Temaforslag drift Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur

Transkript

1 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Serviceniveau på byggesagsområdet kr Gebyrer fjernes/serviceniveau ca ca ca ca Serviceniveau ca ca ca ca Anlæg Finansiering Resume: Der er behov for at se på Svendborg Kommunes byggesagsgebyrer og ressourcer på byggesagsområdet Det er der af følgende grunde: Erhvervsliv og borgere efterspørger fortsat hurtigere svar og kortere sagsbehandlingstid. Svendborg Kommune har p.t. nogle af de højeste byggesagsgebyrer på Fyn Flere kommuner på Fyn er stoppet eller vil stoppe med at opkræve gebyr for deres byggetilladelser. Pr. 1. januar 2015 skal gebyrerne opkræves på baggrund af medgået tid på den enkelte sag, hvilket betyder en omlægning af den nuværende gebyrstruktur og mere administration. Sagsfremstilling: Odense, Assens og til dels Nyborg Kommune har afskaffet gebyret på byggesager. Det har umiddelbart en positiv signalværdi overfor erhvervsliv og borgere, og det betyder mindre administration i kommunerne i forhold til tidsregistrering og opkrævning af gebyrer. Det er dog administrationens vurdering, at det der betyder allermest for erhvervslivet, er hastigheden, hvormed de får deres henvendelser behandlet, frem for størrelsen på gebyret. Kommunens ageren har stor indflydelse på virksomhedernes produktivitet set i forhold til hastigheden, hvormed vi kan levere de tilladelser, vejledninger og svar, som de efterspørger. Gebyrets størrelse spiller derimod en væsentlig rolle i forhold til mindre byggerier og private byggesager, hvor gebyrerne pt. ikke står mål med ansøgers investering. En konsekvens heraf er muligvis, at der udføres mange ombygninger og småbygninger uden tilladelse. En nylig sammenkørsel mellem BBR og GiS (kort/luftfoto) understøtter dette.* *Det koster kommunen ressourcer at bringe uoverensstemmelserne i BBR og GIS på plads, således at de digitale registre kan anvendes bredt ud i samfundet eks. i forhold til SKAT, ejendomsmæglere, banker m.fl. Sagsbehandlingstiden på de mindre byggesager spiller naturligvis også en afgørende rolle for oplevelsen af god service. Hertil kommer, at private byggesager trækker spor ud i erhvervslivet, idet mindre byggerier ofte også involverer professionelle håndværkere, arkitekter og rådgivere. Kommunen har mulighed for at beslutte, at mindre bygninger, som garager, carporte og udhuse, skal betale et fast gebyr, mens øvrige typer af byggeri skal betale pr. medgået tid.

2 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Erfaringer fra andre kommuner, der er overgået til gebyr pr. medgået tid, viser, at det er vanskeligt, at opretholde den samme gebyrindtægt som tidligere. Det skyldes blandt andet, at det kun er dele af en byggesag, der kan opkræves gebyr for, at der skal opkræves gebyr af flere omgange, at gebyrer kan hænge i flere år mm. se bilag for flere detaljer. En ændring af gebyrstrukturen vil derfor betyde, at den nuværende indtægt på byggesagsgebyrerne bliver lavere end før. En byggesag omfatter mere end blot en tilladelse efter byggeloven. Ikke sjældent involverer en byggesag forhold omkring planlægning, miljø, veje, spildevand, beredskab, jordforurening, natur, landbrug mm. Byggesagsbehandleren har til opgave at agere én indgang til kommunen og står således for at koordinere opgaver og tilladelser internt i kommunen, og samtidig levere den gode dialog og sparring med virksomheden. Der må kun opkræves gebyr for det arbejde som kommunen udfører efter byggeloven. Den tid der bruges på at sagsbehandle efter anden lovgivning end byggeloven, og den tid der bruges på at koordinere i forhold til andre afdelinger i kommunen, må der ikke opkræves gebyr for. Byggesagsafdelingen har foretaget en overordnet tidsregistrering i 2012 og I gennemsnit bruger sagsbehandlerne i dag kun omkring 40 % af deres tid på sagsbehandling, som der kan opkræves gebyr for. For at understøtte helheden i opgaveløsningen, har Erhvervskontakten samlet en række myndighedsopgaver, som ikke er byggesagsbehandling, men som hører naturligt sammen med byggeri. Opgaveporteføljen giver rigtig gode forudsætninger for at kunne løse en bred række af myndighedsopgaver omkring byggeri og byggesager, og for derved at kunne yde en god service overfor erhvervsliv og borgere. Den samlede opgavemængde er steget, og stiger, og derfor kan servicemålene ikke overholdes med de nuværende ressourcer. Der er behov for at få tilført to årsværk for at løse opgavemængden i et hastigere tempo og leve op til rollen som samarbejdspartner for erhvervslivet. Påvirkning på andre områder: Byggesagsgebyrerne påvirker ikke andre områder direkte, men måske kan der opstå ønske om at afskaffe eller reducere gebyrer på andre områder end byggesagsområdet. Økonomi: Gebyrer fjernes/alternativ 1 Med den nuværende gebyrstruktur er der en gebyrindtægt på omkring 2,6 mio. kr. om året. Hvis gebyrerne fjernes fra 2015, skal dette beløb findes andetsteds. Tilførsel af to årsværk til afdelingen vil beløbe sig til ca. 1 mio. kr.

3 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Serviceniveau/alternativ 2: Tilførsel af to årsværk til afdelingen vil beløbe sig til ca. 1 mio. kr.

4 Bilag til budgettemaet - Serviceniveau på byggesagsområdet Byggesagsgebyrer og service for erhvervsliv og borgere Odense, Assens og til dels Nyborg Kommune har afskaffet gebyret på byggesager. Det har umiddelbart en positiv signalværdi overfor erhvervsliv og borgere, og det betyder mindre administration i kommunerne i forhold til tidsregistrering og opkrævning af gebyrer. Det er dog administrationens vurdering, at det der betyder allermest for erhvervslivet, er hastigheden, hvormed de får deres henvendelser behandlet, frem for størrelsen på gebyret. Gebyrets størrelse spiller derimod en væsentlig rolle i forhold til mindre byggerier og private byggesager, hvor gebyrerne pt. ikke står mål med ansøgers investering. En konsekvens heraf er muligvis, at der udføres mange ombygninger og småbygninger uden tilladelse. En nylig sammenkørsel mellem BBR og GiS (kort/luftfoto) understøtter dette.* *Det koster kommunen ressourcer at bringe uoverensstemmelserne i BBR og GIS på plads, således at de digitale registre kan anvendes bredt ud i samfundet eks. i forhold til SKAT. Sagsbehandlingstiden på de mindre byggesager spiller naturligvis også en afgørende rolle for oplevelsen af god service. Hertil kommer, at private byggesager også trækker spor ud i erhvervslivet, idet mindre byggerier ofte også involverer professionelle håndværkere, arkitekter og rådgivere. Erhvervslivet Kommunens ageren har stor indflydelse på virksomhedernes produktivitet set i forhold til hastigheden, hvormed vi kan levere de tilladelser, vejledninger og svar, som de efterspørger. Erhvervslivets indgang til Svendborg Kommune sker primært igennem Byg, Plan og Erhverv og ofte via en byggesag. En byggesag omfatter mere end blot en tilladelse efter byggeloven. Ikke sjældent involverer en byggesag forhold omkring planlægning, miljø, veje, spildevand, beredskab, jordforurening, natur, landbrug mm. Byggesagsbehandleren har til opgave at agere én indgang til kommunen og står således for at koordinere opgaver og tilladelser internt i kommunen, og samtidig levere den gode dialog og sparring med virksomheden. Der må kun opkræves gebyr for det arbejde som kommunen udfører efter byggeloven. Den tid der bruges på at sagsbehandle efter anden lovgivning end byggeloven, og den tid der bruges på at koordinere i forhold til andre afdelinger i kommunen, må der ikke opkræves gebyr for. Byggesagsafdelingen har foretaget en overordnet tidsregistrering i 2012 og I gennemsnit bruger sagsbehandlerne i dag kun omkring 40 % af deres tid på byggesagsbehandling efter byggeloven, som giver mulighed for gebyropkrævning. 1

5 For at understøtte helheden i opgaveløsningen, har Erhvervskontakten samlet en række myndighedsopgaver, som ikke er byggesagsbehandling, men som hører naturligt sammen med byggeri, eksempelvis: - Landzoneadministration - Avancebeskatning - Matrikulære sager - Byggelinjer efter Naturbeskyttelsesloven - Skimmelsvamp og bolighygiejne - Bygningsforbedring - Arkitekturråd - Landsbypulje Opgaveporteføljen giver rigtig gode forudsætninger for at kunne løse en bred række af myndighedsopgaver omkring byggeri og byggesager, og for derved at kunne yde en god service overfor erhvervsliv og borgere. Den samlede opgavemængde er steget, og stiger, og derfor kan servicemålene ikke overholdes med de nuværende ressourcer. Der er behov for at få tilført to årsværk for at løse opgavemængden i et hastigere tempo og leve op til rollen som samarbejdspartner for erhvervslivet. Gebyrer på baggrund af medgået tid Nedenstående betragtninger er understøttet af samtaler med Kolding Kommune, der har opkrævet gebyrer efter medgået tid siden d. 1. januar Det bemærkes, at Kolding har indført faste gebyrer på simple bygninger. Fordele for ansøger og kommune: - Ansøgeren betaler for medgået tid, dvs. at de mest tidskrævende eller komplekse byggesager betaler de største gebyrer og omvendt. - Det belønnes, at have en velbelyst byggeansøgning. Ulemper for ansøger: - Ansøgeren/rådgiveren kan ikke få oplyst, hvad en byggetilladelse koster på forhånd, da den enkelte sag kan rumme dispensationer efter byggeloven, partshøringer, særlige tekniske forhold mm. Kolding kommunes umiddelbare erfaring er dog, at gebyret, der udstedes sammen med byggetilladelsen, er billigere end før, men gør opmærksom på at der i mange byggesager også skal opkræves gebyr i forbindelse med færdigmelding af byggesagen. Ulemper for kommunen: - I nogle byggesager vil det være nødvendigt at opkræve gebyr af flere omgange. Mange byggesager kræver sagsbehandling forud for selve byggetilladelsen, men også i forbindelse med færdigmelding og ibrugtagning af byggeriet. Kolding Kommune udsteder gebyr i forbindelse med byggetilladelsen og i forbindelse med afslutning af sagen. (De forudser, at gebyr nr. 2 bliver højere end det første). 2

6 - Kommunen risikerer, at have gebyrer ude at hænge i flere år, da gebyret som udgangspunkt skal forfalde, når byggesagen lovligt kan afsluttes. Der er ingen krav om, hvor lang tid man må være om at bygge, og det er vanskeligt og tidskrævende at tvinge en bygherre til at færdigmelde sit byggeri. - Det er vanskeligt, at tidsregistrere præcist på den enkelte sag. Dét at løse en byggesag er i praksis en vekslen imellem gebyrbelagte og ikke gebyrbelagte hensyn. - Tidsregistreringen bliver en administrativ og økonomisk byrde (Byggesag tidsregistrerer også i dag, men på et langt mere overordnet plan). Lovgivning Byggelovens 28 og bygningsreglementets kap. 1.12, samt Energistyrelsens udkast til gebyrvejledning til kommunerne. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal opkræves gebyrer, eller at der kun skal opkræves gebyrer for visse sagstyper. Det er således op til den enkelte kommune at bestemme, om omkostningerne til den del af byggesagsbehandlingen, som der kan opkræves gebyr for, skal finansieres via gebyrer, eller om omkostningen helt eller delvist skal dækkes via skatteindtægter. Kommunen kan vælge, at simple bygninger, som garager, carporte, udhuse og lignende kan betale et fast gebyr i stedet for efter tidsforbrug. Erfaringer viser, at en opkrævning efter tidsforbrug i denne type sager kan resulterer i gebyrer, der ikke står mål med ansøgers investering. Simple sager kan dog sagtens tage lang tid. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter sig for fortsat at opkræve byggesagsgebyrer, så skal gebyrerne pr. 1. januar 2015 opkræves efter tidsforbruget på den enkelte sag. Gebyrstruktur hos de fynske kommuner og gebyreksempler Odense Ingen gebyrer (afskaffet oktober 2013) Assens Ingen gebyrer (afskaffet januar 2014) Nyborg Kun gebyr på nogle sagstyper, forventer at blive helt gebyrfri Langeland Ikke afklaret, beholder sandsynligvis gebyrer (endnu ikke timeafregning) Faaborg Midtfyn Gebyrer pr. medgået tid (trådt i kraft pr. 1. jan. 2014) Kerteminde Gebyrer (endnu ikke timeafregning) Ærø Gebyrer (endnu ikke timeafregning) Middelfart Gebyrer (endnu ikke timeafregning) Nordfyn Halveret gebyr pr (endnu ikke timeafregning) Enfamiliehus på 150 m 2 uden dispensationer Odense gratis Assens gratis Nyborg kr Langeland kr 3

7 Faaborg Midtfyn Kerteminde Ærø Middelfart Nordfyn Svendborg ikke oplyst kr kr kr kr kr 500 m 2 uopvarmet industribygning uden dispensationer Odense gratis Assens gratis Nyborg gratis Langeland 8000 kr Faaborg Midtfyn ikke oplyst Kerteminde kr Ærø kr Middelfart kr Nordfyn kr Svendborg kr 1000 m 2 dagligvarebutik uden dispensationer Odense gratis Assens gratis Nyborg kr Langeland kr Faaborg Midtfyn ikke oplyst Kerteminde kr Ærø kr Middelfart kr Nordfyn kr Svendborg kr 45 m 2 udhus uden dispensationer Odense gratis Assens gratis Nyborg kr Langeland kr Faaborg Midtfyn ikke oplyst Kerteminde 974 kr Ærø 820 kr Middelfart 660 kr Nordfyn 505 kr Svendborg kr. (hvis der er dispensation kr.) 4

8 Input fra Kolding Kommune, der har opkrævet gebyr efter medgået tid siden januar 2014 Talt med afdelingsleder Anders Klausen + sagsbehandler fra lovliggørelsesteam De har indført faste gebyrer på småbygningerne efter anbefaling fra energistyrelsens vejledning. Deres målsætning er, at den øvrige byggesagsbehandling skal være 100 % gebyrfinansieret. De er dog tvivlende overfor om denne målsætning kan opfyldes. Dels fordi at det at løse en byggesag er en vekslen mellem gebyrbelagte og ikke gebyrbelagte opgaver. Dels at gebyrer skal opkræves over flere omgange eks. ved byggetilladelse og ved afslutning. Umiddelbart ser de en administrativ byrde i tidsregistreringen. De ser ingen umiddelbare fordele for kommunen, anden end at de kan motivere ansøgerne til at aflevere et godt ansøgningsmateriale. Timeprisen er beregnet og sat til 595 kr. Umiddelbart er erfaringen, at de giver billigere byggetilladelser. Det bliver billigere for de fleste, men rigtig dyrt for nogle enkelte. De har endnu ikke prøvet at opkræve gebyr 2 eks. ved afslutning af et enfamiliehus. De forudser at gebyr to bliver dyrere end det første. Kunderne er skeptiske overfor at skulle betale for medgået tid. Rådgiverne er kede af ikke at kunne få oplyst på forhånd, hvad en tilladelse koster. 5

9 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Musikhuset Ribers Gård kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Hvis der fremadrettet ønskes samme aktivitetsniveau som hidtil i Musikhuset Ribers Gård, er det nødvendigt at ansætte ekstra ressource til afvikling af arrangementer om aftenen. Dette vil kræve en udvidelse af driftstilskuddet på kr. Sagsfremstilling: Musikhuset i Ribers Gård har gennem 20 år været et omdrejningspunkt for den udøvende rytmiske musik i Svendborg båret af musikforeningen Rytmisk Råstof. Stedet er udsprunget af det musikalske græsrodsmiljø, der ønskede et sted for den udøvende rytmiske musik i Svendborg. Gennem årene har Musikhuset i Ribers gård udviklet sig til at være et moderne musik- og kulturhus med øvelokaler, café og et landskendt spillested for livekoncerter. Musikhusets mangfoldighed afspejler sig ikke blot ved at tilbyde et miljø, der tiltrækker såvel upcomming lokale talenter som etablerede navne på den nationale og internationale musikscene, men ved også at rumme kulturelle tiltag som stand up, poetry slam, sangskrivere, filmfremvisninger og dans. Musikhuset er kendt for sin åbenhed i forhold til de mange, der ønsker at bruge stedet, men også for gennem de mange samarbejdsflader i kulturlivet at bidrage væsentligt til kulturens udvikling. På den måde understøtter huset kulturstrategiens indsatsområder omkring fællesskaber og unges bidrag til kulturen. Foreningen er langt i deres bestræbelser på at være et kulturhus, der bliver brugt 24-7 og virke som en smeltedigel for kulturen på Sydfyn, som det fremgår at samarbejdsaftalen med Svendborg Kommune. Den daglige leder af spillestedet og øvelokalerne har gennem alle årene, sammen med et stort antal dedikerede frivillige, har lagt mange timer i udviklingen af både fysiske rammer, koordinering af aktiviteter og afvikling af samme. Det samlede aktivitetsniveau har i gennem længere tid oversteget, det som kan rummes i den nuværende stilling. Foreningen gør derfor opmærksom på, at aktivitetsniveauet kun kan bevares, såfremt der tilføres yderligere ressourcer. Påvirkning på andre områder: Ingen Økonomi: Forslaget om et øget driftstilskud til aflønning af ekstra ressourcer vil påvirke udvalgets ramme med kr. årligt.

10 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Ungdomsklub for de årige kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Forslag om, at Ungdomsklubben Cosmos åbnes to aftener om ugen, 25 uger om året med to medarbejdere for unge mellem år. De skal hjælpe/guide de unge til at hjælpe sig selv med at få størst mulig indflydelse på eget liv. Derunder hjælpe dem i gang med et job eller motivere dem til at uddanne sig. Økonomien er lønudgiften til de medarbejdere og arrangementer, kurser for de unge. I alt kr. Sagsfremstilling: Ungdomsskolen opsøges jævnligt af unge over 18 år, som gerne vil have mulighed for at fortsætte i klubben. Det er især i Cosmos ( Byparkområdet) og i Cafeen på Abildvej vi oplever problemet. Det er unge, som ofte er uden arbejde og som er færdige med skolen. De har ikke noget sted at være, keder sig og driver lidt rundt i området. Det foreslås at åbne Cosmos to gange om ugen for denne gruppe, med de medarbejdere, som de kender fra deres tid i den alm. ungdomsklub. De skal inspirere/hjælpe dem til at få et job eller komme i gang med en uddannelse. Erfaringerne viser, at job eller uddannelse bedst forebygger et dårligt liv. Svendborg Kommune samarbejder med boligforeningen og tilbuddet er en del af den boligsociale helhedsplan. Forudsætningen for at kunne åbne klubben for de årige er at Ungdomsskolens målgruppe udvides til at omfatte denne aldersgruppe. Påvirkning på andre områder: Tilbuddet vil ikke have indflydelse på Ungekontakten. Som alt andet i Ungdomsskolen er det et frivilligt tilbud til de unge, dvs at det ikke er en myndighedsopgave. Økonomi: Der er ingen anlægsudgifter, da vi bruger den eksisterende klub. Forslaget belaster udvalgets budget med kr. pr. år, som fordeler sig således: Lønudgift til 2 medarbejdere kr Kurser, arrangementer for de unge kr.

11 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mikrolån fra arbejdsledig til selvstændig kr Drift Finansiering I alt Resume: Borgere som modtager kontanthjælp og er kategoriseret i målgruppen af aktivitetsparte kontanthjælpsmodtagere bevilges støtte i form af tilskud til forsørgelse og til etablering af selvstændig virksomhed. Tilskuddet til forsørgelsen kan gives i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder. Tilskud til etableringen af virksomheden gives som et lån som tilbagebetales over en længere periode. Det anbefales at der kan der lånes mellem kr Opdatering jf. dagsordenspunkt om microlån/koncept for iværksætteri til kommende udvalgsmøde i EBK den 11. september 2014: Lovgivningen sætter begrænsninger på kommunens muligheder for at bedrive finansiel virksomhed, herunder yde mikrolån. Kommunalfuldmagten antages at indeholde en uskreven hovedregel om, at en kommune er afskåret fra at drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed, med mindre der foreligger udtrykkelig lovhjemmel hertil. Eneste lovhjemmel til at yde mikrolån findes i aktivlovens Disse er som nævnt omfattet af aktivlovens revalideringsbestemmelser, hvorfor det er en forudsætning, at den pågældende borger findes revalideringsberettiget før der kan bevilges mikrolån. Det vil sige, at borgeren skal have en begrænsning i arbejdsevnen og det skal vurderes, at anden erhvervsmæssig støtte efter aktivloven eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at bringe den pågældende tilbage på en erhvervsmæssig tilværelse. Sagsfremstilling: Formålet med mikrolån er at give borgere som i længere tid har modtaget kontanthjælp eller førtidspension mulighed for at blive selvforsørgende ved start af egen virksomhed. Erfaringerne stammer fra Århus Kommune som har ydet mikrolån gennem to forsøgsprojekter. Erfaringerne viser at mikrolån ikke er en nem løsning, men en løsning med et meget stort potentiale. Beregninger fra Århus viser at hvis blot 2 personer ud af en gruppe på 20 personer bliver selvforsørgende, er udgiften til alle 20 personer tjent hjem på mindre end 5 år. Mikrolån er et frivilligt tilbud og det er meget vigtigt at fokusere på borgernes muligheder, kompetencer og ressourcer, frem for på eventuelle diagnoser og gamle historier Låneforholdet bygger på tillid idet borgerne pr. definition ikke er kreditværdige. Mikrolånet er en forudsætning for at komme i gang, men pengene er langt fra det vigtigste: Rådgivning, netværk og støtte er centrale elementer som er mindst lige så vigtige at sætte fokus på som økonomien. Det kan koste mange penge at starte egen virksomhed. Det anbefales at kommunen fokuserer på forretningsideer, der kræver beskeden investering. Ud fra erfaringerne i Århus anbefales lån i størrelsen kr ,-.

12 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget For at finde borgere, som er egnet til etablering af egen virksomhed er det vigtigt at der etableres et kursusforløb over en længere periode som dels vurderer på borgerens forretningsidé og dels på borgerens personprofil. Kommunen påser af der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering. Efterfølgende skal der etableres et kursus af min. 8 ugers varighed, som giver kompetencer i regnskab, revision, skat og markedsføring. Efter kursusdeltagelse vil det være muligt at udvælge de deltagere som udfra en samlet vurdering kan vurderes egnet til at drive selvstændig virksomhed. Jobcentret råder ikke over kompetencer, som kan give deltagerne den fornødne viden om det at drive selvstændig virksomhed. Disse kompetencer skal tilkøbes fra eksterne leverandører. Påvirkning på andre områder: Temaet involverer EBK udvalget og ikke øvrige udvalg. Økonomi: Udgiften til forsørgelse og lån afholdes i henhold til Aktivloven 65 stk. 3 på revalideringsområdet. Revalideringsydelsen træder først i kraft efter endt kursus, når/hvis kommunen har godkendt forretningsplanen. Udgifter til kursusforløb forud for etablering af virksomheden afholdes af budgettet til køb af den beskæftigelsesrettede indsats. Det vurderes at udgiften til mikrolån årligt kan afholdes inden for rammerne af det eksisterende budget på overførselsindkomstområdet dog således at der i opstartsåret vil være tale om en merudgift af begrænset omfang.

13 Erhvervs- Beskæftigelses- og Kulturudvalget Videreførelse af FVU og OBU under AOF Center Fyn kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Udvalget for Børn og Unge godkendte den 11/02/2014 at opsige CSV Sydfyns driftsoverenskomst med HF og VUC Fyn om Forberedende Voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) fra 30. juni 2014, da holdene ikke længere kunne drives rentabelt under CSV Sydfyn. Efterfølgende har mulighederne været undersøgt for at videreføre undervisningen i andet regi. AOF Center Fyn har påtaget sig at overtage driften af tilbuddene ved Grønnemoseværkstederne (GVS) og Hjørnet, således at målgruppen fortsat sikres et FVU tilbud i nærmiljøet fra 1. august Sagsfremstilling: Da Udvalget for Børn og Unge den 11/02/2014 godkendte CSV Sydfyns opsigelse af driftsoverenskomst med HF og VUC Fyn, anmodede udvalget administrationen om at vurdere grundlaget for alternative undervisningstilbud til målgruppen, således at de fortsat kan have et passende undervisningstilbud i nærmiljøet. Målgruppen er alle kursister med lette til moderate generelle indlæringsvanskeligheder eller lettere udviklingshæmning. Målgruppen omfatter i alt 38 kursister fra Svendborg Kommune og 11 kursister fra Faaborg Midtfyn. Administrationen har på den baggrund undersøgt grundlaget for drift af tilbuddene i andet regi i nærmiljøet. HF og VUC Fyn har været forespurgt, idet de i forvejen driver FVU og OBU tilbud. VUC vurderede målgruppen og besøgte GVS, men afviste at drive tilbuddene, da de ikke kunne etablere små hold og rammer, der ville være økonomisk rentable, men nødvendige for at tilgodese kursisternes specifikke behov. Dernæst blev muligheden undersøgt for inden for CSV Sydfyns Voksenspecialundervisning (VSU) at tilbyde kursisterne undervisning i dansk og matematik. Men bevillingen til VSU, der er afsat i forhold til antal indbyggere i kommunen, er allerede udnyttet. Efter drøftelse og samråd med AOF Center Fyn er der imidlertid fundet en gunstig løsning. AOF Center Fyn, der i forvejen udbyder FVU og OBU vurderer, at de vil kunne drive tilbuddene på relativt små hold og i rammer, der vil kunne tilgodese kursisternes særlige behov. Ved Lukning af CSV Sydfyns tilbud pr. 30. juni 2014, overtager AOF Center Fyn driften af tilbuddene i eget regi, således at kursisterne fortsat vil have et relevant undervisningstilbud efter sommerferien i Svendborg Kommune. Faaborg Midtfyn Kommune er blevet varslet om, at CSV Sydfyns tilbud lukker og videreføres i AOF s regi.

14 Erhvervs- Beskæftigelses- og Kulturudvalget Aktuelt screenes alle kursister fra Svendborg Kommune med henblik på indplacering på FVU efter sommerferien. Screeningen sker i samarbejde mellem AOF og CSV Sydfyns medarbejdere. Der vil være kursister, der ikke længere vil kunne oppebære FVU undervisning længere. For denne målgruppe på ca. 18 elever, vil AOF Center Fyn kunne tilbyde aftenskoleundervisning med handicaptilskud på 7/9 af undervisningsudgiften. Aftenskoleundervisningen vil medføre en mindre egenbetaling. Det er svært at vurdere om alle kursister ønsker at fortsætte som aftenskolekursist, når der påregnes egenbetaling. Påvirkning fra andre områder: I forhold til de kursister, der tilbydes aftenskoleundervisning, vil der i forhold til tilskud fra Folkeoplysningsudvalget til AOF påregnes en netto merudgift for Folkeoplysningsudvalget på kr. 330 pr. lektion, der afvikles. (dækker tilskud til undervisning, PEAU og lokale). AOF påtænker oprettelse af fire hold fra 1. august 2014 med omkring lektioner årligt, hvilket medfører en merudgift på kr. pr. år. Økonomi: Forslaget er udgiftsneutralt for Børn og Unge, men vil have en afledt effekt i form af øget tilskud til AOF Center Fyn, der overtager driften af tilbuddene pr. 1. august 2014.

15 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Navn på tema: Indsatser i samarbejdsaftale med Team Danmark kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Samarbejdsaftalen med Team Danmark skal genforhandles i 2014 med henblik på en aftale gældende for , og der skal i den forbindelse afsættes økonomi i relation til indsatserne i den kommende aftale. Sagsfremstilling: I forbindelse med genforhandling af samarbejdsaftalen med Team Danmark for perioden afsatte Byrådet årligt kr til indsatserne i relation til aftalen. Herudover har strategisk gruppe i Sport Study Svendborg årligt afsat omkring kr målrettet projekter i relation til Team Danmark aftalen. Sport Study Svendborg finansieres via kulturaftalen under Kulturregion Fyn. Denne aftale skal genforhandles i Grundlaget for finansieringen af Sport Study Svendborg ændres med stor sandsynlighed hvilket har indflydelse på indsatserne i Team Danmark aftalen. Sport Study Svendborg har i indeværende aftaleperiode bidraget økonomisk til flere indsatser i Team Danmark aftalen, herunder sportsklasser, talentcenter, klubudvikling, kompetenceudvikling af trænere, og til fysiske og fysioterapeutiske screeninger i talentcenter og sportsklasser. Svendborg Talentcenter er base for flere af forpligtelserne i Team Danmark aftalen, og er rammen om kompetenceudviklingsforløb for klubledere og -trænere. Et tilsvarende talentcenter findes kun i én anden elitekommune. Potentialerne i videreudviklingen af talentcenteret er et væsentligt grundlag for den forestående genforhandling af samarbejdsaftalen, idet der i den nye aftale vil blive sat et væsentligt fokus på klubudvikling og talentudviklingsmiljøer. Team Danmark-aftalen forventes politisk behandlet i 3. kvartal Påvirkning på andre områder: Temaet vil ikke have påvirkning på andre områder. Økonomi: Der er ingen anlægsudgifter forbundet med temaet. Forslaget belaster udvalgets budget med kr , som fordeler sig således: Halleje Gymnasiehallen kr Lønudgift trænere og fysioterapeuter kr Kurser talenter og trænere kr Budget i alt kr