Inklusionens og eksklusionens mange ansigter et kig på sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusionens og eksklusionens mange ansigter et kig på sundhed"

Transkript

1 Inklusionens og eksklusionens mange ansigter et kig på sundhed Studier af privilegerede og dis-priviligerede mellem økonomi, kultur, ting og venner. Ved Kristian Larsen, professor ved Høgskolen i Oslo.

2 Inklusion.. Alle vil inkludere.. Hvorfor er det så vanskeligt? Læring (+aflæring) og fællesskab (+marginalitet) i lokalsamfundet Kritiske bemærkninger Om magtrelationer Synlige og usynlige barrierer

3 Teori og empiri Teori Sociologiske perspektiver P. Bourdieu M. Foucault og N. Rose) Empiri; Interviewundersøgelser (delvis observation) 16 unge mennesker (14-17 år) Sjælland/Københavns området (Jensen, Larsen, Koudahl og Andsager 2007) 16 socialt marginale (ældre og yngre) på Langeland. (Larsen og Dahl 2010) SUSY datamaterialet, informanter selvrapporteret Egen konstruktion af data fra dette materiale (krydstabeller, selvrapporteret om sygdom, brug af sundhedsvæsenet, livsstile, venner, alternativ behandling..) Databaser og statistik mv. 3

4 Overvejelser Det sociologiske perspektivs bidrag Ydmyghed, det kunne være mig.. Ikke-moralsk, ikke-individ.. Fornuft i det u-fornuftige.. Lav position, livshistorie, kapitalmængde..

5 Lidt historie formning af det gode liv

6 Epoker, sygdom og behandling Behandlingssted og legitimering Terapeuter og sprog Biopolitik, styring af sundhed Klassifikatorisk medicin Indtil 1789 I hjemmet, familien Hævdvunden viden Familien, kloge koner Hverdagssprog Territorium og nation Præ-modernitet Sundhedspolitik generelt ift. fødselsrater, epidemier Klinisk medicin 1789 og frem I klinikken på hospitalet Erfaring, dokumentation Lægen, specifikke sundhedsprofession elle (læger, sygeplejersker mv.) Medicinsk sprog Befolkningen generelt Socialstat-velfærdsstat Sundhedspolitik mod befolkningen generelt via staten ift. sygdom og reproduktion Livets politik 2000 og frem På egenkroppen[2], i hjemmet og ambulant behandling Evidens Subjektet selv[3], somatiske eksperter (læger men også diverse livsstilsterapeuter mv.) Biologisk sprog Individer og kvalitet Faciliterende stat Livspolitik individuelt dvs. via individet, selvstyring af egen sundhed

7 Sundhed som et valg

8 livet og sundheden som et valg X: Jeg styrer selv, hvad jeg putter ind i min mund. Og ja, jeg er tvunget til at lave idræt heroppe i de to timer, vi har hver onsdag, (.. ) Men ellers styrer man det jo selv, hvad man putter i ind munden om du gider at være sund, eller om du ikke gider at være sund (ung efterskoleelev) () I: Er der noget i dit liv, du kunne tænke dig skulle være anderledes? H: Nej, det er der ikke. Hvis jeg kunne gøre mit liv om, så gjorde jeg det samme igen () Selvom jeg har været narkoman, siden jeg var 12 år gammel, så har jeg haft et godt liv. Rigtig mange gode oplevelser (ung i Rudkøbing)

9 Individ der vælger 1) Udgangspunktet de unges forståelser, at de er et individ. Et autonomt, selvkørende jeg, adskilt fra familie og øvrige omgivelser. 2) Et individ der mere eller mindre frit vælger sine egne handlinger: Handlinger ses som frembragt via et overblik over valgsituationer og disses mulige implikationer. Handlinger som resultatet af et bevidst valg 3) Et individ, der tænker. Antagelsen at der ligger kognitive og eksplicitte overvejelser bag hver enkelt handling. Henføres ofte til hvad den unge har lært i hjemmet eller i skolen. 4) Et individ, der er ansvarligt. Det er det enkelte individet, der med dets valg og bevidsthed står til ansvar for mislykkede eller succesfulde handlinger. Man er ikke bare, som det siges, sin egen lykkes smed, men også sin egen ulykkes årsag. Det gælder også på sundhedsområdet: Du er din egen sundheds smed og din usundheds årsag.» Larsen, Jensen og Koudahl 2010

10 Hvordan tænker vi om marginalitet?

11 Marginalitet/fattigdom som substans,» egenskab eller personliggjort Undersøge de marginaliserede (udstødte/fattige/sårbare), deres liv/dødelighed, deres boligforhold, deres vaner og opførsel osv. MEN savner at studere marginaliseringen dvs. de socialt velregulerede måder som inkluderer de inkluderede og ekskluderer de ekskluderede K. Larsen

12 En farlig cocktail Konstruktion af sygdom/sundhed; Videnskabelige konstruktioner; sociale medicin /epidemiologi Statslige, ministerielle konstruktioner, Perspektiv; Substans, udsatte, indikatorer på risiko, pato-genese udsatte borgere, marginaliserede, etniske minoriteter, kontanthjælpsmodtagere, eller arbejdsløse, genfejl Intervention; Risikogrupper, målgrupper, indsatsområder (fx fedme, alkohol, rygning og motion ) Professionel intervention (fx livsstilsbesøg, rygestopkurser, diætkurser og motionskurser, inkluderende pædagogik, inkluderende arbejdsplads, rummelige skole

13 Hvordan da.. Men studere: Faktuelle ressourcer: Hvordan er privilegier og forbandelser akkumuleret de facto ; i relationer mellem privilegerede og disprivilegerede (verdensdele, regioner, lande, landsdele, bydele, boligområder, hjem) + økonomi, kultur, sociale kapitaler (sundhedskapital!). Distribution af ressourcer: Hvordan de overdrages og distribueres privilegier og forbandelser indenfor (en generation til næste) og mellem sociale grupper dvs. social reproduktion dvs. i og mellem sociale grupper i et samfund. Hvordan overdrages privilegier og forbandelser (økonomisk, kulturelt, socialt og bolig/område) 13

14 Relationer og hierarkier mellem grupper.. Internationalt - nationalt Regionalt Rumligt - bydele Vidensmæssigt Institutionsmæssigt Sociale positioner Sygdomme.

15 Hierarkier samfundsniveau Bourdieu et.al Distinktion (1986)

16 KLarb. noter DPU pæd. sociologi - Deakin/viborg LarsenMange Viborg ansiger 08af inklusion og 16

17 17

18 Brug af sundhedsvæsnet Andel, der har været indlagt på hospital inden for de sidste 3 måneder Total De dårligst stillede Total Hjemløse Alkoholmisbrugere Sindslidende Stofmisbrugere Fattige Øvrige SUSY-2005 SUSY UDSAT

19 Andel med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred Total De dårligst stillede Total Hjemløse Alkoholmisbrugere Sindslidende Stofmisbrugere Fattige Øvrige SUSY-2005 SUSY UDSAT

20 Hierarkier lokalområder

21

22

23 Distinktioner fra femkanten Arbejdsidentitet: X: Jeg sætter mig på bænken en gang eller to om dagen og drikker et par øl og kigger ud over vandet () en gammel sømand, han skal jo se vand jo. () Det er en skamplet på byen, at de unge ikke gider at arbejde Hårdt og tungt arbejde: Arbejdede fra jeg var 14 år gammel og til jeg blev 64 år () Jeg er slidt ned af hårdt arbejde () tidligere kunne jeg løfte 125 kg og i dag må jeg ikke engang røre 45 kg.. (Mand fra femkanten) Distinktion med Rigtig øl: Her drikkes rigtige øl, som købes til fuld pris i kiosken og ikke dårlige og billige øl som de unge i byen blandt andet køber i Netto eller Fakta. Distinktion til unge tilflyttere: Her kommer også fine personer Afstandtagen til de unge narkomaner og tyveknægte

24 Relationer mellem marginale I: Hvad med her i Rudkøbing, er der også sådan nogle opdelinger der? L: Jamen, det er der da E: Der er dem, der drikker, og der er dem, der ta r et eller andet og så øh, er der dem, der er på piller og sprøjter. L: Jeg vil ikke have noget med dem at gøre () Jeg ryger ikke engang piber mand, hvad fa en skal jeg så have noget at gøre med sådan nogle vrag mand.

25 Hierarkier sundhedsfelt

26 Kristian Larsen LarsenMange SU Højskolen ansiger i Oslo November af inklusion 2009og

27 HiO, Højskolen i Oslo LarsenMange Kristian ansiger Larsen af inklusion og

28 Magt-stabilitet indbygget i mange niveauer Aktører; Medicinere/kirurger sygeplejersker social- og sundhedsassistenter ( hjælpe-plejere ) Institutioner sekundær primær sektor Patientgrupper relativt unge agenter relativt gamle Sygdomme akutte sygdomme/kan behandles kroniske/ikke behandles Kropsdele hjerte/hjerne (hjerteinfarkt-uskyldig) hud/lever (alkohol-stofmisbrug - selvforskyldt) Artefakter/teknologier skalpel/laser/lægemidler vaskeklude/håndklæde Viden-uddannelse videnskab/evidens erfaring/rutine» Larsen 2008

29 Position, artefakt Hvilken type aktivitet Hvilket artefakt Hvilket medikament i forhold til smerte / forebyggelse Relation til barn Læge obstetriker gynækolog - børnelæge Kompliceret fødsel Operativ forløsning Kejsersnit Sædestilling Højteknologi / Sugekop/ fødselstang / skalpel Vaginalt spekulum Infusionssæt Dilatator Genoplivningsbord Lægejournal Fuld narkose / Rygmarvsbedøvelse / Maske Morfin i vene Redde liv Fokus på ilt / hjertelyd / hoftefejl Jordemor Normalt forløb Naturlig - alternativ holistisk forløsning Vejrtrækningsøvelser Hovedstilling Mellem og lavteknologi / CTG-måling Træstetoskop Nål og tråd / Afføringsmiddel Fødejournal Lattergas Musik / varmt vand / Livmorsammentrækkende middel Morfin i muskel Rolige omgivelser Mor-barn perspektiv Apgar-score Helhed og proces Fokus på fødestilling / hudfarve / marginalitet barneskrig mange ansigter K. K. Larsen LarsenMange Metropol ansiger sep. af 2010 inklusion og Social- sundhedsassistent Medhjælper ved fødsel Sætter frem Rydder op Lavteknologi Sæbe / badeolie / håndklæde Vaskebalje / ble Modermælk / erstatningsmælk Amme skema Sprit til navlesnor Bade barn Skifte ble Undervise mor Hjælper med amning

30 Hvordan med sundheden og valgene.. Ikke kun valg Men også valg Identitet gennem distinktion At være er at være forskellig fra..

31 Vaner og husråd overdrages "Altså jeg spiser mange klementiner om vinteren, fordi det, siger min mor, er godt mod forkølelse og sådan noget. Det er bare noget, jeg er blevet vant til, at man spiser en masse klementiner op til jul." (Anders) Når vi havde ondt i halsen, så var det altid noget med, at vi skulle have noget varmt at drikke, te med noget honning fx Vi tog også vitaminpiller og sådan noget for at forebygge.

32 Højt positionerede og mad Mine forældre køber kun økologisk mad, så vi lever så sundt som muligt. ( ) Der er salat hver aften, til hvert måltid. (Camilla) Min far går meget ind for økologi ( ) Han køber økologisk mælk og appelsiner og sådan noget. Det går han meget ind for. (Charlotte) Jeg er blevet opdraget med, at økologisk var det rigtige, ikk. (Markus)

33 Distinktion blandt dominerende grupper At adskille sig fx gennem at have særlige og distinktive feriepræferencer altid sommerferie i Grækenland og vinterferie i Schweiz, sommerhus på Bornholm eller kostvaner (økologisk mad og altid grønt salat til maden). Dvs. sejlbåd og vandreture til forskel fra motorbåd og krydstogt Dvs. fine og delikate retter til forskel fra ødsle og dyre retter Et ikke-ryger ideal til forskel fra ryger 33

34 Lavt positionerede og sundhed I: Hvad, hvis jeg siger ordet sundhed, hvad kommer du så til at tænke på? H: Ha! Det er ikke noget jeg går op i. I: Det er ikke noget du går op i? H: Nej, tænker og tænker på, altså, om man er sund eller ikke sund. Hvis jeg gjorde det, så havde jeg nok ikke røget I: Har du nogle sunde vaner H: Sunde vaner? Det var sgu svært. Hvad fanden skulle det være? Jeg tror sgu nok de meste af dem, de er usunde I: Og hvad er det for nogle, hvis du skulle nævne nogle usunde vaner H: Ja, jeg ryger, og jeg ryger hash, og en gang imellem tager jeg en øl, og jo, det er ikke helt sundt alt det der

35 Lavt positionerede og sundhed Hvis du skal nævne tre ting som gør dig glad i hverdagen hvad skulle det være? I: 3 ting.. Det skulle nok være vennerne, min kæreste og så skulle det være smøgerne.. Hvis du skal nævne tre ting som gør dig glad i hverdagen hvad skulle det være? U: Øl, øl og øl, tre gange øl..

36 Kost og rationalitet Ved sparsomme økonomiske eksistensbetingelser er præferencer for mad relateret til; det skal fylde, der skal være mad nok, det må være billigt og økonomisk energi og at alle munde skal mættes. 36

37 Hvad med social kapital og sundhed?

38 Social kapital i forhold til sygdom Højt positionerede trækker på højt positionerede sundhedsprofessionelle Lavt positionerede trækker på lavt positionerede sundhedsprofessionelle De økonomisk og kulturelt privilegerede er også socialt privilegerede når det angår sundhed og sygdom. Nogle har familie, naboer og venner der er 1 læger og tandlæger, andre kan referere til Hvis der var sygdom, så ringede vi til morfar, fordi han var læge. Min mor var opvokset hos en læge, så hun kendte til alt og alle og vidste, hvad hun skulle gøre, hvis hun oplevede noget af det. Det var meget, meget sjældent.() Vi har aldrig trukket på nogen ud over min morfar, ikke hvad jeg har oplevet 2 sygeplejersker og fysioterapeuter 3 hjemmehjælpere som del af deres sociale kapital B: Min mors søster er tidligere hjemmehjælper nu. K: Hvem har du mest tillid til, når du bliver syg? B: Min mor. Og min mormor. Jeg ringer tit til min mor, når jeg bliver syg, og spørger, hvad jeg skal gøre. () Min mormor hun har bare stor erfaring med alt, fordi hun har haft så mange børn og har hjulpet så mange mennesker. 38

39 Det gode liv Overordnet set mener de marginale, at de har et godt liv Det gode liv er relateret til de nære ting/personer Venner/familie Kæledyr Omsorg for andre Naturen Musik Usundheder (kaloriefyldte madvaner, rygning og alkohol) Ingen eller få referencer til arbejds-, uddannelses- og et bredere kulturmarked

40 Opsummerende Praktikgenese og sundhed En praktisk sans adækvat med social position er styrende: I forhold til uddannelsesvalg (fx efterskole, linje på efterskolen, fravælge folkeskolen eller gymnasiet) I forhold til præferencer for særlige drikke eller spisevaner (fx tung, fyldig, mættende og fed mad eller økologisk og grønt til alle måltider) I forhold til fysisk aktivitet eller passivitet (fx valg boksning, go-cart eller ridning og tennis) I forhold til særlige præferencer vedr. sygdom eller sundhed (fx at de vil klare det selv eller de umiddelbart går til læge). 40

41 Marginalitet opsummerende En samfundsmæssig tildelt position frem for noget valgt. Rammer nogle sociale grupper mere end andre, men positionen kan i princippet blive et vilkår for alle. Lav resistens og begrænset tidshorisont Lavt locus of control Kropsødelæggelse, rysteture, leverpauser, OD forsøg, vold, destruktiv og selvdestruktiv adfærd, ensomhed, hjertebanken, hovedpine, sygdomme, tidlig død Ikke kun socialt udsatte også få ressourcer af økonomisk, kulturel og boligmæssig art. Elendigheden er objektiveret i fysiske ting, tanker, venskabsrelationer mv. At vågne op morgen efter morgen i et kaotisk, rodet, lugtende og ødelagt hjem, hvor din position kommunikeres til dig!

42 Social ulighed og ulighed i sundhed Højt og lavt positionerede Sygelighed, fødselsvægt og medicin Livskvalitet, fysisk og psykisk udfoldelse og sundhedsadfærd Fysisk aktivitet, fedme og Boligforhold, gener og helbredsrisici Sygeforsikring» (SUSY, statistikbanken, SFI, AKF)

43 Forandringer stat, individ og sundhed

44 Fra: fælles kapitaler Fælles kapital - Basale artefakter, vejnet, kloakering og elforsyning samt institutionaliserede ordninger som fx statslig støtte til sundhedspleje og sygdomsbehandling, skole/børnehave/sociale ydelser. Professioner og viden (fx teorier om den menneskelige krop eller det fysiske miljø), medikamenter (fx vitaminer eller antibiotiske midler) og teknologi (fx måleredskaber eller røntgenapparater) Opbygget gennem kamp og investering af tidligere generationer

45 Nye sundheds-kapitaler bliver nødvendige Staten trækker sig 1980; stærk stat + Økonomisk, kulturel, social kapital Professionerne et værn om lighed.. Omsorg ; svækket stat + Individuel sundhedskapital Individet sat frit K. Larsen

46 Arbejdsmarkedet, ægteskabsmarkedet, behandlingsmarkedet og boligmarkedet ændrer sig tendens at den spisende, rygende, drikkende og dovne krop (KRAM) afvises når den søger job, ønsker en partner, vil have sundhedsforsikring eller en bolig

47 Hvorfor løbes, trænes, svedes, fedtsuges, spejles og vejes der?.. -distinktive praktikker Sundhedskropskapital som kan sælges på et marked Et krops - investeringsarbejde (indtag af mad og drikkevarer, autoriserede råd, spinning, fitness, opmærksomhed på indikatorer på kroppens værdi via BMI, kondital, puls, BT-måling og serumkolesterol, kirurgi..) som kan sælges på et Arbejdsmarked Boligmarked Ægteskabsmarked Bio-reproduktionsmarked donor... Larsen 2008, 2009 K. Larsen

48 Sundhedskapital Sundhedskapital forudsættes: at kunne aflæse og agere i sundhedsspillet med frit valg ordninger, intensiverede indlæggelsesforløb, overgange mellem sektorer, kræve sin ret, brug af internet... Læger og sygeplejersker forventer patienter selvaktive, klarer sig selv.. K. Larsen

49 Løsninger på ulighed i sundhed!!

50 De tre KODEORD: Moral Det er et PROBLEM en BELASTNING. Individualisering Det er DIG og DIN måde at leve, tænke og handle på Pædagogik-uddannelse VI tilbyder DIG en LØSNING på DIT, BELASTENDE PROBLEM: Antirygerkursus, antifedmekursus, selvudviklingskursus. Kristian Larsen SU Højskolen i Oslo November 2009

51 Moral Det er et PROBLEM en BELASTNING. Individualisering Det er DIG og DIN måde at leve, tænke og handle på Pædagogik-uddannelse VI tilbyder DIG en LØSNING på DIT, BELASTENDE PROBLEM: Antirygerkursus, antifedmekursus, selvudviklingskursus. Kristian Larsen SU Højskolen i Oslo November 2009

52 Moral Det er et PROBLEM en BELASTNING. Individualisering Det er DIG og DIN måde at leve, tænke og handle på Pædagogik-uddannelse VI tilbyder DIG en LØSNING på DIT, BELASTENDE PROBLEM: Antirygerkursus, antifedmekursus, selvudviklingskursus. Kristian Larsen

53 Det mest åbenlyse er det mest fortrængte Politik: At ordinere (ud fra epidemiologi) høj løn til de lavtlønnede havudsigt til dem der har baggårdsudsigt cirkulation i boligmassen, alle i livsforløb bor 5 til 10 år i henholdsvis et højt, mellem og lavt positioneret boligområde. Start fx i Søllerød, flyt dernæst med uret til København/Frederiksberg, siden til Ishøj og så videre. Det må kunne sættes i system!!» (Larsen og Brinkkjær 2009, Information) Kristian Larsen SU Højskolen i Oslo November 2009

54 A Nogle myter og sandheder!;» (fra Information ) "Vi vælger selv det sunde eller usunde liv?" Forkert. De vigtigste valg, som har betydning for sundheden, levetiden, livskvaliteten, sygdomsmønsteret osv. - dem tager du ikke selv. Du vælger ikke din mor, hendes land, hendes hudfarve, hendes sociale klasse. Det er også sjældent din egen skyld, at du bliver arbejdsløs eller syg. Kristian Larsen

55 B Nogle myter og sandheder! "Den privatiserede krop "Vi kan ikke vide hvordan det vil gå." Forkert. Kig i munden på gruppen af 65-årige danskere og du vil se effekter af årtiers delvis privatfinansiering. Af alle kroppens dele ser man bedst social klasse i munden dvs. antal og status af tænderne. Kristian Larsen SU eksklusion Højskolen K. i Oslo Larsen November HiO/DPU 2009

56 C Nogle myter og sandheder!; "Staten er stor og sikrer social lighed i sundhed." Forkert. Målt i antal ansatte i sundhedsvæsnet er staten uændret stor, men den skifter ham. Den sociale stat trækker sig og lader markedet styre. Kig på begreber om dokumentation, evaluering og skiftet fra patient (at have tålmodighed) over klient til kunde. Selv patienten ved, at hun belaster med kroner for en 'liggedag'. Kristian Larsen

57 D Nogle myter og sandheder!; "Det er billigere ved privatisering" Nej. Et billede af liberaliseringens økonomiske og sociale implikationer ses i USA. USA er et stort klinisk, blindt og delvis kontrolleret forsøg. I de nordiske lande anvender vi 8,4 til 8,6 pct. af bruttonationalproduktet på sundhedsudgifter. I USA anvendes 14,9 pct. og man er på vej mod 18,4 pct. i år 2013 (BIOSAM nr. 19, juni 2004). Privatisering forudsætter et dyrt lag af administratorer og jurister. Hver en ydelse beskrives og beregnes og efterfølgende skal behandler eller kunde sagsøges. Kristian Larsen LarsenMange ansiger SU af inklusion og

58 E Nogle myter og sandheder!; "Der føres (fag)politisk kamp på området." Ja og nej. De forskellige aktører er passiviseret af deres modsatrettede interessegrundlag fx lægernes og sygeplejerskernes fagforeninger. Markedet er overladt til empirikere, forvaltere og administratorer, og en politik som har sin stærkeste magt gennem at den blot forvalter og skjuler sine motiver. Måske også sin uvidenhed. Kristian Larsen

59 Politik må involvere diskussion af: Relationelle og ikke substans: -Internationale-nationale; relationer mellem (rige og fattige) regioner i Danmark, fordelings-, arbejdsmarkeds- og boligpolitik mv. -Staten: forandringer af velfærdsstaten statens og de professionelles roller og væremåder -Regionale-lokale: Arbejdspladser, boliger, uddannelser, kulturinstitutioner, logistik, transportmuligheder Marginale: Ikke kun socialt udsat.. Økonomi, penge.. At have råd til at rejse, opleve, spise.. Bolig, indretning.. At vågne op til ødelagt hjem, knuste vinduer.. Kultur og sociale.. Kultur og uddannelsesinstitutioner.. der matcher..

60 Tak for ordet

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Stinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University

Stinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University Stinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University Stinne.Glasdam@med.lu.se Kunstner Berit Othman www.berit-othman.dk 1 Definition af social praktik: Nogen gør noget med nogen i en bestemt sammenhæng

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Bilag 3 Interviewguide

Bilag 3 Interviewguide Bilag 3 Interviewguide Vi har udformet to interviewguides en guide til interview af en person og en guide til interview af en fokusgruppe. Begge guides er inspireret af Kristian Larsen, Bente Jensen og

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Når kulturer mødes Interkulturel kommunikation

Når kulturer mødes Interkulturel kommunikation Når kulturer mødes Interkulturel kommunikation Nadia El-Gendi Seniorkonsulent Mail: neg@cabiweb.dk Mobilnr. 50 82 51 28 Side 2 Program Målgruppen Hvorfor er det vigtigt at have fokus på kultur? Hvad er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 At ændre livsstil er svært..men ikke umuligt Kompetancer Kost Ressourcer Rygning Anerkendelse Alkohol Meningsfuldhed Motion Livsmod

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 2. Hvor gammel er du? 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 3. Hvilken klasse går du i? 8. 9. 10. 11. 4: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Udsat i børnehavens hverdag

Udsat i børnehavens hverdag Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer

Læs mere

HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015?

HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015? HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015? 1. Du er: D P Alle D P Alle 52,6 47,4 100,0 2. Hvilken klasse går du i? 9. klasse 18 18 36 39,1 40,0 39,6 10. klasse 32 27 59 69,6 60,0 64,8 3. Du bor sammen

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere