Inklusionens og eksklusionens mange ansigter et kig på sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusionens og eksklusionens mange ansigter et kig på sundhed"

Transkript

1 Inklusionens og eksklusionens mange ansigter et kig på sundhed Studier af privilegerede og dis-priviligerede mellem økonomi, kultur, ting og venner. Ved Kristian Larsen, professor ved Høgskolen i Oslo.

2 Inklusion.. Alle vil inkludere.. Hvorfor er det så vanskeligt? Læring (+aflæring) og fællesskab (+marginalitet) i lokalsamfundet Kritiske bemærkninger Om magtrelationer Synlige og usynlige barrierer

3 Teori og empiri Teori Sociologiske perspektiver P. Bourdieu M. Foucault og N. Rose) Empiri; Interviewundersøgelser (delvis observation) 16 unge mennesker (14-17 år) Sjælland/Københavns området (Jensen, Larsen, Koudahl og Andsager 2007) 16 socialt marginale (ældre og yngre) på Langeland. (Larsen og Dahl 2010) SUSY datamaterialet, informanter selvrapporteret Egen konstruktion af data fra dette materiale (krydstabeller, selvrapporteret om sygdom, brug af sundhedsvæsenet, livsstile, venner, alternativ behandling..) Databaser og statistik mv. 3

4 Overvejelser Det sociologiske perspektivs bidrag Ydmyghed, det kunne være mig.. Ikke-moralsk, ikke-individ.. Fornuft i det u-fornuftige.. Lav position, livshistorie, kapitalmængde..

5 Lidt historie formning af det gode liv

6 Epoker, sygdom og behandling Behandlingssted og legitimering Terapeuter og sprog Biopolitik, styring af sundhed Klassifikatorisk medicin Indtil 1789 I hjemmet, familien Hævdvunden viden Familien, kloge koner Hverdagssprog Territorium og nation Præ-modernitet Sundhedspolitik generelt ift. fødselsrater, epidemier Klinisk medicin 1789 og frem I klinikken på hospitalet Erfaring, dokumentation Lægen, specifikke sundhedsprofession elle (læger, sygeplejersker mv.) Medicinsk sprog Befolkningen generelt Socialstat-velfærdsstat Sundhedspolitik mod befolkningen generelt via staten ift. sygdom og reproduktion Livets politik 2000 og frem På egenkroppen[2], i hjemmet og ambulant behandling Evidens Subjektet selv[3], somatiske eksperter (læger men også diverse livsstilsterapeuter mv.) Biologisk sprog Individer og kvalitet Faciliterende stat Livspolitik individuelt dvs. via individet, selvstyring af egen sundhed

7 Sundhed som et valg

8 livet og sundheden som et valg X: Jeg styrer selv, hvad jeg putter ind i min mund. Og ja, jeg er tvunget til at lave idræt heroppe i de to timer, vi har hver onsdag, (.. ) Men ellers styrer man det jo selv, hvad man putter i ind munden om du gider at være sund, eller om du ikke gider at være sund (ung efterskoleelev) () I: Er der noget i dit liv, du kunne tænke dig skulle være anderledes? H: Nej, det er der ikke. Hvis jeg kunne gøre mit liv om, så gjorde jeg det samme igen () Selvom jeg har været narkoman, siden jeg var 12 år gammel, så har jeg haft et godt liv. Rigtig mange gode oplevelser (ung i Rudkøbing)

9 Individ der vælger 1) Udgangspunktet de unges forståelser, at de er et individ. Et autonomt, selvkørende jeg, adskilt fra familie og øvrige omgivelser. 2) Et individ der mere eller mindre frit vælger sine egne handlinger: Handlinger ses som frembragt via et overblik over valgsituationer og disses mulige implikationer. Handlinger som resultatet af et bevidst valg 3) Et individ, der tænker. Antagelsen at der ligger kognitive og eksplicitte overvejelser bag hver enkelt handling. Henføres ofte til hvad den unge har lært i hjemmet eller i skolen. 4) Et individ, der er ansvarligt. Det er det enkelte individet, der med dets valg og bevidsthed står til ansvar for mislykkede eller succesfulde handlinger. Man er ikke bare, som det siges, sin egen lykkes smed, men også sin egen ulykkes årsag. Det gælder også på sundhedsområdet: Du er din egen sundheds smed og din usundheds årsag.» Larsen, Jensen og Koudahl 2010

10 Hvordan tænker vi om marginalitet?

11 Marginalitet/fattigdom som substans,» egenskab eller personliggjort Undersøge de marginaliserede (udstødte/fattige/sårbare), deres liv/dødelighed, deres boligforhold, deres vaner og opførsel osv. MEN savner at studere marginaliseringen dvs. de socialt velregulerede måder som inkluderer de inkluderede og ekskluderer de ekskluderede K. Larsen

12 En farlig cocktail Konstruktion af sygdom/sundhed; Videnskabelige konstruktioner; sociale medicin /epidemiologi Statslige, ministerielle konstruktioner, Perspektiv; Substans, udsatte, indikatorer på risiko, pato-genese udsatte borgere, marginaliserede, etniske minoriteter, kontanthjælpsmodtagere, eller arbejdsløse, genfejl Intervention; Risikogrupper, målgrupper, indsatsområder (fx fedme, alkohol, rygning og motion ) Professionel intervention (fx livsstilsbesøg, rygestopkurser, diætkurser og motionskurser, inkluderende pædagogik, inkluderende arbejdsplads, rummelige skole

13 Hvordan da.. Men studere: Faktuelle ressourcer: Hvordan er privilegier og forbandelser akkumuleret de facto ; i relationer mellem privilegerede og disprivilegerede (verdensdele, regioner, lande, landsdele, bydele, boligområder, hjem) + økonomi, kultur, sociale kapitaler (sundhedskapital!). Distribution af ressourcer: Hvordan de overdrages og distribueres privilegier og forbandelser indenfor (en generation til næste) og mellem sociale grupper dvs. social reproduktion dvs. i og mellem sociale grupper i et samfund. Hvordan overdrages privilegier og forbandelser (økonomisk, kulturelt, socialt og bolig/område) 13

14 Relationer og hierarkier mellem grupper.. Internationalt - nationalt Regionalt Rumligt - bydele Vidensmæssigt Institutionsmæssigt Sociale positioner Sygdomme.

15 Hierarkier samfundsniveau Bourdieu et.al Distinktion (1986)

16 KLarb. noter DPU pæd. sociologi - Deakin/viborg LarsenMange Viborg ansiger 08af inklusion og 16

17 17

18 Brug af sundhedsvæsnet Andel, der har været indlagt på hospital inden for de sidste 3 måneder Total De dårligst stillede Total Hjemløse Alkoholmisbrugere Sindslidende Stofmisbrugere Fattige Øvrige SUSY-2005 SUSY UDSAT

19 Andel med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred Total De dårligst stillede Total Hjemløse Alkoholmisbrugere Sindslidende Stofmisbrugere Fattige Øvrige SUSY-2005 SUSY UDSAT

20 Hierarkier lokalområder

21

22

23 Distinktioner fra femkanten Arbejdsidentitet: X: Jeg sætter mig på bænken en gang eller to om dagen og drikker et par øl og kigger ud over vandet () en gammel sømand, han skal jo se vand jo. () Det er en skamplet på byen, at de unge ikke gider at arbejde Hårdt og tungt arbejde: Arbejdede fra jeg var 14 år gammel og til jeg blev 64 år () Jeg er slidt ned af hårdt arbejde () tidligere kunne jeg løfte 125 kg og i dag må jeg ikke engang røre 45 kg.. (Mand fra femkanten) Distinktion med Rigtig øl: Her drikkes rigtige øl, som købes til fuld pris i kiosken og ikke dårlige og billige øl som de unge i byen blandt andet køber i Netto eller Fakta. Distinktion til unge tilflyttere: Her kommer også fine personer Afstandtagen til de unge narkomaner og tyveknægte

24 Relationer mellem marginale I: Hvad med her i Rudkøbing, er der også sådan nogle opdelinger der? L: Jamen, det er der da E: Der er dem, der drikker, og der er dem, der ta r et eller andet og så øh, er der dem, der er på piller og sprøjter. L: Jeg vil ikke have noget med dem at gøre () Jeg ryger ikke engang piber mand, hvad fa en skal jeg så have noget at gøre med sådan nogle vrag mand.

25 Hierarkier sundhedsfelt

26 Kristian Larsen LarsenMange SU Højskolen ansiger i Oslo November af inklusion 2009og

27 HiO, Højskolen i Oslo LarsenMange Kristian ansiger Larsen af inklusion og

28 Magt-stabilitet indbygget i mange niveauer Aktører; Medicinere/kirurger sygeplejersker social- og sundhedsassistenter ( hjælpe-plejere ) Institutioner sekundær primær sektor Patientgrupper relativt unge agenter relativt gamle Sygdomme akutte sygdomme/kan behandles kroniske/ikke behandles Kropsdele hjerte/hjerne (hjerteinfarkt-uskyldig) hud/lever (alkohol-stofmisbrug - selvforskyldt) Artefakter/teknologier skalpel/laser/lægemidler vaskeklude/håndklæde Viden-uddannelse videnskab/evidens erfaring/rutine» Larsen 2008

29 Position, artefakt Hvilken type aktivitet Hvilket artefakt Hvilket medikament i forhold til smerte / forebyggelse Relation til barn Læge obstetriker gynækolog - børnelæge Kompliceret fødsel Operativ forløsning Kejsersnit Sædestilling Højteknologi / Sugekop/ fødselstang / skalpel Vaginalt spekulum Infusionssæt Dilatator Genoplivningsbord Lægejournal Fuld narkose / Rygmarvsbedøvelse / Maske Morfin i vene Redde liv Fokus på ilt / hjertelyd / hoftefejl Jordemor Normalt forløb Naturlig - alternativ holistisk forløsning Vejrtrækningsøvelser Hovedstilling Mellem og lavteknologi / CTG-måling Træstetoskop Nål og tråd / Afføringsmiddel Fødejournal Lattergas Musik / varmt vand / Livmorsammentrækkende middel Morfin i muskel Rolige omgivelser Mor-barn perspektiv Apgar-score Helhed og proces Fokus på fødestilling / hudfarve / marginalitet barneskrig mange ansigter K. K. Larsen LarsenMange Metropol ansiger sep. af 2010 inklusion og Social- sundhedsassistent Medhjælper ved fødsel Sætter frem Rydder op Lavteknologi Sæbe / badeolie / håndklæde Vaskebalje / ble Modermælk / erstatningsmælk Amme skema Sprit til navlesnor Bade barn Skifte ble Undervise mor Hjælper med amning

30 Hvordan med sundheden og valgene.. Ikke kun valg Men også valg Identitet gennem distinktion At være er at være forskellig fra..

31 Vaner og husråd overdrages "Altså jeg spiser mange klementiner om vinteren, fordi det, siger min mor, er godt mod forkølelse og sådan noget. Det er bare noget, jeg er blevet vant til, at man spiser en masse klementiner op til jul." (Anders) Når vi havde ondt i halsen, så var det altid noget med, at vi skulle have noget varmt at drikke, te med noget honning fx Vi tog også vitaminpiller og sådan noget for at forebygge.

32 Højt positionerede og mad Mine forældre køber kun økologisk mad, så vi lever så sundt som muligt. ( ) Der er salat hver aften, til hvert måltid. (Camilla) Min far går meget ind for økologi ( ) Han køber økologisk mælk og appelsiner og sådan noget. Det går han meget ind for. (Charlotte) Jeg er blevet opdraget med, at økologisk var det rigtige, ikk. (Markus)

33 Distinktion blandt dominerende grupper At adskille sig fx gennem at have særlige og distinktive feriepræferencer altid sommerferie i Grækenland og vinterferie i Schweiz, sommerhus på Bornholm eller kostvaner (økologisk mad og altid grønt salat til maden). Dvs. sejlbåd og vandreture til forskel fra motorbåd og krydstogt Dvs. fine og delikate retter til forskel fra ødsle og dyre retter Et ikke-ryger ideal til forskel fra ryger 33

34 Lavt positionerede og sundhed I: Hvad, hvis jeg siger ordet sundhed, hvad kommer du så til at tænke på? H: Ha! Det er ikke noget jeg går op i. I: Det er ikke noget du går op i? H: Nej, tænker og tænker på, altså, om man er sund eller ikke sund. Hvis jeg gjorde det, så havde jeg nok ikke røget I: Har du nogle sunde vaner H: Sunde vaner? Det var sgu svært. Hvad fanden skulle det være? Jeg tror sgu nok de meste af dem, de er usunde I: Og hvad er det for nogle, hvis du skulle nævne nogle usunde vaner H: Ja, jeg ryger, og jeg ryger hash, og en gang imellem tager jeg en øl, og jo, det er ikke helt sundt alt det der

35 Lavt positionerede og sundhed Hvis du skal nævne tre ting som gør dig glad i hverdagen hvad skulle det være? I: 3 ting.. Det skulle nok være vennerne, min kæreste og så skulle det være smøgerne.. Hvis du skal nævne tre ting som gør dig glad i hverdagen hvad skulle det være? U: Øl, øl og øl, tre gange øl..

36 Kost og rationalitet Ved sparsomme økonomiske eksistensbetingelser er præferencer for mad relateret til; det skal fylde, der skal være mad nok, det må være billigt og økonomisk energi og at alle munde skal mættes. 36

37 Hvad med social kapital og sundhed?

38 Social kapital i forhold til sygdom Højt positionerede trækker på højt positionerede sundhedsprofessionelle Lavt positionerede trækker på lavt positionerede sundhedsprofessionelle De økonomisk og kulturelt privilegerede er også socialt privilegerede når det angår sundhed og sygdom. Nogle har familie, naboer og venner der er 1 læger og tandlæger, andre kan referere til Hvis der var sygdom, så ringede vi til morfar, fordi han var læge. Min mor var opvokset hos en læge, så hun kendte til alt og alle og vidste, hvad hun skulle gøre, hvis hun oplevede noget af det. Det var meget, meget sjældent.() Vi har aldrig trukket på nogen ud over min morfar, ikke hvad jeg har oplevet 2 sygeplejersker og fysioterapeuter 3 hjemmehjælpere som del af deres sociale kapital B: Min mors søster er tidligere hjemmehjælper nu. K: Hvem har du mest tillid til, når du bliver syg? B: Min mor. Og min mormor. Jeg ringer tit til min mor, når jeg bliver syg, og spørger, hvad jeg skal gøre. () Min mormor hun har bare stor erfaring med alt, fordi hun har haft så mange børn og har hjulpet så mange mennesker. 38

39 Det gode liv Overordnet set mener de marginale, at de har et godt liv Det gode liv er relateret til de nære ting/personer Venner/familie Kæledyr Omsorg for andre Naturen Musik Usundheder (kaloriefyldte madvaner, rygning og alkohol) Ingen eller få referencer til arbejds-, uddannelses- og et bredere kulturmarked

40 Opsummerende Praktikgenese og sundhed En praktisk sans adækvat med social position er styrende: I forhold til uddannelsesvalg (fx efterskole, linje på efterskolen, fravælge folkeskolen eller gymnasiet) I forhold til præferencer for særlige drikke eller spisevaner (fx tung, fyldig, mættende og fed mad eller økologisk og grønt til alle måltider) I forhold til fysisk aktivitet eller passivitet (fx valg boksning, go-cart eller ridning og tennis) I forhold til særlige præferencer vedr. sygdom eller sundhed (fx at de vil klare det selv eller de umiddelbart går til læge). 40

41 Marginalitet opsummerende En samfundsmæssig tildelt position frem for noget valgt. Rammer nogle sociale grupper mere end andre, men positionen kan i princippet blive et vilkår for alle. Lav resistens og begrænset tidshorisont Lavt locus of control Kropsødelæggelse, rysteture, leverpauser, OD forsøg, vold, destruktiv og selvdestruktiv adfærd, ensomhed, hjertebanken, hovedpine, sygdomme, tidlig død Ikke kun socialt udsatte også få ressourcer af økonomisk, kulturel og boligmæssig art. Elendigheden er objektiveret i fysiske ting, tanker, venskabsrelationer mv. At vågne op morgen efter morgen i et kaotisk, rodet, lugtende og ødelagt hjem, hvor din position kommunikeres til dig!

42 Social ulighed og ulighed i sundhed Højt og lavt positionerede Sygelighed, fødselsvægt og medicin Livskvalitet, fysisk og psykisk udfoldelse og sundhedsadfærd Fysisk aktivitet, fedme og Boligforhold, gener og helbredsrisici Sygeforsikring» (SUSY, statistikbanken, SFI, AKF)

43 Forandringer stat, individ og sundhed

44 Fra: fælles kapitaler Fælles kapital - Basale artefakter, vejnet, kloakering og elforsyning samt institutionaliserede ordninger som fx statslig støtte til sundhedspleje og sygdomsbehandling, skole/børnehave/sociale ydelser. Professioner og viden (fx teorier om den menneskelige krop eller det fysiske miljø), medikamenter (fx vitaminer eller antibiotiske midler) og teknologi (fx måleredskaber eller røntgenapparater) Opbygget gennem kamp og investering af tidligere generationer

45 Nye sundheds-kapitaler bliver nødvendige Staten trækker sig 1980; stærk stat + Økonomisk, kulturel, social kapital Professionerne et værn om lighed.. Omsorg ; svækket stat + Individuel sundhedskapital Individet sat frit K. Larsen

46 Arbejdsmarkedet, ægteskabsmarkedet, behandlingsmarkedet og boligmarkedet ændrer sig tendens at den spisende, rygende, drikkende og dovne krop (KRAM) afvises når den søger job, ønsker en partner, vil have sundhedsforsikring eller en bolig

47 Hvorfor løbes, trænes, svedes, fedtsuges, spejles og vejes der?.. -distinktive praktikker Sundhedskropskapital som kan sælges på et marked Et krops - investeringsarbejde (indtag af mad og drikkevarer, autoriserede råd, spinning, fitness, opmærksomhed på indikatorer på kroppens værdi via BMI, kondital, puls, BT-måling og serumkolesterol, kirurgi..) som kan sælges på et Arbejdsmarked Boligmarked Ægteskabsmarked Bio-reproduktionsmarked donor... Larsen 2008, 2009 K. Larsen

48 Sundhedskapital Sundhedskapital forudsættes: at kunne aflæse og agere i sundhedsspillet med frit valg ordninger, intensiverede indlæggelsesforløb, overgange mellem sektorer, kræve sin ret, brug af internet... Læger og sygeplejersker forventer patienter selvaktive, klarer sig selv.. K. Larsen

49 Løsninger på ulighed i sundhed!!

50 De tre KODEORD: Moral Det er et PROBLEM en BELASTNING. Individualisering Det er DIG og DIN måde at leve, tænke og handle på Pædagogik-uddannelse VI tilbyder DIG en LØSNING på DIT, BELASTENDE PROBLEM: Antirygerkursus, antifedmekursus, selvudviklingskursus. Kristian Larsen SU Højskolen i Oslo November 2009

51 Moral Det er et PROBLEM en BELASTNING. Individualisering Det er DIG og DIN måde at leve, tænke og handle på Pædagogik-uddannelse VI tilbyder DIG en LØSNING på DIT, BELASTENDE PROBLEM: Antirygerkursus, antifedmekursus, selvudviklingskursus. Kristian Larsen SU Højskolen i Oslo November 2009

52 Moral Det er et PROBLEM en BELASTNING. Individualisering Det er DIG og DIN måde at leve, tænke og handle på Pædagogik-uddannelse VI tilbyder DIG en LØSNING på DIT, BELASTENDE PROBLEM: Antirygerkursus, antifedmekursus, selvudviklingskursus. Kristian Larsen

53 Det mest åbenlyse er det mest fortrængte Politik: At ordinere (ud fra epidemiologi) høj løn til de lavtlønnede havudsigt til dem der har baggårdsudsigt cirkulation i boligmassen, alle i livsforløb bor 5 til 10 år i henholdsvis et højt, mellem og lavt positioneret boligområde. Start fx i Søllerød, flyt dernæst med uret til København/Frederiksberg, siden til Ishøj og så videre. Det må kunne sættes i system!!» (Larsen og Brinkkjær 2009, Information) Kristian Larsen SU Højskolen i Oslo November 2009

54 A Nogle myter og sandheder!;» (fra Information ) "Vi vælger selv det sunde eller usunde liv?" Forkert. De vigtigste valg, som har betydning for sundheden, levetiden, livskvaliteten, sygdomsmønsteret osv. - dem tager du ikke selv. Du vælger ikke din mor, hendes land, hendes hudfarve, hendes sociale klasse. Det er også sjældent din egen skyld, at du bliver arbejdsløs eller syg. Kristian Larsen

55 B Nogle myter og sandheder! "Den privatiserede krop "Vi kan ikke vide hvordan det vil gå." Forkert. Kig i munden på gruppen af 65-årige danskere og du vil se effekter af årtiers delvis privatfinansiering. Af alle kroppens dele ser man bedst social klasse i munden dvs. antal og status af tænderne. Kristian Larsen SU eksklusion Højskolen K. i Oslo Larsen November HiO/DPU 2009

56 C Nogle myter og sandheder!; "Staten er stor og sikrer social lighed i sundhed." Forkert. Målt i antal ansatte i sundhedsvæsnet er staten uændret stor, men den skifter ham. Den sociale stat trækker sig og lader markedet styre. Kig på begreber om dokumentation, evaluering og skiftet fra patient (at have tålmodighed) over klient til kunde. Selv patienten ved, at hun belaster med kroner for en 'liggedag'. Kristian Larsen

57 D Nogle myter og sandheder!; "Det er billigere ved privatisering" Nej. Et billede af liberaliseringens økonomiske og sociale implikationer ses i USA. USA er et stort klinisk, blindt og delvis kontrolleret forsøg. I de nordiske lande anvender vi 8,4 til 8,6 pct. af bruttonationalproduktet på sundhedsudgifter. I USA anvendes 14,9 pct. og man er på vej mod 18,4 pct. i år 2013 (BIOSAM nr. 19, juni 2004). Privatisering forudsætter et dyrt lag af administratorer og jurister. Hver en ydelse beskrives og beregnes og efterfølgende skal behandler eller kunde sagsøges. Kristian Larsen LarsenMange ansiger SU af inklusion og

58 E Nogle myter og sandheder!; "Der føres (fag)politisk kamp på området." Ja og nej. De forskellige aktører er passiviseret af deres modsatrettede interessegrundlag fx lægernes og sygeplejerskernes fagforeninger. Markedet er overladt til empirikere, forvaltere og administratorer, og en politik som har sin stærkeste magt gennem at den blot forvalter og skjuler sine motiver. Måske også sin uvidenhed. Kristian Larsen

59 Politik må involvere diskussion af: Relationelle og ikke substans: -Internationale-nationale; relationer mellem (rige og fattige) regioner i Danmark, fordelings-, arbejdsmarkeds- og boligpolitik mv. -Staten: forandringer af velfærdsstaten statens og de professionelles roller og væremåder -Regionale-lokale: Arbejdspladser, boliger, uddannelser, kulturinstitutioner, logistik, transportmuligheder Marginale: Ikke kun socialt udsat.. Økonomi, penge.. At have råd til at rejse, opleve, spise.. Bolig, indretning.. At vågne op til ødelagt hjem, knuste vinduer.. Kultur og sociale.. Kultur og uddannelsesinstitutioner.. der matcher..

60 Tak for ordet

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Sundhed og sygdom. Ungdomsforskning:

Sundhed og sygdom. Ungdomsforskning: Ungdomsforskning: Sundhed og sygdom For unge og for mange andre er sundhed ikke længere en entydig størrelse, der kan defineres ved fraværet af sygdom. I stedet er sundhed blevet en relativ størrelse man

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Mænd og sundhed. Sundhedssyn. Fakta om mænd. Konkrete erfaringer

Mænd og sundhed. Sundhedssyn. Fakta om mænd. Konkrete erfaringer Mænd og sundhed Sundhedssyn Fakta om mænd Konkrete erfaringer Sundhedssyn WHO 1948 En tilstand af fuldstændig fysik, psykisk og social velbefindende - og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. WHO 1986

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling Ulf Lindow B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling - Etnisk europæer af svensk og polsk afstamning, dansker, sjællænder, forbruger, ægtemand, far (to sønner på 19 og 37), farfar (til endnu to drenge),

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere