BISPEBJERG/NORDVEST UDVIKLINGSPLAN

Transkript

1 Københavns Kommune 2012 BISPEBJERG/NORDVEST UDVIKLINGSPLAN Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest job på 100 måder Fra barn til medborger Sund hverdag 1

2 UDVIKLINGSPLAN FOR BISPEBJERG/NORDVEST Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

3 INDHOLD Indledning Fra politik til handling Udviklingsplan realiseres i tre spor Bispebjerg i dag Bispebjerg Bispebjerg/Nordvest som udsat byområde MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest job på 100 måder Fra barn til medborger Sund hverdag Det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest er markeret som en gul sky på kortet. Området omfatter dele af bydelen Bispebjerg og dele af bydelen Brønshøj-Husum. Mange af de data, vi nævner i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, dvs. tallene gælder bydelen Bispebjerg. Det er markeret i teksten, om registreringerne gælder bydelen Bispebjerg eller det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest. 3

4 INDLEDNING Med denne udviklingsplan for Bispebjerg/Nordvest har vi taget det første store skridt mod at realisere vores ambitiøse vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til grund for politikken ligger den bærende tanke, at byens sociale udfordringer må løses af kommunen i tæt samarbejde med den almene sektor og andre aktører, og i et samarbejde, der går på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Fra boligområder til byområder Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfordringer især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner og familier. At de udsatte boligområder rummer en overvægt af sociale udfordringer i forhold til resten af byen, har gjort, at mange indsatser er koncentreret netop her og er gennemført af og i samarbejde med almene boligorganisationer. En uheldig bivirkning for resultaterne har været, at men- ligområde, og at de nye beboere, som kommer til, er anvist ændre på den tendens i nogle boligområder, men overordnet set er udfordringen, at selvom de sociale tiltag har medført vigtige ændringer for enkeltpersoner og familier, har de ikke i tilstrækkelig grad gjort boligområderne socialt bæredygtige. 300% 275% 250% 225% 200% 175% 150% 125% 100% 75% 50% 25% 0% Små boliger Det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest Installationsmangler Ikke-vestlig herkomst Udenfor arbejdsmarkedet Lav/ingen uddannelse Lav indkomst Kbhgennemsnit Bispebjerg/Nordvest er som udsat byområde kendetegnet ved mange små boliger og en befolkningssammensætning, der slår ud på en række socioøkonomiske indikatorer. 4

5 Det nye vi gør med udviklingsplanerne er både at undersøge de sociale og de fysiske forhold. Erfaring fra andre lande og fra byfornyelse herhjemme viser, at en opgradering af det fysiske miljø kan have store gevinster socialt for boligområder til udsatte byområder. På den måde får vi øje på de større sammenhænge i byen og kan lave planer, der hænger sammen på tværs af matrikelskel. Vi tror på, at det er vejen til en socialt bæredygtig by. Udsatte byområder byområder i København. De er områder, som kæmper med både sociale og fysiske udfordringer over gennemsnit- socio-økonomiske forhold som for eksempel relativt mange små og utidssvarende boliger, mange beboere udenfor arbejdsmarkedet og mange uden uddannelse. Selvom områderne er udvalgt efter de samme forhold, er de langt fra ens. I denne udviklingsplan beskriver vi de specielle udfordringer for Bispebjerg/Nordvest. Vi præsenterer visionen for, hvad området skal udvikle sig til, og de konkrete tiltag, vi vil sætte ind med for at realisere den. bejde med om at løse områdets udfordringer. Med denne første udviklingsplan for Bispebjerg/Nordvest har vi iden- MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest job på 100 måder Fra barn til medborger Sund hverdag første er forbedring af den kommunale kernedrift som arbejdet med skoler, med renhold, tryghed og sundhed. Det andet er tæt samarbejde med den almene boligsektor. Endelig igangsætter vi en række nye indsatser på baggrund af det behov, som udviklingsplanens analyser viser. Samlet viser udviklingsplanen vejen til at omdanne de dele af Bispebjerg/Nordvest, der i dag er udsatte, til at blive endnu mere attraktive og velfungerende. Udviklingsplanen er et redskab til dialog med områdets aktører, herunder den almene boligsektor, som vi vil samar- 5

6 POLITIK FOR FRA POLITIK TIL HANDLING Som basis for denne udviklingsplan ligger Politik for Udsatte Byområder, der i 2011 blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i København. Udviklingsplanen for Bispebjerg/Nordvest er blevet til ved at en projektgruppe på tværs af kommunens syv forvalt- ninger har analyseret de særlige udfordringer, som gør sig gældende med byområdet. Bispebjerg/Nordvests udfordringer som udsat byområde er afdækket ved at sammenholde data med iagttagelser fra lokale medarbejdere. Analyserne har indkredset områdets særlige problemstillinger og ført til SÅDAN ER POLITIKENS OVERORDNEDE MÅL 3 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER SÅDAN ER POLITIKENS KONKRETE MÅL 9 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER SÅDAN ER OMRÅDETS UDFORDRINGER BISPEBJERG/ NORDVEST PROBLEMER IDENTIFICERES 1. Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Det er visionen for København, at ingen byområder i byen adskiller sig negativt - socialt, fysisk eller sundhedsmæssigt. 2. Uddannelse og beskæftigelse til alle Alle skal høre til og gøre gavn i København. Alle københavnere skal have mulighed for deres særlige kompetencer. 3. Udsatte byområder som rammer om et godt københavnerliv De udsatte byområder rummer hver især potentialer til at blive attraktive, særegne byområder, præget af rigdom på mangfoldighed, kultur og kreativitet. Mål 1- Folkeskoler og dagpasnnigstilbud dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere Mål 2 - Uddannelse nelse eller en videregående uddannelse Mål 3 - Beskæftigelse byområder er på niveau med københavnergennemsnittet Mål 4 - Kultur og idrætsliv et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Mål 5 - Sundhed har samme niveau som gennemsnittet for København Mål 6 - Ren- og vedligeholdelse udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet Mål 7 - Tryghed og færdes i som resten af byen Mål 8 - Byliv havnerne i områderne skal være tilfredse med bylivet Mål 9 - Almene bebyggelser else af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20 % af de københavnske boliger ANALYSE UDSATTE BYOMRÅDER POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 6

7 Sund hverdag Københavns Kommune 1 Analyseforløbet har gjort klart, at der er problemstillinger, vi endnu ikke ved nok om, og som vi derfor vil analysere mere i dybden. Frem mod 2020 vil vi løbende forbedre udviklingsplanerne med den nye viden, vi får, og udvikle byområdet i samarbejde med områdets mange aktører. Pilen illustrerer vejen fra Politik for Udsatte Byområder og de generelle mål til konkret handling, der matcher Bispebjerg/Nordvests særlige udfordringer. DET VIL VI OPNÅ FREM MOD KONKRETE MÅL FOR BISPEBJERG/NORDVEST SÅDAN GØR VI INDSATSER FOR BISPEBJERG/NORDVEST MÅL 1 Et rummelig og inviterende Bispebjerg/Nordvest MÅL job på 100 måder MÅL 3 Fra barn til medborger INDSATSER BISPEBJERG/NORDVEST 2020 FRA UDSAT TIL ATTRAKTIV MÅL 4 Sund hverdag UDVIKLINGSPLAN BISPEBJERG/NORDVEST Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest job på 100 måder Fra barn til medborger UDVIKLINGSPLAN FOR BISPEBJERG/NORDVEST 7

8 UDVIKLINGSPLAN REALISERES I TRE SPOR POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER UDVIKLINGSPLAN FOR BISPEBJERG/NORDVEST OPTIMERING AF KERNEDRIFT POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER NYE INDSATSER SAMARBEJDE MED DEN ALMENE BOLIGSEKTOR BOLIGSOCIALE HELHEDSPLANER FYSISKE HELHEDSPLANER INITIATIVAFTALER Udviklingsplanerne skal frem til 2020 guide arbejdet med at udvikle de udsatte byområder. Arbejdet realiseres i tre spor: Dels i et samarbejde mellem kommunen og den almene sektor, dels i en optimering af kommunens kernedrift, og endelig i en række nye indsatser. Optimering af kernedrift Udviklingsplanerne er som nævnt blevet til i et tværkommunalt samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger. En central ambition for arbejdet er at blive skarpere på, hvor vi som kommune kan gøre vores arbejde bedre og smartere, end vi gør i dag. Det arbejde er stadig i sine indledende faser, men kommer til at fortsætte frem til Nye indsatser Analyserne, som foretages i forbindelse med udviklings- kræver særlige bevillinger. Det kan eksempelvis være fysiske omdannelser, der forøger sammenhænge, attraktivitet og tryghed i det udsatte byområde. Eller det kan være innovative beskæftigelsesindsatser, der gør en særlig indsats for at få socialt udsatte i arbejde. Samarbejde med den almene boligsektor Selv om der gennem årene har været gode samarbejder mellem kommunen og den almene boligsektor på det sociale område, har udfordringen med udsatte boligområder især været den almene boligsektors problem. Kommunens byplanarbejde gik i store træk udenom de almene boligområder, og de almene boligområder er blevet renoveret på egne præmisser. Derved er matrikelskellene mellem de almene områder og den omkringliggende by over tid blevet meget markante. Flere steder opleves de almene bebyggelser ikke som en del af byen. Udviklingsplanerne formulerer en samlet plan for området og udgør en overordnet rammesætning for samarbejdet mellem kommune og almene boligorganisationer. Samtidig 8

9 Foto: JW Luftfoto er det vigtigt at bevare de forskellige typer af planer, da de udgør individuelle redskaber i arbejdet med at løfte de udsatte byområder. De boligsociale helhedsplaner er tidligere blevet formuleret enkeltvis, men udvikles fremover puljevis for hvert udsat byområde i tæt samspil mellem almene boligorganisationer og Københavns Kommune for at koordinere og optimere indsatserne. For at give de fysiske har vi etableret Tidlig dialog som et dialogredskab mellem kommune og almene boligorganisationer. Og i initiativaftalerne indskrives de konkrete tiltag, som aftales med et enkelte udsatte boligområde på baggrund af en overordnet samarbejdsaftale med staten.

10 BISPEBJERG/NORDVEST I DAG Bispebjerg/Nordvest er et rummeligt byområde med mange forskellige beboergrupper og kvarterer, en høj grad af tolerance, et stærkt medborgerengagement og mange uddannelsesinstitutioner samt erhverv, som kan understøtte udvikling og vækst. Der er lokalt gode traditioner for at udvikle nye løsninger og arbejde på tværs af forvaltninger i samarbejde med boligorganisationer og andre lokale aktører. Områdets sociale udfordringer Bispebjerg/Nordvest rummer samtidig betydelige udfordringer. Der er mange beboere udenfor arbejdsmarkedet, markant lavere indkomstniveau og lavt uddannelsesniveau. Medborgerengagement og oplevelsen af at være en aktiv del af samfundet er skævt fordelt. Sundhedstilstanden i bydelen Bispebjerg ligger lavest i hele København. På voksenområdet er der udfordringer med psykisk sygdom, misbrug og mennesker, der lever i stor isolation. Antallet af børn, som anbringes uden for hjemmet, er det højeste i København, og en gruppe børn og unge mangler positiv voksenkontakt, kendskab til og tro på egne muligheder. Der er periodevist udfordringer med, at en mindre gruppe unge spiller negativt ind på oplevelsen af tryghed. Arkitektur og byliv i Bispebjerg/Nordvest Fysisk er Bispebjerg/Nordvest et sammensat byområde. Kvartererne omkring Rentemestervej og den østlige del af Fuglekvarteret er blandede områder med småindustri, værksteder og forskelligartet boligbyggeri, mens den nordlige del af Bispebjerg fremstår mere ensartet med bolig- jedel af boligerne i området er almene. Som byområde har Bispebjerg/Nordvest meget karakter, men mangler udendørs opholds- og mødesteder. Gode byrum som Bispebjerg Kirkegård er få, og områdets grønne arealer er ujævnt fordelt. Mens der er mange græsarealer i nord, mangler kvartererne i syd grønne områder. By- og bu- uderummet mindre attraktivt og skaber barrierer. Folkeskoler og dagpasningstilbud i Bispebjerg/Nordvest skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboer 95% af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse Folkeskoler Dagpasningstilbud 68,8% 70,8% 64,3% 66,2% 80,2% 95% ANALYSE Beskæftigelsesgraden i Bispebjerg/Nordvest er på niveau med københavnergennemsnittet Bispebjerg/Nordvest skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Københavnerne i Bispebjerg/Nordvest skal derfor være mindst lige så tilfredse med de lokale kultur- og idrætstilbud som københavnerne generelt Sundhedstilstanden i Bispebjerg/Nordvest er på samme niveau som københavnergennemsnittet Ren- og vedligeholdelse i Bispebjerg/Nordvest er på niveau med københavnergennemsnittet 67,4% 70,7% 71,2% 73% 90,9% 92,5% 82% 88% Bispebjerg/Nordvest er lige så tryg at bo og færdes i som resten af København (Respondenter der føler sig trygge i aften- og nattetimerne) Mere byliv i Bispebjerg/Nordvest. 80% af københavnerne i området skal være tilfredse med bylivet Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20% af de københavnske boliger 20% 34,9% 58,8% 68% 91% 90% 10 Bispebjerg/Nordvest København (målet)

11 Udsat byområde Særligt udsat boligområde Ungebydelsplan Udviklingsprojekt / Rentemestervej Igangværende gårdhavefornyelse Rekreative arealer Helhedsplan for Bispebjerg Hospital Kommende metro station Nyt stationsområde / Nørrebro Station S-togslinje Boligsociale helhedsplaner Bydelsgrænse Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst og Vest Udviklingsplan for Bispebjerg/Nordvest indskriver sig i de mange planer, som allerede er i gang i området. Kortet viser nogle men ikke alle planer. Bl.a. er bygningsfornyelse ikke markeret. BISPEBJERGVEJ Utterslev Mose Grundtvigskirken TUBORGVEJ PETERRØRDAMSVEJ FREDERIKSBORGVEJ TAGENSVEJ Bispebjerg Kirkegård TUBORGVEJ BOGTRYKKERVEJ SKOLEHOLDERVEJ MAGISTERVEJ UTTERSLEV TORV HOVMESTERVEJ TAGENSVEJ UTTERSLEVVEJ SOKKELUNDSVEJ DORTHEAVEJ RENTEMESTERVEJ MØNTMESTERVEJ SMEDETOFTEN BIRKEDOMMERVEJ Biblioteket TOMSGÅRDSVEJ RENTEMESTERVEJ PETER IPSENS ALLÉ BIRKEDOMMERVEJ DORTHEAVEJ BISPEVEJ FREDERIKSBORGVEJ FRIMESTERVEJ LANDSDOMMERVEJ OLDERMANDSVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ PROVSTEVEJ BISIDDERVEJ LYGTEN BORUPS ALLÉ Bellahøj Svømmehal HULGÅRDSVEJ THEKLAVEJ GLASVEJ RENTEMESTERVEJ BYGMESTERVEJ REBSLAGERVEJ STÆREVEJ MÅGEVEJ FREDERIKSBORGVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ ØRNEVEJ BORUPS ALLÉ Bellahøj BELLAHØJVEJ VESTERGÅRDSVEJ RØRSANGERVEJ NATTERGALEVEJ GLENTEVEJ VIBEVEJ HEJREVEJ SVANEVEJ NORDRE FASANVEJ Nørrebro Station NÆSBYHOLMVEJ HILLERØDGADE BISPEENGBUEN BRØNSHØJVEJ BELLAHØJVEJ 11

12 BISPEBJERG/NORDVEST 2020 Visionen for et socialt bæredygtigt Bispebjerg/ uddyber baggrunden for hvert mål og løsningsforslagene over de kommende sider. ANALYSE MÅL 1 Et rummelig og inviterende Bispebjerg/Nordvest MÅL job på 100 måder MÅL 3 Fra barn til medborger MÅL 4 Sund hverdag Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest I 2020 er Bispebjerg/Nordvest stadig en bydel med plads til alle. Forskelligheden bruges til at generere liv og udvikling. Sammenhængskraften er god. Der er centrale mødesteder, god støtte til udsatte beboere og en velafbalanceret beboersammensætning. En opgradering af uderummet på centrale veje som Rentemestervej sammen med nye, herlige pladser ved bl.a. BIBLIOTEKET har givet området attraktive møde- og opholdssteder, og skaber byrum, der på en god og naturlig måde forbinder områdets forskellige kvarterer. En del baggårde er blevet til fælles gårdhaver, og giver mange beboere bolignære opholdsrum af høj kvalitet. Gode almene bebyggelser og friarealer spiller sammen med det øvrige holder sig ude og bidrager til et levende byliv. Boligmassen er blevet opgraderet blandt andet ved hjælp af de midler og muligheder, der er i Byfornyelsesloven, og tilbyder nu sunde, alsidige og tidssvarende boliger til områdets beboere. 12

13 1.000 job på 100 måder I 2020 er 1000 nye borgere kommet i arbejde, så beskæftigelsesgraden er på niveau med resten af København. Der er etableret en række innovative samarbejder mellem virksomheder, kommunen, almene boligorganisationer og lokale uddannelsesinstitutioner. Det har udviklet nye arbejdspladser og genereret vækst samt nye metoder til at inkludere udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Nye iværksættere og en række velfungerende jobtræningstilbud motiverer og klargør mennesker til såvel iværksætteri som almindeligt arbejde. Bispebjerg/Nordvest er i 2020 en kreativ vækstzone Fra barn til medborger I 2020 har Ungebydelsplanen ført til meget positive resultater. Et Ungehus er blevet det sted, hvor mange forskellige unge møder kommunale tilbud som en samlet enhed under inddragende og støttende rammer, der samtænker fritidsliv med læring og motiverer og ruster unge til at udnytte deres ressourcer og tage en uddannelse og få et job. Der er et godt børne- og ungeliv, og udsatte familier støttes tidligt, så de får helhedsorienteret og forebyggende hjælp, der betyder, at børn og unge fra socialt belastede familier i højere grad end i dag er sunde, klarer sig godt i skolen og socialt og bryder den negative sociale arv. Sund hverdag I 2020 har en række sundhedsindsatser for børn, voksne og ældre forhøjet den generelle sundhedstilstand og vurderingen af eget helbred. Den styrkede sundhed medvirker aktivt som løftestand for social udvikling og er med til at understøtte beskæftigelse, medborgerskab og uddannelse. Nye byrum med aktivitetsmuligheder inspirerer beboerne til at bevæge sig mere og er med til at forøge både livskvalitet og har givet bedre miljø og færre støjrelaterede sygdomme. 13

14 BISPEBJERG/NORDVEST SOM UDSAT BYOMRÅDE ANALYSE 14

15 15

16 MÅL 1 Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest Bispebjerg/Nordvest er som byområde præget af store indfaldsveje og et fravær af skønne og samlende byrum. Socialt er der behov for, at sammenhængskraft og rummelighed understøttes af styrkede bostøtteordninger, sociale indsatser og tværgående samarbejder. Bedre byrum Bispebjerg/Nordvest er et af Københavns mest forskelligartede byområder. Her er selvgroede kvarterer med en mangfoldighed af småindustri, værksteder og nye kreative virksomheder og kvarterer med ensartede boligblokke. Byområdet har et rigt foreningsliv, kulturhuse og idrætsfacili- ningsværker som Grundtvigskirken, bebyggelsen Bellahøj og svømmehallen, det nybyggede BIBLIOTEKET på Rentemestervej, kapellet ved Bispebjerg Kirkegård, som netop er omdannet til Dansekapellet, og Bispebjerg Hospital, som står foran en større udvidelse. Trods markante bygninger og en stærk karakter viser den fysiske analyse, at Bispebjerg/Nordvest opleves som et diffust byområde. Store veje støjer og udgør barrierer, der mange steder er vanskelige at krydse. Vejene adskiller områdets meget forskellige kvarterer fra hinanden, og nogle af de bedste byrum i området som Bispebjerg Kirkegård og - i området. Fraværet af gode, velbyggede og bolignære byrum pladser, gadeforløb og fælles gårdhaver - gør, at beboerne mangler udendørs møde- og opholdssteder, og medvirker til at om- og ej heller fastholder ressourcestærke beboere. I forlængelse af pladsen foran BIBLIOTEKET skal der etab- deforløb og gårdrum af høj kvalitet, som giver Bispebjerg/ Nordvest naturlige møde- og opholdssteder og skaber gode og trygge sammenhænge mellem områdets forskellige kvarterer. Rentemestervej skal opgraderes til en attraktiv, central gade, og senere kommer turen til andre vigtige veje i området som Ørnevej og Glentevej. 16

17 Attraktive og socialt bæredygtige bebyggelser Den gennemsnitlige boligstørrelse i Bispebjerg/Nordvest er betydelig mindre end i resten af København og godt 35 % af boligmassen er almen. Der er udfordringer med såvel almene som private bebyggelser. Almene bebyggelser En forholdsvis høj andel beboere i de almene bebyggelser er boliganviste, og byområdet rummer mange borgere på førtidspension og mange med sindslidelser (kilde Social Psykiatrisk Center Nordvest). En del borgere har derfor behov for støtte for at kunne trives i egen bolig og blive taget hånd om med deres særlige behov på en måde, hvor byområdet samtidig opleves som velfungerende og trygt Bispebjerg/Nordvest rummer kun et enkelt alment boligområde, som er på regeringens liste over udsatte boligområder, nemlig Bispeparken. Men den fysiske analyse viser, at de hænger dårligt sammen med den omkringliggende by og med de nære udearealer. Foruden Bispeparken, som er det Bellahøj, der trods bebyggelsens status som arkitektonisk vartegn oplever stigende sociale udfordringer, og den almene bebyggelse ved Stærevej/Hulgårdsvej, der gemmer sig væk fra byen og er afskåret med hegn fra den nyere boligslange og Nordvestparken. Der er behov for, i tæt dialog mellem kommunen og de almene boligorganisationer, at udvikle og gennemføre fysiske helhedsplaner for de almene bebyggelser, der tager højde for bebyggelsernes bymæssige sammenhæng, omformer de nære udearealer, så de bliver et aktiv for beboerne, og skaber gode og trygge sammenhænge med den omkringliggende by. Der er behov for at opgradere renholdelse og drift af friarealer og understøtte samspillet mellem almene og kommunale områder gennem for eksempel driftsfællesskaber. Der er behov for i samarbejde med Socialforvaltningen at styrke kontaktpersonsordning og bostøtte til sårbare beboere i de almene boligafdelinger. Private bebyggelser I enkelte dele af Bispebjerg/Nordvest er der trods tidligere og igangværende indsatser stadig mange boliger, som ikke lever op til nutidig standard. Særligt i Fuglekvarteret og i området mellem Frederikssundsvej og Rentemestervej er der mange boliger med installationsmangler. Der er også kun ganske få fælles gårdhaver i det udsatte byområde Bisbebjerg/Nordvest og stor mangel på attraktive, bolignære udendørs opholdsarealer. Der er behov for at hæve boligstandarden og styrke det bolignære udemiljø. Det kan blandt andet gøres med by- tionsmangler, klimarenovering, lejlighedssammenlægninger, inddragelse af loftrum, udnyttelse af tagetager og anlæggelse af gårdhaver. 1 Grundtvigskirken 3 Bellahøj Svømmestadion 4 Biblioteket 5 Rentemestervej 6 Bispebjerg Kirkegård 7 Dansehuset 8 Tomsgårdsvej 9 Tuborgvej 10 Borups Allé 11 Frederikssundsvej 12 Ørnevej 13 Glentevej Den almene boligbebyggelse Bispeparken 15 Den almene boligbebyggelse Bellahøj 16 Den almene boligbebyggelse Stærevej/Hulgårdsvej

18 MÅL 1 Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. DET IGANGSÆTTER VI FRA 2013 > Opgradering af eksisterende veje og byrum de forbindelse fremstår nedslidt og kedelig. Der er hehov for at at skabe rammer for nyt liv på Rentemestervej. Dette kan ske ved opgradering af Rentemestervej med mulighed for aktiviteter, ophold og beplantning, kan understøtte den kreative erhvervsudvikling i Bispebjerg og bidrage til et levende byliv. INDSATSER OPTIMERING AF KERNEDRIFT SAMARBEJDE MED DEN ALMENE BOLIGSEKTOR NYE INDSATSER gen. En fodgængerovergang ved Frederiksborgvej ved indgangen til Bispebjerg Krematorium og Jacob Lindbergsvej kan sikre bedre adgang til Bispebjerg Kirkegård 1. ved en åbning af Bispebjerg Kirkegård mod Skoleholdervej samt bedre krydsningsmuligheder over vejen kan invitere områdets beboere indenfor i kvarterets skønneste rekreative område > Midlertidige haver på tomme byggegrunde Ubebyggede grunde, som ligger tomme hen, sender et signal om at kvarteret er nedslidt og inviterer til ophobning af affald og hærværk. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i samarbejde med private grundejere udvikle en model for midlertidig overdragelse af byggegrundene til beboere eller foreninger, der ønsker at etablere midlertidige storbyhaver. > Driftssamarbejde omkring renhold og vedligehold Det skal undersøges om et øget samarbejde om driften af udearealerne Bispebjerg/Nordvest på tværs af kommune og boligorganisationer kan frigive ressourcer til et kvalitativt løft i områderne. 18

19 > Omdannelse af grønne arealer De grønne arealer mellem boligblokkene er er væsentligt står disse arealer ligegyldige, dårligt vedligeholdte og uden mulighed for ophold og leg. For at styrke de sociale fællesskaber, lette orienteringen, øge den enkeltes tilknytning og skabe tryghed vil Københavns Kommune samarbejde med de almene boligorganisationer om fysiske helhedsplaner for de grønne arealer mellem husene. Det kommunale parkstrøg gennem bebyggelsen Bispeparken og Bispevænget er et eksempel på et område der kan udvikles. > Ungdomsboliger benhavn og samtidig bidrage til en blandet beboersammensætning foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at give et huslejetilskud til at udleje almene familieboliger billigere til studerende i de særligt udsatte boligområder. I Bispe- også bosætter sig der. > Støjreducerende asfalt Se beskrivelse side 30 DET FORTSÆTTER VI MED AT GØRE > Områdefornyelse Fuglekvarteret er startet op og skal blandt andet arbejde med byfornyelse, bedre forbindelser samt mere plads til leg og liv. > Ny plads foran BIBLIOTEKET skal være en naturlig forlængelse af kulturhusets aktiviteter ud i det offentlige rum og en bydelsplads med udeservering og andet byliv. > Fleksibel udlejning giver boligafdelingerne en mere lige fordeling af beboere i og udenfor arbejdsmarkedet. I Mjølnerparken og Tingbjerg har ordningen medvirket til at antallet af personer på overførselsindkomst er faldet med henholdsvis 10% og 6% i peridoen 2002 til støtte til integration i lokalmiljøet. > Støtte-kontakt personer yder intensiv støtte til sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere. I et byområde med kun få gode byrum, er Bispebjerg Kirkegård et vigtigt aktiv. Ved at tilføje en åbning i den lange mur mod Skoleholdervej, hvor der i dag kun er en udgangssluse, kan kirkegården invitere ind og tilføre hverdagslivet kvalitet. Budgetindspil 2013 > Lokale ungenetværk og et årligt ungeseminar, der styrker det tværfaglige netværk og samarbejde mellem lokale aktører indenfor det kriminalpræventive område. > Akutpulje til at afhjælpe særlige episoder med uro og krise i byen. > Og meget mere

20 MÅL job på 100 måder For at bringe beskæftigelsesgraden i Bispebjerg/Nordvest på niveau med gennemsnittet for København skæftigelse eller uddannelse. Opgaven skal løses med omhyggelig brug af de lokale potentialer målrettet områdets forskellige matchgrupper i job - Godt potentiale for at nå målet I Bispebjerg/Nordvest er beskæftigelsesgraden 67,4 % sammenholdt med det øvrige København, hvor den er 70,7 %. Den gennemsnitlige bruttoindkomst er pr. husstand, hvilket er markant lavere end gennemsnittet på pr. husstand i København. Andelen af borgere, der lever af offentlig forsørgelse er enkelte steder i byområdet dobbelt så høj som i København som helhed. Også uddannelsesniveauet er lavt. Procentdelen af borgere i aldersgruppen år, der har en lang videregående uddannelse, er omtrent det halve af gennemsnittet for København, og andelen af borgere, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er under gennemsnittet. Frederiksborgvej Frederikssundsvej Nørrebro St. Nørrebrogade arbejdsmarkedsparate. Andelen er en smule højere end i de øvrige udsatte byområder, hvilket giver et godt poten- Der er behov for etablering af arbejds- og praktikpladser til lokale borgere og synliggørelse af beskæftigelsesmuligheder i nærområderne, så det generelle kendskab til arbejdsmarkedet øges i byområdet. Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort Andelen af beboere uden uddannelse Over 35,0 % 100 måder - Helhedsorienteret indsats og nye metoder 86,6 % af byområdets årige, som ikke er i arbejde, nelse og beskæftigelse dækker over store lokale variationer, både hvad angår matchgrupper og beskæftigelsesfre- helt ned til 48 %, og ledigheden spænder tilsvarende fra 6,8 % og helt op til 31 %. Det er særligt områderne omkring Bispeparken, Bellahøj og Fuglekvarteret, der er præget af lav beskæftigelse, i kombination med uddannelsesmæssige, Andelen af de årige, som er i beskæftigelse eller under uddannelse, pr. oktober 2011 % 70,7% 68,2% 67,4% KØBENHAVN Udsatte byområder Bispebjerg/NV Kilde: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 20

21 sproglige, sociale og helbredsmæssige udfordringer. Herudover skal det ifølge områdets professionelle aktører medtænkes, at de ledige i områderne er præget af ringe tillid til kommunen og en dårlig forståelse af muligheder og konsekvenser i mødet med for eksempel Jobcenteret. Det er således vigtigt også at have fokus på indsatser, der rykker borgere fra matchgruppe 2 og 3 til matchgruppe 1. Der er behov for at fortsætte udvikling af lokale, tværgående samarbejder, der gør borgerens møde med kommunen overskueligt og helhedsorienteret. Her er det vigtigt at vidensdele lokalt, udvikle samarbejdet mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, styrke Jobcenterets opsøgende indsatser samt udvikle en fælles indgang til kommunen gennem det lokalt placerede Borgerservicecenter. Socialcenter Bispebjerg, Jobcenter Musvågevej, Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration, Forebyggelsescenter Nørrebro og Borgerservice er i denne sammenhæng vigtige lokale aktører, og et igangværende samarbejde mellem disse kommunale parter og boligsociale helhedsplaner i området understøtter udviklingen af de opsøgende indsatser og opbygning af nære og tillidsopbyggende platforme for kommunens møde med udsatte borgere. Frederiksborgvej Frederikssundsvej Nørrebro St. Nørrebrogade Samtidig er en større udbygning af Bispebjerg Hospital under forberedelse. Hospitalet udgør et stort jobpotentiale, fordi det i fremtiden bliver en langt større arbejdsplads, end det er i dag, med en mangfoldighed af jobmuligheder for blandt andre lokale beboere. Det gælder såvel i byggefasen som efter etablering. Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort Andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet Over 35,0 % Der er behov for, at både fysiske og organisatoriske tiltag synliggør og understøtter byområdets småindustri, værksteder og kreative zoner. De skal være lokale dynamoer, der, kombineret med understøttelse af iværksætteri, socialt entreprenørskab, borgerrettet rådgivning og samarbejde mellem Københavns Erhvervsservice og Jobcenteret, kan forstærker Bispebjerg/Nordvest som et rummeligt og socialt innovativt byområde i udvikling. Andel af 16-64årige med en lang videregående uddannelse pr. 01. januar ,1% 9,6% 13,2% Udsatte byområder Bispebjerg/NV KØBENHAVN Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort % 0 21

22 MÅL job på 100 måder På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. DET IGANGSÆTTER VI FRA 2013 OPTIMERING AF KERNEDRIFT > Green Teams Green Teams løfter både beskæftigelsen og ren- og vedligeholdelsen i de udsatte byområder i et samarbejde mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer. Gennem løntilskuds- og jobrotationsstillinger samt fritidsjob hjælper ledige og unge fra de udsatte byområder de fastansatte medarbejdere med at renholde veje og udearealer. Jobrotationsstillingerne giver de fastansatte medarbejdere almen kompetenceudvikling samt kurser rettet mod Green Teams, herunder mentorkurser. I perioden forventes etableret 42 løntilskudsstillinger, 42 jobrotationsstillinger og 42 fritidsjob. Dertil forventes etableret 36 lommepengejob i perioden > Fritidsjobindsats Fritidsjob har en positiv betydning for beskæftigelses- og uddannelsessituationen for borgere med etnisk minoritets- at bryde social arv (CFBU 2012). Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil tilvejebringe og formidle 450 fritidsjob årligt i kommunens egne forvaltninger samt 650 fritidsjob årligt på ordinære vilkår privat, statsligt og kommunalt. I Bispebjerg Bydel samarbejder BUF og BIF lokalt om denne indsats INDSATSER NYE INDSATSER SAMARBEJDE MED DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 22

23 > Tværgående praktikpladsstrategi forgæves havde søgt praktikplads i mindst to måneder og det er en central udfordring, at færre unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil med en praktikpladsstrategi med skabe > Erhverv i stueetager i almene ejendomme vil kommunen søge om tilladelse og budget til at kompensere boligafdelinger, der vil udleje lokaler i stueetagerne til erhverv i en forsøgsperiode så der kan etableres små butikker med fx mad og kreative erhverv. * Forsøget starter på Nørrebro > Anvendelse af sociale klausuler Boligorganisationerne tilbyder job, jobtræning og praktik til ledige beboere i forbindelse med større renoveringssager. For at øge mobiliteten for borgere bosat i udsatte byområder anbefales, at boligorganisationerne aftaler at beskæftige ledige beboere fra en anden boligafdeling end den, de er bosat i. DET FORTSÆTTER VI MED AT GØRE > Fremskudt sprogindsats omfatter introducerende danskundervisning for voksne og åben vejledning om relevante danskundervisningstilbud. > Københavns Brandkadetter, hvor unge undervises på brandmandsskolen, kommer i praktikforløb med tilknyttet mentor og efterfølgende har mulighed for at søge fritidsjob i Kbh. Brandvæsen. I 2012 har der været 4 hold hvor over 50 unge har gennemgået forløbet. > Jobcentret giver beboere i området let adgang til rådgivning om beskæftigelse og uddannelse. > KRIMI-teamet som er en udgående beskæftigelsesindsats for uroskabende unge. Samarbejde mellem Hotspot og 18+ centre om job- og uddannelsesvejledning af unge på 18+ værestederne Kvisten (Gartnergade) og Dreyervej. (BIF,BUF,SOF). > 17+-samarbejde med fokus på god overgang til det 18. år. hvor den enkelte unge bliver myndig og overgår til foranstaltninger rettet til voksne. uroskabende unge Budgetindspil 2013 > Og meget mere 23

24 MÅL 3 Fra barn til medborger De lokale udfordringer på børne- og familieområdet er markante. Udfordringerne viser et behov for en forebyggende tidlig indsats i familierne samt børne- ungeindsatser, der integrerer og inkluderer børn og unge i sammenhængende fritids- og læringsmiljøer. Mange anbringelser og forebyggende foranstaltninger I Bispebjerg bydel modtager mere end 4 % af børnene og 2-3 % af børnene har været anbragt udenfor hjemmet, hvil- er belastningsgraden, som viser de forventede kommunale udgifter til indsatser henvendt til udsatte børn og unge, be- ningsgraden i Bispebjerg næsten 42 % over gennemsnittet for København. Frederiksborgvej Frederikssundsvej Nørrebro St. Nørrebrogade Der er behov for tidligt forebyggende indsatser, der støtter udsatte familier og forbedrer det enkelte barns mulighedsbetingelser og medborgerskab. Andelen af børn i dagpasningstilbud i byområdet ligger under gennemsnittet, hvorfor opsøgende indsatser og indsatser, der udbreder kendskab til og brug af daginstitutioner, bør medtænkes i udvikling af løsningsmodeller. Stor fattigdom hos børnefamilier ikke kan klare sig selv, og bydelens børnefamilier har den laveste indtægt i København (Kortlægning af Københavns socialt belastede børnefamilier, Københavns Kommune 2010). Mange børn i det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest vokser op i familier med kun én forælder, og en del familier er udsættelsestruede. Et samarbejde på tværs af boligorganisationer og Socialforvaltningen på Bispebjerg viser, at udsættelser og udsættelsestrusler udgør en væsentlig udfordring i byområdet. Lokale børne- og ungeaktører oplever ringe grad af forældredeltagelse i børnenes skolegang og fritidsliv, og et generelt behov for styrket voksenkontakt. 35 % af børnene på bydelens folkeskoler oplever ifølge en undersøgelse fra 2010, at de ikke har en voksen, de kan tale med (Socialt barometer over udsatte børn, Københavns Kommune). Der er behov for at fortsætte tværgående samarbejder, der styrker foræl- Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort Andelen af beboere med lav indkomst Over 35,0 % Belastningsgraden er beregnet i en statistisk model på baggrund af en række registerdata for henholdsvis barnet og dets forældre. Modellen beregner, hvor mange udgifter kommunen kan forventes at have pr. barn/ung i bydelen efter 52 i Lov om social service (udgifter til personer med handicap er ikke medregnet). 100 er gennemsnit for Københabvn Vesterbro/Kgs. Enghave 3 7 Valby Nørrebro 131 City/Østerbro 56 6 Brønshøj-Husum-Vanløse Amager Øst 5 4 Amager Vest Bispebjerg Hele København

25 dreinddragelse og voksenkontakt i og omkring byområdets institutioner samt at give alle børn gode muligheder for positiv voksenkontakt. Behov for at understøtte lige muligheder Skoledistriktet for bydelen Bispebjerg tæller fem folkeskoler og ni privatskoler, hvoraf seks er muslimske friskoler. Der er betydelig variation i elev- og børnegrundlaget, hvilket også medfører, at andelen af børn, der har et aktivt fritidsliv er noget lavere end gennemsnittet for København, og nogle steder væsentligt lavere (Københavnerbarometeret 2011). Også klubdeltagelsen blandt de årige i Bispebjerg/ Nordvest ligger noget under gennemsnittet (47,4 % sammenholdt med 55,7 % i København). Små og billige lejligheder har tiltrukket studerende, så andelen af årige i gang med en ungdomsuddannelse nu er højere en gennemsnittet for København. Men i delområder ligger niveauet en del under gennemsnittet,. Ifølge lokale aktører der arbejder med de unge, har de unge ofte svært ved nederlag allerede i folkeskolen. ger og Lokaludvalget arbejdet med en Ungebydelsplan, der ordnet retning og fælles mål for ungeindsatsen på Bispebjerg. Arbejdet viser, at der er behov for at udvikle en fælles platform for ungearbejdet gennem etablering af et ungehus og udvikling af lokale børne- og ungenetværk. Der er også behov for et tættere samarbejde mellem skoler og klubber om de udsatte børn. Professionelle børne- og ungeaktører i området peger på, at indslusning og fastholdelse af forenings- og klubløse børn og unge i det organiserede fritidsliv, herunder i fritidsjob, vil have en række positive effekter. Det vil styrke mødet mellem unge med forskellige ressourcer, vil give kontinuerlig voksenkontakt baseret på dialog, og det vil give læring, der kan ruste til medborgerskab og motivere til uddannelse. Desuden er der behov for at udvikle synergi mellem lokale uddannelsesinstitutioner og byområdet, som kan synliggøre Bispebjerg/Nordvest som uddannelsesbydel og inspi- Skoler i Bispebjerg/Nordvest Privatskoler Offentlige skoler Andelen af børn, der har et aktivt fritidsliv, er lavere end gennemsnittet for København, og nogle steder væsentligt lavere. Det område, hvor procentdelen er lavest (51 % sammenholdt med 71 % i Kø- rige område i den nordlige del af det udsatte byområde Bispebjerg/ Nordvest, som Ungebydelsplanen har peget på behov for en styrket ungeindsats. 25

26 MÅL 3 Fra barn til medborger På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. DET IGANGSÆTTER VI FRA 2013 > En god start på livet Sundhedsplejens indsats for udsatte børn fra 0-6 år Barndommen er en sårbar periode, og nogle forældre har behov for hjælp og støtte. Børne- og Ungdomsforvaltningen ønsker at udvide indsatsen med sundhedspleje for de 20 %, der er mest udsatte og har størst behov. Dette gøres > ForeningsGuider / KulturGuider Børns og unges deltagelse i kultur- og fritidslivet kan være med til at understøtte vejen til en uddannelse og senere beskæftigelse. Derfor er det et problem, at mange børn og unge i udsatte byområder ikke har tilstrækkeligt kendskab til kultur- og fritidslivet. ForeningsGuider og KulturGuider er frivillige, der guider børn og unge primært med etnisk minoritetsbaggrund til kultur- og fritidslivet. Indsatsen ønskes forlænget fra 2103 hvor den udløber. OPTIMERING AF KERNEDRIFT > Feriecamp FerieCamp er et tilbud om gratis kultur- og idrætsaktiviteter i ferierne for alle børn i København mellem 6 og 16 år. For mange børn betyder FerieCamp, at de bliver introduceret til nye idræts- og kulturtilbud, ligesom Feriecamp har vist sig at være et godt alternativ til at hænge på gaden.. Indsatsen ønskes forlænget fra 2015 hvor den udløber > Særlige integrationsmidler til foreninger Foreninger i udsatte byområder med mange børn med etnisk minoritetsbaggrund står overfor særlige udfordringer med at involvere forældre, inddrive kontingent og tiltrække frivillige. På baggrund af gode erfaringer med understøttelse af foreningernes kerneaktiviteter ønsker Kultur- og Fritidsforvaltningen indsatsen forlænget fra 2014, hvor den udløber. > Udvidelse af klubbernes åbningstider Brugerne af klubberne i de udsatte byområder kommer generelt med en svag familiebaggrund og har behov for voksenstøtte. Udvidet åbningstid kan understøtte målet unge i uddannelse og jobsøgning samt være medvirkende til at nedsætte utrygheden ved at give de unge et reelt alternativ til at hænge på gaden. Der søges midler i budget 2013 til udvidet åbningstid i alle klubber på Bispebjerg INDSATSER SAMARBEJDE MED DEN ALMENE BOLIGSEKTOR NYE INDSATSER > Styrkelse af klubbernes opsøgende/socialpædagogiske arbejde Gadeplansarbejdet motiverer udsatte unge med en uhensigtsmæssig adfærd til positive forandringer. De seneste års erfaringer med gadeplansarbejdet er, at det har en bred forebyggende effekt i kriminalpræventivt arbejde, og at klubbernes medarbejdere spiller en væsentlig rolle i lokale akutte situationer. Der søges midler i budget 2013 svarende til 6 årsværk tilsammen i de 6 udsatte byområder. 26

27 > Boligrådgivere og økonomisk støtte til forebyggelse af udsættelse af boliganviste Antallet af udsættelser er stigende i Københavns Kommune, og 18 % er børnefamilier. Der er behov for at forebygge udsættelser særligt for særligt sårbare borgere. Socialforvaltningen foreslår at ansætte otte boligrådgivere, som skal modvirke udsættelser. > Socialrådgivere på privat og friskoler Nogle familier henvender sig ikke selv til Socialforvaltningen. Derfor er det vigtigt, at Socialforvaltningen aktivt søger at opspore børn og familier i begyndende problemer. Ca. 25 % af de københavnske børn går i privat- eller friskole. For at sikre en tidlig opsporing af udsatte børn og unge, der går i privat- eller friskoler ønsker Socialforvaltningen at arbejde målrettet på at få socialrådgivere tilknyttet privat- og friskoler. > Ungehus Den tværgående projektgruppe omkring Ungebydelsplanen peger på, at der er behov for en ny helhedsorienteret ungeplatform, et Ungehus på Smedetoften 14. Ungehuset skal integrere fritidsliv og læring og samle støttende og udviklende ungetilbud på tværs af forvaltningerne. Ungehuset skal spille sammen med opsøgende indsatser og en klubstrategi, der inkluderer institutionsløse unge på gaden. > Social normering Børne- og Ungdomsforvaltningen tildeler med sociale normeringer ekstra midler til ni daginstitutioner, der sammenlignet med kommunens øvrige daginstitutioner har de mest udsatte børn. De sociale normeringer øremærker midlerne til ekstra pædagogisk personale med henblik på at styrke voksen/barn relationen. DET FORTSÆTTER VI MED AT GØRE > Familierådgivning er et gratis, åbent og anonymt tilbud til børnefamilier med særlige behov i København. > Socialrådgivere på folkeskoler er et åbent og anonymt rådgivningstilbud 1-2 dage om ugen. - > Københavnermodellen 2.0 rummer indsatser for op til 250 sprogligt udfordrede skolestartere og skoleskiftere med faglige og sociale udfordringer. > Ressourcecentre på alle folkeskoler styrker inklusion og undervisningsdifferentiering > Socialrådgivere i daginstitutioner sikrer tidlig opsporing af udsatte børn i daginstitutioner. > Inklusionspædagoger på alle folkeskoler varetager socialog specialpædagogiske opgaver. > Ungerådgivning er et åbent, anonymt rådgivningstilbud for børn og unge i alderen Budgetindspil 2013 > SSP & SSP+ er et samarbejde om at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. > Og meget mere 27

28 MÅL 4 Sund hverdag Borgernes selvvurderede helbred og sundhedsadfærd er dårligere i bydelen Bispebjerg og det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest end i resten af København. Dårligt selvvurderet helbred I en spørgeundersøgelse, gennemført i det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest, vurderer borgerne deres helbred dårligere end københavnerne i gennemsnit. Undersøgelsen har mindre godt eller dårligt helbred mod 15 % i hele København. Bispebjerg er dermed den bydel, der er kendetegnet ved den største andel af borgere med et mindre godt eller selvvurderet helbred. Selvvurderet helbred er en indikator i forhold til borgernes sundhed og sygelighed og det er en selvstændig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. Det betyder, at jo dårligere en person vurderer sit helbred, jo større risiko er der for død og udvikling af sygdomme. Dårligt helbred påvirker livskvaliteten vurderet helbred er mere udbredt blandt kvinder, ældre, borgere med kortere uddannelse, borgere uden for beskæftigelse, enlige borgere samt borgere fra ikke-vestlige lande. Bispebjerg er i øvrigt den københavnske bydel, der fysisk inaktive borgere. Ensomhed har også betydning for oplevelsen af selvvurderet helbred. Tæt på en fjerdedel af alle københavnere over 65 år oplever en eller anden form for uønsket ensomhed, og det er for nogle et stort problem i hverdagen. Generelt oplever ældre at være mere ensomme, hvis de har en kort uddannelse og lav indkomst, hvilket er kendetegnende for området. I det særligt udsatte boligområde Bispeparken er 10 % af beboerne over 65 år, hvilket er den største andel af ældre sammenlignet med de øvrige udsatte boligområder. For at øge borgernes livskvalitet og mulighederne for at komme i beskæftigelse vil vi have fokus på at forandre borgernes sundhedsadfærd og sætte ind med indsatser, der kan mindske ensomhed. Børnesundhed i Bispebjerg bjerg på nogle områder klarer sig dårligere end børnene i de andre bydele. Andelen af børn med symptomer på ringe psykisk/social trivsel og nogenlunde eller dårligt selvvurderet helbred er højere end i resten af København. Andelen Andel af borgere som synes, at deres helbred er fremragende, vældig godt, godt, mindre godt eller dårligt pr. december 2011 Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 18% 36% 34% 8% 4% København 15% 35% 36% 9% 6% Udsatte byområder 12% 32% 39% 14% 2% Amager/Sundby 11% 43% 28% 8% 10% 16% 39% 32% 10% 4% 14% 37% 33% 10% 6% 16% 33% 41% 6% 5% 19% 29% 41% 6% 6% Bispebjerg/NV Nørrebro Tingbjerg/Husum Valby/Vigerslev Vesterbro/Kgs. Enghave % Kilde: Megafon Målingen er lavet på bydelsniveau den følger derfor ikke grænserne for det udsatte byområde Bispebjerg 28

29 af børn, der får morgenmad færre end tre gange om ugen er højere og 3,6 % af børnene i alderen 3-15 år er svært overvægtige, hvilket er dobbelt så mange som det kommu- ryges dagligt og en større andel af de 15-årige har prøvet trives dårligere ofte er overrepræsenteret blandt forældre, der har dårligere helbred og helbredsrelateret adfærd. Det er derfor vigtigt at sætte ind med indsatser, der både er målrettet børnene og de voksne. Ifølge en sundhedskonsekvensvurdering af Københavns Kommunes støjhandlingsplan, omfatter de sundhedsskade- risiko for hjertekarsygdomme. Det skaber særlige udfordringer i det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest, der % af alle boliger i området er stærkt støjbelastede, hvilket er markant over københavnergennemsnittet på 17 %. Med markant forbedring af sundhedstilstanden og livskvaliteten hos de beboere, der bor langs vejene. Børnesundhedstal for Bispebjerg 3-15 årige Bispebjerg KBH Andel med nogenlunde/dårligt helbred 8,1% (højest) % Selvvurderet helbred ndel meget glade børn 63,3% (lavest) 66,6% Andel med symptomer på ringe psykisk/social trivsel 13,4% (højest) 8,1% Andel med overvægt eller svær overvægt 15,3% (højest) 11,5% Andel med svær overvægt 3,6% (højest) 1,8% Andel med moderat/alvorlig undervægt 6,3% (højest) 5,2% Andel, der spiser grønt hver dag eller flere gange om dagen 60,6% (lavest) 67%

30 MÅL 4 Sund hverdag På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. DET IGANGSÆTTER VI FRA 2013 > Styrkelse af opsøgende bostøtteindsatser samt udvidelse af kontaktpersonordningen I de udsatte byområder er der en koncentration af borgere med sociale vanskeligheder. Der er behov for, at Socialforvaltningen udvider sin kernedrift i forhold til den individuelle opsøgende bostøtte til borgere med alvorlige sociale og psykiske problemer. Hvis der ikke tages tilstrækkelig hånd om de socialt udsatte borgeres problemer, er der risiko for, at de udvikler sig, hvilket vil have negative konsekvenser for den enkelte borger og for byområdet. > Sund vækst i Bispebjerg København skal være et laboratorium for nye velfærdsteknologiske løsninger. Københavns Kommunen ønsker at tiltrække internationale investeringer og virksomheder, samtidig med at borgerne får mere livskvalitet. Bispebjerg / NV skal være et Sund Vækst kvarter i 2013 et velfærdskvarter. I Sund Vækst kvarteret skal der indrettes testlejligheder, hvor eksempelprojekter kan vises frem for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borger. * indgår som en del af budgetpakken Sund vækst fremsendt af SUF. SKRÆDDERSYEDE INDSATSER INDSATSER OPTIMERING AF KERNEDRIFT NYE INDSATSER > Motionsindsats for motionsuvante børn Overvægt og fedme er et samfundsproblem med social slagside, og overvægt blandt børn er et stort problem i udsatte byområder. Efter det 15. leveår er det ikke muligt at vokse fra sin fedme, hvis man er svært overvægtig. Motionsindsatsen Klar Parat Husum har gode resultater med at få overvægtige børn i motionstilbud. Indsatsen vil blive evalueret i løbet af Afhængig af resultaterne ønskes indsatsen udvidet til Bispebjerg og Nørrebro fra * indgår ikke i udviklingsplanernes budgetpakker, men fremasættes særskilt fra SUF. SAMARBEJDE MED DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 30