Fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i gymnasiet 1. og 2. årgang. Netværksprojekt, MBU. Hanne Leth Andersen RUC

Transkript

1 Fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i gymnasiet 1. og 2. årgang Netværksprojekt, MBU Hanne Leth Andersen RUC

2 Projektdeltagere Gymnasieprojektet Årgang 1: Gymnasieprojekter Årgang 2: Konsulentgruppe/forskere inden for sprogdidakak 2

3 Projekt ProjekAtel Skoleform og sprog Fransklærer- foreningen Medialisering og fleksibilitet i fransk-, spansk- og italienskundervisningen med mobiltelefon og lommefilm HF / HHX / STX Fransk, spansk, italiensk Nyborg Gymnasium Nærum Gymnasium Nørre Gymnasium Mercantec Handelsskolen København Nord Rybners Det ajourførte sprogsyn i tysk, spansk og fransk Nye didakaske Altag Al anvendelsen af IT og elektroniske medier i undervisningen i 2. fremmedsprog. Samarbejdsprojekt HHX/HTX omkring fremmedsprog Synliggørelse og medialisering af sprogfagene i gymnasiet Profil, faglig idenatet og anvendelsesorientering STX Tysk, fransk, spansk STX Tysk, spansk, fransk, italiensk HHX / HTX Engelsk, tysk HHX Fransk, spansk, tysk HHX / STX Engelsk, tysk, fransk, spansk 3

4 Projekt ProjekAtel Skoleform og sprog Hjørring Gymnaisum OversæVelse: en gammel dyd i et nuadigt perspekav HF / STX Engelsk, fransk, græsk, italiensk, laan, spansk, tysk Klassikerforeningen Risskov Gymnasium, Odder Gymnasium, Silkeborg Gymnasium De klassiske sprog som basis for anvendelsesorienteret sprogindlæring STX LaAn, græsk Learnmark Horsens Synliggørelse af fremmedsprogene via fagligt samspil i et anvendelsesorienteret perspekav HHX Engelsk, tysk, spansk Viborg Gymnasium Sprog på HF HF Spansk, engelsk Vejen Gymnasium, Hjørring Gymnasium, Kalundborg Gymnasium Synliggørelse og anvendelsesorienteret medialisering i sprogundervisningen med fokus på nytænkning af undervisningsformer og fagdidakask AlreVelæggelse HF / STX Engelsk, tysk, fransk 4

5 Susana Fernández Jane Vinther MeVe Skovgaard Andersen Lisbeth Verstraete Hansen Birgit Henriksen Mads Jakob Kirkebæk Karen Sonne Jakobsen Sonja Barfod Chresteria Neutzsky- Wulf Lone Ambjørn Francesco Caviglia Lektor, AU (spansk) Lektor, SDU (engelsk) Lektor, CBS (tysk) Lektor, CBS (fransk) Lektor, KU (engelsk) Adjunkt, AAU (kinesisk) Lektor, RUC (tysk) Forskningsassistent, RUC (tysk) Ekstern lektor, KU (græsk og laan) Lektor, AU (spansk) Lektor, AU (italiensk) 5

6 PrakPsk informapon og logispk Styregruppe: Hanne Leth, MeVe Skovgaard, Birgit Henriksen, Dorte Fristrup, Søren Madsen Hjemmeside hvp://gymnasiesprogprojekt.squarespace.com/ Videndeling Al slut Rapportering Al MBU, EMU tænkes ind Bogprojekt som en del af afrapporteringen 6

7 Tidsplan for årgang 1 Oktober Februar 2012 Lokale projektbesøg De foreløbige erfaringer diskuteres Feedback og input Al det videre arbejde Alle involverede lærere, projektrepræsentanter og forskere Projekterne Marts 2012 April Juni 2012 Seminar med repræsentanter for klyngerne Eventuelle opfølgende projektbesøg Projektrepræsentanter Alle involverede lærere, projektrepræsentanter og forskere Styregruppen Projekterne September 2012 Oktober 2012 Aflevering af afrapportering, der kan danne grundlag for opsummering og analyse Projektrepræsentanter Projekterne Slutkonference Projektrepræsentanter Styregruppen Slutrapport og formidling af resultater Al relevante medier og målgrupper Styregruppen November 2012 Projektafslutning 7

8 Videndeling Fælles tværgående viden og forståelse Projekternes metoder og faglige grundantagelser Fælles metodebevidsthed og viden Kort liste af centrale tekster 8

9 Fælles central tekstliste 9

10 Metodebevidsthed Hvilke problemsallinger er baggrund for jeres projekt? Hvilke antagelser bygger det på? Hvad er fokus i projektet (opgaven, tasken, mediet, eleverne, læreren, andet)? Hvilken type virkning forventer I (moavaaon, færdighed, viden, akavitet)? Hvilke indikatorer vil I bruge Al at se om jeres Altag har en virkning? Hvilke områder/elementer har I brug for konsulenthjælp ;l? 10

11 Anvendelsesorientering Problemet er ifølge evalueringsrapporten, at lærerne simpelthen ikke ved, hvad der skal forstås ved anvendelsesorientering. Direkte adspurgt i fokusgruppeinterviews giver lærerne mange forskellige bud på, hvad det kan betyde, men de medgiver også, at de ikke ved det. Og der er ikke nogen hjælp at hente i hverken loven, bekendtgørelsen eller vejledningerne. Raae m.fl. Evaluering af nydannelserne på det to- årige hf. IFPR, SDU

12 Anvendelsesorientering Aktualisering Anvendelsesorientering defineres som en proces, hvor kompetencer og faglighed bringes i konkret anvendelse såvel inden for som uden for skoleverdenen. (Nielsen og Terp 2009) Anvendelsesorientering skal understøves af det faglige indhold og de undervisningsmæssige valg. Anvendelsesorientering peger dog også ud over uddannelsen selv og på det arbejdsliv, uddannelsen i sidste ende har som perspekav. (Raae og Christensen 2009) Relevans Medialisering 12

13 Anvendelsesorientering og mopvapon Projektets fokus er revet mod elevernes moavaaon og engagement og derigennem også deres sproglige udbyve - hjulpet på vej af både kontakter med virkelighedens verden og relevante IKT redskaber (Viborg Gymnasium og Hf). Fremmedsprogene skal gøre vedkommende og brugbare, og de skal dukke op i mange relevante sammenhænge, såsom i arbejdet med afsætning og internaaonale markeder, internaaonal økonomi med analyse af økonomiske sammenhænge etc. (Learnmark Horsens). 13

14 MoPvaPon: en påtrængende udfordring Baggrunden for vores forsøg med anvendelse af intensiveret medialisering i undervisningen var at skabe moaverende anvendelsesorienterede sproglæringssituaaoner for eleverne med specielt web 2 medier Vores hypotese var, at en sådan undervisning ville medføre en større interesse, umiddelbar glæde og moavaaon hos eleverne Al at lære sprog, og at elevernes sprogtræning og indlæring gennem anvendelse af medialisering ville blive intensiveret og højnet. Kalundborg, Hjørring, Vejen 14

15 Medier Den kommunikaave virkelighed flyver sig. Det reagerer lærerne på. Handlingsimpulsen er vigag. Det må sprogene have fat i. Ny lærerrolle 15

16 Medier og mopvapon Lærerevalueringer (fx Kbh. Nord) Digitale medier en gevinst for undervisningen Medvirkende Al at moavere flere forskellige elevtyper i klasseværelset Al at deltage i undervisningen 16

17 VariaPon Digitale medier skaber variaaon - > moaverende for eleverne Digitale medier som web- tv og Youtube er blevet en integreret del af undervisningen Som supplement og som uddybende element i arbejdet med fagets emner Især gode erfaringer med at visualisere stoffet som variaaonsform i forbindelse med læsetunge emner 17

18 Peer feedback og konkurrencer Fremvisning af produkter for elever fra en anden skole samt modtage deres kommentarer: stor moavaaonseffekt Såvel tekstbundne indlæg som frie kreaave opgaver Al en blog: meget moaverende for arbejdsproces Konkurrencer på bloggen: særdeles posiav indvirkning på elevernes sprogtræning og sprogprodukaon på fremmedsproget og i projekter mellem forskellige skoler - > samhørighed og sproglig synergieffekt mellem forskellige hold (Kalundborg- Hjørring- Vejen) Hypotese om at elever ville arbejde med sproglig korrekthed i møde med amerikanske elever holdt ikke. Fokus på kommunikaaon (Rybners) 18

19 Sprogseminarer og inspirapon udefra Marts 2011: Nyborg September 2011: Middelfart Marts 2012: Middelfart September 2012: Fredericia Russell Stannard, University of Warwick: integraaon af IT- værktøjer i sprogundervisningen Simon Borg, University of Leeds: language teacher kogniaon Agnes Kukulska- Hulme, The Open University: smartphonens rolle og muligheder i sproglæring hvp://gymnasiesprogprojekt.squarespace.com/ 19

20 20

21 I don t like it when I see myself teaching this way. I want it to be more student centered and not teacher centered, but someames it s just easier to stand up there and tell them what they need to know. Lærerroller 21

22 If learners labor under the misconcepaon that learning is successful only within the context of the tradiaonal classroom, where the teacher directs, instructs, and manages the learning acavity, and students must follow in the teacher s footsteps, they are likely to be impervious or resistant to learner centered strategies aiming at autonomy, and success is likely to be undermined. Thanasoulas

23 Nogle af de mest frekvente elevmyter om (sprog- )Plegnelse Jeg må ikke lave fejl Jeg kan kun lære sprog ved at tale med læreren (og derfor tager jeg en pause, når læreren ikke lige er i nærheden) Jeg skal bare lige have grammaakken på plads, så kan jeg snakke 23

24 Tilgang PresentaPon, pracpce, producpon Stærk version af kommunikapv undervisning Svag version af kommunikapv undervisning Lærerrolle Tankpasser Teach grammar or correct all the mistakes the learners make Orden Konsulent Provide acaviaes and language samples to help samulate the acquisiaon processes Kaos Periodisk synlig Classroom acaviaes more structured - > pracace communicaave funcaons in a controlled way - > build up less directed meaningful L2 exchanges. Orden (struktureret) kaos orden 24

25 Content and Language Integrated Learning (CLIL) CLIL involves teaching a curricular subject through the medium of a language other than that normally used. The subject can be enarely unrelated to language learning, such as history lessons being taught in English in a school in Spain. ( ) MoAvaAon: Fremmedsprog på banen i de øvrige fag Udvikling af flerfaglige forløb med sprogfag som en naturlig del af indholdet (Learnmark Horsens) 25

26 Mål Overføre viden fra fremmedsprog Al andre fag Skabe udvidet fremmedsproglig kompetence ved løsning af fagspecifikke situaaoner Øge moavaaon for at lære fremmedsprog Styrke fremadige studier, hvor fremmedsprog, især engelsk, ore inddrages som primær liveratur Bevidstgøre om kulturelle forskelle Få lærere der ikke underviser i fremmedsprog, Al at inddrage fremmedsprog som naturligt arbejdsværktøj 26

27 Vidensopbygning og erfaringsdeling Metode: akponsforskning (Nyborg) 1. fase: Hvordan tror vi, at eleverne bedst lærer sprog? Kan og bør vi enes om et fælles sprogsyn? En liste med didakaske fokuspunkter opsalles. 2. fase: Supervision. De tre sproglærere udvælger fra listen enkelte fokuspunkter, som observeres under supervisionslignende forhold hos de to kolleger 3. fase: Opsamling af og refleksion. Hvordan ser vores sprogdidakaske fællesmængde ud? 4. fase: Spredning. Resten af lærerkollegiets sproglærere inviteres Al en lokal sprogdag, hvor resultaterne fra fase (1,2 og) 3 fremlægges og et eventuelt sprogområde indreves. 27

28 Jane Vinther UNDERSØGELSE AF ELEVMOTIVATION OG HOLDNING TIL DIGITAL LÆRING 28

29 Deltagere og involverede sprog SPROG ELEVANTAL SKIPPED Engelsk Tysk Fransk Spansk Andet TOTAL

30 30

31 Sprogniveauer 31

32 Adgang uden for skolen Trådløst netværk 41% Mobilt netværk 97% PC/MAC 69% Smartphone 74% 32

33 MoPvaPon for fremmedsprogslæring 33

34 Den foretrukne metode 34

35 Syn på læringspotenpale 35

36 350 Syn på digitale mediers anvendelighed PosiAve NegaAve Gruppearbejde fungerer bedre Velegnet Al gruppearbejde Velegnet Al individuelt arbejde 36

37 Elevernes foretrukne funkponalitet Mobil apps PC/MAC PosiAve NegaAve

38 Foretrukne medium 38

39 MoPvaPon 39

40 Er eleverne på Facebook i Pmerne? 40