Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015"

Transkript

1 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,92 0,85 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,01 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn Anden etnicitet./. Etniske danskere 0,94 Kvinder./. Mænd 0,92 Anden etnicitet./. Etniske danskere 0,95 Kvinder./. Mænd 0,84

2 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Uddannelsen har ikke et indhold, der har en naturlig relation til internationalisering, men uddannelsen kan anvendes alle steder, hvor der er tale om tilsyn, drift og vedligeholdelse af fast ejendom med eller uden tilhørende udearealer. Det vil dog kræve et højt kompetenceniveau af fremmedsprog, hvis arbejdsopgaver skal udføres uden for Danmark. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Energi og miljø: Der er i samfundet tiltagende fokus på miljø- og energibesparelser i bredeste forstand. Ejendomsserviceteknikeren er en central medarbejder i forbindelse med tilsyn, vejledning, drift og vedligeholdelse af miljø- og energibesparende foranstaltninger i boliger, institutioner og virksomheder. Den teknologiske udvikling af forskellige energibesparende løsninger i bygninger fx, varmepumper og solenergianlæg medfører, at der stilles flere og nye kompetencekrav til ejendomsserviceteknikeren. Ejendomsserviceteknikeren skal også varetage formidling, som relaterer sig til energi- og miljørigtig adfærd til brugere og beboere samt deltage i rådgivning i forhold til gennemførelse af energioptimering og den tekniske drift. Kvalitet: På mange institutioner indføres kvalitetsstandarder, som mere præcist beskriver, hvilke opgaver en ejendomsservicetekniker må udføre, og hvordan de skal udføres. Noget tilsvarende vil måske også ske inden for boligsektoren. Tryghed og sikkerhed: I boligorganisationer, virksomheder og institutioner arbejdes der aktivt med præventive og trygheds skabende aktiviteter i forhold til bl.a. brand, hærværk og tyveri. Der udvikles og monteres i stigende omfang sikkerheds- og overvågningssystemer i form af alarmer, kameraer, sensorer, perimetersikring m.m. Der stilles krav om viden om rådgivning, funktion, vedligehold og retsregler.

3 Service og sociale opgaver Der er behov for øget fokus på service- og sociale opgaver. Der er behov for kompetencer, der er rettet mod at kunne tackle mødet med forskellige kulturer, beboer- og brugergruppe, at skabe netværk og organisere aktiviteter. Udviklingen peger således på, at der i fremtiden forventes nye krav til både faglige, almene, IT kundskaber og personlige kompetencer. BL- Danmarks Almene Boliger har politisk forsøgt at bremse den fortsatte ghettoisering og skabe velfungerende boligområder også i de socialt belastede kvarterer. Man peger på behovet for et øget samspil mellem boligafdelinger og kommuner og andre aktører i lokalområdet og på en række nye opgaver, hvoraf nogle foreslås løst af eksisterende personale i boligorganisationerne, fx flerholdsskift i boligorganisationer i form af aftentjeneste for medarbejderne inden for ejendomsservice i belastede områder. I boligorganisationerne får det sociale generelt større fokus i takt med, at det offentlige reducerer i hjælpen til de ældre beboere, at flere forældre undlader at bruge de offentlige institutioner så flere børn, unge og voksne færdes i boligområderne i dagtimerne mv. I den forstand overtager ejendomsserviceområdet nogle af de sociale opgaver, som kommunerne tidligere tog sig af. Netværksopbygning bliver en væsentlig opgave for i fremtiden at kunne medvirke til at løse de sociale opgaver, som i stigende grad lægges på medarbejderen inden for ejendomsservice i dennes daglige kontakt med beboere og brugere. Udvikling Ejendomsserviceteknikerens job ændres både mod bredere og mere specialiserede job. Private entreprenører og servicevirksomheder er inden for jobområdet i vækst, og overtager i stigende grad opgaver indenfor det tekniske og på de grønne områder. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Boligorganisationer, virksomhederne og institutionerne pålægges i stigende grad krav om effektivisering og optimering inden for sortering og håndtering af affald samt inden for energianvendelse. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der er jf. sekretariatets opgørelse uddannet 210 ejendomsserviceteknikere i perioden Behovet for faglærte ejendomsserviceteknikere vurderes fortsat som stigende. Der er i institutioner, boligorganisationer og virksomheder en tiltagende erkendelse af behovet for faglærte medarbejdere. Erkendelsen sker også på baggrund af, at kendskabet til uddannelsen vokser. Flere bliver uddannede og de fungerer som ambassadører. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Der sker fortsat en teknologisk udvikling, specielt på det energitekniske område samt udvikling inden for it. Der er derfor løbende behov for efteruddannelse på disse områder.

4 - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget finder, at antallet af elever er på et acceptabelt niveau. Tallene jf. tabel s. 1vedr. etnicitet og køn afspejler beskæftigelsen i branchen, der overvejende beskæftiger mænd og etniske danske medarbejdere. Der er bestræbelser på at ændre sammensætningen i medarbejdere - Yderligere kommentarer: Området har tidligere været opfattet som ufaglært arbejdsområde. En øget interesse for uddannelsen afspejles i et øget optag af elever på skolerne både ungdoms- og meritelever. Flere boligorganisationer søger faglærte ejendomsserviceteknikere, når der skal besættes ledige stillinger. Offentlige institutioner og kommuner viser også større interesse for uddannelsen. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. For at tiltrække flere unge overvejer Det Faglige Udvalg, at uddannelsen på sigt skal kunne tilbydes som EUX. Udvalget vurderer behovet for strukturelle ændringer med henblik på en større grad af match med arbejdsopgaverne på arbejdsmarkedet for ejendomsserviceområdet. Jf. overgangskravene, der er beskrevet i bilag 24 - ejendomsservicetekniker, vurderer Udvalget, at der vil ske et kvalitetsløft i uddannelsen. Det forventes også, at der vil være elever, der er motiverede for at løse faglige opgaver på et højere niveau, hvorfor Udvalget overvejer, at beskrive et talentspor. I forlængelse af beskrivelse af overgangskravene er der behov for at ændre i indhold og varighed af fag på hovedforløbet, bl.a.: Områdefaget naturfag til ejendomsservice med varighed af en uge udgår, da grundfaget Naturfag indgår på grundforløbet fra 2015 (kompetencemål nr.. 9) Områdefaget stiger og stilladser med en varighed af 0,5 uge udgår, da Rulle og bukkestillads gennemføres på grundforløbet

5 En af målpindene i det nuværende områdefag Miljøbevidsthed og affaldshåndtering - Anvende personlige værnemidler bliver delvist dækket af en kompetence på det nye grundforløb - under vejledning vælge personlige værnemidler hvor meget det svarer til i tid? Nuværende kompetencemål nr. 13 håndterer kemikalier til forskellige formål sikkerhedsmæssigt forsvarligt indgår delvist bl.a. i områdefagene bygningsvedligeholdelse, pleje og vedligeholdelse af udearealer og Sports-/ idrætsanlæg og svømmebade samlet varighed? Kompetenmcemålet bliver dækket af nyt kompetencemål på grundforløbet deltage i arbejdet med at skabe et godt arbejdsmiljø, herunder på grundlæggende niveau håndtere olie og smørmidler til maskiner, malinger, produkter til vaskerier og div. bekæmpelsesmidler sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I nuværende kompetencemål 12 indgår også noget om håndtering af kemi identificere forskellige skadedyr i og ved bygninger, foretage bekæmpelse ikke-kemisk som kemisk.. hvad det betyder i tid i det enkelte fag? To kompetencemål på det nye grundforløb deltage i administrative arbejdsopgaver ved bygningens driftskontor, herunder indkøb af daglige forbrugsvarer og deltage i arbejdsplanlægningen for arbejdsgrupper og teams, herunder ferieplanlægning dækker bl.a. noget af indholdet i områdefagene på det nuværende hovedforløb bygningsvedligeholdelse 2, budgetter og byggesagsbehandling samt i administrative rutiner Det forventes, at økonomien i forbindelse med ændringer i uddannelsens indhold er begrænset. Ændringer i forlængelse af EUD-reformen vil betyde, at der skal foretages ændringer i både bekendtgørelsen og i uddannelsesordningen. Eventuelle ændringer forventes at være gennemført, så en ny uddannelsesordning kan træde i kraft 1. august 2015 Elever på trin 1 i ejendomsserviceteknikeruddannelsen ejendomsmedhjælper, gennemfører uddannelsen på 2 år og 8 måneder. Der er til dato uddannet 55 ejendomsmedhjælpere 16 er uddannet i Denne forholdsvis store mængde elever, skyldes overvejende et særligt projekt i det Nordsjællandske område. En overvejende del af uddannelsesaftalerne er indgået i forbindelse med projektet. Udvalget har i 2011 ansøgt Ministeriet om nedlæggelse af trin 1, ejendomsmedhjælper. Ministeriet har ikke imødekommet ansøgningen. Trods Ministeriets afvisning af ansøgningen, mener Udvalget fortsat, at elever, der gennemfører trin 1 ikke får beskæftigelse inden for området. Det Faglige Udvalg ønsker fortsat at nedlægge trin 1 i uddannelsen til ejendomsservicetekniker. Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er ikke umiddelbart behov for nyetablering af uddannelsen.

6 - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behov for at nedlægge uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det Faglige Udvalg holder løbende møder, herunder en årlig konference, med alle interessenter, dvs. repræsentanter fra relevante skoler, medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg og fagets skuemestre. Udvalget afholder årligt minimum et møde med en skole, der udbyder ejendomsserviceteknikeruddannelsen og det tilhørende Lokale uddannelsesudvalg. Udvalget tilpasser relevant videreuddannelse til uddannelsen via AMU. Det er pt. ikke muligt at gennemføre uddannelsen med skolepraktik. Det Faglige Udvalg har i brev af 30. maj 2013 anmodet REU om mulighed for at udbyde skolepraktik på ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Anmodningen blev på det pågældende tidspunkt afslået. Det Faglige Udvalg overvejer i forbindelse med EUD-reformen 2014 igen at søge om mulighed for at udbyde uddannelsen med skolepraktik. Det Faglige Udvalg støtter De Lokale Uddannelsesudvalg bl.a. ved at anbefale ansøgninger til AUB om tilskud til praktikpladsopsøgende arbejde. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. 1. Der er jf. praktikpladsen.dk registreret 1180 godkendte praktikvirksomheder Det Faglige udvalg forventer i det kommende år at arbejde hen mod at godkendte praktikvirksomheder er aktive. Det Faglige Udvalg modtager løbende ansøgning om godkendelse af virksomheder. Det forventes, at den positive udvikling vil fortsætte i 201/2015.

7 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Det Faglige Udvalg afholder jf. pkt. 3 min. et møde om året med en skole og det tilhørende lokale uddannelsesudvalg. På møderne drøftes bl.a. praktikpladssituationen. Det Faglige Udvalg holder møde en gang om året med skolelederne for skoler godkendt til udbud af ejendomsserviceteknikeruddannelsen, hvor bl.a. drift af uddannelsen inkl. svendeprøver er på dagsordenen. Organisationerne bag Udvalget har alle forskellige initiativer, der medvirker til at synliggøre uddannelsen. Dette sker fx ved informationsmateriale på hjemmesider, afholdelse af informationsmøder og temadage og deltagelse i uddannelsesmesser. BL Danmarks Almene Boliger og Ejendoms- og servicefunktionærernes Landssammenslutning (ESL) har i samarbejde etableret en hjemmeside, hvor det bl.a. er muligt for arbejdsgivere og elever at mødes: BL og ESL har i 2011 gennemført en analyse Undersøgelse om ejendomsserviceteknikeruddannelsen samt fået udarbejdet en pjece Bliv ejendomsservicetekniker gør en forskel. Pjecen foreligger som en webbaseret udgave. Pjecen henvender sig til unge, der søger uddannelsen: st2012.pdf Det Faglige Udvalg har udarbejdet en praktikvejledning til brug for arbejdsgivere og elever i uddannelsesforløbet. Vejledningen findes på: pdf Organisationerne inden for den almene boligsektor har fælles stand på messen Uddannelse Uden Grænser pt. i Odens og København. BL markedsfører uddannelsen over for uddannelsesvejledere på folkeskoler og afgangsskoler. Den almene boligsektor har løbende artikler om uddannelsen i fagbladene. FOA og 3F har information til medlemmer og/eller potentielle elever på deres respektive hjemmesider: 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

8 ofile=2359 Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

9 Udviklingsredegørelse for 2015 Det faglige udvalg for serviceassistentuddannelsen 2. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Serviceassistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,86 0,91 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,03 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,95 (E) 0,91 (D) 0,95 (E) 0,95 (D) på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt 0,86 (K) 0,86 (M) 0,9 (K) 0,94 (M) på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i (E) etnisk (D) dansk (K) kvinde (M) mand

10 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Der er mange medarbejdere med indvandrer baggrund, der arbejder med rengøring inden for både offentlig og privat rengøring. Dette kræver, at branchen forholder sig til medarbejdernes danskkundskaber, der ofte er særdeles mangelfulde. Desuden er der også manglende kendskab til den danske arbejdskultur. DI analysen Renhold og kombinerede serviceydelser, årsrapport 2013 beskrives, at den private del af rengøringsbranchen i 2012 har 31 % ansatte med anden etnisk baggrund end dansk. Siden 2001 er indvandrere og efterkommere blevet en større andel af arbejdsstyrken i branchen. Denne udvikling er mere udtalt end i det øvrige erhvervsliv. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Gennem de sidste 10 år er der sket en ændring af organiseringen af servicearbejdet på hospitaler og i virksomhederne. Specielt på hospitalerne har der været fokus på, om man kunne ændre arbejdsorganiseringen. Der er i nogle regioner givet mulighed for at skabe bredere serviceassistent job kobling af forskellige serviceopgaver, rengøring, mad håndtering og portøropgaver. Nogle kommuner vælger at udlicitere al rengøring. Andre kommuner vælger at oprette en rengøringsenhed, som er ansvarlig for al rengøring på skoler, børneinstitutioner og kommunens øvrige bygninger. Det giver mulighed for flere fuldtidsjob og bredere job med både rengøring og mad håndtering. En del kommuner har uddannet rengøringsteknikere og serviceassistenter, da der var mulighed for jobrotation. Denne mulighed eksisterer ikke længere. Den nye arbejdsorganisering og jobflytning er medvirkende årsag til større tilfredshed hos medarbejderne med jobbet og mindre nedslidning. Inden for de seneste år har der været øget fokus på hygiejne. I nogle af de politiske partier har det været drøftet, om der skal være lovkrav om et særligt rengørings- og hygiejnekursus til rengøringsbranchen. Det er dog stadigvæk op til den enkelte offentlige eller private arbejdsgiver, om han vil tilbyde sine rengøringsmedarbejdere hygiejne- og rengøringskurser. På hospitalerne er det obligatorisk at etablere en hygiejneorganisation, men har ikke alene fokus på ordinær rengøring. I DI analysen Renhold og kombinerede serviceydelser, årsrapport 2013 beskrives den private del af rengøringsbranchens kendetegn ved en meget stor andel mindre virksomheder - 83 % af branchens virksomheder har under 10 ansatte og kun 2 % af virksomhederne har over 100 ansatte.

11 - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Ifølge DI analysen har alderssammensætningen i privat rengøring ændret sig betydeligt siden 2001, der er i 2012 flere ændre og markakant færre yngre medarbejdere i branchen. Uddannelsesniveauet for branchen renhold og kombinerede serviceydelser er blevet forbedret, ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse er steget, men der er stadig noget fra det niveau, der er i andre brancher. I 2012 var 59 % i branchen for almenlig rengøring uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor den gruppe i andre branchen kun udgør ca. 30 %. Der er fortsat et stort behov for opkvalificering af rengøringsassistenter set i lyset af den voksende bevidsthed om bedre hygiejne og indeklima samt ønsket om bredere jobfunktioner. Desuden er rengøringsarbejdet det mest nedslidende fag i Danmark. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at rengøringsassistenter har hele 138 procent større risiko for at ende arbejdslivet som førtidspensionist i forhold til gennemsnitsbranchen. Der er derfor behov for mere fokus på uddannelse og bredere job. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Mange skoler står over for et generationsskifte af rengøringslærerne. Mange af lærerne har en baggrund som husholdningslærer eller ernærings- og husholdningsøkonom. Uddannelser der nu er omlagt til professionsbachelor i ernæring og sundhed. Denne nye uddannelse har beklageligvis ikke længere et rengøringsfagligt indhold. Derfor bliver det i fremtiden svært for skolerne, at få kvalificeret lærere. Akademiuddannelsen i hygiejne og rengøringsteknik som overbygning til serviceassistent, vil fremover give skolerne mulighed for at få kvalificeret lærerene samt være et godt rekrutteringsgrundlag. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Der er en svag stigende søgning til uddannelsen fra de unge, da uddannelsens rengøringsfaglighed ikke har appel til den gruppe. De unge er dog interesserede i praktikpladser på hospitalerne. Det faglige udvalgt vurderer, at en akademiuddannelse som videreuddannelse til området, vil få nogle af de unge til at se en jobmulighed i branchen. Job i rengøringsbranchen har altid været foretaget af ufaglærte. Tilgangen til den faglærte uddannelse har været stærkt stigende. Men det er fortsat en branche, der ikke har tradition for kvalitetsmæssige krav til rengøring eller til efteruddannelse og slet ikke tradition for en erhvervsuddannelse. Uddannelsen benyttes fortrinsvis af voksne, der har været i branchen i flere år, og udvalget vurderer at der fortsat er et stort behov for, at allerede ansatte voksne rengøringsassistenter kan få erhvervsuddannelsen som serviceassistent. Der forventes en yderligere tilgang af praktikplader fra offentlige virksomheder. Der er kommet betydeligt mere fokus på trin 1 rengøringstekniker på skolerne, hvilket er positivt for de offentlige og privat virksomheder, der kun har rengøringsopgaver at tilbyde medarbejderen.

12 Der er løbende private og offentlige virksomheder der ønsker, at blive godkendt til at uddanne rengøringsteknikere. Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er behov for at revidere uddannelsens indhold - ændre i fag og flytte fag fra trin 2 serviceassistent til trin 1 rengøringstekniker. Der er et behov for en præcisering af praktikmålene, så det bliver mere oplagt for arbejdsgiverne, at anvende elevplan til at evaluere på praktikmål. Det faglige udvalg har i flere år bedt om en revision af uddannelsen, men er blevet henvist til, at ændringer kunne ske, når EUD reformen kom. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med revisionen af indholdet i uddannelsen. Voksenuddannelsen anvendes i stor og stigende grad til opkvalificering fra ufaglært til faglært niveau for et brancheområde, der beskæftiger voksne ufaglærte både i den offentlige og private sektor heraf mange kvinder og mange af anden etnisk baggrund end dansk. Det er derfor vigtigt, at voksenuddannelsen ikke bliver forringet (kortere) eller at de voksne får sværere ved at gennemføre uddannelsen, som følge af reformen. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Måske er der behov for at udvide skoleuddannelsen med 1-2 uger. Det skal ændres både i bekendtgørelse og i uddannelsesordningen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Nej - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Nej

13 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det faglige udvalg har et godt samarbejde og en god kommunikation med skolerne og LUU. Skolerne sender referat fra møder i LUU til Det faglige udvalg, som på hvert møde gennemgår de indsendte referater. Hvert år inviteres de lokaleuddannelsesudvalg til konference, hvor fx emner som kvalitet i undervisningen og praktikpladsopsøgende arbejde drøftes. Engang årligt inviterer Det faglige udvalg skolernes ledelse til netværksmøde, hvor kvalitetsudvikling og kvalitetssikring drøftes. Det faglige udvalg har sammen med serviceassistentlærerne fastlagt to årlige erfa-møder. Det faglige udvalgs sekretariat indsamler fra lærerne punkterne til dagsorden og udsender den. Det faglige udvalg dækker udgifterne til forplejning på møder, som afholdes på en skole. Der deltager mellem lærere hver gang og stort set alle skoler er repræsenteret. Det er stor interesse for udveksling af materialer og ideer til undervisningen og praktikken samt koordinering af eksamensopgaver. Der anvendes bl.a. facebook-gruppe til videndeling i hverdagen. Det faglige udvalg besøger hvert år en skole, hvor der bl.a. er en drøftelse med ledelsen om uddannelsen, kvalitet og lokalt samarbejde med branchen om praktikpladser. Det faglige udvalgs konsulent deltager løbende i LUU møder på skoler. Det faglige udvalg har besluttet, at serviceassistentuddannelsen igen deltager som demonstrationsfag på DK Skills januar 2015 i København. Dette sker i tæt samarbejde med de to skoler i Region Hovedstaden EUC Nordsjælland og TEC. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er august 2014 registreret 610 godkendte praktikvirksomheder til serviceassistent og 78 godkendt virksomheder kun til rengøringstekniker. Der er sket en fremgang i antallet af godkendte virksomheder. Men den største fremgang er ske på godkendelse af praktikpladser til trin 1 rengøringstekniker.

14 Det er mærkbart, at skoler, Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) og organisationerne i det faglige udvalg har oplyst virksomhederne om muligheden for at opkvalificere medarbejdere til rengøringstekniker med mulighed for senere, at supplere med trin 2 serviceassistent. Man er dog opmærksom på, at der er en del ledige/ubenyttede praktikpladser, derfor har SUS skrevet til de godkendte virksomheder og opfordret dem til at tage eleven. I forbindelsen med etableringen af de nye praktikcentre overvejer det faglige udvalg, hvordan man bedst kan intensivere samarbejdet med praktikcentrene om at skaffe flere praktikpladser. Der forventes den samme tilgang af uddannelsesaftaler som i 2014 dog fortsat en øget tilgang af praktikpladser til uddannelses trin 1 rengøringstekniker. Der vil når reformarbejdet er afsluttet blive udviklet nye elektroniske brochurer om uddannelsen. Der gennemføres konference for LUU medlemmer og skolerne, den 8. september Det faglige udvalg inviterer skolernes ledelse til årligt netværksmøde. Der er aftalt møde med skolerne den 5. november Faget deltager igen på Skills DK i januar 2015, som demonstrationsfag. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

15 Udviklingsredegørelse for 2015 Det faglige udvalg for Vagt og Sikkerhedsservice 6. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Sikkerhedsvagt Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ,88 0,9 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt (M) 0,79 (M) 0,93 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

16 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Vagtbranchen Der skete for nogle år siden en del voldsomme røverier og overfald i Danmark og de øvrige nordiske lande. Disse hændelser gav anledning til debat i offentligheden og i de aktuelle organisationer, hvor et vigtigt tema var uddannelsen af vagtpersonale også i Danmark og et ønske om certificeringsordninger. I Norden har udviklingen medført skærpede lovgivningsmæssige krav til virksomhederne. Antallet af indbrud i Danmark er nu svagt faldende, men Danmark er fortsat det land i Norden, der har flest indbrud. Der er fokus på øget sikring af bygninger og vejledning af borgerne og her medvirker vagtbranchen aktivt. I 2012 fik Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg gennemført en analyse af vagtprofiler. Rapporten beskriver bl.a. udviklingstendenser: Virksomhederne i vagt- og sikkerhedsbranchen har siden 2008 haft en markant tilbagegang på grund af finanskrisen. Dette er bl.a. dokumenteret i DI s Branchestatistik. Vagt og Sikkerhed 2011, men det fremgår også tydeligt af de interview, der er gennemført med private vagtvirksomheder. Flere af virksomhederne giver udtryk for, at de bliver udsat for stadig stigende konkurrence, og at de er økonomisk pressede. Dette giver sig bl.a. udtryk i, at nogle af virksomhederne ikke prioriterer efteruddannelse af medarbejderne i samme udstrækning som tidligere. DI s branchestatistik bygger på en rundspørge blandt DI s medlemmer i branchen, og ifølge analysen fordeler de to største delbrancher sig omsætningsmæssigt nogenlunde ligeligt mellem teknik (installation, drift og service af alarmer, kontrolsystemer, kameraer o. lign.) og vagttjeneste samt patruljering. Der er ca. 470 private virksomheder, der er autoriserede til at drive vagtvirksomhed. Heraf er der 6-8 virksomheder, der har flere end 50 ansatte. De øvrige har typisk ansatte. Endvidere er der en del offentlige vagtvirksomheder, der ikke er omfattet af uddannelseskrav. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Analysen fra DI har også afdækket kundernes fremtidige prioriteringer. De to højst prioriterede er overvågning og alarmløsninger. Herefter kommer vagtydelser og sikring af inventar, mens kunderne også ønsker mere serviceorienterede og beredskabsorienterede ydelser. Denne udvikling vil over de kommende år betyde, at branchens aktiviteter bliver mere og mere avancerede og specialiserede. De traditionelle sikkerhedsorienterede vagter vil formentlig i højere grad blive afløst af enten sikkerhedspersonale, som er trænet til også at være servicepersonale, eller af elektroniske alarm- og sikkerhedssystemer. Mange af de interviewede virksomheder fortæller om den øgede anvendelse af elektroniske alarm- og sikkerhedssystemer ude hos kunderne, og at det stiller nye kompetencekrav til medarbejderne at anvende de mange forskellige systemer.

17 - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? DI-analysen viser branchens vækstdrivere, og både i forhold til offentlige og private kunder vurderer vagt- og sikkerhedsbranchen, at de vigtigste er udlicitering/outsourcing og tillid til virksomheden. Lige derefter kommer let adgang til kvalificeret arbejdskraft. Analysen peger altså på, at der er stor opmærksomhed på betydningen af at have dygtige medarbejdere i branchen. Ifølge DI s analyse oplyser virksomhederne, at deres tre største udfordringer er prispres, opdyrkning af nye markeder og ulig konkurrence på markedet. Af andre store udfordringer nævner virksomheder nye sikkerhedskoncepter og -løsninger, kompetenceudvikling af personalet samt branchens image i befolkningen. Endelig peger virksomhederne på, at der de kommende år skal arbejdes på at skabe et mere formaliseret samarbejde med politiet. Søgning til uddannelsen Der er fortsat interesse for at starte på grundforløbet Bygning og brugerservice med henblik på at blive sikkerhedsvagt. Der er dog stadig et vist forbehold i branchen for at ansætte de helt unge elever. Forbeholdet begrundes i branchens struktur og jobbets indhold. Flere virksomheder kræver også kørekort. Skolerne gør en stor informationsindsats. Lovkrav Det er i dag et lovgivningskrav, at alle nyansatte i private firmaer skal gennemføre AMU uddannelsen Grundlæggende Vagt inden godkendelse af Rigspolitiet. Certifikatkurset Grundlæggende Vagt indgår på grundforløbet og skal bestås inden start på hovedforløbet til Sikkerhedsvagt. Der er gennem flere år arbejdet med forslag til ændring af lov om vagtvirksomhed også med fokus på AMU uddannelserne, som i dag giver grundlaget for en godkendelse til den private del af vagtbranchen. Ændringer i Lov om vagtvirksomhed er nu godkendt og revisionsarbejdet med AMU uddannelsen Grundlæggende Vagt er gået i gang. Den reviderede AMU uddannelse forventes godkendt sidst på året Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Det faglige udvalg er meget opmærksom på den begrænsede tilgang til uddannelsen og forsøger fortsat at øge aktiviteten. Udvalget har drøftet og søgt om skolepraktik, hvilket vurderes at ville medføre en øget aktivitet. Det er udvalgets opfattelse, at muligheden for at få skolepraktik vil medvirke til især at få flere mindre virksomheder og offentlige institutioner til at se den positive værdi ved at have en elev. Vagtbranchen har ikke uddannelsestraditioner, de skal skabes ved de gode eksempler. Virksomhedsstrukturen bevirker, at det kun er få store virksomheder, der har mulighed for at tilbyde elever hele praktikuddannelsen. Mange mindre virksomheder er positive, men de har kun mulighed for tilbyde dele af praktikuddannelsen. De mindre virksomheder vil ved skolepraktik kunne tilbyde delpraktikaftaler og det vil øge

18 antallet af praktikpladser. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Udvalget vil vurdere indholdet i hovedforløbet, men kan pt ikke beskrive eventuelle konkrete behov for ændringer. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget har endnu ikke oversigt over eventuelle ændringer. Det skønnes dog, at der vil være behov for ændringer både i bekendtgørelsen og uddannelsesordningen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Nej 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det er kun Aarhus Tech, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Det skal dog bemærkes, at der er et meget positivt og konstruktivt samarbejde mellem Aarhus TECH, Københavns Tekniske Skole og Uddannelsescentret i Roskilde, så det landsdækkende udbud er sikret. Der er nedsat et lokalt uddannelsesudvalg, hvor også repræsentanter fra Det faglige udvalg har plads. Der er hyppige møder og en til to gange årligt afholdes fællesmøder mellem det lokale uddannelsesudvalg, skolerne og Det faglige udvalg. Der er en god og positiv dialog mellem udbyder, udvalg og organisationer. Der er også et godt samarbejde mellem virksomhederne og skolerne før og under uddannelsen.

19 Ønske om skolepraktik Sikkerhedsvagtuddannelsen er forholdsvis ny og det har været svært at få den i drift. Årsagen er ikke manglende søgning, men mangel på praktikpladser og i den forbindelse virksomheder, der kunne godkendes. Det er endvidere svært at motivere virksomhederne til at etablere uddannelsespladser, når der ikke er erhvervsuddannede sikkerhedsvagter på virksomheden. Det tager mange år, at skabe en fagidentitet i en branche, der ikke tidligere har haft faguddannede sikkerhedsvagter. Virksomhedsstrukturen bevirker, at det kun er få store virksomheder, der har mulighed for at tilbyde elever hele praktikuddannelsen. Mange mindre virksomheder er positive, men de har kun mulighed for at tilbyde dele af praktikuddannelsen. De mindre virksomheder vil ved skolepraktik kunne tilbyde delpraktikaftaler og det vil øge antallet af praktikpladser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Der forventes en svag positiv fremgang. Men de særlige forhold i branchen virker som en barriere. Skolepraktik ville forventeligt få en positiv virkning på udviklingen. Der er august 2014 registreret 25 godkendte praktikvirksomheder til sikkerhedsvagt med i alt 86 praktikpladser. De lokale uddannelsesudvalg og parterne har løbende kontakt til virksomheder for at opfordre til at tage elever. Det faglige udvalg inviterer hvert år skolerne til møde, hvor man bl.a. drøfter praktikpladssituationen. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice D. 16.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler pr.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2017

Udviklingsredegørelser for 2017 Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017

Udviklingsredegørelse for 2017 Udviklingsredegørelse for 2017 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug September 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 85 96 98

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal BILAG 1 IF 23/9-2011 Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal 2008 2009 2010 Igangværende uddannelsesaftaler 26 32 34 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene 11-08-2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media Det Faglige Udvalg for Digital Media 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 56 60 69 pr. 31/12

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen Sept. 2010 Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2007 2008 2009 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 14 19 20 pr. 31/12

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) 19. september 2014 Sagsnr.: 013.01S.391 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Det Faglige Udvalg for Beklædningshåndværker 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS Information November 2012 Lidt af hvert Udviklingsopgaver 2013 AMU Udvalgene har netop afsluttet vurderingen og beskrivelsen af de udviklingsopgaver, der

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS Information April 2013 Siden sidst SUS ny adresse SUS flyttede den 1. februar 2013 til Vesterbrogade 6D, 4. sal 1620 København V. Vi benytter lejligheden

Læs mere

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 21. december 2006 Ansøgning om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2007 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse Efteruddannelsesudvalgets målgrupper

Læs mere

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135 Nøgletal 2010 2011

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer. Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer. Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33184 Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Nøgletal 2011

Læs mere

Status Quo Rapporten Uddannelse og arbejdsmarked. Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012

Status Quo Rapporten Uddannelse og arbejdsmarked. Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012 Status Quo Rapporten Uddannelse og arbejdsmarked Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012 Hvad er formålet? Omformning Nye uddannelser Udvikling af efter- og videreuddannelse Barrierer Nyuddannede

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 04/06/2009 Udstedt af det faglige udvalg for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

Notat BILAG 1. 25. september 2015. EUX erfaringer fra andre faglige udvalg

Notat BILAG 1. 25. september 2015. EUX erfaringer fra andre faglige udvalg BILAG 1 25. september 2015 csh Notat EUX erfaringer fra andre faglige udvalg Sekretariatet har undersøgt erfaringer med EUX hos andre faglige udvalg, som også har små erhvervsuddannelser. Der er indhentet

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Nøgletal 2011 2012

Læs mere

udviklingsredegørelser for 2015

udviklingsredegørelser for 2015 udviklingsredegørelser for 2015 Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Anlægsgartnerfaget Nøgletal 2011 2012 2013

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal 2009 2010 2011 32 34 37

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal 2009 2010 2011 32 34 37 Sagsnr.: 130.43K.391 BILAG 1 Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser 21. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice BEK nr 384 af 26/04/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 001.67L.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 15/07/2012 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Struktør og Brolægger Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 672 767 834 pr. 31/12 i det aktuelle

Læs mere

Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet

Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl. 10.00 10.15 Reformen - et kort oplæg om ændringer særligt

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 01/07/2011 Udstedt af det faglige udvalg for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 25/02/2011

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsgartner

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsgartner Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri 20.september 2013 Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsgartner Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler i det aktuelle

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Det faglige udvalg for Ejendomsservice

Det faglige udvalg for Ejendomsservice Det faglige udvalg for Ejendomsservice Vesterbrogade 6D, 4. 1620 København V, Tlf.: 32 54 50 55 E-mail: sus@sus-udd.dk Hjemmeside: www.susudd.dk Praktikvejledning Ejendomsserviceteknikeruddannelsen I kraft15.07.2012

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder

Læs mere

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice vers. Marts 2013 Uddannelsen inden for ejendomsservice Oplysningsskema Godkendelse af praktikuddannelsessted Oplysninger i dette skema er til brug for Det Faglige

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 01/01/2014 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Hos Danfoss Silicon Power GMBH Husumer strasse 251, 24941 Flensburg, Tyskland Til udvalgsmødet foreslå følgende dagsorden:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Udbydere af erhvervsuddannelser Praktikcentre Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område 19. september 2012 ssk/mch Fælles udviklingsredegørelse for industriens område Industriens fælles udviklingsredegørelse beskriver en række generelle behov, tendenser, projekter og initiativer, som Industriens

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Referat. Dato: 30. august 2012. Emne: Referat

Referat. Dato: 30. august 2012. Emne: Referat Referat Udvalg: PASS Udvalget Dato: 30. august 2012 Emne: Referat Til stede Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Kirsten Højlyng, KL Stig Ove Jensen, FOA Lotte Meilstrup, FOA Gitte

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

Danske Erhvervsskoler - Lederne

Danske Erhvervsskoler - Lederne Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.

Læs mere

Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde

Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde AMU-Fyn 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede Referat Udvalg: PASS Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00 Emne: Referat fra mødet Tilstede Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Lotte Meilstrup, FOA Jette Hovedskov,

Læs mere

FAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015

FAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015 ERHVERVSUDDANNELSE RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive FAGLÆRT indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015 TRIN 1: RENGØRINGSTEKNIKER TRIN 2: SERVICEASSISTENT

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00 på Axelborg, København I mødet deltog: Lars Gram Thomas Johansen Poul Erik Faarkrog Vagn

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditorfaget

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditorfaget z DFFU Det Faglige Fællesudvalg for Bager- konditor- møller- og sukkervarefagene 10-06-2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditorfaget Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

41 Heraf ny mesterlære. 7 Heraf kort aftale. 89 Individuel uddannelse

41 Heraf ny mesterlære. 7 Heraf kort aftale. 89 Individuel uddannelse Året i tal Året i tal gør status på uddannelsesaftaler, herunder indgåede og ophævede aftaler samt skolepraktikaftaler, PIU-aftaler, GVU-planer og dispensationer pr. 3. december. Der er desuden status

Læs mere

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice Praktikvejledning Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 1 Praktikvejledning for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Uddannelses varighed er 3 år og 9 måneder Forord Denne vejledning har til hensigt at give

Læs mere

S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Opfølgningsplan Elevtrivsel. Virksomheds tilfredshed. Kvalitet i undervisningen

S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Opfølgningsplan Elevtrivsel. Virksomheds tilfredshed. Kvalitet i undervisningen S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Opfølgningsplan 2016 Elevtrivsel Virksomheds tilfredshed Kvalitet i undervisningen Indledning Skovskolens opfølgningsplan udformes og revideres

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Nordsjælland og FOA Frederikssund April 2012

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Nordsjælland og FOA Frederikssund April 2012 Revision af Social- og sundhedsuddannelsen Nanna Højlund Temadag FOA Nordsjælland og FOA Frederikssund April 2012 Mit oplæg (ca. 1½ t) Hvad er en erhvervsuddannelse og hvordan er den styret? Generelt om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

EUC Syd 27. september 2011

EUC Syd 27. september 2011 Referat fra møde i Det Lokale Uddannelsesudvalg for Elektrikere EUC Syd 27. september 2011 Dagsorden: 1. Praktikopgaver. 2. Meddelelser fra formanden. 3. Meddelelser fra EVU 4. Orientering fra skolen.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedt af det faglige udvalg for ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 296 af /03/2015

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Automatik- og proces

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Automatik- og proces Metalindustriens uddannelsesudvalg 18. september 2013 Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Automatik- og proces Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 335 338 344 pr.

Læs mere

Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand)

Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand) København den 15. november 2016 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand) Brigitte Pudor Gullev Vagn Schmidt John Krøier Jensen

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice Vers. 14. maj 2012 Ansøgning om godskrivning (afkortning af uddannelse) Ejendomsservicetekniker Ansøgerens navn Adresse Post By CPR- Telefon Undertegnede støtter

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 24-4-2014 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Referat fra møde i lokalt uddannelsesudvalg for social og sundhedsområdet Randers Social og Sundhedsskole.

Referat fra møde i lokalt uddannelsesudvalg for social og sundhedsområdet Randers Social og Sundhedsskole. fra møde i lokalt uddannelsesudvalg for social og sundhedsområdet Randers Social og Sundhedsskole. Mødet afholdes på Randers Social- og sundhedsskole. Mandag d.28.september 2015 fra 12.00 til 15.00 i lokale

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 20. maj 2008 tjener Udstedt af Det faglige Udvalg for Tjeneruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne i

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

Hvad koster det en privat arbejdsgiver at have sin medarbejder på uddannelse?

Hvad koster det en privat arbejdsgiver at have sin medarbejder på uddannelse? Hvad koster det en privat arbejdsgiver at have sin medarbejder på uddannelse? Forklaring og kommentarer til regnearkets eksempler på uddannelse af rengøringsassistenter Serviceoverenskomsten 2012-2014

Læs mere

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Social- og Sundhedsskolens øverste organ er bestyrelsen, som er ansvarlig for skolens drift, økonomi og organisation. Bestyrelsens medlemmer

Læs mere