Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet
|
|
- Sven Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september
2 Metode sammenholdt med de 5 spørgsmål 1. Hvilke problemstillinger er baggrund for jeres projekt? 2. Hvilke antagelser bygger jeres projekt på? 3. Hvad er fokus i projektet? (opgaven/tasken/mediet, eleverne, læreren, andet) 4. Hvilken type virkning forventer I? (f.eks. motivation, bedre sproglig færdighed, mere sproglig viden, aktiv deltagelse etc.) 5. Hvilke indikatorer vil I måle på for at se om jeres tiltag har en virkning?
3 Traditionel forskning og aktionsundersøgelser Traditionel forskning Kvantitative undersøgelser: Mange informanter, optællinger sker ofte med statitiske metoder. Bredde og præcision. Synliggørelse af generelle mønstre og tendenser, men ofte ikke mulighed for at gå i dybden. Kan bruges til at afprøve nogle hypoteser. Repræsentativt for hele populationen. Systematisk og eksakt. Forsker distance og observerende. Effektevaluering. - f.eks. medicinske forsøg Kvalitative undersøgelser: Cases, forskellige datatyper søger mange oplysninger om casen, mulighed for at gå i dybden. Ofte beskrivende og afdækkende. Relevans. Fleksibelt og følsomt. Fortolkende. Forsker nærhed og kan være deltagende. Processevaluering. Typisk: antropologisk case studie
4 Eksperimentel: kvantitativ, prætest og posttest, kontrolgruppe Beskrivende: kvantitativ og/eller kvalitativ Hvilken tilgang? afhænger af hvad man vil Ønsker man at måle effekten af noget eksperimentel, kvantitativ undersøgelse Ønsker man at se hvad der sker i en given situation beskrivende, kvantitativ eller kvalitativ undersøgelse Ønsker man at opnå et mere samlet billede som også kan være forklarende så en beskrivende, kvalitativ undersøgelse med mange datatyper (triangulering) Ofte spiller de forskellige tilgange sammen Den ene type er ikke finere end den anden
5 Aktions forskning Aktionsforskning er en form for forskning, som udføres, uden at man forsøger at distancere eller separere sig fra den virksomhed eller det område, som der forskes i. Formålet med aktionsforskning er at opnå en direkte og umiddelbar påvirkning af forskningsområdet. Målet er at "bidrage til løsningen på menneskers praktiske problemer i en virkelig situation". (wiki) Fokus på egen praksis selvrefleksion. Ingen distance. Deltagerrolle ikke observatør. Kontekstbundet. Bevidst indgriben - forandringsorienteret. Formål: at blive bedre til at praktisere. Uvidenskabelig subjektivisme?? Kan være svært at bevise noget Men: Målet er ikke at finde bevis eller kunne generalisere - Målet er at stimulere udvikling af egen praksis
6 Inspiration/motivationen for at igangsætte studiet? ønske om at få løst et bestemt, presserende problem læst om en undersøgelse refleksion til egen praksis passer det/passer det ikke for min målgruppe? inspiration fra en undersøgelse lyst til at afprøve på egen målgruppe ønske om at hjælpe mine elever nysgerrighed
7 Krav til god aktionsforskning? Relevant aktion handling og eksperimentering med praksis Teoribaseret men teori og praksis er integreret Refleksion og åbenhed om underliggende antagelser Ofte teambaseret Store krav til udvælgelse af casen og identifikation af forandringssituationen i forhold til relevans Formulering af en konkret og klar problemstilling præcise undersøgelsesspørgsmål Fokusering afgrænsning Gode, relevante datatyper Rum for pilotafprøvninger
8 Metoder til indsamling af data Struktureret evaluering og afprøvning af materialer og undervisningsmetoder Undervisningsnotater, logbøger, journaler, dagbøger, personlige noter og højttænkningsprotokoller Observationsteknikker- brug af video,båndoptager og observationstjeklister Interviews og spørgeskemaer (lukkede eller åbne?) kræver planlægning og afprøvning Case studier
9 Faser i processen handlingsmotiv - identificering af forandringssituationen afklaring af egen teoretisk forankring og underliggende antagelser fokusering problemformulering aktion/handlen iagttagelse og analyse refleksion - evaluering og perspektivering rapportering Andre Krav?? løbende selvrefleksion og indsamling af viden gennem sparring og læsning afklaring omkring analysemetoder at være eksplicit mht. data (f.eks. fremlægge eksempler) at anvende flere datatyper triangulering (f.eks. observation og interviews) Ikke altid en lineær process sideløbende og cyklisk
10 Eksempel på faserne i en aktionsundersøgelse Handlingsmotiv: Jeg har erfaret, at eleverne ikke er gode nok til at forstå og anvende nogle bestemte grammatiske aspekter, men jeg/eleverne vil ikke arbejde for meget med gammeldags grammatik. Identificering af forandringssituationen: Jeg vil bruge en række dictogloss opgaver til at arbejde mere målrettet med bestemte grammatiske problemstillinger Afklaring af egen teoretisk forankring og underliggende antagelser: kommunikativ tilgang med fokus på betydning og fokus på form, interaktionens betydning, elev-initieret fokus på form, eksplict sproglig viden har en funktion i sprogtilegnelsen og sprogproduktionen
11 Dictogloss opgave: Læs teksten højt to gange. Første gang lytter eleverne blot. Anden gang kan de tage nogle enkelte citater, f.eks. enkelte gloser eller faste udtryk. Eleverne går nu i grupper og forsøger at rekonstruere teksten så tæt som muligt på forlægget - både indholdsmæssigt og sprogligt. De forskellige udgaver sammenlignes og diskuteres i plenum.
12 Fokusering: Hvilket niveau, hvilke klasser, hvilke timer, hvilke grammatiske fænomener, hvilken tidshorisont?? Problemformulering: Brede formål og forskningsspørgsmål vs. specifikke hypoteser? Kan brug af dictogloss opgaver være en metode til at få eleverne til at arbejde aktivt med bestemte grammatiske problemstillinger? Vil arbejdet med disse øvelser fremme elevernes grammatiske forståelse? Bliver eleverne bedre til at bruge de sproglige træk i sproglig produktion? Aktion/handlen: Selve undervisningssituationerne med brug af dictogloss opgaverne og evt. tests i den valgte sammenhæng Iagttagelse og analyse: Optagelser? notater? Interviews? Sprogtests? Hvilke typer af tests? Identificering og optælling af sprogrelaterede episoder, kodning, rettelse af tests, sammenfatning af resultater
13 Refleksion: Syntese, søge forklaringer og sammenhænge Evaluering og perspektivering: Hvad gik godt og skidt, hvilke forbedringsmuligheder, hvad kan det bruges til? Rapportering: Medtage alle faserne. Sammenfatte og beskrive, evaluere og perspektivere. Husk at kontekstualisere. Hvilken form? Rapport? Foredrag? Øvelsesmaterialer? Sammentællinger og statistik? Eksempler og transkriptioner? Bibliografi - hvor mange referencer og hvilke? Wallace, M. J Action Research for Language Teachers. CUP.
14 Opsummerende: Hvad er klasseværelsesforskning? data som analyseres for at vi kan forstå vores praksis for at kunne forbedre den en generel orientering til ens praksis, en spørgende og reflekterende tilgang som leder til undersøgelse eksperimentering - aktionsforskning - experimentel forskning
15 3 største problemer? tidspres at lære færdigheden bestemte krav og færdigheder? Tålmodighed, beslutsomhed, logisk tilgang, enthusiasm, viden om teori og tidligere forskning, viden om og kendskab til forskningsmetoder, træning og erfaring med forskning, evne til at beskrive observationer klart, evne til at analysere data kvantitativt og kvalititativt, evne til at se mønstre i data og resultater, evne til at formidle resultater og fremlægge implikationer, evne til kritisk at forholde sig til forskningsmetoder og egen undersøgelse truslen mod ens selvværd
16 Edwards, C. og Willis, J. (2005)Teachers exploring tasks. Palgrave. Ti råd fra de involverede lærere (s. 259) + Allwright s 10 kriterier (s.268) Hold det småt og simpelt Gør det relevant for lærer og elever Hav et klart mål Tal om det med andre undervejs Læs tidligere undersøgelser Skriv under processen Lyt til dine elever Vær ærlig og beskriv det der sker og kommer ud af undersøgelsen Husk at der ikke er et rigtigt svar, ofte involverer det tolkning Del dine resultater og reflektioner med andre efter undersøgelsen
Artikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereFormidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017
Formidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017 Program formiddag: Kl.09.00-09.45: Kl.09.45-10.45: Kl.10.45-11.00: Kl.11.00-11.45: Kl.11.45-12.30: Velkomst, check ind og introduktion
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereBIBDOK Dag 2. Kursus i effekt og dokumentation
BIBDOK Dag 2 Kursus i effekt og dokumentation Baggrund Hvorfor Hvad Hvordan Program kl. 09:00-09:30: Kl. 09.30-11.00: Kl. 11.00-11.15: Kl. 11.15-11.45: Kl. 11.45-12.30: Kl. 12.30-13.15: Kl. 13.15-13.30:
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereUdfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 16. Januar 2013, Vejle Christine Holm, Jan Alexis Nielsen, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Program for dagen 10:30-10:45
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 4. Oktober 2012, SDU Christine Holm, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Anvendelsesorientering hvad var det nu? Jf Jens
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereIntroduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereGrundlæggende metode og. 2. februar 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil
Læs mereDansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet
1 Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet Equipped with his five senses, man explores the universe around him and calls the adventure Science. Edwin Hubble 2 Undersøgelse
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereWORKSHOP SAMFUNDSVIDENSKAB CON AMORE - CENTER FOR SELVBIOGRAFISK HUKOMMELSESFORSKNING PSYKOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET
WORKSHOP SAMFUNDSVIDENSKAB AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PROGRAM 16.15 Akademisk proces og videnskabelige problemstillinger 16.30
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereFremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i gymnasiet Netværksprojekt
Fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i gymnasiet Netværksprojekt Sixtus, 14. september 2011 Hanne Leth Andersen RUC Program 10.00 Hanne Leth: Velkomst og orientering om udvikling, Clbagemeldinger
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereWorkshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent
Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske
Læs mereAktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde
Gør tanke til handling VIA University College Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Jeanette Svendsen jesv@via.dk 1 Jeg vil sige noget om Kort introduktion til FoU-projektet:
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereHvad er en projektopgave?
Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereMetoder til evaluering og dokumentation
Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereIntroduktion til klinisk forskning
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?
Læs mereUdviklingsprojekter i Hjertecentret
Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereEvaluering og implementering
Evaluering og implementering Specialuddannelsen for psykiatrisk sygepleje Jesper Buchholdt Gjørup 8. og 9. marts 2018 Formålet med undervisningen at bidrage til at implementere uddannelsesordningen for
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereAndet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang
Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereDatainformeret ledelse
Datainformeret ledelse FU Aarhus Kommune Aarhus Hvem jeg er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Malene Skov Dinesen Indehaver af Ineva Udvikle og udfordre evalueringsfeltet Understøtte evalueringskapacitet Ny
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereIDÉGENERERINGSWORKSHOP
SAMFUNDSVIDENSKAB AKADEMISK PROJEKT - Seminar T Idégenerering v/ Tine Bennedsen Gehrt - Seminar U Akademisk skrivning - Seminar V Akademisk feedback PROGRAM Idégenerering 16.15 Akademisk proces og videnskabelige
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereAfsætning A hhx, juni 2010
Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereDATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8
INTERAKTIONSDESIGN KURSUS Q3 2013 DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Tavs viden er Det brugerne ikke kan fortælle
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Læs mereKvalitative og kvantitative
Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereBarnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.
Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereObservation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU
Observation Vejlederkursus 2014 IKV/SDU Refleksion Metaniveau Handleforslaget Refleksionen Helhed Del Den umiddelbart foreliggende helhed Beskrivelsen Objektniveau Fra vejledningen om observation Om observation
Læs mereEksempel på AT- eksamen 2012
Vidensmønstre Program Velkomst Professor Finn Collin (KU) foredrag Et nyt tværfagligt sprog oplæg Øvelser Al forståelse pararbejde med supplerende oplæg De tværfaglige begreber i forløb gruppearbejde med
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mereRisk Management Approach
Risk Management Approach Karina Nielsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AT dialogdag 30. november 2007 Seminar om medindflydelse på eget arbejde i ældresektoren 2. maj 2007 Baggrund 1990s:
Læs mereELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.
ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs mereOm indsamling af dokumentation
Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige
Læs mereEvalueringsmetoder og forventninger til udbytte
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereFIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode
FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode Konkrete kvalitative øvelser til elever i interviews og observation, og introduktion til kodning af kvalitative data og brug af display. Vibeke
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereKompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation
Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mere