Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces

Transkript

1 Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) 19. september 2014 Sagsnr.: S.391 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,74 0,65 0,66 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,18 0,26 0,30 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn***** Ingen data for køn Ingen data for Køn Ingen data for Køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen:

2 De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Sagsnr.: S.391 Der har inden for Automatik og proces med baggrund i CAP projektet Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov været drøftelser med virksomheder fra vindmøllebranchen om opstilling, service og vedligehold på vindmøller. Det er afdækket, at der er behov for særlige faglige kvalifikationer inden for vindenergiområdet, der skal tilføres den eksisterende erhvervsuddannelse for at imødekomme branchens behov for kompetencer. Drøftelserne har givet et billede af, at der er behov for en ny erhvervsuddannelse, men at der for at imødekomme de særlige kompetencebehov i vindmøllebranchen er tale om at udvikle et nyt speciale inden for rammerne af automatik- og procesuddannelsen. Alternativt særlige undervisningsmoduler/skoleophold, der er rettet mod vindmøllebranchen som supplement til automatikteknikeren/automatikmontøren. Udvalget har generelt fokus på at være i dialog med brancher og organisationer om behov for indhold og struktur i erhvervsuddannelser inden for automatisering. Dialog med virksomheder, lokale uddannelsesudvalg og skoler har afdækket et stigende behov for kompetencer inden for robot- og automationsteknologi samt udviklings-, konstruktions- og dokumentationskompetencer hos automatikteknikere. Udvalget vil med baggrund i analyse af uddannelsesbehov inden for automatik og procestekniske område analysere omfanget yderligere sammen med branchen. Det kan således blive aktuelt med etablering af nye specialer i automatik- og procesuddannelsen eller etablering af trin 3 uddannelser i forlængelse af automatikteknikeren eller eventuelt særlige undervisningsmoduler/skoleophold, der kan imødekomme behovet for brancherettet specialisering. Den teknologiske udvikling inden for anvendelsen af netværk, robot og visionssystemer på automationsområdet samt udviklingen generelt inden for automatisering er en medvirkende årsag til, at der i årene fremover til stadighed vil være behov for jævnlige opdateringer af uddannelsen, så den er tidssvarende og kan være med til at sikre en stærk konkurrenceevne. Teknologiudviklingen inden for de beskæftigelsesområder, der omfattes af energi, miljø- og velfærdsteknologier, vil også have relevans for uddannelsen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget finder faldet i indgåede aftaler for bekymrende, specielt i forhold til den mangel på arbejdskraft, der forventes at opstå i de kommende år. Det vurderes, at indgåelsen af aftaler fortsat er under påvirkning af den økonomiske krise og den deraf følgende afmatning inden for området. Beskæftigelsesfrekvensen set i sammenhæng med videreuddannelsesfrekvensen, er svagt stigende, hvilket udvalget finder positivt. Det faglige udvalg er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kommentarer:

3 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der vil i udvalget med afsæt i reformen være fokus på at etablere yderligere selvstændige specialer i automatik- og procesuddannelsen for at kunne imødekomme industriens behov for kompetencer inden for robot- og automationsteknologi, vindenergiteknik samt udviklings-, konstruktions- og dokumentationskompetencer. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Det er endnu uafklaret, hvordan hovedforløbene skal beskrives i bekendtgørelse/uddannelsesordning. Der kan derfor godt være behov for omlægning og revision af uddannelsen, når beskrivelsessystemet er kendt herunder oprettelse af flere specialer. Oprettelsen af flere specialer i automatik- og procesuddannelsen skønnes at kunne medføre behov for justering i bekendtgørelse og uddannelsesordning. Opsplitningen i flere specialer skønnes på nuværende tidspunkt ikke at have en økonomisk konsekvens ud over, at der forventes yderligere søgning til uddannelsen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Udvalget vurderer, at der er behov for nyetablering af uddannelse, men at det kan løses ved etablering af nye specialer og eventuelt trin 3 på den eksisterende uddannelse og/eller særlige brancherettede skoleperioder. Se endvidere under pkt. 1. Drøftelserne med vindenergibranchen har givet et billede af, at der er behov for en ny erhvervsuddannelse og for at imødekomme de særlige kompetencebehov i vindmøllebranchen er der tale om at udvikle et nyt speciale inden for rammerne af automatik- og procesuddannelsen. Udviklingen af et nyt speciale vil betyde, at der skal ske tilføjelser i bekendtgørelsen m.v. til uddannelsen. Ændringen vurderes at skulle træde i kraft 1. august 2015 og/eller 1. januar Der ses endvidere på virksomhedernes behov for et særligt undervisningsmodul inden for robot- og automatiseringsteknologier. Alternativt kan der rettet mod vindmøllebranchen blive tale om udvikling af et særligt undervisningsmodul/skoleophold som supplement til automatikteknikeren og/eller automatikmontøren en ændring der på nuværende tidspunkt vurderes at omfatte en meromkostning svarende til 3-4 årselever.

4 - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. MI har et godt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. De lokale uddannelsesudvalg opfordres til at være aktive i samarbejdet med skolerne om de lokaleundervisningsplaner samt til at være i en løbende dialog med skolerne om disse. Såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsens faglige indhold, har udvalget opfordret skoler og lokale uddannelsesudvalg til at kontakte det faglige udvalg. For yderligere uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik henvises til beskrivelsen af dette punkt i den tværgående udviklingsredegørelse for MI og IF hos Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. For uddybning af tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser henvises til beskrivelsen af dette punkt i den tværgående udviklingsredegørelse for MI og IF hos Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

5 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for Data- og kommunikationsuddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,85 0,79 0,80 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,06 0,07 0,12 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,27 0,16 0,30 på etnicitet ***** Forskel i beskæftigelse fordelt på køn ***** Ingen data for kvinder 0,02 Ingen data for kvinder ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

6 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for Data- og kommunikationsuddannelsens område påvirkes dels af internationalisering og dels af teknologiudvikling på området. Udviklingen peger bl.a. på, at flere og flere virksomheder begynder at investere i it-løsninger, der kan øge deres konkurrenceevne og skabe bedre overblik over kunder, salg og nye forretningsmuligheder. Big-data er et andet område, som er i eksplosiv udvikling. Nogle mener, at Big-data vil forandre den måde, vi lever, arbejder og tænker på. Udvalget holder sig opdateret på udviklingen generelt i IT-branchen, og vurderer løbende, hvorvidt udviklingen vil påvirke uddannelsens struktur og indhold fremadrettet. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget finder stigningen i igangværende uddannelsesaftaler for positivt. Til gengæld ser udvalget med stor bekymring på, at antallet af praktikpladssøgende er steget fra 272 elever i 2012 til 332 elever i Som et led i praktikpladsopsøgende arbejde har udvalget været i dialog med de lokale uddannelsesudvalg og skoler for at skabe bedre sammenhæng mellem elever, der søger en praktikplads og de godkendte virksomheder i deres lokale områder. Endvidere kan udvalget notere sig en større stigning i igangværende skolepraktikaftaler og en stigning af antallet af elever, som er optaget i skolepraktik i Udvalget er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. Udvalget har noteret forskellene i beskæftigelsesfrekvenser beregnet ud fra etnicitet og vil følge udviklingen af dette nærmere. - Yderligere kommentarer: Ingen yderligere kommentarer. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at

7 der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. Desuden forventes det, at der kan være behov for udvikling af nye valgfri specialefag samt revision af eksisterende valgfri specialefag. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Se pkt Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er ikke behov for nyetablering af uddannelse på nuværende tidspunkt. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen på nuværende tidspunkt. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det faglige udvalg har et godt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og opfordrer både de lokale uddannelsesudvalg og skoler til at kontakte det faglige udvalg, såfremt, at der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsen. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes ordinære praktik og skolepraktik henvises til beskrivelsen af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen.

8 Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

9 Fagligt udvalg for elektrikeruddannelsen 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til elektriker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktu- elle år Fuldførte * (1.389) (1.191) (800) Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ,72 0,71 0,67 0,18 0,21 0,24 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,06 0,08 0,08 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn 0,08 0,03 0,06 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Elbranchens udvikling 1

10 En analyse 1 (Markedsstatistikken fra TEKNIQ) af udsigten for elbranchen i de kommende år tegner et billede af, at vækstmulighederne hovedsageligt vil ligge inden for intelligente løsninger med elementer af energieffektivisering herunder energieffektivisering og tekniske løsninger som intelligente bygningsinstallationer, styring/automatik og sikring. Frem til 2008 var det især nybyggeri, der drev aktiviteten i elbranchen. Den udvikling er vendt, så det i dag er markedet for service/reparation/vedligeholdelse, der driver aktiviteten. I 2007 udgjorde nybyggeri 45 pct. af omsætningen, mens service/reparation/vedligeholdelse udgjorde 55 pct. I 2013 udgjorde nybyggeri 41 pct., mens service/reparation/vedligeholdelse udgjorde 59 pct. Elbranchen er ligesom resten af bygge- og anlægsbranchen påvirket af det historisk lave niveau af privat byggeri, særligt privat boligbyggeri. Det forventes at det private nybyggeri langsomt vil stige i de kommende år, om end niveauet stadig vil være lavt i historisk sammenhæng. I 2013 faldt realværdien af elbranchens omsætning (2014-priser) med 6,9 pct. et fald på 2,0 mia. kr. til 23,9 mia. kr. Tilbagegangen i 2013 var hovedsageligt drevet af salg og installation af solcelleanlæg stoppede brat og et lavt niveau af nybyggeri. Omsætningen i første kvartal af 2014 viser en beskeden tilbagegang i forhold til den tilsvarende periode i Det forventes at omsætningen stiger beskedent i både 2014 og 2015, så branchens omsætning i 2015 ender på 24,6 mia. kr. I løbet af de seneste 6 år er andelen af branchens omsætning inden for det traditionelle installationsarbejde faldet i forhold til specialerne. Branchens omsætning inden for det traditionelle installationsområde udgør knap halvdelen af elbranchens omsætning. Den resterende andel udgøres af specialerne. I de seneste år har særligt intelligente bygningsinstallationer, styring/automatik og energiområderne øget deres andel af branchens samlede omsætning. Elbranchen har generelt positive forventninger til markedsudviklingen på alle produktområder i de kommende fem år. Der er dog betydelig forskel på forventningerne til vækstens størrelse. Elbranchen ser de største vækstmuligheder på markedet for energieffektivisering, hvor 72 pct. af branchens virksomheder forventer stigende omsætning. De høje forventninger skyldes blandt andet Danmarks høje energipriser, der skaber incitament for energieffektivisering. Markedet for intelligente bygningsinstallationer og traditionelt installationsarbejde skiller sig også ud, da over 50 pct. af branchens virksomheder forventer vækst. Internationalisering og den tekniske udvikling Elbranchen er påvirket af internationaliseringen via global konkurrence og markeders hastige produktudvikling. Særligt nye teknologier inden for energieffektivisering og automatisering komfort og miljøbesparelser. De tekniske installationer forventes fremadrettet at have en større grad af sammenkoblingsmuligheder, hvilket stiller krav til elektrikernes indsigt i flere fag og discipliner. Den stigende digitalisering af byggeriet og kravene til etablering og service af hele tekniske løsninger vil også påvirke branchen. Det stiller krav til uddannelsens fortsatte kompetenceudvikling og specialisering. Disse tendenser vil også stille højere krav til elektrikernes sprogkundskaber, der er nødvendige for at gøre sig gældende i forhold til nye avancerede internationale produkter (f.eks. manualer på fremmedsprog) og samarbejde 1 Markedsstatistik 2014 TEKNIQ Installatørernes Organisation 2

11 med udenlandske entreprenører og medarbejdere. I forhold til de store entreprisearbejdsopgaver forventes det, at en række grundlæggende opgaver som f.eks. føringsveje i højere grad vil blive løst af udenlandske virksomheder. Virksomhedernes udvikling Elbranchens aktører skal fremover arbejde mere fokuseret på strategiske valg i forhold til markeds- og vækstmuligheder og styrke sine kommercielle kompetencer for derigennem at kunne skabe succesfulde forretninger. Elbranchen skal tage større ansvar for funktionalitet og for at levere tværfaglige løsninger 2, hvilket dokumenteres i Installationsbranchens Vision Faggrænser bliver mere og mere utydelige, fordi kunden ønsker hele tekniske løsninger, og løsninger der går på tværs især af el og vvs. Disse tendenser får indflydelse på og stiller krav til elektrikeruddannelsen i forhold til udvikling af specialerne og mulighederne for efter- og videreuddannelse for at klare sig i den øgede konkurrence og tilpasse sig kundernes mere forskellige behov. Elbranchens arbejdskraft Trods af faldende omsætning i elbranchen i 2013 steg beskæftigelsen. Årsgennemsnittet for beskæftigelsen steg fra 2012 til 2013 med knap 500 personer til Beskæftigelsen skønnes at stige beskedent i 2014 og 2015 i takt med at dansk og international økonomi bedres 4, jf. Markedsstatistikken fra TEK- NIQ. Ledigheden blandt elektrikere er stadig lav med blot 2,7 pct. ledige elektrikere i december I 2014 og 2015 forventes ledigheden at falde yderligere i takt med den formodede bedring i økonomien og beskæftigelsen. Behov for faglært arbejdskraft Rapporten El-branchens fremtidige lærlingebehov peger på, at branchen om få år igen vil stå i en mangelsituation i forhold til faglærte elektrikere, og at det derfor er vigtigt, at der stadig er fokus på indtag af lærlinge. Det faglige udvalg vurderer bl.a. med udgangspunkt i samme rapport, at der i 2018 vil mangle omtrent elektrikere i elbranchen for at imødekomme efterspørgslen Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Som det fremgår af redegørelsen for elbranchens udvikling ændrer denne sig konstant og hastigt i takt med den teknologiske udvikling ligesom fremskrivninger viser, at også den fremtidige efterspørgsel efter elektrikere vil være stigende. Det medfører, at virksomhedernes kompetenceforventninger til nyuddannede elektrikere bliver stadigt mere komplekse og mere specialiserede, og at der er brug for elektrikere med mere differentierede kompetenceprofiler. Fagligt udvalg ønsker på den baggrund at etablere en helt ny elektrikeruddannelse i forbindelse med implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen. 2 Installationsbranchen, Vision 2022 TEKNIQ Installatørernes Organisation 3 Danmarks Statistik - database 4 Markedsstatistik 2013 TEKNIQ Installatørernes Organisation 5 Dansk El-Forbund - database 6 El-branchens fremtidige lærlingebehov New Insight, udført for TEKNIQ og Dansk El-Forbund, januar

12 Den nye elektrikeruddannelse skal fastholde og øge det generelle faglige uddannelsesniveau for elektrikere og ligger dermed i forlængelse af regeringens mål med erhvervsuddannelsesreformen om at styrke kvaliteten, øge fleksibiliteten og integrationen med det øvrige uddannelsessystem samt sikre erhvervsuddannelser, der møder arbejdsmarkedets behov. Fagligt udvalg ønsker dermed at udvikle en ny elektrikeruddannelse, der opfylder følgende formål: Moderniseret, men dækker uddannelsens nuværende kompetenceområder og matcher fremtidige kompetencebehov. Fleksibel til at møde branchens komplekse og skiftende behov for kompetencer. Fortsat høj faglighed. Opgaveorienteret tilgang med opgaveløsning, der opfylder kundebehov. Fokus på innovative læringsformer og -miljøer, der fremmer evnen til at designe og levere hele tekniske løsninger. Fokus på entreprise- og projektstyring. Talentspor med særligt højt fagligt niveau, der udfordrer de dygtigste. Kort EUD for unge med HTX/STX-baggrund Individualiserede uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i elevens ønsker samt virksomhedens profil og kompetenceområder og dermed giver bedst mulig værdi for branchen. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. De skærpede faglige krav, den mere fleksible opbygning samt indførelsen af et talentspor medfører behov for ny bekendtgørelse. Det forventes, at talentsporet vil medføre et ønske om at uddannelsen afsluttes på et højere kvalifikationsrammeniveau end den ordinære elektrikeruddannelse. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Selvom elektrikeruddannelsen omlægges fuldstændig fører den fortsat til den samme titel og det er således ikke en nyetablering. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for at nedlægge uddannelsen, omend den nye elektrikeruddannelse med ét speciale vil erstatte den hidtidige uddannelses fem specialer. 4

13 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det faglige udvalg deltager kontinuerligt hver 3. måned på møder i de lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne for at støtte op om det praktikpladsopsøgende arbejde, der foretages på skolerne. Vi holder os løbende ajour med, hvordan det går med udviklingen i indgåede uddannelsesaftaler på den lokale skole. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Fra den 1. september 2013 er der etableret 50 praktikcentre på erhvervsskolerne i Danmark. Praktikcentrene vil få en større del af ansvaret for at sammensætte en elevs praktikuddannelse og for at formidle kontakten mellem elever uden uddannelsesaftaler og relevante virksomheder. Det betyder, at det praktikpladsopsøgende arbejde skal koordineres og håndteres på en ny måde både mellem hovedforløbsskoler med praktikcentre og grundforløbsskoler, men også mellem hovedforløbsskoler med forskellige specialer. Derfor bliver det en stor udfordring at finde og dække praktikpladsbehovet i de mange virksomheder, som dels ikke ligger tæt på en hovedforløbsskole; dels ikke har en hovedforløbsskole i nærheden med det speciale, virksomheden ønsker lærlinge til. Det bliver desuden en særskilt udfordring at dække behovet hos små installatørvirksomheder. Denne udfordring forstærkes af, at der allerede nu i el-branchen er dokumenteret stor mangel på lærlinge og uddannelsesaftaler. Det er dog er en kompleks udfordring, da der er store regionale og lokale forskelle i efterspørgslen på lærlinge, både i forhold til antal og til forskellige kompetencer. Det er udtryk for de forskellige forretningsområder, som virksomheder har vækst inden for og er ved kompetencemæssigt og organisatorisk at omstille sig til. Udfordringen er særlig stor, når det drejer sig om at finde og dække behovet blandt de små virksomheder i hele landet. Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen konstaterede ved gennemgangen af praktikcenter-ansøgningerne, at samarbejdet om det praktikpladsopsøgende arbejde mellem hovedforløbsskole og grundforløbsskole ikke er lige systematisk og tilstrækkeligt velfunderet på alle skoler eller i alle dele af landet. Omvendt identificerede det faglige udvalg en række gode initiativer i det praktikpladsopsøgende arbejde, som med fordel kan udbredes til og anvendes af alle skoler for at få endnu flere praktikaftaler. På den baggrund har det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen koordineret ansøgninger fra alle landets hovedforløbsskoler til AUB om et fælles projekt for at øge antallet af praktikpladser til elektrikerlærlinge. Projektet gennemføres sammen med skoler for vvs-energiuddannelsen. Formålet med denne fælles overbygning er at sikre en national indsats, relevant erfaringsudveksling og idéudvikling samt udnytte administrative synergieffekter. 5

14 Projektet skal på den baggrund med afsæt i gode eksempler og praksisser i det eksisterende praktikpladsopsøgende arbejde blandt alle godkendte hovedforløbsskoler på elektrikeruddannelsen i Danmark samt på godkendte grundforløbsskoler: 1) udvikle og afprøve en ny evidensbaseret model eller 4-5 geografiske modeller for godt samarbejde mellem hhv. hovedforløbs- og grundforløbsskoler og mellem hovedforløbsskoler om deres respektive specialer for dermed at finde flere praktikpladser, 2) udvikle konkrete værktøjer til alle skoler og LUU er til det praktikpladsopsøgende arbejde, 3) understøtte og facilitere processer mellem såvel hovedforløbsskoler og grundforløbsskoler som mellem hovedforløbsskoler om deres respektive specialer for at forankre og fastholde den ny model og de nye værktøjer på de enkelte skoler. Projektet består af en videnindsamlingsdel af eksisterende gode indsatser blandt alle hovedforløbsskolerne for elektrikeruddannelsen og blandt hovedforløbsskolerne for VVS-energiuddannelsen. Indsamlingen skal resultere i nye modeller for koordination og samarbejde om det praktikpladsopsøgende arbejde. Derudover består projektet af en formidlings- og forankringsdel, hvor de gode indsatser formidles som inspiration til alle grund- og hovedforløbsskoler, så den indsamlede viden forankres lokalt på skolerne og bredes ud til fagområder uden for installationsbranchen. Det samlede mål er, at der kommer i alt cirka 275 nye praktikpladser i løbet af det år, projektet løber. Projektet har i alt modtaget bevillinger på kr. til el-området, således at 11 skoler kan medvirke fuldt i projektet og vil blive gennemført med inddragelse af alle hoved- og grundforløbsskoler på elektrikeruddannelsen indtil september Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mail-adressen UVAEFU1@uvm.dk 6

15 Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Elektronik og svagstrøm Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,64 0,68 0,68 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,26 0,29 0,29 Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data i etnicitet Ingen data i etnicitet Ingen data i etnicitet på etnicitet***** Forskel i beskæftigelse fordelt på køn***** Ingen data i Køn Ingen data i Køn Ingen data i Køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen:

16 De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Der er i forbindelse med en behovsafdækning i forhold til elektronikområdet besøgt virksomheder og servicecentre for at afklare, hvorledes kompetencerne udfolder sig i de forskellige virksomheder. Konklusionen er, at elektronikvirksomheder spænder vidt i kundekredsen, og det viser sig derfor, at der fortsat er behov for den klassiske elektronikfagtekniker og Radio-tv-fagtekniker. Analysen viste også, at der var behov for at udvikle nye kompetencemål i overensstemmelse med branchernes behov for kvalifikationer. Analysens resultat er den medvirkende årsag til, at der er gennemført en omfattende revision af elektronik- og svagstrømsuddannelsen. Der er også som resultat af analysen og de efterfølgende afholdelser af workshops med virksomheder inden for området, blevet etableret en trin 3 uddannelse med titlen Elektronik udviklingstekniker hvori emner som konstruktion, udvikling og produktionsforberedelse indgår. Den teknologiske udvikling inden for elektronikområdet er en medvirkende årsag til, at der i årene fremover til stadighed vil være behov for jævnlige opdateringer af uddannelsens kompetencer og jobprofil muligheder, så de er tidssvarende i forhold til virksomhedernes behov for medarbejdere. Teknologiudviklingen inden for de beskæftigelsesområder, der omfattes af robot-, energi-, miljø- og velfærdsteknologier vil have relevans for uddannelsen. Der ses endvidere en teknologisk udvikling inden for produktion, anvendelse og styring af droner, der vil kunne medføre udvikling af en række nye fag til et undervisningsmodul, trin eller speciale til dette område. Det er udvalgets vurdering, at der i de kommende år vil være et stigende behov for faglærte inden for elektronik og svagstrøm. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget finder faldet i indgåede aftaler for bekymrende, specielt i forhold til den mangel på arbejdskraft, der forventes at opstå i de kommende år. Det vurderes, at indgåelsen af aftaler fortsat er under påvirkning af den økonomiske krise og den deraf følgende afmatning inden for området. Det er udvalgets vurdering, at det kan komme på tale at ændre på kvoten til skolepraktik (SKP) for de uddannelser, hvor der er mangel på lærlinge, og der hvor søgningen til uddannelsen er faldende Beskæftigelsesfrekvensen er set i sammenhæng med videreuddannelsesfrekvensen på niveau med tidligere år, hvilket udvalget finder positivt. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der vil i udvalget med afsæt i reformen være fokus på behovet for den løbende revision/udvikling af viden, færdigheder og kompetencer for at sikre, uddannelsen er teknologisk opdateret. Herunder udvikling af fag på højere niveau og valgfri specialefag.

17 - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Det er endnu uafklaret, hvordan hovedforløbene skal beskrives i bekendtgørelse/uddannelsesordning. Der kan derfor godt være behov for omlægning og revision af uddannelsen, når beskrivelsessystemet er kendt herunder oprettelse af flere specialer. Se endvidere under pkt. 1. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Udvalget vurderer, at der ikke umiddelbart er behov for nyetablering af uddannelse, men at der på sigt kan blive tale om at se på etablering af yderligere specialer, særlige brancherettede skoleperioder på den eksisterende uddannelse eller yderligere trin 3 uddannelser. Drøftelser i udvalget har givet et billede af, at der kan være behov for en ny erhvervsuddannelse (speciale) for at imødekomme de særlige kompetencebehov i forhold til produktion, anvendelse og styring af droner. Der tale om at udvikle et nyt speciale inden for rammerne af elektronik- og svagstrømsuddannelsen. Udviklingen af et nyt speciale vil betyde, at der skal ske tilføjelser i bekendtgørelsen m.v. til uddannelsen. Ændringen vurderes at skulle træde i kraft 1. august 2015 og/eller 1. januar Alternativt kan der blive tale om udvikling af et særligt undervisningsmodul/skoleophold rettet mod produktion, anvendelse og styring af droner som supplement til elektronik- og svagstrømsområdet. En ændring der på nuværende tidspunkt vurderes at omfatte en meromkostning svarende til 3-4 årselever. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen.

18 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. MI har et godt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. De lokale uddannelsesudvalg opfordres til at være aktive i samarbejdet med skolerne om de lokaleundervisningsplaner samt til at være i en løbende dialog med skolerne om disse. Såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsens faglige indhold, har udvalget opfordret skoler og lokale uddannelsesudvalg til at kontakte det faglige udvalg. For yderligere uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik henvises til beskrivelsen af dette punkt i den tværgående udviklingsredegørelse for MI og IF hos Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. For uddybning af tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser henvises til beskrivelsen af dette punkt i den tværgående udviklingsredegørelse for MI og IF hos Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

19 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsudvalget for Elektronikindustri 27. maj 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Elektronikoperatør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn***** Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.