Udviklingsredegørelser for 2015

Transkript

1 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,76 0,64 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,11 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,74 0,60 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt M/0,73 K/0,73 M/0,61 K/0,59 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

2 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Vi får konstant inspiration fra udlandet hvilket gør at der næsten årligt er nye metoder/arbejds-/fremgangsmåder der kan/skal skrives ind i uddannelsesordningen. Industrien efterlyser en industribageruddannelse hvilket vi har arbejdet med i 8 måneder - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Vi er desværre i en brancheudvikling, hvor der i disse år sker rigtigt meget mange butikker er lukket i men samtidig ser vi i 2014 at der er åbnet 2 nye bageri kæder hvis ambition er at udvide de næste år så beskæftigelsen igen vil stige. Mange virksomheder har ikke lærlinge for tiden eller kun en som resultat af afskaffelsen af præmie/bonus ordningen, og fordi de stadig er nervøse for fremtiden. Vores egen erfaring siger, at der i Østdanmark er større og større mangel på bagerlærlinge. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Vi kigger i øjeblikket på om uddannelserne er tilpasset virksomhederne og erhvervslivet og om de skal skrues sammen på en ny måde så flere virksomheder vil være i stand til at uddanne lærlinge dette arbejde vil vi lægge sammen med det øvrige reform arbejde så begge dele kan skydes i gang samtidig. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget havde inde reformen planer om ændringer af uddannelsen hvilket har været under pause, indtil vi kendte indholdet af reformen. Ministeriet vil modtage en ansøgning så en omlægning af uddannelserne kan følge resten af reform arbejdet i hovedforløbet. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er fra industriens siden ønske om en industribager uddannelse fra august 2015 hvilket vi vil indsende en ansøgning til ministeriet om. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Vi arbejder på at omskrive trinene i uddannelserne hvilket betyder at de nuværende trin muligvis nedlægges.

3 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det er aftalt at LUU i fremtiden vil deltage med en repræsentant fra hver hovedskole, ved et årligt udvalgsmøde hvor vi snakker fremtid og forventningsafstemmer. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Vi er hele tiden i dialog med organisationerne og fagenes erhvervsskoler hvor vi er hurtigt ude når der dukker nye virksomheder op som kunne være mulig praktikplads. Vi reviderer vores godkendelsesprocedure løbende så de er tilpasset erhvervslivet og dets udvikling. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

4 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Slagterfagets Fællesudvalg> 19.oktober Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til <Detailslagter> Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,72 0,72 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,72 0,72 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt M 0,73 K 0.68 M0,73 K 0,70 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

5 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: Krav og behov fra forbrugerne ændres konstant og det indebærer et konstant fokus på nye metoder, arbejds- og fremgangsmåder i forhold til udskæring og tilberedning samt salg, hvilket gør at uddannelsesordningen løbende skal justeres. Den private detaildel efterspørger en bredere vifte af fagkundskabhvilket udvalget arbejder på at kunne indfri løbende. Et bedre kendskab på tværs af fødevareuddannelserne kan give bedre forudsætninger for at forstå de forskellige kompetencer på de forskellige niveauer og bidrage til bedre samarbejde og innovation. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Vi arbejder pt. På om vores uddannelser er tilpasset virksomheder og erhvervslivet. Overvejelserne går på, om vi kan sammensætte på anden vis så der åbnes op for at flere kan få uddannelse og at virksomhederne samtidig får mulighed for at tage flere elever. Vi har et særligt fokus på Merrit delen som reformen lægger op til. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget har løbende arbejdet på tilpasninger af uddannelserne her blandt andet specialet Fisk & Vildt samt EUX uddannelse for detailslagteruddannelsen. Dette har været sat i bero indtil større kendskab til den nye reform. Ministeret vil modtage ansøgning så omlægning af uddannelsen kan følge resten af reformen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Vi arbejder på en omskrivning af trin i uddannelserne-hvilket betyder at de nuværende trin muligvis nedlægges.

6 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. På et årligt møde vil LUU i fremtiden blive inviteret med en repræsentant fra hver Hovedskole for at sikre et fælles forventningsgrundlag for fremtiden. Virksomheder inden for Detailslagterfaget efterspørger stadig lærlinge og der er et antal ubesatte praktik- pladser inden for området. Efterspørgsel varierer i forhold til virksomhedens geografiske placering. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Slagterfagets Fællesudvalg vil nøje følge udviklingen fremover. Udvalget vil have et særligt fokus og være opsøgende på de praktiksteder der enten ikke er godkendt til uddannelse eller ikke benytter sig af den godkendelse der allerede foreligger. Slagterfagets fællesudvalg har tæt dialog med organisationerne og fagenes erhvervsskoler for at sikre viden hvis der dukker nye virksomheder op som mulige praktikpladser. Slagterfagets Fællesudvalg vil revidere vores godkendelsesprocedure løbende så den er tilpasset erhvervslivet og dets udvikling. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

7 Udviklingsredegørelser for 2015 Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ernæringsassistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Ingen data Fuldførelsesprocent ** Ingen data *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,72 0,67 0,63 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,1 0,13 0,15 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,06 0,01 0,12 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn Ingen tal på mænd K: 0,66 M: 0,67 K: 0,65 M: 0,51 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

8 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Branchen er fortsat præget af forandringer; køkkensammenlægninger, et voksende antal mindre køkkenenheder (fx leve-bomiljøer), nye organisationsformer i køkkenerne med dertil hørende nye krav til fx IT-kompetencer. Den teknologiske udvikling, fx i forhold til produktions- og pakkemetoder, men også i forhold til miljø, økologi, certificeringsordningen nøglehul-på-spisesteder samt sensorik medfører, at der stilles nye krav til ernæringsassistenterne. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Gruppen af etniske borgere, der bespises i daginstitutioner, på skoler, på sygehuse og i ældresektoren er stigende. Der vil løbende være behov for at justere uddannelsen i forhold til viden om fremmede madkulturer. Endvidere ses det i praktikpladsstatistikken, at andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er stigende. 10 % af eleverne var af anden etnisk herkomst end dansk i 2013, mod 6 % i Der vil derfor være behov for at sikre, at elever med anden etnisk herkomst end dansk opnår viden om dansk madkultur. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan Udvalget se? Det faglige udvalg har igen i foråret 2014 henvendt sig til de skoler, der udbyder ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb for at få skolernes vurdering af udviklingstendenser i branchen. Der meldes samstemmende, at der i fremtiden vil blive brug for at styrke ernæringsassistenternes kompetencer på det teknologiske område (fx produktionsmetoder, nye pakkemetoder) og i forhold til miljømæssige produktionsmetoder. Det tyder på, at det øgede fokus på teknologiske kompetencer vil stiller nye krav til uddannelsen. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Opgaveflytning (fra økonoma til ernæringsassistent) ser ud til at betyde, at ernæringsassistenten vil få flere overordnede jobfunktioner (se nedenfor). Virksomhederne har endvidere en tendens til at organisere arbejdet på nye måder, fx i teams. Dette vil sætte fokus på formidlingsmæssige samt organisatoriske (herunder økonomi) kompetencer. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område? Ernæringsassistenterne vil fortsat være kernemedarbejdere i institutionskøkkenerne, med fokus på produktion, men der vil i stigende grad blive behov for medarbejdere, der har supplerende kompetencer (kommunikative kompetencer, kompetencer til tværfagligt samarbejde, IT-kompetencer, m.fl.) og vil kunne indgå i forskellige jobfunktioner. Ernæringsassistenterne overtager flere jobfunktioner, som tidligere blev varetaget af økonomauddannede. De nye jobfunktioner forudsætter flere overordnede, koordinerende kompetencer og ernæringsassistenterne vil skulle varetage flere jobs med kommunikativt og organisatorisk indhold. Udvalget forudser, at ernæringshjælperne vil overtage flere og flere af de funktioner, som nu varetages af ernæringsassistenterne, efterhånden som ernæringsassistenterne får mere komplekse jobfunktioner. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Videreuddannelsesfrekvensen er steget fra 10 % i 2011 til 15 % i Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 var 5%, så det faglige udvalg ser er klar stigende tendens i videreuddannelsesfrekvensen.

9 Erhvervsakademiuddannelsen ernæringsteknolog søges af en del ernæringsassistenter. De første blev færdiguddannede i Det er ikke muligt for Fagligt Udvalg at sige noget om, hvorvidt den øgede videreuddannelsesfrekvens er et resultat af dette. Udvalget kan ikke statistisk aflæse om uddannelsen alene er årsag til stigningen i videreuddannelsesfrekvensen, og følger udviklingen de kommende år. EUX for ernæringsassistentelever er trådt i kraft i august EUX ernæringsassistent tager 3 år og 9 måneder. De første vil være færdiguddannede i foråret Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Antallet af indgående uddannelsesaftaler for ernæringsassistenter er faldet fra 389 indgåede aftaler i 2011 til 360 i 2011 og til 349 i Der er dog indgået flere aftaler i 2011, 2012 og 2013 end i 2009, hvor antallet af indgåede aftaler var 281. Udvalget følger udviklingen tæt. Beskæftigelsesprocenten er bl.a. et parameter for måling af erhvervsuddannelsens relevans. I 2013 var beskæftigelsesprocenten 0,63, og for Udvalget er det et acceptabelt niveau under de nuværende forhold. Til sammenligning var det af REU fastsatte måltal for ,58. Samlet set er beskæftigelsesprocenten faldet fra 0,72 i 2011 til 0,63 i Forskellen i beskæftigelsesfrekvens fordelt på etnicitet er meget lille i 2011 og 2012, mens den i 2013 er 0,12. Udvalget vurderer, at det er en tilfældighed, at forskellen i beskæftigelsesprocent i 2013 er over 0,1, men vil følge udviklingen over de næste år. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Det faglige udvalg besluttede med varslingen af EUD-reformen, at de ændringer udvalget lagde op til i udviklingsredegørelsen for 2014 blev sat i bero. Udvalget ønsker derfor at indarbejde følgende i forbindelse med arbejdet med reformen: Udvalgets vurderer, at der er et behov for at se på formuleringen af den afsluttende prøve på ernæringsassistentuddannelsen. Udvalget ønsker, at den mundtlige prøve og den praktiske prøve ændres, således at det bliver to selvstændige prøver og har derfor behov for, at uddannelsesordningens punkt 6 vedr. prøvebestemmelserne omformuleres. Udvalget ønsker desuden at se på formuleringen af den afsluttende prøve på ernæringshjælperuddannelsen, for at sikre en ens prøveform i hele landet. Det er vigtigt for udvalget, at ernæringshjælperprøven indeholder køkkenproduktion, og at køkkenproduktionen indgår i bedømmelsen. Af den årlige tilbagemelding fra LUU fremgår, at flere skoler ønsker at få indført fagrettet engelsk og det faglige udvalg vil se på muligheden for at indføre fagrettet engelsk, eller måske helt af afskaffe engelsk på ernæringsassistentuddannelsen. Det faglige udvalg vil desuden drøfte mulighederne i at indføre fleksibel uddannelsestid. Sluttelig vil udvalget, bl.a. på baggrund af LUU s tilbagemeldinger drøfte uddannelsens titel.

10 Det faglige udvalg vurderer, at der ikke er udgifter forbundet med ovenstående omformulering og revision. Udvalget ønsker, at omformulering og revision sker i forbindelse med reformarbejdet. Udvalget ønsker, at ændringerne kan være gældende fra juli Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Reformarbejdet og udvikling af grundforløbet har medført, at de faglige udvalg ønsker at se på mål og indhold i uddannelsens hoveforløb, og der er derfor igangsat en proces med gennemskrivning af hovedforløbet. Udvalget vil i denne proces drøfte muligheden for talentspor, samt beskrive EUV-modeller. Undervisningsministeriet har besluttet en ny EUX-model, og EUX for ernæringsassistenter skal derfor tilpasses den ny model. Ændringer forventes at berøre såvel bekendtgørelsen som uddannelsesordningen. Udvalgets ønsker til ændring af uddannelsen forventes umiddelbart ikke at medføre øgede økonomiske udgifter. - Behov for nyetablering af uddannelse Ikke relevant. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke relevant 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Det faglige udvalg henvender sig en gang årligt til LUU på alle skoler, for at få skolernes vurdering af udviklingstendenser i branchen, og for at blive orienteret om, hvordan skolerne arbejder med kvalitetssikring m.m. Det faglige udvalg har gennemført en revision af praktikmålene i 2012/2013. Målet med revisionen var at udarbejde relevante praktikmål, der afspejler de forventninger, der er til en nyuddannet ernæringshjælper eller -assistent. Praktikmålene er udarbejdet med afsæt i de årlige tilbagemeldinger fra LUU på skolerne. Målet var tillige at udarbejde praktikmål, der er lette at forstå for elever, og som er lette at gå til for virksomheder og skolepraktikinstruktører. Til praktikmålene er udarbejdet et skema, hvor arbejdsfunktioner er indsat. Arbejdsfunktionerne skal inspirere praktikvejledere på virksomheden og skolepraktikinstruktører i skolepraktikken, og således sikre, at de mål, eleverne når i skolepraktikken, er de samme som en ordinær elev. Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen drøfter løbende praktikuddannelsens kompetencemål for at sikre at uddannelsen lever op til de krav, der er på arbejdsmarkedet.

11 Det Faglige Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen har udarbejdet en uddannelsesbog, som Udvalget anbefaler både ordinære elever og skolepraktikelever at anvende i praktiktiden. Bogen indeholder opgaver, der tager udgangspunkt i praktikmålene for henholdsvis trin 1 og trin 2. Endvidere indeholder Ernæringsassistentbogen evalueringsskemaer, der skal anvendes midt i og efter hver praktikperiode. Evalueringsskemaerne tager udgangspunkt i praktikmålene for henholdsvis trin 1 og 2 og er udarbejdet, så virksomhederne har mulighed for at synliggøre elevens faglige progression. Der findes i AMU-regi en praktikvejlederuddannelse for ernæringsassistenter, 8 dage (40423 Praktikvejledning af ernæringsassistenter). Det er Udvalgets opfattelse, at uddannelsen bruges i vid udstrækning, og vurderes særdeles relevant af deltagerne. Fleksible uddannelsestider Det faglige udvalg vil drøfte muligheden for indførelse af fleksible uddannelsestider med henblik på indførelse i Kvalitet i skolepraktik Det faglige udvalg anbefaler både ordinære praktikvirksomheder og skolepraktikinstruktører at bruge Udvalgets uddannelsesbog. Bogen indeholder oversigter over praktikmål og opgaver fordelt på trin og evalueringsskemaer, så der kan følges op på, om eleven har nået de faglige mål. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen følger udviklingen og har en generel opmærksomhed på praktikpladsudviklingen. Udvalget lægger vægt på, at skolerne i deres ansøgninger til AUB har fokus på praktikpladsudviklingen. Udvalget ser en lille tendens til, at der tilvejebringes praktikpladser inden for nye beskæftigelsesområder, fx supermarkeder. Det faglige udvalg udbeder sig en gang årligt en redegørelse fra LUU. Redegørelsen skal bl.a. indeholde en orientering om, hvilke tiltag skolerne har taget for at skaffe praktikpladser. Udvalget modtager samtlige referater fra LUU, og følger her med i skolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Fagligt Udvalg er i tæt dialog med LUU om udviklingen på praktikområdet. Dialogen med LUU viser stor aktivitet på området, fx deltagelse i uddannelsesmesser og fagmesser, dialog med og arrangementer for UU-center og jobcenter, ansættelse af praktikpladskonsulenter, uddannelseskonsulenter m.m. Det faglige udvalg etablerer en ny hjemmeside i 2015, og i den forbindelse vil det Fagligt Udvalg i efteråret 2014 drøfte, om der er behov for initiativer i forhold til at få synliggjort det praktikpladsopsøgende arbejde på Udvalgets hjemmeside Det faglige udvalg vil i 2014 drøfte, om der er behov for yderligere initiativer i samarbejde med LUU. Skolerne søger ofte AUB midler til praktikpladsopsøgende arbejde. Det faglige udvalg beder de lokale uddannelsesudvalg om, at indsende en afrapportering, når AER-projekterne er afsluttet. På denne måde håber udvalget, at kunne samle viden om det praktikpladsopsøgende arbejde, som kan indgå fremadrettet i udvalgets og skolernes praktikpladsopsøgende indsats. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

12 Det faglige Uvalg for Gastronomuddannelsen 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Gastronom med specialerne kok, smørrebrødsjomfru og cater Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * UVM Fuldførelsesprocent ** UVM *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,69 0,68 0,69 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ,1 0,1 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn UVM UVM UVM 0,1 0,12 UVM ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder

13 Internationalisering: Som følge af globaliseringen er gastronomiske oplevelser, service og det gode værtskab vigtige konkurrenceparametre i fremtidens konkurrence om gæsterne. Medarbejderens interkulturelle kompetencer betragtes som et væsentligt element inden for hotel- og restaurantområdet og omfatter både medarbejderens viden om andre lande og kulturer samt evne til at anvende denne viden i forhold til jobområdet. Udvalget har som led i forarbejdet til fornyelse af gastronomuddannelsen, som trådte i kraft 15. juli 2013, ladet sig inspirere af den globale tendens og søgt at indarbejde de afledte behov for nye kompetencer i revisionsarbejdet. Inden for gastronomområdet er man generelt meget internationalt orienteret og henter inspirationen fra mange lande. Det gælder ikke mindst import af råvarer og tilberedningsmetoder, som fortløbende udsættes for en innovativ gastronomisk tankegang. Her har begrebet molekylær gastronomi som ud fra videnskabelige forudsætninger udforsker de kemiske processer, der er tilknyttet tilberedning af maden, har haft en betydelig indflydelse på udviklingen af de mange delprocesser, som tilberedning, servering og konsumering af et måltid omfatter. PIU-ophold, som del af kokkeelevers praktikuddannelse, bidrager i forhold til ovenstående med væsentlige kompetencer. Teknologiudvikling: Brug af og adgang til ny teknologi og digitale platforme vinder mere og mere indpas i de forskellige funktionsområder på virksomheder inden for hotel- og restaurantområdet. Virksomhedernes udvikling: Virksomhederne skal mere og mere se sig selv som aktører i den globale verden og være forberedte på, at dagens forbruger i stigende grad efterspørger individualiserede oplevelser, service, sund mad og gastronomi af høj kvalitet, når de køber branchens produkter. Dette ses også i den fortløbende udvikling af mad-, hotel-, konference- og mødekoncepter. Et andet aspekt i udvikling af branchens virksomheder er evnen til at udøve service og påtage sig værtskab. Afledte kompetencekrav tilstræber såvel det faglige udvalg som Efteruddannelsesudvalget inden for området at imødese via udvikling af henholdsvis gastronomuddannelsen og efteruddannelsestilbuddene. Det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område: Der efterspørges i stigende grad faglært arbejdskraft med stærke personlige og sociale kompetencer. Udvalget har de senere år mærket en stigende interesse fra hoteller og restauranter for at blive godkendt til at forestå oplæring af elever i gastronomuddannelsen, hvilket alt andet lige må indikere et behov for tilgang af elever og på sigt faglært arbejdskraft. Nøgletallene for 2013 er med få afvigelser på niveau med tallene for Eneste markante forskel er en stigning i antallet af indgåede skolepraktikaftaler i det og som følge heraf også det samlede antal elever optaget i skolepraktik i det. Det er dog er tal, som udvalget står uforstående over for. Udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen

14 Med afsæt i branchen og fagområdets udvikling og afledte kompetencebehov hos medarbejdere udvikler Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager og konditor og Kødbranchen fortløbende en række nye AMU-uddannelser inden for gastronomområdet. De samfundsmæssige trends og gæsters forventninger stiller nye krav til anvendelse af råvarer og madfremstilling. Der er pt. efterspørgsel efter AMU-uddannelser, der kan imødekomme kompetencebehov i forhold til at udvikle og tilberede økologiske og ernæringsrigtige retter, minimere madspild og genanvende overproduktion, tænke i bæredygtighed, fremme service og gæsternes positive helhedsoplevelse. Efteruddannelsesudvalget har til stadighed fokus på fortløbende at afdække kompetencebehovet i hotel- og restaurantbranchen og udvikle AMU-uddannelser afledt heraf. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Beskæftigelsesfrekvensen for gastronomer holder sig på knap 0,70, og der ses heller ikke udsving i tallene for etnicitet. Dette giver ikke anledning til kommentarer fra udvalget. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Der pågår fortsat drøftelse i det faglige udvalg om oprettelse af EUX. En endelig stillingtagen udestår. Såfremt EUX oprettes vil det medføre ændring af bekendtgørelsen med de økonomiske konsekvenser, der deraf følger. - Behov for nyetablering af uddannelse Som varslet i udviklingsredegørelserne for 2013 og 2014 har udvalget arbejdet med en revision af uddannelsen i form af en sammenlægning af specialerne smørrebrødsjomfru og cater. Arbejdet er nu afsluttet og vil medføre en nedlæggelse af specialerne smørrebrødsjomfru og cater samt en justering af gastronomuddannelsens trin 1. Til erstatning for de to specialer er udviklet et nyt speciale på gastronomuddannelsen med henblik på ikrafttræden 1. august Specialets varighed bliver på i alt 3 år, inklusiv grundforløb 2. Hovedforløbet varighed bliver på 2 år og 6 måneder, heraf 14 ugers skoleophold fordelt på to skoleperioder á 7 uger. Det nye speciale forventes ikke at få økonomiske konsekvenser. Udvalget indsender en særskilt ansøgning til ministeriet, vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, vedr. oprettelse af nyt speciale. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen

15 Udvalget indsender en særskilt ansøgning til ministeriet vedr. nedlæggelsen af specialerne smørrebrødsjomfru og specialet cater. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Det faglige udvalg har stor fokus på og en fortløbende dialog med virksomhederne om kvalitetssikring af praktikuddannelsen og skønner ikke behov for yderligere tiltag udover den benyttede praksis på området. Udvalget besøger ca. 90 % af alle virksomheder, der ansøger om at blive godkendt til at forestå oplæring af gastronomelever. Udvalget konstaterer ved selvsyn, at virksomheden opfylder de krav, der er opstillet for at eleven kan opnå uddannelsen faglige kompetencer. I dialog med virksomhederne informeres bl.a. om uddannelsens kompetencemål og kvalificeringsmuligheder for oplærere af elever (AMU-kursus). Det faglige udvalg inviterer også konkrete virksomheder til dialogmøder, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til at sikre eleven/eleverne gode praktikforløb. I forbindelse med udvalgets godkendelse af en virksomhed henledes opmærksomheden også på sekretariatets hjemmeside, hvorfra forskelligt informationsmateriale af relevans for virksomhedernes oplæring og fastholdelse af elever kan downloades. Der pågår fortløbende en dialog med skolerne (praktikcentre) om SKP-ordningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udvalget overvåger løbende praktikpladssituationen op understøtter de regionale via AUB-ansøgninger. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

16 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Slagterfagets Fællesudvalg 19.oktober Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til <Industrislagter> Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,73 0,86 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,14 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,74 0,87 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt M 0,74 M 0,84 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

17 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: Krav og behov for at sikre at de emner, der indgår i uddannelsen (gælder både trin 1 og specialerne på trin 2), fører til de kompetencer, som efterspørges af branchen, viser at der er behov for at modernisere fagligheden i alle trin. Slagterindustrien benytter i et stadigt stigende antal funktioner mere teknologi og automatiseret udstyr. Motivationen for at installere teknologi er at øge produktiviteten og lette arbejdet. Forudsætningen herfor er dog, at de som betjener teknologien, er uddannede til det. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Vi arbejder pt. På om vores uddannelser er tilpasset virksomheder og erhvervslivet. Overvejelserne går på, om vi kan sammensætte på anden vis så der åbnes op for at flere kan få uddannelse og at virksomhederne samtidig får mulighed for at tage flere elever. Vi har et særligt fokus på Merrit delen som reformen lægger op til. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget har løbende arbejdet på tilpasninger af uddannelserne målrettet svinekødsindustrien, den blev sidst revideret i 2005, hvor den daværende 3- årige uddannelse blev ændret til en trindelt model med den 2-årige Industrislagter som trin 1 og 1 år med speciale som trin 2. Der skønnes ikke yderligere ændring pt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er fra industrien et ønske om at etablere en fødevareindustri uddannelse. I sammenhæng med denne er det interessant at se på, hvilken muligheder der er for at udvikle en basis industri uddannelse med mulighed for de respektive overbygninger på de enkelte fagområder. Vi vil indsende om nødvendigt en ansøgning til ministeret derom. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Vi arbejder på en omskrivning af trin i uddannelserne-hvilket betyder at de nuværende trin muligvis nedlægges.

18 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. På et årligt møde vil LUU i fremtiden blive inviteret med en repræsentant fra hver Hovedskole for at sikre et fælles forventningsgrundlag for fremtiden. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Slagterfagets Fællesudvalg vil nøje følge udviklingen fremover. Udvalget vil have et særligt fokus og være opsøgende på de praktiksteder der enten ikke er godkendt til uddannelse eller ikke benytter sig af den godkendelse der allerede foreligger. Slagterfagets fællesudvalg har tæt dialog med organisationerne og fagenes erhvervsskoler for at sikre viden, hvis der dukker nye virksomheder op som mulige praktikpladser. Slagterfagets Fællesudvalg vil revidere vores godkendelsesprocedure løbende så den er tilpasset erhvervslivet og dets udvikling. Industrislagterlærlinge har en lærekontrakt med en virksomhed, før de påbegynder uddannelsen, og de er dermed sikret en læreplads under hele uddannelsesforløbet. Ansøgere til lærepladser er typisk i praktik i virksomheden i et par uger, inden der indgås en aftale om en lærekontrakt, således at begge parter kan se hinanden an. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

19 Skabelon - udviklingsredegørelse for 2015 Mejerifagets Fællesudvalg September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til mejerist Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** ,87 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 0,1

20 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Dansk mejeriindustri har igennem en del år været karakteriseret ved omfattende strukturændringer med koncentrering af produktionen på større og dermed færre virksomheder. Samtidig foregår løbende en teknologisk udvikling bl.a. med henblik på optimering og kvalitetssikring af produktionen samt udvikling af nye produkter. Det er af afgørende betydning, at mejerierne kan råde over en veluddannet arbejdskraft, som kan medvirke til, at dansk mejeribrug fortsat kan være blandt de førende i verden. Mejerifagets Fællesudvalg er meget opmærksom på, at uddannelsen til stadighed justeres, således at den modsvarer virksomhedernes behov. Mejeriindustrien i Danmark oplever en stadig større internationalisering, med ejerskab i en del virksomheder i udlandet. Mejerifagets Fællesudvalg bestræber sig hele tiden på, at uddannelsen lever op til de internationale forventninger, der er til færdiguddannede mejerister, således at uddannelsen kan anvendes direkte i andre lande, og mejeristerne umiddelbart kan tiltræde en stilling i et andet land. Mejerifagets Fællesudvalg arbejder for, at mejerielever som ønsker at tilbringe en del af praktiktiden i en virksomhed i udlandet, får mulighed herfor. En del mejerielever benytter sig hvert år af denne mulighed. På europæisk plan har man beskrevet en fælles europæisk kompetenceprofil, hvor de enkelte landes uddannelser er målt op imod kvalifikationer og kompetencer set i forhold til den europæiske profil. Den danske mejeristuddannelse er den uddannelse, der ligger tættest på den europæiske kompetenceprofil, hvilket er medvirkende til, at danske mejerister er efterspurgt også uden for Danmarks grænser. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Mejerifagets Fællesudvalg oplever, at det er svært at tiltrække kvalificerede elever til mejeribranchen, på trods af, at der gøres en ihærdig rekrutteringsindsats, hvilket antallet af indgåede uddannelsesaftaler i perioden også indikerer. Mejerifagets Fællesudvalg arbejder løbende på at nedbringe antallet af elever, der ikke fuldfører uddannelsen.