REEL ENERGI OPLYSNING c/o B. L. Andersen Kulsvierparken Lyngby

Transkript

1 REEL ENERGI OPLYSNING c/o B. L. Andersen Kulsvierparken Lyngby Den 6. februar 27 Bemærkninger fra landsforeningen Reel Energi Oplysning (REO) til Forslag til Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald. Al-tank Grafit Stål-tank Bly Beton Risø's nedlagte reaktorer kan bruges til opbevaring af radioaktive stoffer i flere hundrede år. Bemærkningerne er udarbejdet af Bertel Lohmann Andersen (formand for REO) og Uffe Korsbech (REO's konsulent)

2 ? SKAL VI BRUGE EN MILLIARD KR HVIS VI KAN NØJES MED EN BRØKDEL HERAF? Folketinget har besluttet, at alle anlæg på Risø, som har haft at gøre med de tre danske reaktorer (DR1, DR2 og DR3), skal fjernes fra jordens overflade. For eksempel er DR3 opbygget således: en tank af aluminium (reaktortanken), omgivet af grafit, udenom hvilket der er en ståltank omgivet af bly. Uden om det er der beton - og yderst er reaktorbygningen. Projektet går ud på at bryde det hele ned og køre det et andet sted hen og begrave det - indesluttet i beton! Pris ca kr Prisen inkluderer ikke slutdepotet for radioaktivt affald. I det foreliggende høringssvar til det ministerielle beslutningsgrundlag for oprettelse af et slutdepot foreslår REO at bevare DR3 og benytte reaktortanken til opbevaring af særligt radioaktivt affald. En del heraf kan muligvis i fremtiden sælges, og en anden del egner sig til deponering i borehuller. Det påvises desuden, at det eksisterende lavaktive affald ikke kan retfærdiggøre oprettelse af et geologisk slutdepot. I stedet kan det meste lagres i reaktorbygningen om DR3 Pris ca. 1-2% af 1 milliard. Det foreslås også, at dansk ekspertise på området radioaktivt affald bevares til behandling af de kommende årtiers radioaktive affald fra medicin, industri og forskning. 2

3 Indholdsfortegnelse.. Sammenfatning Indledning Et alternativ til den foreslåede nedrivning og slutdeponering 6 3. Det lavradioaktive affald i perspektiv Det særlige affald Muligheder for salg af materialer Opsamling (tabel 2) Appendix A Tritium i det tunge vand fra DR Appendiks B DD affaldet og naturlig radioaktivitet Appendiks C Borehulsdeponering af DD affald på Risø

4 . Sammenfatning. I løbet af de seneste 5 år er der på Risø opsamlet en del lav- og mellem-radioaktivt affald fra samfundets brug af radioaktive stoffer i industri, medicin, forskning og undervisning. Ved en eventuel fjernelse af reaktorbygningerne på Risø vil der opstå en del affald. Den samlede mængde affald foreslås af det ministerielle udvalg anbragt i et slutdepot. I det følgende begrundes, at de eventuelle fordele ved nedbrydning af reaktorerne og oprettelse af et slutdepot, ikke står i et rimeligt forhold til det milliardbeløb, som forudses anvendt. I stedet foreslås det at bevare reaktoranlæggene, DR2 og DR3, uden brændsel og betjeningsudstyr og at anvende bygningerne til passende formål. at opbevare særligt radioaktivt affald i DR3's reaktortank. at opretholde den faglige ekspertise med henblik på fortsat kompetent behandling af samfundets radioaktive affald fra hospitaler, industri og forskning. Én af begrundelserne for forslaget er, at der på Risø også i fremtiden vil være strålingsteknisk ekspertise, bl. a. i forbindelse med Hevesy Laboratoriets nye cyklotron. Den var ikke bygget, da Folketinget i 23 besluttede at fjerne sporene efter danske nukleare anlæg. Desuden undgår man arbejdet med og evt. problemer ved at skulle udpege en kommune til at være hjemsted for et radioaktivt affaldsdepot. En tredie og lige så stærk begrundelse for at reducere eller helt undgå det planlagte depot er, at det er vanskeligt at se, hvad det er for en risiko, man vil beskytte kommende generationer imod. De radioaktive materialer, som kan udgøre en risiko, er få - og af begrænset rumfang. De øvrige grupper, som er af større omfang, har en radioaktivitet som ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad man kan finde i naturen. Der er et stort misforhold mellem omkostningerne på ca. 1 milliard kr og det opnåede udbytte, som vil være nogle græsbevoksede byggegrunde. Rapporten Forslag til Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, 1 (december 26), udarbejdet af en arbejdsgruppe, vil i det følgende blive betegnet Forslaget. 1 Forslag til Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, December 26 4

5 1. Indledning. I 23 besluttede Folketinget, at reaktorbygningerne på Risø skal fjernes, "sådan at arealerne af de nukleare tilsynsmyndigheder kan frigives til ubegrænset brug...". Det betyder, at der vil kunne indrettes boliger med tilhørende institutioner på området. Da halvøen Risø rummer en forskningsinstitutionen, er det meget usandsynligt at området i lang tid fremover vil blive benyttet til boligformål eller tilsvarende. Den omtalte beslutning har sit filosofiske grundlag i den tidsånd, som har præget de rige lande efter 1968, og som især har manifesteret sig hos de såkaldte miljøbevægelser. Holdningen er, at mennesket er "det værste skadedyr i naturen", og at dets indflydelse på naturen er skadelig og bør annulleres. (Se en gribende beretning om en drengs museums besøg Især bør man ikke overlade "problemer" til sine efterkommere. I Forslaget side 28 diskuteres muligheden for at udskyde beslutningen om slutdeponering. Her hedder det: "Det betyder dog i praksis, at man overfører byrden til næste generation". Underforstået: det er umoralsk. Herover for står den kendsgerning, at mennesket til alle tider har præget naturen på godt og ondt. Jævnt skrånende bjergsider er ved hjælp af kolossale stenmure lavet til terrasse landskaber, som oven i købet skal vedligeholdes, hvis de ikke skal skride sammen. Rundetårn, Roskilde Domkirke, H. C. Ørstedværkets ældre bygninger og mange andre er alle skabt af mennesker og bliver nu - for nogles vedkommende flere hundrede år efter - vedligeholdt af os mennesker, uden at dette opfattes som en byrde. Mange bygninger anvendes i dag til et andet formål end det oprindelige. Der er nu en voksende erkendelse af, at man skal vedkende sig den kulturelle arv - også den del, der har at gøre med industrien. Således er 27 udnævnt til Industrikulturens År ( Fra præsentationsfolderen citeres: Formålet med Industrikulturens År er at skabe debat om og folkelig interesse for den danske industrielle kulturarv samt at skabe større bevidsthed om industrisamfundets afgørende betydning for det danske samfund og danskerne i dag. Det er REO's opfattelse, at denne forståelse også bør gælde reaktorbygningerne på Risø. De har nu ligget dér i næsten 5 år og antallet af personer, der kan huske landskabet før 1956, er aftagende og går mod. Bygningerne vil være med til at fortælle vore efterkommere om en periode i Danmarks historie, hvor stor tiltro i 195'erne til anvendelse af det tyvende århundredes kolossale naturvidenskabelige fremskridt til samfundets tarv blev løbet over ende af en international, antiteknologisk bølge fra 197'erne og et par årtier frem. I samme periode kom de elektroniske medier til at spille en fremtrædende rolle for samfundsudviklingen, hvilket også bør dokumenteres i museumsregi. Stenomuseet vil kunne forestå denne side af sagen. REO foreslår derfor, at reaktorbygningerne på Risø bevares og anvendes til forskellige formål. Dette forslag tager hensyn til, at der i Danmark fortsat arbejdes med kerneteknik og dennes anvendelse i industri, forskning og medicin. I de kommende år er dette arbejde på Risø samlet omkring Hevesy Laboratoriets nye cyklotron og omkring forskning og udvikling indenfor dosimetri, som er af stor betydning for stråleterapien. I randen af disse aktiviteter er det muligt og fornuftigt at bevare og anvende de nuværende reaktorbygninger under kontrollerede forhold. Samtidig kan forskning og udvikling vedrørende affaldsbehandling fortsætte. 5

6 2. Et alternativ til den foreslåede nedrivning og slutdeponering. REO har følgende konkrete forslag til bevarelse og anvendelse af bygningerne på Risø. DR2 bevares, når kun reaktortank (aluminium), blyafskærmning og den indesluttende beton er tilbage. I bygningen indrettes et museum for atomenergiens historie i Danmark. Dette omfatter også, at organisationer for og imod atomkraft præsenterer deres historiske materiale. Et multimedie anlæg skal vise udsendelser fra Danmarks Radio og TV fra perioden DR3 bevares, når kun reaktortank (aluminium), grafit, ståltank, blyafskærmning og den indesluttende beton er tilbage samt naturligvis reaktorbygningen. Reaktortanken anvendes til opbevaring af det mest radioaktive materiale. Reaktorbygningen indrettes til opbevaring af radioaktivt materiale med lavere aktivitet. Her kan f. eks. det tunge vand fra DR3 anbringes. Der installeres strålingsdetektorer, så anlægget er under konstant, automatisk overvågning. Hot Cell. Efter rengøring og fjernelse af oplagret materiel efterlades anlægget som det er og med automatisk overvågning af strålingen. (Da der er personale, der dagligt arbejder i bygninger i umiddelbar kontakt med Hot Cell, kunne man overveje en vejledende afstemning i denne personalegruppe om, hvorvidt Hot Cell's metertykke betonvægge skal fjernes). Ved at undlade nedbrydning opnås to ting: 1) bygningerne vil kunne anvendes i fremtiden, bortset fra HotCell, som indtil videre ikke står i vejen. 2) Mængden af affald til deponering reduceres markant. 7 m Al-tank Projektet til nedbrydning af DR3 Grafit anlægget vil formentlig vække undren hos de fleste skatteydere, hvis de kigger Stål-tank på figuren og får forklaret, hvad der skal foregå: Den inderste tank Bly (reaktortanken) er af aluminium. Den er Beton omgivet af grafit, uden på hvilket der er en ståltank, omgivet af bly. Uden om det er der beton. Det tunge vand i reaktortanken er væk. Uranbrændsel og kontrolstænger er væk. Aluminiumtanken, ståltanken, grafit, bly og den inderste beton er radioaktiv - det meste med forholdsvis kort halveringstid. Det yderste beton er i værste fald svagt radioaktivt enkelte steder. Dekommissioneringen går altså ud på at fjerne alle de radioaktive dele (også de svagt radioaktive) og klippe dem i stykker. Derefter rives også den yderste beton ned. De radioaktive dele skal så ifølge Forslaget køres et andet sted hen og deponeres i et solidt anlæg af beton!!! 6

7 Det øvrige radioaktive affald. En del af det eksisterende radioaktive affald er behandlet med henblik på en fremtidig slutdeponering (i tromler og indesluttet i beton eller bitumen). REO foreslår, at det anbringes i DR3's bygning eller et andet sted på Risø, som fortsat bør kunne modtage radioaktivt affald fra samfundets anvendelser i medicin, industri og forskning. Affald, som endnu ikke er behandlet på denne måde, forbliver på behandlingsstationen på Risø, hvor man fortsat kan forske og udvikle metoder til en forsvarlig behandling af det radioaktive affald, hvoraf der stadig vil komme en del i fremtiden. Affald i gruppe 3 (Tabel 2 i Forslaget) på Risø, en del af det med henblik på salg. De foreliggende stumper fra Kvanefjeldet i Grønland kan evt. transporteres tilbage til deres oprindelsessted. Affaldet fra forsøget på uranudvinding (tailings) kan behandles på 3 forskellige måder. 1) Forblive, hvor det er, 2) Sendes til et andet europæisk land, 3) Transporteres til et dansk depot. De begrænsede mængder affald, der er lidt mere problematisk, deponeres i et borehul i smeltevandsleret under Risø. Farligt affald (kemisk) Forslaget beskæftiger sig (side 17) med det radioaktive affalds indhold af "almindeligt" farligt affald bl. a. i form af tungmetaller. Affaldet indeholder 5-7 tons bly, ca. 2 kg cadmium og 8 kg beryllium. REO's forslag indebærer, at bly ikke opstår som affald, da det befinder sig sikkert mellem DR3's ståltank og ca 13 cm beton. De omtalte mængder af cadmium og beryllium kan anbringes i DR3's reaktortank. I Forslaget oplyses: "Bly og cadmium i metallisk form klassificeres ikke som sundhedsskadeligt. Der er for tiden et arbejde i gang for at klassificere metaller i forhold til miljøfare. Hvorvidt denne klassificering vil medføre, at disse metaller vil blive osv osv" Disse oplysninger om bly er i uoverensstemmelse med en pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen af 14. november 2. Den havde overskriften: "Ud med bly, Danmark får som det første land i verden et forbud mod bly", og i teksten hed det bl. a.: "Den nye bekendtgørelse omfatter et bredt forbud mod kemiske forbindelser af bly i produkter,......forbudet gælder også for mange produkter af metallisk bly". REO konstaterer, at der åbenbart arbejdes med at definere bly's farlighed - og ser hen til, at lovgivningen vedrørende radioaktivt affald også en gang i fremtiden kan blive revideret. I så fald kan eksport måske blive tilladt, hvilket vil være særdeles rationelt i betragtning af de rent volumenmæssigt små mængder, der er tale om i mindre lande. I den forbindelse er det tankevækkende, at Danmark i 25 eksporterede tons blybatterier og 121 tons Ni-Cd batterier 2 2 Miljøstyrelsens affaldsstatistik 26 7

8 3. Det lavradioaktive affald i perspektiv. I dette afsnit belyses risikoen ved nogle af de i tabel 2 i Forslaget omtalte mængder radioaktivt affald. Formålet er at indkredse, hvilken risiko disse stoffer udgør for nuværende og kommende generationer. Vandrensningsaffald og presset, fast affald, jord (tabel 2, gruppe 2). Det samlede volumen er 118 m 3 ( ) og den langlivede α-aktivitet er 3 GBq ( ). I hosstående tabel sammenlignes dette affald med naturlig radioaktivitet i Roskilde Fjord, i de øverste 4 m af jorden under Risø og i den i året 25 i Danmark producerede flyveaske 3. Det fremgår, at affaldets radioaktivitet er mindre end 1% af den naturlige aktivitet i Roskilde Fjord og at den er af samme størrelsesorden som den aktivitet, der i år 25 blev udskilt med flyveaske på danske kulfyrede kraftværker. Langt det meste flyveaske bliver brugt som underlag ved vejbygning og bliver herved spredt over hele landet. Tabel 1. Lavaktivt affald i perspektiv. Masse eller volumen Type Aktivitet, GBq Roskilde Fjord og bund,4 km 3, 125 km 2 langlivet α 2, 14 4 K, 87 Rb (langlivet β) 2, 26 Jord under Risø 4m*3 km 2 α og β (mest α) 25. GBq Flyveaske (år 25) 67. t i Th 238 U, 226 Ra 22 GBq Lavaktivt affald 118 m 3 langlivet α 3 GBq langlivet β 1,1 GBq Det lavaktive affald adskiller sig fra de viste eksempler på naturligt radioaktive materialer ved, at det er meget mere koncentreret. Da strålingen ikke kommer ud af stoffet (med blot en beskeden afskærmning), udgør det ingen risiko, så længe det er koncentreret. Efter en total spredning i miljøet udgør det heller ingen risiko. Hvis det var tilfældet måtte fordelingen af flyveaske med naturlig radioaktivitet over hele landet indstilles med omgående virkning. Den potentielle risiko ved det lavaktive affald er derfor knyttet til udslip, som kan give lokalt høje koncentrationer af radioaktivitet på steder, hvor det kan påvirke mennesker. Denne risiko kan man vurdere på to måder. Den ene er, at man ser sig omkring i området (i dette tilfælde Roskilde Fjord) og lægger mærke til, hvordan materialer fra bronzealder og senere tider har holdt sig til i dag - uden at være deponeret på grundlag af teknisk ekspertise. Konklusionen vil være, at man med blot almindelig byggeteknisk indeslutning i beton, vil kunne holde sammen på affaldet i flere hundrede år. Den anden måde er, at man lader eksperter foretage beregninger ud fra de i Forslaget side beskrevne metoder. Hvis et "værst tænkeligt" og meget usandsynligt scenario beregnes at kunne medføre en dosis væsentligt større end 1 msv pr år så vil det kræve indgreb. REO's simple vurderinger fortæller imidlertid, at dette ikke er muligt for realistiske hændelser. (Grænsen på 1 msv er lidt mindre end den årlige dosis, som man kan få ved vedvarende ophold på Amalienborg Slotsplads, grundet den naturlige radioaktivitet i de der anvendte brosten). 3 Radiological Implications of Coal and Peat Utilization in the Nordic Countries, Nordic Liaison Committee for Atomic Energy, November

9 Det tunge vand (gruppe 3 i Forslaget) indeholder tritium (T), hvis halveringstid er 12,28 år. Nogle af vandmolekylerne (ca et pr milliard) har formlen DTO i steder for D 2 O. Tritium henfalder ved udsendelse af en beta-partikel med lav energi. Tritium er naturligt forekommende, idet det produceres i den øvre atmosfære ved reaktioner mellem luftens atomer og kosmisk stråling. Vand nær jordens overflade indeholder 1-2 Bq pr. liter. De atmosfæriske atombombe forsøg i perioden tilførte atmosfæren store mængder tritium. Aktiviteten af tritium i Risø's tunge vand er 23 TBq (i 25). Det vises i appendix A, at udslip af al denne aktivitet til Roskilde Fjord vil medføre en dosis, som er mange gange mindre end den dosis, som Forslaget opererer med i den operative periode - og altså helt uden betydning. Denne dosis er beregnet til en hypotetisk person, som dagligt indtager 1 L vand fra fjorden. Grafitten fra DR1 (gruppe 1) indeholder radioaktivt 14 C (kulstof-14) samt spormængder af andre radionuklider. 14 C findes i naturen, idet det produceres af den kosmiske stråling i atmosfærens øverste lag. Produktionen i atmosfæren er 1,5 millioner GBq pr år 4. Hvis grafitten fra DR1 køres til Asnæsværket og fyres ind i kedlen, så vil den herved til atmosfæren udsendte aktivtet af 14 C udgøre mindre end en tusindedel af en milliardedel af den naturlige årlige tilførsel til atmosfæren på et år - altså mindre end andelen,1. (Grafitten skal naturligvis ikke brændes af. Eksemplet skal blot vise, hvor lidt radioaktiviteten betyder.) Grafitten fra DR3 befinder sig inde i reaktorens ståltank, omgivet af beton og udgør ligesom DR1 grafitten ingen trussel mod nuværende eller kommende generationer. Uran tailings (gruppe 4) er rester efter forsøg med udvinding af uran fra malm fra Kvanefjeldet på Grønland. De indeholder 226 Ra og datter-produkter heraf 5. Stoffets potentielle risiko bestemmes af to radioaktive stoffer: radon og radium. Radon findes naturligt i jorden overalt, ofte i koncentrationer på over 2 kbq pr. m 3 jordluft, og siver op til overfladen. Koncentrationen i udendørs luft ligger mellem 1 og 3 Bq pr. m 3 afhængig af lokalitet, vejr og vind. Udslip af radon nedsættes ved tildækning (på Risø p. t. med vand). Talrige undersøgelser 6 viser, at udslip af radon fra tildækkede tailings er ringe og at den ekstra radonkoncentration i udendørs luft aftager hurtigt med afstanden. (Tildækning med et lag af almindeligt ler benyttes adskillige steder i verden, også hvor der er tale om langt større mængder end på Risø). Udsivning af radium kan ske med vand. Da radium kemisk ligner calcium, er det gavnligt, hvis et potentielt udslip af radium kan ske til et område, hvor der er rigeligt calcium. Herved "fortyndes" radioaktiviteten. Udsivning af radium er allerede på Risø nedsat til nær nul, idet tailings er anbragt i betonsiloer. Skulle man ønske en yderligere sikring, kan dette ske ved at anbringe spærringer lavet af passende jordtyper (ler) omkring depotet. Fra fortidens minedrift i de tyske forbundslande Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen foreligger følgende affaldsmængder (alle angivet med et ca. foran), som betegnes som "radiologisk relevante": 2 mill. m 3 slagger, 13 mill. m 3 minemateriale og 3 mill. m 3 tailings 4 Choppin and Rydberg, Nuclear Chemistry, ISBN-13: For godt 1 år siden startede Marie Curie sin udforskning af radioaktiviteten med nogle få tons af et tilsvarende materiale, hvilket førte til opdagelsen af radium og polonium. Uran anvendes til farvning af glas 6 se f. eks. GRS-A-3152 side

10 ("Aufbereitungsrückstände") 7. Lignende mængder findes i andre centraleuropæiske lande. Kun en lille del heraf stammer fra udvinding af uran. Sammenlignet hermed er den på Risø foreliggende mængde tailings (11 m 3 ) meget lille. Det forekommer derfor sandsynligt, at der med tiden kan etableres en aftale om, at dette danske affald transporteres til et andet land i EU. Stumper af Kvanefjeldet, der blev hentet på Grønland, udgør ikke nogen mærkbar strålingsmæssig risiko for nuværende eller kommende generationer. Hvis det var tilfældet burde Kvanefjeldet jo "dekommissioneres" af hensyn til grønlænderne samt de dyr, der lever i området. Men hvis man vil af med stumperne, så kan de transporteres tilbage til oprindelsesstedet. Man bør så, af hensyn til kommende generationer, sætte en mindetavle op med oplysninger om, hvad man dog foretog sig med malmen i sidste del af 19-tallet. En passende mængde stumper bør forblive i Danmark til salg fra museumsshoppen i det kommende museum i DR2's bygning - eller foræres til samlere af mineraler. For at gøre det helt klart: Ovenstående betragtninger vedrørende tritium og grafit skal ikke opfattes derhen, at REO foreslår at hælde det tunge vand i Roskilde Fjord, hvilket er forbudt - eller at fyre grafitten af på Asnæsværket. Der er udelukkende tale om et forsøg på at sætte risikoen ved stofferne i perspektiv! Konklusion: Ingen af de her omtalte typer af radioaktivt affald indebærer en sådan risiko, at denne kan begrunde en geologisk deponering. Et simpelt depot ved jordens overflade er helt tilstrækkeligt. 4. Det særlige affald. Bestrålet brændsel (gruppe 3 i Forslaget) med et samlet volumen på godt 1 m 3 kan anbringes i reaktortanken, hvor det ikke udgør nogen risiko. I de kommende årtier vil bestrålet brændsel flere steder i verden blive benyttet som nyt brændsel efter oparbejdning. På det tidspunkt kan brændslet fjernes fra DR3 tanken og sælges. Det vil være fordelagtigt selv om salgsprisen skulle være nul, idet man kommer af med det uden yderligere udgifter. Skulle dette ikke være muligt, kan brændslet på et senere tidspunkt fjernes fra tanken og deponeres i et borehul. Større α-kilder (gruppe 3 i Forslaget) kan fortsat i et depot på Risø. En fremtidig mulighed er, at nogle af dem slutdeponeres i et borehul, der når ned til stabile lerlag med passende egenskaber. Det vil være nærliggende at undersøge det godt 2 m tykke lag af smeltevandsler, der findes i passende dybde under Risø. Umiddelbart forekommer det velegnet

11 5. Muligheder for salg af materialer. Tritium anvendes i den kanadisk udviklede CANDU-reaktor, hvoraf 29 er i drift og 11 lignende bruges i Indien. Desuden anvendes tritium til nødbelysning f. eks. i fly og det har medicinske anvendelser. Større mængder skal anvendes i ITER projektet, som går ud på at tæmme fusionsenergien. Det forekommer sandsynligt, at det tunge vand - enten fordi det er tungt eller/og fordi det indeholder tritium, vil kunne sælges på det internationale marked i løbet af nogle år. Den samme mulighed foreligger for det ubestrålede uran og dele af det bestrålede uran. 6. Opsamling (tabel 2). Forslagets tabel 2 er en liste over alle de forskellige typer og mængder af radioaktivt affald. I nedenstående tabel 2 er det punkt for punkt anført, hvad REO's forslag går ud på. Næsten alt affald i gruppe 1 falder bort da nedrivning undlades. De store rumfang i gruppe 2 berettiger ikke en dyr depotløsning. De øvrige rumfang er så begrænsede, at de kan i de foreliggende anlæg på Risø eller på længere sigt deponeres i borehuller. Med "" menes, at affaldet lægges i et primitivt depot. Med "lagres" menes, at affaldet gemmes med henblik på salg. Ifølge Miljøstyrelsens affaldsstatistik 26 blev der i 25 deponeret tons "Farligt affald, direkte kilder og anlægskilder". (Her står "kilder" for oprindelse og har intet med radioaktive kilder at gøre!) Beklageligvis er dette affald ikke radioaktivt - så det bevarer sin farlighed til evig tid... 11

12 Tabel 2 Sammenligning af Forslaget og alternativet (sml. Forslaget tabel 2) Dekommissionering af DR1, DR2, DR3 Grafit DR1 Grafit DR3 Aluminium Stål, bly Tungbeton, beton HotCell mm Stål, bly, beton Komponenter Sekundært affald Eksisterende affald Lavaktivt Vandrensningsaffald Presset affald Mellemaktiv Fra DR3 Fra HotCell Kilder udefra Særligt affald 3 større ά-kilder 1,2 kg bestrålet U 12 kg bestr. brændsel 222 kg bestr. brændsel DR1 kerneopl. Ikke bestrålet uran Tungt vand FORSLAGET (deponering) ALTERNATIVET (REO's forslag) tons m 3 tons 4, , , m 3 m 3 m ,6,6,4, ?? 1 1,6,6,4, DR3 tank DR3 tank DR3 tank lagres lagres lagres I alt Uran tailings, NORM 113 t t Kontamineret beton 1 t 1 t 12

13 Appendix A Tritium i det tunge vand fra DR3. Et "værst tænkeligt uheld" med det tunge vand giver doser til befolkningen, der ligger mindst 5-1 gange under den accepterede referencedosis. Det tunge vand med små mængder tritium foreslås oplagret i DR3 bygningen, indtil det kan sælges. Udviklingen for de A-kraftværker, der benytter tungt vand som moderator (Candu-typen), peger mod øget behov for tungt vand i fremtiden. Formentlig kan det tunge vand derfor sælges om nogle år. For en sikkerheds skyld bør der tages højde for, at det tunge vand først skal oplagres mange år evt. indtil radioaktiviteten er så lav, at det tunge vand ikke længere skal betegnes som radioaktivt*. Derfor bør man foretage en sikkerhedsvurdering af, hvad der kunne ske ved et alvorligt uheld med det tunge vand. Det værste ville vel være, at alt det tunge vand hurtigt spildtes til Roskilde Fjord. Dette tænkes at ske kort efter, at det tunge vand er blevet "deponeret" i DR3 bygningen fx i året 212. Da tritium henfalder hele tiden, vil der i 212 være 155 TBq tritium tilbage og det hele tænkes altså hurtigt at havne i fjorden. Her vil det opblandes og fortyndes, idet der til fjorden årligt tilføres 7 mill. m 3 vand, og fjordens aktive vandvolumen er,4 km 3. Man vil da over det første år efter udslippet til fjorden få en middelkoncentration af tritium fra det tunge vand i fjordvandet på 215 Bq/liter. Det er 466 gange lavere end den tilladelige grænse for drikkevand (2 msv). En hypotetisk person ved fjorden, der dagligt indtager 1 liter fjordvand eller 1 kg fisk fanget i fjorden vil få en total dosis på ca. 16 µsv (mikrosievert). Denne dosis er 64 gange under den grænse på 1 msv pr år, som Forslaget opererer med for potentielle uheldssituationer (tabel 5.2). Sker udslippet senere end år 212, bliver doserne mindre. *Om 6 år er der 3,4% af radioaktiviteten tilbage, og om 1 år er der kun,36% tilbage. Om 166 år vil det tunge vand indeholde så lidt tritium, at det om det havde været almindeligt vand overholdt dosisgrænsen for drikkevand. 13

14 Appendiks B DD affaldet og naturlig radioaktivitet Omfanget af radioaktivitet i det meste affald hos Dansk Dekommissionering er sammenlignelig med den naturlige radioaktivitet i "omegnen". Den væsentligste forskel er, at affaldet er koncentreret. Når man skal vurdere risikoen ved noget radioaktivt affald, kan man forestille sig fremtidige scenarier, hvor affaldet eller dele heraf utilsigtet slipper ud i omgivelserne. Man beregner så gerne nogle strålingsdoser til en referencebefolkning som typisk vil være middeldoser til den (lille) gruppe mennesker, der udsættes for de højeste doser. En sådan beregning er i simplificeret form gjort i Appendix A for tritium i det tunge vand fra DR3. Den viser, at selv et alvorligt uheld med et øjeblikkeligt udslip af hele deuterium- og tritium-mængden til fjorden ikke giver uacceptable doser. I andre tilfælde kan det være mere kompliceret og usikkert at foretage lignende beregninger. Man kan da i første omgang sammenligne med naturlig radioaktivitet, der ligesom DD s affald kan give lave strålingsdoser til mennesker. Her ses derfor på den naturlige radioaktivitet i Roskilde Fjord og i jorden under Risø. Det er de steder, hvor noget af DD affaldet kunne havne på meget, meget langt sigt. Naturlig radioaktivitet i jorden under Risø Risø dækker i alt et areal på ca. 3 km 2. Her ses på jorden ned til kalkoverfladen dvs. til ca. 4 m dybde. Densiteten af denne jord er omkring 23 kg/m 3. Der benyttes følgende parametre: Jorden indeholder i middel 6 ppm Th, 1,5 ppm U og 1,5% K Th-232 efterfølges af 6 alfa-henfald og 4 beta-henfald - og i nogle tilfælde gammastråling. U-238 efterfølges af 8 alfa-henfald og 6 beta-henfald - og i nogle tilfælde gammastråling. K-4 udsender kun beta (og gamma-stråling). Omregning til primær aktivitet sker med omsætningsfaktorerne: 1 ppm Th svarer til 4,6 Bq pr. kg; 1 ppm U svarer til 12,35 Bq pr. kg; 1 % K svarer til 313 Bq pr. kg. Medtages også datterprodukterne fås: 1 ppm Th svarer til 4,6 Bq pr. kg. 1 ppm U svarer til 173 Bq pr. kg; 1 % K svarer til 313 Bq pr. kg. (Alfa-aktivitet i uran-kæden er 99 Bq/kg og i thorium-kæden er alfa-aktiviteten 24 Bq/kg ved koncentrationerne 1 ppm U eller 1 ppmth.) Jorden har da (i middel) den samlede koncentration af radioaktivitet: 816 Bq pr. kg. (Heraf er 292 Bq/kg alfa-aktivitet.) Al jorden under Risø indeholder da aktiviteten ca. 225 TBq = 225. GBq Ved en helsemæssig forurening af jordens porevand er det også relevant alene at se på radium-226 alfa-aktiviteten i uranhenfaldskæden. Den samlede aktivitet heraf i jorden under Risø er ca. 3,4 TBq. Da denne aktivitet er en del af uran-henfaldskæden, har aktiviteten en halveringstid på 45 mill. år 14

15 Når man ser bort fra bestrålet brændsel og ubestrålet uran er den langlivede alfa-aktivitet i affaldet (tabel 2 i Forslaget) ca. 5 TBq (= 4 GBq), hvoraf det meste foreslås borehulsdeponeret. Det meste naturlige radioaktivitet er bundet i leret, og affaldet, der tænkes borehulsdeponeret, er også omgivet af ler. I begge tilfælde vil radioaktiviteten derfor kun kunne bevæge sig uendelig langsomt i jorden. Naturlig radioaktivitet i Roskilde Fjord Vandet i Roskilde Fjord stammer fra de vandløb, der udmunder i Fjorden samt det grundvand, der siver op nedefra. Herudover sker der udveksling med havvandet i Kattegat. Koncentrationen af naturlig radioaktivitet og af andre stoffer er meget forskellig for de tre typer vand; og indholdet i vandet i Roskilde fjord vil derfor også have varierende sammensætning. Vandet vekselvirker med bundmaterialerne i fjorden m.h.t. indhold af forskellige stoffer. Den naturlige radioaktivitet i Roskilde Fjord omfatter derfor både det, der øjeblikkeligt er i vandet,og det, der findes i den øverste del af fjordbunden. Havvand indeholder omkring 1 Bq/L af naturligt kalium-4. Indholdet af radium-226 er ca. 1 gange mindre. Her antages, at Fjordvandet indeholder de halve koncentrationer. Med et volumen på ca.,4 km 3 fjordvand fås aktivitetsindholdet 2 TBq kalium-4 og ca. 2 GBq radium-226. Der betragtes endvidere de øverste 5 cm af havbunden, som antages nært forbundet med vandet i fjorden. Koncentrationen af naturlig radioaktivitet heri antages i middel at svare til Risø jord, men densiteten regnes kun at være 15 kg/m 3. Med 125 km 2 fjordbund fås et volumen på 6,25 mill. m 3 og en masse på 9,4 Gkg med en samlet aktivitet på ca. 4 GBq. Heraf er ca. 14 GBq alfa-aktivitet resten er beta-aktivitet. Ovenstående tal vedrørende Roskilde Fjord inkluderer en betydelig usikkerhed, men har den rette størrelsesorden. Nogen sikkerhedsanalyse udgør de ikke. Ved en sikkerhedsanalyse måtte man fx betragte det borehulsdeponerede affald og vurdere, hvor længe hylsteret om affaldet ville holde. Dernæst måtte man se på en (formentlig meget langsom) nedbrydning og opløsning af affaldet. For den del af radioaktiviteten, der måtte være tilbage til den tid, skal man så følge aktivitetens langsomme bevægelse gennem leret, og i en fjern fremtid vurdere den hastighed, hvormed der frigives radioaktivitet til fjorden. Beregninger er ikke gennemført, det skønnes, at det årlige udslip til fjorden hvis den eksisterer til den tid vil være langt mindre end en milliontedel af den aktivitet, der oprindeligt deponeredes i borehullet. Det vil da i enhver henseende være betydningsløse mængder, der enten opfanges i fjordbunden eller fortyndes og føres ud i Kattegat. 15

16 Appendiks C Borehulsdeponering af DD affald på Risø Der findes med stor sandsynlighed geologiske aflejringer under Risø, hvor man kan borehulsdeponere en del af det vanskelige affald. I Forslaget og i andre redegørelser for geologiske deponeringer af lav og mellemaktivt affald er det nævnt, at passende tykke lag af ler smeltevandsler, fedt ler eller moræneler kan være velegnede til deponering af radioaktivt affald og andet farligt affald. Dels sikrer leret, at grundvand kun kan bevæge sig langsomt, dels har de fleste lertyper en evne til at tilbageholde mange af de stoffer, der måtte blive transporteret med grundvandet. Forslaget nævner også, at deponering i borehuller kan være løsningen, hvis det drejer sig om mindre mængder affald. Blandt DD affaldet findes der noget "problematisk affald", som man måske ikke ønsker opbevaret i DR3 bygningen eller lignende steder i mange årtier. Det vil også være tilfældet for det bestrålede uran, hvis det ikke inden for en overskuelig årrække kan sælges. Det kan på grund af det begrænsede volumen i stedet tænkes borehulsdeponeret. Man skal altså finde en passende geologisk aflejring et sted i Danmark og det ser ud til, at en sådan aflejring findes næsten lige under det sted, hvor affaldet i dag befinder sig. Under en del af Risø findes der ifølge tidligere geologiske undersøgelser mellem ca. 2 m og 4 m et lag af smeltevandsler og moræneler. Tykkelsen 2 m - er udmærket for deponering af mindre mængder affald. Den nøjagtige udstrækning i horisontal retning er ikke kendt, men laget findes begge borehullerne DGU nr og , der ligger i ca. 1 m afstand. I andre borehuller i større afstand er der konstateret tyndere lag. Det er derfor sandsynligt, at der på Risø findes en udmærket geologisk aflejring for borehulsdeponering. Ved simple geofysiske målemetoder kan man få afklaret aflejringens udstrækning. 16