Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til havne- og terminaluddannelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til havne- og terminaluddannelsen"

Transkript

1 Transporterhvervets Uddannelser Det faglige udvalg for havne- og terminaluddannelsen September Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til havne- og terminaluddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ingen data. Ingen data. Ingen data. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ingen data. Ingen data. Ingen data. Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data. Ingen data. Ingen data. på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data. Ingen data. Ingen data. på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

2 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Havnene i Danmark er en vigtig del af infrastrukturen og en vigtig faktor i transportsystemet. Havnene er transportcentre, nogle for få arter af varer, andre for mange. Tilsammen udgør havnene et netværk af transportcentre. I dag kommer 75 % af udenrigshandlen gennem havnene. Infrastrukturkommissionen har i deres visioner peget på havnene som centrale i fremtidens transport og logistik. Det må ligeledes forventes, at havnene og især måske de mindre havne kommer til at spille en stigende rolle i distributionen af varer, som en aflastning af det overbelastede vejnet. Inden for havne- og terminalområdet udføres både lager- og transportfunktioner, sammen med havneog terminalfunktioner, i forbindelse med lastning og losning af skibe. Havne- og terminalarbejde kan foregå i direkte forbindelse med losning og lastning af skibe, containere og foregå på terminaler eller pakhuse, på råvare- og grovvarelagre, varehoteller og toldlagre, eller direkte på havnearealer. Udviklingen de seneste år går i retning af, at de enkelte havne specialiserer sig inden for fx containere, logistik/lager, krydstogtskibe, RO/RO, renovering af boreplatforme, osv. Dette indebærer, at der håndteres vidt forskellige emner og produkter. I nogle havne foregår en væsentlig del af arbejdet i og omkring terminaler, hvor godset håndteres under forskellige betingelser. På visse typer terminaler/lagre arbejdes der under særlige forhold, f.eks. køle- og frysehuse med håndtering af ferske fødevarer med hertil hørende hygiejnekrav, håndtering af kemiske varer eller gods med miljøkrav mv. Også indenfor havne- og terminalområdet sker en hurtig teknologisk udvikling. Edb-udstyr anvendes næsten alle steder, og trådløs datafangst, bearbejdning og elektronisk kommunikation medfører mange steder, at den enkelte operative medarbejder bliver i stand til at træffe beslutninger på stedet, som tidligere blev truffet af en mellemleder. Der vil typisk være krav til medarbejderen om stor fleksibilitet med hensyn til at kunne udføre stort set alle arbejdsfunktioner inden for området. I forbindelse med arbejdet anvendes ofte maskiner og udstyr hvortil der kræves kørekort og/eller certifikater. I 2011 blev der udstedt en bekendtgørelse (Transportministeriet; BEK nr 551 af 27/05/2011) om særlige køretøjer på havne- og terminalområder, som skærper kravene til hvilke kørekort, der er nødvendige ved anvendelse af typiske køretøjer og maskiner i havnene og terminalerne. I forbindelse med terrorsikringen af havnene (som er implementeret i dansk lovgivning på baggrund af EU Forordning og EU Direktiv) kan der opstå behov for efteruddannelse af medarbejderne i havnene. Medarbejderne kan i forskelligt omfang endvidere blive inddraget i egentligt sikkerhedsarbejde (security). - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Erhvervsuddannelsen til havne- og terminalarbejder er relativ ny; de første uddannelsesaftaler trådte således først i kraft ultimo Desværre er såvel antal igangværende som antal indgåede aftaler faldet fra 2012 til Udvalget forventer at der i 2014 og 2015 indgås et stigende antal uddannelsesaftaler. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalget har i sagens natur fokus på reformen af erhvervsuddannelserne og primært i forhold til reformens elementer vedrørende hovedforløbet. Herunder ikke mindst i vedrørende EUV.

3 - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget vil i den kommende periode nøje gennemgå uddannelsen med henblik på eventuelle ændringer i fagrækken. Udvalget forventer umiddelbart ingen væsentlige ændringer i selve strukturen eller i den samlede varighed af uddannelsen. Der kan imidlertid blive tale om enkelte justeringer af visse obligatoriske fag (varighed og indhold) hvilket muligvis vil kræve ændringer i bekendtgørelsen (og uddannelsesordningen). Udvalget skønner umiddelbart, at ændringerne vil være udgiftsneutrale. Det faglige udvalg har forventninger om, at der i løbet af 2015 bliver behov for dels at tilknytte nye valgfrie specialefag og dels at afkoble valgfrie specialefag. Det er endvidere oplyst fra Arbejdstilsynet, at det må forventes at der i nær fremtid indføres ændringer inden for certifikatområderne (blandt andet kran, gaffeltruck og teleskoplæsser) hvilket kan få afsmittende virkning i forhold til den krævede uddannelse for at opnå certifikater. Det er dog endnu uvist, hvilken betydning det får for havne- og terminalarbejderuddannelsen. - Behov for nyetablering af uddannelse - - Behov for nedlæggelse af uddannelsen - 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Branchen har meget fokus på uddannelsens praktikdel og har prioriteret kvalitetssikring af denne højt. Derfor er der udviklet styringsværktøjer, som har til hensigt at sikre, at praktikmålene er synlige for virksomheder og elever således, at eleverne når uddannelsens praktikmål. Der er ikke skolepraktik i uddannelsen. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Det faglige udvalg har tæt kontakt med det lokale uddannelsesudvalg, hvori flere af det faglige udvalgs medlemmer er medlem. Udvalget fremlægger flg. konkrete og tidsfæstede plan for tilvejebringelse af praktikpladser m.v.: TUR fortsætter arbejdet med den løbende kvalitetsudvikling ved kontaktmøder med EUDskolerne, udvikling og revidering af uddannelsesjournaler, - logbøger og faglæreruddannelser. TUR har i samarbejde med en række brancheorganisationer etableret et særligt internetforum (www.meritvejen.dk) med information til virksomhederne om meritvejen, som i løbet af hele 2014 og 2015 løbende vil blive opdateret og vedligeholdt. TUR gennemfører et projekt i 2014 og 2015, under titlen Succes på Vejen (SPV). Projektet har til hensigt at definere de gode lærlingeforløb og har igennem mange interview med skoler lærlinge og virksomheder identificeret en række indsatsområder, som TUR under fondsstøtte fra GUU og TSU påbegynder iværksættelsen af ultimo 2014 og i Herunder skal projektet udvikle et brugervenligt dialogværktøj til skoler, lærlinge og virksomheder, udvikle en ny

4 mentoruddannelse skræddersyet transportbranchen, samt en online løsning, der promoverer transportuddannelserne på de sociale medier. Udvalget samarbejder tæt med de lokale uddannelsesudvalg gennem afholdelse af årlige konferencer og gennem anden direkte dialog samt via et særligt forum for de lokale uddannelsesudvalg på flg. link: Forud for indsendelsen af den årlige udviklingsredegørelse anmoder TUR alle lokale uddannelsesudvalg om at tilkendegive, hvorvidt der er behov for ændringer i erhvervsuddannelserne. Tillige har TUR udarbejdet et årshjul for de lokale uddannelsesudvalg, som sikrer, at udvalgene igennem hele året arbejder med praktikpladsopsøgning samt kvalitet i den enkelte skoles formidling af erhvervsuddannelserne på transportområdet.

5 Transporterhvervets Uddannelser Det faglige udvalg for lager- og terminaluddannelsen September Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til lager- og terminaluddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,84 0,82 0,81 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,05 0,07 0,08 Forskel i beskæftigelse fordelt -0,14 Ingen data 0,24 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt 0,02 0-0,01 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

6 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Lagerfunktionen har forskellig betydning afhængig af virksomhedens art og virksomhedens placering i forhold til afsætningsmønstret på det pågældende marked. Lagerfunktionen bliver imidlertid, som alle andre funktioner i en virksomhed, påvirket af den samfundsmæssige udvikling og deraf udledte ændringer i markedet. Tendenserne globalt og i samfundet generelt (politisk/økonomisk) har siden slutningen 1980`erne været liberalisering og åbning af markederne. Denne udvikling har betydet, at virksomhederne har forsøgt at specialisere sig og samtidig bevare en stor fleksibilitet. For medarbejderne betyder udviklingen jf. ovenfor, at de også må være fleksible dels i forhold til ansættelsesforhold (vikar, fastansat, selvstændig), og dels i forhold til kvalifikationer (nogle skal måske have flere og bredere kvalifikationer, andre færre kvalifikationer). Dertil har der i de seneste år været en generel tendens til, at virksomhederne flytter dele af produktionen til udlandet. Dette har medført, at virksomhederne i højere grad har fokus på kvalitetsstyring, certificeringer, serviceydelser og effektivitet. Lagerfunktionen er, og vil sandsynligvis i endnu højere grad blive, en nøglefunktion i forbindelse med kvalitetsstyring og kontrol af varerne i forbindelse med modtagelse og afsendelse. Lagerfunktionen må endvidere forventes at ændre betydelig karakter som en konsekvens af den øgede anvendelse af tredjepartslogistik. Udviklingstendenserne for tiden inden for lagerområdet er, at mange toneangivende virksomheder - især i en-gros leddet - har valgt at centralisere lagerfunktionen. Der er tale om et markant skifte fra decentrale lagre med stort sortiment til typisk et enkelt stort centrallager, som servicerer virksomhedens kunder fra hele landet. Disse centrallagre er ofte indrettet som blandingslagre: Det vil sige, at visse dele er fuldautomatiserede og andre dele er automatiseret i forskellig grad. Arbejdsopgaverne er således ganske anderledes da mange af de opgaver, som tidligere krævede håndtering og faglig indsigt, nu udføres maskinelt. Denne udvikling sammenholdt med anvendelsen af 3.-parts logistik som nævnt oven for - medvirker, at mange jobfunktioner er blevet meget enkle og kræver kun ganske kort introduktion/oplæring. Paradoksalt nok er der samtidig opstået en del jobfunktioner, hvor der stilles større krav til kompetencerne hos nogle få nøglemedarbejdere da der i forbindelse med opbygning og vedligeholdelse af logistiksystemer, kvalitetsstyringssystemer mv. kræves langt mere viden om såvel teknologi, udstyr og IT, som til begreberne logistik, udvikling og kvalitet. Dertil kommer udviklingen i mange handelsvirksomheders logistiksystemer som en konsekvens af den kraftige vækst inden for e-handel, hvor mange private køber varer mv. via internettet. Dette stiller ganske anderledes krav til ordrebehandling, ekspedition, pakning og forsendelse af varer samt returlogistikken (systemer til behandling af returvarer) som alle er funktioner lagermedarbejdere er involveret i. Det er udvalgets opfattelse, at der i fremtiden generelt vil være et svagt stigende antal beskæftiget i lagerfunktionen, og at der vil være et svagt stigende behov for faglært arbejdskraft, idet de job der nedlægges primært vil være de enkle/basale job (jf. også oven for).

7 - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Som det fremgår af nøgletallene ovenfor, er antallet af igangværende uddannelsesaftaler steget fra 2012 til 2013, hvorimod antallet af indgåede aftaler ser ud til at stagnere. Antallet af igangværende uddannelsesaftaler har glædeligvis været jævnt stigende siden Udvalget forventer et svagt stigende eller stagnerende antal igangværende og indgåede aftaler for Det er udvalgets opfattelse som også nævnt i udviklingsredegørelsen for 2014 at oprettelsen af skolepraktikcentrene betyder færre ordinære uddannelsesaftaler (hvilket formentlig forklarer stagneringen i antal indgåede aftaler for 2013 sammenholdt med antal elever optaget i skolepraktik). Udvalget forventer at dette beklageligvis - fortsat vil påvirke antallet af indgåede ordinære uddannelsesaftaler i negativ retning. Antallet af elever i skolepraktik er steget ganske meget fra 2012 til Udvalget forventer, at tallet vil stige yderligere i som en konsekvens af oprettelsen af skolepraktikcentre. Vedrørende beskæftigelsesudviklingen i forhold til etnicitet og køn, så fremgår det af tallene oven for, at der i 2011 var højere beskæftigelsesfrekvens blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk - hvorimod der i 2013 omvendt var en lavere beskæftigelsesfrekvens i nævnte gruppe. Det er imidlertid værd at bemærke, at der generelt er en ganske høj beskæftigelsesfrekvens for uddannelsen (0,81 for 2013). Endvidere udgør gruppen med anden etnisk baggrund end dansk kun henholdsvis 17 og 16 personer for de to nævnte år, hvilket umiddelbart er efter udvalgets opfattelse en alt for lille population til at kunne konkludere noget som helst. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalget har i sagens natur fokus på reformen af erhvervsuddannelserne og primært i forhold til reformens elementer vedrørende hovedforløbet - herunder ikke mindst vedrørende EUV. Endvidere overvejer udvalget mulighederne for at etablere uddannelsen med EUX. I overordnede perspektiv ønsker udvalget at se nærmere på fordelingen af undervisningstiden på trin 1 og trin 2, dog uden at det forventes, at det vil ændre på den samlede varighed af uddannelserne. Det faglige udvalg ønsker at bevare trin 3 i uddannelserne, men overvejer, om varigheden af praktikdelen på trin 3 bør udvides, idet de nuværende 15 uger på skole i et samlet forløb på 12 måneder anses som et komprimeret forløb, der kan være vanskelligt at finde ressourcer til fra både arbejdsgiverog medarbejdersiden. Det faglige udvalg håber således, at flere faglærte vil påbegynde trin 3, idet der observeres et udækket behov i branchen for denne profil. Det er endvidere oplyst fra Arbejdstilsynet, at det må forventes at der i nær fremtid indføres ændringer inden for certifikatområderne (blandt andet kran, gaffeltruck og teleskoplæsser) hvilket kan få afsmittende virkning i forhold til den krævede uddannelse for at opnå certifikat. Det er dog endnu uvist, om det får betydning for lageruddannelsen.

8 - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget vil i den kommende periode nøje gennemgå uddannelsen med henblik på eventuelle ændringer i fagrækken. Udvalget forventer umiddelbart ingen væsentlige ændringer i selve strukturen eller i den samlede varighed af uddannelsen. Der kan imidlertid blive tale om enkelte justeringer af visse obligatoriske fag (varighed og indhold) hvilket muligvis vil kræve ændringer i bekendtgørelsen (og uddannelsesordningen). Udvalget skønner umiddelbart, at ændringerne vil være udgiftsneutrale. Det faglige udvalg har forventninger om, at der i løbet af 2015 bliver behov for dels at tilknytte nye valgfrie specialefag og dels at afkoble valgfrie specialefag. - Behov for nyetablering af uddannelse - Behov for nedlæggelse af uddannelsen - 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Branchen har meget fokus på uddannelsens praktikdel og har prioriteret kvalitetssikring af denne højt. Derfor er der udviklet styringsværktøjer, som har til hensigt at sikre, at praktikmålene er synlige for virksomheder og elever således, at eleverne når uddannelsens praktikmål. Der er skolepraktik i uddannelsen. Det faglige udvalg kvalitetsudvikler og kvalitetssikrer skolepraktikken primært i forbindelse det etablerede samarbejde med skolerne dels via samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg (se også næste punkt) og dels ved jævnlige kontaktmøder med de godkendte skoler. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Som nævnt oven for forventer udvalget et svagt stigende eller stagnerende antal igangværende og indgåede aftaler for 2014 og Udvalget fremlægger flg. konkrete og tidsfæstede plan for tilvejebringelse af praktikpladser m.v.: TUR fortsætter arbejdet med den løbende kvalitetsudvikling ved kontaktmøder med EUDskolerne, udvikling og revidering af uddannelsesjournaler, - logbøger og faglæreruddannelser. TUR har i samarbejde med en række brancheorganisationer etableret et særligt internetforum (www.meritvejen.dk) med information til virksomhederne om meritvejen, som i løbet af hele 2014 og 2015 løbende vil blive opdateret og vedligeholdt. TUR gennemfører et projekt i 2014 og 2015, under titlen Succes på Vejen (SPV). Projektet har til hensigt at definere de gode lærlingeforløb og har igennem mange interview med skoler lærlinge og virksomheder identificeret en række indsatsområder, som TUR under fondsstøtte fra GUU og TSU påbegynder iværksættelsen af ultimo 2014 og i Herunder skal projektet udvikle et brugervenligt dialogværktøj til skoler, lærlinge og virksomheder, udvikle en ny mentoruddannelse skræddersyet transportbranchen, samt en online løsning, der promoverer transportuddannelserne på de sociale medier. Udvalget samarbejder tæt med de lokale uddannelsesudvalg gennem afholdelse af årlige konferencer og gennem anden direkte dialog samt via et særligt forum for de lokale

9 uddannelsesudvalg på flg. link: Forud for indsendelsen af den årlige udviklingsredegørelse anmoder TUR alle lokale uddannelsesudvalg om at tilkendegive, hvorvidt der er behov for ændringer i erhvervsuddannelserne. Tillige har TUR udarbejdet et årshjul for de lokale uddannelsesudvalg, som sikrer, at udvalgene igennem hele året arbejder med praktikpladsopsøgning samt kvalitet i den enkelte skoles formidling af erhvervsuddannelserne på transportområdet.

10 Transporterhvervets Uddannelser Det faglige udvalg for lufthavnsuddannelsen September Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Lufthavnsuddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,96 0,99 0,96 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0 0 0,01 Forskel i beskæftigelse fordelt - - på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt - - på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

11 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Tendenserne globalt og i samfundet generelt (politisk/økonomisk) har siden slutningen 1980`erne været liberalisering og åbning af grænser for person- og godstransport, hvilket også har haft betydning for øgning af passagertransport og luftfragt med alle de tilhørende støttefunktioner, der findes i en lufthavn. Flere af disse jobfunktioner er omfattet af uddannelsen som specialer. Branchen er nok især kendt for passagertransport, men også luftfragt spiller en stadig større rolle i den internationale handel og transport af varer og gods. Branchen er imidlertid også særdeles følsom over for konjunkturudsving faldet i passagertrafikken efter konjunkturnedgang i 2008/2009 er dog vendt i positiv retning. Antallet af udenlandske flyselskaber, som flyver til Danmark, er også steget generelt. For transportarbejderne i DK lufthavne betyder denne øgede frekvens af udenlandske selskaber et øget behov for indlæring af nye systemer/procedurer, men også øget indsigt i og forståelse for kulturelle forskelle. Set over en lidt længere periode øges behovet for luftfragt fra Danmark, fordi danske virksomheder i højere grad specialiserer sig i produkter af høj kvalitet og med højt indhold af viden. Når sådanne relativt dyre varer skal afsættes internationalt, skal der være gode muligheder for at få fløjet disse varer til kunderne. Det øgede antal selskaber, der flyver til/fra Danmark giver øget konkurrence og mindre indtjening på den enkelte rejse. Når der er nedgang i indtjeningen, vil der fra virksomhederne være et stigende fokus på effektivisering således, at arbejdet med passagerer, bagage, gods, catering og servicering i øvrigt foregår hurtigt og effektivt. Besparelserne kan findes i den samlede arbejdstid, der bruges på et fly og den tid, flyene skal være på jorden. Der er flere områder, der stiller stigende krav til lufthavnsarbejderne, f.eks. logistik og samarbejde (flere faggrupper om flyet på en gang), håndtering af nye anlæg og maskiner (inkl. viden om at undgå arbejdsulykker), større krav til sikkerhedsregler, bevidsthed om miljø og arbejdsmiljø m.v. Udvalget forudser, at der over tid vil blive mere avancerede hjælperedskaber til udførelsen af jobfunktionerne. Brugen af it vil have fokus på at nedsætte fejlfrekvensen ved f.eks. bagagehåndtering. Samlet set vil der blive stigende krav til lufthavnsarbejdernes it-færdigheder. Det ser ud til, at de senere års udvikling i retning af, at mange af arbejdsopgaverne udføres af flere forskellige mindre entreprenører fortsætter. De mange nye aktører på markedet har som konsekvens en lidt anden måde at organisere arbejdet på, hvilket får betydning for den samlede logistik i lufthavnene. Også de mange specielle regler og procedurer i forbindelse med sikkerheden har betydning for den samlede logistik og de kvalifikationer, hver enkelt medarbejder har behov for. Det er udvalgets vurdering, at der vil ske en jævn stigning i andelen af faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område. Da den største del af de indgående uddannelsesaftaler er med voksne, som

12 allerede er i beskæftigelse (Meritvejen), kan antal indgåede uddannelsesaftaler for f.eks ikke bruges som målestok for behovet for ny arbejdskraft, men mere som behov og ønske om faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område. Inden for AMU til lufthavsarbejdere udvikles der uddannelser, som har relevans for EUD-uddannelsen, herunder som valgfrie specialefag for at holde listen over disse opdateret. Der har været en markant stigning i antal indgåede uddannelsesaftaler fra 2009til Udvalget forventer ikke, at denne stigning vil fortsætte. Udvalget forventer nogle år med det nuværende eller faldende aktivitetsniveau. Dvs. at der forventes et faldende antal indgåede uddannelsesaftaler. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Det var ikke overraskende, at der blev indgået flere uddannelsesaftaler i 2012 og særskilt i december så man en markant stigning, da præmie- og bonusordningen på op til kr. fra årsskiftet blev reduceret til kr og kun for de unge lærlinge under 25 år. Der er ingen beskæftigelsesfrekvenser for hverken etnicitet eller for kvinder, idet antal er for lille. - Yderligere kommentarer: Kendetegnet for branchen er, at det primært er ansatte i branchen, som indgår en uddannelsesaftale med den virksomhed, de er ansat i. Derfor er der også en høj beskæftigelsesprocent. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet I et overordnet perspektiv anser det faglige udvalg det for meget vigtigt, at der foretages en nøje gennemgang og mulig revision af en række fagmål i uddannelsen. Dette med henblik på at sikre, at uddannelsen er på niveau med de kompetencekrav, som transportarbejdere i lufthavne mødes med under udførelsen af jobbet, og som samtidig cementerer det faglige niveau på et højt kvalitativt niveau imødekommende en forventning om, at også uddannelse kan bidrage til øget produktivitet. Udvalget har konstateret et behov for at se nærmere på målgruppe og indhold i speciale Airport Service med henblik på evt. at kunne inddrage en større målgruppe ved at revidere specialet. Det vil formentlig kunne klares med en ændring af uddannelsesordningen. Udvalget følger anvendelsen af specialerne tæt såfremt der ikke er aktivitet, vil udvalget søge om, at pågældende specialer nedlægges ved en omlægning/revision af uddannelsen. I løbet af 2015 er det udvalgets forventning, at der vil blive indgået uddannelsesaftaler inden for samtlige eksisterende specialer. Et andet forbehold, som udvalget også gerne vil nævne, er omkring rammerne for den afsluttende prøve. Specialestrukturen er forholdsvis ny, og der kun har været gennemført få svendeprøver på visse specialer. Når der er tilstrækkeligt med erfaring, vil udvalget sammen med skolen (TEC) evaluere

13 rammerne for svendeprøverne. Udvalget skønner, at der i givet tilfælde skal ske ændring af både bekendtgørelse og uddannelsesordning. Det faglige udvalg, der også fungerer som efteruddannelsesudvalg indenfor AMU uddannelserne, overvejer indførelse af et branchecertifikat i AMU programmet. Udvalget overvejer derfor også, hvorledes dette kan indføres i EUD. Udvalget vurderer, at alle de faglige elementer i forvejen findes som obligatoriske elementer i EUD, hvorfor udvalget vurdere, at der ikke er behov for ændring af den samlede uddannelsestid. Et eventuelt branchecertifikat vil formentlig blive afsluttet med en elektronisk baseret prøve, stillet af TUR. I overordnede perspektiv ønsker udvalget at se nærmere på fordelingen af undervisningstiden på trin 1 og trin 2, dog uden at det forventes, at det vil ændre på den samlede varighed af uddannelserne. Ændringerne skønnes at være udgiftsneutrale. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget har fokus på reformen af erhvervsuddannelserne og primært i forhold til reformens elementer vedrørende hovedforløbet - herunder ikke mindst vedrørende EUV. Endvidere overvejer udvalget mulighederne for at etablere uddannelsen med EUX og med skolepraktik. - Behov for nyetablering af uddannelse Udvalget vil undersøge, om der i branchen er et ønske om etablering af et trin 3 på samme måde som i flere af TURs øvrige uddannelser, og i givet fald vil der blive behov for nyetablering af uddannelsen. Endvidere overvejer udvalget mulighederne for at etablere uddannelsen med EUX. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Branchen har meget fokus på uddannelsens praktikdel og har prioriteret kvalitetssikring af denne højt. Derfor er der udviklet styringsværktøjer, som har til hensigt at sikre, at praktikmålene er synlige for virksomheder og elever således, at eleverne når uddannelsens praktikmål. Der er ikke skolepraktik i uddannelsen. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udvalget fremlægger flg. konkrete og tidsfæstede plan for tilvejebringelse af praktikpladser m.v.: TUR fortsætter arbejdet med den løbende kvalitetsudvikling ved kontaktmøder med EUDskolerne, udvikling og revidering af uddannelsesjournaler, - logbøger og faglæreruddannelser.

14 TUR har i samarbejde med en række brancheorganisationer etableret et særligt internetforum (www.meritvejen.dk) med information til virksomhederne om meritvejen, som i løbet af hele 2014 og 2015 løbende vil blive opdateret og vedligeholdt. TUR gennemfører et projekt i 2014 og 2015, under titlen Succes på Vejen (SPV). Projektet har til hensigt at definere de gode lærlingeforløb og har igennem en lang række interview med skoler, lærlinge og virksomheder identificeret en række indsatsområder, som TUR under fondsstøtte fra GUU og TSU påbegynder iværksættelsen af ultimo 2014 og i Herunder skal projektet udvikle et brugervenligt dialogværktøj til skoler, lærlinge og virksomheder, udvikle en ny mentoruddannelse skræddersyet transportbranchen, samt en online løsning, der promoverer transportuddannelserne på de sociale medier. Udvalget samarbejder tæt med de lokale uddannelsesudvalg gennem afholdelse af årlige konferencer og gennem anden direkte dialog samt via et særligt forum for de lokale uddannelsesudvalg på flg. link: for indsendelsen af den årlige udviklingsredegørelse anmoder TUR alle lokale uddannelsesudvalg om at tilkendegive, hvorvidt der er behov for ændringer i erhvervsuddannelserne. Tillige har TUR udarbejdet et årshjul for de lokale uddannelsesudvalg, som sikrer, at udvalgene igennem hele året arbejder med praktikpladsopsøgning samt kvalitet i den enkelte skoles formidling af erhvervsuddannelserne på transportområdet. TEC, som er den eneste godkendte udbyder af uddannelsen, og parterne er enige om, at medlemmerne af det faglige udvalg også er medlemmer af LUU, da der kun er 1 godkendt udbyder. Alle møder i det faglige udvalg efterfølges af et møde i LUU. TEC og udvalget vil ved fælles hjælp forsøge at fremskaffe flere praktikpladser til ungdomselever over hele landet.

15 Transporterhvervets Uddannelser Det faglige udvalg for personbefordringsuddannelsen September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Personbefordring Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,96 1,02 0,99 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,02 0,06 0 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,05 0,02 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt 0,01 0 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

16 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Ifølge Trafikstyrelsens nøgletal for offentlig buskørsel steg de samlede udgifter til busdriften i 2007 fra 5.372,9 mio. kr. til 6.409,1 mio. kr. i Samtidig er antallet af passagerer i den kollektive bustrafik på landsplan faldet fra 362,5 mio. til 347,3 mio. Fra 2012 til 2013 er antallet af passagerer (påstigere) faldet fra 354,2 mio. til 347,3 mio., hvilket svarer til et fald på 3 %. 6 Beskæftigelsen inden for området omfattede: 7 Rutebusdrift personer, turistbusområdet personer og taxiområdet personer. Herudover er et større antal personer beskæftiget inden for handicapbefordring eller inden for rammerne af flextrafikområdet. Den kollektive transport udgør et alternativ til privatbilerne og understøtter samtidig omstillingsbestræbelser til grøn transport. Der vil derfor være et krav om løbende udvikling og øgning af kvaliteten og kapaciteten i den kollektive trafik, således at samfundet kan imødekomme den stigende efterspørgsel på transport. Herunder vil nøglebegreber som høj frekvens, regularitet og punktlighed i persontransporten af mennesker og arbejdskraft betegne nødvendige målsætninger, som efterstræbes i det danske samfund. Kvaliteten og kapaciteten af den kollektive trafik skal styrkes gennem investeringer og kompetenceudvikling af de beskæftigede på området. Teknologiudviklingen på busområdet virker positivt på branchen i form af hjælpesystemer for chaufføren, som er med til at give passagererne en større komfort og sikkerhed. Primært kan nævnes ESC bremsesystemet samt videoovervågning af bussens omgivelser, som begge er med til at forebygge person- og materielskader. Omstillingen til grøn transport udgør et kerneindsatsområde for busbranchen. Personbefordringsuddannelsens brancheområder Erhvervsuddannelsen inden for personbefordringsområdet dækker to meget forskellige områder: - By- og rutebusområdet - Turistbusområdet Bybus og rutebilområdet er ikke direkte påvirket af internationalisering på det operative område, da busser normalt kører i lokalsamfund ført af dansktalende chauffører. Ikke desto mindre bliver den egentlige internationalisering tydelig, når man ser på ejerforholdene i branchen. Anderledes er det med turistbusområdet, som hovedsageligt kan deles i tre segmenter: 1. Et segment består af lokal kørsel med turister, der besøger Danmark. Der kan være tale om kørsel til og fra store krydstogtskibe, eller direkte sightseeing for samme kundegruppe. Her træder de nye rejsemønstre blandt EU-borgere (og andre) positivt igennem, da dette medfører et stigende antal kunder. I denne sammenhæng er der tale om en positiv effekt af internationaliseringen. 2. Det andet segment er regulær national turist- og bestillingskørsel, hvor branchen de sidste år har oplevet en direkte stagnation. 3. Det tredje segment består af international turistbuskørsel i form af kørsel til og fra turistmål i udlandet. Den type kørsel er gået meget tilbage på grund af stor konkurrence fra lavpris flytrafikken. Inden den økonomiske krise var der en stigende efterspørgsel efter rundture med 6 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel, budget Danmarks Statistik: Nøgletal for transport

17 et tema og tilknyttet ekspert til at orientere om seværdigheder undervejs; såkaldte kulturrejser/temarejser, men krisen har i en årrække nu presset disse rejser ned i aktivitet. Branchen er endvidere præget af en udvikling, hvor en lang række operatører byder på mange forskellige slags kørselsopgaver og dermed i stigende grad favner kørselsopgaver, der udføres f.eks. i regi af Offentlig Service Trafik (OST). Behovet for faglært arbejdskraft Behovet for faglært arbejdskraft er stigende, da stadig flere af de regionale trafikselskaber prioriterer leverandører med mange faglærte buschauffører. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler i årene 2010, 2011 og 2012 viser, at der i disse år er indgået et betragteligt antal uddannelsesaftaler. Således skete der i perioden fra 2011 til 2012 tæt ved en fordobling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler fra 487 til 930. Dette har dog været ramt af en væsentlig tilbagegang i 2013, hvor blot 212 uddannelsesaftaler blev indgået. Det faglige udvalg må konstatere, at afskaffelsen jobrotationsydelse til bl.a. voksenelever, samt nedlæggelsen af bonus- præmieordning formentlig har haft en negativ effekt på antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Nedgangen i antallet af indgåede uddannelsesaftaler og den forholdsvis høje personaleudskiftning i branchen, samt trafikselskabernes stigende fokus på faglært arbejdskraft, vurderes at resultere i en betydelig efterspørgsel på uddannelse af flere faglærte medarbejdere i de kommende år. Endvidere er der i de regionale trafikselskaber et stigende fokus på kundeservice i erkendelsen af at hvervet som buschauffør i høj grad karakteriseres som et servicehverv, der leverer en samlet service over for passagererne. Det anerkendes således, at passagernes oplevelse og incitament til at rejse med offentlig bustransport influeres af den kundeservice de modtager fra buschaufføren og andre ansatte i den kollektive trafik. Indikationer fra branchen peger på, at tilfredsheden med operatørernes kundeservice stiger i takt med andelen af faglærte medarbejdere. Dette underbygger det faglige udvalgs vurdering af, at der vil ske en øget efterspørgsel på faglærte buschauffører i de kommende år. Busselskabernes rekruttering Som et særtræk ved branchen, med særligt udblik til rutebusområdet, gælder en årelang opmærksomhed på aktuelle og fremtidige rekrutteringsproblemstillinger. Således fremhæver EU vismandsrapporten fra 2012 netop, at andre transportområder kan lære af busselskabernes rekrutteringspraksis:. Især blandt potentielle kvindelige chauffører, som på det seneste med stor succes er blevet integreret i rutebus sektoren. 8 Det samme kunne med rette siges om busselskabernes vellykkede processer med integration af indvandrere i branchen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Der ses en forskel i beskæftigelsesfrekvens for etnicitet på personbefordringsuddannelsen på 0,05 i 2011 og 0,02 i Det faglige udvalg finder ikke tallene signifikante, idet beskæftigelsesprocenten er høj og dermed viser, at stort set alle er i beskæftigelse. Kendetegnet for branchen er, at det primært er ansatte i branchen, som indgår en uddannelsesaftale med den virksomhed, de er ansat i. 8 Summary of Report of the High Level Group on the Development of a Single European Transport Area, side 2

18 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet På EUD-området er der på nuværende tidspunkt én personbefordringsuddannelse med to specialer Bybus- og rutebilchauffør Turistbuschauffør I et overordnet perspektiv anser det faglige udvalg det for meget vigtigt, at der foretages en nøje gennemgang og forventelig revision af en lang række fagmål i personbefordringsuddannelsen. Dette med henblik på at sikre, at personbefordringsuddannelsen er på niveau med de kompetencekrav, som chaufførerne mødes med under udførelsen af jobbet, og som samtidig cementerer det faglige niveau på et højt kvalitativt niveau imødekommende en forventning om, at også uddannelse kan bidrage til øget produktivitet. Som allerede adviseret i tidligere udviklingsredegørelser, vil det faglige udvalg undersøge det faglige indhold og de strukturelle rammer for personbefordringsuddannelsens specialer i fremtiden. Dette skal ske med udblik til brancheområdets tre funktionsområder, hvortil der knytter sig forskellige jobprofiler: Taxi og offentlig servicekørsel Bybus- og rutebilkørsel International turistbuskørsel Baggrunden for denne undersøgelse er tillige at sikre et hensigtsmæssigt udbud af uddannelser inden for de respektive områder. Således er der allerede på AMU-området gennemført en opdeling mellem bybus/rutebil- og turistbuschaufføruddannelsen, hvilket har bevirket, at der kun er to skoler, som udbyder turistbuschaufføruddannelsen, hvilket modsvares af det mindre antal chauffører (jf. de ovenfor anførte beskæftigelsestal), der findes i dette segment, samt den store forskel der eksisterer på disse to faglige områder. I perspektivet af ovenstående drøftes det i det faglige udvalg, om revisionen af uddannelsen skal udmønte sig i to selvstændige uddannelser for by- og rutebilchauffører og turistbuschauffører for bedre at kunne afspejle de relevante kompetencebehov i branchen. For turistbusområdet vurderes det, at der er et behov for faglærte turistbuschauffører, som kan planlægge og foretage turistbuskørsel i både indland og udland. Profilen for denne branche er på mange områder forskellig fra bybus- og rutebilchaufførerne og det faglige udvalg overvejer derfor, om en selvstændig uddannelse på dette område vil styrke kvaliteten og bidrage til, at der bevares og opdyrkes en kultur for faglærte turistbuschauffører. Det faglige udvalg ønsker at vurdere, om en strukturændring i uddannelsen vil være gavnligt for branchen. Særligt overvejes det, om det kan være hensigtsmæssigt at sammenlægge trin 1 og trin 2 i en selvstændig uddannelse for turistbuschauffører, idet det konstateres at det kun er i sjældne tilfælde der stiges af på trin 1. Det faglige udvalg vurderer, at dette desuden vil give bedre mulighed for, at kompetencerne opnås på de mest hensigtsmæssige tidspunkter i uddannelsesforløbet. Hensigten er at bidrage til at gøre uddannelsen mere tilgængelig og attraktiv for branchen, samtidig med at uddannelsen forsat og gerne i endnu højere grad imødekommer turistbusbranchens specifikke kompetencebehov.

19 Det faglige udvalg ønsker, at personbefordringsuddannelsen bybus og rutebil bevarer de tre trin, som fremover får hver sin tydeligt markerede profil efter flg. principper: Trin 1: Eleven erhverver kompetencer således, at vedkommende kan udføre et godt og højt kvalificeret chaufførjob med indsigt i både samfundsforhold (nationalt), teknologi, konflikthåndtering, kundeservice og naturligvis nødvendige kørselsfærdigheder, herunder bæredygtig og energirigtig kørsel af bus. Trin 2: Eleven erhverver kompetencer på et højere niveau, som indebærer en egentlig mentoruddannelse kombineret med en dybere indsigt i branchen og buserhvervet internationalt set således, at vedkommende kan bidrage til virksomhedens udvikling og produktivitet og samtidig tilføre den uddannede indsigt i forretningsforståelse samt principper for optimering af produktions- og kørselsprocesser (LEAN). Trin 3: Eleven kan varetage disponent- og kørselslederopgaver byggende på ikke mindst de bløde kvalifikationer, som erhverves på trin 2, og som udbygges i trin 3 forløbet. Det faglige udvalg overvejer muligheden for at udvide den afsatte tid til valgfrie specialefag i uddannelserne, således at lærlingene i højere grad kan vælge de kompetencer de aktuelt har behov for. Fragmenteringen i branchen og det faktum, at flere busselskaber og operatører i stigende grad byder ind på forskellige kørselsformer, stiller krav til chaufførernes fleksibilitet. Det faglige udvalg mener, at det i sådanne tilfælde vil gøre uddannelsen mere attraktiv for både virksomheder og medarbejdere, hvis der i højere grad kan opnås de specifikke individuelle kompetencer, som den enkelte virksomhed og/eller medarbejder har behov for. I overordnede perspektiv ønsker udvalget at se nærmere på fordelingen af undervisningstiden på trin 1 og trin 2, dog uden at det forventes, at det vil ændre på den samlede varighed af uddannelserne. Det faglige udvalg ønsker at bevare trin 3 i uddannelserne, men overvejer, om varigheden af praktikdelen på trin 3 bør udvides, idet de nuværende 15 uger på skole i et samlet forløb på 12 måneder anses som et komprimeret forløb, der kan være vanskelligt at finde ressourcer til fra både arbejdsgiverog medarbejdersiden. Det faglige udvalg håber således, at flere faglærte vil påbegynde trin 3, idet der observeres et udækket behov i branchen for denne profil. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget skønner, at en opdeling af uddannelsen i 2 selvstændige uddannelser ikke vil få økonomiske konsekvenser, idet udvalget vurderer, at der vil blive tale om samme varighed i de evt. kommende uddannelser, som i den nuværende uddannelse. Der er med den nye reform fokus på, at flere elever skal have garanti for at gennemføre deres uddannelse, når de er optaget på grundforløbets 2. del. TUR er derfor i gang med at foretage overvejelser om et helt nyt grundforløb for erhvervsuddannelserne til Personbefordring, som kan bevirke, at grundforløbets 2. del får et andet indhold, herunder overvejelser om kvoter. Disse

20 overvejelser kan naturligvis ikke umiddelbart implementeres i 2015 som en del af reformen, men muligvis på sigt i løbet af Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Branchen har meget fokus på uddannelsens praktikdel og har prioriteret kvalitetssikring af denne højt. Derfor er der udviklet styringsværktøjer, som har til hensigt at sikre, at praktikmålene er synlige for virksomheder og elever således, at eleverne når uddannelsens praktikmål. Der er ikke skolepraktik i uddannelsen. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udvalget forventer et forholdsvis stabilt antal uddannelsesaftaler de nærmeste år. Personbefordringsbranchen er dog meget speciel derved, at der er en minimums indgangsalder på 21 år jf. kørekortbekendtgørelsen. Derfor optager branchen i praksis ikke ungdomselever. Når skolerne gennemfører en ordinær uddannelse på personbefordringsområdet (uden merit til personer med kørekort D) foregår det udelukkende ved, at en busentreprenør ansætter et helt hold voksne på typisk mindst 25 år, hvorfor der ikke er behov for etablering af yderlige praktikpladser. Det betyder, at det primært er buschauffører, der indgår uddannelsesaftale som voksenlærling med deres arbejdsgivere. Herudover skal der gøres opmærksom på, at stort set alle både rutebus- og turistbusvirksomheder allerede er godkendte praktikpladsvirksomheder, og at de i stort omfang får deres medarbejdere løftet til faglærte medarbejdere. Udvalget fremlægger flg. konkrete og tidsfæstede plan for tilvejebringelse af praktikpladser m.v.: TUR fortsætter arbejdet med den løbende kvalitetsudvikling ved kontaktmøder med EUDskolerne, udvikling og revidering af uddannelsesjournaler, - logbøger og faglæreruddannelser. TUR har i samarbejde med en række brancheorganisationer etableret et særligt internetforum (www.meritvejen.dk) med information til virksomhederne om meritvejen, som i løbet af hele 2014 og 2015 løbende vil blive opdateret og vedligeholdt. TUR gennemfører et projekt i 2014 og 2015, under titlen Succes på Vejen (SPV). Projektet har til hensigt at definere de gode lærlingeforløb og har igennem mange interview med skoler lærlinge og virksomheder identificeret en række indsatsområder, som TUR under fondsstøtte fra GUU og TSU påbegynder iværksættelsen af ultimo 2014 og i Herunder skal projektet udvikle et brugervenligt dialogværktøj til skoler, lærlinge og virksomheder, udvikle en ny mentoruddannelse skræddersyet transportbranchen, samt en online løsning, der promoverer transportuddannelserne på de sociale medier. Udvalget samarbejder tæt med de lokale uddannelsesudvalg gennem afholdelse af årlige konferencer og gennem anden direkte dialog samt via et særligt forum for de lokale uddannelsesudvalg på flg. link: Forud for indsendelsen af den årlige udviklingsredegørelse anmoder TUR alle lokale uddannelsesudvalg om at tilkendegive, hvorvidt der er behov for ændringer i erhvervsuddannelserne. Tillige har TUR udarbejdet et årshjul for de lokale uddannelsesudvalg, som sikrer, at udvalgene igennem hele året arbejder med praktikpladsopsøgning samt kvalitet i den enkelte skoles formidling af erhvervsuddannelserne på transportområdet.

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) EUD udviklingsredegørelser for 2014

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) EUD udviklingsredegørelser for 2014 Transporterhvervets Uddannelser (TUR) EUD udviklingsredegørelser for 2014 Udviklingsredegørelsen omfatter flg. erhvervsuddannelser: - Vejgodstransport - Personbefordring - Lager og terminal - Redder -

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2017

Udviklingsredegørelser for 2017 Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017

Udviklingsredegørelse for 2017 Udviklingsredegørelse for 2017 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) skal hermed fremsende EUD udviklingsredegørelser for 2013 dækkende flg. erhvervsuddannelser:

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) skal hermed fremsende EUD udviklingsredegørelser for 2013 dækkende flg. erhvervsuddannelser: Transporterhvervets Uddannelser (TUR) skal hermed fremsende EUD udviklingsredegørelser for 2013 dækkende flg. erhvervsuddannelser: Vejgodstransport Personbefordring Lager og terminal Redder Havn Lufthavn

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal BILAG 1 IF 23/9-2011 Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal 2008 2009 2010 Igangværende uddannelsesaftaler 26 32 34 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug September 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 85 96 98

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene 11-08-2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal

Læs mere

Storseminar Offentligt finansierede uddannelser: Fortsat udvikling i kompetencer

Storseminar Offentligt finansierede uddannelser: Fortsat udvikling i kompetencer Storseminar Offentligt finansierede uddannelser: Fortsat udvikling i kompetencer Preben Mandrup Senior konsulent 2011 Side 1 AMU Arbejdsmarkedsuddannelser EUD Erhvervsuddannelse Bybus og rutebilchaufføruddannelsen

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd. PRAKTIKREGLER for Lageruddannelsen, bekendtgørelse nr. 1070 af 4. november 2004

Transporterhvervets UddannelsesRåd. PRAKTIKREGLER for Lageruddannelsen, bekendtgørelse nr. 1070 af 4. november 2004 Transporterhvervets UddannelsesRåd PRAKTIKREGLER for Lageruddannelsen, bekendtgørelse nr. 1070 af 4. november 2004 Praktikuddannelsens mål er at give lærlingene de almene og praktiske faglige kvalifikationer,

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen Sept. 2010 Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2007 2008 2009 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSE SOM LAGEROPERATØR. Uddannelsesjournal. For. Denne uddannelsesjournal tilhører lærlingen. Lærling: Virksomhed:

ERHVERVSUDDANNELSE SOM LAGEROPERATØR. Uddannelsesjournal. For. Denne uddannelsesjournal tilhører lærlingen. Lærling: Virksomhed: ERHVERVSUDDANNELSE SOM LAGEROPERATØR Uddannelsesjournal For Lærling: Virksomhed: Uddannelsesaftalen begynder den: / - 20 Uddannelsesaftalen afsluttes den: / - 20 Denne uddannelsesjournal tilhører lærlingen.

Læs mere

Uddannelsesordning for personbefordringsuddannelsen

Uddannelsesordning for personbefordringsuddannelsen Uddannelsesordning for personbefordringsuddannelsen Udstedelsesdato: 01/07/2011 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser, det faglige udvalg for Personbefordringsuddannelsen, i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Bilag 1. Skabelon udviklingsredegørelserne for 2018 Overfladebehandler Sagsnr.: 16/11155 Bilag 4 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Det faglige udvalgs navn: Dato:25-09-2017 Udviklingsudvalg for

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til turistbuschauffør.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til turistbuschauffør. Sagsnr.: 060.09S.541 Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august. 2015 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 505 af 24/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal

Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal Udstedt af det faglige udvalg for havne- og terminaluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 363 af 27/03/2015

Læs mere

Uddannelsesordning for havne og terminalarbejderuddannelsen

Uddannelsesordning for havne og terminalarbejderuddannelsen Uddannelsesordning for havne og terminalarbejderuddannelsen Udstedelsesdato: 01-05-2011 Udstedt af det faglige udvalg for Lager og terminal-uddannelserne i henhold til bekendtgørelse nr. 202 af 09/03/2011

Læs mere

Profil: International transport og logistik

Profil: International transport og logistik Profil: International transport og logistik Grundforløbet - starten på din uddannelse På indgangen Transport og logistik har du mulighed for at sammensætte en international grundforløbsprofil, der består

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) 19. september 2014 Sagsnr.: 013.01S.391 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media Det Faglige Udvalg for Digital Media 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 56 60 69 pr. 31/12

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSE. som CHAUFFØR. Uddannelsesjournal. for

ERHVERVSUDDANNELSE. som CHAUFFØR. Uddannelsesjournal. for ERHVERVSUDDANNELSE som CHAUFFØR Uddannelsesjournal for lærling: ansat i virksomheden: Uddannelsesaftalen starter d. / - 20 Uddannelsen afsluttes d. / - 20 Denne Uddannelsesjournal tilhører lærlingen. Virksomheden

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 14 19 20 pr. 31/12

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til buschauffør i kollektiv trafik.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til buschauffør i kollektiv trafik. Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august. 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Buschauffør i kollektiv trafik Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Ansøgning om midler til udvikling af AMU 2013 TURs arbejdsmarkedspolitiske redegørelse side 3

Ansøgning om midler til udvikling af AMU 2013 TURs arbejdsmarkedspolitiske redegørelse side 3 Ansøgning om midler til udvikling af AMU 2013 Indhold: Ansøgning om midler til udvikling af AMU 2013 TURs arbejdsmarkedspolitiske redegørelse side 3 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for de enkelte brancheområder

Læs mere

Trin 1: Turistbuschauffør

Trin 1: Turistbuschauffør Uddannelsesordning for uddannelsen til Turistbuschauffør 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Udstedt af det faglige udvalg for Transporterhvervets uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 288 af

Læs mere

Notat BILAG 1. 25. september 2015. EUX erfaringer fra andre faglige udvalg

Notat BILAG 1. 25. september 2015. EUX erfaringer fra andre faglige udvalg BILAG 1 25. september 2015 csh Notat EUX erfaringer fra andre faglige udvalg Sekretariatet har undersøgt erfaringer med EUX hos andre faglige udvalg, som også har små erhvervsuddannelser. Der er indhentet

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Buschauffør i kollektiv trafik

Uddannelsesordning for uddannelsen til Buschauffør i kollektiv trafik Uddannelsesordning for uddannelsen til Buschauffør i kollektiv trafik 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Udstedt af det faglige udvalg for Transporterhvervets Uddannelser i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

LUFTHAVNSOPERATØR Speciale Airport service Uddannelsesjournal

LUFTHAVNSOPERATØR Speciale Airport service Uddannelsesjournal ERHVERVSUDDANNELSE SOM LUFTHAVNSOPERATØR Speciale Airport service Uddannelsesjournal For Lærling: Virksomhed: Uddannelsesaftalen begynder den: / - 20 Uddannelsesaftalen afsluttes den: / - 20 Denne uddannelsesjournal

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 232 af 8. marts 2016 om uddannelsen til. 2. Der er pr. 1.

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSES- BEKENDTGØRELSEN OG -ORDNINGEN De faglige udvalg er i fuld gang med at udarbejde uddannelsesordninger og uddannelsesbekendtgørelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser som det faglige udvalg for redderuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135 Nøgletal 2010 2011

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer. Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer. Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33184 Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Nøgletal 2011

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Fitnessinstruktøruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet

Fitnessinstruktøruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Fitnessinstruktøruddannelsen 17 Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Indhold 1 Uddannelsens indhold... 3 1.1 Struktur... 3 1.1.1 Adgangskrav til Grundforløbet... 3 1.1.2 Fag på

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSE VEJGODSTRANSPORTUDDANNELSEN SPECIALET RENOVATIONSCHAUFFØR. Uddannelsesbog. for. Version 02. juli 2015

ERHVERVSUDDANNELSE VEJGODSTRANSPORTUDDANNELSEN SPECIALET RENOVATIONSCHAUFFØR. Uddannelsesbog. for. Version 02. juli 2015 ERHVERVSUDDANNELSE VEJGODSTRANSPORTUDDANNELSEN SPECIALET RENOVATIONSCHAUFFØR Uddannelsesbog for Lærling: Ansat i virksomheden: Uddannelsesaftalen starter d. / - 20 Uddannelsen afsluttes d. / 20 Version

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal 2009 2010 2011 32 34 37

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal 2009 2010 2011 32 34 37 Sagsnr.: 130.43K.391 BILAG 1 Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser 21. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Struktør og Brolægger Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 672 767 834 pr. 31/12 i det aktuelle

Læs mere

Uddannelsesordning for lager- og terminaluddannelsen

Uddannelsesordning for lager- og terminaluddannelsen 1 Uddannelsesordning for lager- og terminaluddannelsen Udstedelsesdato: 1. juli 2011. Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser og det faglige udvalg for Lager- og terminaluddannelserne i henhold til

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Det Faglige Udvalg for Beklædningshåndværker 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse BEK nr. 337 af 27/03/2015 om uddannelsen til

Læs mere

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde Infodag for praktikvejledere 1. oktober 2015 Nye skolepraktikplaner SSH 2016 Mål for EUD reformen 2015 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere

Læs mere

LÆRLINGE. er en god investering. Transportsektorens Uddannelsesfond

LÆRLINGE. er en god investering. Transportsektorens Uddannelsesfond LÆRLINGE er en god investering Transportsektorens Uddannelsesfond Invester i fremtidens arbejdskraft Lærlinge er en god investering for den unge, for virksomheden og for samfundet. ATL og 3F har bedt fire

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 391 af 9. april

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreform

Erhvervsuddannelsesreform Erhvervsuddannelsesreform 2014-2015 Ursula Dybmose, KL Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner, PASS 1. september 2014 Indhold Reformens mål Grundforløbet Flytning af 7 uger Adgangskrav til hovedforløbet

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

Notat 19. august 2016 J-nr.: /

Notat 19. august 2016 J-nr.: / Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i

Læs mere

Fa g l æ rt l u f t h av n s o p e r at ø r - en vejledning. Meritvejen. - de erfarnes vej til svendebrev

Fa g l æ rt l u f t h av n s o p e r at ø r - en vejledning. Meritvejen. - de erfarnes vej til svendebrev Fa g l æ rt l u f t h av n s o p e r at ø r - en vejledning Meritvejen - de erfarnes vej til svendebrev Meritvejen Meritvejen er lavet for de meget erfarne. Vælger du meritvejen kan du blive faglært uden

Læs mere

LÆRLINGE. Forord. er en god investering. Branchen har brug for velkvalificerede

LÆRLINGE. Forord. er en god investering. Branchen har brug for velkvalificerede LÆRLINGE er en god investering Forord Lærlinge er en god investering for den unge, for virksomheden og for samfundet. Det er ATL og 3F enige om. Derfor lægger begge parter stor vægt på, at der er velfungerende

Læs mere

Aftale om flere praktikpladser i 2011

Aftale om flere praktikpladser i 2011 Aftale om flere praktikpladser i 2011 I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik

Læs mere

Uddannelsesordning for lufthavnsuddannelsen

Uddannelsesordning for lufthavnsuddannelsen Uddannelsesordning for lufthavnsuddannelsen Udstedelsesdato: Den 1. juli 2010. Udstedt af det faglige udvalg for lufthavnsoperatør-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 1199 af 09/12/2009 om uddannelserne

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for forsyningsoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 487 af 21. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til buschauffør i kollektiv trafik

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til buschauffør i kollektiv trafik BEK nr 619 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. september 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.58T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløbet på erhvervsuddannelserne

Frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløbet på erhvervsuddannelserne Frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløbet på erhvervsuddannelserne 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015, er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Lager- og terminaldisponenter

Lager- og terminaldisponenter Ansøgning om godkendelse som praktikvirksomhed for uddannelse af Lager- og terminaldisponenter til erhvervsuddannelsen inden for lagerområdet i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr.

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd. (uger) 5256 Sundhed for chauffører Rutineret Uddannelsesspecifikke B 0,4 01-08-2015 og fremefter 0% 0,4

Transporterhvervets UddannelsesRåd. (uger) 5256 Sundhed for chauffører Rutineret Uddannelsesspecifikke B 0,4 01-08-2015 og fremefter 0% 0,4 Side 1 af 8 Elevtypesamling: Ungdom og EUV3 Fag fælles for hovedforløb Der skal vælges enten Engelsk fag nr. 10806 eller Tysk fag nr. 10827 5256 Sundhed for chauffører Rutineret Uddannelsesspecifikke B

Læs mere

Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen

Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. juli 2017 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 362 af 07/04/2017 om togklargøringsuddannelsen.

Læs mere

Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner.

Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner. 1 Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner. Miniguide 2015.v 5 2 Terminalarbejder & Affaldsuddannelse 2015 Havneterminalarbejder 2 H2-7 uger H3-7 uger

Læs mere

Vilkår og rammer for uddannelse af medarbejdere inden for turistbusområdet

Vilkår og rammer for uddannelse af medarbejdere inden for turistbusområdet Vilkår og rammer for uddannelse af medarbejdere inden for turistbusområdet Dette handler om de rammer og vilkår, der findes for uddannelse af primært turistbuschauffører, inden for AMU, erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal

Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. juli 2017 Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser som det faglige udvalg for havne- og terminaluddannelsen i henhold

Læs mere

TURISTBUS - CHAUFFØRER

TURISTBUS - CHAUFFØRER AMU-KURSER FÅ DEN NYESTE VIDEN KURSER MÅLRETTET TURISTBUS - CHAUFFØRER FOKUS PÅ SERVICE SIKKERHED MILJØ LEARNMARK.DK/KURSER KURSER MÅLRETTET TURISTBUSCHAUFFØRER EU-EFTERUDDANNELSE FOR TURIST- BUSCHAUFFØRER

Læs mere

Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet

Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl. 10.00 10.15 Reformen - et kort oplæg om ændringer særligt

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere