Studieordning for Grundlæggende Sergentuddannelse, Almen HRN

Transkript

1 Studieordning for Grundlæggende Sergentuddannelse, Almen HRN

2 Hærens Operative Kommando AUTORISATION 1. Gyldighedsområde Nærværende bestemmelser HRN , Blivende bestemmelser for Grundlæggende Sergentuddannelse, Almen Studieordningen fastsætter direktivgivende bestemmelser for planlægning, gennemførelse og kontrol af Grundlæggende Sergentuddannelse ved Hæren. 2. Ikrafttræden: Fra modtagelse. P. LUDVIGSEN

3 INDHOLDSFORTEGNELSE AUTORISATION... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 HRN 100 Grundlæggende Sergentuddannelse, Almen... 4 Tidsberegning GSU ALM HRN 202 Militær Fysisk Træning HRN 203 Tjenestekendskab HRN 206 Forsynings- og vedligeholdelsesuddannelse HRN 210a Ledelse HRN 210b Uddannelseslære HRN 214 Sikkerhedsbefalingsmand HRN 224 Orienteringslære HRN 232 GV M/95 serien HRN 244 Tungt maskingevær i feltaffutage HRN 288 Materielkending HRN 439 Basic Search HRN 700 Føreruddannelse HRN

4 HRN 100 HRN 100 Grundlæggende Sergentuddannelse 1. GENERELT Hærens grundlæggende sergentuddannelse består af et fælles våbenartsmodul og et efterfølgende obligatorisk tjenestegrensmodul (kamptropper, ingeniør, telegraf, logistik, eller ildstøtte). Den normerede studietid er ni måneder. Uddannelsen består af et fælles modul på ca. seks måneder, efterfølgende gennemføres et tjenestegrensspecifikt modul med varighed på op til 3 måneder. Studieordningen er opdelt i to kapitler: Kapitel 2, Overordnede Studieregler. Studiereglerne er gældende på både det almene modul og ved tjenestegrensmodulerne. Studiereglerne beskriver rammerne og kerneværdier for elever, som gennemfører uddannelsen. Kerneværdierne er et bilag til bestemmelsen. Kapitel 3, Blivende Bestemmelser for Uddannelsen for Den Grundlæggende Sergentuddannelse, Almen (BBU GSU, ALM). BBU GSU, ALM beskriver uddannelsens mål, indhold og hvordan eksamen gennemføres og bestås. Uddannelsen gennemføres alene ved Hærens Sergentskole. 2. OVERORDNEDE STUDIEREGLER 2.1. Generelt. De overordnede studieregler skal medvirke til at opfylde uddannelsens formål og bidrage til et godt undervisningsmiljø for elever og instruktører. Eleverne skal følge skolens studieog ordensregler Statens Uddannelsesstøtte (SU). Det er elevens eget ansvar at søge om SU. Hærens Sergentskole eller Forsvarets Personeltjeneste kan vejlede eleven med ansøgning. Uddannelsen er støtteberettiget til SU efter regler om SU-godkendelse af uddannelse i Danmark og efter reglerne om SU til ungdomsuddannelser (uden for klippekortet). Det er obligatorisk, at den studerende søger SU elektronisk på For at få adgang til minsu, skal den studerende først ind på styrelsens offentlige hjemmeside Hærens Sergentskole varetager administration i f. m. SU, herunder indskrivning og afgang fra uddannelsen Tilstedeværelse på uddannelsen Mødepligt. Eleven har mødepligt under hele uddannelsen. Lovligt fravær er ved godkendt ansøgning om ekstraordinær tjenestefrihed, eller ved sygdom. Ved længere fravær vil skolen ud fra en konkret, individuel vurdering beslutte, om eleven kan fortsætte sin uddannelse. Vurde- HRN

5 HRN 100 ringen vil være baseret på længden af fraværet, tidspunktet af fraværet, årsag, elevens kompetencer og muligheder for at nå målet i uddannelsen Sygdom. Eleven meddeler sygdom til Sygemeldingskontoret, telefon , og registreres. Der kan afkræves dokumentation ved længerevarende eller gentagne sygdomsforløb. Såfremt eleven er syg, er der ikke mulighed for at opholde sig på kasernens område. Eleven har selv ansvaret for at bringe sig til egen hjemadresse Ferie Ferie administreres af kursusledelsen. Ferie fremgår af aktivitetsoversigten (årskalender), og vil normalt omfatte tre uger i juli august og op til to uger sidst i december Kommandoforhold. Eleven er ikke underlagt den militære straffelov og den militære disciplinarlov. Det er vigtigt, at uddanne og forberede eleven til de forhold, som han/hun skal fungere i efter uddannelsen. Derfor skal eleven handle og agere som om de er under samme retsog pligtforhold, som alt andet militært personel. Instruktioner fra lærere og instruktører på uddannelsen skal efterleves. Forseelser kan ud fra konkrete, individuelle vurderinger medføre en påtale, udviklingssamtaler/planer, uansøgt afgang eller i helt særlige tilfælde civilt søgsmål Tilskadekomst. Elever er sikret efter lov om arbejdsskadesikring under hele uddannelsen. Det tilstræbes at behandle sagerne på samme måde som Arbejdsskadestyrelsen behandler sager om personer, der er omfattet af lovens 2, især for så vidt angår reglerne i lov om arbejdsskadesikring om anmeldelse og sagsbehandling, parternes rettigheder og pligter, udmåling og udbetaling af erstatning samt om Arbejdsskadestyrelsens beføjelser Kost. Eleven skal selv betale for kost under uddannelsen, men får under øvelser udleveret feltrationer Logi. Eleven modtager fri logi under uddannelsen og bliver indkvarteret på minimum seksmandsstuer. Eleven har også mulighed for, på egen regning, at finde anden studiebolig Transport. Eleven får fri rejse mellem sit hjem og uddannelsesstedet. Det gøres ved at forsvaret dækker udgifterne til et Ungdomskort Materiel, uniform og udrustning. Eleven iklædes uniform og modtager den udrustning, der er nødvendig for uddannelsen. Eleven kan gøres erstatningsansvarlig for mistede uniforms- og materielgenstande. Uanset ansøgt- eller uansøgt afgang fra kursus, skal udleveret uniform og materiel afleveres tilbage til Forsvaret igen. HRN

6 HRN 100 Ved udlevering af materiel og udrustning skal eleven skrive under på de udleverede genstande. Herudover vil der på kvitteringen være på ført denne tekst: Opmærksomheden henledes på, at forsvaret forbeholder sig retten til at gøre erstatningskrav gældende, såfremt eleven forsætligt eller ved grov uagtsomhed påfører forsvaret et tab, herunder ved bortkomst af ovennævnte genstande. Ved håndtering af våben eller dele heraf er særlig agtpågivenhed påkrævet Afgang fra uddannelsen. Der skelnes mellem ansøgt og uansøgt afgang fra uddannelsen. Der er ikke noget gensidigt krav om varsel fra eleven eller fra hærens skoler Ansøgt afgang fra uddannelsen. Såfremt en elev ønsker at standse den igangværende uddannelse, kan det principielt gøres fra dag til dag, såfremt det er praktisk muligt administrativt og materielmæssigt at afvikle eleven. Ellers kan det tage to dage Uansøgt afgang fra uddannelsen. Ved uansøgt afgang fra uddannelsen følges i hovedtræk de bestemmelser, der findes i FPTBST 180-6: Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder og leder. De områder der forvaltes forskelligt fra bestemmelsen er følgende: Pkt. 2. GENERELT Den skolechef, der er ansvarlig for uddannelsen, træffer alene afgørelsen om uansøgt afgang fra uddannelsen. Afgørelsen træffes på grundlag fremstillingsgrundlaget og følger de retningslinjer beskrevet i FPTBST 180-6, om tiltag til at få bibragt eleven den ønskede adfærd, samt gennemførelse af elevevalueringskommission. Pkt Elever som ikke lever op til de holdninger, der forventes af kommende mellemleder/leder på gældende funktionsniveau. Herved forstås, at eleven gennem sin adfærd ikke optræder korrekt og fornuftigt og dermed bryder skolernes/kursernes kerneværdier (se bilag til studieregler), i forhold til hvad der kan forventes af en kommende sergent. Pkt Forhold efter elevevalueringskommissionen. Umiddelbart efter elevevalueringskommissionens stillingstagen meddeler formanden afgørelsen til eleven. Såfremt eleven meddeles at afgå fra uddannelsen, skal formanden lave et skriftligt svar til eleven samt et til arkivet. Eleven afvikles i umiddelbar forlængelse heraf, under hensynstagen til situationen. Klagevejledning til Forsvarsministeriet skal udleveres til eleven Klager. Senest to uger efter skolechefens afgørelse, kan eleven gøre indsigelse direkte til skolechefen. Såfremt afgørelsen fastholdes, kan skolechefens afgørelse indklages til Forsvarets Personeltjeneste under reglerne for klager over forvaltningsafgørelser. HRN

7 HRN 100 Klage til Forsvarets Personeltjeneste kan alene ske i relation til retlige spørgsmål, herunder forvaltningsretlige forhold, jf. lov om ændring af forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. 8 c, stk. 2. Herved forstås klager, der afgøres ud fra en juridisk vurdering, og som for eksempel kan vedrøre spørgsmål om, hvorvidt skolen har fulgt reglerne for uddannelsen, regler i forvaltningsloven eller forvaltningsretlige principper. Det betyder omvendt, at der ikke kan klages for så vidt angår faglige, kvalifikationsmæssige eller uddannelsesmæssige skøn, som eksempelvis udmåling af karakterer, idet det alene er skolechefens afgørelse. HRN

8 HRN BBU GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDANNELSE, ALMEN 3.1. FORMÅL Uddannelsen har til formål at udvikle elevens viden, færdigheder og holdninger, således at eleven som sergent kan virke som fører, instruktør, leder og vejleder for en infanterigruppe. Endvidere at skabe de militærfaglige forudsætninger for tjenestegrensspecifik efteruddannelse INDHOLD Generelt. Ved uddannelsens afslutning skal eleven have erhvervet sig: De nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne virke som instruktør for op til 30 mand i de fag, eleven selv er uddannet i, samt bistå i kontrol af uddannelsen ved enheden. De nødvendige ledelsesmæssige forudsætninger, for at kunne lede, vejlede, støtte og rådgive undergivet personel i det militære miljø. De nødvendige forudsætninger, for at kunne virke som sikkerhedsbefalingsmand jf. sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppernes våben. De nødvendige militærfaglige forudsætninger, for at kunne gennemføre fører- og funktionsuddannelse under den tjenestegrensspecifikke efteruddannelse Fagområder og fag Fører- og funktionsuddannelse. Fører- og funktionsuddannelse omfatter fagene: HRN 232 GV M/95 serien. HRN 244 Tungt maskingevær i feltaffutage. HRN 288 Materielkending. HRN 439 Basic search. HRN 700 Føreruddannelse Ledelse og uddannelseslære. Ledelse og uddannelseslære omfatter fagene: HRN 210a Ledelse. HRN 210b Uddannelseslære Idræt. Idræt omfatter fagene: HRN 202 Militær Fysisk Træning. HRN 224 Orienteringslære Almen befalingsmandsuddannelse. Almen befalingsmandsuddannelse omfatter fagene: HRN 203 Tjenestekendskab. HRN 206 Forsynings og vedligeholdelsesuddannelse. HRN 214 Sikkerhedsbefalingsmand. HRN

9 HRN KONTROL Afsluttende bedømmelse. Ved uddannelsens afslutning bedømmes den enkelte elev på baggrund af: Eksamen. Standpunktsprøver/bedømmelser. Bedømmelsen gives i form af eksamens- og standpunktskarakterer udtrykt ved 7-trins karakterskalaen jf. FPT BST MAR 07. Skolen udfærdiger personudtalelse ved afslutning af uddannelsen, samt gennemfører udviklingssamtale i overensstemmelse med FPT BST administrative bestemmelser vedrørende forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem (FOKUS) Eksamen. Der afholdes eksamen i form af en praktisk prøve i: HRN 700 Føreruddannelse HRN 210b Uddannelseslære Standpunktsprøver/bedømmelser. Efter skolens nærmere bestemmelser afholdes standpunktsprøver/bedømmelser i: HRN 700 Føreruddannelse. HRN 210b Uddannelseslære. HRN 202 Militær Fysisk Træning. HRN 203 Tjenestekendskab. HRN 214 Sikkerhedsbefalingsmand Karaktergivning. Der gives karakterer på følgende områder: Område Standpunktskarakter Eksamens-karakter HRN 700 Føreruddannelse X X HRN 210b Uddannelseslære X X HRN 214 Sikkerhedsbefalingsmand HRN 203 Tjenestekendskab X HRN 202 Militær Fysisk Træning X Bestået/ ikke bestået X Eksamenskarakterer og standpunktskarakterer sammentælles til en gennemsnitskarakter, som angives med én decimal og danner grundlag for elevernes indrangering ved udnævnelse. I forbindelse med HRN 214 Sikkerhedsbefalingsmand angives standpunktskarakteren som bestået ikke bestået i forhold til gældende uddannelseskrav Beståelseskriterier. For at bestå uddannelsen kræves: At eksamenskarakteren i henholdsvis HRN 700 Føreruddannelse og HRN 210b Uddannelseslære er minimum 2. At gennemsnitskarakteren er minimum 2,0. HRN

10 HRN 100 At eleven består træningstilstandsprøven jf. gældende køns- og alderskriterier. At eleven består standpunktsprøven i HRN 214 Sikkerhedsbefalingsmand Censorvirksomhed. Som intern censor ved eksamen udpeges et antal på skolen tjenestegørende lærere eller holdførere, der har medvirket i uddannelsen af det pågældende hold elever. Eksterne censorer udpeges fra respektive tjenestegrensskoler/tjenestesteder Karakterprotokol og beviser. Skolen fører protokol over hver enkelt elevs standpunkts- og eksamenskarakterer. Skolen udsteder og udleverer bevis for at eleven har gennemført Ledelses- og uddannelseslære, der ligestilles med den civile uddannelse Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse Sygdom Elever der på grund af sygdom ikke har kunnet deltage i eksamen, kan efter Hærens Sergentskoles vurdering gennemføre sygeeksamen. Såfremt det ikke er praktisk muligt, erstattes eksamenskarakteren af standpunktskarakter SÆRLIGE BESTEMMELSER Kørekort og omskoling. Der er krav om at eleven har minimum et kørekort kategori B ved udnævnelse. Derfor modtager eleven ét kørekort under den grundlæggende sergentuddannelse således: Elever uden kørekort: Kørekort kategori B (bil indtil kg. totalvægt og højest 8 siddepladser foruden førerens plads). Elever med gyldigt kørekort kategori B: Kørekort kategori C (lastbil over kg. totalvægt). Der afsættes ikke tid til omskoling til brugskøretøj. Flere elever omskoles til Hærens Sergentskoles køretøjstyper, idet omskolingen om nødvendigt gennemføres udenfor normal tjenestetid Elevforudsætninger. Eleven skal inden indtræden på uddannelsen, have gennemført uddannelse svarende til HBU Vagt/adgangskontrol. Som del af uddannelsen, deltager eleven i vagtordningen på garnisonen hvor uddannelsen gennemføres. Her udfører eleven bl. a. adgangskontrol, patruljeringer mv. Der planlægges på, at hver elev gennemfører tjeneste som vagtassistent på op til otte vagter. Eleven skal undervagtudøvelsen følge instruktioner givet af den vagthavende befalingsmand/officer. Eleven får ved tiltrædelse af vagten udleveret et skarpladt våben og får beføjelser og befalingsret over personel, der opholder sig på kasernens område. Vagten skal desuden hindre uønsket personel i at komme ind på kasernens område. Eleven må, som enhver anden borger, handle efter nødværgeretten som beskrevet i straffelovens 13. HRN

11 HRN 100 Eleven deltager i vagtordningen på garnisonen i henhold til garnisonens vagtbestemmelser Sergentuddannelsen og det civile uddannelsessystem. Sergentuddannelsen er en ungdomsuddannelse. Eleven kan efter eksamen og efter ønske, med baggrund i sergentuddannelsen, søge om at få et bevis for gennemført Almen Voksenpædagogisk Grundkursus (AVG). Ønsker eleven at læse videre til f.eks. officer, kan AVG beviset bruges til at indstille sig til eksamen i modul 1 i Voksenunderviseruddannelsen, og dermed få 10 ECTS point på Akademiniveau TID Uddannelsens varighed er fastsat til 103 uddannelsesdage. Hertil kommer 1 uges ferie for vinterholdet og 3 ugers ferie for sommerholdet. Den ugentlige uddannelsestid tilstræbes at være gennemsnitligt 35 timer. Tid til elevforberedelse, herunder selvstudie er individuel og er ikke medregnet i hverken uddannelsestid eller administrationstid. Den forventelige elevforberedelsestid vurderes at være 5-20 timer pr. uge. Uger med marchtræning, vagter, øvelser og skydelejre overstiger 35 timers arbejdsuge. HRN

12 HRN 100 Tidsberegning GSU ALM GSU, TIDSPLAN Timer Ansvarlig 1. Beregning af rådige uddannelsesdage/uger Antal uger Minimum antal dage 22 uger 103 dage 2. BBU fag HRN 202 Militær Fysisk Træning 36 FSU/CFI HRN 203 Tjenestekendskab 18 HSGS HRN 206 Forsynings- og vedligeholdelsesuddannelse 4 TJGC/TRR HRN 210a Ledelse 16 HSGS HRN 210b Uddannelseslære 79 HSGS HRN 214 Sikkerhedsbefalingsmand 10 HKS HRN 224 Orienteringslære 1 1 TJGC/IGR HRN 224a March 2 13 x march HSGS HRN 232 Gevær M/95 30 HKS HRN 244 Tungt maskingevær i feltaffutage 3 16 HKS HRN 288 Materielkending 4 1 HO HRN 439 Basic search 5 9 TJGC/IGR HRN 700 Føreruddannelse 128 HKS Samlet tidsforbrug BBU-fag 348 timer 3. Øvrig tidsforbrug (døgn/dage) Øvelser (minimum 11 øvelsesdøgn) Skydeterræn (minimum 3 dage) Eksamen 6 I alt dage der fragår 4. Administration, transport og vedligeholdelse ADM: Opstart, afslutning, bad, omklædning, frokost, VEDL transport, VPL-rådet, CS, CH-timer, HF-timer appel osv. (op til 12 timer pr. uge) Ugentlig transport (op til 5 timer pr. uge) Vedligeholdelse (op til 5 timer pr. uge) Holdførertime (1 time pr. uge) Gennemsnit pr. uge I alt 5. Beregning af Gns tid pr. dag i garnison Daglig arbejdstid for elever 7 14 døgn 5 dage 4 dage 23 dage 10 timer 220 timer 7,1 time 1 Orienteringslære gennemføres som FU/selvstudie og integreres i FØR og March. 2 March og vagter fremgår ikke af tidsberegningen. 3 TMG integreres på skydebanedagene. Herudover gennemføres der to hele dage med TMG. 4 MAT gennemføres som FU/selvstudie ved hjemmeværnsskolen. 5 Basic search gennemføres med en teorilektion og otte timer som elev som instruktør (ESI). 6 Ved et ulige antal delinger, anvendes der tre dage pr. deling. 7 Frokost og pauser er ikke medregnet i elevernes arbejdstid, hvorfor de vil opleve en dag på normalt 8-9 timer. HRN

13 HRN 202 HRN 202 Militær Fysisk Træning 1. FORMÅL At fortsætte opbygningen af den under Hærens Basisuddannelse opnåede træningstilstand, samt vedligeholde den træningstilstand, opnået under tjeneste i stående reaktionsstyrke eller tilsvarende, for herigennem at skabe det bedst mulige fysiske grundlag for at kunne løse pålagte opgaver. At sætte eleven i stand til at forestå de daglige træningspas på gruppeniveau efter princippet hvor som helst, når som helst. Gennem afvekslende træningsformer i positive rammer, at motivere til at træne, således at eleven selvstændigt under alle forhold vedligeholder sin træningstilstand. At bibringe eleven de nødvendige færdigheder i forhold til at kunne støtte enhedens MFT ansvarlige ved gennemførelse af FFT. 2. INDHOLD 2.1. Individuel militær fysisk træning. Ved uddannelsens afslutning skal eleven: Være i en sådan kredsløbs og styrkemæssig form, at eleven kan bestå Forsvarets træningstilstandsprøve ud fra alders- og kønskriteriet. Kunne passere forhindringerne på International Militær Forhindringsbane Uddannelse som instruktør militær fysisk træner, niveau 1. Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Vejlede, iværksætte, gennemføre og kontrollere sin enhed m.h.p. kost, restitution og træning indenfor: Styrketræning. Kredsløbstræning: (Aerob/anaerob) Forhindringsbane. Have forståelse for: Optimere anvendelse af feltrationer, samt væskeindtag, således optimal fysisk kampkraft bibeholdes, under såvel garnisons- som felt- og lejrforhold. Have kendskab til: Basal anatomi og fysiologi. Idrætsskader. 3. KONTROL Forsvarets træningstilstandsprøve skal bestås ud fra alders- og kønskriteriet. Der gives standpunktskarakter ud fra opnåede resultater i Forsvarets Fysiske Test A og C. HRN

14 HRN TID Som planlægningsgrundlag anvendes der 36 timer til faget. 5. SÆRLIGE BESTEMMELSER Uddannelsesgrundlag skal planlægges jf. de af FSU/CFI angivende retningslinjer indeholdende: CFI hjemmeside på FIIN. Håndbog Militær Fysisk Træning. HRN BBU Kontrolprøver. FSUBST , bestemmelser for idrætsvirksomhed i Forsvaret Ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen skal følgende bemærkes: Der skal foretages en planlægning, der tager højde for summen af belastninger fra såvel idrætsuddannelsen som andre fag. Der skal i størst muligt omfang tages udgangspunkt i den enkeltes træningstilstand og - erfaring ved dosering af træningen. HRN

15 HRN 203 HRN 203 Tjenestekendskab 1. FORMÅL At bibringe eleven en sådan viden om egen funktions placering og opgaver i organisationen, at eleven kan efterleve de bestemmelser for ansvar, pligter og beføjelser, der såvel i som udenfor tjenesten, gælder for en befalingsmand. At sætte eleven i stand til at kunne vejlede og rådgive sit mandskab om tjenstlige forhold og muligheder. At give eleven en sådan holdning, at eleven af egen drift ajourfører og udbygger sin viden om alle de for elevens tjeneste relevante forhold. 2. INDHOLD 2.1. Basis teori. Ved uddannelsens afslutning skal eleven have gennemført uddannelse, som under HRN BBU HBU 1001 BT angivet og med samme kriterier: 2.2. Almindelige tjenesteforhold. Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Kende og efterleve tjenestestedets bestemmelser for påklædning, kaserneorden, hilseregler med mere. Af øvelseslisten udlede egne opgaver, samt via øvelseslistens henvisninger kunne gennemføre personlig forberedelse Sikkerhedsbestemmelser. Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne efterleve: Sikkerhedsbestemmelser ved omgang med våben, ammunition og røgmidler. Sikkerhedsbestemmelser ved brug af og omgang med Forsvarets køretøjer. Sikkerhedsbestemmelser for færdsel til fods. Sikkerhedsbestemmelser ved passage af vandhindringer. Sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med idræt. Arbejdsmiljømæssige brugsanvisninger. Have forståelse for: Befalingsmandens pligter og ansvar for undergivnes overholdelse af gældende sikkerhedsbestemmelser. Befalingsmandens ansvar for kontrol og indgriben overfor ved overtrædelser af gældende sikkerhedsbestemmelser. Befalingsmandens pligt til rapportering ved uheld med våben og ammunition jf. SIK KAV Militær straffe-, retspleje- og disciplinarlov. Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Efterleve, samt mundtligt redegøre for overordnede og foranståendes pligter og beføjelser i relation til straffe- eller disciplinarloven. HRN

16 HRN 203 Efterleve, samt mundtligt redegøre for befalingsmandens muligheder i forbindelse med meniges overtrædelse af regler i straffe- eller disciplinarloven, eller andre for ham gældende tjenestebestemmelser. Redegøre mundtligt for situationer, hvor en vagt eller overordnet må gennemføre en anholdelse af en underordnet/efterstående. Udfærdige en skriftlig indberetning på en efterståendes overtrædelse af gældende bestemmelser. Vejlede og rådgive underordnet personel i forbindelse med disses muligheder, når de er pålagt en sanktion (anke - og klagemuligheder). Efterleve Forsvarets krav om god mandskabsbehandling. Have forståelse for: Forretningsgangen i forbindelse med straffe- og disciplinarsagers afgørelse. Befalingsmandens opgaver og ansvar i forbindelse med deltagelse i efterforskning, samt hvornår en befalingsmand må gennemføre uopsættelig efterforskning Arbejdsmiljø og -sikkerhed. Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Anvende og af egen drift efterleve reglerne for omgang med farlige stoffer og materialer i den egentlige militærtjeneste. Foranstalte registrering af arbejdsskader. Forklare symbolerne på emballage- og fareklasser. Forklare hvilke arbejdsmiljøsikkerhedsbestemmelser, der gælder for egentlig militærtjeneste. Have kendskab til: HOKBST Bestemmelser for arbejdsmiljø og sikkerhed i hæren Militær sikkerhedstjeneste. Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Efterleve bestemmelser for fysisk sikkerhed i omgangen med våben og ammunition. Efterleve den militære sikkerhedstjeneste i almindelighed. Varetage tjenesten som vagtkommandør/vagtassistent Terrænets benyttelse. Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Redegøre for befalingsmandens ansvar for at markskader undgås eller risikoen minimeres. Redegøre for befalingsmandens opgaver og ansvar når skaden er sket. Udfærdige en markskaderapport Personeltjeneste. Ved uddannelsens afslutning skal eleven have forståelse for: Formålet med FOKUS. Blanketter som anvendes i FOKUS. Herunder de anvendte begreber i bedømmelsesog udviklingsdelen. Personudtalelser. HRN

17 HRN 203 KA sagers behandling og befalingsmandens ansvar og pligter, når sager med krænkende adfærd observeres. Hvad kendetegner god mandskabsbehandling Krigens love. Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Efterleve bestemmelser i krigens love som soldat på manuelt niveau, samt kunne melde om øvrige parters overtrædelser. Som befalingsmand kunne deltage i uddannelse af soldater på manuelt niveau i krigens love, samt under international tjeneste kunne rådgive og kontrollere underordnedes overholdelse af gældende bestemmelser. 3. KONTROL Der gennemføres skriftlig slutkontrol, og der omsættes til standpunktskarakter. Løbende evaluering af elevens evne og vilje til at overholde gældende regler og bestemmelser under den daglige tjeneste. 4. TID Som planlægningsgrundlag anvendes der 18 timer til faget. Desuden planlægges på op til 8 vagter i forbindelse med vagtuddannelse. 5. SÆRLIGE BESTEMMELSER 5.1. Som grundlag for undervisningen anvendes bl.a.: HRN Grundbog for menige, hæfte 2, 5, 7, 9. FKOBST 358-1, Den militær sikkerhedstjeneste. FKOBST P og FKODIR MA Militær Straffe- og retsplejelov, udgivet af FMN KFF B , Lov om værnepligtsorlov. HOKDIR /2, Driftsvirksomhed, HOKBST PR3/ af MAJ KFF 4-38 af AUG Video: Krigens Love, Folder: Krigens Love, FKOVEJL PL FKO PUB : ABC-specialistreglement. HRN SIKKAV Uddannelse i terrænets benyttelse gennemføres efter: FKOBST , PUB Klog før skade samt TERMAR HOKBST OP2/ HRN

18 HRN 206 HRN 206 Forsynings- og vedligeholdelsesuddannelse 1. FORMÅL At bibringe eleven den viden, de færdigheder og de holdninger, der sætter denne i stand til, af egen drift at varetage de pligter, der påhviler en befalingsmand i forsynings- og vedligeholdelsestjenesten under såvel garnisions- som feltforhold. 2. INDHOLD Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Forestå: VEDL af enkeltmandsudrustning. VEDL af GRP MAT: våben, køretøjer, signalmateriel. BM kontrol af VEDLTJ, samt rapportering om fejl og mangler. Forebyggende vedligeholdelse: Eftersyn og eftersynsterminer. Have forståelse for: Bruger- og beholdningsansvar. Forsynings- og vedligeholdelsestjenestens ved UAFD. 3. KONTROL Løbende evaluering af elevens evne og vilje til at iværksætte optælling, kontrol og forebyggende vedligeholdelse af GRP MAT under sit virke som gruppefører. 4. TID Som planlægningsgrundlag anvendes der 4 timer til faget. Endvidere afsættes der tid til rutinering og kontrol i forbindelse med den daglige tjeneste og efter alle føreruddannelsesdage, hvor VB og MAT har været anvendt. 5. SÆRLIGE BESTEMMELSER Faget integreres i HRN 700 FØR og HRN 210 LEUDD. HRN

19 HRN 210b HRN 210a Ledelse 1. FORMÅL At bibringe eleven den viden, de færdigheder og de holdninger, der sætter eleven i stand til at lede personel på manuelt niveau, herunder forudsætninger for at kunne støtte, vejlede og rådgive personel. At give eleven sådanne holdninger, at eleven af egen drift arbejder med at videreudvikle sig som leder. 2. INDHOLD 2.1. Ledelse. Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne anvende: Praktiske ledelsesfunktioner, herunder: o Planlægning. o Tilrettelæggelse. o Gennemførelse (delegering). o Kontrol. o God mandskabsbehandling Have kendskab til: Forsvarets ledelsesgrundlag. Menneskekundskab. Gruppen som socialt system. Kampens påvirkning på individ og gruppen. 3. KONTROL Løbende evaluering af elevens evne og vilje til at løse ledelsesmæssige udfordringer og udvise et godt personligt eksempel i forbindelse med sit virke i elevlederfunktioner. 4. TID Som planlægningsgrundlag anvendes 16 timer til faget. 5. SÆRLIGE BESTEMMELSER 5.1. Uddannelsesgrundlag: FKOPUB PS , LOU. FKOPUB PP , PPFF. FKOPUB PP , LFF. FKODDIR 121-5, Forsvarets Ledelsesgrundlag. HRN

20 HRN 210b HRN 210b Uddannelseslære 1. FORMÅL At bibringe eleven forudsætninger for, som instruktør at kunne tilrettelægge, gennemføre og kontrollere uddannelsen af op til 30 mand på manuelt niveau. At give eleven sådanne holdninger, at eleven af egen drift arbejder med at videreudvikle sig som instruktør. 2. INDHOLD 2.1. Uddannelseslære. Ved uddannelsens afslutning skal eleven som instruktør, ud fra en given målbeskrivelse i en fagplan, kunne tilrettelægge, gennemføre og kontrollere uddannelse af personel på manuelt niveau, herunder: Kunne udarbejde en lektionsplan samt gennemføre denne under hensynstagen til: Indlæringsområder/-former. Fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med indlæring. Elevforudsætninger. Undervisningens organisationsformer. Undervisningsmetoder/-teknik/-midler. Praktiske forhold ved gennemførelse af undervisning. Anvende kontrolformer/-arter. Have kendskab til: Forsvarets pædagogiske principper. Uddannelsens indhold og opdeling i almen uddannelse, kamp- og funktionsuddannelse, enhedsuddannelse, samt integreret uddannelse. Centralt udarbejdede fagplaner. 3. KONTROL Der gives standpunktskarakter på baggrund af elevens præstationer i Elev som instruktør. Der gennemføres praktisk eksamen i uddannelseslære, hvor eleven skal opnå minimum karakteren TID Som planlægningsgrundlag anvendes 79 timer til faget. 5. SÆRLIGE BESTEMMELSER 5.1. Uddannelsesgrundlag: HRN

21 HRN 210b FKOPUB PP , UIP. FKOPUB PS , LOU. FKOPUB PP , PPFF. De nødvendige specialreglementer eller våbenreglementer m. v Uddannelsen ligestilles med Almen Voksenpædagogisk Grundkursus, under forudsætning, at eleven til eksamen opnår min. karakteren 2 på 7 trins skalaen. HRN

22 HRN 214 HRN 214 Sikkerhedsbefalingsmand 1. FORMÅL At sætte eleven i stand til at virke som sikkerhedsbefalingsmand på håndskydevåben og tungt maskingevær og virke som sikkerhedsbefalingsmand ved enhedsskydninger. At sætte eleven i stand til at virke som sikkerhedsbefalingsmand på 84 mm panserværnsvåben M/95/97. At give eleven en sådan holdning, at denne udviser ansvarlighed i forbindelse med sit virke som sikkerhedsbefalingsmand, samt understøtter og hjælper den enkelte soldat. 2. INDHOLD Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Virke som sikkerhedsbefalingsmand ved håndskydevåben til og med 10 mm. Virke som sikkerhedsbefalingsmand ved 12,7 mm maskingevær. Virke som sikkerhedsbefalingsmand ved 84 mm panserværnsvåben M/95/97 med tilhørende instruktionsvåben M/95 og øvelsesvåben M/95. Anvende og af egen drift efterleve sikkerhedsbestemmelser ved skydning og øvelsesvirksomhed med løs ammunition samt lys-, røg-, og signalammunition. Virke som sikkerhedsbefalingsmand ved enhedsskydning. Understøtte og hjælpe den enkelte soldat i dennes virke som skytte. Have forståelse for: Forholdsregler i forbindelse med uheld og usædvanlige hændelser med våben og ammunition. 3. KONTROL Der gennemføres skriftlig slutkontrol i form af en standpunktsprøve, som skal bestås. Såfremt eleven ikke består, får eleven yderligere to forsøg. Bestås prøven ikke tredje gang afgår eleven fra uddannelsen. Løbende evaluering af elevens virke som sikkerhedsbefalingsmand på skydebaneanlæg og i skydeterræn. Eleven skal samlet opnå vurderingen egnet som sikkerhedsbefalingsmand, for at kunne blive udnævnt til sergent. 4. TID Som planlægningsgrundlag anvendes der 10 timer til faget. Herudover integreres den praktiske del med våbenfagene og under skydeperiode. 5. SÆRLIGE BESTEMMELSER 5.1. Uddannelsens omfang og beføjelser anføres på bilag til elevens uddannelsesbevis. HRN

23 HRN Praktisk uddannelse i virket som sikkerhedsbefalingsmand integreres i/koordineres med skydeuddannelsen på relevante våben på skydebaneanlæg og i skydeterræn. HRN

24 HRN 224 HRN 224 Orienteringslære 1. FORMÅL At sætte eleven i stand til at anvende hærkort, kompas, GPS, skitser og kalker under færden i terræn af vekslende beskaffenhed i dagslys og mørke, således at eleven under alle forhold kan fastlægge egen position, stedfæste et mål samt følge en fastlagt rute. 2. INDHOLD Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Anvende hærkort, herunder: Målestoksforhold. Koordinater (UTM kort referencer). Anvende orienteringskort og luftfoto. Udfærdige og anvende skitser og kalker. Signatur og andre margeninformationer. Anvende kompas. Klargøre og anvende GPS modtageren. Vejfinding til fods i dagslys og mørke. Stedfæste terrængenstande på kort (kortlæsning). Have forståelse for: Misvisning. Have kendskab til: Relevante udenlandske kort. Kodning af GPS modtageren. 3. TID Som planlægningsgrundlag anvendes der 1 timer til faget. Faget gennemføres som fjernundervisning gennem FELS og HSGS undervisningsmaterialer. 4. KONTROL Terrænsportsmærkeprøve i bronze. 5. SÆRLIGE BESTEMMELSER Fagets sammenhæng med andre fag: HRN 700 FØR. HRN 210a/b LEUDD. HRN 202 MFT. HRN

25 HRN 232 HRN 232 GV M/95 serien 1. FORMÅL Gennem videreudvikling af den under HBU opnåede uddannelse på GV M/95 OP: At sætte eleven i stand til sikkert at anvende GV M/95 serien. At give eleven en sådan forståelse for skydeteori og skydning at eleven kan rette og vejlede den enkelte skytte, samt med hjælp fra skydelæreren kan afhjælpe konstaterede årsager til dårlig eller manglende træfning. At give eleven en sådan forståelse for sikkerheden ved skydning på afspærrings fri skydebaner, samt under enhedsskydning, at eleven kan virke som sikkerhedsbefalingsmand under disse skydninger. 2. INDHOLD Ved uddannelsens afslutning skal eleven have gennemført en rutinerende uddannelse, hvor tyngden lægges i virket som sikkerhedsbefalingsmand og sekundært som skytte. Som sikkerhedsbefalingsmand kunne: Virke som sikkerhedsbefalingsmand under skydninger på afspærrings fri skydebaner og under enhedsskydninger. Vejlede og kontrollere skytten i opbygning af de, i reglementet forskrevne klar- /skydestillinger. Forklare og vejlede i skyttens afprøvning af skydestillingen; prøve 1 og 2. Vejlede og kontrollere skytten i korrekt våbenbetjening. Som skytte kunne: Adskille og samle våbnene, anvende våbnenes tilbehør samt vedligeholde våbnene. Betjene våbnene. Skyde med våbnene mod stationære og bevægelige mål i dagslys og mørke under anvendelse af korrekt sigte og retningspunkt, skydestillinger samt skydemetode Afhjælpe funktioneringsstop og funktioneringsfejl. Anvende, og af egen drift efterleve de fredsmæssige sikkerhedsbestemmelser for omgang og skydning med våben. Gennemføre skydeprogram jf. HRN Have forståelse for våbnenes funktionering. Have kendskab til: Skydestillingens indflydelse på træffebillede. Ammunitionens opbygning og virkemåde. De krigsmæssige sikkerhedsbestemmelser. 3. KONTROL Kontrolskydninger jf. skydeprogram HRN HRN

26 HRN TID Som planlægningsgrundlag anvendes der 30 timer til faget, samt én dag i skydeperiode (8 timer). 5. SÆRLIGE BESTEMMELSER 5.1. Dele af faget integreres i HRN 214 SIKBM, samt SKYPER Bedste Skoleskytte findes ud fra resultaterne i følgende skydninger med GV M/95 OP: K8, K9, K17, K29, K30, K32 samt FSM 1 og 2. Har 2 eller flere samme resultater, kontrolleres hver enkelt skydning, og den, der først har et højere resultat i den enkelte skydning, indstilles som Bedste Skoleskytte Bedste Feltskytte findes ud fra resultaterne i følgende skydninger med GV M/95 OP: K29, K30, K32 samt FSM 1 og 2. Har 2 eller flere samme resultat, kontrolleres hver enkelt skydning, og den, der først har et højere resultat i den enkelte skydning, indstilles som Bedste Feltskytte. HRN

27 HRN 244 HRN 244 Tungt maskingevær i feltaffutage 1. FORMÅL At sætte eleven i stand til i såvel dagslys som i mørke sikkert at udføre skyttens og hjælperens funktioner ved anvendelse, betjening og vedligeholdelse af 12,7 mm tungt maskingevær i feltaffutage. 2. INDHOLD Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Adskille og samle maskingeværet, anvende maskingeværets værktøj og tilbehør samt vedligeholde maskingeværet. Betjene maskingeværet. Skyde med maskingeværet mod stationære og bevægelige mål i dagslys og mørke under anvendelse af korrekt sigte og retningspunkt, skydestillinger samt skydemetode. Afhjælpe funktioneringsfejl. Montere, afmontere, anvende og vedligeholde dag- og natsigte. Montere, afmontere og vedligeholde salon- og løsskydningssæt M/65. Anvende og af egen drift efterleve de fredsmæssige sikkerhedsbestemmelser for omgang og skydning med tungt maskingevær. Gennemføre udvalgte skydninger jf. HRN Have forståelse for: Maskingeværets anvendelse. Maskingeværets funktionering. Hvordan maskingeværet kan ødelægges. Have kendskab til: Ammunitionens opbygning og virkemåde. De krigsmæssige sikkerhedsbestemmelser. 3. TID Som planlægningsgrundlag anvendes der 16 timer til faget. 4. KONTROL Kontrolskydninger jf. skydeprogram HRN HRN

28 HRN 288 HRN 288 Materielkending 1. FORMÅL At sætte eleven i stand til at kunne identificere dansk anvendt materiel, med henblik på at undgå beskydning af egne enheder, samt at sætte eleven i stand til at kunne melde om forskellige typer af materiel. 2. INDHOLD Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Identificere det i træningsprogram 1 indgående materiel: Udfærdige en melding om kendt og ukendt materiel. Kunne forberede og gennemføre en lektion i MATKEND. Have forståelse for karakteristika for de af faget omfattede materieltyper. Have kendskab til materieltyperne ved hjælp af begreber og navne. 3. KONTROL Der gennemføres skriftlig slutkontrol. 4. TID Til faget afsættes 1 timer. 5. SÆRLIGE BESTEMMELSER 5.1. Faget gennemføres som fjernundervisning ved hjælp af hjemmeværnsskolens uddannelsesprogram for materielkending. HRN

29 HRN 439 HRN 439 Basic Search 1. FORMÅL At sætte eleven i stand til umiddelbart og aktivt at beskytte sig mod modstanderens våbenvirkning, samt deltage i udførelse og overvindelse af hindringer. 2. INDHOLD Efter uddannelsen afslutning skal eleven være i stand til at indgå i Route check og 4C OPS, herunder kunne: Med organisatorisk materiel udføre søgning, afdækning og afmærkning m.h.p. selvstændigt og i grupperamme at komme ud af område med miner, UXO og IED. Betjene og vedligeholde tildelt MAT. Efterleve givne sikkerhedsbestemmelser. Erkende og identificere combat indicators på IED. Deltage i 4C OPS ved mistanke om IED eller efter angreb med IED. Udføre route check efter IED eller tegn på IED. Have kendskab til: Forholdsreglerne ved erkendelse af forsagere, miner, lureminer og IED. Afmærkning af minefelter og områder med UXO eller IED samt gennemgange i disse. Virkningen af forskellige miner, nærforsvarsvåben og IED. Opbygningen af almindeligt forekommende IED og deres virkemåde, hvorledes IED kan være sikret mod rydning/check samt placering af evt. sekundære IED. 3. KONTROL Slutkontrol gennemføres som IED handlebane. 4. TID Som planlægningsgrundlag anvendes der 9 timer til faget. Heraf anvendes 8 timer i forbindelse med elev som instruktør (ESI). 5. SÆRLIGE BESTEMMELSER UDD giver ingen rydningsbeføjelser. HRN

30 HRN 700b HRN 700 Føreruddannelse 1. GRUPPENS STANDARDER OG KAMPEKSERCITSER 1.1. Formål At give eleven den grundlæggende viden og færdigheder til at kunne føre en gruppe på 6 mand bevæbnet med gevær, let støttevåben og panserværnsvåben under anvendelsen af gruppens standarder og kampeksercitser. At give eleven de grundlæggende holdninger, der sætter ham i stand til at lede, vejlede og kontrollerer infanterigruppen under feltforhold. At give eleven enkeltkæmperfærdigheder, der sætter ham i stand til at overleve i et fjendtligt miljø, samt være forbillede for andre Indhold Efter uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Anvende gruppens bevæbning, udrustning og ammunition, herunder: GV M/95 familien. PVV M/95. RDO 361. PRR. Lys og laser. Mørkekampsmidler. Føre gruppen under anvendelse af: Klar til kamp. Gruppens afsiddet formationer. Gruppens reaktion på fjendtlig beskydning og kampmidler. Stillingsindtagelse og ildåbning. Stillingsskifter. Hængsel. Gennembrud. Indbrud. Genordning. På eget initiativ kontrollere og rette fejl ved at gribe ind på stedet. Vejlede og instruere gruppen under feltforhold. Anvende enkeltkæmperfærdighederne: Valg af ildstilling. Baggrund, bevoksning, belysning og bevægelse. Opretholde kampkraften herunder VAMUK. Skydestilling, lurestilling og ildstilling. Ildterræn og bevægeterræn. Betjene gruppens våben korrekt, herunder overholdelse af sikkerhedsbestemmelser. Have forståelse for: HRN

31 HRN 700b Princippet om svingdøren. Princippet om ild og bevægelse. Princippet om egen boldbane Særlige bestemmelser Uddannelse i denne BBU er en forudsætning for al anden føreruddannelse, uanset tjenestegren Der gennemføres standardenhedsskydninger i forbindelse med SKYPER således: Gruppens kamp fra stilling i dagslys og i mørke. Gruppens stillingsindtagelse og ildåbning, samt stillingsskifte. 2. FØRINGSVIRKSOMHED 2.1. Formål At give eleven den grundlæggende viden og færdigheder til at kunne gennemføre gruppeførerens føringsvirksomhed før, under og efter indsættelse, samt føre en gruppe på 6 mand bevæbnet med gevær, let støttevåben og panserværnsvåben i emnerne ophold på stedet og kamp fra stilling Indhold Efter uddannelsens afslutning skal eleven kunne: Taktisk indsætte gruppens bevæbning, udrustning og ammunition, herunder: GV M/95 familien. PVV M/95. RDO 361. Gennemføre ophold på stedet, herunder: Føre gruppen under delingens afsøgning. Føre gruppen under delingens indrykning. Pba. NKDEL befaling give fuldstændig befaling for gruppen. Prioritere, vejlede og kontrollere gruppen i forbindelse med indretningen. Anvende gruppens kampeksercitser ved angreb på BSO. Gennemføre kamp fra stilling, herunder: Fuldstændig befaling. Indretning af gruppens kampstilling. Kontrol af hold. Indøvelse af gruppen. Gennemføre føringsvirksomhed før indsættelse, herunder: Varsel. Overvejelser. Rekognoscering/Koordinering. Beslutning. HRN

32 HRN 700b Befaling. Kontrol. Gennemføre føringsvirksomhed under indsættelse, herunder: Observation. Kommunikation. Ild/bevægelse. Opretholdelse af kampkraften herunder genordning. Føring ved selvsyn. Gennemføre føringsvirksomhed efter indsættelse, herunder: Genopbygning af gruppens kampkraft. Have forståelse af: Delingens manøvre i f. m. ophold på stedet og kamp fra stilling Den logistiske tjeneste ved delingen Signaltjeneste ved delingen 2.3. Særlige bestemmelser Uddannelse i denne BBU er en forudsætning for al anden føreruddannelse, uanset tjenestegren I forbindelse med SKYPER gennemføres standardenhedsskydningen: Gruppens kamp fra en stilling i dagslys og i mørke Det forudsættes at eleven har gennemført HRN 700a FØR Uddannelse i HRN 224 Orienteringslære og HRN 439 Forhold overfor IED gennemføres sideløbende og integreres aktivt i føreruddannelsen. 3. HRN 700 FØRERUDDANNELSE GENERELT 3.1. Kontrol Fælles for HRN 700a og 700b: Der gives standpunktskarakter på baggrund af elevens præstationer som gruppefører under føreruddannelsesdage, feltøvelser og enhedsskydninger. Der gennemføres praktisk eksamen i føringsvirke, hvor eleven skal opnå minimum karakteren Tid Som planlægningsgrundlag er der afsat 128 timer til teori/ føreruddannelsesdage og minimum 11 øvelsesdage, samt minimum 3 dage i skydeterræn. HRN