RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER"

Transkript

1 RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U Version ISSN

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM METODE TIL ANALYSE AF BETYDNINGEN AF RAMME- KARMPROFILERS BREDDE FOR VINDUETS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER VINDUETS VARMETRANSMISSIONSKOEFFICIENT UDVIDET LINJETAB TOTAL SOLENERGITRANSMITTANS ENERGITILSKUD EFFEKTEN AF SMALLE RAMME-KARMPROFILER GENERELT RAMMEKARM PROFILETS INDFLYDELSE PÅ VINDUETS ENERGITILSKUD SAMMENFATNING EKSEMPLER PÅ SMALLE RAMME-KARMPROFILER DAGSLYS SMALLE RAMME-KARMPROFILERS BETYDNING FOR ANDRE KLIMASKÆRMSFUNKTIONER OMKOSTNINGER VED PRODUKTION AF SMALLE RAMME-KARMPROFILER VINDUER MONTERET I FORSKUDT FALS RAMME-KARMPROFIL AF BLANDEDE MATERIALER RAMME-KARMPROFIL AF TRÆ SAMLET VURDERING AF FORSKUDT FALS NÆRE SKYGGERS EFFEKT PÅ DET TOTALE SOLINDFALD GENNEM VINDUER BESKRIVELSE AF KORREKTIONSKOEFFICIENTER FOR NÆRE SKYGGER BESTEMMELSE AF DEN ØJEBLIKKELIGE SKYGGEKORREKTIONSKOEFFICIENT X S BESTEMMELSE AF DEN SAMLEDE SKYGGEKORREKTIONSKOEFFICIENT F S f s for vinduets placering i murhullet f s for udhæng SKYGGEKORRIGERET ENERGITILSKUD LITTERATUR APPENDIKS A THERM ANTAGELSER APPENDIKS B THERM RESULTATER OG UDREGNINGER APPENDIKS C BEREGNINGSEKSEMPEL, VINDUE MED RAMME-KARM AF BLANDEDE MATERIALER MONTERET I FORSKUDT FALS, RETVINKLET

4 Forord til kompendium 13 Udviklingen indenfor vinduesområdet har gennem de seneste 20 år betydet en væsentlig forbedring af vinduets energimæssige egenskaber. Udviklingen har dog primært været fokuseret på vinduets transparente del, selve ruden og ikke ramme-karmdelen. Dette har betydet, at en stadig større del af vinduets samlede varmetab relateres til ramme-karmdelen, hvorfor det energi- og totaløkonomisk er blevet mere interessant at videreudvikle ramme-karmkonstruktioner. En åbenbar udvikling indenfor rammekarmkonstruktioner er at lave smallere ramme-karmprofiler. Herved opnås et større transparent areal og dermed forøget solindfald gennem den samlede vindueskonstruktion. Ligeledes minimeres ramme-karmens indflydelse på vinduets samlede varmetab. I kompendiet vises det, hvorledes rammekarmprofilets dimensioner påvirker vinduets samlede energimæssige egenskaber, herunder varmetab og solenergitilførsel. Indledningsvist gennemgås den bagvedliggende teori for ramme-karmens betydning i det samlede vindue. Der laves en generel udredning af smallere ramme-karmprofilers indflydelse på energitilskuddet og efterfølgende foretages en undersøgelse af en række konkrete ramme-karmprofiler. For at vurdere den energimæssige betydning af montering af vinduer i forskudt fals i stedet for lige fals gennemgås forskellige forslag til udformning og placering af falsen. Ramme-karmprofilets indflydelse på linjetabet for samlingen mellem muren og vinduet belyses i kompendium 14. Målgruppen for kompendium 13 er hovedsageligt vinduesproducenter, som kan hente inspiration til udvikling af smalle rammekarmprofiler. Kompendiet er udført med bevilling fra Energistyrelsen i henhold til lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser i projekt: GENEREL UNDERSTØTTELSE AF VIRKSOMHEDERS PRODUKTUD- VIKLING, fase 1. Jnr / Følgende har medvirket til udarbejdelsen af kompendiet: Peter Noyé, Jacob B. Laustsen og Svend Svendsen. Kompendiet har været til høring hos projektets følgegruppe: Rationel A/S, Velfac A/S, Primo A/S, H.S. Hansen A/S, Rolltech A/S, Teknologisk Institut, Energistyrelsen, Glasbrancheforeningen og V4-Gruppen som består af Storke vinduer A/S, Idealcombi A/S, O. Vinduer og KPK Døre og vinduer. Konstruktiv kritik og forslag til forbedringer modtages gerne og kan sendes til: Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg Bygning 118, Brovej DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf: Fax: Endelig opstilles der en metode til at korrigere for de nære skygger, som opstår pga. vinduets placering i murhullet og evt. udhæng og herudfra vurderes det, om skyggeeffekten er større for vinduer med smallere ramme-karmprofiler. I dette kompendium behandles alene konsekvenserne ved anvendelse af smalle ramme-karmprofiler. Varmetabet fra vinduernes ramme-karmprofiler kan også reduceres ved f.eks. isolering af disse. Dette belyses i kompendium 12. 4

5 Denne version af kompendiet med nr. U-0012 erstatter den tidligere version med nr. U-056. Copyright Copyright DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet, januar 2009 Materialet må i sin helhed frit kopieres og distribueres uden vederlag. Eftertryk i uddrag er tilladt, men kun med kildeangivelsen: Ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Kompendium 13: Vinduer med smallere ramme-karmprofiler. DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet, januar

6 1 Metode til analyse af betydningen af rammekarmprofilers bredde for vinduets energimæssige egenskaber Analyse af konsekvenserne ved anvendelse af smallere ramme-karmprofiler undersøges lettest udfra vinduets samlede varmetransmissionskoefficient, U og vinduets totale solenergitransmittans, g-værdien. Såvel varmetransmissionskoefficient som den totale solenergitransmittans afhænger af ramme-karmprofilets udformning og størrelse, og kan bestemmes udfra udtrykkene som beskrevet i de følgende afsnit. Ved anvendelse af nedenstående udtryk er det væsentligt, for at kunne opnå sammenlignelige størrelser, at anvende samme rudetype, og samme udvendige dimensioner på vinduerne. 1.1 Vinduets varmetransmissionskoefficient I henhold til DS-418 tillæg 1 [1] udregnes varmetransmissionskoefficienten for et vindue udfra nedenstående udtryk: Ag U U total = 6 g l g A g A U hvor A g er glasarealet [m 2 ] U g er rudens center U-værdi [W/m 2 K] l g er omkredsen af glasarealet [m] g er den lineære transmissionskoefficient for rudens afstandsprofil [W/mK] A r er ramme-karmarealet i [m 2 ] U r er ramme-karmprofilets U-værdi [W/m 2 K] A er det samlede areal for vinduet [m 2 ] Hertil benyttes beregningsprogrammet Therm [4], der er udførligt beskrevet i kompendium 3. Standardværdier for Ur og g findes i DS 418 tillæg 1 [3], men de kan også bestemmes ifølge EN ISO [5] ved en detaljeret beregning af de specifikke konstruktioner. r r Ramme-karmprofilets U-værdi fås udfra nedenstående udtryk: U r = hvor U tot1 l tot U p l p l r Utot 1 l tot l r U p l p er ramme-karmprofilets U-værdi når der er indsat et panel [W/m 2 K] er den samlede bredde for panelet og ramme-karmkonstruktionen [m] er panels U-værdi (udregnes som endimensional værdi) [W/m 2 K] er panelets bredde (altid 0,190m) er ramme-karmkonstruktionens bredde. [m] Linjetabet beregnes også ved brug af Therm udfra nedenstående udtryk: g = U tot2 l tot -U g l g -U r l r hvor U tot2 er ramme-karmkonstruktionens U- værdi, når ruden er indsat, udregnet vha. Therm [W/m 2 K] U g er rudens center U-værdi [W/m 2 K] l g er rudens bredde i Therm (altid 0,190m) 1.2 Udvidet linjetab Som beskrevet i kompendium 12 og kompendium 14 kan effekterne af samlingen, væg, ramme-karm og rude beskrives ved det udvidede linjetab. Det udvidede linjetab beskriver de ekstra tilskud til varmetabet som opstår i samlingen mellem væg og ramme-karm og ramme-karm og rude set i forhold til det tilsvarende ved en ideel samling af rude og mur, hvor kun center U- værdierne for ruden og muren indgår. Regnes der med et udvidet linjetab, er det muligt at beskrive det samlede varmetab for en murkonstruktion inklusiv ramme-karm og vindue ved murens U-værdi, rudens center U-værdi og linjetabet som tillægges over længden af samlingen mellem rammekarmen og fugen mellem mur og vindue. Det udvidede linjetab udregnes udfra nedenstående udtryk:

7 L = Utot 3 ltot 3 U r l v U mur l mur Hvor U tot3 er den samlede U-værdi for hele murog vinduesudsnittets, udregnet vha. Therm [W/m 2 K] l tot3 er hele mur- og vinduesudsnittets længde [m] l v er hele vinduets længde [m] U mur er murens U-værdi (for endimensional varmestrøm) [W/m 2 K] l mur er længden af muren og kalfatringsfugen. [m] Den udvidede linjetabskoefficient, L, er yderligere beskrevet i kompendium Total solenergitransmittans Den totale solenergitransmittans for vinduet bestemmes ved nedenstående udtryk: gg A g= g A g A r r hvor g g A g g r A r er den totale solenergitransmittans for ruden er arealet af vinduets transparente del [m 2 ] er den totale solenergitransmittans for ramme-karm (som regel 0) er arealer af vinduets ramme-karm [m] 1.4 Energitilskud Energitilskuddet for et vindue defineres, som den solenergi som transmitteres ind gennem vinduet minus varmetabet ud gennem vinduet. Begge størrelser summeres over fyringsperioden. Energitilskuddet er afhængigt af vinduets U- og g-værdi og udtrykker hvorvidt vinduet bidrager positivt eller negativt til bygningens energibalance. Et positivt energitilskud betyder, at vinduet tilfører huset varme i fyringssæsonen. Energitilskuddet er baseret på et referencehus i fyringssæsonen vha. følgende udtryk: E = 196,4 g 90,36 U total [kwh/m 2 ] Grundlaget for udtrykket er omtalt i kompendium 1. 7

8 Energitilskud [kwh/m 2 ] 2 Effekten af smalle ramme-karmprofiler 2.1 Generelt Ved anvendelse af smalle rammekarmprofiler opnås en række fordele både hvad angår varmetransmissionskoefficienten såvel som solenergitransmittansen for det samlede vindue. Det skal understreges, at der i kompendiet fokuseres på vinduer til opvarmningsdominerede bygninger, hvor man ønsker højest muligt energitilskud gennem vinduerne. Ved udvikling af energimæssigt bedre vinduer er det nødvendigt at tage hensyn til både varmetabet ud gennem vinduet og den tilførte solenergi ind gennem ruden. Gennem ramme-karmprofilet opnås intet positivt energitilskud, og idet rammekarmprofilet ydermere ofte har den dårligste U-værdi, kan vinduers samlede energitilskud øges ved at anvende smallere ramme-karmprofiler. Målet er derfor, at reducere vinduets U- værdi og øge vinduets g-værdi, ved at gøre ramme-karmarealet mindre. 2.2 Rammekarm profilets indflydelse på vinduets energitilskud Den mest oplagte fordel ved at anvende smallere ramme-karmprofiler er, at glasarealet øges hvorved der opnås et større solindfald ind gennem vinduet med bibeholdte dimensioner for murhullet. Dette er illustreret i Figur 1 og Figur 2, hvor energitilskuddet for forskellige vinduer er optegnet som funktion af ramme-karmprofilets bredde. Sammenhængene er vist for et vindue på 0,6 x1,2 m og for et vindue på 1,2 x 1,2 m, for at kunne sammenligne ramme-karmbreddens betydning for hhv. et lille og et stort vindue. Den øverste kurve i Figur 1 og Figur 2 viser energitilskuddet for ruden alene, idet det antages at både rudens og rammekarmens U-værdi = 0 W/m 2 K. Dvs. den solenergimængde, som transmitteres ind 150 Vindue 0,6 x 1,2 m g g = 0,59 U 0 g = 1, Ramme-karmbredde [mm] -50 U r = 1,0-100 U r = 1,5-150 U r = 3,0-200 g =0,59, Ug =0, Ur = 0, Y = 0 g =0,59, Ug =1,1, Ur = 0, Y = 0 g =0,59, Ug =1,1, Ur =1,0, Y = 0,05 g =0,59, Ug =1,1, Ur =1,5, Y = 0,05 g =0,59, Ug =1,1, Ur =3,0, Y = 0,05 Figur 1. Energitilskuddet for vindue på 0,6 x 1,2m som funktion af ramme-karmprofilets bredde. 8

9 Energitilskud [kwh/m 2 ] gennem ruden. Det ses at energitilskuddet falder, når ramme-karmprofilets bredde øges, begrundet i det faldende transparente areal. I næstøverste kurve medtages også rudens U-værdi altså varmetabet gennem denne, men kun gennem ruden. Idet energitilskuddet er mere afhængigt af g-værdien end U- værdien for den aktuelle rude, reduceres rudens afhængighed af rammekarmbredden i forhold til energitilskuddet alene. Derudover falder solindfaldet gennem ruden, men glasarealet falder også næsten tilsvarende. De tre nederste kurver viser det aktuelle energitilskud gennem tre vinduer med samme rude men med forskellige rammekarmprofiler med U r -værdier på hhv. 1,0 1,5 og 3,0 W/m 2 K. Figuren indikerer, at energitilskuddet falder for alle tre vinduer, når ramme-karmprofilets bredde øges. Det fremgår også, at jo større U r -værdi jo hurtigere falder energitilskuddet, når rammekarmbredden øges. Dette skyldes, at der i det tilfælde hvor U- værdien for ramme-karm og rude næsten er den samme, vil forskellen kun udgøres i det manglede transparente areal, hvor der ikke kan foregå et energitilskud. Derimod vil forskellen ved en høj U-værdi for rammekarm både udgøres af en meget dårligere U- værdi, et større linjetab, samt manglende energitilskud. Af Figur 2 fremgår det, at et vindue med U r på 3,0 W/m 2 K har samme energitilskud ved en ramme-karmbredde på 50 mm, som et vindue med U r på 1,0 W/m 2 K har ved en ramme-karmbredde på 150 mm. 2.3 Sammenfatning Udfra Figur 1 og Figur 2 ses det, at jo mindre vinduet er, jo større betydning har bredden af ramme-karmkonstruktionen, idet ramme-karmkonstruktionen ved et mindre vindue udgør en større procentdel af vinduet. 150 Vindue 1,2 x 1,2 m g g = 0,59 U 0 g = 1, Ramme-karmbredde [mm] -50 U r = 1,0 U r = 1,5-100 U r = 3, g =0,59, Ug =0, Ur = 0, Y = 0 g =0,59, Ug =1,1, Ur = 0, Y = 0 g =0,59, Ug =1,1, Ur =1,0, Y = 0,05 g =0,59, Ug =1,1, Ur =1,5, Y = 0,05 g =0,59, Ug =1,1, Ur =3,0, Y = 0,05 Figur 2. Energitilskuddet for vindue på 1,2 x 1,2m som funktion af ramme-karmprofilets bredde. 9

10 3 Eksempler på smalle ramme-karmprofiler Til illustration af smallere rammekarmprofilers betydning for de energimæssige egenskaber foretages i det følgende beregninger på vinduer med forskellige ramme-karmprofiler af træ. Figur 3, Trævinduets oprindelige udformning. Reference Som rude benyttes i alle vinduerne en 2- lags energirude med en U g -værdi på 1,13 W/m 2 K og en g-værdi på 0,59. Rudens afstandsprofil er af aluminium. De viste eksempler i Figur 3 til Figur 6 er tværsnit af profilerne i siderne af vinduerne, hvor glaslisten er af træ. I bunden af vinduet vil glaslisten ofte være lavet af aluminium. Trævinduet i sin oprindelige udformning er vist på Figur 3. Dette vindue anvendes som reference. I Figur 4 er vist et tilsvarende vindue hvor karmen er gjort 1 cm smallere, hvilket bevirker, at vinduets transparente areal øges. Rammen er uændret. I Figur 5 er er det transparente areal øget yderligere ved at lave rammen 0,8 cm smallere. Karmen er den samme som i Figur 4. I Figur 6 er vist et forslag til et rammekarmprofil, hvor der er fjernet en del af karmen. Dette giver plads til at rammen kan rykkes længere ned foran karmen, hvorved bredden af profilet reduceres yderligere. Udfræsningen i rammen er bevaret, så det samme monteringsbeslag kan anvendes. Figur 4, Trævinduet med smallere karm. Figur 5, Trævinduet med smallere ramme og karm. 10 Figur 6, Trævinduet med smallere ramme, rykket ned foran karmen.

11 I Figur 7 er vist et forslag til et endnu smallere ramme-karmprofil. Her er den yderste del af karmen fjernet helt, således at rammen kan rykkes helt ud foran karmen, så den flugter med underkanten af karmen. Samtidig er karmen gjort dybere indadtil for at opnå den nødvendige styrke og for at kunne dække over en større del af kuldebroafbrydelsen. Udfræsningerne i rammen er fjernet, så rammen er mere massiv for at opnå større styrke. Dette betyder, at der skal anvendes et andet ophængningsprincip. F.eks. kan vinduet monteres tophængt. Omdrejningspunktet for tophængt vinduet ved åbning er vist med på Figur 7. Placeringen af omdrejningspunktet kan være vigtigt, da der skal være plads til rammens hjørner, når vinduet åbnes. Da ruden så vidt muligt, for at reducere varmetabet, bør placeres i forlængelse af kuldebroafbrydelsen i murfalsen, er der placeret en 2mm plastplade i karmens underkant ud under rammen. Herved kan vinduet rykkes længere ind over kuldebroafbrydelsen, og profilet kan dække over en bredere kuldebroafbrydelse. Vinduets placering i forhold til muren er vist i Figur 8. For alle ramme-karmudformningerne er U r og g fundet ved detaljerede beregninger som omtalt i afsnit 1. Ligeledes er den samlede U-værdi og den totale solenergitransmittans, g, beregnet for de fire vinduer, som alle har en ydre dimension på 1,23m 1,48m. Resultaterne ses i Tabel 1. Af Tabel 1 fremgår det, at g-værdien generelt forbedres for de smallere ramme-karme, idet glasarealet øges. Udformning Bredde Ramme-karm g-værdi Vindue U-ramme (linjetab) U-total E (energitilskud) [m] [-] [W/m 2 K] [W/mK] [W/m 2 K] [kwh/m 2 ] Reference Figur 3 0,1073 0,42 1,39 0,0717 1,39-44 Smallere karm Figur 4 0,0973 0,43 1,43 0,0719 1,40-42 Smallere ramme Figur 5 0,0893 0,44 1,39 0,0712 1,39-38 Smallere ramme Figur 6 0,0625 0,49 1,39 0,0676 1,37-28 Smallere ramme Figur 7 0,0532 0,50 1,30 0,0661 1,34-23 Omdrejningspunkt Figur 7, Trævinduet (tophængt) med smallere ramme, rykket helt ned foran karmen. Plastplade indsat i karmen for at dække over kuldebroisolering. Fuge Kuldebroisolering Figur 8. Placering af det smalle rammekarmprofil over kuldebroisoleringen. Tabel 1. Beregnede energimærkningsdata for vinduer med dimensionerne: 1,23m 1,48m 11

12 Profilet i Figur 4 og Figur 5 giver kun en beskeden forbedring af g-værdien, mens profilerne i Figur 6 og Figur 7, hvor rammen er rykket ud foran karmen, får betydelig bedre g-værdier end referencevinduet. U-værdien for ramme-karmprofilet øges lidt når karmbredden reduceres i Figur 4, men den forbedres, når rammen gøres smallere. Reduktionen af den totale U-værdi for vinduet, forbedres dog noget mindre, hvilket først og fremmest skyldes, at rudens U- værdi relativt betyder mest pga. arealforholdet. Der opnås ikke nogen forbedring af U r for profilet ved at gennemføre ændringen fra Figur 5 til Figur 6, men til gengæld reduceres linjetabet, hvilket giver en beskeden forbedring af U total. På den anden side stiger g-værdien væsentligt for rammekarmprofilet i Figur 6. Dette bevirker også, at energitilskuddet øges betydeligt. De største energimæssige forbedringer fås dog for ramme-karmprofilet i Figur 7, hvor både U r - og g-værdien forbedres væsentligt, hvilket bevirker, at energitilskuddet stiger fra de oprindelige 44 til 23 kwh/m 2. Der kan altså opnås betydelige energibesparelser ved at reducere ramme-karmbredden i vinduer. Figur 6 og Figur 7 er kun forslag til smallere udformninger ramme-karmprofiler og bør undersøges nærmere mht. styrke, tæthed og holdbarhed mm., før de kan anvendes i praksis. Den endelige udformning kan derfor variere fra den her viste, men forslagene giver et godt indblik i hvilket potentiale der er for energibesparelser ved at reducere ramme-karmbredden i vinduer. Ifølge afsnit 2, som beskriver effekten af smallere ramme-karmprofiler, opnås der en endnu større effekt ved et vindue med mindre dimensioner. For at illustrere dette med et eksempel, er der foretaget beregninger for et vindue med dimensionerne 0,59m 1,19m. Resultaterne fremgår af Tabel 2. Da referencevinduets dimensioner er formindsket, udgør ramme-karmen en større del af vinduet, og dermed bliver vinduets g- værdi mindre. Idet både vinduets U-værdi, og g-værdi herved forværres, falder vinduets energitilskud fra 42 ved de oprindelige dimensioner til 78 kwh/m 2. Det ses også af Tabel 2, at differencen i de forskellige tiltag stiger, og dermed også ramme-karmens betydning, når vinduets dimensioner gøres mindre. For små vinduer er det således en endnu større fordel at reducere ramme-karmbredden i relation til det samlede energitilskud. I kompendium 9 og 14 er vist et eksempel på en alternativ vinduesløsning med en endnu smallere ramme-karmkonstruktion og endnu bedre energimæssige egenskaber. I dette vindue er der anvendt tre lag glas med usædvanlig stort mellemrum, og rude og ramme er kombineret i en mere samlet konstruktion. 3.1 Dagslys En anden fordel ved anvendelse af smallere ramme-karmkonstruktioner er, at der opnås en øget dagslystransmission, idet det transparente areal af vinduet er øget. Dette er en fordel fordi det giver øget komfort for beboerne i bygningen. Den øgede dagslystransmission betyder endvidere, at der kan spares på elregningen til elektrisk belysning. Forholdene om dagslystransmission er ikke behandlet nærmere her, men der henvises til By og Bygs dagslysprojekt med J. nr / Tabel 2. Beregnede energimærkningsdata for vinduer med dimensionerne: 0,59m 1,19m Udformning Bredde Ramme-karm g-værdi Vindue U-ramme (linjetab) U-total E (energitilskud) [m] [-] [W/m 2 K] [W/mK] [W/m 2 K] [kwh/m 2 ] Reference Figur 3 0,1073 0,31 1,39 0,0717 1,54-78 Smallere karm Figur 4 0,0973 0,33 1,43 0,0719 1,55-75 Smallere ramme Figur 5 0,0893 0,35 1,39 0,0712 1,53-70 Smallere ramme Figur 6 0,0625 0,42 1,39 0,0676 1,51-54 Smallere ramme Figur 7 0,0532 0,44 1,30 0,0661 1,

13 3.2 Smalle ramme-karmprofilers betydning for andre klimaskærmsfunktioner Udover at forbedre vinduets energimæssige egenskaber er det vigtigt, at vinduets øvrige klimaskærmsfunktioner bevares. Nemlig at afskærme påvirkninger fra udeklimaet, så der opnås et komfortabelt indeklima i huset. Det er vigtigt, at det smallere rammekarmprofil konstrueres således, at det stadig er regntæt og samtidig leder overskydende vand væk fra konstruktionen så fugt og rådskader undgås. Derudover sætter de styrkemæssige forhold begrænsninger for, hvor smal rammen kan være, idet den udover at kunne bære sig selv og ruden, skal kunne modstå trykpåvirkninger mm. og der skal være plads til montering af beslag. Der er ikke umiddelbart nogle problemer med at opfylde de øvrige klimaskærmsfunktioner mht. vind- og regntæthed, for de nævnte ramme-karmforslag idet den udvendige side af rammen er uændret. Der vil i toppen af vinduet ikke være den store forskel på den foreslåede konstruktion og de løsninger, der anvendes i dag mht. tæthed. For at vurdere de statiske egenskaber er det nødvendigt at gennemføre praktiske tests af de styrkemæssige forhold samt holdbarheden i det hele taget. 3.3 Omkostninger ved produktion af smalle ramme-karmprofiler Som det fremgår af Figur 3 til Figur 7 er der ikke store konstruktionsmæssige forskelle på de foreslåede rammekarmprofiler. Der er primært tale om forskelle på godstykkelsen. Det vurderes, at omkostningerne i forbindelse med produktion af smallere rammekarmkonstruktioner ikke vil være højere end for traditionelle profiler. Der er dog sandsynligvis ekstraomkostninger forbundet med selve omstillingen af produktionen, men på længere sigt vil dette næppe have betydning. Altså må det forventes, at de nye produkter kan produceres til samme pris som de nuværemde. 13

14 4 Vinduer monteret i forskudt fals En række elementer fra princippet omkring smalle ramme-karmprofiler kan opnås ved montering af vinduet i forskudt fals, idet der i en forskudt fals opnås en højere solenergitransmittans i forhold til det indvendige murhul sammenlignet med en lige fals. Samtidig kan anvendelse af forskudt fals bevirke, at det udvidede linjetab L-værdien for samlingen og U-værdien for den samlede konstruktion reduceres. I Figur 9 er vist en almindelig montering af et ramme-karmprofil af blandede materialer i en lige fals. I det viste eksempel anvendes en forholdsvis smal kuldebroisolering, idet karmen skal kunne dække over den. Figur 9. Vindue med ramme-karm af blandede materialer monteret i lige fals. Reference Figur 10. Vindue med ramme-karm af blandede materialer monteret i forskudt fals, hhv. retvinklet og skrå 14 I Figur 10 er vist to eksempler på montering i henholdsvis retvinklet og skrå forskudt fals. Sidstnævnte montering reducerer skyggeeffekter af lysningen og forøger således dagslystilgangen til opholdszonen. I Figur 11 er vist tilsvarende eksempler på montering i henholdsvis retvinklet og skrå forskudt fals, men hvor falsen er rykket op, så den flugter med karmen. Montering i en forskudt fals stiller pr. definition krav om forskellige dimensioner af murhullet i for- og bagmur. Brug af forskudt fals kan være værdifuldt med hensyn til fastgørelse og fugning af vinduer samt i arkitektonisk sammenhæng (idet rammen ikke kan ses indefra). I forbindelse med monteringen antages en tolerance på 3-5 mm for det præfabrikerede letbetonelement og karmen. Ved samtidig at affase 5 mm af kanterne på letbetonelementet og karmen opnås tilfredsstillende samlinger. Der er i det følgende udført beregninger af de energimæssige egenskaber for rammekarmprofiler monteret i forskudte false ved brug af beregningsprogrammet Therm og principperne fra DS418, tillæg 4 [6]. Til beregningerne er anvendt et referencevindue med de ydre mål 1,23 x 1,48 m og en 2-lags energirude med en center U-værdi på 1,13 W/m 2 K og med en g-værdi på 0,59. Beregningerne er gennemført for hhv. et vindue med en ramme-karm i blandede materialer og et vindue med et rammekarmprofil af træ.

15 4.1 Ramme-karmprofil af blandede materialer Det her anvendte ramme-karmprofil i blandede materialer udgør med en ramme-karmbredde på ca. 56 mm et i forvejen forholdsvist smalt ramme-karmprofil. Rammen er af aluminium og plast. Karmen er af træ. Med denne sammensætning opnås en U r -værdi på 2,78 W/m 2 K og et linjetab på = 0,05 W/mK. Af sammenligningshensyn er der udregnet energitilskud for et facadestykke inkl. vindue med dimensionerne 2m 2,3m.Der tages udgangspunkt i et vindue med de ydre dimensioner 1,23m 1,48m. Der er dog medtaget et beregningseksempel på samme vindue i dimensionerne 1,29m 1,54m, svarende til at det indre murhul har samme dimensioner som ved montering i lige fals. Vinduet er monteret i et facadestykke, som udefra og indefter er opbygget af 108mm tegl, 190mm isolering, 100mm porebeton og 70mm kuldebroisolering. I Tabel 3 ses U-værdi og energitilskud for hhv. referencevinduet og muren, og i Tabel 4 ses U-, g- og L-værdier (se afsnit 1.2) for hele konstruktionsudsnittet for de fem konstruktioner skitseret i Figur 9 - Figur 11. De totale U-værdier i Tabel 4, er udregnet udfra en vægtning af rudens og murens U- værdi og dertil er lagt det udvidede linjetab, som også inkluderer effekter af rammekarmprofilet. Den totale solenergitransmittans er ligeledes baseret på de 2m 2,3m, og er dermed en vægtning af rudens g-værdi på 0,59 samt ramme-karmens og murens g-værdi på 0,0. Figur 11. Vindue med ramme-karm af blandede materialer monteret i forskudt fals, hhv. retvinklet og skrå og med overkanten af falsen flugtende med karmen. Tabel 3. U-værdi og energitilskud for referencevinduet af blandede materialer (Figur 9) og for den rene mur U-værdi [W/m 2 K] Energitilskud [kwh/m 2 ] Vindue 1,55-40,9 Mur 0,176-15,9 Tabel 4, Energitilskud for 2 2,3 m mur med vindue med ramme-karmprofil af blandede materialer Falstype Dimensioner ydre murhul [m] U-værdi total [W/m 2 K] g-værdi total [-] L-værdi Energitilskud [W/mK] [kwh/m 2 ] Lige (Reference) 1,23 1,48 0,835 0,197 0,239-36,8 Forskudt retvinklet 1,23 1,48 0,798 0,197 0,208-33,5 Forskudt retvinklet 1,29 1,54 0,844 0,216 0,208-33,7 Forskudt retvinklet flugter 1,23 1,48 0,790 0,197 0,201-32,7 Forskudt retvinklet flugter 1,33 1,58 0,866 0,230 0,201-33,0 Forskudt skrå 1,23 1,48 0,798 0,197 0,207-33,4 Forskudt skrå 1,29 1,54 0,843 0,216 0,207-33,7 Forskudt skrå flugter 1,23 1,48 0,790 0,197 0,200-32,7 Forskudt skrå flugter 1,33 1,58 0,865 0,230 0,200-33,0 15

16 I appendiks C ses et eksempel på en detaljeret beregning for et vindue monteret i forskudt fals. Sammenlignes resultaterne, ses at der opnås en lille forbedring i energitilskuddet ved at montere ramme-karmen i en forskudt fals, idet både U- og L-værdien reduceres. Energitilskuddet stiger yderligere når det forskudte falselement rykkes op så det flugter med karmen. Samtidigt skal det noteres, at det ved montering i en forskudt fals er muligt at forøge g-værdien relateret til det indvendige murhul uden at forøge dimensionen af dette (se g-værdien i række 2 til 3 og række 4 til 5 osv. i Tabel 4). Figur 12. Ramme-karm af træ monteret i lige fals. Reference 4.2 Ramme-karmprofil af træ Ramme-karmprofilet som blev brugt som reference i afsnit 3, Figur 4, er ligeledes undersøgt i forskudt fals. Beregninger er udført analogt til det beskrevne i afsnit 4.1. Dog er murkonstruktionens kuldebroisolering i falsen forbedret fra 70mm til 95 mm. Dette er begrundet i træramme-karmprofilets større dybde. Igen ses det af Figur 12, at ramme-karmprofilet kun kan dække over en forholdsvis smal kuldebroisolering. Dette problem kan løses ved montering i forskudt fals, som vist i Figur 13 og Figur 14. Beregningerne er her udført for henholdsvis en lige fals (Figur 12) og for en forskudt hhv. retvinklet og skrå fals (Figur 13) Tilsvarende er der udført beregninger for montering i hhv. retvinklet og skrå forskudt fals, hvor falsen er rykket op, så den flugter med karmen (Figur 14). De beregnede resultater fremgår af Tabel 6 og Tabel 5. Figur 13. Ramme-karm af træ monteret i forskudt fals, hhv. retvinklet og skrå. Af Tabel 5 ses det igen, at der netto er en marginal forbedring i energitilskuddet til opholdszonen ved montering i forskudt fals. Som I forrige afsnit er der her foretaget beregninger for et vindue af en sådan størrelse at det indvendige murhuls dimensioner bibeholdes i forhold til montering i lige fals. Herved opnås et større lys- og solenergiindfald i relation til dimensionerne af det indre murhul. Resultaterne i Tabel 5, række 2 og 4, 6, 8 og 10 viser samtidigt at dette er sket uden at forøge opvarmningsbehovet. 16

17 4.3 Samlet vurdering af forskudt fals Samlet viser resultaterne i Tabel 4 og Tabel 5, at der kan opnås forbedringer af de energimæssige egenskaber ved at montere vinduer i forskudt fals i stedet for lige fals. Om der anvendes skrå eller retvinklet forskudt fals har ifølge ovenstående beregninger stort set ingen betydning for den samlede konstruktions energimæssige egenskaber. Den energimæssige forbedring er størst når falselementet rykkes helt op, så overkanten flugter med karmen. Forbedringerne er dog generelt så små, at det ikke alene ud fra et energimæssigt synspunkt kan betale sig, at montere vinduer i forskudt fals. At der ikke opnås en større energimæssig gevinst ved montering i forskudt fals, skyldes bl.a., at en del af muren herved udskiftes med vindue som har en højere U-værdi. For sydvendte vinduer vil energitilskuddet være en del større og dermed bedre end muren. Til gengæld er der en byggeteknisk fordel idet vinduet kan monteres over en bred kuldebroisolering ved at fugen fastgøres indvendig på falselementet. Der er ikke umiddelbart problemer med opnåelse af de øvrige sædvanlige klimaskærmsfunktioner i forhold til udeklimaet ved montering af vinduer i forskudt fals, idet den udvendige side af konstruktionen er uændret. Derimod ændres den indvendige side af mur/vindueskonstruktionen, da ruden går længere ud til muren. Vinduesmonteringen i forskudt fals medfører således, at det indvendige murareal øges, og at vindueslysningerne og vinduespladen rykkes længere ind mod ruden. Disse ændringer har primært betydning i arkitektonisk henseende og for den praktiske anvendelse af vinduet (placering af urtepotter mm). Figur 14. Ramme-karm af træ monteret i forskudt fals, hhv. retvinklet og skrå og med overkanten af falsen flugtende med karmen. Tabel 6. U-værdi og energitilskud for referencevinduet af træ (Figur 12) og for den rene mur. U-værdi [W/m 2 K] Energitilskud [kwh/m 2 ] Vindue 1,45-49 Mur 0, Tabel 5, Energitilskud for 2 2,3 m mur med vindue med ramme-karmprofil af træ Falstype Dimensioner ydre murhul [m] U-værdi total [W/m 2 K] g-værdi total [-] L-værdi Energitilskud [W/mK] [kwh/m 2 ] Lige (Reference) 1,23 1,48 0,746 0,171 0,164-33,9 Forskudt retvinklet 1,23 1,48 0,722 0,171 0,143-31,7 Forskudt retvinklet 1,29 1,54 0,764 0,189 0,143-31,9 Forskudt retvinklet flugter 1,23 1,48 0,716 0,171 0,138-31,2 Forskudt retvinklet flugter 1,33 1,58 0,786 0,202 0,138-31,4 Forskudt skrå 1,23 1,48 0,722 0,171 0,143-31,7 Forskudt skrå 1,29 1,54 0,764 0,189 0,143-31,9 Forskudt skrå flugter 1,23 1,48 0,717 0,171 0,138-31,2 Forskudt skrå flugter 1,33 1,58 0,787 0,202 0,138-31,5 17

18 5 Nære skyggers effekt på det totale solindfald gennem vinduer Effekten af de nære skygger, som opstår pga. vinduets placering i muren og evt. udhæng og fremspring samt skygger fra vinduets ramme-karmprofil er ikke inkluderet i de sædvanlige energimærkningsdata for ruder og vinduer. Disse skygger har dog indflydelse på hvor meget solvarme der i realiteten tilføres det bagvedliggende rum gennem vinduet. Ved anvendelse af vinduer med smallere ramme-karmprofiler øges g-værdien for vinduet, men de vinduesnære skygger vil få relativt større betydning for det samlede solindfald, idet det transparente areal går længere ud mod muren. Denne skyggeeffekt kan således (dog i mindre grad) modvirke førnævnte fordel ved den øgede g- værdi i forbindelse med smalle rammekarmprofiler (se afsnit 3). Ved at inkludere effekterne af varierende indfaldsvinkel og de vinduesnære skygger kan den resulterende effekt på det totale solenergibidrag gennem vinduer ved forskellige orienteringer og klimaer beregnes. Effekten af de nære skygger fra murhullets sider og/eller udhæng og fremspring kan bestemmes ved hjælp af detaljerede bygningssimuleringsprogrammer. Sådanne programmer er dog ofte tidskrævende at bruge og er derfor ikke egnede til i praksis at foretage hurtige vurderinger og sammenligninger af forskellige vinduesprodukter. For at tilvejebringe en mere direkte måde at sammenligne vinduesprodukter, er der derfor i dette afsnit optegnet kurver med skyggekorrektionskoefficienter for solenergibidraget for forskellige murhulsdybder og ramme-karmprofiler. Ved hjælp af kurverne kan man således bestemme skyggekorrektionen for forskellige udhæng og murhulsdybder samt ramme-karmprofiler i vinduer. Ved at kombinere skyggekorrektionen med det sædvanlige udtryk for energitilskuddet beskrevet i kompendium 1 (eller energitilskudsdiagrammerne), kan det skyggekorrigerede energitilskud for vinduer bestemmes. Korrektionskoefficienterne for de nære skygger er opstillet som linieværdier efter samme princip som den lineære transmissionskoefficient for varmetab. Dvs., at den lineære skyggekorrektionskoefficient er et udtryk for det solenergibidrag, som tilbageholdes pga. skygger pr m skyggegiver. Korrektionskoefficienterne er beregnet udfra solalgoritmer beskrevet i [7] kombineret med geometriske skyggeforholdsberegninger på timebasis, som kan beregne den tilførte solenergimængde gennem et vindue, idet der tages hensyn til de nære skygger. 5.1 Beskrivelse af korrektionskoefficienter for nære skygger Energitilskuddet gennem et vindue kan bestemmes ved hjælp af udtrykket: Q energitilskud = Q sol Q tab [kwh] hvor Q sol er solindfaldet ind gennem vinduet [kwh] Q tab er varmetabet ud gennem vinduet [kwh] (se også kompendium 1) Det tilsvarende energitilskud korrigeret for de vinduesnære skygger bestemmes som: Q energitilskud,net = Q sol,net Q tab hvor Q sol,net [kwh] er det skyggekorrigerede solindfald som transmitteres ind gennem vinduet [kwh] I dette udtryk er det kun det første led, Q sol,net,, som påvirkes af de nære skygger. Dette bestemmes som: Q sol,net = hvor sol,net fyr/som t fyr/ som ( t [kwh] sol, net) er det skyggekorrigerede solindfald pr tidsskridt [kw] indikerer at der regnes for fyringssæsonen eller sommerperioden er længden af tidsskridtet [h]. 18

19 Ved beregningerne er det kun den direkte solstråling, som er korrigeret for de nære skygger. At korrigere den diffuse og reflekterede del af solstrålingen er kompliceret, idet samtidig med at skyggegiveren vil forhindre en del diffus solstråling, vil det direkte og diffuse solindfald på skyggegiveren kunne reflekteres og dermed bidrage til solindfald. Der er altså tale om to modsatrettede effekter, som kun kan beregnes ved et detaljeret kendskab til skyggegiveren mht. refleksion. Dette er illustreret i Figur 15. Der er derfor i denne undersøgelse ikke taget højde for skyggeeffekten på den diffuse og reflekterede solstråling. Dette svarer til at forudsætte at de to modsatrettede effekter er omtrent ens. Dette betyder, at det er nødvendigt at tage udgangspunkt i det oprindelige udtryk for solindfaldet, hvor der korrigeres for g- værdiens afhængighed af indfaldsvinklen i. Dette er yderligere beskrevet i kompendium 1 appendiks B. Det skyggekorrigerede solindfald beregnes ved udtrykket: g H (1 p i tan ( ) ( Ag 2 l )) ( H sol,net A ) sol, net dir s s diff g hvor g er rudens totale solenergitransmittans for vinkelret solstråling H dir er den direkte solbestrålingsstyrke på vinduet [W/m 2 ] H diff er den diffuse solbestrålingsstyrke på vinduet [W/m 2 ] p er vinkelafhængighedsfaktoren i er solstrålingens indfaldsvinkel [. f er en faktor der korrigerer den totale solenergitransmittans for diffus solstråling. A g er vinduets glasareal [m 2 ] l s er længden af ruden (parallelt med skyggegiveren) der udsættes for skygger [m]. x s er den øjeblikkelige bredde af skyggen på ruden for den aktuelle skyggegiver [m]. Korrektionen for de nære skygger baseres altså direkte på arealet af glasset som dækkes af skygger. x s vil blive anvendt i det kommende energitilskudsprogram, som vil kunne beregne x f energitilskud for ruder og vinduer i konkrete situationer. Programmet udarbejdes i forbindelse med færdiggørelsen af kompendium 7. Den samlede lineære skyggekorrektionskoefficient f s over en periode (fx fyringssæsonen) bestemmes som en vægtet middelværdi af x s m.h.t. solbestrålingsstyrken og g- værdien i hvert tidsskridt. Dette beskrives yderligere i afsnit Bestemmelse af den øjeblikkelige skyggekorrektionskoefficient x s Den øjeblikkelige skyggekorrektionskoefficient x s opdeles i princippet i fire bidrag svarende til hver af de fire sider af vinduet. Direkte solstråling Refleksion Rude Ramme-karm Ingen diffus solstråling Mur Figur 15 Vandret snit i vinduesfals. De vinduesnære omgivelsers indflydelse på solstråling. Muren giver en skygge, men kan også medføre ekstra refleksion. Idet der kun korrigeres for den direkte del af solstrålingen antages det dog, at der ikke forekommer nogen skyggepåvirkning fra mur-vinduesamlingen ved vinduets bund, og skyggekorrektionskoefficienten fra bunden af vinduet sættes derfor lig 0. Det betyder, at korrektionskoefficienten x s for de nære skygger er opdelt i tre koefficienter x s,v, x s,h og x s,t for hhv. venstre side, højre side og toppen svarende til de tre af vinduets sider som påvirkes af nære skygger. Hver af de tre koefficienter bestemmes for specifik orientering og geometriforhold. I Figur 16 er principperne for skyggeberegningerne vist. Det ses, at skyggeeffekten afhænger af geometriforholdene for samlingen af vindue og mur og ramme-karmens bredde og dybde. 19

20 Skyggerne opdeles i en primær skygge, som dannes fra hjørnet af murhullets forkant og en sekundær skygge, som dannes af vinduets ramme-karmprofil. Overgangen fra den primære til den sekundære skygge bestemmes af den kritiske vinkel v k. I Figur 16 er dette illustreret for et sydvendt vindue. På tidspunkter hvor solens azimut er numerisk større end den kritiske vinkel dannes skyggen af murhullet - altså den primære skygge. Når solens azimut passerer den kritiske vinkel overtager den sekundære skygge fra rammekarmprofilet, indtil azimut er lig med 0. Tilsvarende forløb i omvendt rækkefølge gælder for vinduets modsatte side. For vinduets overkant er skyggerne en funktion af både azimut og solhøjde hø sol. Den sekundære skygge er i reglen væsentligt mindre end den primære skygge, men kan i visse situationer have nogen betydning. For at kunne regne på vilkårligt orienterede vinduer, omskrives solens azimut az sol til en orientering az sol-vin, som er solens azimut minus vinduets orientering az vin. az sol-vin = az sol - az vin [ ] Skygger i venstre og højre side: (benævnelserne fremgår af Figur 16) Kritisk vinkel: x gm v k Arctan y y gm gr Skyggelængde: v v k : = y gm tan(az sol-vin ) x gm v v k : x s, pri x, = y gr tan(az sol-vin ) s sek Skygger i toppen: Der benyttes samme geometri som i Figur 16, dog udledes formlerne ved at se på trekanterne i et plan der indeholder solstrålen. Kritisk vinkel: x gm v Arctan k ( y y )/cos( az ) gm gr sol vin Skyggelængde: tan( hø ) v v k : x sol s, pri y gm cos( az ) sol vin v v k : x s, sek ygr tan( hø ) sol cos( az ) sol vin x gm x s er en øjebliksværdi som gælder for det indeværende tidsskridt. Solstråling az sol-vin = 0 Primær skygge Sekundær skygge v k Mur Ramme karm y gr y gm Rude Fuge x gm x s Figur 16. Vinduesnære skygger på sydvendt vindue. Skyggen dannes enten fra murhullets kant eller fra vinduets ramme-karmprofil. 20

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 6: DATA FOR ENERGIMÆRKEDE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-006 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 6... 5

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 14: VINDUER MED MINDRE LINJETAB I SAMLINGEN MELLEM VINDUE OG MUR BYG DTU U-013 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 12: VINDUER MED ISOLEREDE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-011 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 12...

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 12: VINDUER MED ISOLEREDE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-011 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2003 Version 6 31-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Juni 2000 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til produktionskontrol 7 4. Regler for overvågning 8 5. Krav

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

U LT R A L O W E N E R G Y

U LT R A L O W E N E R G Y U LT R A L O W E N E R G Y WINDOWS R VINDUER FRA ULSTED Nye Low Energy Windows ra ScandiWood A/S Windows Ulsted Low Energy Windows har skabt nye muligheder or arkitekter til at designe passivhuse. Den

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet Jacob Birck Laustsen Svend Svendsen Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR03-17

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1 1.1 Montering af betjeningssnor på hjul Figur 1 Hvis betjeningssnor med hjul ikke er monteret på glasset gøres dette med en unbrako nøgle. Se efter at snorens længde er den rigtige til glassets højde.

Læs mere

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06 Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energi-mærkning Trykkeri: Søe-Knudsens Printerservice, Stoholm Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Krav

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Sapa Building System. Vinduer 1074 SX

Sapa Building System. Vinduer 1074 SX Sapa Building System Vinduer 1074 SX 2 Kontorhus for KMD i Skejby, Århus, med Sapa vindue 1074. Arkitekt: Arkitema A/S. Opført 2007-2008 Sapa vinduessystem 1074 SX Nyudviklet vindue med med lav U-værdi

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Vinduer med smal ramme/karmkonstruktion og stort lys- og solindfald

Vinduer med smal ramme/karmkonstruktion og stort lys- og solindfald Jørgen M. Schultz Vinduer med smal ramme/karmkonstruktion og stort lys- og solindfald DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-028 2002 ISSN 1601-2917 ISBN 87-7877-087-4 Vinduer med smal ramme/karmkonstruktion

Læs mere

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Hvis du bor i et hus med termovinduer, kan du selv udskifte ruderne (glasset) med A mærkede

Læs mere

RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad.

RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad. 1 RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad.dk www.raadvad.dk Vinduers varmetab Energi-, kondens- og

Læs mere

Prisliste. april 2010. Ekskl. moms

Prisliste. april 2010. Ekskl. moms Prisliste april 2010 Ekskl. moms Kort og godt! Med KPK Døre og vinduer får du et produkt i en ensartet høj kvalitet. Træmaterialet er deklareret nordlandsk fyrretræ med et stort kerneindhold Produkterne

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 1

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 1 Moderne vinduer Titel Side VELFAC 201 Sidehængt vindue 22 VELFAC 207 Sidestyret vindue 24 VELFAC 2 Fast vindue 26 VELFAC 2 Topstyret vindue 2 VELFAC 220 Hjørnevindue VELFAC 229 Vendevindue 32 VELFAC 231

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus Side 1 af 9 Emne: Retningslinjer for vinduer Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet, at udstede

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energimærkning Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning Ombygning / udskiftning Vinduer Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,65 E ref min. 10 Bygningsreglement

Læs mere

Sapa Building System. Energieffektive løsninger

Sapa Building System. Energieffektive løsninger Sapa Building System Energieffektive løsninger Omkring 8% af jordskorpen består af aluminium Sapa Facadesystem 4150 SSG Structural Glazing Vor Structural Glazing-løsning baseres på facadesystem 4150 med

Læs mere

Vejledning vedr. montering af facade døre og udadgående terrassedøre.

Vejledning vedr. montering af facade døre og udadgående terrassedøre. Vejledning vedr. montering af facade døre og udadgående terrassedøre. Det er vigtigt at Deres nye vinduer og døre monteres korrekt, og ved at gennemgå nedennævnte vejledning har de et godt udgangspunkt

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer

Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer Toke Rammer Nielsen Svend Svendsen Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-03-03 2003 ISSN 1393-402x Forord Projektet

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 009 Version 4 01-01-009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortenelse FORORD TIL KOMPENDIUM...

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

vinduet til din personlighed en revolution

vinduet til din personlighed en revolution vinduet til din personlighed en revolution svarre er vinduet til et hjem, hvor kun det ultimative er godt nok. Det er vinduet, der giver huset lys og liv men også arkitektonisk helhed udefra. Den særlige

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 81, med Synlig

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Dokumentation. Vejr10

Dokumentation. Vejr10 Dokumentation Vejr10 Rapporten og værktøjet er udarbejdet af Michael Dahl Knudsen og Steffen Petersen, Aarhus Universitet (2014), som en del af Elforsk projekt 345-002: Energisyndere i lavenergibyggeri.

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

UVindue Version 2.03. Vejledning. Lars Thomsen Nielsen. Februar 2003. Teknologisk Institut, Byggeri

UVindue Version 2.03. Vejledning. Lars Thomsen Nielsen. Februar 2003. Teknologisk Institut, Byggeri Version 2.03 Vejledning Lars Thomsen Nielsen Februar 2003 Teknologisk Institut, Byggeri Forord Programmet Uvindue blev i 1997 til efter forslag fra Dansk Vindues Certificering for at lette overgangen til

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Vinder af Byggeriets Energipris 2010. AURAPLUS tm Vinduet der tager fremtiden på forskud VIND UER & D ØRE

Vinder af Byggeriets Energipris 2010. AURAPLUS tm Vinduet der tager fremtiden på forskud VIND UER & D ØRE Vinder af Byggeriets Energipris 2010 AURAPLUS tm Vinduet der tager fremtiden på forskud VIND UER & D ØRE 2 Rationel AURAPLUS TM er et nyt og banebrydende vindues- og dørkoncept, hvor energi, lysindfald

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

GENEREL VEJLEDNING. Plastik

GENEREL VEJLEDNING. Plastik GENEREL VEJLEDNING Plastik OPMÅLING Guide til opmåling af vinduer og døre Det er ikke så vanskeligt, som du måske tror, at tage mål til døre og vinduer. Hvis du følger denne vejledning, vil du opnå et

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem Group 24 Skjult opluk Eksempler på Eref/E W værdier, begge med Ug = 1,28, Argon, Gg = 73 % og varm kant: Opluk (U f efter TI) iht. BR10: Eref -22,2 kwh/m² C - Nord -79,7 kwh/m² - Syd 124,7 kwh/m² - Øst/vest

Læs mere

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit To hurtige måder at lave lysninger på lysningspanel lysningskit Danmark A/S velux.dk lysningsløsninger Den perfekte ramme om ovenlysvinduet En komplet installation betyder en flottere, lysere og mere energieffektiv

Læs mere

Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus.

Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus. Side 1 af 10 Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus. Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Tel. +45 72 20 20 00 Fax +45 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Læs mere