UDVIKLINGSPLAN TINGBJERG/HUSUM. Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum. En god start på livet flere i arbejde. Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGSPLAN TINGBJERG/HUSUM. Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum. En god start på livet. 1.100 flere i arbejde. Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum"

Transkript

1 Københavns Kommune 2012 TINGBJERG/HUSUM UDVIKLINGSPLAN Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum En god start på livet flere i arbejde Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum 1

2 UDVIKLINGSPLAN FOR TINGBJERG/HUSUM Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2012

3 INDHOLD Indledning Fra politik til handling Udviklingsplan realiseres i tre spor Tingbjerg/Husum i dag Tingbjerg/Husum Tingbjerg/Husum som udsat byområde Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum En god start på livet flere i job Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum Det udsatte byområde Tingbjerg/Husum er markeret som en gul sky på kortet. Området omfatter en del af bydelen Brønshøj-Husum, men ikke det hele. Mange af de data, der nævnes i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, dvs tallene gælder bydelen Brønshøj-Husum. Det er markeret i teksten, om registreringerne gælder bydelen Brønshøj-Husum eller det udsatte byområde Tingbjerg/Husum. 3

4 indledning Med denne udviklingsplan for Tingbjerg/Husum har vi taget det første store skridt mod at realisere vores ambitiøse vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til grund for politikken ligger den bærende tanke, at byens sociale udfordringer må løses af kommunen i tæt samarbejde med den almene sektor og andre aktører, og i et samarbejde, der går på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Fra boligområder til byområder Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfordringer især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner og familier. At de udsatte boligområder rummer en overvægt af sociale udfordringer i forhold til resten af byen, har gjort, at mange indsatser er koncentreret netop her og er gennemført af og i samarbejde med almene boligorganisationer. En uheldig bivirkning for resultaterne har været, at mennesker, som løftes socialt, ofte flytter væk fra et udsat boligområde, og at de nye beboere, som kommer til, er anvist af kommunen. Regler om fleksibel udlejning er begyndt at ændre på den tendens i nogle boligområder, men overordnet set er udfordringen, at selvom de sociale tiltag har medført vigtige ændringer for enkeltpersoner og familier, har de ikke i tilstrækkelig grad gjort boligområderne socialt bæredygtige. Det udsatte byområde Tingbjerg/Husum 450% 400% 350% 300% 275% 250% 225% 200% 175% 150% 125% 100% 75% 50% 25% 0% Små boliger Installationsmangler Ikke-vestlig herkomst Lav/ingen uddannelse Udenfor arbejdsmarkedet Lav indkomst Kbhgennemsnit Boligmassen i Tingbjerg/Husum er i fin stand set i forhold til gennemsnittet for København, men på en række socioøkonomiske faktorer ligger området langt fra gennemsnittet. 4

5 Det nye vi gør med udviklingsplanerne er både at undersøge de sociale og de fysiske forhold. Erfaring fra andre lande og fra byfornyelse herhjemme viser, at en opgradering af det fysiske miljø kan have store gevinster socialt for et område. Derfor har vi udvidet geografien fra udsatte boligområder til udsatte byområder. På den måde får vi øje på de større sammenhænge i byen og kan lave planer, der hænger sammen på tværs af matrikelskel. Vi tror på, at det er vejen til en socialt bæredygtig by. Udsatte byområder Politik for Udsatte Byområder identificerede seks udsatte byområder i København. De er områder, som kæmper med både sociale og fysiske udfordringer over gennemsnittet. De udsatte byområder er defineret ud fra en række socioøkonomiske forhold som for eksempel relativt mange små og utidssvarende boliger, mange beboere udenfor arbejdsmarkedet og mange uden uddannelse. Selvom områderne er udvalgt efter de samme forhold, er de langt fra ens. I denne udviklingsplan beskriver vi de specielle udfordringer for Tingbjerg/Husum. Vi præsenterer visionen for, hvad området skal udvikle sig til, og de konkrete tiltag, vi vil sætte ind med for at realisere den. bejde med om at løse områdets udfordringer. Med denne første udviklingsplan for Tingbjerg/Husum har vi identificeret fire mål, som er de vigtigste at nå for at løfte det fra udsat byområde til københavnerniveau. De fire mål er: Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum En god start på livet flere i job Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum De fire mål vil vi nå ved at arbejde i tre spor parallelt: Det første er forbedring af den kommunale kernedrift som arbejdet med skoler, med renhold, tryghed og sundhed. Det andet er tæt samarbejde med den almene boligsektor. Endelig igangsætter vi en række nye indsatser på baggrund af det behov, som udviklingsplanens analyser viser. Samlet viser udviklingsplanen vejen til at omdanne de dele af Tingbjerg/Husum, der i dag er udsatte, til at blive endnu mere attraktive og velfungerende. Udviklingsplanen er et redskab til dialog med områdets aktører, herunder den almene boligsektor, som vi vil samar- 5

6 POLITIK for Udviklingsplanen for Tingbjerg/Husum er blevet til ved, at en projektgruppe på tværs af kommunens syv forvaltfra politik til handling Som basis for denne udviklingsplan ligger Politik for udsatte byområder, der i 2011 blev vedtaget af alle syv borgmestre i København. ninger har analyseret de særlige udfordringer, som gør sig gældende med byområdet. Tingbjerg/Husums udfordringer som udsat byområde er afdækket ved at sammenholde data med iagttagelser fra lokale medarbejdere. Analyserne har indkredset områdets særlige problemstillinger og ført til de fire mål, som vi vil nå gennem konkrete indsatser. SÅDAN ER POLITIKENS OVERORDNEDE MÅL 3 mål FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER SÅDAN ER POLITIKENS KONKRETE MÅL 9 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER Sådan er OMRÅDETS UDFORDRINGER tingbjerg/husums PROBLEMER IDENTIFICERES 1. Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Det er visionen for København, at ingen byområder i byen adskiller sig negativt - socialt, fysisk eller sundhedsmæssigt. 2. Uddannelse og beskæftigelse til alle Alle skal høre til og gøre gavn i København. Alle københavnere skal have mulighed for at udnytte deres kvalifikationer og dyrke deres særlige kompetencer. 3. Udsatte byområder som rammer om et godt københavnerliv De udsatte byområder rummer hver især potentialer til at blive attraktive, særegne byområder, præget af rigdom på mangfoldighed, kultur og kreativitet. Mål 1- Folkeskoler og dagpasnnigstilbud: Folkeskoler og dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere Mål 2 - Uddannelse: 95 % af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse Mål 3 - Beskæftigelse: Beskæftigelsesgraden i de udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet Mål 4 - Kultur og idrætsliv: De udsatte byområder skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Mål 5 - Sundhed: Sundhedstilstanden i de udsatte byområder har samme niveau som gennemsnittet for København Mål 6 - Ren- og vedligeholdelse: Ren- og vedligeholdelse i udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet Mål 7 - Tryghed: De udsatte byområder er lige så trygge at bo og færdes i som resten af byen Mål 8 - Byliv: Mere byliv i udsatte byområder. 80 % af københavnerne i områderne skal være tilfredse med bylivet Mål 9 - Almene bebyggelser: Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20 % af de københavnske boliger analyse UDSATTE BYOMRÅDER POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 6

7 En god start på livet Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum Københavns Kommune 1 Analyseforløbet har også gjort klart, at der er problemstillinger, vi endnu ikke ved nok om, og som vi derfor vil analysere mere i dybden. Frem mod 2020 vil vi løbende forbedre udviklingsplanerne med den nye viden, vi får, og udvikle byområdet i samarbejde med områdets mange aktører. Pilen illustrerer vejen fra Politik for Udsatte Byområder og de generelle mål til konkret handling, der matcher Tingbjerg/Husums særlige udfordringer. DET VIL VI OPNÅ frem mod 2020 sådan gør vi 4 KONKRETE mål FOR tingbjerg/husum indsatser FOR tingbjerg/husum Mål 1 Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum Mål 2 En god start på livet Mål flere i arbejde indsatser tingbjerg/husum 2020 fra udsat til attraktiv Mål 4 Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum TINGBJERG/HUSUM 2012 UDVIKLINGSPLAN Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum flere i arbejde UDVIKLINGSPLAN FOR tingbjerg/husum 7

8 Udviklingsplan realiseres i tre spor politik for udsatte byområder UDVIKLINGSPLAN FOR tingbjerg/husum OPTIMERING AF kernedrift POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER nye indsatser samarbejde med den almene boligsektor Boligsociale helhedsplaner fysiske helhedsplaner initiativaftaler Udviklingsplanerne skal frem til 2020 guide arbejdet med at udvikle de udsatte byområder. Arbejdet realiseres i tre spor: Dels i et samarbejde mellem kommunen og den almene sektor, dels i en optimering af kommunens kernedrift, og endelig i en række nye budgetforslag. Optimering af kernedrift Udviklingsplanerne er som nævnt blevet til i et tværkommunalt samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger. En central ambition for arbejdet er at blive skarpere på, hvor vi som kommune kan gøre vores arbejde bedre og smartere, end vi gør i dag. Det arbejde er stadig i sine indledende faser, men kommer til at fortsætte frem til Nye indsatser Analyserne, som foretages i forbindelse med udviklingsplanerne, fører til identificering af en række løsninger, der kræver særlige bevillinger. Det kan eksempelvis være fysiske omdannelser, der forøger sammenhænge, attraktivitet og tryghed i det udsatte byområde. Eller det kan være innovative beskæftigelsesindsatser, der gør en særlig indsats for at få socialt udsatte i arbejde. Samarbejde med den almene boligsektor Selv om der gennem årene har været gode samarbejder mellem kommunen og den almene boligsektor på det sociale område, har udfordringen med udsatte boligområder især været den almene boligsektors problem. Kommunens byplanarbejde gik i store træk udenom de almene boligområder, og de almene boligområder er blevet renoveret på egne præmisser. Derved er matrikelskellene mellem de almene områder og den omkringliggende by over tid blevet meget markante. Flere steder opleves de almene bebyggelser ikke som en del af byen. Udviklingsplanerne formulerer en samlet plan for området og udgør en overordnet rammesætning for samarbejdet 8

9 Foto: JW Luftfoto mellem kommune og almene boligorganisationer. Samtidig er det vigtigt at bevare de forskellige typer af planer, da de udgør individuelle redskaber i arbejdet med at løfte de udsatte byområder. De boligsociale helhedsplaner er tidligere blevet formuleret enkeltvis, men udvikles fremover puljevis for hvert udsatte byområde i tæt samspil mellem almene boligorganisationer og Københavns Kommune for at koordinere og optimere indsatserne. For at give de fysiske helhedsplaner en bymæssig og arkitektonisk kvalificering, har vi etableret Tidlig dialog som et dialogredskab mellem kommune og almene boligorganisationer. Og i initiativaftalerne indskrives de konkrete tiltag, som aftales med et enkelte udsatte boligområde på baggrund af en overordnet samarbejdsaftale med staten. 9

10 TINGBJERG/HUSUM I DAG Introduktion til de overordnede, fysiske og sociale potentialer og udfordringer i Tingbjerg/Husum. Et udsat byområde med store kvaliteter Tingbjerg/Husum er et unikt sted i København. Her er moderne og tidssvarende boliger og lige udenfor døren ligger Københavns største parkareal, Utterslev Mose. Gennem området løber Vestvolden med både natur og kulturhistoriske kvaliteter. Desuden er området præget af, at der bor mennesker fra mange forskellige lande, og at der er mange medlemmer i de lokale foreninger. Men Tingbjerg/Husum har også nogle udfordringer, og området rummer to af Københavns ti såkaldte udsatte boligområder, bebyggelsen Tingbjerg og bebyggelsen Gadelandet. Sociale udfordringer og utryghed De største udfordringer i området knytter sig til et lavt beskæftigelses- og uddannelsesniveau samt en række sociale problemer i udsatte familier. Cirka halvdelen af beboerne i området har job eller er under uddannelse, mens andelen af borgere uden eller med kort uddannelse er dobbelt så høj som i resten af København. Desuden oplever mange borgere området som utrygt, selv i dagtimerne. Indenfor de seneste år har der været flere skyderier. Der er udfordringer med kriminalitet i form af bl.a. indbrud, tyveri og vold/trusler. Få forbindelser og nedslidte byfunktioner Fysisk er den største udfordring, at området er dårligt forbundet både internt og med den omkringliggende by. Der er få stier, som binder området sammen, og reelt opleves det som om, København her har en blindtarm, hvor kun de, der bor i området, kommer. Tingbjerg/Husum er primært et boligområde, men rummer enkelte andre funktioner som skole og få butikker. Funktionerne ligger spredt og borgerne oplever i nogle tilfælde disse som nedslidte og uden klar identitet. Det nordlige Husum er præget af ensformigt byggeri og store øde græsplæner, der gør det svært at orientere sig og giver ringe mulighed for, at den enkelte beboer føler ejerskab og tilknytning til områderne. Den dårlige trafikale integration med byen og de nedslidte funktioner er med til at fastholde de sociale udfordringer og forstærke oplevelsen af området som mindre attraktivt, isoleret og utrygt. MÅL 1: FOLKESKOLER OG DAGPASNINGSTILBUD Folkeskoler og dagpasningstilbud i Tingbjerg/Husum skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere Folkeskoler Dagpasningstilbud 47% 74,6% 70,8% 66,2% MÅL 2: UDDANNELSE 95% af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse 65,9% 95% analyse MÅL 3: BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesgraden i Tingbjerg/Husum er på niveau med københavnergennemsnittet MÅL 4: KULTUR- OG IDRÆTSLIV Tingbjerg/Husum skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Københavnerne i Tingbjerg/Husum skal derfor være mindst lige så tilfredse med de lokale kultur- og idrætstilbud som københavnerne generelt MÅL 5: SUNDHED Sundhedstilstanden i Tingbjerg/Husum er på samme niveau som københavnergennemsnittet MÅL 6: REN- OG VEDLIGEHOLDELSE Ren- og vedligeholdelse i Tingbjerg/Husum er på niveau med københavnergennemsnittet 54,1% 70,7% 80% 92,5% 72,8% 73% 84% 88% MÅL 7: TRYGHED Tingbjerg/Husum er lige så tryg at bo og færdes i som resten af København (Respondenter der føler sig trygge i aften- og nattetimerne) 39,4% 68% MÅL 8: BYLIV Mere byliv i Tingbjerg/Husum. 80% af københavnerne i området skal være tilfredse med bylivet 82% 90% MÅL 9: ALMENE BOLIGER Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20% af de københavnske boliger 20% 71,1% 10 Tingbjerg/Husum København (målet)

11 TINGBJERG ÅS GAVLHUSVEJ Udsat byområde Særligt udsat boligområde Tingbjerg Partnerskab Rekreative arealer Boligsociale helhedsplaner Kommunegrænse Områdefornyelse Husum Udviklingsplan for Tingbjerg/Husum indskriver sig i de mange planer, som allerede er i gang i området. Kortet viser nogle men ikke alle planer. Bl.a. er bygningsfornyelse ikke markeret. DR Byen Blaagaard Seminarium UTTERSLEV HUSE LANGHUSVEJ TINGBJERG SKOLESIDEN ARKADERNE TÅRNHUSSTRÆDE BYGÅRDSTRÆDE TERRASSERNE HILLERØDMOTORVEJEN Nørre Gymnasium RUTEN Tingbjerg Skole Vestvolden RUTEN BYSTÆVNEPARKEN MØRKHØJVEJ ÆRTEBJERGVEJ BYSTÆVNEPARKEN BYSTÆVNET KOBBELVÆNGET Energicenter Voldparken Utterslev Mose HUSUM TORV STOREGÅRDSVEJ GADELANDET GADELANDET FREDERIKSSUNDSVEJ KOBBELVÆNGET ÅKANDEVEJ 11

12 TINGBJERG/HUSUM 2020 Visionen for et grønt, levende og trygt Tingbjerg/Husum baserer sig på fire mål, der skal nås frem til år Vi præsenterer her de fire mål kort og uddyber baggrunden for hvert mål og løsningsforslagene over de kommende sider. analyse Mål 1 Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum Mål 2 En god start på livet Mål flere i arbejde Mål 4 Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum I dag er Tingbjerg/Husum præget af få forbindelser og nedslidte byfunktioner. Men området har store potentialer til at blive et åbent og attraktivt boligområde for familier og andre naturglade københavnere. Her er frisk luft, grønne områder lige ved døren og nærhed til byen. I 2020 vil flere mennesker lægge vejen forbi ad de nye gang-, cykel- og bilforbindelser, og en mulig kommende letbane fra Nørrebro Station til Ring 3 vil skabe endnu mere liv i området. I 2020 vil her være nye bygninger med forskellige boligtyper og Ruten vil være ramme om et aktivt lokalt erhvervsliv. Energicenter Voldparken og Kulturhus Tingbjerg vil tiltrække besøgende fra hele København og Frederiksberg og give området en helt ny positiv identitet. En god start på livet I dag har en del af børnene og de unge i Tingbjerg/Husum ikke ligeså gode vilkår for en god start på livet som i resten af byen. Det har blandt andet den konsekvens, at for 12

13 få gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er vores mål for 2020, at alle børn taler godt dansk, og at deres sundhedstilstand er normal. Børn og unge trives i folkeskolen og fortsætter naturligt videre i en ungdomsuddannelse. Familier i Tingbjerg/Husum er, som familier er flest i København, og de ved, hvor de kan få hjælp, når det kniber. Lokale foreninger og gode kultur- og idrætsfaciliteter giver sammen med naturen mulighed for et aktivt fritidsliv for både børn og voksne flere i arbejde I dag er der markant færre beboere i uddannelse eller beskæftigelse i Tingbjerg/Husum end i resten af byen. Det er vores mål for 2020, at flere er kommet i beskæftigelse, både lokalt og i resten af Københavnsområdet. Nye virksomheder og funktioner er kommet til Tingbjerg/Husum. De tiltrækker folk fra det omgivende samfund og skaber lokale arbejdspladser og fritidsjobs. Alle har mulighed for at udnytte deres kvalifikationer og dyrke deres særlige kompetencer enten i et job, i en frivillig indsats eller gennem et aktivt fritidsliv. Udsatte borgere har mulighed for at komme i særlige jobs, hvor der er ressourcer til at støtte dem i dagligdagen. Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum I dag føler mange beboere sig utrygge, når de færdes i deres lokalområde og væsentlig flere har været udsat for kriminalitet end resten af københavnerne. Det er vores mål for 2020, at beboerne i Tingbjerg/Husum føler ligeså stor tryghed som alle andre københavnere både om dagen og i aften- og nattetimerne. De vigtigste ruter gennem området er godt belyst, og træer og buske hindrer ikke udsynet. Der er et aktivt og rart udeliv i haver og parker, som giver øjne i uderummet og øget tryghed. Tingbjerg/Husum skal være kendt for at være et dejligt og trygt sted at bo tæt på enestående naturområder og med gode muligheder for fritidsaktiviteter. 13

14 tingbjerg/husum SOM UDSAT BYOMRÅDE ANALYSE 14

15 15

16 Mål 1 Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum Tingbjerg/Husums særlige fysiske udfordringer er at bydelen er trafikalt dårligt forbundet, monofunktionel samt fyldt med store tomme uderum. Tingbjerg/Husum er præget af store boligbebyggelser, hvoraf 70,7 % af boligerne er almene. Bebyggelserne er opført i store enheder, hvoraf Tingbjerg med 2381 boliger er den største. Særligt Tingbjerg har fine arkitektoniske detaljer, men samlet set mangler bygningerne i Tingbjerg/Husum variation, hvilket gør det svært at orientere sig. Nye bygninger i nutidig arkitektur kan bidrage til at skabe identitet og variation. Samtidig kan det skabe mulighed for flere forskellige boligtyper og ejerformer, som kan være med til at tiltrække nye beboere. Store tomme græsplæner skaber utryghed De fleste boliger er moderne og velfungerende. Mange af boligblokkene ligger på store græsplæner men mangler direkte udgange til udearealerne. Beboernes manglende tilknytning til udearealerne gør området mindre levende. Boligerne bliver mindre attraktive og øger både oplevelsen af utryghed og risikoen for indbrud. Trods de mange åbne græsplæner er området præget af barrierer og grænser. Trådhegn og hække deler byområdet op og gør det vanskeligt at komme fra et sted til et andet. For at skabe mere aktivitet og tryghed er det derfor vigtigt, at de grønne udearealer indrettes, så de styrker sociale fællesskaber, letter orienteringen, øger den enkeltes tilknytning og den kriminalpræventive overvågning. Kun en vej til Tingbjerg Trafikalt er Tingbjerg/Husum svagt forbundet med den omgivende by. Kun en enkelt bilforbindelse fører til Tingbjerg og Utterslevhuse, og den forbinder ikke om- Tingbjerg/Husum Adgangveje 71,1% 6,1% 7,2% 13,4% Almene boliger Ejerboliger Andelsboliger Private udlejningsboliger Offentligt ejede boliger Utterslev Huse Tingbjerg Tingbjerg Skole Andel af almene boliger pr. 01. januar % KØBENHAVN Bystævneparken Vestvolden som fysisk barriere 20,6% 32,2% Udsatte byområder 35,5% Amager/Sundby 34,9% Bispebjerg/NV Nørrebro 71,1% Tingbjerg/Husum Voldparken Gadelandet Energicenter Voldparken Utterslev Mose 68,8% Valby/Vigerslev Frederikssundsvej 27,6% Vesterbro/Kgs. Enghave % Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnderkort 16

17 rådet med Gladsaxe Kommune. Den manglende integration med den omgivende by forhindrer, at borgere udefra kommer til eller igennem kvarteret, handler eller oplever området som en naturlig del af byen. Samtidig besværliggør det beboernes daglige færden og mindsker tilgængeligheden til de tilstødende naturområder Vestvolden og Utterslev Mose. Nye eller bedre forbindelser for cyklister, fodgængere, biler samt kollektiv trafik er afgørende for at kickstarte en positiv udvikling i Tingbjerg/Husum, fordi forbindelser giver mulighed for en øget gennemstrømning af mennesker. Flere mennesker giver flere besøgende i butikkerne samt til idræts- og kulturfaciliteterne, og flere mennesker betyder flere øjne i byrummet og dermed øget tryghed. Kun få og slidte funktioner Tingbjerg/Husum er overvejende et boligområde. De få andre byfunktioner som f.eks. detailhandel og idrætsfaciliteter ligger spredt og er i nogle tilfælde nedslidte og uden klar identitet. Tingbjerg Skole er dog en stærk funktion i lokalområdet og med sin svømmehal tiltrækker den også borgere fra andre dele af byen. Energicenter Voldparken benytter nu den tidligere Voldparken Skole som ramme for en lang række idræts- og bevægelsesaktiviteter samt børneinstitutioner. Men bygningerne bærer præg af manglende vedligeholdelse og virker ikke imødekommende. De centrale funktioner, kultur såvel som natur, har brug for at blive styrket enkeltvis, få en klar identitet, en fysisk opgradering og en klar fremtræden i området. Flere steder i København er nye og markante medborger- og kulturhuse blevet stærke pejlemærker i udsatte byområder og har været med til at give kvarterer en ny og positiv identitet. 17

18 Mål 1 Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. Det igangsætter vi fra 2013 Byens bedste bemandede legeplads Byens bedste legeplads skal være en udflugtslegeplads med et tema fx natur, vand eller bevægelse. Den skal udfordre både børn og voksne og tiltrække besøgende fra hele København og omegn. Byens bedste legeplads skal bidrage til beboernes stolthed og være bemandet, fordi det giver tryghed. > Energicenter Voldparken støtte til det lokale foreningsliv Energicenter Voldparken er etableret af lokale ildsjæle i den tidligere Voldparkens Skole. Det huser i dag aktiviteter for ca foreninger og klubber indenfor idræt, sundhed, kultur og natur og har ca. 300 daglige brugere. Stedet har potentiale men er udfordret af, at der ikke er økonomi til at dække huslejen., hvorfor huslejestøtte foreslås i budget 2013 indsatser OPTIMERING AF kernedrift samarbejde med den almene boligsektor nye indsatser > Nye vej-, cykel-, og gangforbindelser For at bryde Tingbjerg/Husums trafikale isolation og kickstarte en positiv byudvikling frem mod et trygt og attraktivt byområde i 2020, vil vi forbedre infrastrukturen med: 1. Bedre og tryggere cykel/gangsti over Vestvolden Den eksisterende cykel- og gangforbindelse fra Bystævnet til Tingbjerg skal opgraderes med øget bredde, ny belægning og ny belysning. 2. Den Grønne Forbindelse - en tryg, smuk og oplevelsesrig forbindelse Den Grønne Forbindelse skal være en tryg og aktiv promenade for fodgængere og cyklister, der forbinder områdets attraktioner: Husump arken, den planlagte lommepark ved Frederikssundsvej, EnergiCenter Voldparken samt Tingbjerg Skole/Kulturhus. 3. Bedre og tryggere cykel/gangsti fra Ruten mod vest til Mørkhøj Den eksisterende forbindelse fra Ruten mod vest til Mørkhøj skal opgraderes med øget bredde, ny belægning og ny belysning for at øge trygheden og attraktiviteten. 4. Sikker krydsning af Åkandevej og Gadelandet For at forbedre tilgængeligheden til Utterslev Mose skal der etableres bedre krydsning af Åkandevej. For at skabe større trafikal tryghed, særligt for skolebørn, skal der etableres et nyt krydsningspunkt over Gadelandet. 5. Synlige tilslutninger til supercykelstinettet Omkring Tingbjerg/Husum løber flere højklassede cykelstier. Vi vil synliggøre tilslutningen til og fra området, for at flere vælger at benytte dem. 6. Ny vej til Gladsaxe En ny vejforbindelse til biler og kollektiv trafik vil ophæve Tingbjergs isolation og skabe nye transportmuligheder for beboerne i både Tingbjerg/Husum og Gladsaxe. Første trin mod en ny vej er en analyse af mulighederne og konsekvenserne i dialog med Gladsaxe Kommune og andre samarbejdspartnere. 18

19 > Ungdomsboliger For at skabe flere boliger til studerende i København og samtidig bidrage til en blandet beboersammensætning foreslås huslejetilskud til at udleje almene familieboliger billigere til studerende i bebyggelsen Husumgård/Gadelandet. > Erhverv i stueetager i almene ejendomme For at tiltrække borgere fra andre dele af byen, vil kommunen i en forsøgsperiode kompensere boligafdelinger, der vil udleje lokaler i stueetagerne til små butikker med fx mad og kreative erhverv. Forsøget starter på Nørrebro. > Driftssamarbejde om renhold og vedligehold Det skal undersøges, om et øget samarbejde om driften af udearealerne i Tingbjerg/Husum på kan frigive ressourcer til et kvalitativt løft i områderne. > Omdannelse af grønne arealer Københavns Kommune vil samarbejde med de almene boligorganisationer om fysiske helhedsplaner,. Planerne skal lette adgangen til de grønne områder, blandt andet via direkte udgang fra boligerne og etablering af nyttehaver. Derudover skal planerne give mulighed for sociale fællesskaber, lette orienteringen, styrke beboernes tilknytning til området og øge trygheden. > Økonomisk analyse af Tingbjerg/Husum I arbejdet med Kommuneplan 2015 vil Københavns Kommune udarbejde en økonomisk analyse af Tingbjerg/Husums byudviklingspotentiale, herunder fortætning med nye boligtyper og ejerformer samt nye anvendelser af eksisterende ejendomme. > Samarbejde om handelsliv på Frederikssundsvej og Ruten Frederikssundsvej og Ruten har potentiale til at blive attraktive handelsstrøg. Københavns Kommune vil opstarte og fungere som rådgiver for et samarbejde mellem alle ejere, som i fællesskab kan udvikle handelslivet. Budgetindspil 2013 Det fortsætter vi med at gøre > Tingbjerg Kulturhus er finansieret og under planlægning. > Husum Områdefornyelse arbejder med byrum, sociale netværk og kulturelle løft. > Fleksibel udlejning giver boligafdelingerne en mere lige fordeling af beboere i og udenfor arbejdsmarkedet. I Mjølnerparken og Tingbjerg har ordningen medvirket til at antallet af personer på overførselsindkomst er faldet med henholdsvis 10% og 6% i peridoen 2002 til > Og meget mere 19

20 Mål 2 En god start på livet I forhold til gennemsnittet for København oplever Tingbjerg/Husum særligt tre store udfordringer på børneområdet: Trivselsproblemer i mange familier, svage danskkundskaber og lavt uddannelsesniveau hos forældrene. I Tingbjerg/Husum er et relativt børnerigt område i forhold til resten af København. 26 % af beboerne er 0-17 år mod 17,4 % af kommunens borgere. Men ikke alle børn har det lige godt. Flere anbringelser uden for hjemmet Ifølge det Sociale belastningsindeks, som er en statistisk model til beregning af forventede udgifter pr barn i de enkelte bydele, er den forventede gennemsnitsudgift for børn og unge i det udsatte byområde mindst 1,3 gange større end for et barn i København. Alene i Tingbjerg er den forventede udgift 2,54 gange større. Udgifterne dækker fx anbringelser uden for hjemmet eller forebyggende foranstaltninger, der støtter barnet og familien. De lokale medarbejdere fra Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen oplever, at årsagerne til børnene og de unges problemer ofte findes i dårlig trivsel i familien. De lokale medarbejdere oplever, at mangel på forældrekompetencer og opdragelse af børn og unge er et centralt tema. Børnenes udvikling er ikke alderssvarende, og de mangler sproglige, motoriske og sociale kompetencer. Med tidlig opsporing og forebyggende indsats vil vi øge mulighederne for at alle familier trives, og at forældre kan give deres børn og unge den støtte og sparring, de har behov for, inden problemerne vokser sig store. Behov for bedre danskkundskaber Børn i Tingbjerg/Husum har behov for en større indsats for at lære dansk end i resten af København. Næsten alle børn i institutionerne i Tingbjerg og Voldparken sprogvurderes, når de er ca. tre år samt inden skolestart. Vurderingerne viser, at antallet af børn, som har brug for en særlig eller fokuseret sprogindsats i Tingbjerg og Voldparken afviger væsentligt fra lands- Resultater af sprogvurderinger af i Tingbjerg/Voldparken i Tingbjerg/Voldparken pr. 14. maj 2012 pr. 14. maj 2012 Område % i særlig/fokuseret indsats % i generel indsats % børn med behov for en særlig/fokuseret sprogindsats ifølge normeringenii Tingbjerg iii(3årige) 89% (antal 56) 11% (antal 7) 15% Tingbjerg (inden skolestart) 77% (antal 69) 33% (antal 21) 15% Voldparken iv(3årige) 60% (antal 3) 40% (antal 2) 15% Voldparken (inden skolestart) 65% (antal 15) 35% (antal 8) 15% i i Til Til sprogvurderingerne er anvendt er anvendt Ministeriets Ministeriets Sprogvurderingsmateriale var det 2011 første var år, hvor det dette første sprogvurderingsmateriale år, hvor dette sprogvurderingsmateriale blev anvendt af pædagoger blev i hele landet, og resultaterne kan således være præget af, at pædagogerne har skulle lære materialet at kende. anvendt i af pædagoger i hele landet, og resultaterne kan således være præget af, at pædagogerne har skulle lære materialet at kende. inormeringen er foretaget via sprogvurdering af 3250 et- og tosprogede børn fordelt på 14 kommuner. i Tallene fra Tingbjerg bygger foretaget på tal via fra sprogvurdering institutionerne i Tingbjerg-klyngen af 3250 et- og samt tosprogede halvdagsbørnehaven fordelt Legestedet. på 14 kommuner. i i Tallene stammer fra Tingbjerg fra Børnehaven bygger på Voldparken. tal fra institutionerne i Tingbjerg-klyngen samt halvdagsbørnehaven Legestedet. i Tallene stammer fra Børnehaven Voldparken. 20

21 Belastningsgraden er beregnet i en statistisk model på baggrund af en række registerdata for henholdsvis barnet og dets forældre. Modellen beregner, hvor mange udgifter kommunen kan forventes at have pr. barn/ung i bydelen efter 52 i Lov om social service (udgifter til personer med handicap er ikke medregnet). 100 er gennemsnit for København. Belastningsindex gennemsnittet. Fx har 89 % af de tre-årige i Tingbjerg brug for en særlig/fokuseret sprogindsats. Det er seks gange så mange som normeringen på 15 % på landsplan. At lære at tale og skrive dansk er i allerede i fokus i både daginstitutioner og folkeskoler, hvor en række indsatser er i gang. Men vi skal fastholde fokus og løbende evaluere på effekten. For få får en uddannelse Tilslutningen til de lokale folkeskoler i Tingbjerg/Husum er høj. 74,6 % af eleverne går i folkeskole mod 70,8 % i resten af kommunen. Men efter folkeskolen får kun 65,9 % af de unge en ungdomsuddannelse. Det er markant færre end københavnergennemsnittet på 82,2 % og langt fra Københavns samlede strategi om at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. Andelen af årige med en lang videregående uddannelse er med 3,2 % også markant lavere end københavnergennemsnittet på 13,2 %. Vi vil styrke de unges kontakt til voksne rollemodeller, der kan inspirere til uddannelse, skabe rammer for positive fællesskaber og en meningsfyldt fritid. i Målsætningen om at 95% af de unge i udsatte byområder får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse er en del af Københavns samlede strategi om at 95% af alle årige københavnere gennemfører en ungdomsudannelse som blev vedtaget i en uddannelses- og integrationsplan for unge i København d. 21. januar 2004 af Borgerrepræsentationen. Andel af årige med en lang videregående uddannelse pr. 01. januar 2009 Andel af årige som har gennemført en ungdomsuddannelse pr. 03. oktober ,2% KØBENHAVN 82,2% KØBENHAVN 9,6% Udsatte byområder 82,3% Udsatte byområder 3,2% Tingbjerg/Husum 65,9% Tingbjerg/Husum % Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort % Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen årige: borgere født i

22 Mål 2 En god start på livet På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. Det igangsætter vi fra 2013 > En god start på livet Sundhedsplejens indsats for udsatte børn fra 0-6 år Børne- og Ungdomsforvaltningen ønsker at udvide indsatsen med sundhedspleje for de 20 %, der er mest udsatte og har størst behov. Dette gøres med flere besøg og familiegruppeforløb. > Styrkelse af klubbernes opsøgende/socialpædagogiske arbejde i udvalgte udsatte byområder Gadeplansarbejdet motiverer udsatte unge med en uhensigtsmæssig adfærd til positive forandringer. De seneste års erfaringer med gadeplansarbejdet er, at det har en bred forebyggende effekt i kriminalpræventivt arbejde, og at klubbernes medarbejdere spiller en væsentlig rolle i lokale akutte situationer. Der søges midler i budget 2013 svarende til 6 årsværk tilsammen i de 6 udsatte byområder. OPTIMERING AF kernedrift > Fritidsjobindsatsen Se beskrivelse s > ForeningsGuider / KulturGuider Børns og unges deltagelse i kultur- og fritidslivet kan være med til at understøtte vejen til en uddannelse og senere beskæftigelse. Derfor er det et problem, at mange børn og unge i udsatte byområder ikke har tilstrækkeligt kendskab til kultur- og fritidslivet. Forenings- og KulturGuider er frivillige, der guider børn og unge primært med etnisk minoritetsbaggrund til kultur- og fritidslivet. > Feriecamp FerieCamp er et tilbud om gratis kultur- og idrætsaktiviteter i ferierne for alle børn i København mellem 6 og 16 år. For mange børn betyder FerieCamp, at de bliver introduceret til nye idræts- og kulturtilbud, ligesom Feriecamp har vist sig at være et godt alternativ til at hænge på gaden. > Særlige integrationsmidler til foreninger Foreninger i udsatte byområder med mange børn med etnisk minoritetsbaggrund står over for særlige udfordringer med at involvere forældre, inddrive kontingent og tiltrække frivillige. På baggrund af gode erfaringer med understøttelse af foreningernes kerneaktiviteter ønsker Kultur- og Fritidsforvaltningen indsatsen forlænget fra 2014, hvor den udløber. indsatser samarbejde med den almene boligsektor nye indsatser > Udvidelse af klubbernes åbningstider i udvalgte udsatte byområder Brugerne af klubberne i de udsatte byområder kommer generelt med en svag familiebaggrund og har behov for voksenstøtte. Udvidet åbningstid kan understøtte målet om, at 95 % får en ungdomsuddannelse ved at støtte den unge i uddannelse og jobsøgning samt være medvirkende til at nedsætte utrygheden ved at give de unge et reelt alternativ til at hænge på gaden. Der søges midler i budget 2013 til udvidet åbningstid i alle klubber i Tingbjerg/Husum 22

23 > Tidlig indsats Fem vuggestuer i Tingbjerg med de mest udsatte tosprogede børn får ekstrapersonalenormering og kompetenceudvikling. Indsatsen er målrettet børnenes sproglige udvikling og trivsel samt et udvidet forældresamarbejde. > Boligrådgivere og økonomisk støtte til forebyggelse af udsættelse af boliganviste Antallet af udsættelser er stigende i Københavns Kommune, og 18 % er børnefamilier. Der er behov for at forebygge udsættelser særligt for særligt sårbare borgere. Socialforvaltningen foreslår at ansætte otte boligrådgivere, som skal modvirke udsættelser. > Motionsindsats for motionsuvante børn Klar Parat Husum Overvægt og fedme er et samfundsproblem med social slagside, og overvægt blandt børn er et stort problem i udsatte byområder. Efter det 15. leveår er det ikke muligt at vokse fra sin fedme, hvis man er svært overvægtig. Motionsindsatsen Klar Parat Husum har gode resultater med at få overvægte børn i motionstilbud, og indsatsen ønskes forlænget fra * indgår ikke i udviklingsplanernes budgetpakker, men fremasættes særskilt fra SUF. > Social normering Børne- og Ungdomsforvaltningen tildeler med sociale normeringer ekstra midler til syv daginstitutioner, der sammenlignet med kommunens øvrige daginstitutioner har de mest udsatte børn. De sociale normeringer øremærker midlerne til ekstra pædagogisk personale med henblik på at styrke voksen/barn relationen. Det fortsætter vi med at gøre > Familierådgivning er et gratis, åbent og anonymt tilbud til børnefamilier med særlige behov. > Socialrådgivere på folkeskoler er et åbent og anonymt rådgivningstilbud. > Københavnermodellen 2.0 rummer indsatser for sprogligt udfordrede skolestartere og skoleskiftere med faglige og sociale udfordringer. > Ressourcecentre på alle folkeskoler styrker inklusion og undervisningsdifferentiering > Sprogindsatsen i dagtilbud omfatter sprogvurderinger og målrettede sprogstimulerende aktiviteter > Socialrådgivere i daginstitutioner sikrer tidlig opsporing af udsatte børn i daginstitutioner. > Inklusionspædagoger på alle folkeskoler varetager socialog specialpædagogiske opgaver. > Ungerådgivning er et åbent, anonymt tilbud for børn og unge i alderen > Gadeplansmedarbejdere etablerer kontakt til uroskabende unge. > Den korte snor er et tilbud, hvor unge kriminelle eller kriminalitetstruede mellem 10 og 17 år samt år følges tæt. Budgetindspil 2013 > Ny start i Tingbjerg og Voldparken tilbyder en helhedsorienteret indsats til kriminalitetstruede unge mellem 15 og 25 år og deres familier. > Og meget mere 23

24 Mål flere i arbejde På beskæftigelsesområdet har Tingbjerg/Husum en række særlige udfordringer i forhold til resten af København. Det drejer sig om lav beskæftigelsesgrad i kombination med fattigdom og ringe helbred. Borgerne i Tingbjerg/Husum har sammenlignet med det øvrige København en markant svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen er i Tingbjerg/ Husum på 54,1 %, mens den for København under ét er 70,7 %. Mange uden for arbejdsmarkedet Andelen af de årige på pension, førtidspension eller efterløn er også højere end i resten af København og fattigdom er en væsentlig faktor i mange af de udsatte familiers hverdag. I Tingbjerg/Husum er det 52,2 % af de voksne borgere, der har en lav indkomst, mod 38,5 % i København. At løfte beskæftigelsesfrekvensen fra 54,1 % til 70,7 % svarer til, at der i Tingbjerg/Husum skal ca flere beboere i arbejde eller uddannelse. Det er ca. hver sjette borger mellem 16 og 66 år. Dermed er det en af de største udfordringer for Tingbjerg/Husum, og der er brug for en betragtelig indsats for at nå målet. Lavt uddannelsesniveau Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vurderer, at årsagerne til den lave beskæftigelsesfrekvens, høje andel af ledige samt forholdsvis høje andel af borgere på overførselsindkomst skyldes flere forhold. Manglende uddannelsesmæssige kompetencer, mangelfuld viden om uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedet generelt gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet. Det forstærkes af, at en stor gruppe borgere ikke har de helt grundlæggende sproglige forudsætninger for at kunne få en uddannelse og varetage et almindeligt job. Med lav eller ingen uddannelse og svage sproglige kompetencer er jobmulighederne få og typisk med en lav indkomst. For at beboerne skal have bedre chancer på jobmarkedet, vil vi sætte ind med kompetenceudvikling målrettet den enkeltes muligheder og vilkår fx danskundervisning. Dårligere helbred Andelen af de voksne borgere, der vurderer deres helbred mindre godt eller dårligt, er højere i Tingbjerg/Hu- Andel af borgere som synes, at deres helbred er fremragende, vældig godt, godt, mindre godt eller dårligt pr. december 2011 Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 18% 36% 34% 8% 4% 15% 35% 36% 9% 6% 14% 37% 33% 10% 6% København Udsatte byområder Tingbjerg/Husum % Kilde: Megafon 24

25 % Andelen af ledige indenfor arbejdsstyrken pr. oktober % KØBENHAVN 13% Udsatte byområder 20,9% Tingbjerg/Husum Kilde: Beskæftigelses - og Integrationsforvaltningen sum end i resten af København. Selvvurderet helbred er en indikator for borgernes sygelighed og dødelighed. Der er flest med kort uddannelse, der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Det er Sundheds og Omsorgsforvaltningens erfaring, at et dårligt selvvurderet helbred kan give forhindringer i forhold til job, uddannelse og sociale relationer. Det kan påvirke den enkeltes livskvalitet og familiens trivsel negativt. Vores indsatser for beskæftigelse skal gå hånd i hånd med sundheden. Et godt helbred er med til at øge mulighederne for at komme i beskæftigelse. Samtidig har det en positiv effekt på helbredet at bidrage til arbejdsfællesskabet og indgå i sociale relationer på arbejdspladsen. Andel af borgere (18+) med lav bruttoindkomst, året 2008 pr. 01. januar ,5% KØBENHAVN 44,3% Udsatte byområder 52,2% Tingbjerg/Husum % Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort Andel af 16-64årige med en lang videregående uddannelse pr. 01. januar ,2% KØBENHAVN 9,6% Udsatte byområder 3,2% Tingbjerg/Husum % Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort 25

26 Mål flere i arbejde På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. Det igangsætter vi fra 2013 > Green Teams Green Teams løfter både beskæftigelsen og ren- og vedligeholdelsen i de udsatte byområder i et samarbejde mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer. Gennem løntilskuds- og jobrotationsstillinger samt fritidsjob hjælper ledige og unge fra de udsatte byområder de fastansatte medarbejdere med at renholde veje og udearealer. Jobrotationsstillingerne giver de fastansatte medarbejdere almen kompetenceudvikling samt kurser rettet mod Green Teams, herunder mentorkurser. I perioden forventes etableret 42 løntilskudsstillinger, 42 jobrotationsstillinger og 42 fritidsjob. Dertil forventes etableret 36 lommepengejob i perioden indsatser OPTIMERING AF kernedrift nye indsatser > Fritidsjobindsats Fritidsjob har en positiv betydning for beskæftigelses- og uddannelsessituationen for borgere med etnisk minoritetsbaggrund (Rambøll 2009), ligesom fritidsjob kan bidrage til at bryde social arv (CFBU 2012). Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil tilvejebringe og formidle 450 fritidsjob årligt i kommunens egne forvaltninger samt 650 fritidsjob årligt på ordinære vilkår privat, statsligt og kommunalt. > Tværgående praktikpladsstrategi I marts 2012 var der i København årige, der forgæves havde søgt praktikplads i mindst to måneder og det er en central udfordring, at færre unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil med en praktikpladsstrategi skabe flere uddannelsesaftaler årligt i det private erhvervsliv og 50 flere årligt i kommunens egne forvaltninger. samarbejde med den almene boligsektor 26

27 > Anvendelse af sociale klausuler Københavns Kommune vil i samarbejde med boligorganisationerne sikre, at organisationerne tilbyder job, jobtræning og praktik til ledige beboere i forbindelse med større renoveringssager. For at øge mobiliteten for borgere bosat i udsatte byområder anbefaler BL, at boligorganisationerne forpligtiger sig til at beskæftige ledige beboere fra en anden boligafdeling end den, de er bosat i. > Øget målrettet markedsføring og rekruttering af borgere til Forebyggelsescenter Vanløse Det ofte er svært at rekruttere kort uddannede og borgere uden for beskæftigelse til de kommunale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Forebyggelsescenter Vanløse vil derfor være opsøgende i området og samarbejde med foreninger og andre forvaltninger om at tilbyde ledige og kontanthjælpsmodtagere hjælp til rygestop, motion, vægttab og samtaler om alkohol. Det fortsætter vi med at gøre > Lab 2700 arbejder for at fremme iværksætteri og innovation i Husum og Tingbjerg for at styrke erhvervs- og beskæftigelsesmulighederne i området. > Frivilligcenter skal styrke det lokale foreningsliv og samarbejdet mellem foreninger, institutioner og virksomheder samt være indgang for byens frivillighed. > Fremskudt sprogindsats omfatter introducerende danskundervisning for voksne og åben vejledning. > Sprogcafe på Husum Bibliotek hjælper voksne med fx lektier og jobansøgninger. > Forebyggelsescenter Vanløse tilbyder gratis rådgivning og vejledning til alle over 18 år om sundhed, kost, motion, alkohol og rygestop. > Københavns Brandkadetter, hvor unge undervises på brandmandsskolen, kommer i praktikforløb med tilknyttet mentor og efterfølgende har mulighed for at søge fritidsjob i Kbh. Brandvæsen > Boligrådgiverne hjælper fx med indflytning i egen bolig og støtte til integration i lokalmiljøet. Støtte-kontakt personer yder intensiv støtte til sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere. > Jobcentret giver beboere i området let adgang til rådgivning om beskæftigelse og uddannelse. Budgetindspil 2013 > 18+-samarbejde: Udgående beskæftigelsesindsats for uroskabende unge > Og meget mere 27

28 Mål 4 Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum Tingbjerg/Husums særlige udfordringer omkring utryghed handler om mange indbrud, et stigende antal voldsepisoder og en høj grad af oplevet utryghed Trygheden ved at færdes i udearealerne i København er generelt høj. Københavns Kommunes Tryghedsindeks 2012 viser, at København generelt er inde i en positiv udvikling sammenlignet med både startmålingen i 2009 og sidste måling i Men Tingbjerg/Husum er et af de fem områder, der stadig har markant behov for tryghedsskabende indsatser. Københavns Tryghedsindeks 2012 Tryghedsindekset er sammensat af to kilder: En spørgeskemaundersøgelse, som belyser borgernes udsathed for kriminalitet og vurdering af kriminalitetsproblemer i nabolaget samt registrerede politianmeldelser. Sammenlignet med københavnerne generelt viser spørgeskemaundersøgelsen, at beboerne i Tingbjerg/Husum i signifikant højere grad angiver, at de har været udsat for kriminalitet og oplever kriminalitet som et problem i nabolaget. Det er særligt indbrud, tyveri og vold/trusler, som beboerne har været udsat for og vurderer som et problem. Registrerede politianmeldelser Antallet af registrerede politianmeldelser bekræfter beboernes oplevelser. Der lidt flere anmeldelser for vold/ trusler og hærværk, mens der er mere end dobbelt så mange anmeldelser for indbrud sammenlignet med København. Til gengæld er antallet af anmeldelser for tyveri, narkotika og chikane per indbyggere lavere end for København som helhed. Siden 2011 er der faktisk sket et fald i antallet af politianmeldelser per indbyggere for chikane (16 %), narkotika (12 %) og hærværk (4 %). Dog er antallet af politianmeldelser steget med 31 pct. for vold/trusler, 9 pct. for tyveri og 3 pct. for indbrud. Beboerne er mindre trygge Ud over spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, er beboerne blevet spurgt om, hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i aften-/nattetimerne. Der er en markant mindre andel af beboere, der føler sig trygge end i hele København. Om dagen oplever 77,1 % i Tingbjerg/Husum sig trygge mod 93,2 % i hele København. I aften- og nattetimerne oplever 40,2 % sig trygge, mod 64,6 % i hele København. Vold/trusler Markant Spørgeskema Indbrud Markant Borgernes udsathed Tyveri Markant Spørgeskemaindeks Nabolagsproblemer Narkotika Ordinært Intensiveret 19,9 Hærværk Ordinært Chikane mv. Ordinært Tryghedsindeks Vold/trusler Indbrud Markant 23,0 Politiets register Tyveri Anmelelsesindeks Narkotika Hærværk Chikane mv. Markant 26,0 Tryghedsindekset 2012 viser, at der fortsat er behov for en markant indsats i distrikt 18, mens København ligger i ordinært. 28

29 Kilde: Tryghedsindeks 2012 Vold/trusler Indbrud Tyveri Markant Markant Markant Narkotika Ordinært Hærværk Ordinært Chikane mv. Ordinært Spørgeskemaindeks Intensiveret 19,9 Tryghedsindeks Markant 23,0 Hver tredje føler sig utryg Der kan ikke påvises nogen signifikant udvikling sammenlignet med sidste måling i 2011 eller startmålingen i For hele perioden fra 2009 til 2012 har ca. hver tredje beboer angivet, at vedkommende føler sig utryg ved at færdes ude i aften-/nattetimerne. Lokale kommunale medarbejdere, der dagligt færdes i Tingbjerg/ Husum, peger på følgende faktorer, der kan påvirke den oplevede tryghed: Grupper af udsatte unge beboere, konflikter mellem forskellige grupper af unge beboere, udsatte voksnes adfærd samt hverdagschikane og en rå tone. Vold/trusler Indbrud Tyveri Narkotika Markant Hærværk Intensiveret Chikane mv. Anmelelsesindeks Markant 26,0 For at øge trygheden i Tingbjerg/Husum vil vi reducere den reelle risiko for kriminalitet gennem både sociale og fysiske indsatser. Vi vil også arbejde med den mere subjektive oplevelse af utryghed, som fx kan opstå som følge af andres adfærd, mangelfuld belysning eller myter.. Ordinært Reduceret Minimalt % Tryghed i aften/nattetimer ift. hele København Tryghed i aften/nattetimer ift. hele København 64,3 62,5 68,0 64, ,0 39,2 40,2 39, Andel trygge i aften/nattetimer Hele København Distrikt 18 29

30 Mål 4 Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. Det igangsætter vi fra 2013 > Belysningsplan Belysningsplanen En på lampen har udpeget ti konkrete steder i Tingbjerg/Husum, som opleves som særligt utrygge. Ny eller forbedret belysning kan medvirke til tryghed. Brønshøj-Husum Lokaludvalg har gennemført en række af belysningsprojekterne, men tre byrum og strækninger har fortsat brug for at få opgraderet belysningen. > Tryghed på Vestvolden Parkområdet på Vestvolden mellem Tingbjerg og Bystævneparken er præget af stærk tilgroning, vanskelige oversigtforhold og manglende åbenhed som skaber utryghed. Teknik- og Miljøforvaltningen vil medvirke til at skabe tryghed med beskæring og rydning udført i et beskæftigelsesprojekt for unge kontanthjælpsmodtagere. OPTIMERING AF kernedrift > Udvidelse af Partnerskab Tingbjerg Samarbejdet mellem Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP og boligorganisationerne blev etableret i 2009 for at bekæmpe kriminalitet og øge trygheden i området. Bevillingen udløber På baggrund af positive resultater ønsker Økonomiforvaltningen at forlænge indsatsen og udvide den til at dække samme geografiske område som udviklingsplan for Tingbjerg-Husum. > Omdannelse af grønne arealer Se beskrivelse på side indsatser nye indsatser > Nye vej-, cykel-, og gangforbindelser Se beskrivelse på side samarbejde med den almene boligsektor Budgetindspil

31 Det fortsætter vi med at gøre > Tingbjerg Partnerskab arbejder for at skabe større tryghed i Tingbjerg og Utterslevhuse og bekæmpe kriminalitet i området. > Tryghedsvandringer, hvor beboere, boligselskab og kommune går rundt i området og finder konkrete løsninger, der kan forbedre trygheden. > Københavns Politis lokale indsats Din Betjent støttes bl.a. med netværk samt lokal indbrudskampagne. > Pulje som kan ansøges til anlæg af TV-overvågning i udsatte områder. > Lokale ungenetværk og et årligt ungeseminar, der styrker det tværfaglige netværk og samarbejde mellem lokale aktører indenfor det kriminalpræventive område. > Akutpulje til at afhjælpe særlige episoder med uro og krise i byen. > Og meget mere 31

32 TINGBJERG/HUSUM

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Indhold Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum 1. Formål 2. Geografisk afgrænsning 3. Leverancer Bilag 1: Kort Bilag 2: Procesbeskrivelse

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

BISPEBJERG/NORDVEST UDVIKLINGSPLAN

BISPEBJERG/NORDVEST UDVIKLINGSPLAN Københavns Kommune 2012 BISPEBJERG/NORDVEST UDVIKLINGSPLAN Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest 1.000 job på 100 måder Fra barn til medborger Sund hverdag 1 UDVIKLINGSPLAN FOR BISPEBJERG/NORDVEST

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN NØRREBRO. Et levende og sammenhængende Nørrebro. En stærk og samlende folkeskole. Trygt overalt på Nørrebro. Lige muligheder for job

UDVIKLINGSPLAN NØRREBRO. Et levende og sammenhængende Nørrebro. En stærk og samlende folkeskole. Trygt overalt på Nørrebro. Lige muligheder for job Københavns Kommune 2012 NØRREBRO UDVIKLINGSPLAN Et levende og sammenhængende Nørrebro En stærk og samlende folkeskole Trygt overalt på Nørrebro Lige muligheder for job 1 UDVIKLINGSPLAN FOR NØRREBRO Tekst

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Partnerskaber i perspektiv

Partnerskaber i perspektiv Partnerskaber i perspektiv Lea Bryld, Københavns Kommune, Sikker By og Jan Bjørn, Københavns Politi Den Trygge Kommune 13. marts 2014 Baggrund for samarbejdet mellem Københavns Kommune og Københavns Politi

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 1. Tema/Indsatsområde 2. Mål 3. Aktiviteter 4. Ressourcer 5. Succeskriterier for aktiviteter 6. Hvordan dækker aktiviteterne

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016. NY BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2020 billede UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016 Version 2 TIL DIG, DER BOR I AAB S AFDELING 50 billede Boligforeningen

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

Program for de næste 45 minutter

Program for de næste 45 minutter Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10 Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Statusrapport 2012 for Sundhedspolitikken 2011-2014 Længe Leve København Drøftelse af statusrapport 2012 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Længe Leve København

Læs mere

MINDRE KRIMINALITET. Dette udspil indeholder 23 forslag, der skal bringe os videre i retning af et København med endnu mindre kriminalitet.

MINDRE KRIMINALITET. Dette udspil indeholder 23 forslag, der skal bringe os videre i retning af et København med endnu mindre kriminalitet. MINDRE KRIMINALITET København er vores by. Det er ikke bandernes by. Det er ikke de kriminelles by. Københavns borgere skal trygt kunne færdes i gaderne og opholde sig i deres hjem. Her bor vi! Og det

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid

Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid Kom og deltag i afdelingsmøde om Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid Ekstraordinært afdelingsmøde søndag den 26. februar 2012, kl. 15.00 i hallen på Tingbjerg Heldagsskole Et trygt og attraktivt Tingbjerg

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum.

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Ønsker til ny belysning: Lb.nr. Lokalitet Kommentarer LU - bemærkninger Grundbelysning 1 Karlslundevej, mellem Smørumvej & Merløsevej

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER

POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER Indhold Tekst: Projektgruppe med repræsentanter fra de syv forvaltninger. Projektleder: Teknik- og Miljøforvaltningen, Kvarterudvikling Design: TMF-Grafisk Design Foto: Gitte

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Kommune

Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Kommune Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Program 11.00-11.05: Introduktion til workshoppen 11.05-11.40: Tour de force gennem Københavns s mangesidede indsats 11.40-11.55: Drøftelse af

Læs mere

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund. 30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere