Grøn dannelse: Kunsten, det gode liv og det bæredygtige samfund

Transkript

1 Grøn dannelse: Kunsten, det gode liv og det bæredygtige samfund Rapport fra projekt på Vestjyllands Højskole i 2014 Else Mathiassen og Rane Baadsgaard Lange

2 Indhold 1 Indledning Projektets formål og rationale Vision Baggrund Pilot-projektet succeskriterier Strategi og proces Projektorganisation Samarbejdspartnere Resultater Delmål 1: Ny kommunikation Delmål 2: Performances og samtalearrangementer Delmål 3: Formidling Mere grøn dannelse kunsten at sætte dagsordenen... 7 Bilag 1: Drejebog til Grøn dannelse og fremtidens gode liv... 9 Bilag 1: Drejebog til Grøn dannelse og fremtidens gode liv Bilag 3 Links til videodokumentation og essay... 15

3 1 Indledning Bæredygtighed er vor tids største udfordring. Der er brug for at nytænke vores politiske og økonomiske systemer og finde nye veje mod et mere grønt samfund. Denne omstilling kræver en øget fokus på bæredygtig og social innovation, ansvarlig produktion, demokratisk deltagelse, kreativ aktivisme og grøn dannelse af fremtidens borgere. Dette kan vi kun opnå ved at samarbejde og kommunikere på tværs af eksisterende grænser, hvilket er omdrejningspunktet for projektet Kunsten, det gode liv og det bæredygtige samfund. I den nuværende samfundsmæssige kontekst at udvikle et sprog for dannelsens grønne og bæredygtige retning. Kunsten og kroppen er blandt de stærkeste redskaber vi har til at skabe kontakt mellem mennesker, provokere og motivere til eftertanke, dialog og handling, og kunsten kan, når den er bedst, åbne vinduer til at tænke fremtiden på ny. Samtidig har den grønne omstilling brug for levende og positive visioner af det gode og bæredygtige liv, ellers vil de forandringer vi står overfor medføre et tab af trivsel, livskvalitet og ikke mindst motivation for forandring. Endelig er det nødvendigt at vise, at det rent faktisk er muligt for den enkelte at gøre en forskel gennem et deltagende medborgerskab, der understøtter fælles handling og engagement i den grønne omstilling. Grundidéen for projektet er derfor med afsæt i den historisk-poetiske tradition i højskolen, livsoplysningen og den demokratiske dannelse at skabe et samarbejde mellem udøvende kunstnere, højskolefolk, forskere og civilsamfundsaktivister. Vores ønske kan skyde en kile ind i det omgivende samfund for at sætte en dagsorden, der ikke er til at skubbe ind under tæppet. Projektet er derfor både en del af en langsigtet strategi for at udvikle skolens arbejde med grøn dannelse og højskolernes position som omstillingsfyrtårne i det danske samfund. 2 Projektets formål og rationale 2.1 Vision Vi ønsker med projektet at bruge højskolens traditionelle styrke indenfor de kreative fag til at sætte den grønne omstilling på dagsordenen i det danske samfund. Formålet er gennem kunstneriske virkemidler og involverende samtaleformer at skabe en levende, rørende og kropslig kommunikation omkring bæredygtighed, der kan gøre grøn omstilling til en positiv nødvendighed frem for en sur pligt. Formålet er: I samarbejde mellem højskolens undervisere og udøvende kunstnere at udvikle en kommunikationsform, der kan bygge bro mellem kunsten, kreativiteten og den grønne omstilling og give de positive visioner krop, At præsentere en performance for offentligheden og afholde debatmøder/workshops på hhv. Folkemødet på Bornholm og Kulturmødet på Mors. At dokumentere den kunstneriske produktion og debatmøder/workshops og formidle dette projekts resultater til andre højskoler og den bredere offentlighed

4 I samarbejde mellem højskolens undervisere, udøvende kunstnere, grønne ildsjæle og forskere at starte en offentlig samtale om grøn dannelse og fremtidens gode liv Visionen for Kunsten, det gode liv og det bæredygtige samfund er samtidig at styrke højskolernes position på det politiske landkort som folkelige sparringspartnere for beslutningstagerne, aktivister og folkeoplysere, der bidrager aktivt til at skabe et mere bæredygtigt samfund. Håbet er, at det på sigt bliver muligt at samle samarbejdspartnere fra universiteterne, de grønne organisationer, kunstnere og kulturpersonligheder, samt andre højskoler til en seminarrække eller et netværk, som skal forsøge at sætte ord og handling på den grønne dannelse og skabe en samlet bevægelse i retning af en bæredygtighedens pædagogik på et grundtvigiansk fundament. En bevilling på kr. fra Folkehøjskolernes Forsøgs- og Udviklingsmidler gjorde det muligt i 2014 at gennemføre projektet. Denne rapport beskriver resultaterne og sætter retningen for det fremadrettede arbejde med grøn dannelse i højskolebevægelsen. 2.2 Baggrund Vestjyllands Højskole har udviklet sig til et fyrtårn for grøn omstilling i Vestjylland og indenfor højskoleverdenen. Skolen har i mere end 10 år arbejdet målrettet på at skabe undervisningstilbud og demonstrationsprojekter indenfor økologi og bæredygtighed. Eleverne har mulighed for at vælge fagene Økologisk iværksætteri, der orienterer sig mod bæredygtig og social innovation og Kokkeri, som med fokus på mad som kunst foregår i skolens økologiske køkken. Højskolen har investeret i en vindmølle, solfangeranlæg og jordvarme, hvilket gør driften CO2-neutral. På de tilstødende jorde er anlagt en økologisk forsøgshave, der drives af frivillige fra lokalområdet og som er en aktiv del af skolens undervisning. Højskolen indgår desuden i et nordisk folkehøjskolenetværk (hvor også Nordfyns Højskole er medlem) omkring grøn omstilling og flere EU-projekter omkring bæredygtig fødevareproduktion og sundhed, som retter sig mod kommunale institutioner og lokalsamfund. Resultatet er, at kursisterne eksponeres for en mere bæredygtig livstil fra det øjeblik, de træder ind gennem døren til højskolen, hvad end de vælger at følge økologi-fagene eller skolens brede vifte af æstetiske fag (dans, kunst, design, musik, etc.). Den bæredygtige tanke er blevet et fundament for skolens praksis og eleverne kreative udfoldelse. Netop koblingen mellem det æstetiske, kreative og bæredygtige er en vigtig del af skolens forsøg på at koble højskolens grundtvigianske arvegods til bæredygtighedsdagsordnen og skabe en grøn dannelse. Vi forsøger at skabe en positiv vision frem for at tale om dommedagsprofetier. Vi fokuserer på at skabe et levende praksisfelt frem for blot at tale om det. Vi vil skabe handlingsduelige elever, der kan tage fremtidens udfordring på sig. Dette gør bæredygtighed sjovt, smagfuldt og interessant for kursisterne at fordybe sig i. Vi oplever, at det giver eleverne en substantiel grøn ballast og pirrer deres nysgerrighed for feltet. Vestjyllands Højskole har gennem en årrække ønsket at give undervisningen en stærkere politisk kant og styrke retningen mod deltagende medborgerskab, samt styrke forståelsen for, at kunst og kreativitet rummer væsentlige potentialer for at bidrage til den grønne omstilling.

5 Projektet skal styrke højskolens stemme i samfundsdebatten og bidrage til at flytte hjerter mod den grønne omstilling. Ved at forbinde kreativitet, kunst og bæredygtighed i en mere poetisk ramme, der kan røre mennesker i både krop, sind og hjerte for at skabe en positiv vision omkring grøn omstilling. I en forstand bygger projektet på en lang tradition for kreativ aktivisme i miljøbevægelsen. Men med projektet vil vi koble aktivismen med det grundtvigianske fokus på historisk og poetisk dannelse for at finde frem til en ny og fordybet måde at kommunikere på. - En måde der både giver tilskuere en bevægende oplevelse, der motiverer til handling, samt udvider rammen for, hvordan højskolen kan bringe sine kvaliteter i spil i forhold til den aktuelle bæredygtighedsudfordring. På længere sigt skal projektet altså styrke højskolen som platform for en folkeoplysning centreret på grøn omstilling, kreativ udfoldelse, aktivt medborgerskab og demokratisk dannelse af både individet og fællesskabet. Den grønne omstilling kalder på aktiv samfundsdannelse, hvilket højskolen er vel rustet til gennem sin stærke folkelige forankring og historisk-kulturelle rolle som dannelsesinstitution i det danske samfund. 2.3 Pilot-projektet succeskriterier I relation til projektets overordnede mål blev der af ledelsen på Vestjyllands Højskole opstillet fire succeskriterier for projektet, som omfatter: Kommunikation: At projektet forbinder kreative og kunstneriske kompetencer hos gæstekunstnere med udfordringer knyttet til den grønne omstilling i produkter (performances, danseforestilling, events etc.) Synlighed: At projektets produkter skaber dialog på Folkemødet og Kulturmødet omkring grøn omstilling (fx i form af mediedækning og samtaler med tilskuere omkring produkterne) Formidling: At projektets resultater formidles til andre højskoler, Vestjyllands Højskoles nye kursister og omverdenen, fx via hjemmesider, workshops eller undervisning på vinterskolen. Folkemødet og Kulturmødet: At projektets produkter og grundtanker præsenteres og debatteres med de andre højskolelærere og -elever der deltager på Folkemødet, fx gennem dialoger, performance og workshops. 3 Strategi og proces 3.1 Projektorganisation Forstander Else Mathiassen og faglæreren i økologisk iværksætteri forestod projektledelsen i fællesskab, således at forstanderen var hovedansvarlig for de kunstneriske performances og faglæreren for samtalearrangementerne, formidlingsopgaverne og afrapportering. 3.2 Samarbejdspartnere I løbet af foråret 2014 fandt projektledelsen frem til de relevante samarbejdspartnere for højskolen: Kunstneriske performances

6 Forstanderen identificerede fem kunstnere i sit netværk, som har været involveret i projektets performances: Birgit Løkke (musiker), Jakob Skyggebjerg, (forfatter, rapper og tidligere elev på Vestjyllands Højskole) samt danserne Nanna Stigsdatter Mathiassen, Sigrid Stigsdatter Mathiassen og Olivia Riviere. Samtalearrangementer Faglæreren identificerede en række forskere og civilsamfundsaktivister i sit netværk, som blev inddraget i konceptudviklingen og /eller deltog i afviklingen af samtalearrangementerne: Andreas Lloyd (Borgerlyst og Københavns Fødevarefællesskab), Simon Elsborg Nygaard (Aarhus Universitet), Sandra Willumsen (Praktisk Økologi), Steen Folmer (Civilsamfundsaktivist på Mors). De øvrige samarbejdspartnere omkring projektets aktiviteter var FFD (Den Store Scene på Folkemødet), Alternativet (telt på Folkemødet) og Kulturmødet på Mors. Efterfølgende formidling Birgit Løkke, Andreas Lloyd og Lone Nyhuus (journalist) bidrog endvidere til udarbejdelsen et kronikforslag om grøn dannelse. Kan læses på vestjyllandshøjskole.dk 4 Resultater 4.1 Delmål 1: Ny kommunikation De involverede kunsterne udviklede i samarbejde med forstanderen to performances med afsæt i spændingsfeltet mellem natur, vækst, tempo, klimaforandringer, individuelt og politisk ansvar og ansvarsløshed. Formen blev hhv. en kombination af dans og musik (Birgit Løkke, Nanna og Sigrid Mathiassen, Olivia Riviere), samt en video med spoken word (Jakob Skyggebjerg). Civilsamfundsaktivisterne og forskeren udviklede sammen med faglæreren konceptet for samtalearrangementerne, der tog afsæt i en involverende form, hvor borgernes egne erfaringer, holdninger, håb og drømme var afsættet, hvilket blev suppleret med faglige indlæg fra samarbejdspartnerne og på Folkemødet en politisk samtale med politikere (se bilag med drejebøger over arrangementerne). Hensigten var at integrere de to samtalekonceptet og performances, hvilket var muligt på Kulturmødet, men ikke på Folkemødet. I det sidste tilfælde var det tydeligt, at den ordløse kommunikation var fremmed for Folkemødets publikum, der dog syntes at blive berørt af performancen. 4.2 Delmål 2: Performances og samtalearrangementer Følgende aktiviteter er blevet afviklet under projektet: kl : Grøn dannelse en sanselig omstilling Den store Scene, Folkemødet Deltagere: Birgit Løkke, Nanna Stigsdatter Mathiassen, Olivia Riviere, Else Mathiassen

7 kl : Grøn dannelse og fremtidens gode liv Alternativets Telt, Folkemødet Deltagere: Birgit Lykke, Sandra Willumsen, Simon Elsborg Nygaard, Ib Foder (Alternativet), Niels Christian Selschau-Mark (Konservative), Rane Baadsgaard Lange (facilitator) kl. 9-11: Grøn dannelse - En oplevelsessamtale Kulturmødet på Mors Deltagere: Birgit Løkke, Nanna Stigsdatter Mathiassen, Sigrid Stigsdatter Mathiassen, Else Mathiassen, Sten Folmer, Simon Elsborg Nygaard, Rane Baadsgaard Lange (facilitator). 4.3 Delmål 3: Formidling Projektets aktiviteter var i sig selv formidlingsrettede (offentlige performances og debatarrangementer). Derudover er videoer fra Folkemødets Store Scene, arrangementet på Kulturmødet på Mors, samt Jakob Skyggebjergs video-performance tilgængelig på Vestjyllands Højskoles hjemmeside. Det sidste ben i formidlingsindsatsen var formuleringen af en kronik om grøn dannelse sammen med projektets samarbejdspartnere. Det viste sig i praksis at være vanskeligt at spænde over de mange forskellige perspektiver, som projektet forsøgte at integrere, i en samlet fremstilling omkring grøn dannelse. Dette betød, sammen med et stort arbejdspres for faglæreren, at skriveprocessen først blev afsluttet i foråret Efterfølgende er det ikke lykkedes at få et dagblad til at trykke kronikken, hvorfor den nu er lagt som et essay på højskolens hjemmeside. Delmål 4 diskuteres i rapportens konklusion kunsten at sætte en dagsorden. 5 Mere grøn dannelse kunsten at sætte dagsordenen Projektet Grøn dannelse kunsten, det gode liv og det bæredygtige samfund har været med til at synliggøre højskolernes arbejde med grøn dannelse på Folkemødet og Kulturmødet. På den måde har projektet været et udstillingsvindue til den bredere offentlighed, som er blevet præsenteret for en mere kropslig og kreativ kommunikationsform, samt inviteret til en mere jordnær og sanselig dialog omkring den grønne omstilling. I alle tilfælde har projektledelsen modtaget positiv feedback fra deltagerne, der fortæller, at de både er blevet berørt af og forundret over både samtalerne, oplæg og performances. Projektets målsætning om at sætte en dagsorden for den bredere offentlighed har dog også mødt nogen modstand. På Folkemødet var det vanskeligt at få politikere til at deltage i samtalen i Alternativets telt, ligesom det ikke har været muligt at få optaget kronikken i en landsdækkende avis. Dette kan muligvis forklares med, at grøn dannelse nok drøftes livligt i faglige miljøer og civilsamfundet, men endnu ikke har den store politiske bevågenhed. Den samme udfordring gjorde sig gældende da Vestjyllands Højskole på Folkemødet i 2015 arrangerede et debatmøde om grøn dannelse i Højskolernes Folkekøkken. Fra politisk

8 side var der midt i en valgkamp ingen interesse i at diskutere grøn dannelse og når grøn dannelse er overskriften på arrangementerne tiltrækker det primært de allerede frelste. Fremadrettet vil det derfor være mere hensigtsmæssigt at flette tankerne om grøn dannelse ind i en større uddannelsespolitisk diskussion, der kan få landets politiske ledelse, erhvervslivet og andre centrale aktører i tale. Når det gælder projektets evne til at sætte en dagsorden for højskolebevægelsen er resultatet bedre. Ikke så meget som konsekvens af selve arrangementerne på Folkemødet og Kulturmødet, som, men undtagelse af den Store Scene, foregik udenfor de rammer, hvor højskolefolk flest bevæger sig. Til gengæld har det netværk faglæreren fik adgang til gennem projektets samarbejdspartnere været katalysator for det udviklingsprojekt, der med støtte fra FFD s udviklingsmidler er ved at blive søsat af Jyderup, Brandbjerg og Vestjyllands Højskole i samarbejde med Noah. Dette netværksprojekt har igen skubbet FFD på banen, så der nu syntes at være et større momentum og fælles interesse for at styrke højskolernes arbejde med grøn omstilling. Den ydre profilering af højskolernes arbejde med bæredygtighed og grøn dannelse overfor beslutningstagere og potentielle elever, en eksplicitering af hvad grøn dannelse (i al sin mangfoldighed) er som pædagogisk praksis, hjælp og videndeling omkring grønnere drift på højskolerne, samt højskolernes evne til at være inspirator og katalysator for omstilling i lokalsamfundet bør derfor være centrale elementer i det nye netværksprojekt der om muligt kan løfte dagsordenen omkring grøn dannelse i den bredere offentlighed.

9 Bilag 1: Drejebog til Grøn dannelse og fremtidens gode liv på Folkemødet 14. juni 2014 kl. 15:30-17:00 i Alternativets Telt, Indermolen, Allinge Havn (Folkemødet) Resumé: Hvordan vi kan røre mennesker i hjertet så det bliver meningsfuldt for os at slå ind på vejen mod et mere bæredygtigt samfund? Det er kernespørgsmålet når Alternativet og Vestjyllands Højskole inviterer til en politisk samtale mellem forskere, kunstnere, politikere og aktivister om grøn dannelse. Beskrivelse: N.F.S. Grundtvig levede i en brydningstid. Hans folkeoplysning handlede om at klæde bønderne på til at blive medborgere i det spæde danske demokrati og han satte dannelse af det hele menneske på dagsordenen. Nutidens udfordringer kalder på begge dele, men nu med grønt fortegn. At kalde dannelsen grøn inviterer til dialog om hvordan det gode, bæredygtige liv ser ud og hvilke værdier, kompetencer og egenskaber, der skal have opmærksomhed i uddannelsesinstitutionerne. Hvordan gør vi den grønne omstilling til noget meningsfuldt og berigende for det enkelte menneske og hvordan skaber vi handlingsduelige medborgere? I denne politiske samtale vil vi gennem dialog, debat og oplæg undersøge hvad grøn dannelse egentlig er gjort af og hvad skal der til, for at vi kan skabe fælles remtræk til virkeligheden? Kan og vil uddannelsesinstitutionerne, politikere, civilsamfund og virksomheder påtage sig at udvikle en bæredygtighedens pædagogik? Deltagere: Debattører Birgit Løkke Larsen, musiker Simon Elsborg Nygaard, phd-stipendiat, Aarhus Universitet Sandra Willumsen, projektleder, Praktisk Økologi Politiker Niels Christian Selschau-Mark, Folketingskandidat for Konservative Ib Foder, medlem af Alternativets bestyrelse Facilitator Rane Baadsgaard Lange, højskolelærer, Vestjyllands Højskole Program: Velkomst v/alternativet Introduktion om grøn dannelse og rammesætning af arrangementet v/rane Baadsgaard Lange Grøn dannelse: Morten Albæks udfordring til højskolen dannelse er højskolens hjemmebane, nu

10 med grønt fortegn, dvs. til støtte for grøn omstilling Vestyllands højskoles pædagogik og praksis: Kreativitet, praksis, fællesskab, handlingsduelighed Grundvigs pædagogik: Dannelse (livsoplysning) og uddannelse (praktiske færdigheder) Det hele menneske, meningen med livet, fællesskabet Den pædagogiske magt og indstilling: Vi giver form til de næste generationer dannelse som eksistentielt vilkår, hvilken retning skal den have? Dannelse har retning mod et fællesskab: Folket og nationalstaten, demokratiet og velfærdsstaten, arbejdsmarkedet og konkurrencestaten (nu), glokale fællesskaber og bæredygtighedsstaten Spørgsmålet i invitationen: Hvordan vi kan røre mennesker i hjertet så det bliver meningsfuldt for os at slå ind på vejen mod et mere bæredygtigt samfund? Hvad er jeres bud? Hvad kan I bidrage med? Hvad kan politikerne bidrage med? Arrangementets idé: Deltagerne i spil, politikere og debatørrer i øjenhøjde, politisk samtale, bidrag til udvikling af praksis og sætte dagsorden Konkret form: Samtale om egne erfaringer (det nære), debatindlæg, samtale om skolesystemet (fællesskabet), formal: formulere spørgsmål til debatten og politikerne Samtale mellem deltagerne (2 og 2) det nære Deltagerne bedes finde en fremmed at tale med I 10 minutter om følgende tre spørgsmål: Giv et eksempel på, hvad grøn dannelse betyder for dig. Hvornår har du sidst mødt et (grønt) dannet menneske? Beskriv hvad der kendetegner vedkommende? Fortæl en historie om, hvordan du er blevet grønt dannet. Formålet med spørgsmålene er at skabe samtale mellem deltagerne ikke at de skal besvares allesammen korte debatindlæg a 3 min (Sandra, Simon, Birgit) Debattørerne forholder sig til følgende to spørgsmål i et kort debatindlæg. Hvordan vi kan røre mennesker i hjertet så det bliver meningsfuldt for os at slå ind på vejen mod et mere bæredygtigt samfund? Hvordan kan grøn dannelse se ud i praksis? Tag gerne elementer fra samtalerne i første runde med i oplægget. Simon: Det gode liv, trivsel, værdier: Da det at leve et godt liv er højt prioriteret hos de fleste mennesker, er dette en mulighed for at røre mennesker i hjertet. Det bæredygtige liv skal udvikles i en positiv fortolkningsramme med det gode liv som mulighed. Forskningen peger på, at det er muligt at fremme trivsel på bæredygtig vis. Denne viden skal bruges til at udvikle muligheden for gode bæredygtige liv eller bæredygtig trivsel Sandra: Fællesskabernes foranderlige sandhed: intersubjektivitet (dog helt nede på jorden:-)), proces og rummelighed. Praktiske fællesskaber, der kobler hoved og hænder sammen (hvor værdier illustreres gennem handlinger, der skaber et håndgribeligt alternativ)

11 Birgit: Bæredygtighed gennem værdi-fællesskaber - illustreret ved havens kredsløb (uforudsigelighed/kontrol, det fælles/det private, ansvar/ligegyldighed, begejstring/vrede, vækst/forfald osv.) Udgangspunkt i sanserne Leonardo da Vinci: "af sanserne springer al videnskab" Linket mellem hensigt og handling. Hvordan kunst kan gå ind og røre vores sanser og vigtigheden af det at begribe, at forstå med sanserne. At begribe sammenhængen mellem mål og handling Samtale mellem deltagerne (4 og 4) det fælles og fjerne Samtaleparterne finder sammen med en anden gruppe og forholder sig til følgende 3 spørgsmål: Hvilken dannelse vil du gerne give dine (ufødte) børn med ud i livet og samfundet? Hvordan får de den? Hvilken form for dannelse har vi brug for for at skabe et mere bæredygtigt samfund? Hvordan kan der blive plads til denne form for dannelse og uddannelse i vores uddannelsessystem? Samtale (4 og 4) find på et spørgsmål, som du gerne vil stille politikerne korte reflektioner fra uddannelsesordførerne a 2 min Facilitatoren trækker tråden fra indledning, gennem samtaler til debatindlæg. Forberedelsesspørgsmål til politikerne: Hvilken form for dannelse har vi brug for for at skabe et mere bæredygtigt samfund? Hvordan kan der blive plads til denne form for dannelse og uddannelse i vores uddannelsessystem? Debat med deltagere, debattører og politikere Deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål til politikere og debattører Afrunding

12 Bilag 1: Drejebog til Grøn dannelse og fremtidens gode liv på Kulturmødet Musikværkets lille sal, lørdag den 23. August 2014 kl Hvordan vi kan røre mennesker i hjertet, så det bliver meningsfuldt for os at slå ind på vejen mod et mere bæredygtigt samfund? Det er kernespørgsmålet, når Vestjyllands Højskole inviterer til en samtale mellem forskere, kunstnere, aktivister og andre interesserede om grøn dannelse og fremtidens gode liv. N.F.S. Grundtvig levede i en brydningstid. Hans folkeoplysning handlede om at klæde bønderne på til at blive medborgere i det spæde danske demokrati og han satte dannelse af det hele menneske på dagsordenen. Nutidens udfordringer kalder på begge dele, men nu med grønt fortegn. At kalde dannelsen grøn inviterer til dialog om hvordan det gode, bæredygtige liv ser ud, og hvilke værdier, kompetencer og egenskaber, der skal have opmærksomhed i uddannelsesinstitutionerne. Det kalder også på både kunsten og kroppen, som er blandt de stærkeste redskaber vi har til at skabe kontakt mellem mennesker, provokere til eftertanke, dialog og handling. Hvordan gør vi den grønne omstilling til noget meningsfuldt og berigende for det enkelte menneske? Hvordan skaber vi handlingsduelige medborgere? Hvad kan kunsten og kunstneren bidrage med? Kan og vil uddannelsesinstitutionerne, politikere, virksomheder og kreative ildsjæle påtage sig at udvikle en bæredygtighedens pædagogik? Deltagere: Debattører Else Mathiassen, forstander, Vestjyllands Højskole Simon Elsborg Nygaard, phd-stipendiat, Aarhus Universitet Steen Folmer, Tingfinder Kunstnere Jakob Skyggebjerg, forfatter (video) Nanna Stigsdatter Mathiassen, danser Sigrid Stigsdatter Mathiassen, danser Birgit Løkke, musiker Facilitator Rane Baadsgaard Lange, højskolelærer, Vestjyllands Højskole Program: 00.0 Velkomst og rammesætning af arrangementet v/rane Grøn dannelse: Morten Albæks udfordring til højskolen dannelse er højskolens hjemmebane, nu med grønt fortegn, dvs. til støtte for grøn omstilling

13 Arrangementets idé: For alle sanser, blande kunstneriske, samtale og debat, deltagerne i spil og debattører i øjenhøjde Kreativ samtale, bidrag til udvikling af praksis og sætte dagsorden Første indslag: Nanna og Sigrid Stigsdatter Matthiassen leger med vækst, tid og tempo Dans om tempo og vækst v/nanna og Sigrid Introduktion om grøn dannelse/rane Grøn dannelse: Morten Albæks udfordring til højskolen dannelse er højskolens hjemmebane, nu med grønt fortegn, dvs. til støtte for grøn omstilling Vestyllands højskoles pædagogik og praksis: Kreativitet, praksis, fællesskab, handlingsduelighed Grundvigs pædagogik: Dannelse (livsoplysning) og uddannelse (praktiske færdigheder) Det hele menneske, meningen med livet, fællesskabet Kunstens og kommunikationen er blandt de stærkeste redskaber vi har til at skabe kontakt mellem mennesker, provokere til eftertanke, dialog og handling. Den pædagogiske magt og indstilling: Vi giver form til de næste generationer dannelse som eksistentielt vilkår, hvilken retning skal den have? Dannelse har retning mod et fællesskab: Folket og nationalstaten, demokratiet og velfærdsstaten, arbejdsmarkedet og konkurrencestaten (nu), glokale fællesskaber og bæredygtighedsstaten Spørgsmålet i invitationen: Hvordan vi kan røre mennesker i hjertet så det bliver meningsfuldt for os at slå ind på vejen mod et mere bæredygtigt samfund? Hvad er jeres bud? Hvad kan I bidrage med? Hvad kan kunsten bidrage med? Arrangementets idé: Deltagerne i spil, politikere og debatørrer i øjenhøjde, kreativ samtale, bidrag til udvikling af praksis og sætte dagsorden Konkret form: Samtale om egne erfaringer (det nære), debatindlæg, samtale om skolesystemet (fællesskabet), formal: formulere spørgsmål til afslutnings debatten Samtale mellem deltagerne (2 og 2) det nære Deltagerne bedes finde en fremmed at tale med i 15 minutter om følgende tre spørgsmål (eventuelt mixes efter fødselsdage): Giv et eksempel på, hvad grøn dannelse betyder for dig. Hvornår har du sidst mødt et (grønt) dannet menneske? Beskriv hvad der kendetegner vedkommende? Fortæl en historie om, hvordan du er blevet grønt dannet. Formålet med spørgsmålene er at skabe samtale mellem deltagerne ikke at de skal besvares alle sammen korte debatindlæg a 4 min (Steen, Simon, Else) Debattørerne forholder sig til følgende to spørgsmål i et kort debatindlæg. Hvordan vi kan røre mennesker i hjertet så det bliver meningsfuldt for os at slå ind på vejen mod et mere bæredygtigt samfund? Hvordan kan grøn dannelse se ud i praksis? Tag gerne elementer fra samtalerne i første runde med i oplægget.

14 00.42 Samtale mellem deltagerne (4 og 4) det fælles og fjerne Samtaleparrene finder sammen med en anden gruppe og forholder sig til følgende 3 spørgsmål: Hvilken dannelse vil du gerne give dine (ufødte) børn med ud i livet og samfundet? Hvordan får de den? Hvilken form for dannelse har vi brug for for at skabe et mere bæredygtigt samfund? Hvordan kan der blive plads til denne form for dannelse og uddannelse i vores uddannelsessystem? Musik og fuglefløjt v/birgit Samtale (4 og 4) find på et spørgsmål, som du gerne vil stille til debattørerne, kunstnerne eller salen Video med Jakob Skyggebjerg Ignoreres bæredygtighedsproblemerne af politikere og borgere? Debat med deltagere, debattører og kunstnere Facilitatoren trækker tråden fra indledning, gennem samtaler til debatindlæg. Hovedspørgsmål: Hvilken form for dannelse har vi brug for for at skabe et mere bæredygtigt samfund? Hvordan kan der blive plads til denne form for dannelse og uddannelse i vores uddannelsessystem? Deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål til kunstnere, debattører og forsamlingen Plenum eller trio-samtaler Hvad er næste skridt på din grønne dannelsesrejse? Afrunding Musik og snurredans v/birgit og Else

15 Bilag 3 Links til videodokumentation og essay Alle videoerne er tilgængelige på Vestjyllands Højskoles hjemmeside, hvor også essayet er lagt ud. Jakob Skyggebjerg (videoperformance): Folkemødets store scene: Kulturmødet: