Københavns Universitet. Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven Rasmussen, Svend. Publication date: 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Universitet. Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven Rasmussen, Svend. Publication date: 2009"

Transkript

1 university of copenhagen Københavns Universitet Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven Rasmussen, Svend Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Rasmussen, S., (2009). Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven, 16 s., mar. 31, (FOI Udredning). Download date: 11. nov

2 Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven Docent Svend Rasmussen, Fødevareøkonomisk Institut, marts 2009 Sammendrag Dette notat giver indledningsvis en vurdering af, om der overordnet set er behov for en særlig lovgivning til regulering af primærlandbruget. Det belyses, hvilke konsekvenser det vil have at ændre/ophæve Landbrugsloven, idet der især fokuseres på ophævelse af kravet om maksimal bedriftsstørrelse og kravet om selveje. Det påpeges, at tilladelse til almindeligt selskabseje (A/S eller APS) vil øge fleksibiliteten og det økonomiske grundlag for drift og omsætning/generationsskifte af de efterhånden meget store landbrugsbedrifter. Ophævelse af begrænsninger vedrørende bedriftsstørrelser vil forbedre konkurrenceevnen, og regulering af miljø, landskab, bosætning mv. kan den udstrækning det ikke allerede sker i dag opnås gennem anden lovgivning. Tilladelse til selskabseje af landbrugsjord vil forbedre muligheden for at finansiere landbrugsbedrifter med egenkapital, men med de nuværende jordpriser er landbrugsjord næppe et attraktivt investeringsobjekt for eksterne kapitalindskydere. 1. Baggrund I forbindelse med Fødevareministeriets overvejelser om ændring af Landbrugsloven, herunder lempelse af reglerne for selskabseje af landbrug, er Fødevareøkonomisk Institut blevet anmodet om at belyse konsekvenserne af følgende ændringer af Landbrugsloven: Generelt: Ophævelse af 1) kravet til andel af ejet jord, 2) maksimalgrænsen for besætningsstørrelse (750/950 DE), og 3) maksimalgrænsen for bedriftsstørrelse (400 ha/4 ejendomme). og under forudsætning af, at disse ophævelser gennemføres, at vurdere konsekvenserne af følgende lempelser i forhold til selskabseje: Model 1 Loven ændres, så der etableres mulighed for at etablere jordløse animalske produktioner uden for landbrugsloven, evt. i staldanlæg frastykket landbrugsejendomme.

3 2 Model 2 Samme som model 1, men suppleret med en ændring af selskabsreglerne, således at de øvrige investorer ikke behøver at være i familie med landmanden (modellen fra før 1999 ændringen). Model 3 Samme som model 2, men suppleret med en yderligere ændring af de personlige erhvervelsesbetingelser, således at der for ejendomme over 30 ha gennemføres en ophævelse af den personlige bopælspligt, der erstattes af en upersonlig bopælspligt, samt en ophævelse af uddannelseskravet og kravet om egen drift. Dette har også konsekvenser for kravene til landmanden i en selskabsdannelse. Model 4 Samme som model 3, men suppleret med en yderligere ændring af selskabsreglerne, således at der ikke stilles krav om en landmand i selskabet, der skal opfylde de personlige erhvervelsesbetingelser, og som skal have stemmeflerhed. Model 5 Landbrugsloven ophæves i sin helhed Ved vurderingen af konsekvenserne har Fødevareministeriet ønsket følgende specifikke hensyn belyst: spredning af ejendomsretten til jord beskyttelse mod fjerneje miljømæssige konsekvenser dyrevelfærdsmæssige konsekvenser forholdet til Planloven 1, herunder afledte behov for tilpasninger af denne forholdet til Sommerhusprotokollen 1) Hertil kommer en vurdering af konsekvenserne vedrørende generationsskifte, tilførselen af egenkapital, udnyttelse af størrelsesøkonomiske fordele, strukturudvikling og udviklingen i jordpriser og konkurrenceevne. 2 ) 1) Konsekvenser i forhold til Planloven og Sommerhusloven er ikke behandlet i denne udredning 2) Eventuelle konsekvenser for landbrugets andelsejede forsynings- og forarbejdningsvirksomheder vil ikke blive behandlet i dette notat.

4 3 Notatet er opbygget på følgende måde. I afsnit 2 gives en kort omtale af Landbrugsloven og dens baggrund, herunder de problemstillinger og muligheder, der er forbundet med en ændring eller afvikling af Landbrugsloven. I afsnit 3 beskrives de påtrængende årsager, der måtte være til at ændre Landbrugsloven. I afsnit 4 gives en vurdering af konsekvenserne af Model 1-5, idet forhold til Planloven og Sommerhusloven dog ikke behandles. I afsnit 5 belyses mulighederne for at tiltrække egenkapital og indflydelsen på jordpriserne, og i afsnit 6 beskrives de umiddelbare krav til supplerende lovgivning, hvis Landbrugsloven afvikles. 2. Landbrugsloven hvorfor? 2.1. Formål Formålet med Landbrugsloven er beskrevet i lovens 1. I stikordsform er Landbrugslovens formål at sikre/tilgodese: Flersidig anvendelse af jorden Forsvarlig anvendelse af jorden*) Natur*) Miljø*) Landskab*) Konkurrenceevne Bosætning Landdistriktsudvikling Sikring af jord til landbrug Selvejet 2.2. Indhold Disse formål er i Landbrugsloven søgt tilgodeset gennem følgende krav/begrænsninger: a) Personligt eje b) Fast bopæl. Familie 2 års frist c) Uddannelseskrav. Familie undtaget d) Selv drive ejendommen. Familie undtaget e) Maksimalt fire ejendomme f) Maksimalt 400 hektar, hvis mere end 4 ejendomme g) Afstand maks. 10 km mellem ejendomme

5 4 h) Familie (fx søskende eller børn) behøver ikke opfylde b), c), d), e), f) i) Selskab, hvis landmand, søskende mv. og pensionsselskaber j) Arealkrav og husdyrhold (750/950 DE) k) Beboelse. Krav, hvis husdyrhold l) Forpagtning i maks. 30 år m) Fast bopæl for forpagter n) Sammenlægning maks. 200 hektar o) Beboelse pr. 200 ha p) Fortrinsstilling Ud over Landbrugsloven, er der i 2004 vedtaget en Lov om drift af landbrugsjorder (LOV nr. 434 af 09/06/2004). Denne lov overlapper i nogen grad Landbrugsloven, idet den i sig selv regulerer og tilgodeser de af Landbruslovens formål, som er mærket med *) i stikordslisten under Berettigelse Spørgsmålet er, hvad der i det hele taget begrunder en særlig lov til regulering af landbrugserhvervet. Hvad er det, der adskiller landbruget fra andre erhverv i en sådan grad, at det betinger en regulering gennem en særlig lovgivning? Landbruget er et erhverv, for hvilket der gælder en række basale fysiske forhold, som er særlige i forhold til andre erhverv. Landbruget er et erhverv, der producerer planter og dyr med henblik på produktion af fødevarer og andre plante- og husdyrbaserede produkter. Produktion er baseret på jord og biologiske processer, og er afgørende betinget af klimatiske forhold. Disse forhold indebærer - i forhold til andre erhverv - en række særlige problemstillinger. Den centrale produktionsfaktor, jord, er en ultimativt begrænset ressource, hvilket skaber konkurrence om ejerskab/brugsret til jord. I den forbindelse bliver afgrænsningen af landbrugsjord fra ikke-landbrugsjord vigtig, ligesom omfanget af bosætning og andre aktiviteter på landbrugsjord udgør en særlig problemstilling. De klimatiske forhold og de biologiske processer indebærer eksternaliteter i relation til natur, landskab og miljø. Anvendelse af dyr indebærer moralske/etiske problemstillinger. Produktion baseret på biologiske processer og klimatiske forhold stiller særlige krav til organisation og styring af produktionen. Produktion baseret på biologiske processer og klimatiske forhold giver anledning til produktionsmæssig (og prismæssig) usikkerhed. Produktionen tager lang tid, og produkterne har typisk begrænset holdbarhed.

6 5 På denne baggrund kan man motivere, at der er behov for et særligt sæt af regler til regulering af landbrugserhvervet. Regulering er nødvendig for at håndtere de åbenbare potentielle konflikter mellem et økonomisk optimeret landbrug på den ene side, og det omgivende samfunds interesser i at sikre natur, landskab og miljø på den anden side. Det samme gælder dyrevelfærd, hvor der er behov for regler til at sikre et etisk forsvarligt husdyrhold. Også afgrænsning af landbrugsjord fra ikke-landbrugsjord og styring af bebyggelse og aktiviteter på landbrugsjord kræver regulering. Derimod kan man ikke motivere at de særlige krav til organisation og styring af produktion, herunder til håndtering af usikkerhed, kræver særlig regulering. Dog er der behov for regler til at imødegå spredning af smitsomme husdyrsygdomme. Uddannelse er naturligvis vigtig og bør understøttes, men herudover vil naturlig selektion som i andre erhverv sikre, at det er de bedst kvalificerede, der driver virksomhederne. De økonomiske konsekvenser af regulerende indgreb i landbruget vil stort set altid aflejres i jordprisen. Det betyder på den ene side, at omfanget/niveauet af regulerende indgreb ikke i sig selv indebærer de store økonomiske konsekvenser for den løbende indtjening på lang sigt, idet jordprisen blot tilpasser sig det reguleringsniveau, som er gældende. På den anden side betyder jordprisens afhængighed af regulerende indgreb, at ændringer i reguleringer især på kort sigt kan have ganske stor indvirkning på jordpriserne. Det må derfor forudses, at ændringer herunder evt. afvikling af Landbrugsloven kan påvirke jordpriserne med fordelingsmæssige konsekvenser til følge. 3. Hvorfor ændre Landbrugsloven? Baggrunden/behovet for at ændre/tilpasse Landbrugsloven er tidligere motiveret og beskrevet i Instituttets udredningsrapport: Landbrugets fremtidige besiddelsesformer og finansiering - specielt med sigte på de store husdyrbedrifter dateret oktober Rapporten anbefaler, at der gives tilladelse til almindeligt selskabseje (A/S eller APS) af landbrugsejendomme, idet der herved vil skabes øget fleksibilitet ved drift og omsætning af de efterhånden ganske store heltidslandbrug. Udnyttelse af størrelsesøkonomiske fordele er i den forbindelse et væsentligt emne. Et konkurrencedygtigt landbrugserhverv, der også fremover skal kunne bidrage som råvareleverandør til fødevareindustrien, indebærer store kapitalkrav. Hertil kommer en stigende usikkerhed, fordi landbruget i en globaliseret verden med afvikling af støtteordninger forventes at skulle påtage sig en større del af risikoen knyttet til landbrugsproduktionen. Fremtidens generationsskifte er også et vigtigt område, hvor det notorisk er svært at skifte de store husdyrbedrifter, der er etableret gennem de senere år. Der er behov for tilførsel af ny egenkapital. Det synes uholdbart med en strategi, der fortsat udhuler egenkapitalen. Større robusthed overfor usikkerhedsfaktorerne hører med til dette. Det er tidligere belyst, at med mindre der er tale om familieoverdragelse og den afgående land-

7 6 mand har en stor egenkapital, er det særdeles vanskeligt for den unge landmand at rejse en forsvarlig mængde egenkapital. De ledelsesmæssige forhold må inddrages. Selskabs- og samarbejdsmodeller vil kunne yde et bidrag på dette område, således at det ikke alene er en enkelt person, der står med ansvaret, hvilket ikke er særlig robust. Endelig må peges på fremtidens krav til miljøinvesteringer og investeringer i dyrevelfærd, som kun kan løftes af store bedrifter. Det forstærker de størrelsesøkonomiske begrundelser. Resultater fra FOI s årlige regnskabsstatistik viser, at der er betydelige størrelsesøkonomiske fordele i landbruget. Nyere beregninger baseret på økonometrisk analyse af Instituttets regnskabsdata viser, at med den i anvendte teknologi, er den teknisk optimale driftsstørrelse ha jord på planteavlsbedrifter, malkekøer og 250 ha jord på kvægbedrifter og 600 søer plus slagtesvin og 275 ha jord på svinebedrifter. Omregnet til arbejdskraft ligger den optimale bedriftsstørrelse i på 6-9 fuldtidsbeskæftigede pr. bedrift og en omsætning på 1,25-1,50 mio. kr. pr. beskæftiget, svarende til en samlet omsætning på mellem 7,5 og 12,5 mio. kr. pr. bedrift. 3) Til sammenligning var den gennemsnitlige omsætning på heltidsbedrifter ifølge Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsstatistik i samme periode ( ) på knap 2 mio. kr. på planteavlsbedrifter, godt 2 mio. kr. på kvægbedrifter og godt 3 mio. kr. på svinebedrifter. Den teknisk optimale bedriftsstørrelse er således 3-5 gange den faktiske gennemsnitsstørrelse for heltidsbedrifter, og omkring 95 % af heltidsbedrifterne i dansk landbrug har en størrelse, der er mindre end den teknisk optimale størrelse. Med det tidligere beregnede kapitalkrav på 10 mio. kr. per helårsarbejder, svarer de teknisk optimale bedriftsstørrelser til bedrifter med samlede kapitalkrav på mellem 60 og 90 mio. kr. Virksomheder af denne størrelse kan man ikke forvente at unge landmænd kan anskaffe og drive som selvejerbønder, idet det ikke er muligt at rejse den nødvendige egenkapital. Hvis man sammenholder med Landbrugslovens formål som skitseret i afsnit 2, så vil målet om at bevare selvejet altså være i konflikt med et af de andre mål, nemlig målet om konkurrenceevne. Der er allerede i dag mulighed for at rejse egenkapital gennem selskabsdannelse, idet man kan etablere såkaldte produktionsselskaber i landbruget. Finansiering af køb af landbrugsjord i selskabsregi er imidlertid ikke muligt, med mindre det sker i en familiemæssig sammenhæng. Dansk Landbrug har stillet forslag om, at disse særlige selskabsregler ændres, således at de øvrige investorer ikke behøver at være i familie med landmanden. Men det forudsættes stadig, at landmanden har den fulde dispositionsret (51 % af stemmerne i sel- 3) Der er tale om foreløbige, endnu ikke offentliggjorte tal

8 7 skabet). Det er vanskeligt at forestille sig at eksterne investorer vil være villige til at indskyde ansvarlig kapital (egenkapital), når der ikke samtidig følger indflydelse med. 4. Konsekvensen af påtænkte ændringer Ophævelse af kravet til andel af ejet jord, ophævelse af maksimalgrænsen for besætningsstørrelse (750/950 DE), og ophævelse af maksimalgrænsen for bedriftsstørrelse (400 ha/4 ejendomme) vil alle tilgodese behovet for at tilpasse landbrugets bedrifter i retning af større og mere produktive virksomheder. Ophævelse af disse krav vil således forbedre de potentielle muligheder for udnyttelse af de størrelsesøkonomiske fordele, og vil således kunne medvirke til at sikre eller forbedre konkurrenceevnen. Risiko for spredning af husdyrsygdomme kan indebære negative konsekvenser, og med meget store husdyrbedrifter er det således vigtigt, at der træffes forholdsregler mod spredning af smitsomme husdyrsygdomme. De følgende ændringer omtalt under Model 1 - Model 5 forudsætter alle, at de netop omtalte ændringer er gennemført. Ved vurderingen er base-line således en situation, hvor ophævelse af kravet til andel af ejet jord, ophævelse af maksimalgrænsen for besætningsstørrelse (750/950 DE) og ophævelse af maksimalgrænsen for bedriftsstørrelse (400 ha/4 ejendomme) allerede er gennemført. Model 1: I denne model gives der mulighed for at etablere jordløse animalske produktioner uden for landbrugsloven, evt. i staldanlæg frastykket landbrugsejendomme. Muligheden for at etablere jordløse animalske produktioner uden for landbrugsloven, vil næppe have de store konsekvenser. Der må dog forventes øget transport af husdyrgødning, grovfoder mv. Muligheden for at tiltrække egenkapital vil næppe ændres, da der i forvejen er mulighed for etablering af produktionsselskaber på selskabsform. Model 2: Denne model er den samme som model 1, men suppleret med en ændring af selskabsreglerne, således at de øvrige investorer ikke behøver at være i familie med landmanden (modellen fra før 1999 ændringen). Såfremt det tillades, at andre end familiemedlemmer indgår i selskaber med en landmand som ankermand (51 %), vil dette næppe have den store konsekvens. Der vil næppe være andre end familiemedlemmer, der vil være interesserede i at gå i selskab, hvis landmanden alligevel har den afgørende indflydelse, og derfor vil de reelle forhold efter denne ændring næppe være anderledes end i dag. Man kan dog ikke afvise, at generationsskifte og tiltrækning af egenkapital vil kunne lettes, når der kommer nye spillere (eksterne investorer) på banen. Men der er behov for spillere, som ser mulighederne i at investere i landbrug uden samtidig at sikre sig indflydelse.

9 8 Model 3: Samme som model 2, men suppleret med en yderligere ændring af selskabsreglerne, således at der for ejendomme over 30 ha gennemføres en ophævelse af den personlige bopælspligt, der erstattes af en upersonlig bopælspligt samt en ophævelse af uddannelseskravet og kravet om egen drift. Ophævelse af bopælspligt vil kunne påvirke bosætning og dermed landdistriktsudviklingen, idet ikke-landmænd vil bosætte sig på en del af ejendommene. Ophævelse af uddannelseskrav og krav om egen drift vil næppe have nogen væsentlig effekt, idet kravet om godt landmandskab forudsættes reguleret gennem Lov om drift af landbrugsjorder. Fjerneje vil dog blive mere sandsynlig. Ophævelse af uddannelseskrav og bopælspligt vil måske have en marginal indflydelse på generationsskifte og muligheden for at tiltrække egenkapital fra eksterne investorer. Dette kan evt. påvirke jordpriserne, men disse effekter er meget usikre. Model 4: Samme som model 3, men suppleret med en yderligere ændring af selskabsreglerne, således at der ikke stilles krav om en landmand i selskabet, der skal opfylde de personlige erhvervelsesbetingelser, og som skal have stemmeflerhed. Denne reelle tilladelse til at selskaber kan eje jord vil potentielt styrke konkurrenceevnen, øge fleksibiliteten ved generationsskifte, give mulighed for øget finansiering med egenkapital og forbedre rammerne for samarbejde. Til gengæld vil model 4 ligesom model 3 kunne have negativ indflydelse på bosætning og spredning af ejendomsretten, ligesom sandsynligheden for fjerneje vil øges. Det må i den forbindelse videre overvejes, om man ser den reelle landmand i sådanne selskaber som en af selskabet ansat administrerende direktør, eller om man hellere ser den reelle landmand som en, der forpagter bedriften af selskabet. Hvis det sidstnævnte er tilfældet, vil der være behov for en egentlig forpagtningslovgivning for at regulere relationen mellem forpagter og selskab. Model 5: Her ophæves Landbrugsloven i sin helhed. Konsekvensen vil være som beskrevet under Model 4 med den tilføjelse, at dyrevelfærd, landskab, bosætning og miljø nu må reguleres gennem anden lovgivning. 4) Samtidig vil der for fuldt ud at udnytte potentialet ved selskabseje være behov for at der etableres en egentlig forpagtningslovgivning til regulering af forholdet mellem jordejer (selskab) og landmand i de tilfælde, hvor selskabet beslutter sig for at bortforpagte jorden. De forskellige effekter er søgt sammenfattet i følgende skema, hvor de forskellige mål er anført i kolonnerne, mens de forskellige tiltag/politik-lempelser er anført i rækkerne. De afmærkede effekter er akkumulerede effekter, svarende til at de forskellige modeller anført 4) Men det sker i vid udstrækning allerede i dag

10 9 fra oven og nedad i tabellen i alle tilfælde forudsætter, at de foranstående ændringer/liberaliseringer er gennemført. Tabel 1. Virkning af ændringer af Landbrugsloven Dyrevelfærd Miljø Landskab Konkurrenceevnen Bosætning Landdistriktsudvikling Andel ejet jord udgår o o o + o o o o o o o Max besætning udgår o o o + o o o o o o o Max ha bedrift udgår o o o + o o - o o (+) o Model 1: Jordløse o o o + o o - o (+) (+) - Model 2: Selskab, 51 %, uden krav familie o o o + o o - (+) (+) (+) - Model 3: Ophæv bopæl, uddannelse, mv. o o (-) + - (-) - (+) (+) (+) - Model 4: Selskabseje o o (-) + - (-) (+) - Model 5: Landbrugsloven ophæves helt o o (-) + - (-) (+) - Spredn. ejendomsret Generationsskifte Tiltrække egenkapital Jordpriser Beskyt mod fjern-eje o = neutral + = positiv effekt (+) = måske positiv, men afhænger af andre forhold - = negativ effekt (-) = måske negativ, men afhænger af andre forhold Hvis man betragter de samlede effekter af helt at ophæve Landbrugsloven, så er der positive effekter på konkurrenceevne, generationsskifte og muligheden for at tiltrække egenkapital. Der er negative effekter i forhold til målet om at sprede ejendomsretten og beskytte mod fjerneje. Endvidere vil bosætning, landskabs- og landdistriktsudvikling kunne påvirkes. Hvis man ønsker at regulere bosætning, landdistriktsudvikling og udvikling i landskabet efter afvikling af Landbrugsloven, må der overvejes en målrettet regulering herom. Såfremt man gerne ser fremtidens landmænd både som forpagtere af jord fra selskaber og som administrerende direktører i selskaber, bør man overveje en forpagtningslovgivning til regulering af forholdet mellem forpagteren og det selskab, der ejer jorden/bedriften.

11 10 5. Tiltrækning af egenkapital og konsekvenser for jordpriser Ændring af Landbrugsloven således at der gives tilladelse til almindeligt selskabseje (A/S eller APS) af landbrugsejendomme, vil som nævnt kunne give mulighed for i større udstrækning at finansiere med egenkapital. Spørgsmålet er imidlertid, hvor denne egenkapital skal komme fra. Såfremt aktier eller anparter i landbrug skal være attraktive papirer på det åbne marked, må der forudsættes en forrentning svarende til andre aktier og anparter med samme sikkerhed. Baseret på samtaler med direktøren for en større pensionskasse, så indebærer dette et rentekrav på mindst 8-10 % p.a. for rene jordinvesteringer. Hvis det forudsættes at jordpriserne følger inflationen og at denne er på 2 % p.a., så vil kravet til indtjeningen fra selve landbrugsproduktionen altså være på mindst 6-8 % p.a. Ved større husdyrbedrifter med både jord og bygninger vil mindstekravet være højere, nemlig 9-11 % p.a., hvilket ved en forventet værdistigning af aktiverne på 2 % p.a. indebærer et krav om et afkast fra selve produktionen på 7-9 % p.a. Ifølge direktøren er disse krav fastlagt ud fra, hvad aktier generelt har givet over lange perioder. Til sammenligning er i nedenstående tabel vist forrentningsprocenten for store heltidsbedrifter ifølge Landbrugsregnskabsstatistik fra Fødevareøkonomisk Institut i 10-års perioden Tallene vedrører bedrifter med to eller flere heltidsbeskæftigede (planteavl), henholdsvis bedrifter med tre eller flere heltidsbeskæftigede (kvæg og svin). Der er således tale om ganske store bedrifter. Tabel 2. Forrentningsprocenter for store heltidsbedrifter. Mio. kr. landbrugskapital i parentes År Planter,+2 Kvæg,+3 Svin,+3 Gennemsnit ,5 (17) 4,1 (14) 2,4 (18) 3, ,7 (18) 4,7 (14) 2,0 (18) 3, ,6 (17) 3,8 (15) 7,3 (18) 4, ,6 (17) 2,8 (16) 9,3 (20) 5, ,9 (18) 2,3 (16) 2,2 (21) 1, ,9 (19) 2,1 (17) 0,0 (20) 1, ,6 (22) 1,8 (19) 1,7 (24) 1, ,9 (26) 2,4 (22) 2,2 (26) 1, ,7 (28) 3,2 (24) 3,6 (29) 2, ,8 (40) 3,6 (33) -1,8 (36) 1,2 Gennemsnit 2,4 (22) 3,1 (19) 2,9 (23) 2,8

12 11 Som det fremgår, varierer forrentningsprocenten en del over tid. For plantebedrifter med over to heltidsbeskæftigede har den været på i gennemsnit 2,4 %, og for kvæg og svinebedrifter med over 3 heltidsbeskæftigede har den været på i gennemsnit henholdsvis 3,1 % og 2,9 %. Heri er ikke medregnet eventuelle værdistigninger på jord og andre aktiver. Som det fremgår af tallene i parentes, har den gennemsnitlige landbrugskapital været på omkring 20 mio. kr. pr. bedrift, dog noget højere det seneste år (2007). Umiddelbart synes kapitalafkastet på selv de store landbrugsbedrifter således ikke at kunne leve op til kravet om kapitalafkast fra eksterne investorer. Det betyder alt andet lige, at enten vil eksterne investorers investeringer i landbrug begrænse sig til de meget få bedrifter, der trods alt giver et konkurrencedygtigt afkast, eller også vil aktier i landbrug få en meget lav værdi på markedet. Dette sidste indebærer at tiltrækning af ekstern egenkapital forudsætter betydelige prisfald på landbrugsjord. Men der er andre potentielle fordele forbundet med indførelse af muligheden for selskabseje. Ved etablering af et selskab i forbindelse med generationsskifte kan forældrene lade en del af egenkapitalen stå i selskabet som ansvarlig egenkapital. På tilsvarende vis kan søskende kompenseres. Problemstillingerne rejst i det foregående skal i det følgende belyses ved en række eksempler baseret på følgende case: Case: En ældre landmand har en bedrift, som er vurderet til 70 mio. kr. Der er en gæld på 30 mio. kr. og landmandens egenkapital er således 40 mio. kr. Gælden har en rente på 6 % p.a.. Bedriften har i de seneste år givet et afkast (forrentningsprocent) på 3,5 % p.a.. Desuden regnes med at jorden stiger i takt med inflationen, som forudsættes at være 2,5 % p.a.. De samlede aktiver udgør 250 ha jord á kr., dvs. i alt 50 mio. kr., mens bygninger, maskiner og andet løsøre udgør de resterende 20 mio. kr. Afkastet til egenkapitalen opgøres som følger: Samlet afkast til kapital: 3,5 % af 70 mio. kr. Rente af gæld: 6 % af 30 mio. kr. Rest til egenkapital: Værdistigning jord, 2,5 % af 50 mio. kr. Afkast i alt til egenkapital: Afkast til egenkapital i procent: kr kr kr kr kr. 4,75 % p.a.

13 12 I forbindelse med generationsskifte til sønnen oprettes et A/S, der overtager restgælden på de 30 mio. kr., og som i øvrigt overtager bedriften på følgende alternative måder: 1) Faderen lader de 40 mio. kr. stå som aktiekapital i selskabet (får udleveret 40 mio. kr. aktier). Sønnen ansættes som administrerende direktør til samme løn, som faderen er aflønnet til ifølge det hidtidige regnskab ( kr. pr. år). 2) Faderen lader de 40 mio. kr. stå som aktiekapital, men overlader herefter sønnen 10 mio. kr. aktier. Sønnen ansættes som administrerende direktør. 3) Faderen lader 10 mio. kr. stå som aktiekapital i selskabet (får udleveret 10 mio. kr. aktier), og to søskende indskyder hver 15 mio. kr. som aktiekapital. Sønnen ansættes som administrerende direktør. 4) Faderen lader 10 mio. kr. stå som aktiekapital. Sønnen har opsparet 10 mio. kr., der indskydes som aktiekapital. De to søskende indskyder ligeledes hver 10 mio. kr. i aktiekapital. Sønnen ansættes som administrerende direktør. 5) Faderen lader 5 mio. kr. stå som aktiekapital (får udleveret 5 mio. kr. aktier). Der udbydes for 35 mio. kr. aktier til salg på det åbne marked. Salget indbringer 35 mio. kr. Sønnen ansættes som administrerende direktør. 6) Faderen lader 5 mio. kr. stå som aktiekapital. Der udbydes for 35 mio. kr. aktier til salg på det åbne marked. Salget indbringer 17,5 mio. kr. Sønnen ansættes som administrerende direktør. 7) Bedriften er begæret på tvangsauktion. Et udenlandsk investeringsselskab byder på bedriften, og køber den for det højeste bud, som er 40 mio. kr. Sønnen ansættes som administrerende direktør. 8) Bedriften er begæret på tvangsauktion. Et udenlandsk investeringsselskab byder på bedriften, og køber den for det højeste bud, som er 40 mio. kr. Investeringsselskabet bortforpagter bedriften til sønnen. Punkt 1) 4) er eksempler på, hvorledes overgang fra selveje til selskabseje kan foregå inden for familiemæssige rammer 5). I 1) overtager sønnen bedriften helt uden indskud. I 2) 5) Der er ikke taget stilling til de skattemæssige forhold, hvor der jo fx er mulighed for skattemæssig succession. I den konkrete situation bør der ved omdannelse til selskabseje foretages detaljerede beregninger af skattemæssige konsekvenser mv.

14 13 overtages bedriften ligeledes uden indskud, men gennem gave fra faderen opnås efterfølgende en egenkapital på 10 mio. kr. I 3) overtages bedriften uden indskud, idet to søskende indskyder 30 mio. kr. således at faderen står med 30 mio. kr. efter overdragelsen. 4) er det samme som i 3), idet sønnen og de to søskende tilsammen indskyder de 30 mio. kr. I ingen af tilfældene vil sønnen opnå aktiemajoriteten, og sønnen må leve med at faderen og søskende (eller deres repræsentanter) sidder med magten i bestyrelsen. Ved fortsat uændret drift, vil alle familiemedlemmer få forrentet deres indskud af egenkapital med 4,75 % p.a. I punkt 5) indskyder en ekstern investor 35 mio. i aktiekapital. Den eksterne investor kommer herved til at sidde på aktiemajoriteten, og kan i givet fald udskifte den administrerende direktør (gælder også i de følgende tilfælde). Ved uændret drift vil den eksterne investor få en forrentning af (egen)kapitalen på 4,75 % p.a. I punkt 6) forudsættes den eksterne investor at agere på ren forretningsmæssig basis, hvorfor de 35 mio. kr. aktier købes til en lav kurs, her forudsat kurs 50, således at indskuddet af (egen)kapital kun er 17,5 mio. kr. Forudsættes faderen i den sammenhæng ligeledes at nedskrive sin værdi af de 5 mio. kr. aktier til det halve (2½ mio. kr.), så vil de to aktionærer ved fortsat uændret drift få en forrentning af den investerede egenkapital (i alt 20 mio. kr.) på 2 4,75 = 9,50 % p.a.. Dette svarer til det krav til forrentning, som eksterne investorer må forventes at kræve ved investering i landbrug, jf. omtalen ovenfor. Ved generationsskifte ifølge pkt. 6) vil bedriftens værdi falde til = 50 mio. kr. Forudsættes værdien af bygninger, maskiner og andet løsøre uændret, vil denne værdiændring bevirke at jorden falder fra 50 til 30 mio. kr., hvilket svarer til at jorden falder med 40 %, fra kr. pr. ha til kr. pr. ha.. Faderen lider herved et kapitaltab på 20 mio.kr.. Punkt 7) og 8) er krise-eksempler, hvor den hidtil selvejede bedrift begæres på tvangsauktion. Den højest bydende er et investeringsselskab, der overtager bedriften for 40 mio. kr. Selskabet overtager det oprindelige lån på 30 mio. kr., og skyder således kun 10 mio. kr. i selskabet. Såfremt sønnen ansættes som administrerende direktør til kr. pr. år (punkt 7) og fortsætter driften uændret, vil investeringsselskabet opnå en forrentning af de 10 mio. kr., som netto er investeret, på 14 % p.a. Faderen lider et kapitaltab på 30 mio. kr. I stedet for selv at drive bedriften (og ansætte sønnen som administrerende direktør), kunne man alternativt forestille sig, at investeringsselskabet bortforpagtede bedriften til sønnen (punkt 8)). Vi kan antage at investeringsselskabet ved bortforpagtningen vil nøjes med et afkast på 10 % p.a. af aktiekapitalen, idet man jo ville slippe for den usikkerhed og det bøvl, der er forbundet med selv at drive bedriften. Investeringsselskabets indtjeningskrav ville således være 0,10 10 mio. kr. + 0,06 30 mio. kr. = 2,80 mio. pr. år. Heraf vil 2,5 % af 30

15 14 mio. = 0,75 mio. kr. kunne opnås ved jordprisstigning, således at forpagtningsafgiften ville blive på 2,80-0,75 = 2,05 mio. kr. pr. år. Da afkastet ved uændret drift af forpagteren er 2,45 mio. kr. plus den oprindeligt beregnede arbejdsaflønning på kr., vil denne konstruktion altså efterlade forpagteren med en arbejdsaflønning på 2, ,05 = kr.. Dette er næsten dobbelt så meget, som hvis han havde været ansat som administrerende direktør. Til gengæld er der dog en væsentlig højere risiko, idet investeringsselskabets accept af, at nøjes med de 10 % i forrentning jo netop var baseret på, at forpagteren påtager sig en betydelig del af produktions- og prisrisikoen. Eksemplerne illustrerer at generationsskifte fra selveje til selskabseje inden for familiens rammer kan håndteres relativt enkelt og åbent ved hjælp af aktier. Hvorvidt man ved et sådant generationsskifte kan undgå at bedriften tømmes for egenkapital afhænger helt af, hvor meget forældregenerationen rent faktisk ønsker at trække ud af virksomheden, og hvor meget man er i stand til at lade blive stående som aktiekapital. Med hensyn til muligheden for at tiltrække yderligere egenkapital fra familiemedlemmer (søskende o.l.) afhænger dette af, om disse er villige til at indskyde aktiekapital til parikurs. Den unge landmands mulighed for under sådanne forhold at agere som selvstændig landmand afhænger helt af, hvorledes aktionærerne (familiemedlemmerne) vil forvalte deres indflydelse i bestyrelsen. Beregningerne illustrerer, at såfremt man skal tiltrække ekstern kapital som aktiekapital i landbruget, så vil der med den nuværende forskel på forrentningsprocenten i landbruget og den af eksterne investorer krævede forrentning, blive tale om en relativ lav kurs på aktier. Årsagen er, at forrentningen af landbrugskapital til de nuværende jordpriser er betydeligt lavere end den forrentning eksterne investorer vil forlange ved køb af aktier. Selv om en del af forrentning kan opnås gennem forventede fremtidige jordprisstigninger, så vil det løbende afkast ikke være tilstrækkelig til at forrente de nuværende jordpriser. Det er således næppe realistisk at forvente tilførsel af egenkapital fra eksterne investorer, med mindre de nuværende jordejere er parate til at acceptere et væsentligt fald i jordpriserne. 6. Krav til supplerende lovgivning Såfremt man helt eller delvist ophæver Landbrugsloven, vil der være behov for at overveje supplerende lovgivning /regulering på en række områder. En udbygning af Lov om drift af landbrugsjorder (LOV nr. 434 af 09/06/2004), vil kunne tilgodese en række af de behov, der fortsat måtte være for regulering. Som nævnt tidligere er formålet med den nuværende Landbrugslov følgende:

16 15 Flersidig anvendelse af jorden Forsvarlig anvendelse af jorden*) Natur*) Miljø*) Landskab*) Konkurrenceevne Bosætning Landdistriktsudvikling Sikring af jord til landbrug Selvejet De med *) anførte hensyn tilgodeses allerede i dag i Lov om drift af landbrugsjorder. Såfremt man ønsker at opretholde uddannelseskravet kunne dette beskrives i denne lov, og loven kunne i givet fald udbygges således at målet om flersidig anvendelse af jorden også blev tilgodeset. Endvidere vil Miljø- og Naturlovgivningen - i den udstrækning det ikke allerede sker - kunne anvendes til at sikre målene Forsvarlig anvendelse af jorden, Natur, Miljø, Landskab og Sikring af jord til landbrug. Målet om at styrke Konkurrenceevnen tilgodeses jo netop ved at ophæve Landbrugsloven, ligesom målet om Selveje bortfalder. Til rest er alene de to mål, Bosætning og Landdistriktsudvikling. Disse mål må mere målrettet søges tilgodeset inden for rammerne af anden lovgivning. Som det fremgår, er natur, landskab og miljø centrale nøglebegreber når man taler om fortsat regulering af landbrugsproduktionen. Med henblik på at beskrive landbrugsproduktionens beslaglæggelse af jord og dens relation til natur, landskab og miljø og, vil det være hensigtsmæssigt at sikre en geografisk beskrivelse af produktionsenhederne. Dette er hidtil sket i form af de til en landbrugsejendom hørende matrikelnumre, hvilket giver en entydig geografisk afbildning. Man kunne imidlertid overveje, om enheden en landbrugsejendom er et hensigtsmæssigt begreb, når det drejer sig om regulering med henblik på at tilgodese natur, landskab og miljø. Mens begrebet en landbrugsejendom havde sin funktion i fortidens landbrugslove, hvor en landbrugsbedrift netop var identisk med en landbrugsejendom, så bør man med nutidens struktur og udfordringer overveje, om ikke landbrugsejendomsbegrebet har udlevet sin berettigelse. I den forbindelse foreslås det, at man erstatter det nuværende landbrugsejendoms-begreb med et GIS relateret begreb, fx i form af et netværk lagt ned over landskabet, med en entydig geografisk identifikation af hvert kvadrat og en hertil hørende entydig identifikation af ejerskab og brugsret til det pågældende areal (kvadrat).

17 16 Et landbrug forstået som en geografisk (vel)afgrænset fysisk enhed eksisterer under begrebet en landbrugsejendom i det danske matrikelsystem og i Landbrugsloven. Til beskrivelse af moderne landbrug af i dag er begrebet utidssvarende. Et landbrug betragtet som en virksomhed består i dag ofte af flere ejendomme, herunder ejendomme, hvortil der er ejerskab til jord og bygninger, og andre, hvor der via kontrakter (forpagtning) er brugsret til jord og/eller bygninger. Vil man beskrive landbruget som et erhverv bestående af virksomheder, er ejendomsbegrebet stort set ubrugeligt. Til beskrivelse af virksomheden er det naturligvis nødvendigt at beskrive virksomhedens jordbesiddelse og jordens geografiske placering. En GIS baseret identifikation både af jord og produktionsanlæg (stalde) kunne være hensigtsmæssig med henblik på en beskrivelse af virksomhedens relation til natur, landskab og miljø.

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven supplerende analyse Rasmussen, Svend

Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven supplerende analyse Rasmussen, Svend university of copenhagen University of Copenhagen Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven supplerende analyse Rasmussen, Svend Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført

Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis?

Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Af udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen, LandboSyd Tlf. 74365066 / 23282471 mail aan@landbosyd.dk Tidligere udfordringer ved vækst

Læs mere

Afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael

Afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen, J. M., (2011)., Nr. 1/1-01, 4 s., jun.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem?

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Niels Kærgård, professor Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet Københavns Universitet nik@ifro.ku.dk Fødevareøkonomisk

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

Vejledning om tildeling af handyrtillæg

Vejledning om tildeling af handyrtillæg Vejledning om tildeling af handyrtillæg (HD-tillæg) Juli 2011 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af FødevareErhverv i 2011 Bidragyder(e): FødevareErhverv Fotograf(er): Colourbox Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Udarbejdet af: DLBR ADVICE Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15,

Læs mere

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Ejerskifte ved investormodel Rådgiverens bud. Morten Dahl Thomsen Cheføkonom og virksomhedsrådgiver

Ejerskifte ved investormodel Rådgiverens bud. Morten Dahl Thomsen Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Ejerskifte ved investormodel Rådgiverens bud Morten Dahl Thomsen Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Mit bud som rådgiver Meget positiv overfor selskabsmodel ud fra en forretningsmæssig tilgang bredere kapital-

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur.

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Selveje Ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole

Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole 5. marts 2012 1 Alternative veje til selveje - hvad skal der til af nye finansieringskilder og værktøjer 2 Tilbageblik Historisk set har der været

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012 Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Fremsat den {FREMSAT} af fødevareministeren Udkast af 16. juli 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse af arealgrænse for

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Tilførsel af egenkapital. KvægKongres 2014. Hvor skal kapitalen komme fra? (Kreditformidling i krisetider)

Tilførsel af egenkapital. KvægKongres 2014. Hvor skal kapitalen komme fra? (Kreditformidling i krisetider) 1 KvægKongres 2014 Hvor skal kapitalen komme fra? (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Kvæg Herning Kongrescenter, 25. februar 2014 Anders Grosen Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte .., 122 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af 4 opgaver, der vejledende forventes at indgåi

Læs mere

AP pension investerer også i økologisk landbrug?

AP pension investerer også i økologisk landbrug? AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af fødevareministeren Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse

Læs mere

VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET. v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen

VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET. v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen AGENDA Virkeligheden set fra Heden & Fjorden Hvem er udfordret manglende vækst og økonomisk? Finansierings- og ejendomsmarkedet

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Ændringer i opgørelse af kvotekoncentrationslofter i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder

Ændringer i opgørelse af kvotekoncentrationslofter i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder university of copenhagen Ændringer i opgørelse af kvotekoncentrationslofter i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 123 - O Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) Marts 2011

Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) Marts 2011 Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) Marts 2011 Indholdsfortegnelse I. Afkobling af støtten for stivelseskartofler... 3 II. Beregning af tillægget... 4 III. Ansøgning om KS-tillæg...

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

NØJ. National Økologisk Jordbrugsfond. Præsentation af udkast til forretningsmodel v. Anders Rousing, Rousing Consult

NØJ. National Økologisk Jordbrugsfond. Præsentation af udkast til forretningsmodel v. Anders Rousing, Rousing Consult NØJ National Økologisk Jordbrugsfond Præsentation af udkast til forretningsmodel v. Anders Rousing, Rousing Consult Arbejdsgruppe Susanne Herfelt Danmarks Naturfredsningsforening Rikke Lundsgaard Danmarks

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Forpagtning udvikling og økonomisk potentiale

Forpagtning udvikling og økonomisk potentiale Forpagtning udvikling og økonomisk potentiale Efterårskonference 13. november 2017 Forsker Jakob Vesterlund Olsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug?

Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Landbrugschef Søren Porsbjerg 24. februar 2012 Disposition Stabile og forudsigelige rammer Strategi for fremtiden Lønsomhed Adgang til

Læs mere

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved) Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - 1 Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - SKM2011.406.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har den 15/6 2011 offentliggjort et styresignal,

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Vejledning til Nationale reserve 2009

Vejledning til Nationale reserve 2009 Vejledning til Nationale reserve 2009 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Januar 2009 Midlertidig udgave ny udgave forventes i feb. jáåáëíéêáéí=ñçê=c

Læs mere