Udviklingsredegørelser for 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsredegørelser for 2015"

Transkript

1 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,76 0,64 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,11 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,74 0,60 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt M/0,73 K/0,73 M/0,61 K/0,59 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

2 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Vi får konstant inspiration fra udlandet hvilket gør at der næsten årligt er nye metoder/arbejds-/fremgangsmåder der kan/skal skrives ind i uddannelsesordningen. Industrien efterlyser en industribageruddannelse hvilket vi har arbejdet med i 8 måneder - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Vi er desværre i en brancheudvikling, hvor der i disse år sker rigtigt meget mange butikker er lukket i men samtidig ser vi i 2014 at der er åbnet 2 nye bageri kæder hvis ambition er at udvide de næste år så beskæftigelsen igen vil stige. Mange virksomheder har ikke lærlinge for tiden eller kun en som resultat af afskaffelsen af præmie/bonus ordningen, og fordi de stadig er nervøse for fremtiden. Vores egen erfaring siger, at der i Østdanmark er større og større mangel på bagerlærlinge. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Vi kigger i øjeblikket på om uddannelserne er tilpasset virksomhederne og erhvervslivet og om de skal skrues sammen på en ny måde så flere virksomheder vil være i stand til at uddanne lærlinge dette arbejde vil vi lægge sammen med det øvrige reform arbejde så begge dele kan skydes i gang samtidig. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget havde inde reformen planer om ændringer af uddannelsen hvilket har været under pause, indtil vi kendte indholdet af reformen. Ministeriet vil modtage en ansøgning så en omlægning af uddannelserne kan følge resten af reform arbejdet i hovedforløbet. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er fra industriens siden ønske om en industribager uddannelse fra august 2015 hvilket vi vil indsende en ansøgning til ministeriet om. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Vi arbejder på at omskrive trinene i uddannelserne hvilket betyder at de nuværende trin muligvis nedlægges.

3 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det er aftalt at LUU i fremtiden vil deltage med en repræsentant fra hver hovedskole, ved et årligt udvalgsmøde hvor vi snakker fremtid og forventningsafstemmer. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Vi er hele tiden i dialog med organisationerne og fagenes erhvervsskoler hvor vi er hurtigt ude når der dukker nye virksomheder op som kunne være mulig praktikplads. Vi reviderer vores godkendelsesprocedure løbende så de er tilpasset erhvervslivet og dets udvikling. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

4 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Slagterfagets Fællesudvalg> 19.oktober Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til <Detailslagter> Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,72 0,72 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,72 0,72 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt M 0,73 K 0.68 M0,73 K 0,70 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

5 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: Krav og behov fra forbrugerne ændres konstant og det indebærer et konstant fokus på nye metoder, arbejds- og fremgangsmåder i forhold til udskæring og tilberedning samt salg, hvilket gør at uddannelsesordningen løbende skal justeres. Den private detaildel efterspørger en bredere vifte af fagkundskabhvilket udvalget arbejder på at kunne indfri løbende. Et bedre kendskab på tværs af fødevareuddannelserne kan give bedre forudsætninger for at forstå de forskellige kompetencer på de forskellige niveauer og bidrage til bedre samarbejde og innovation. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Vi arbejder pt. På om vores uddannelser er tilpasset virksomheder og erhvervslivet. Overvejelserne går på, om vi kan sammensætte på anden vis så der åbnes op for at flere kan få uddannelse og at virksomhederne samtidig får mulighed for at tage flere elever. Vi har et særligt fokus på Merrit delen som reformen lægger op til. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget har løbende arbejdet på tilpasninger af uddannelserne her blandt andet specialet Fisk & Vildt samt EUX uddannelse for detailslagteruddannelsen. Dette har været sat i bero indtil større kendskab til den nye reform. Ministeret vil modtage ansøgning så omlægning af uddannelsen kan følge resten af reformen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Vi arbejder på en omskrivning af trin i uddannelserne-hvilket betyder at de nuværende trin muligvis nedlægges.

6 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. På et årligt møde vil LUU i fremtiden blive inviteret med en repræsentant fra hver Hovedskole for at sikre et fælles forventningsgrundlag for fremtiden. Virksomheder inden for Detailslagterfaget efterspørger stadig lærlinge og der er et antal ubesatte praktik- pladser inden for området. Efterspørgsel varierer i forhold til virksomhedens geografiske placering. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Slagterfagets Fællesudvalg vil nøje følge udviklingen fremover. Udvalget vil have et særligt fokus og være opsøgende på de praktiksteder der enten ikke er godkendt til uddannelse eller ikke benytter sig af den godkendelse der allerede foreligger. Slagterfagets fællesudvalg har tæt dialog med organisationerne og fagenes erhvervsskoler for at sikre viden hvis der dukker nye virksomheder op som mulige praktikpladser. Slagterfagets Fællesudvalg vil revidere vores godkendelsesprocedure løbende så den er tilpasset erhvervslivet og dets udvikling. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

7 Udviklingsredegørelser for 2015 Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ernæringsassistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Ingen data Fuldførelsesprocent ** Ingen data *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,72 0,67 0,63 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,1 0,13 0,15 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,06 0,01 0,12 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn Ingen tal på mænd K: 0,66 M: 0,67 K: 0,65 M: 0,51 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

8 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Branchen er fortsat præget af forandringer; køkkensammenlægninger, et voksende antal mindre køkkenenheder (fx leve-bomiljøer), nye organisationsformer i køkkenerne med dertil hørende nye krav til fx IT-kompetencer. Den teknologiske udvikling, fx i forhold til produktions- og pakkemetoder, men også i forhold til miljø, økologi, certificeringsordningen nøglehul-på-spisesteder samt sensorik medfører, at der stilles nye krav til ernæringsassistenterne. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Gruppen af etniske borgere, der bespises i daginstitutioner, på skoler, på sygehuse og i ældresektoren er stigende. Der vil løbende være behov for at justere uddannelsen i forhold til viden om fremmede madkulturer. Endvidere ses det i praktikpladsstatistikken, at andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er stigende. 10 % af eleverne var af anden etnisk herkomst end dansk i 2013, mod 6 % i Der vil derfor være behov for at sikre, at elever med anden etnisk herkomst end dansk opnår viden om dansk madkultur. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan Udvalget se? Det faglige udvalg har igen i foråret 2014 henvendt sig til de skoler, der udbyder ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb for at få skolernes vurdering af udviklingstendenser i branchen. Der meldes samstemmende, at der i fremtiden vil blive brug for at styrke ernæringsassistenternes kompetencer på det teknologiske område (fx produktionsmetoder, nye pakkemetoder) og i forhold til miljømæssige produktionsmetoder. Det tyder på, at det øgede fokus på teknologiske kompetencer vil stiller nye krav til uddannelsen. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Opgaveflytning (fra økonoma til ernæringsassistent) ser ud til at betyde, at ernæringsassistenten vil få flere overordnede jobfunktioner (se nedenfor). Virksomhederne har endvidere en tendens til at organisere arbejdet på nye måder, fx i teams. Dette vil sætte fokus på formidlingsmæssige samt organisatoriske (herunder økonomi) kompetencer. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område? Ernæringsassistenterne vil fortsat være kernemedarbejdere i institutionskøkkenerne, med fokus på produktion, men der vil i stigende grad blive behov for medarbejdere, der har supplerende kompetencer (kommunikative kompetencer, kompetencer til tværfagligt samarbejde, IT-kompetencer, m.fl.) og vil kunne indgå i forskellige jobfunktioner. Ernæringsassistenterne overtager flere jobfunktioner, som tidligere blev varetaget af økonomauddannede. De nye jobfunktioner forudsætter flere overordnede, koordinerende kompetencer og ernæringsassistenterne vil skulle varetage flere jobs med kommunikativt og organisatorisk indhold. Udvalget forudser, at ernæringshjælperne vil overtage flere og flere af de funktioner, som nu varetages af ernæringsassistenterne, efterhånden som ernæringsassistenterne får mere komplekse jobfunktioner. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Videreuddannelsesfrekvensen er steget fra 10 % i 2011 til 15 % i Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 var 5%, så det faglige udvalg ser er klar stigende tendens i videreuddannelsesfrekvensen.

9 Erhvervsakademiuddannelsen ernæringsteknolog søges af en del ernæringsassistenter. De første blev færdiguddannede i Det er ikke muligt for Fagligt Udvalg at sige noget om, hvorvidt den øgede videreuddannelsesfrekvens er et resultat af dette. Udvalget kan ikke statistisk aflæse om uddannelsen alene er årsag til stigningen i videreuddannelsesfrekvensen, og følger udviklingen de kommende år. EUX for ernæringsassistentelever er trådt i kraft i august EUX ernæringsassistent tager 3 år og 9 måneder. De første vil være færdiguddannede i foråret Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Antallet af indgående uddannelsesaftaler for ernæringsassistenter er faldet fra 389 indgåede aftaler i 2011 til 360 i 2011 og til 349 i Der er dog indgået flere aftaler i 2011, 2012 og 2013 end i 2009, hvor antallet af indgåede aftaler var 281. Udvalget følger udviklingen tæt. Beskæftigelsesprocenten er bl.a. et parameter for måling af erhvervsuddannelsens relevans. I 2013 var beskæftigelsesprocenten 0,63, og for Udvalget er det et acceptabelt niveau under de nuværende forhold. Til sammenligning var det af REU fastsatte måltal for ,58. Samlet set er beskæftigelsesprocenten faldet fra 0,72 i 2011 til 0,63 i Forskellen i beskæftigelsesfrekvens fordelt på etnicitet er meget lille i 2011 og 2012, mens den i 2013 er 0,12. Udvalget vurderer, at det er en tilfældighed, at forskellen i beskæftigelsesprocent i 2013 er over 0,1, men vil følge udviklingen over de næste år. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Det faglige udvalg besluttede med varslingen af EUD-reformen, at de ændringer udvalget lagde op til i udviklingsredegørelsen for 2014 blev sat i bero. Udvalget ønsker derfor at indarbejde følgende i forbindelse med arbejdet med reformen: Udvalgets vurderer, at der er et behov for at se på formuleringen af den afsluttende prøve på ernæringsassistentuddannelsen. Udvalget ønsker, at den mundtlige prøve og den praktiske prøve ændres, således at det bliver to selvstændige prøver og har derfor behov for, at uddannelsesordningens punkt 6 vedr. prøvebestemmelserne omformuleres. Udvalget ønsker desuden at se på formuleringen af den afsluttende prøve på ernæringshjælperuddannelsen, for at sikre en ens prøveform i hele landet. Det er vigtigt for udvalget, at ernæringshjælperprøven indeholder køkkenproduktion, og at køkkenproduktionen indgår i bedømmelsen. Af den årlige tilbagemelding fra LUU fremgår, at flere skoler ønsker at få indført fagrettet engelsk og det faglige udvalg vil se på muligheden for at indføre fagrettet engelsk, eller måske helt af afskaffe engelsk på ernæringsassistentuddannelsen. Det faglige udvalg vil desuden drøfte mulighederne i at indføre fleksibel uddannelsestid. Sluttelig vil udvalget, bl.a. på baggrund af LUU s tilbagemeldinger drøfte uddannelsens titel.

10 Det faglige udvalg vurderer, at der ikke er udgifter forbundet med ovenstående omformulering og revision. Udvalget ønsker, at omformulering og revision sker i forbindelse med reformarbejdet. Udvalget ønsker, at ændringerne kan være gældende fra juli Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Reformarbejdet og udvikling af grundforløbet har medført, at de faglige udvalg ønsker at se på mål og indhold i uddannelsens hoveforløb, og der er derfor igangsat en proces med gennemskrivning af hovedforløbet. Udvalget vil i denne proces drøfte muligheden for talentspor, samt beskrive EUV-modeller. Undervisningsministeriet har besluttet en ny EUX-model, og EUX for ernæringsassistenter skal derfor tilpasses den ny model. Ændringer forventes at berøre såvel bekendtgørelsen som uddannelsesordningen. Udvalgets ønsker til ændring af uddannelsen forventes umiddelbart ikke at medføre øgede økonomiske udgifter. - Behov for nyetablering af uddannelse Ikke relevant. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke relevant 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Det faglige udvalg henvender sig en gang årligt til LUU på alle skoler, for at få skolernes vurdering af udviklingstendenser i branchen, og for at blive orienteret om, hvordan skolerne arbejder med kvalitetssikring m.m. Det faglige udvalg har gennemført en revision af praktikmålene i 2012/2013. Målet med revisionen var at udarbejde relevante praktikmål, der afspejler de forventninger, der er til en nyuddannet ernæringshjælper eller -assistent. Praktikmålene er udarbejdet med afsæt i de årlige tilbagemeldinger fra LUU på skolerne. Målet var tillige at udarbejde praktikmål, der er lette at forstå for elever, og som er lette at gå til for virksomheder og skolepraktikinstruktører. Til praktikmålene er udarbejdet et skema, hvor arbejdsfunktioner er indsat. Arbejdsfunktionerne skal inspirere praktikvejledere på virksomheden og skolepraktikinstruktører i skolepraktikken, og således sikre, at de mål, eleverne når i skolepraktikken, er de samme som en ordinær elev. Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen drøfter løbende praktikuddannelsens kompetencemål for at sikre at uddannelsen lever op til de krav, der er på arbejdsmarkedet.

11 Det Faglige Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen har udarbejdet en uddannelsesbog, som Udvalget anbefaler både ordinære elever og skolepraktikelever at anvende i praktiktiden. Bogen indeholder opgaver, der tager udgangspunkt i praktikmålene for henholdsvis trin 1 og trin 2. Endvidere indeholder Ernæringsassistentbogen evalueringsskemaer, der skal anvendes midt i og efter hver praktikperiode. Evalueringsskemaerne tager udgangspunkt i praktikmålene for henholdsvis trin 1 og 2 og er udarbejdet, så virksomhederne har mulighed for at synliggøre elevens faglige progression. Der findes i AMU-regi en praktikvejlederuddannelse for ernæringsassistenter, 8 dage (40423 Praktikvejledning af ernæringsassistenter). Det er Udvalgets opfattelse, at uddannelsen bruges i vid udstrækning, og vurderes særdeles relevant af deltagerne. Fleksible uddannelsestider Det faglige udvalg vil drøfte muligheden for indførelse af fleksible uddannelsestider med henblik på indførelse i Kvalitet i skolepraktik Det faglige udvalg anbefaler både ordinære praktikvirksomheder og skolepraktikinstruktører at bruge Udvalgets uddannelsesbog. Bogen indeholder oversigter over praktikmål og opgaver fordelt på trin og evalueringsskemaer, så der kan følges op på, om eleven har nået de faglige mål. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen følger udviklingen og har en generel opmærksomhed på praktikpladsudviklingen. Udvalget lægger vægt på, at skolerne i deres ansøgninger til AUB har fokus på praktikpladsudviklingen. Udvalget ser en lille tendens til, at der tilvejebringes praktikpladser inden for nye beskæftigelsesområder, fx supermarkeder. Det faglige udvalg udbeder sig en gang årligt en redegørelse fra LUU. Redegørelsen skal bl.a. indeholde en orientering om, hvilke tiltag skolerne har taget for at skaffe praktikpladser. Udvalget modtager samtlige referater fra LUU, og følger her med i skolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Fagligt Udvalg er i tæt dialog med LUU om udviklingen på praktikområdet. Dialogen med LUU viser stor aktivitet på området, fx deltagelse i uddannelsesmesser og fagmesser, dialog med og arrangementer for UU-center og jobcenter, ansættelse af praktikpladskonsulenter, uddannelseskonsulenter m.m. Det faglige udvalg etablerer en ny hjemmeside i 2015, og i den forbindelse vil det Fagligt Udvalg i efteråret 2014 drøfte, om der er behov for initiativer i forhold til at få synliggjort det praktikpladsopsøgende arbejde på Udvalgets hjemmeside Det faglige udvalg vil i 2014 drøfte, om der er behov for yderligere initiativer i samarbejde med LUU. Skolerne søger ofte AUB midler til praktikpladsopsøgende arbejde. Det faglige udvalg beder de lokale uddannelsesudvalg om, at indsende en afrapportering, når AER-projekterne er afsluttet. På denne måde håber udvalget, at kunne samle viden om det praktikpladsopsøgende arbejde, som kan indgå fremadrettet i udvalgets og skolernes praktikpladsopsøgende indsats. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

12 Det faglige Uvalg for Gastronomuddannelsen 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Gastronom med specialerne kok, smørrebrødsjomfru og cater Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * UVM Fuldførelsesprocent ** UVM *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,69 0,68 0,69 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ,1 0,1 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn UVM UVM UVM 0,1 0,12 UVM ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder

13 Internationalisering: Som følge af globaliseringen er gastronomiske oplevelser, service og det gode værtskab vigtige konkurrenceparametre i fremtidens konkurrence om gæsterne. Medarbejderens interkulturelle kompetencer betragtes som et væsentligt element inden for hotel- og restaurantområdet og omfatter både medarbejderens viden om andre lande og kulturer samt evne til at anvende denne viden i forhold til jobområdet. Udvalget har som led i forarbejdet til fornyelse af gastronomuddannelsen, som trådte i kraft 15. juli 2013, ladet sig inspirere af den globale tendens og søgt at indarbejde de afledte behov for nye kompetencer i revisionsarbejdet. Inden for gastronomområdet er man generelt meget internationalt orienteret og henter inspirationen fra mange lande. Det gælder ikke mindst import af råvarer og tilberedningsmetoder, som fortløbende udsættes for en innovativ gastronomisk tankegang. Her har begrebet molekylær gastronomi som ud fra videnskabelige forudsætninger udforsker de kemiske processer, der er tilknyttet tilberedning af maden, har haft en betydelig indflydelse på udviklingen af de mange delprocesser, som tilberedning, servering og konsumering af et måltid omfatter. PIU-ophold, som del af kokkeelevers praktikuddannelse, bidrager i forhold til ovenstående med væsentlige kompetencer. Teknologiudvikling: Brug af og adgang til ny teknologi og digitale platforme vinder mere og mere indpas i de forskellige funktionsområder på virksomheder inden for hotel- og restaurantområdet. Virksomhedernes udvikling: Virksomhederne skal mere og mere se sig selv som aktører i den globale verden og være forberedte på, at dagens forbruger i stigende grad efterspørger individualiserede oplevelser, service, sund mad og gastronomi af høj kvalitet, når de køber branchens produkter. Dette ses også i den fortløbende udvikling af mad-, hotel-, konference- og mødekoncepter. Et andet aspekt i udvikling af branchens virksomheder er evnen til at udøve service og påtage sig værtskab. Afledte kompetencekrav tilstræber såvel det faglige udvalg som Efteruddannelsesudvalget inden for området at imødese via udvikling af henholdsvis gastronomuddannelsen og efteruddannelsestilbuddene. Det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område: Der efterspørges i stigende grad faglært arbejdskraft med stærke personlige og sociale kompetencer. Udvalget har de senere år mærket en stigende interesse fra hoteller og restauranter for at blive godkendt til at forestå oplæring af elever i gastronomuddannelsen, hvilket alt andet lige må indikere et behov for tilgang af elever og på sigt faglært arbejdskraft. Nøgletallene for 2013 er med få afvigelser på niveau med tallene for Eneste markante forskel er en stigning i antallet af indgåede skolepraktikaftaler i det og som følge heraf også det samlede antal elever optaget i skolepraktik i det. Det er dog er tal, som udvalget står uforstående over for. Udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen

14 Med afsæt i branchen og fagområdets udvikling og afledte kompetencebehov hos medarbejdere udvikler Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager og konditor og Kødbranchen fortløbende en række nye AMU-uddannelser inden for gastronomområdet. De samfundsmæssige trends og gæsters forventninger stiller nye krav til anvendelse af råvarer og madfremstilling. Der er pt. efterspørgsel efter AMU-uddannelser, der kan imødekomme kompetencebehov i forhold til at udvikle og tilberede økologiske og ernæringsrigtige retter, minimere madspild og genanvende overproduktion, tænke i bæredygtighed, fremme service og gæsternes positive helhedsoplevelse. Efteruddannelsesudvalget har til stadighed fokus på fortløbende at afdække kompetencebehovet i hotel- og restaurantbranchen og udvikle AMU-uddannelser afledt heraf. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Beskæftigelsesfrekvensen for gastronomer holder sig på knap 0,70, og der ses heller ikke udsving i tallene for etnicitet. Dette giver ikke anledning til kommentarer fra udvalget. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Der pågår fortsat drøftelse i det faglige udvalg om oprettelse af EUX. En endelig stillingtagen udestår. Såfremt EUX oprettes vil det medføre ændring af bekendtgørelsen med de økonomiske konsekvenser, der deraf følger. - Behov for nyetablering af uddannelse Som varslet i udviklingsredegørelserne for 2013 og 2014 har udvalget arbejdet med en revision af uddannelsen i form af en sammenlægning af specialerne smørrebrødsjomfru og cater. Arbejdet er nu afsluttet og vil medføre en nedlæggelse af specialerne smørrebrødsjomfru og cater samt en justering af gastronomuddannelsens trin 1. Til erstatning for de to specialer er udviklet et nyt speciale på gastronomuddannelsen med henblik på ikrafttræden 1. august Specialets varighed bliver på i alt 3 år, inklusiv grundforløb 2. Hovedforløbet varighed bliver på 2 år og 6 måneder, heraf 14 ugers skoleophold fordelt på to skoleperioder á 7 uger. Det nye speciale forventes ikke at få økonomiske konsekvenser. Udvalget indsender en særskilt ansøgning til ministeriet, vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, vedr. oprettelse af nyt speciale. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen

15 Udvalget indsender en særskilt ansøgning til ministeriet vedr. nedlæggelsen af specialerne smørrebrødsjomfru og specialet cater. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Det faglige udvalg har stor fokus på og en fortløbende dialog med virksomhederne om kvalitetssikring af praktikuddannelsen og skønner ikke behov for yderligere tiltag udover den benyttede praksis på området. Udvalget besøger ca. 90 % af alle virksomheder, der ansøger om at blive godkendt til at forestå oplæring af gastronomelever. Udvalget konstaterer ved selvsyn, at virksomheden opfylder de krav, der er opstillet for at eleven kan opnå uddannelsen faglige kompetencer. I dialog med virksomhederne informeres bl.a. om uddannelsens kompetencemål og kvalificeringsmuligheder for oplærere af elever (AMU-kursus). Det faglige udvalg inviterer også konkrete virksomheder til dialogmøder, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til at sikre eleven/eleverne gode praktikforløb. I forbindelse med udvalgets godkendelse af en virksomhed henledes opmærksomheden også på sekretariatets hjemmeside, hvorfra forskelligt informationsmateriale af relevans for virksomhedernes oplæring og fastholdelse af elever kan downloades. Der pågår fortløbende en dialog med skolerne (praktikcentre) om SKP-ordningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udvalget overvåger løbende praktikpladssituationen op understøtter de regionale via AUB-ansøgninger. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

16 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Slagterfagets Fællesudvalg 19.oktober Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til <Industrislagter> Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,73 0,86 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,14 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,74 0,87 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt M 0,74 M 0,84 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

17 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: Krav og behov for at sikre at de emner, der indgår i uddannelsen (gælder både trin 1 og specialerne på trin 2), fører til de kompetencer, som efterspørges af branchen, viser at der er behov for at modernisere fagligheden i alle trin. Slagterindustrien benytter i et stadigt stigende antal funktioner mere teknologi og automatiseret udstyr. Motivationen for at installere teknologi er at øge produktiviteten og lette arbejdet. Forudsætningen herfor er dog, at de som betjener teknologien, er uddannede til det. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Vi arbejder pt. På om vores uddannelser er tilpasset virksomheder og erhvervslivet. Overvejelserne går på, om vi kan sammensætte på anden vis så der åbnes op for at flere kan få uddannelse og at virksomhederne samtidig får mulighed for at tage flere elever. Vi har et særligt fokus på Merrit delen som reformen lægger op til. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget har løbende arbejdet på tilpasninger af uddannelserne målrettet svinekødsindustrien, den blev sidst revideret i 2005, hvor den daværende 3- årige uddannelse blev ændret til en trindelt model med den 2-årige Industrislagter som trin 1 og 1 år med speciale som trin 2. Der skønnes ikke yderligere ændring pt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er fra industrien et ønske om at etablere en fødevareindustri uddannelse. I sammenhæng med denne er det interessant at se på, hvilken muligheder der er for at udvikle en basis industri uddannelse med mulighed for de respektive overbygninger på de enkelte fagområder. Vi vil indsende om nødvendigt en ansøgning til ministeret derom. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Vi arbejder på en omskrivning af trin i uddannelserne-hvilket betyder at de nuværende trin muligvis nedlægges.

18 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. På et årligt møde vil LUU i fremtiden blive inviteret med en repræsentant fra hver Hovedskole for at sikre et fælles forventningsgrundlag for fremtiden. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Slagterfagets Fællesudvalg vil nøje følge udviklingen fremover. Udvalget vil have et særligt fokus og være opsøgende på de praktiksteder der enten ikke er godkendt til uddannelse eller ikke benytter sig af den godkendelse der allerede foreligger. Slagterfagets fællesudvalg har tæt dialog med organisationerne og fagenes erhvervsskoler for at sikre viden, hvis der dukker nye virksomheder op som mulige praktikpladser. Slagterfagets Fællesudvalg vil revidere vores godkendelsesprocedure løbende så den er tilpasset erhvervslivet og dets udvikling. Industrislagterlærlinge har en lærekontrakt med en virksomhed, før de påbegynder uddannelsen, og de er dermed sikret en læreplads under hele uddannelsesforløbet. Ansøgere til lærepladser er typisk i praktik i virksomheden i et par uger, inden der indgås en aftale om en lærekontrakt, således at begge parter kan se hinanden an. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

19 Skabelon - udviklingsredegørelse for 2015 Mejerifagets Fællesudvalg September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til mejerist Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** ,87 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 0,1

20 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Dansk mejeriindustri har igennem en del år været karakteriseret ved omfattende strukturændringer med koncentrering af produktionen på større og dermed færre virksomheder. Samtidig foregår løbende en teknologisk udvikling bl.a. med henblik på optimering og kvalitetssikring af produktionen samt udvikling af nye produkter. Det er af afgørende betydning, at mejerierne kan råde over en veluddannet arbejdskraft, som kan medvirke til, at dansk mejeribrug fortsat kan være blandt de førende i verden. Mejerifagets Fællesudvalg er meget opmærksom på, at uddannelsen til stadighed justeres, således at den modsvarer virksomhedernes behov. Mejeriindustrien i Danmark oplever en stadig større internationalisering, med ejerskab i en del virksomheder i udlandet. Mejerifagets Fællesudvalg bestræber sig hele tiden på, at uddannelsen lever op til de internationale forventninger, der er til færdiguddannede mejerister, således at uddannelsen kan anvendes direkte i andre lande, og mejeristerne umiddelbart kan tiltræde en stilling i et andet land. Mejerifagets Fællesudvalg arbejder for, at mejerielever som ønsker at tilbringe en del af praktiktiden i en virksomhed i udlandet, får mulighed herfor. En del mejerielever benytter sig hvert år af denne mulighed. På europæisk plan har man beskrevet en fælles europæisk kompetenceprofil, hvor de enkelte landes uddannelser er målt op imod kvalifikationer og kompetencer set i forhold til den europæiske profil. Den danske mejeristuddannelse er den uddannelse, der ligger tættest på den europæiske kompetenceprofil, hvilket er medvirkende til, at danske mejerister er efterspurgt også uden for Danmarks grænser. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Mejerifagets Fællesudvalg oplever, at det er svært at tiltrække kvalificerede elever til mejeribranchen, på trods af, at der gøres en ihærdig rekrutteringsindsats, hvilket antallet af indgåede uddannelsesaftaler i perioden også indikerer. Mejerifagets Fællesudvalg arbejder løbende på at nedbringe antallet af elever, der ikke fuldfører uddannelsen.

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Det Faglige Udvalg for Beklædningshåndværker 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice D. 16.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler pr.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Struktør og Brolægger Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 672 767 834 pr. 31/12 i det aktuelle

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 5. september 2012 i Dansk Industri Til stede var: Lars Gram Poul Erik Faarkrog Thomas Johansen Lars Kaae Jens Ingvardsen

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede Referat Udvalg: PASS Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00 Emne: Referat fra mødet Tilstede Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Lotte Meilstrup, FOA Jette Hovedskov,

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 28. november 2014 kl. 8.00 på Comwell Hotel Kolding Til stede var: Lars Gram Vagn Henriksen Thomas Johansen Lars Kaae Jens

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00 på Axelborg, København I mødet deltog: Lars Gram Thomas Johansen Poul Erik Faarkrog Vagn

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 20. september 2013 UDD0-9-19318 Nøgletal 2010

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område 19. september 2012 ssk/mch Fælles udviklingsredegørelse for industriens område Industriens fælles udviklingsredegørelse beskriver en række generelle behov, tendenser, projekter og initiativer, som Industriens

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER. Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk

Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER. Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk PRAKTIKCENTER Skolepraktik model Uddannelsescenter Holstebro har etableret et Praktikcenter,

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for gastronom i henhold til bekendtgørelse nr. 441 af 13. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Fiskehandler En fiskehandler arbejder først og fremmest med køb og

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Johnny Wichmann København den 22.juni 2015 3F-repræsentanter: Connie Sørensen Benedikte Maul Andersen Vinni Nørgaard Tilforordnede: Karin Jespersen, EUC

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Uddannelsen til receptionist er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning

Læs mere

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger Elever i staten et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration

Læs mere

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Til medlemmerne af Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri: 3F Formand Flemming Madsen Karin Olsen Peter Kaae Holm Thorbjørn Guttesen Danske Anlægsgartnere

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg. mandag den 1. oktober 2007 kl. 10.00. i udvalgets sekretariat. Der forelå afbud fra: Lars Kaae

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg. mandag den 1. oktober 2007 kl. 10.00. i udvalgets sekretariat. Der forelå afbud fra: Lars Kaae Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg mandag den 1. oktober 2007 kl. 10.00 i udvalgets sekretariat Der forelå afbud fra: Lars Kaae I mødet deltog endvidere Pernille

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Side 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet

Læs mere

Elevplankonference september 2014

Elevplankonference september 2014 Elevplankonference september 2014 Den årlige Elevplankonference afholdes igen i år på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Målgruppen for konferencen er medarbejderne og ledere på institutioner,

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for receptionist i henhold til bekendtgørelse nr. 432 af 13. april 2015 om uddannelsen til receptionist.

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg mandag den 27. oktober 2008 kl. 14.00 på Dalum UddannelsesCenter

R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg mandag den 27. oktober 2008 kl. 14.00 på Dalum UddannelsesCenter MEJERIFAGETS FÆLLESUDVALG R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg mandag den 27. oktober 2008 kl. 14.00 på Dalum UddannelsesCenter Der forelå afbud fra Thomas Johansen Mødets dagsorden var følgende:

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

1. Organiseringen af praktikcenteret på Hotel- og Restaurantskolen

1. Organiseringen af praktikcenteret på Hotel- og Restaurantskolen Årlig evaluering og opfølgningsplan for Praktikcenteret på Hotel- og Restaurantskolen 2015 Indledning Det er et krav til praktikcentrene, at der årligt gennemføres en selvevaluering af de opnåede resultater.

Læs mere

Referat. Dato: torsdag den 1. september 2011 kl. 9-11. Referat fra mødet

Referat. Dato: torsdag den 1. september 2011 kl. 9-11. Referat fra mødet Referat Udvalg: PASS Dato: torsdag den 1. september 2011 kl. 9-11 Emne: Referat fra mødet Til stede: Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner Helle

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

Notat BILAG 1. Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver. 29.april 2014

Notat BILAG 1. Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver. 29.april 2014 BILAG 1 29.april 2014 Notat csh Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver Udviklingsudvalg for overfladebehandling har på udvalgsmødet den 20. februar 2014 drøftet mulighederne

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ERNÆRINGSASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ERNÆRINGSASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ERNÆRINGSASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? En EUX Ernæringsassistent giver dig det bedste fra erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

Eud-reformen i praksis Workshop 11 Jørgen Torsbjerg Møller Kontorchef Undervisningsministeriet

Eud-reformen i praksis Workshop 11 Jørgen Torsbjerg Møller Kontorchef Undervisningsministeriet Eud-reformen i praksis Workshop 11 Jørgen Torsbjerg Møller Kontorchef Undervisningsministeriet Eud-reformen i praksis workshop 7, Odense, 18. marts 2015 Side 1 Hvilken formular? Spørgsmål nr. 1.1: Hvilken

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Hos Danfoss Silicon Power GMBH Husumer strasse 251, 24941 Flensburg, Tyskland Til udvalgsmødet foreslå følgende dagsorden:

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til receptionist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til receptionist BEK nr 432 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.37T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD idekatalog til arbejdet med i AMU og EUD Invitation til samarbejde om De store forandringer, som foregår i industrien lige nu, kræver at vi går nye veje for at forny og udvikle industriens erhvervsuddannelser

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

Side 1 af 8 11/28/2013 infonyt Hotel og Restaurant Gastronom- og tjeneruddannelserne November 2013 Euro-Toques og KF Danmarks elevkonkurrence 2013 Side 2 af 8 SUPERFLOTTE resultater træning lønner sig

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 Juli 2013 UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 - Aktiviteter siden UG 3 møde 4. april 2013 Jsn, les Cykel- og motorcykelområdet Cykel-, knallert- og MC nye svendeprøveopgaver Som en MI-udviklingsopgave har CELF udarbejdet

Læs mere