metan svarende til en reduktion på i alt ca t CO 2 - ækvivalenter pr. år, ca. 94 kg CO 2 -ækv. pr. ton biomasse, eller ca. 0,2 % af Danmarks Kyoto-forpligtigelse Mindskede lugtgener ved gylleudbringning skøn: en halvering på Djursland Mindsket N-tab: potentielt i alt ca. 250 ton pr. år svarende til ca. 17 kg pr. tilmeldt ha, eller ca. 3 kg pr. ha landbrugsjord på Djursland Bedre udnyttelse af P og K mindre tab og mindre import Mulighed for omfordeling af næringsstoffer mindre belastning af miljøfølsomme arealer Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i slam og husdyrgødning Miljøvenlig biomasseproduktion på følsomme og andre arealer mindre vind- og vanderosion, bedre forhold for vildtet og mindre pesticidforbrug Øget beskæftigelse ca. 140 mandår i anlægsfasen og ca. 10 fuldtidsbeskæftigede i driftsfasen plus merbeskæftigelse i landbruget. denne nye afsætningsmulighed for markafgrøder. Perspektiver Det er planen senere at udbygge projekterne med rørtransport af gylle for at nedsætte omkostningerne og miljøbelastningen ved transport. I så fald bliver det også muligt at udbringe gylle, som tappes direkte fra rørledningen og pumpes via fladslanger ud til en udlæggervogn. Afstanden fra rørledningen til marken kan være flere kilometer. Landmænd kan også få aftaler om at få afhentet separeret gylle. Med en mobil enhed separerespågården.dentynde del bliver i lagertanken, mens den tykke del tages med til biogasanlægget. På den måde kan der opnås lempelser af de lovmæssige krav til hvor meget jord, der skal ejes i forhold til husdyrproduktionen. Tørstofdelen fra separationen vil øge biogasproduktionen i forhold til brug af almindelig gylle. Lignende lempelser kan opnås, hvis man får sin gylle separeret på anlægget. På et senere tidspunkt kan højteknologisk separation kobles på, hvis det findes økonomisk interessant. For landbruget betyder disse mange samfunds- og miljømæssige fordele og muligheder, at det forventes, at husdyrbruget sikres fortsat eksistens og muligheder for udvidelser. Udover de allerede nævnte miljøfordele kan et biogasanlæg medvirke til flytning af næringsstoffer fra områder med høj husdyrintensitet til områder med få eller ingen husdyr, og til områder uden drikkevandsinteresser og til områder som betragtes som mere robuste i forhold til intensiv landbrugsdrift. Håndteringen af slam fra rensningsanlæg vil også via biogasprojekterne løses væsentligt mere miljøvenligt end det sker nu, hvor der hvert 3. år udbringes slammængder, der dækker afgrødernes fosforbehov i tre år. Det vil være bedre for miljøet hvert år at tilføre det som planterne bortfører. Biogasanlæggene bliver opført så mælkeproducenter og økologer ikke får gødning retur med indhold af slam. De to biogasprojekter har også beskæftigelsesmæssige perspektiver. Efter etableringsfasen skal der bruges personale til drift og organisering af transport, i alt ca. 5 personer pr. biogasanlæg. Underleverandører opnår betydelig ekspertise og vil sandsynligvis kunne sælge og eksportere viden og udstyr til andre projekter både inden- og udenlands. Flere firmaer i lokalområdet har allerede betydelig erfaringer på området. Carsten Wolff Hansen er ansat i Grønt Netværk, Djurslandsog Kronjyllands Udviklingsråd. 6 Djursland Biogasselskab Amba

7 Biogasprojektets økonomi Budgettet for Djursland Biogasselskab Amba er baseret på et realistisk grundlag. Den væsentligste forudsætning er elprisen, som er fastlagt i lov om elforsyning for en 20-årig periode. Af Jens Aarøe Ved udarbejdelse af flerårige budgetter til brug for investeringer i nye projekter er det nødvendigt at opstille forudsætninger på grundlag af gældende lovgivning og den på udarbejdelsestidspunktet kendte teknologi og skønnede markedsforhold. Til brug herfor har Ingeniørfirmaet PlanEnergi udarbejdet tekniske og økonomiske beregninger som sammen med de af bestyrelsen indsamlede oplysninger har dannet grundlag for opstilling af forudsætningerne for det flerårige budget. Vi vil i det efterfølgende kommentere nogle af de opstillede forudsætninger. Den væsentligste forudsætning er elprisen, som er fastlagt i lov om elforsyning til 60 øre pr. kwh i en periode på 10 år. I de følgende 10 år udgør prisen 40 øre pr. kwh. I budgettet arbejdes der med en prisudvikling /inflation på 3 % p.a. Vi har forudsat at de 40 øre pr. kwh, vil blive forhøjet så de i købekraft i 2016 vil svare til 40 øre i 2006 priser. I budgettet er det forudsat at de landbrug, der er andelshavere i biogasselskabet, betaler 5 kr. pr. tons gylle og dybstrøelse, der afleveres til afgasning. Dereribudgettetregnet med indkøb af bioafgrøder for en pris af 45 øre pr. kg. tørstof svarende til ca. 135 kr. pr. tons leveret materiale. Dette åbner for alternative vekselafgrøder, når markplanen skal udarbejdes. Der skal transporteres store mængder gylle, hvorfor transportudgifterne er væsentlige for økonomien. Der er i budgettet arbejdet med en pris på 20 kr. pr. tons gylle som dækker udgiften til at hente gyllen og bringe den afgassede gylle tilbage. Der er tale om betydelige investeringer, der i hele tusinde kroner fordeler sig således: Bygninger Plansilo Motorer Procesanlæg m.v Diverse Byggerenter Investeringen forventes finansieret ved etablering af en egenkapital på kr. og ved optagelse af et lån i KommuneKredit på kr. til 4,3 % i rente p.a. med afvikling over 20 år samt et banklån på kr. til 6 % i rente p.a. med afvikling over 10 år. Et indestående i banken forventes forrentet med 3 % p.a. Budgettet omfatter 15 år. Vi har i tabel 1 valgt at vise enkelte udvalgte tal fra budgettet i hele tusinder. Vi har følgende bemærkninger til budgettet: Som helhed er det vort indtryk, at budgettet er baseret på et realistisk grundlag. Dog skal det anføres, at opfyldelsen af budgettet i væsentlig omfang er afhængig af, at elprisen - i år 11 efter igangsætningen (2016) jf. lov om elforsyning på 40 øre pr. kwh - løbende bliver fremskrevet med udviklingen i inflationen skønnet til 3 % p.a., svarende til at elprisen udgør 53,8 øre pr. kwh i 2016 priser. Hvis elprisen kun udgør 40 øre Resultatopgørelse Omsætning Resultat før afskrivninger Resultat før renter Resultat før skat Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Langfristet gæld Egenkapital foto: carsten wolff hansen Direktør Frank Rosager fra Xergi (tv) og bestyrelsesformand for Djursland Biogasselskab A.m.b.a., Cay Wulff Sørensen, indgår betinget aftale om opførelsen af de to biogasanlæg. i 2016, vil resultatet for år 2016 blive forringet med 8,4mio kr. Elprisen er politisk fastsat, hvorfor det vil være op til politikerne at sørge for, at elprisen på længere sigt vil muliggøre en rentabel drift af biogasanlæg og dermed bidrage til reduktionen af CO2 udledningen. Afslutningsvis skal vi anføre, at budgettet relaterer sig til fremtiden, og som følge heraf kan påvirkes i både positiv og negativ retning af uforudsete begivenheder og hændelser, hvorfor vi ikke med sikkerhed kan udtale os om, hvor tæt de realiserede tal vil ligge på budgettet. Jens Aarøe er statsaut. revisor hos Knud Robæk's Eftf. Statsautoriseret Revisionsselskab. Tabel 1. Enkelte udvalgte tal fra budgettet i hele tusinder. Opfyldelsen af budgettet er afhængig af, at elprisen - i år 2016 jf. lov om elforsyning på 40 øre pr. kwh - løbende bliver fremskrevet med udviklingen i inflationen skønnet til 3 % p.a., svarende til at elprisen udgør 53,8 øre pr. kwh i 2016 priser. Hvis elprisen kun udgør 40 øre i 2016, vil resultatet for år 2016 blive forringet med 8,4 mio kr. Djursland Biogasselskab Amba 7

8 Teoretisk set er der risiko for større ammoniakfordampning fra afgasset biomasse, men erfaringerne viser, at fordampningen ofte er lavere, da biomassen hurtigere trænger ned i jorden. Bedre kvælstofudnyttelse Planterne kan lettere optage kvælstof fra gylle, der har været behandlet i et biogasanlæg end i rå gylle. Derved reduceres udvaskningen af kvælstof og landmanden sparer penge på køb af handelsgødning. Af Kristian Furdal Nielsen En væsentlig fordel ved at afgasse husdyrgødning er, at kvælstoffet i gødningen opnår en øget plantetilgængelighed. I selve afgasningsprocessen frigives organisk bundet N og er derefter på ammoniumform. Andelen af det totale kvælstofindhold, der er på ammoniumform, varierer mellem de forskellige husdyrgødningstyper. Typiske værdier er: svinegylle %, kvæggylle % og dybstrøelse %. Ved afgasset biomasse er ammoniumandelen oppe på %, uanset hvad der er fyldt i biogasanlægget. Ammonium er umiddelbart tilgængeligt for planterne i modsætning til organisk bundet kvælstof, da det ikke skal omsættes af jordens mikroorganismer først. Derfor kan førsteårsvirkningen af husdyrgødning som tommelfingerregel sættes til indholdet af ammoniumkvælstof. Ved at afgasse f.eks. dybstrøelse øges udnyttelsen af kvælstoffet derfor fra ca. 30 % til 80 %. Selvfølgelig reduceres eftervirkningen de efterfølgende år, men en del af det kvælstof, der ikke udnyttes første år, vil blive tabt ved udvaskning. Afgasning af dybstrøelse er derfor en effektiv måde til at reducere udvaskning fra landbrugsjord. Ved de andre typer husdyrgødning er der også en gevinst at hente, men den er selvfølgelig mindre end ved dybstrøelse. Desværre har ammonium den kedelige egenskab, at det kan fordampe som ammoniak og derfor mistes. Risikoen for et større tab ved ammoniakfordampning er derfor teoretisk større for afgasset biomasse, men erfaringer og forsøg viser, at biomassen i kraft af, at den er mere tyndtflydende, trækker hurtigere ned i jorden og fordampningen derfor ofte er lavere. To ting er dog helt sikre. Alle vil have mulighed for at give mere plantetilgængeligt kvælstof pr. ha. og i gennemsnit vil kvælstofudvaskningen blive reduceret. Lovgivningen Det lovgivningsmæssige krav til kvælstofudnyttelsen i afgasset biomasse fastsættes ud fra udnyttelseskravene til de biomasser, der tilføres anlægget. Hvis et biogasanlæg modtager: 1000 kg med udnyttelseskrav 75 % (svinegylle) 1000 kg med udnyttelseskrav 70 % (kvæggylle) 1000 kg med udnyttelseskrav 45 % (dybstrøelse/ spildevandslam/energiafgrøder), så får den afgassede gylle et udnyttelseskrav på 63 %. I dette projekt på Djursland er udnyttelseskravet, på baggrund af de tilmeldte mængder og typer af biomasse, beregnet til ca. 65 %. Derfor vil en landmand, der levere kg kvælstof til biogasanlægget som svinegylle og får kg kvælstof tilbage som afgasset biomasse lovligt kunne købe , ,65 = 100 kg kvælstof ekstra i handelsgødning. Da der på lang sigt i de fleste husdyrbrug gødes underoptimalt med kvælstof, vil denne øgede kvælstoftilførsel øge udbyttet. Den ekstra kvælstofmængde går altså direkte til et højere udbytte og er derfor ikke i fare for at blive udvasket. 8 Djursland Biogasselskab Amba

9 Eksempler Hvad afgasning har af betydning for den enkelte leverandør skal beregnes for den enkelte ejendom. I nedenstående figurer er vist to eksempler på hvordan afgasning påvirker kvælstofhusholdningen for henholdsvis en mælkeproducent og en svineproducent. Beregningerne er foretaget på oplysninger fra PlanEnergis beregninger på de tilmeldte biomasser. Det fremgår af eksemplerne, at svineproducenten kan give sin mark 23 kg plantetilgængeligt kvælstof mere pr. ha. Og det kan gøres med en øgning i totalkvælstof på kun 13 kg. Han er dog nødt til at købe 8 kg kvælstof ekstra i handelsgødning. Mælkeproducenten kan i eksemplet give sin mark 18 kg plantetilgængeligt kvælstof mere pr. ha. Og det kan gøres med en øgning i totalkvælstof på kun 17 kg. Samtidigt sparer han 19 kg kvælstof i handelsgødning. Der vil selvfølgelig være en stor variation i kvælstofindhold mellem de forskellige leverandørers husdyrgødning, og derfor kræver det en individuel beregning for at man kan sige, hvordan det vil påvirke den enkelte leverandør. To ting er dog helt sikre. Alle vil have mulighed for at give mere plantetilgængeligt kvælstof pr. ha. og i gennemsnit vil kvælstofudvaskningen blive reduceret. Den økonomiske gevinst ved den bedre kvælstofhusholdning, der opnås ved afgasning, er svær at sætte tal på. Den landmand, der skal købe mindre handelsgødning ind, har selvfølgelig en direkte besparelse. Alle dem, der hidtil har gødet deres marker under det økonomisk optimale niveau med kvælstof, vil opnå et større udbytte og dermed dækningsbidrag fra marken. Hvor meget dækningsbidraget vil blive forbedret vil afhænge af mange faktorer såsom jordtype, sædskifte, vejret i vækstsæsonen og mange andre ting. Derfor kræver det, som ovenfor nævnt, en individuel beregning/vurdering for den enkelte leverandør. Kristian Furdal Nielsen er planteavlskonsulent i Djursland Landboforening. Ved at bruge afgasset biomasse kan svineproducenten typisk tilføre 23 kg plantetilgængeligt kvælstof mere pr. ha. For mælkeproducenten vil der normalt være tale om 18 kg mere pr. ha. Mælkeproducenten et eksempel Svineproducenten et eksempel Kvægdybstrøelse Afgasset gylle Svinegylle Afgasset gylle N-indhold 5,85 kg/ton 6,00 kg/ton Total N 88 kg/ha 90 kg/ha Kan udnyttes 35 kg/ha 72 kg/ha Skal udnyttes 39 kg/ha 59 kg/ha N i handelsgødning 141 kg/ha 122 kg/ha Plantetilgængeligt kvælstof 176 kg/ha 194 kg/ha Forudsætninger: 1 t kvægdybstrøelse leveret, 1 t afgasset gylle retur kvælstofkvote på 180 kg pr. ha der gives 15 tons gylle/dybstrøelse pr. ha gyllen udlagt med slæbeslanger dybstrøelsen kan udnyttes med 40 % skal udnyttes med 45 % den afgassede gylle kan udnyttes med 80 % skal udnyttes med 65 % N-indhold 5,75 kg/ton 6,00 kg/ton Total N 115 kg/ha 120 kg/ha Kan udnyttes 81 kg/ha 96 kg/ha Skal udnyttes 86 kg/ha 78 kg/ha N i handelsgødning 64 kg/ha 72 kg/ha Plantetilgængeligt kvælstof 145 kg/ha 168 kg/ha Forudsætninger: 1 ton svinegylle leveret, 1 ton afgasset gylle retur kvælstofkvote på 150 kg pr. ha der gives 20 tons gylle pr. ha gyllen udlagt med slæbeslanger Svinegyllen kan udnyttes med 70 % skal udnyttes med 75 % Den afgassede gylle kan udnyttes med 80 % skal udnyttes med 65 % Djursland Biogasselskab Amba 9

10 foto: kristian furdal nielsen I Tyskland er der en betydelig interesse for at bruge energiafgrøder i biogasanlæg. Flere landmænd har ligefrem droppet produktionen af husdyr og lever i stedet af at producere biogas på basis af energiafgrøder. Billedet er fra et tysk biogasanlæg, hvor den lokale maskinstation læsser snittet havre af til biogasanlægget. Energiafgrøder bliver til biogas Biogasanlæg er kun rentable, hvis der tilføres andre former for biomasse end gylle. Eksisterende anlæg tilsætter primært organisk industriaffald, mens nye anlæg i højere grad satser på energiafgrøder. Af Peter Jacob Jørgensen Udrådning af gylle og gødning alene giver ikke nok biogas til at gøre et biogasanlæg rentabelt, og man er derfor nødt til at tilsætte andre organiske produkter. Eksisterende biogasfællesanlæg anvender organisk industriaffald, f.eks. mavetarmaffald fra slagterier. Det giver et pænt højt gasudbytte, og sikrer at næringsstofferne recirkuleres til agerjorden. Men denne udnyttelse har efterhånden nået et omfang, så al organisk affald af en rimelig kvalitet anvendes, og for nye biogasanlæg er det i dag ikke muligt at finde tilstrækkelige mængder affald til at give en god økonomi. Som alternativ kan man imidlertid anvende energiafgrøder. Ganske vist giver energiafgrøderne ikke helt så høje gasudbytter som de bedste affaldsprodukter, og man får heller ikke penge for at modtage dem, tværtimod. Dyrkning af energiafgrøder koster penge, og producenten skal derfor betales for produktet. Men produktionen af energiafgrøder er en ressource landmanden fuldstændig selv har kontrol over: Han/biogasanlægget kan dyrke og tilføre lige præcis den mængde, der er behov for og betale en pris, der giver en rimelig god økonomi for både anlæg og på den private bedrift. Energiafgrøder - anvendt som ensilage - har et forholdsvis højt tørstofindhold. Ved at anvende denne biomasse kan det gennemsnitlige tørstofindhold i den udrådnede biomasse derfor hæves til et optimalt niveau og reaktorkapaciteten udnyttes bedst muligt, og det er ikke ligegyldigt for økonomi3 en, om man får 1 eller 2 m 3 biogas i udbytte pr. m reaktortank pr. dag! 10 Djursland Biogasselskab Amba Mange muligheder I princippet kan alle afgrøder anvendes, blot skal de høstes i grøn, letnedbrydelig tilstand så en ensilering er mulig. En tommelfingerregel er, at jo bedre afgrøden er som kvægfoder, jo bedre er den også til biogasproduktion. Nogle eksempler er: græs (evt. kløver-), helsæd, majs eller diverse blandinger. En tommelfingerregel er, at jo bedre afgrøden er som kvægfoder, jo bedre er den også til biogasproduktion. Nogle eksempler er: græs (evt. kløver-), helsæd, majs eller diverse blandinger. Der kan være tale om at dyrke afgrøderne på fire forskellige arealtyper, hvilket spiller en rolle for valget af afgrøde, og energiafgrøder kan dyrkes fuldstændig som normale afgrøder, blot stilles der ikke så strenge krav til renheden, så svampe- og ukrudtssprøjtning kan der i mange tilfælde spares på. som efterafgrøde på lovpligtige 6%-arealer som non-food på udtagne brakarealer som non-food i konkurrence med f.eks. non-food raps på almindelige sædskiftearealer i konkurrence med traditionelle afgrøder Som efterafgrøde kan der f.eks. være tale om at foretage en afpudsning af græs sået som udlæg. Eller man kan gå målrettet efter at producere så meget biomasse som muligt. Prøv f.eks. gul sennep, olieræddike eller fodermarvkål sået efter høst. Alle tre har potentiale til en pæn produktion og tømmer fuldstændig jorden for overskydende næringsstoffer. Kravet om dyrkning af efterafgrøder på 6%-arealer skyldes jo et ønske om at mindske udvaskningen af kvælstof. Dyrkning af energiafgrøder som efterafgrøder kan derfor måske være med til at mindske genen ved dette krav, idet man fremover vil kunne tjene lidt penge på produktionen. Udtagne brakarealer er ofte ikke den bedste jord på ejen-

11 dommen og ligger måske som ukurante trekanter hist og her. Genoptagning af produktion på sådanne arealer er måske derfor ikke altid relevant. Alligevel vil der ofte kunne hentes en smule biomasse fra sådanne hjørner uden den helt store indsats. F.eks. kan nogle arealer tilsås med vedvarende græs og et slet eller to hentes, når forholdene er til det. I den forbindelse er det måske ikke uvæsentligt, at arealet ved en sådan non-food produktion må tilføres gylle. Tilskud På non-food arealer vil energiafgrøderne skulle konkurrere direkte med andre non-food afgrøder. På almindelige sædskiftearealer skal energiafgrøderne konkurrere med traditionelle afgrøder. I begge tilfælde gives der dog et særligt energiafgrødetilskud fra EU på 45 Euro pr. ha. For at opnå støtte skal der dog indgås en produktionsog leveringskontrakt mellem producent og aftager. På sådanne arealer sætter kun fantasien grænser for, hvad der kan produceres og hvordan. De eneste kriterier er en stor biomasseproduktion. Det vil sige masser af tørstof og en rimelig omsættelighed. Hvad med f.eks. vinterraps høstet som helsæd om foråret, efterfulgt af vårsæd med græsudlæg høstet som helsæd om sommeren og med en afpudsning af græsset om efteråret? En sådan produktion vil skønsmæssigt snildt kunne komme op på tons tørstof pr. ha. Nårmanplanlæggeratgå i gang med dykning af energiafgrøder, skal man være opmærksom på, at der findes en lang række støttemuligheder for at kombinere produktionen med MVJ-ordninger på SFLarealer. Tal med planteavlskonsulenten om disse ofte særdeles fordelagtige muligheder. foto: kristian furdal nielsen Anlæg til dosering og indfødning af energiafgrøder på biogasanlægget Grøngas ved Hjørring. Her har landmanden primært valgt at bruge majs som supplement til gylle og gødning. Hvorfor energiafgrøder? Der er mange gode grunde til at gå i gang med at producere energiafgrøder. Dyrkning af energiafgrøder er en ny produktionsmulighed for landbruget og for din bedrift, og da afgrøderne kan være andre end de traditionelle, kan du sprede risikoen ved den samlede planteavl. Er du medejer af biogasanlægget er det naturligvis også i din interesse, at biogasanlægget får så god en økonomi som muligt. Som udgangspunkt er der i biogasprojektet regnet med en afregningspris på 45 øre pr. kg tørstof, som du får ved levering af afgrøden ved porten. Med denne pris vil dyrkning af energiafgrøder i mange tilfælde kunne konkurrere med traditionelle afgrøder. Men prisen har du som medejer af anlægget selv indflydelse på fremover. Bliver økonomien på anlægget god, og det forventer vi naturligvis, vil det være muligt at hæve afregningsprisen for leverede energiafgrøder på længere sigt. Med et traditionelt korn/raps sædskifte tæres på jordens indhold af organisk stof. Mest naturligvis hvis også halmen fjernes. Derved mindskes bl.a. indholdet af mikroorganismer og regnorme og jordens evne til at holde på vandet, og dyrkningssikkerheden og udbytteniveauet reduceres med tiden. Det eneste der kan modvirke denne tendens er dyrkning af flerårige græsafgrøder, som ud over en stor overjordisk produktion, som du høster, samtidig opbygger et betydeligt indhold af organisk stof i jorden. Af den grund har en græsmarksafgrøde også en særdeles god forfrugtsværdi. I den sammenhæng er det måske også værd at nævne, at indarbejdning af en græsmarksafgrøde i sædskiftet desuden kan anvendes til at «rense» arealet for besværligt rodukrudt, som ellers ofte kræver massiv anvendelse af sprøjtemidler. Kan du godt bruge lidt mere «gratis» kvælstof i sædskiftet, kan det være fordelagtigt at iblande kløver i udsæden eller f.eks dyrke lucerne. Miljømæssige forhold De miljømæssige effekter af dyrkning af energiafgrøder afhænger til en vis grad af, hvilke afgrøder der dyrkes og på hvilken måde. Generelt vil flerårige afgrøder miljømæssigt være enårige overlegne, idet disse fuldstændig hindrer udvaskning af kvælstof, så længe markerne ligger urørte. Efter ompløjning kan der dog være en forøget udvaskningsrisiko. Det er allerede nævnt, at flerårige afgrøder opbygger et stort indhold af humus og organisk stof i jorden, hvilket er med til at forbedre jorden som dyrkningsmedium og bevare dens frugtbarhed. Samtidig mindsker flerårige afgrøder i betydeligt omfang såvel vind- som vanderosion på arealet, ligesom anvendelse af pesticider kan mindskes eller helt undlades. Endelig er flerårige afgrøder godt for vildtet. Mht. efterafgrøder er en væsentlig effekt, at afgrøderne opsamler overskydende næringsstoffer og derved kan mindske udvaskningen betydeligt. Peter Jacob Jørgensen er biolog og ansat hos PlanEnergi. Biogasanlæg i Bayern, hvor landmanden har valgt at sætte køerne ud og i stedet koncentrere sig om produktion af biogas på basis af majs og græs. Djursland Biogasselskab Amba 11

12 Mindre biogasfællesanlæg ved Thorsø, der dagligt behandler omkring 250 tons biomasse. Anlægget, der ejes af landmændene har været i drift siden Sådan kommer det til at fungere De to biogasanlæg ved henholdsvis Grenå og Mørke får hver fire linier, der principielt fungerer som selvstændige biogasanlæg. Tilsammen skal anlæggene hvert år kunne behandle tons biomasse. Princippet i biogasanlægget. Hvert anlæg får fire linier, der i princippet fungerer som selvstændige biogasanlæg. Af Peter Jacob Jørgensen Moderne biogasfællesanlæg er dyre at etablere, og Djursland Biogasprojekt omfatter oven i købet to forholdsvis store anlæg. Grunden til at vi ønsker at etablere to anlæg på en gang er, at prisen herved kan holdes nede, og at vi kan opnå en række fordele, som kan billiggøre driften af anlæggene. De to anlæg, der kommer til at ligge henholdsvis ved Fornæs Renseanlæg nord for Grenå og ved Mørke Renseanlæg lidt nordøst for Mørke, bliver ens og næsten lige store. Hvert anlæg får 4 linier, som principielt fungerer som selvstændige biogasanlæg, og hvert anlæg skal dagligt kunne behandle t biomasse eller i alt ca tons pr. år. Af tabellen på side 13 ses, hvilke biomasser der tilføres anlægget, og det fremgår, at for at få et rimeligt gennemsnitligt biogasudbytte er det nødvendigt at tilføre andre biomasser end gylle. Det sker her med dybstrøelse, organisk affald og ikke mindst energiafgrøder. Modtagesystem Gylle oppumpes fra landmandens fortank med slamsuger og transporteres med lastbil til anlægget. Aflæsning foregår i en læsse-/lossehal for lukkede porte og under svagt undertryk, således at lugtstoffer ikke slippes ud i den omgivende luft. Dybstrøelse afhentes med container hos landmanden og aflæsses ligeledes i læsse-/lossehallen. På samme måde aflæsses andre biomasser i hallen. Fra læsse-/lossehallen tilføres de forskellige biomasser hver sin fortank, hvor de kan blandes med gylle og opbevares i kortere tid inden tilførsel til reaktortanken. Fortankene har et volumen der er tilstrækkeligt til, dels at sikre at indholdet er nogenlunde ensartet hele tiden og dels, at der er biomasse nok til anlægget til produktion hen over en lang weekend. Forbehandling Fra fortankene pumpes biomasserne til et opvarmningsmodul, som er placeret på vejeceller. Herved sikres det, at Gaslager Gasmotor/ el-generator El Varme Fortanke Modtagesystem Forbehandling Reaktortank Efterlagertank Landmand 12 Djursland Biogasselskab Amba

13 blandingen er den samme hver gang. I modulet opvarmes biomassen til 70 C i en time. På den måde hygiejniseres biomassen og smittekim, parasitter og ukrudtsfrø slås ihjel. Opvarmningen er samtidig en forbehandling, der øger nedbrydeligheden af biomassen. Før tilførsel af biomassen til reaktortanken skal den afkøles til tankens driftstemperatur. Det sker i varmevekslere, hvor varm biomasse, der skal pumpes til reaktoren anvendes til at forvarme den biomasse, som skal pumpes til opvarmningsmodulet. Reaktortank Biomassen holdes i reaktortanken ca. 20 dage ved ca. 52 C, termofil drift, og under omrøring. Dagligt pumpes en del af reaktorens indhold ud, og nyt materiale påfyldes. Tanken er fyldt med en lang række bakterier, som i et kompliceret samspil lever af at nedbryde organisk stof proteiner, fedtstoffer og kulhydrater i biomasserne uden tilstedeværelse af ilt, og restprodukterne fra denne nedbrydning er bl.a. metan og kuldioxid tilsammen kaldet biogas. Under udrådningen nedbrydes kvælstofholdige proteiner og derved omdannes organisk bundet kvælstof til ammonium. Det er bl.a. denne effekt, der giver en højere N-nyttevirkning i marken og en højere værdi af afgasset gylle end rågylle. Herudover nedbrydes ildelugtende stoffer i gyllen, og derfor lugter afgasset gylle betydeligt mindre end rågylle. Efter udrådningen vil ca. halvdelen af tørstoffet være omdannet til biogas, og tørstofindholdet i det afgassede materiale, der pumpes ud af reaktoren vil være ca. det halve af indholdet i den indpumpede biomasse. Efterlagertank Fra reaktortanken pumpes den udrådnede biomasse til en overdækket lagertank. Her udvikles stadig en smule gas, som udnyttes sammen med produktionen fra reaktortanken. Under plastikdugen er etableret en del af anlæggets gaslager. Desuden ledes den producerede gas til efterlagertanken og tilsættes en smule atmosfærisk luft. På gylleoverfladen i tanken vil bakterier herved rense gassen for svovl, som således tilbageholdes i gyllen, inden den tilbageføres til landmanden. Gasmotor Fra efterlagertanken ledes den rensede gas til et ekstra gaslager, hvorfra den endelig pumpes til en gasmotor og anvendes til drift af motoren. Denne er forbundet med en generator og en del af energien i biogassen omsættes dermed til elektricitet, der sælges til elnettet. Størsteparten af resten af energien bliver til varme, der opsamles ved afkøling af motoren og røggassen. Denne varmemængde anvendes dels til opvarmning af biogasreaktoren og sælges dels som fjervarme. Energibalance For processen og anlægget er energibalancen positiv. Fratrækkes procesenergiforbruget, energiforbruget til transport, som udgør ca. 3 % af produktionen, og tabet fra motorom- Aflæsningen kommer til at foregå i en læsse-/lossehal for lukkede porte og under svagt undertryk, således at lugtstoffer ikke slippes ud i den omgivende luft. Billedet er fra et biogasfællesanlæg i Thorsø. Anvendte biomasser Ton/ pr. år m 3 biogas ton m 3 biogas/år Gylle Dybstrøelse Energiafgrøder Organisk affald Sum/gennemsnit Efterafgasning + 10 % Gasproduktion i alt Tilførslen af biomasse og forventede gasudbytte fra de to anlæg. sætningen er energioverskuddet på ca. 60 % af bruttoproduktionen. Peter Jakob Jørgensen er biolog og ansat hos PlanEnergi. Fra reaktortankene pumpes biomassen over i overdækkede lagertanke, hvor den resterende gasproduktion opsamles under en gummidug. Djursland Biogasselskab Amba 13

14 Mere end blot biogas Den gruppe af landmænd, der har etableret Djursland Biogasselskab Amba, har taget det lange sigte i brug. Der ligger flere forskellige nye produktions- og forretningsmuligheder foran det fælles selskab, både for den enkelte andelshaver, og for selskabet som helhed. Hvis Danish Biocentrum s projektet holder vand, og det fælles biogasprojekt får så meget rygvind at det lykkes, har landmændene på Djursland virkelig en mulighed for at medvirke til at tage de skridt der skal til, for at fastholde og udbygge et væsentligt erhverv på Djursland. Af Svend Brandstrup Hansen Visse steder i landet er forsforoverskuddet i husdyrgødningen så stort, at der er behov for at fjerne en del heraf. Det kan ske ved at separere den afgassede biomasse i en fast og en flydende fraktion og køre fiberfraktionen, som indeholder størsteparten af fosforet, hen hvor der er bedre brug for næringsstoffet. En anden mulighed kan eventuelt være at anvende fiberfraktionen som biobrændsel i et kraftvarmeværk. Noget sådant satser kolleger fra Holstebro området, hvor overskuddet er meget stort, på at få tilladelse til uden at skulle betale affaldsafgift. I den sammenhæng kan det nævnes, at man samtidig vil forsøge at genanvende næringsstofferne - især P og K - fra asken. Så slemt står det ikke til på Djursland - endnu. Her kan vi foreløbig klare os med at omfordele og sprede næringsstofferne noget bedre, eventuelt efter en separation. Nye handelsvarer? Det er den fagre nye verden, der stikker hovedet frem, men i forbindelse med et udredningsarbejde som PlanEnergi, Dansk Landbrugs Rådgivning og Brandstrup Consult laver for Djurslands Erhvervsråd og Grønt Netværk, ser vi på mulighederne for at generere yderligere værdier ud af den afgassede gylle. Der kigges på muligheder for samarbejder med virksomheder der producere færdig plantegødning til havebrug. Der kigges på muligheder for udtagning af vitaminer fra gyllen til en slags genbrug, og endelig ses der på muligheder for produktion af biobrændstof til biler. Bioethanolproduktion På Danmarks Tekniske Universitet, DTU har man i en del år forsket i produktion af bioethanol ud fra halm og gylle som råvarer. Projektet er nu så langt fremme, at der er en sandsynlighed for, at konceptet kan være konkurrencedygtigt på pris i forhold til traditionelt fossilt brændstof inden for en periode af 2-3 år. Projektet er nu efter yderligere forsøg og forskning, lagt over i et andet selskab ved navn Danish Biocentrum. Og efter endnu et år med udvikling og afprøvning på Fynsværket (dvs. 2005) søger Danish Biocentrum samarbejde med et biogasselskab, halmleverandører og en havn. De betingelser opfylder Grenaa anlægget, foruden at Grenaa-området har ekspertise på området ved de etablerede virksomheder, BASF og De Danske Spritfabrikker. Hvis Danish Biocentrum s projektet holder vand, og det fælles biogasprojekt får så meget rygvind at det lykkes, har landmændene på Djursland virkelig en mulighed for at medvirke til at tage de skridt der skal til, for at fastholde og udbygge et væsentligt erhverv på Djursland. Et erhverv der tager et medansvar, for bevarelse af miljø og natur ved at producere morgendagens produkter. Svend Brandstrup Hansen er konsulent og indehaver af Brandstrup Consult. foto: elsam Forskningen inden for ethanol er nu så langt fremme, at det er sandsynligt, at en produktion af ethanol kan være konkurrencedygtig med fossille brændstoffer inden for en periode af 2-3 år. Billedet er fra Fynsværket, hvor Elsam står bag et stort forskningsprojekt til 100 millioner kroner. Landmænd omkring Holstebro har søgt om tilladelse til at afbrænde den faste fraktionen efter biogasprocessen i et kraftvarmeværk uden pålæg af affaldsafgift. Hvis det lykkedes bliver der bedre mulighed for vedligeholdelse og udbygning af husdyrproduktionen i området. Billedet er fra Måbjerg-værket, hvor man forsøgsvis afbrænder den faste fraktion fra et biogasfællesanlæg i Lemvig. 14 Djursland Biogasselskab Amba

15

16 Hvad indebærer det at deltage? Som medlem af Djursland Biogasselskab Amba skal man: 3 Eventuelt etablere en ny fortank til afhentning af 32 m gylle pr. læs Indskyde 600 kr. pr. dyreenhed Hæftelse for maksimalt kr. 3 Betale en behandlingsafgift på 5 kr. pr. m eller ton gødning 3 Betale en flytningsafgift på 15 kr. pr. m afgasset gylle, der ikke ønskes retur Som medlem af Djursland Biogasselskab Amba får man: Medejerskab og ret til at levere gylle/gødning Bedre fremtidssikring af husdyrproduktionen Returgødning med en række forbedrede egenskaber: deklareret gødning med præcis og pålidelig gødningsværdi let at omrøre, letflydende og let håndtérbar bedre N-udnyttelse effektiv merværdi af gødning på + 7 til 15 kr. pr. ton afstemtp:k-forhold(tilkorndyrkning) optimal gødskning fri for sygdomskim, parasitter og ukrudtsfrø bedre sundhedstilstand i besætningen mindsket pesticidforbrug næsten lugtfri gylleudbringning Mulighed for inddragning af græsmarksafgrøder i sædskiftet: opbygning af humusindhold i jorden, god forfrugtsvirkning kvælstoffiksering ved anvendelse af bælgplanter Mulighed for reduktion af arealkrav ved separation: gødskning med op til 168 kg N/ha (1,4 DE pr. ha + 20 %)