Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015"

Transkript

1 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,92 0,85 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,01 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn Anden etnicitet./. Etniske danskere 0,94 Kvinder./. Mænd 0,92 Anden etnicitet./. Etniske danskere 0,95 Kvinder./. Mænd 0,84

2 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Uddannelsen har ikke et indhold, der har en naturlig relation til internationalisering, men uddannelsen kan anvendes alle steder, hvor der er tale om tilsyn, drift og vedligeholdelse af fast ejendom med eller uden tilhørende udearealer. Det vil dog kræve et højt kompetenceniveau af fremmedsprog, hvis arbejdsopgaver skal udføres uden for Danmark. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Energi og miljø: Der er i samfundet tiltagende fokus på miljø- og energibesparelser i bredeste forstand. Ejendomsserviceteknikeren er en central medarbejder i forbindelse med tilsyn, vejledning, drift og vedligeholdelse af miljø- og energibesparende foranstaltninger i boliger, institutioner og virksomheder. Den teknologiske udvikling af forskellige energibesparende løsninger i bygninger fx, varmepumper og solenergianlæg medfører, at der stilles flere og nye kompetencekrav til ejendomsserviceteknikeren. Ejendomsserviceteknikeren skal også varetage formidling, som relaterer sig til energi- og miljørigtig adfærd til brugere og beboere samt deltage i rådgivning i forhold til gennemførelse af energioptimering og den tekniske drift. Kvalitet: På mange institutioner indføres kvalitetsstandarder, som mere præcist beskriver, hvilke opgaver en ejendomsservicetekniker må udføre, og hvordan de skal udføres. Noget tilsvarende vil måske også ske inden for boligsektoren. Tryghed og sikkerhed: I boligorganisationer, virksomheder og institutioner arbejdes der aktivt med præventive og trygheds skabende aktiviteter i forhold til bl.a. brand, hærværk og tyveri. Der udvikles og monteres i stigende omfang sikkerheds- og overvågningssystemer i form af alarmer, kameraer, sensorer, perimetersikring m.m. Der stilles krav om viden om rådgivning, funktion, vedligehold og retsregler.

3 Service og sociale opgaver Der er behov for øget fokus på service- og sociale opgaver. Der er behov for kompetencer, der er rettet mod at kunne tackle mødet med forskellige kulturer, beboer- og brugergruppe, at skabe netværk og organisere aktiviteter. Udviklingen peger således på, at der i fremtiden forventes nye krav til både faglige, almene, IT kundskaber og personlige kompetencer. BL- Danmarks Almene Boliger har politisk forsøgt at bremse den fortsatte ghettoisering og skabe velfungerende boligområder også i de socialt belastede kvarterer. Man peger på behovet for et øget samspil mellem boligafdelinger og kommuner og andre aktører i lokalområdet og på en række nye opgaver, hvoraf nogle foreslås løst af eksisterende personale i boligorganisationerne, fx flerholdsskift i boligorganisationer i form af aftentjeneste for medarbejderne inden for ejendomsservice i belastede områder. I boligorganisationerne får det sociale generelt større fokus i takt med, at det offentlige reducerer i hjælpen til de ældre beboere, at flere forældre undlader at bruge de offentlige institutioner så flere børn, unge og voksne færdes i boligområderne i dagtimerne mv. I den forstand overtager ejendomsserviceområdet nogle af de sociale opgaver, som kommunerne tidligere tog sig af. Netværksopbygning bliver en væsentlig opgave for i fremtiden at kunne medvirke til at løse de sociale opgaver, som i stigende grad lægges på medarbejderen inden for ejendomsservice i dennes daglige kontakt med beboere og brugere. Udvikling Ejendomsserviceteknikerens job ændres både mod bredere og mere specialiserede job. Private entreprenører og servicevirksomheder er inden for jobområdet i vækst, og overtager i stigende grad opgaver indenfor det tekniske og på de grønne områder. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Boligorganisationer, virksomhederne og institutionerne pålægges i stigende grad krav om effektivisering og optimering inden for sortering og håndtering af affald samt inden for energianvendelse. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der er jf. sekretariatets opgørelse uddannet 210 ejendomsserviceteknikere i perioden Behovet for faglærte ejendomsserviceteknikere vurderes fortsat som stigende. Der er i institutioner, boligorganisationer og virksomheder en tiltagende erkendelse af behovet for faglærte medarbejdere. Erkendelsen sker også på baggrund af, at kendskabet til uddannelsen vokser. Flere bliver uddannede og de fungerer som ambassadører. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Der sker fortsat en teknologisk udvikling, specielt på det energitekniske område samt udvikling inden for it. Der er derfor løbende behov for efteruddannelse på disse områder.

4 - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget finder, at antallet af elever er på et acceptabelt niveau. Tallene jf. tabel s. 1vedr. etnicitet og køn afspejler beskæftigelsen i branchen, der overvejende beskæftiger mænd og etniske danske medarbejdere. Der er bestræbelser på at ændre sammensætningen i medarbejdere - Yderligere kommentarer: Området har tidligere været opfattet som ufaglært arbejdsområde. En øget interesse for uddannelsen afspejles i et øget optag af elever på skolerne både ungdoms- og meritelever. Flere boligorganisationer søger faglærte ejendomsserviceteknikere, når der skal besættes ledige stillinger. Offentlige institutioner og kommuner viser også større interesse for uddannelsen. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. For at tiltrække flere unge overvejer Det Faglige Udvalg, at uddannelsen på sigt skal kunne tilbydes som EUX. Udvalget vurderer behovet for strukturelle ændringer med henblik på en større grad af match med arbejdsopgaverne på arbejdsmarkedet for ejendomsserviceområdet. Jf. overgangskravene, der er beskrevet i bilag 24 - ejendomsservicetekniker, vurderer Udvalget, at der vil ske et kvalitetsløft i uddannelsen. Det forventes også, at der vil være elever, der er motiverede for at løse faglige opgaver på et højere niveau, hvorfor Udvalget overvejer, at beskrive et talentspor. I forlængelse af beskrivelse af overgangskravene er der behov for at ændre i indhold og varighed af fag på hovedforløbet, bl.a.: Områdefaget naturfag til ejendomsservice med varighed af en uge udgår, da grundfaget Naturfag indgår på grundforløbet fra 2015 (kompetencemål nr.. 9) Områdefaget stiger og stilladser med en varighed af 0,5 uge udgår, da Rulle og bukkestillads gennemføres på grundforløbet

5 En af målpindene i det nuværende områdefag Miljøbevidsthed og affaldshåndtering - Anvende personlige værnemidler bliver delvist dækket af en kompetence på det nye grundforløb - under vejledning vælge personlige værnemidler hvor meget det svarer til i tid? Nuværende kompetencemål nr. 13 håndterer kemikalier til forskellige formål sikkerhedsmæssigt forsvarligt indgår delvist bl.a. i områdefagene bygningsvedligeholdelse, pleje og vedligeholdelse af udearealer og Sports-/ idrætsanlæg og svømmebade samlet varighed? Kompetenmcemålet bliver dækket af nyt kompetencemål på grundforløbet deltage i arbejdet med at skabe et godt arbejdsmiljø, herunder på grundlæggende niveau håndtere olie og smørmidler til maskiner, malinger, produkter til vaskerier og div. bekæmpelsesmidler sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I nuværende kompetencemål 12 indgår også noget om håndtering af kemi identificere forskellige skadedyr i og ved bygninger, foretage bekæmpelse ikke-kemisk som kemisk.. hvad det betyder i tid i det enkelte fag? To kompetencemål på det nye grundforløb deltage i administrative arbejdsopgaver ved bygningens driftskontor, herunder indkøb af daglige forbrugsvarer og deltage i arbejdsplanlægningen for arbejdsgrupper og teams, herunder ferieplanlægning dækker bl.a. noget af indholdet i områdefagene på det nuværende hovedforløb bygningsvedligeholdelse 2, budgetter og byggesagsbehandling samt i administrative rutiner Det forventes, at økonomien i forbindelse med ændringer i uddannelsens indhold er begrænset. Ændringer i forlængelse af EUD-reformen vil betyde, at der skal foretages ændringer i både bekendtgørelsen og i uddannelsesordningen. Eventuelle ændringer forventes at være gennemført, så en ny uddannelsesordning kan træde i kraft 1. august 2015 Elever på trin 1 i ejendomsserviceteknikeruddannelsen ejendomsmedhjælper, gennemfører uddannelsen på 2 år og 8 måneder. Der er til dato uddannet 55 ejendomsmedhjælpere 16 er uddannet i Denne forholdsvis store mængde elever, skyldes overvejende et særligt projekt i det Nordsjællandske område. En overvejende del af uddannelsesaftalerne er indgået i forbindelse med projektet. Udvalget har i 2011 ansøgt Ministeriet om nedlæggelse af trin 1, ejendomsmedhjælper. Ministeriet har ikke imødekommet ansøgningen. Trods Ministeriets afvisning af ansøgningen, mener Udvalget fortsat, at elever, der gennemfører trin 1 ikke får beskæftigelse inden for området. Det Faglige Udvalg ønsker fortsat at nedlægge trin 1 i uddannelsen til ejendomsservicetekniker. Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er ikke umiddelbart behov for nyetablering af uddannelsen.

6 - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behov for at nedlægge uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det Faglige Udvalg holder løbende møder, herunder en årlig konference, med alle interessenter, dvs. repræsentanter fra relevante skoler, medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg og fagets skuemestre. Udvalget afholder årligt minimum et møde med en skole, der udbyder ejendomsserviceteknikeruddannelsen og det tilhørende Lokale uddannelsesudvalg. Udvalget tilpasser relevant videreuddannelse til uddannelsen via AMU. Det er pt. ikke muligt at gennemføre uddannelsen med skolepraktik. Det Faglige Udvalg har i brev af 30. maj 2013 anmodet REU om mulighed for at udbyde skolepraktik på ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Anmodningen blev på det pågældende tidspunkt afslået. Det Faglige Udvalg overvejer i forbindelse med EUD-reformen 2014 igen at søge om mulighed for at udbyde uddannelsen med skolepraktik. Det Faglige Udvalg støtter De Lokale Uddannelsesudvalg bl.a. ved at anbefale ansøgninger til AUB om tilskud til praktikpladsopsøgende arbejde. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. 1. Der er jf. praktikpladsen.dk registreret 1180 godkendte praktikvirksomheder Det Faglige udvalg forventer i det kommende år at arbejde hen mod at godkendte praktikvirksomheder er aktive. Det Faglige Udvalg modtager løbende ansøgning om godkendelse af virksomheder. Det forventes, at den positive udvikling vil fortsætte i 201/2015.

7 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Det Faglige Udvalg afholder jf. pkt. 3 min. et møde om året med en skole og det tilhørende lokale uddannelsesudvalg. På møderne drøftes bl.a. praktikpladssituationen. Det Faglige Udvalg holder møde en gang om året med skolelederne for skoler godkendt til udbud af ejendomsserviceteknikeruddannelsen, hvor bl.a. drift af uddannelsen inkl. svendeprøver er på dagsordenen. Organisationerne bag Udvalget har alle forskellige initiativer, der medvirker til at synliggøre uddannelsen. Dette sker fx ved informationsmateriale på hjemmesider, afholdelse af informationsmøder og temadage og deltagelse i uddannelsesmesser. BL Danmarks Almene Boliger og Ejendoms- og servicefunktionærernes Landssammenslutning (ESL) har i samarbejde etableret en hjemmeside, hvor det bl.a. er muligt for arbejdsgivere og elever at mødes: BL og ESL har i 2011 gennemført en analyse Undersøgelse om ejendomsserviceteknikeruddannelsen samt fået udarbejdet en pjece Bliv ejendomsservicetekniker gør en forskel. Pjecen foreligger som en webbaseret udgave. Pjecen henvender sig til unge, der søger uddannelsen: st2012.pdf Det Faglige Udvalg har udarbejdet en praktikvejledning til brug for arbejdsgivere og elever i uddannelsesforløbet. Vejledningen findes på: pdf Organisationerne inden for den almene boligsektor har fælles stand på messen Uddannelse Uden Grænser pt. i Odens og København. BL markedsfører uddannelsen over for uddannelsesvejledere på folkeskoler og afgangsskoler. Den almene boligsektor har løbende artikler om uddannelsen i fagbladene. FOA og 3F har information til medlemmer og/eller potentielle elever på deres respektive hjemmesider: 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

8 ofile=2359 Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

9 Udviklingsredegørelse for 2015 Det faglige udvalg for serviceassistentuddannelsen 2. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Serviceassistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,86 0,91 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,03 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,95 (E) 0,91 (D) 0,95 (E) 0,95 (D) på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt 0,86 (K) 0,86 (M) 0,9 (K) 0,94 (M) på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i (E) etnisk (D) dansk (K) kvinde (M) mand

10 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Der er mange medarbejdere med indvandrer baggrund, der arbejder med rengøring inden for både offentlig og privat rengøring. Dette kræver, at branchen forholder sig til medarbejdernes danskkundskaber, der ofte er særdeles mangelfulde. Desuden er der også manglende kendskab til den danske arbejdskultur. DI analysen Renhold og kombinerede serviceydelser, årsrapport 2013 beskrives, at den private del af rengøringsbranchen i 2012 har 31 % ansatte med anden etnisk baggrund end dansk. Siden 2001 er indvandrere og efterkommere blevet en større andel af arbejdsstyrken i branchen. Denne udvikling er mere udtalt end i det øvrige erhvervsliv. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Gennem de sidste 10 år er der sket en ændring af organiseringen af servicearbejdet på hospitaler og i virksomhederne. Specielt på hospitalerne har der været fokus på, om man kunne ændre arbejdsorganiseringen. Der er i nogle regioner givet mulighed for at skabe bredere serviceassistent job kobling af forskellige serviceopgaver, rengøring, mad håndtering og portøropgaver. Nogle kommuner vælger at udlicitere al rengøring. Andre kommuner vælger at oprette en rengøringsenhed, som er ansvarlig for al rengøring på skoler, børneinstitutioner og kommunens øvrige bygninger. Det giver mulighed for flere fuldtidsjob og bredere job med både rengøring og mad håndtering. En del kommuner har uddannet rengøringsteknikere og serviceassistenter, da der var mulighed for jobrotation. Denne mulighed eksisterer ikke længere. Den nye arbejdsorganisering og jobflytning er medvirkende årsag til større tilfredshed hos medarbejderne med jobbet og mindre nedslidning. Inden for de seneste år har der været øget fokus på hygiejne. I nogle af de politiske partier har det været drøftet, om der skal være lovkrav om et særligt rengørings- og hygiejnekursus til rengøringsbranchen. Det er dog stadigvæk op til den enkelte offentlige eller private arbejdsgiver, om han vil tilbyde sine rengøringsmedarbejdere hygiejne- og rengøringskurser. På hospitalerne er det obligatorisk at etablere en hygiejneorganisation, men har ikke alene fokus på ordinær rengøring. I DI analysen Renhold og kombinerede serviceydelser, årsrapport 2013 beskrives den private del af rengøringsbranchens kendetegn ved en meget stor andel mindre virksomheder - 83 % af branchens virksomheder har under 10 ansatte og kun 2 % af virksomhederne har over 100 ansatte.

11 - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Ifølge DI analysen har alderssammensætningen i privat rengøring ændret sig betydeligt siden 2001, der er i 2012 flere ændre og markakant færre yngre medarbejdere i branchen. Uddannelsesniveauet for branchen renhold og kombinerede serviceydelser er blevet forbedret, ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse er steget, men der er stadig noget fra det niveau, der er i andre brancher. I 2012 var 59 % i branchen for almenlig rengøring uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor den gruppe i andre branchen kun udgør ca. 30 %. Der er fortsat et stort behov for opkvalificering af rengøringsassistenter set i lyset af den voksende bevidsthed om bedre hygiejne og indeklima samt ønsket om bredere jobfunktioner. Desuden er rengøringsarbejdet det mest nedslidende fag i Danmark. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at rengøringsassistenter har hele 138 procent større risiko for at ende arbejdslivet som førtidspensionist i forhold til gennemsnitsbranchen. Der er derfor behov for mere fokus på uddannelse og bredere job. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Mange skoler står over for et generationsskifte af rengøringslærerne. Mange af lærerne har en baggrund som husholdningslærer eller ernærings- og husholdningsøkonom. Uddannelser der nu er omlagt til professionsbachelor i ernæring og sundhed. Denne nye uddannelse har beklageligvis ikke længere et rengøringsfagligt indhold. Derfor bliver det i fremtiden svært for skolerne, at få kvalificeret lærere. Akademiuddannelsen i hygiejne og rengøringsteknik som overbygning til serviceassistent, vil fremover give skolerne mulighed for at få kvalificeret lærerene samt være et godt rekrutteringsgrundlag. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Der er en svag stigende søgning til uddannelsen fra de unge, da uddannelsens rengøringsfaglighed ikke har appel til den gruppe. De unge er dog interesserede i praktikpladser på hospitalerne. Det faglige udvalgt vurderer, at en akademiuddannelse som videreuddannelse til området, vil få nogle af de unge til at se en jobmulighed i branchen. Job i rengøringsbranchen har altid været foretaget af ufaglærte. Tilgangen til den faglærte uddannelse har været stærkt stigende. Men det er fortsat en branche, der ikke har tradition for kvalitetsmæssige krav til rengøring eller til efteruddannelse og slet ikke tradition for en erhvervsuddannelse. Uddannelsen benyttes fortrinsvis af voksne, der har været i branchen i flere år, og udvalget vurderer at der fortsat er et stort behov for, at allerede ansatte voksne rengøringsassistenter kan få erhvervsuddannelsen som serviceassistent. Der forventes en yderligere tilgang af praktikplader fra offentlige virksomheder. Der er kommet betydeligt mere fokus på trin 1 rengøringstekniker på skolerne, hvilket er positivt for de offentlige og privat virksomheder, der kun har rengøringsopgaver at tilbyde medarbejderen.

12 Der er løbende private og offentlige virksomheder der ønsker, at blive godkendt til at uddanne rengøringsteknikere. Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er behov for at revidere uddannelsens indhold - ændre i fag og flytte fag fra trin 2 serviceassistent til trin 1 rengøringstekniker. Der er et behov for en præcisering af praktikmålene, så det bliver mere oplagt for arbejdsgiverne, at anvende elevplan til at evaluere på praktikmål. Det faglige udvalg har i flere år bedt om en revision af uddannelsen, men er blevet henvist til, at ændringer kunne ske, når EUD reformen kom. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med revisionen af indholdet i uddannelsen. Voksenuddannelsen anvendes i stor og stigende grad til opkvalificering fra ufaglært til faglært niveau for et brancheområde, der beskæftiger voksne ufaglærte både i den offentlige og private sektor heraf mange kvinder og mange af anden etnisk baggrund end dansk. Det er derfor vigtigt, at voksenuddannelsen ikke bliver forringet (kortere) eller at de voksne får sværere ved at gennemføre uddannelsen, som følge af reformen. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Måske er der behov for at udvide skoleuddannelsen med 1-2 uger. Det skal ændres både i bekendtgørelse og i uddannelsesordningen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Nej - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Nej

13 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det faglige udvalg har et godt samarbejde og en god kommunikation med skolerne og LUU. Skolerne sender referat fra møder i LUU til Det faglige udvalg, som på hvert møde gennemgår de indsendte referater. Hvert år inviteres de lokaleuddannelsesudvalg til konference, hvor fx emner som kvalitet i undervisningen og praktikpladsopsøgende arbejde drøftes. Engang årligt inviterer Det faglige udvalg skolernes ledelse til netværksmøde, hvor kvalitetsudvikling og kvalitetssikring drøftes. Det faglige udvalg har sammen med serviceassistentlærerne fastlagt to årlige erfa-møder. Det faglige udvalgs sekretariat indsamler fra lærerne punkterne til dagsorden og udsender den. Det faglige udvalg dækker udgifterne til forplejning på møder, som afholdes på en skole. Der deltager mellem lærere hver gang og stort set alle skoler er repræsenteret. Det er stor interesse for udveksling af materialer og ideer til undervisningen og praktikken samt koordinering af eksamensopgaver. Der anvendes bl.a. facebook-gruppe til videndeling i hverdagen. Det faglige udvalg besøger hvert år en skole, hvor der bl.a. er en drøftelse med ledelsen om uddannelsen, kvalitet og lokalt samarbejde med branchen om praktikpladser. Det faglige udvalgs konsulent deltager løbende i LUU møder på skoler. Det faglige udvalg har besluttet, at serviceassistentuddannelsen igen deltager som demonstrationsfag på DK Skills januar 2015 i København. Dette sker i tæt samarbejde med de to skoler i Region Hovedstaden EUC Nordsjælland og TEC. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er august 2014 registreret 610 godkendte praktikvirksomheder til serviceassistent og 78 godkendt virksomheder kun til rengøringstekniker. Der er sket en fremgang i antallet af godkendte virksomheder. Men den største fremgang er ske på godkendelse af praktikpladser til trin 1 rengøringstekniker.

14 Det er mærkbart, at skoler, Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) og organisationerne i det faglige udvalg har oplyst virksomhederne om muligheden for at opkvalificere medarbejdere til rengøringstekniker med mulighed for senere, at supplere med trin 2 serviceassistent. Man er dog opmærksom på, at der er en del ledige/ubenyttede praktikpladser, derfor har SUS skrevet til de godkendte virksomheder og opfordret dem til at tage eleven. I forbindelsen med etableringen af de nye praktikcentre overvejer det faglige udvalg, hvordan man bedst kan intensivere samarbejdet med praktikcentrene om at skaffe flere praktikpladser. Der forventes den samme tilgang af uddannelsesaftaler som i 2014 dog fortsat en øget tilgang af praktikpladser til uddannelses trin 1 rengøringstekniker. Der vil når reformarbejdet er afsluttet blive udviklet nye elektroniske brochurer om uddannelsen. Der gennemføres konference for LUU medlemmer og skolerne, den 8. september Det faglige udvalg inviterer skolernes ledelse til årligt netværksmøde. Der er aftalt møde med skolerne den 5. november Faget deltager igen på Skills DK i januar 2015, som demonstrationsfag. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

15 Udviklingsredegørelse for 2015 Det faglige udvalg for Vagt og Sikkerhedsservice 6. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Sikkerhedsvagt Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ,88 0,9 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt (M) 0,79 (M) 0,93 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

16 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Vagtbranchen Der skete for nogle år siden en del voldsomme røverier og overfald i Danmark og de øvrige nordiske lande. Disse hændelser gav anledning til debat i offentligheden og i de aktuelle organisationer, hvor et vigtigt tema var uddannelsen af vagtpersonale også i Danmark og et ønske om certificeringsordninger. I Norden har udviklingen medført skærpede lovgivningsmæssige krav til virksomhederne. Antallet af indbrud i Danmark er nu svagt faldende, men Danmark er fortsat det land i Norden, der har flest indbrud. Der er fokus på øget sikring af bygninger og vejledning af borgerne og her medvirker vagtbranchen aktivt. I 2012 fik Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg gennemført en analyse af vagtprofiler. Rapporten beskriver bl.a. udviklingstendenser: Virksomhederne i vagt- og sikkerhedsbranchen har siden 2008 haft en markant tilbagegang på grund af finanskrisen. Dette er bl.a. dokumenteret i DI s Branchestatistik. Vagt og Sikkerhed 2011, men det fremgår også tydeligt af de interview, der er gennemført med private vagtvirksomheder. Flere af virksomhederne giver udtryk for, at de bliver udsat for stadig stigende konkurrence, og at de er økonomisk pressede. Dette giver sig bl.a. udtryk i, at nogle af virksomhederne ikke prioriterer efteruddannelse af medarbejderne i samme udstrækning som tidligere. DI s branchestatistik bygger på en rundspørge blandt DI s medlemmer i branchen, og ifølge analysen fordeler de to største delbrancher sig omsætningsmæssigt nogenlunde ligeligt mellem teknik (installation, drift og service af alarmer, kontrolsystemer, kameraer o. lign.) og vagttjeneste samt patruljering. Der er ca. 470 private virksomheder, der er autoriserede til at drive vagtvirksomhed. Heraf er der 6-8 virksomheder, der har flere end 50 ansatte. De øvrige har typisk ansatte. Endvidere er der en del offentlige vagtvirksomheder, der ikke er omfattet af uddannelseskrav. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Analysen fra DI har også afdækket kundernes fremtidige prioriteringer. De to højst prioriterede er overvågning og alarmløsninger. Herefter kommer vagtydelser og sikring af inventar, mens kunderne også ønsker mere serviceorienterede og beredskabsorienterede ydelser. Denne udvikling vil over de kommende år betyde, at branchens aktiviteter bliver mere og mere avancerede og specialiserede. De traditionelle sikkerhedsorienterede vagter vil formentlig i højere grad blive afløst af enten sikkerhedspersonale, som er trænet til også at være servicepersonale, eller af elektroniske alarm- og sikkerhedssystemer. Mange af de interviewede virksomheder fortæller om den øgede anvendelse af elektroniske alarm- og sikkerhedssystemer ude hos kunderne, og at det stiller nye kompetencekrav til medarbejderne at anvende de mange forskellige systemer.

17 - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? DI-analysen viser branchens vækstdrivere, og både i forhold til offentlige og private kunder vurderer vagt- og sikkerhedsbranchen, at de vigtigste er udlicitering/outsourcing og tillid til virksomheden. Lige derefter kommer let adgang til kvalificeret arbejdskraft. Analysen peger altså på, at der er stor opmærksomhed på betydningen af at have dygtige medarbejdere i branchen. Ifølge DI s analyse oplyser virksomhederne, at deres tre største udfordringer er prispres, opdyrkning af nye markeder og ulig konkurrence på markedet. Af andre store udfordringer nævner virksomheder nye sikkerhedskoncepter og -løsninger, kompetenceudvikling af personalet samt branchens image i befolkningen. Endelig peger virksomhederne på, at der de kommende år skal arbejdes på at skabe et mere formaliseret samarbejde med politiet. Søgning til uddannelsen Der er fortsat interesse for at starte på grundforløbet Bygning og brugerservice med henblik på at blive sikkerhedsvagt. Der er dog stadig et vist forbehold i branchen for at ansætte de helt unge elever. Forbeholdet begrundes i branchens struktur og jobbets indhold. Flere virksomheder kræver også kørekort. Skolerne gør en stor informationsindsats. Lovkrav Det er i dag et lovgivningskrav, at alle nyansatte i private firmaer skal gennemføre AMU uddannelsen Grundlæggende Vagt inden godkendelse af Rigspolitiet. Certifikatkurset Grundlæggende Vagt indgår på grundforløbet og skal bestås inden start på hovedforløbet til Sikkerhedsvagt. Der er gennem flere år arbejdet med forslag til ændring af lov om vagtvirksomhed også med fokus på AMU uddannelserne, som i dag giver grundlaget for en godkendelse til den private del af vagtbranchen. Ændringer i Lov om vagtvirksomhed er nu godkendt og revisionsarbejdet med AMU uddannelsen Grundlæggende Vagt er gået i gang. Den reviderede AMU uddannelse forventes godkendt sidst på året Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Det faglige udvalg er meget opmærksom på den begrænsede tilgang til uddannelsen og forsøger fortsat at øge aktiviteten. Udvalget har drøftet og søgt om skolepraktik, hvilket vurderes at ville medføre en øget aktivitet. Det er udvalgets opfattelse, at muligheden for at få skolepraktik vil medvirke til især at få flere mindre virksomheder og offentlige institutioner til at se den positive værdi ved at have en elev. Vagtbranchen har ikke uddannelsestraditioner, de skal skabes ved de gode eksempler. Virksomhedsstrukturen bevirker, at det kun er få store virksomheder, der har mulighed for at tilbyde elever hele praktikuddannelsen. Mange mindre virksomheder er positive, men de har kun mulighed for tilbyde dele af praktikuddannelsen. De mindre virksomheder vil ved skolepraktik kunne tilbyde delpraktikaftaler og det vil øge

18 antallet af praktikpladser. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Udvalget vil vurdere indholdet i hovedforløbet, men kan pt ikke beskrive eventuelle konkrete behov for ændringer. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget har endnu ikke oversigt over eventuelle ændringer. Det skønnes dog, at der vil være behov for ændringer både i bekendtgørelsen og uddannelsesordningen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Nej 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det er kun Aarhus Tech, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Det skal dog bemærkes, at der er et meget positivt og konstruktivt samarbejde mellem Aarhus TECH, Københavns Tekniske Skole og Uddannelsescentret i Roskilde, så det landsdækkende udbud er sikret. Der er nedsat et lokalt uddannelsesudvalg, hvor også repræsentanter fra Det faglige udvalg har plads. Der er hyppige møder og en til to gange årligt afholdes fællesmøder mellem det lokale uddannelsesudvalg, skolerne og Det faglige udvalg. Der er en god og positiv dialog mellem udbyder, udvalg og organisationer. Der er også et godt samarbejde mellem virksomhederne og skolerne før og under uddannelsen.

19 Ønske om skolepraktik Sikkerhedsvagtuddannelsen er forholdsvis ny og det har været svært at få den i drift. Årsagen er ikke manglende søgning, men mangel på praktikpladser og i den forbindelse virksomheder, der kunne godkendes. Det er endvidere svært at motivere virksomhederne til at etablere uddannelsespladser, når der ikke er erhvervsuddannede sikkerhedsvagter på virksomheden. Det tager mange år, at skabe en fagidentitet i en branche, der ikke tidligere har haft faguddannede sikkerhedsvagter. Virksomhedsstrukturen bevirker, at det kun er få store virksomheder, der har mulighed for at tilbyde elever hele praktikuddannelsen. Mange mindre virksomheder er positive, men de har kun mulighed for at tilbyde dele af praktikuddannelsen. De mindre virksomheder vil ved skolepraktik kunne tilbyde delpraktikaftaler og det vil øge antallet af praktikpladser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Der forventes en svag positiv fremgang. Men de særlige forhold i branchen virker som en barriere. Skolepraktik ville forventeligt få en positiv virkning på udviklingen. Der er august 2014 registreret 25 godkendte praktikvirksomheder til sikkerhedsvagt med i alt 86 praktikpladser. De lokale uddannelsesudvalg og parterne har løbende kontakt til virksomheder for at opfordre til at tage elever. Det faglige udvalg inviterer hvert år skolerne til møde, hvor man bl.a. drøfter praktikpladssituationen. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice D. 16.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler pr.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene 11-08-2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Det Faglige Udvalg for Beklædningshåndværker 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS Information April 2013 Siden sidst SUS ny adresse SUS flyttede den 1. februar 2013 til Vesterbrogade 6D, 4. sal 1620 København V. Vi benytter lejligheden

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Struktør og Brolægger Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 672 767 834 pr. 31/12 i det aktuelle

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 15/07/2012 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Det faglige udvalg for Ejendomsservice

Det faglige udvalg for Ejendomsservice Det faglige udvalg for Ejendomsservice Vesterbrogade 6D, 4. 1620 København V, Tlf.: 32 54 50 55 E-mail: sus@sus-udd.dk Hjemmeside: www.susudd.dk Praktikvejledning Ejendomsserviceteknikeruddannelsen I kraft15.07.2012

Læs mere

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice vers. Marts 2013 Uddannelsen inden for ejendomsservice Oplysningsskema Godkendelse af praktikuddannelsessted Oplysninger i dette skema er til brug for Det Faglige

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område 19. september 2012 ssk/mch Fælles udviklingsredegørelse for industriens område Industriens fælles udviklingsredegørelse beskriver en række generelle behov, tendenser, projekter og initiativer, som Industriens

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice Vers. 14. maj 2012 Ansøgning om godskrivning (afkortning af uddannelse) Ejendomsservicetekniker Ansøgerens navn Adresse Post By CPR- Telefon Undertegnede støtter

Læs mere

INDHOLDS FORTEGNELSE 5 INDLEDNING. 14 KAPITEL 3 ERHVERVSUDDANNELSER - STRUKTUR OG INDHOLD Reform 2015 Generelle adgangskrav til erhvervsuddannelserne

INDHOLDS FORTEGNELSE 5 INDLEDNING. 14 KAPITEL 3 ERHVERVSUDDANNELSER - STRUKTUR OG INDHOLD Reform 2015 Generelle adgangskrav til erhvervsuddannelserne SIDE 1 INDHOLDS FORTEGNELSE 5 INDLEDNING 6 KAPITEL 1 OVERSIGT OVER DDANNELSESSYSTEMET Du er kontakten Du har hjælpere Bolden er din 8 KAPITEL 2 TIPS TIL DET PRAKTISKE ARBEJDE 1. OM SELVE MØDERNE Formøder

Læs mere

FAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015

FAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015 ERHVERVSUDDANNELSE RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive FAGLÆRT indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015 TRIN 1: RENGØRINGSTEKNIKER TRIN 2: SERVICEASSISTENT

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Hos Danfoss Silicon Power GMBH Husumer strasse 251, 24941 Flensburg, Tyskland Til udvalgsmødet foreslå følgende dagsorden:

Læs mere

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede Referat Udvalg: PASS Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00 Emne: Referat fra mødet Tilstede Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Lotte Meilstrup, FOA Jette Hovedskov,

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Johnny Wichmann København den 22.juni 2015 3F-repræsentanter: Connie Sørensen Benedikte Maul Andersen Vinni Nørgaard Tilforordnede: Karin Jespersen, EUC

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Hvad koster det en offentlig arbejdsgiver (KL) at have en medarbejder inden for rengøringsområdet

Hvad koster det en offentlig arbejdsgiver (KL) at have en medarbejder inden for rengøringsområdet Hvad koster det en offentlig arbejdsgiver (KL) at have en medarbejder inden for rengøringsområdet på uddannelse? Forklaring og kommentarer til regnearkets eksempler på uddannelse af rengøringsassistenter

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 20. september 2013 UDD0-9-19318 Nøgletal 2010

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

EJENDOMSSERVICETEKNIKER HOVEDFORLØB 1

EJENDOMSSERVICETEKNIKER HOVEDFORLØB 1 EJENDOMSSERVICETEKNIKER HOVEDFORLØB 1 Hovedforløb 1 På dette skoleforløb beskæftiger vi os med: Bygningsvedligeholdelse 1. niveau: rutineret Vi lærer om vedligeholdelsesarbejde, udskiftning af defekte

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 5. september 2012 i Dansk Industri Til stede var: Lars Gram Poul Erik Faarkrog Thomas Johansen Lars Kaae Jens Ingvardsen

Læs mere

Hvad koster det en privat arbejdsgiver at have sin medarbejder på uddannelse?

Hvad koster det en privat arbejdsgiver at have sin medarbejder på uddannelse? Hvad koster det en privat arbejdsgiver at have sin medarbejder på uddannelse? Forklaring og kommentarer til regnearkets eksempler på uddannelse af rengøringsassistenter Serviceoverenskomsten 2012-2014

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Nogle af eksemplerne handler om at give en rengøringsassistent mulighed for at blive faglært serviceassistent eller rengøringstekniker.

Nogle af eksemplerne handler om at give en rengøringsassistent mulighed for at blive faglært serviceassistent eller rengøringstekniker. Forklaring til regnearkets eksempler på, hvad det koster en privat arbejdsgiver at sende sin medarbejder på uddannelse på Serviceoverenskomsten Overenskomstens ret til uddannelse Overenskomsten giver medarbejdere

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00 på Axelborg, København I mødet deltog: Lars Gram Thomas Johansen Poul Erik Faarkrog Vagn

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser som det faglige udvalg for redderuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ejendomsservicetekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ejendomsservicetekniker BEK nr 296 af 24/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.99T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Referat. Dato: torsdag den 1. september 2011 kl. 9-11. Referat fra mødet

Referat. Dato: torsdag den 1. september 2011 kl. 9-11. Referat fra mødet Referat Udvalg: PASS Dato: torsdag den 1. september 2011 kl. 9-11 Emne: Referat fra mødet Til stede: Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner Helle

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Til medlemmerne af Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri: 3F Formand Flemming Madsen Karin Olsen Peter Kaae Holm Thorbjørn Guttesen Danske Anlægsgartnere

Læs mere

Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig!

Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! F O A F A G O G A R B E J D E Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! er udgivet af FOA

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Referat af møde i Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse Torsdag d. 12. september 2013 i BU

Referat af møde i Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse Torsdag d. 12. september 2013 i BU Referat af møde i Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse Torsdag d. 12. september 2013 i BU Til stede: Ole Gregersen, Hans Hegelund Christensen, Jesper Juul Sørensen, Johnny Frimann Storm, Bjarne

Læs mere

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice Elevens navn: Eleven skal i praktikperioden udføre praktiske opgaver, der indgår i uddannelsen. Disse praktiske opgaver skal i kombination med de teoretiske færdigheder, eleven opnår i skoleperioderne

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice Marts 2015 AMU Statistik For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: - AMU Hoverdal - AMU Nordjylland - Københavns Tekniske

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Er du god til at bruge dine hænder

Er du god til at bruge dine hænder Ejendomsserviceteknikeruddannelsen F O A F A G O G A R B E J D E Er du god til at bruge dine hænder Har du flair for teknik så er ejendomsserviceteknikeruddannelsen måske noget for dig! Har du flair for

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

10.00 10.15 Velkomst kfb

10.00 10.15 Velkomst kfb 10.00 10.15 Velkomst kfb 10.15 12.00 Det Faglige udvalgs tanker om ny vvs-energiuddannelse tvo/kfb - Baggrund, formål og samlet struktur - Ny vvs-energiuddannelse - Præsentation og diskussion 12.00 13.00

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster Sigtelinjer og rationaler 22. og 23. september 2014 Signe Tychsen Philip Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Baggrund Erhvervsuddannelserne skal yde et væsentligt bidrag til at opfylde virksomhedernes

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. AMU Statistik. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: AMU Hoverdal

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. AMU Statistik. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: AMU Hoverdal SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice AMU Statistik Januar 2012 For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: AMU Hoverdal AMU Nordjylland AMU Syd CPH West Erhvervsskolen

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 Juli 2013 UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 - Aktiviteter siden UG 3 møde 4. april 2013 Jsn, les Cykel- og motorcykelområdet Cykel-, knallert- og MC nye svendeprøveopgaver Som en MI-udviklingsopgave har CELF udarbejdet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Side 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet

Læs mere

Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Tirsdag 17 februar 2015 Deltagere: Fra skolen: Afbud: Drøftelsespunkter

Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Tirsdag 17 februar 2015 Deltagere: Fra skolen: Afbud: Drøftelsespunkter Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Tirsdag 17 februar 2015 Deltagere: Irene Winter, Bente Juulsgaard, Kasper Soelberg, Ilse Rasmussen Fra skolen: Else Ravn Rasmussen, Lotte Herskind, Lonnie

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

EUC Syd 17. september 2013

EUC Syd 17. september 2013 Referat fra møde i Det Lokale Uddannelsesudvalg for Elektrikere Dagsorden: EUC Syd 17. september 2013 1. Praktikopgaver. 2. Meddelelser fra formanden. 3. Meddelelser fra EVU 4. Orientering fra skolen.

Læs mere

Referat fra møde i LUU onsdag den 21.05.15, kl. 09.00 12.00, lokale 240 på SOSU Nykøbing F., Vestensborg Allé 78, 4800 Nyk. F.

Referat fra møde i LUU onsdag den 21.05.15, kl. 09.00 12.00, lokale 240 på SOSU Nykøbing F., Vestensborg Allé 78, 4800 Nyk. F. Tilstede: Kjeld Saul, Pia Lindquist Nielsen, Christina Graungaard, Birgit Hansen, Birte Engen, Lise Rasmussen, Jørgen Lücking Houmøller, Ulla Mikkelsen, Anne Bjerregaard, Kirsten Velschow, Hanne Stilling,

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Teknisk service på hoteller, konference - og feriecentre. Varighed i Teknisk service på dage idræts- og fritidsanlæg

Teknisk service på hoteller, konference - og feriecentre. Varighed i Teknisk service på dage idræts- og fritidsanlæg Profilpakke Nr. Mål Varighed i Teknisk service på dage idræts- og fritidsanlæg Teknisk service på hoteller, konference - og feriecentre plejesektoren, på institutioner og uddannelsessteder Ejendomsservice

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg mandag den 27. oktober 2008 kl. 14.00 på Dalum UddannelsesCenter

R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg mandag den 27. oktober 2008 kl. 14.00 på Dalum UddannelsesCenter MEJERIFAGETS FÆLLESUDVALG R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg mandag den 27. oktober 2008 kl. 14.00 på Dalum UddannelsesCenter Der forelå afbud fra Thomas Johansen Mødets dagsorden var følgende:

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere