Projekt hverdagstræning Slutrapport 2014
|
|
- Kristen Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt hverdagstræning Slutrapport 2014
2 Projekt Hverdagsrehabilitering: På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser, fik Social, Sundhed og Ældre bevilget ressourcer til Projekt hverdagstræning, med det klare overordnede formål at styrke borgernes egne ressourcer og bremse op for det samlede forbrug på ældreområdet. Social, Sundhed og Ældre fik den 26. maj 2011 Kommunalbestyrelsens godkendelse af, at overskud på døgnplejens mål- og rammeaftale i 2010 kunne anvendes til et 3-årigt anlægsprojekt, Projekt hverdagstræning. Samlet projekt sum: kr. Formål At borgeren bevarer eller generhverver muligheden for at klare sig selv og bevarer sin livskvalitet og et værdigt liv på egne betingelser, hvorved der bremses op for udgifterne på ældreområdet At der skabes en kulturændring hos plejepersonalet i forhold til at yde en mere aktiverende pleje med fokus på borgerens ressourcer At der skabes kompetenceudvikling hos personalet, hvilket øger arbejdsglæde og trivsel Mål At der er færre borgere, der bliver visiteret til kompenserende pleje At udskyde behovet for praktisk og personlig hjælp At de borgere, der visiteres til hjælp, vurderes i forhold til deres muligheder for hverdagstræning/adl At borgerne oplever en støtte via træningen, der styrker deres mulighed for at anvende egne ressourcer samt muligheden for at udvikle, genvinde eller bevare deres funktionsevne At medarbejderne generelt oplever en arbejdsglæde ved at flytte fokus fra kompenserende pleje til en hverdagstrænende indsats At personalet får styrket deres kompetencer i forhold til at identificere borgernes ressourcer samt i højere grad at medinddrage borgernes ressourcer i de daglige aktiviteter.
3 Succeskriterier At borgerne gennem hverdagstræning bliver i stand til at klare de opgaver som sygdom/funktionstag i en periode har begrænset/reduceret At borgerne, på grundlag af at kunne klare flere opgaver alene eller med mindre støtte, oplever en styrkelse af deres livskvalitet. At der ved opfølgende fokusgruppeinterviews med medarbejderne kanpåvises en kulturændring, hvor borgernes ressourcer er i fokus og hverdagstræningen er optimeret At medarbejderne oplever en faglig udvikling og en større arbejdsglæde. Projektets forløb Projektet blev igangsat i juni måned 2011, og sidste halvdel af 2011 blev anvendt til forberedelse, undervisning af visitatorer i målsætningerne, udvælgelse og undervisning af træningsambassadører, generelle informationer blandt personalegrupperne samt indledende arbejde i forhold til nyvisiterede borgere. Fra 1. januar 2012 blev der ansat en projektkoordinator, med henblik på gennemfølse af projektet og med det formål konstant at holde fokus blandt visitatorer og i personalegrupperne på at arbejde rehabiliterende. Der blev i starten af 2012 gennemført undervisning og temadage blandt det udekørende personale, ligesom der løbende blev afviklet opfølgningsmøder, hvor erfaringer og resultater blev drøftet, således at projektet løbende kunne justeres i forhold til indhentede erfaringer. Allerede i 2012 viste projektet rigtig gode resultater, dokumenteret ved fald i de visterede ydelser i udegrupperne. En del af disse resultater kunne tilskrives de lavt hængende frugter, som kun høstes én gang i projektperioden. Det stod på det tidspunkt klart, at der var stort behov for vedvarende fokus på udvikling af det rehabiliterende arbejde for at fastholde udviklingen. Fra medio 2013 blev der arbejdet målrettet med at fastholde og fortsat udvikle kulturændringen fra passive omsorgsydelser til målrettet rehabilitering. Som nyt initiativ blev det besluttet at styrke den ergoterapeutiske indsats i døgnplejegrupperne, med det formål at understøtte den tværfaglige opgavevaretagelse samt at skabe fokus på metodeudvikling i det enkelte borgerforløb, inddragelse af borgere og pårørende, faglig kvalitet i indsatsen og dokumentation. Projektets økonomiske rammer gjorde det muligt at videreføre projektet til udgangen af Erfaringerne har været, at ændring af en arbejdskultur kræver længere tids tæt fokus og opfølgning, hvis den skal fastholdes. Det er blevet tydeligt for os, at vi på mange områder ændrer
4 på en faglighed og en kultur, der har præget området siden begyndelsen af 80 erne. Det har derfor været særdeles hensigtsmæssigt at kunne forlænge projektperioden. I 2014 blev rehabiliterende indsats forsøgt implementeret i sygeplejegruppen, men det viste sig, at metoden ikke uden videre kunne overføres til den type indsatser vi leverer i sygeplejen. Vi besluttede i stedet at koncentrer os om at skabe rammer, hvor hjemmesygeplejerskerne bedst muligt kan understøtte den hverdagstræning, der sker i hjemmehjælpsgrupperne og samtidig have fokus på at henvise borgere til de 3 sygeplejeklinikker. Sygeplejeklinikkerne er et konkret eksempel på en ændring fra passiv til aktiv indsats nu slipper nogle borgere for at sidde og vente på sygeplejersken og kan selv aktivt være med til at tilrettelægge indsatsen ved at booke tid i sygeplejeklinikken. Arbejdet med at udvikle et stærkere fokus på rehabilitering i sygeplejegruppen har ført til en ændring af den interne organisering. Det er i dag blevet tydeligere hvilke sygeplejersker der har ansvaret for de koordinerede borgerforløb, hvilket skaber bedre dialog og samarbejde mellem de forskellige aktører. Projektregnskab Anlægsbevilling (26/5 2011) Udgiftsfordeling LØN Ledelse Øvrigt personale Uddannelse Administration I alt I alt Økonomisk effekt I forbindelse med igangsættelse af projektet, blev budgettet til den integrerede døgnpleje reduceret med 1,5 mio. kr. årligt, fra og med 2012, som forventet effekt af projektet. Den forventede effekt i 2012 blev langt større end forventet, idet den faktiske effekt blev på 3,0 mio. kr. i Denne positive effekt blev videreført til de efterfølgende budgetår, som en fast reduktion af budgetniveauet. Med en investering på i alt 3,5 mio. kr. over 3 år har det altså vist sig muligt at reducere udgiftsniveauet med 3,0 mio. kr. årligt. Ved projektets afslutning må der konstateres et stadig stort behov for at holde fokus, idet budgetniveauet og rammen for visiterede timer i døgnplejen fortsat er under pres, hvilket først og fremmest skyldes øget efterspørgsel særligt på delegerede sygeplejeydelser.
5 Udbytte af projektet På borgerniveau De borgere som har modtaget en hverdagstræningsindsats har i overvejende grad, oplevet større livskvalitet i forbindelse med indsatsen. Borgernes mening og oplevede livskvalitet før og efter indsatsen er dokumenteret og målt på baggrund af et videnskabeligt evalueringsværktøj (EQ5D 1 ). Resultaterne af EQ5D er overvejende positiv. Borgerne beskriver derudover større frihed i dagligdagen til at planlægge aktiviteter og at udføre opgaver, når de er trænet op i tabte funktioner. Uanset om borgerne bliver helt selvhjulpen, eller får oparbejdet færdigheder i at kunne løse enkelte dele ud af en samlet opgave de kan måske trænes op til selv at kunne tage tøj på overkroppen, men skal så fortsat have hjælp til at få tøj på underkroppen. Alle mennesker vokser og trives bedre når der kontinuerligt arbejdes med at forbedre egen mestringsevne. Ganske få borgere, mindre en 15 har sagt nej tak til tilbuddet om hverdagsrehabilitering. Citater fra borgere der har modtaget en Hverdagstrænings indsats: Jeg vil jo allerhelst kunne klare tingene selv. Jeg troede jo ikke, at jeg kunne tage bad, men så viste (hjælperen) mig, hvordan jeg kunne gøre. Selvom man er ældre, så vil man jo alligevel gerne kunne så meget som muligt som tidligere. Nu har jeg lært at tage støttestrømperne på selv. Det er dejligt, at jeg ikke længere behøver hjælp om morgenen det giver en stor frihed Jeg har nu frihed til at kunne planlægge min dag, ved at tage på sygeplejeklinikken. Det fungerer faktisk som hos lægen. Man bestiller en tid, og møder op. 1. EQ-5D (EuroQol) er et spørgeskema, der viser helbredsrelateret livskvalitet. EQ-5D er et videnskabeligt vurderet måleredskab. Referenceværdierne i forhold til EQ5D er følgende: -0,293 (bevidstløs) bedst mulige opnåede resultat.
6 Siden projektet startede i 2011 og til oktober 2014 har antallet af visiterede borgere fordelt sig således: Der har været 782 borgerforløb i projektperioden I 320 borgerforløb er hverdagstræningsindsats/ydelse blevet afsluttet. I 462 borgerforløb er der visiteret til en varig ydelse. Dvs. at 41 % af de borgere der har været igennem et hverdagsrehabiliterende tilbud, har fået afsluttet den ydelse som de har søgt hjælp til. 59 % af borgerne har fortsat med den ydelse/hjælp som de har ansøgt om. Det er visitationens opfattelse, at visitatorerne har erhvervet ny viden og erfaringer i projektperioden, hvorfor de i projektets afslutning kan visitere mere præcist end i begyndelsen af projektperioden. Andelen af borgere, der visiteres til varige ydelser efter et hverdagstræningsforløb er derfor reduceret hen imod slutningen af projektet.
7 På medarbejderniveau: Siden opstart af projekt Hverdagstræning har medarbejderne løbende modtaget undervisning i at arbejde rehabiliterende og erhvervet sig viden bl.a. om træning i hverdagen og Den motiverende samtale. Forskningen viser, at det gode motiverende arbejde er altafgørende for at opnå resultater inden for rehabilitering. I metoden den motiverende samtale er der særligt fokus på at støtte borgeren i at formulere egne mål og at medarbejderne lærer at skabe et dialogrum, hvor borgerne oplever at blive styrket i mestringsevne og anerkendt for valg af mål. Der har været afholdt workshops med fokus på syn på sundhed, aktiv medinddragelse af borgere og opstilling af mål på baggrund af borgers ønsker. Borgercases inddrages nu på ugentlige møder, hvor tværfagligt personale sammen udvikler, koordinere og planlægger indsatser for borgerne. Det har bl.a. medvirket til et generelt fagligt kompetenceløft til den samlede gruppe af medarbejdere. Terapeuterne har derudover haft ansvar for at fokusere på den rehabiliterende indsats og medinddragelse af borger, pårørende, hjælpere og sygeplejersker i de enkelte borgerforløb. Citater fra medarbejdere der har arbejdet med Hverdagstræning: At arbejde metodisk med faglig dokumentation sammenholdt med den rehabiliterende arbejdsmetode, har i forhold til Hverdagstræning haft et særligt fokus. Medarbejdere er blevet oplært i at opstille mål, beskrive tilhørende handlinger og systematisk arbejde med opfølgning. Opfølgning og gennemgang af journaler (kvalitative audits), har vist sig at være en effektiv og nødvendig arbejdsmetode for at udvikle og fastholde kompetencer hos medarbejderne og i sidste ende opnå de ønskede resultater. Jeg synes, det her er ved at blive rigtig spændende Jeg elsker hverdagstræning Jeg er blevet helt glad for at dokumentere.det var jeg ikke i starten I september 2014 er der foretaget evaluering af medarbejdernes kompetencer og viden, i forhold til at arbejde med Hverdagsrehabilitering i det daglige. Den ene evaluering er foretaget af teamlederne, som har vurderet deres medarbejderes kompetencer i forhold til at arbejde med Hverdagstræning. Den anden evaluering er en selvevaluering af medarbejderne, hvor der anonymt er svaret på spørgeskema. For begge evalueringer gør det sig gældende, at medarbejderne har opnået stor viden og kompetencer i forhold til at arbejde med Hverdagstræning, og at de har en oplevelse af, at de i deres daglige praksis arbejder systematisk med rehabilitering. Begge evalueringer er vedlagt som bilag 1 og 2.
8 Ældrepuljemidler Ældrepuljemidlerne er blevet vigtigt supplement til at forankre samt fastholde den opnåede viden, ved at gøre det muligt at ansætte 2 ergoterapeuter med Hverdagstræning som kerneopgave og særligt fokusområde. Terapeuterne skal dagligt støtte og fastholde medarbejderne i den rehabiliterende tankegang, og dermed optimere indsatsen i forhold til borgerne. Erfaringer fra Stevns Kommune og andre kommuner i landet viser, at en fortsat udvikling af den rehabiliterende tankegang alene kan ske, hvis vi har tilstrækkelig bredde i organisationens faglige kompetencer og hvis vi organisatorisk understøtter den tværfaglige opgavevaretagelse. Kulturændring Borgerne i Stevns Kommune har generelt modtaget den rehabiliterende arbejdsmetode særdeles positivt. Nogle få har været usikker på hvad Hverdagstræning har omhandlet, indtil de har mødt en Hverdagstræningsmedarbejder, og er blevet introduceret for indsatsen og en plan. Det betyder meget for borgerne at de oplever at blive medinddraget, at få ansvar og selv at definere målene. Et konkret eksempel er en borger som havde mistet sin gangfunktion på grund af en hjerneblødning han var derfor bundet til en kørestol. Da han blev spurgt til sine ønsker for fremtiden var det eneste ønske, at han igen blev i stand til selv at kunne transportere sit til sit stamværtshus. Selvom det ikke var et mål inden for rammen af god skik på sundhedsindsatsen så var det hans udtalte ønske og dermed motivation, og helt naturlige mål. Gennem målrettet træning genvandt borgeren en stor del af sin motivation, hvilket gjorde ham i stand til at udføre mange dagligdagsopgaver udover turen til værtshuset. Borgerens tilfredshed kan også måles på, at der ikke er indgået en eneste klage fra borgere i hele projektperioden. Det er visitatorernes opfattelse, at projektet har haft en afsmittende effekt på, hvornår borgerne i Stevns Kommune begynder at søge om hjælp til praktiske gøremål flere borgere siger: Vi ved godt at I vil tilbyde os træning og derfor kan vi ligeså godt forsøge at klare os selv så længe som muligt. Kulturændringen i personalegrupperne har ikke været uden udfordringer. Det har været svært at skifte spor fra en grundlæggende kultur, hvor arbejdet og hjælpen til borgerne primært har været kompenserende. Hverdagsrehabilitering som metode har foregået siden 2011, og vi har siden da arbejdet målrettet med at fastholde fokus og dagligt sætte Hverdagstræning på dagsordenen. Processen har vist, at kulturændringer tager tid, udfordrer vores organisering, kræver større faglighed og mere tværfaglighed og sidst men ikke mindst kontinuerligt ledelsesfokus. Vi vurderer i dag, at vi er godt på vej, og at vi har fået skabt rammer i dagligdagen der sikrer det fornødne fokus.
9 Borgere henvist til Hverdagstræning Projektet har bibragt hele organisationen væsentlig viden om, hvordan vi sikrer. At det er de rigtige borgere, der visiteres til hverdagstræning. I begyndelsen var inklusionskriterierne meget brede og langt hovedparten af alle borgere blev inddraget. Det viste sig, at der blev visiterede borgere til hverdagstræning, hvor der var et meget lille potentiale og hvor investeringen i træning ikke gjorde en forskel. Det er uhensigtsmæssigt for alle parter og organisationens vurderinger er, at vi med de nuværende erfaringer rammer meget mere præcist i afgørelser på, hvilke borgere, der kan profitere af hverdagstræning. Perspektivering Projekt hverdagstræning er nu implementeret i hjemmeplejen. Det har været en længere proces end først ventet og har krævet mere ledelsesfokus og flere organisatoriske ændringer end antaget ved projektstart. Det har på mange måder været et lærerigt projekt og erfaringerne kan bruges i mange andre store projekter. Det er organisationens vurdering, at vi har skabt de nødvendige rammer, sikret de grundlæggende kompetencer og sat kursen for fastholdelse af de nuværende arbejdsgange. Det er også organisationens vurdering, at der med fordel kan arbejdes videre med at udvikle den rehabiliterende indsats både i hjemmeplejen, på plejecentrene, på træningsområdet og i hjemmeplejen. Med det nye sundhedscenter får vi nye rammer og dermed nye muligheder for at fortsætte udviklingen mod flere og bedre rehabiliterende indsatser, ligesom vi får nye in-put og bedre rammer gennem de aktuelle reformer på arbejdsmarkedsområdet og varslet ny lovgivning på ældreområdet.
10 Antal medarbejdere Bilag 1. I projektet er der gennemført omfattende kompetenceudvikling af de forskellige faggrupper og teamlederne er ved projektafslutning blevet bedt om at evaluere status for medarbejdernes kompetencer efter slutningen af projektet. Teamledernes evaluering af medarbejdernes kompetencer i forhold til at arbejde med hverdagstræning i N=99 (69 dagvagter. 24 aftenvagter. 6 nattevagter) Har stor kompetence og viden i at udføre HVT samt dokumentere udført arbejde Mangler få kompetencer og lidt viden for at udføre HVT samt at dokumentere udført arbejde Mangler generelt kompetencer og viden i forhold til at udføre HVT samt at dokumentere udført arbejde 0 SSH SSA SSH/AMB SSA/AMB SSH: social og sundhedshjælper. SSA: Social og sundhedsassistent. SSH/AMB: Social- og sundhedshjælper uddannet specielt til at arbejde med hverdagstræning og herved ambassadør. SSA/AMB: Social- og sundhedsassistent uddannet specielt til at arbejde med hverdagstræning og herved ambassadør. HVT: hverdagstræning. Bemærkninger: Medarbejderne har generelt opnået mange kompetencer i forhold til det hverdagsrehabiliterende arbejde. Arbejdsmetoden er ved at være solidt forankret i det daglige arbejde, og de fleste oplever nu at metoden forekommer dem naturlig at benytte. Det daglige arbejde er blevet mere nuanceret, og har skabt mulighed for et målrettet arbejde i fællesskab med borger og pårørende. Teamledernes vurdering af deres medarbejdere vidner om, at der er en stor gruppe af medarbejdere der arbejder sikkert med metoden, men synliggør også hvor vigtigt det fortsat er, med fokus på udvikling af kompetencer hos den enkelte medarbejder for at fasthold og styrke indsatsen hos borgerne i Stevns Kommune.
11 Jeg har kompetencer i at opstille indsatsområde Jeg har kompetencer i at opstille mål Jeg har kompetencer i at opstille handlinger Jeg har kompetencer i at evaluere på opstillede mål og handlinger Jeg kan selv starte og afslutte HVT forløb Jeg arbejder målrettet med HVT i min hverdag Jeg oplever at jeg har nok viden til at arbejde med HVT Antal medarbejdere Bilag 2. Bilag 1. fremstillede teamledernes vurdering af deres medarbejderes opnåede viden og kompetence i forhold til at arbejde med hverdagsrehabilitering. Men en ting er hvad udefra kommende vurderer og ser, og den anden ting er hvordan medarbejderne selv vurdere deres egne opnåede kompetencer. Nedenstående fremstiller oversigt over tilbagemeldingen fra medarbejderne. Svarene er indsamlet på baggrund af anonymt spørgeskema fremstilles herunder. 60 Selvevaluering af medarbejder N=78 (99 medarbejdere ansat) Antal svar 79% Fordeling af svar: SSH: 47 SSA: 23 AMB/SSH: 2 AMB/SSA: 6 30 Dagvagt: 53 Atenvagt: 19 Nattevagt: I høj grad enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig I høj grad uenig Ikke relevant SSH: social og sundhedshjælper. SSA: Social og sundhedsassistent. SSH/AMB: Social- og sundhedshjælper uddannet specielt til at arbejde med hverdagstræning og herved ambassadør. SSA/AMB: Social- og sundhedsassistent uddannet specielt til at arbejde med hverdagstræning og herved ambassadør. HVT: hverdagstræning.
12 Bemærkninger: Medarbejderne vurderer overvejende sig selv, som at være enig i at have de fornødne kompetencer i forhold til at arbejde med Hverdagstræning i det daglige. Hovedparten giver positiv tilkendegivelse på, at de er sikre i at dokumentere en Hverdagstrænende indsats. Der er fortsat udviklingspotentiale i personalegruppen, og fortsat behov for særligt fokus på dokumentation for fortsat at sikre positiv udvikling og forankring. De specialiserede terapeuter der er fastansat i grupperne nu, vil fremadrettet medvirke til at sikre kulturændringen og styrke dokumentationen.
Resultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereDit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg
Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereProjekt tidlig og målrettet indsats
Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:
Læs mereSyddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp
Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende
Læs mereAktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab
Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem
Læs mereFastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Læs mereProjekt 1 Hverdagsrehabilitering
Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb
Læs mereAktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør
Læs mereBilag 2 Accept af kravspecifikation
Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereKommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret
Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats
Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.
Læs mereTemadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte
Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem
Læs mereÅrsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam
Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereKvalitetsstandarder for
Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET
Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereProjekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune
Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Albertslund Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 4.356.000 Tilskud bedre
Læs mereIndstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december 2015 Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb Sundheds-
Læs mereBorgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.
AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv
Læs mereAktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereEvaluering af Døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune
Evaluering af Døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune Evalueringen er gennemført af praktikant Camilla Vraa Nielsen Varde Kommune, januar 2019 1 Baggrund Pr. 1. januar 2018 gennemførte Varde Kommune
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereSolrød kommune Rehabiliteringsafsnittet på Christians have
Ældrepuljeprojekt 3 døgnpladserne på Christians Have rehabiliteringsafsnit Formål: I forbindelse med puljemidler fra ældremilliarden startede et projekt 1.5. 2014, med fokus på en øget rehabiliterende
Læs mereProjektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv
Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Tilskud en værdig ældrepleje 2019: Tilskud bedre bemanding i ældreplejen
Læs mereHvorfor dette forankringsprojekt?
Hvem er jeg? Ergoterapeut - arbejdet med hverdagsrehabilitering siden starten af 2009 Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Stud. Diplom i Projektledelse DTU Projektleder for Projekt forankring
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne
Læs mereStatusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering
Læs mereFra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:
Læs mereTilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016
Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016 Center for Omsorg og Sundhed Februar 2017 1 Generelt om tilsynet Tilsynet består af to besøg. Et besøg, hvor der foretages et generelt
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereVELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGET 22. JUNI 2016 STATUS PÅ MESTRINGSENHEDEN
VELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGET 22. JUNI 2016 STATUS PÅ MESTRINGSENHEDEN Idéoplæg til Mestringsenhed, september 2013 En indsats, der sigter mod mestring og træning i dagligdags funktioner for herved at imødegå
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Læs mereImplementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune
Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked
Læs mereÅben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet
Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: 13. januar 2015 Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: R-122 Fraværende: Lars Jørn Lind Jakobsen Bemærkninger Følgende sager
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereTilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. Tilsyn for tilbud efter Servicelovens 83. Personlig pleje og praktisk hjælp
GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for tilbud efter Servicelovens 83 Personlig pleje og praktisk hjælp Godkendte leverandør: Den Kommunale Hjemmepleje, Glostrup Kommune Dato for tilsynsbesøg: 16. marts 2015 Start-
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereNOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund
Læs mere20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering.
IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Balancekatalog 20.000 5.32 Integreret pleje -
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats
Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes fortsat ved at fastholde ansættelsen af flere ergoterapeuter. Besparelse på tid
Læs mereKvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Læs mereHverdagsrehabilitering 1. januar 2019
Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019 Indsatstype Hverdagsrehabilitering Indsatsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereSlutrapportskema - for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden
Slutrapportskema - for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014. Tilskudsmodtageren skal besvare følgende spørgsmål i omfang svarende
Læs mereHandleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.
Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og
Læs mereTILSYNSRAPPORT ROSKILDE KOMMUNE SUNDHED OG OMSORG PLEJEBOLIGER TREKRONER PLEJECENTER
TILSYNSRAPPORT SUNDHED OG OMSORG PLEJEBOLIGER TREKRONER PLEJECENTER Uanmeldt tilsyn Oktober 2019 1. VURDERING 1.1 OVERORDNET VURDERING BDO har på vegne af Roskilde Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn
Læs mereMidler til løft af ældreområdet
Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring
Læs mereHJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF
HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF. 23 32 05 56 CARE@WEBSPEED.DK Kommunal tilsynsrapport for hjemme- og sygepleje i Aars Den 13.03.2018 Adresse; Gislumvej 1 9600 Aars Leder: Kirsten Agerbo kak@vesthimmerland.dk
Læs mereTyngde Start-Slut, Alle
Evaluering af Korttidscenter I 2013 blev der oprettet et korttidscenter i Center Sundhed, og det blev besluttet at indsatsen skulle evalueres i 2014. Formålet med Korttidscenteret er, at borgeren skal
Læs mereIndsatsområder SSU 1. kvartal 2014
Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.
Læs mere- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen
- Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje
Læs mereBorgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereSOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 9. oktober 2014 Plejecenter Christians Have, Kommunal del
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn den 9. oktober 2014 Plejecenter Christians Have, Kommunal del Solrød kommune aflagde den 9. oktober 2014, uanmeldt tilsyn
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12
Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.
Læs mereSSU møde i Hjemmeplejen
SSU møde i Hjemmeplejen Ballerup Hjemmepleje 27. februar 2018 Ledere af hjemmeplejen Karin Bjerre Kohn og Tine Gitte Nielsen Agenda 1 af 2 Hjemmeplejens organisering Beskrivelse af fagteams Planlægning
Læs mereKkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget
Læs mereRehabilitering Personlig pleje
Rehabilitering Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering personlig pleje: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor du i fællesskab med en ergoterapeut
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereCasefortællinger fra SkanKomp
Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune
Læs mereWorkshop 3. Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere
Workshop 3 Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere Velkomst og præsentation Teamet består af: 14 hjemmetrænere 1 sygeplejerske 3 terapeuter 3 visitatorer 1 planlægger 1 leder
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereUanmeldt tilsyn 2017 Plejehjemmet Birkelund
Uanmeldt tilsyn 2017 Plejehjemmet Birkelund Opsummering Plejehjemmet Birkelund Vurdering: Godkendt Sted: Kobbermøllevej 50 A, 6340 Kruså Dato for tilsyn: 12.10.2017 Anmeldt/ej anmeldt: Uanmeldt tilsyn
Læs mereStatusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune
Læs mere27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU
Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator
Læs mereProjekt tidlig og målrettet indsats
Projekt tidlig og målrettet indsats Midtvejsrapport. Ringsted Kommune Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Præsentation af mål og succeskriterier...4 3. Resultater...6 3. 1. Mål 1: at øge
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs merePlejecenter Fuglsanggården
Sundhed og Omsorg Plejecenter Fuglsanggården Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsvurdering...2 3. Datakilder...2 4. Samlet vurdering...3 5. Anbefalinger...4
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mere10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis
10. maj 2011 Workshop 2 Hverdagsrehabilitering i praksis Midlertidig indsats Kører i hele kommunen Dækker alle ydelser Ca. 45-50 borgere i gang Hverdagsrehabilitering Fast gruppe fra 1. februar 2010 12
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs merePrioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden
Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden Kvalitet Borgeren i centrum Fokus på borgeren og økonomien Den daglige drift - maskinrummet Personaledelen Sund økonomi Klik på boblerne og læs
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:
1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed
Læs mereDet Gode Hverdagsliv. Beretning Plan
Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere
Læs mereINDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2
HÅNDBOG Rehabilitering eller hje SIDE 13 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6 Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 SE Forløb SIDE 30 Organisering og implementering SIDE 36
Læs mere