Bindende svar SKAT.-ERADET. 5 Vil vederlaget til Bitcoinexchangeren. Sag nr.: Spørger Thorbjørn Henriksen Center Boulevard København S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bindende svar SKAT.-ERADET. 5 Vil vederlaget til Bitcoinexchangeren. Sag nr.: Spørger Thorbjørn Henriksen Center Boulevard 5 2300 København S"

Transkript

1 Sag nr.: SKAT.-ERADET Jura I SKAT Spørger Thorbjørn Henriksen Center Boulevard København S Østbanegade København ø Telefon E-mali via januar 2014 J.nr Bindende svar Nr. Spørgsmål Kan interessenterne i Business I/S benytte kursen på Bitcoin fra hjemmesiden Mt. GOX i den skattepligtige indkomstopgørelse? 2 Vil et realiseret kurstab og gevinster,, som Businessl.B ,2 I/S har på sine Bitcoins, skulle medregnes til den skattepligtige ndkomst for interessenterne i Business I/S? Spørgers SKATs Skatterådets opfattelse indstilling svar Ja Nej Nej Ja ej Nej 3 H vis "ja" til spørgsmål 2, skal der så medregnes en kursgevinst/tab hver gang, der købes ydelser? 4 Hvis "ja" til spørgsmål 3, skal der så medregnes en kursgevinst/tab, hvis regningen, som Business I/S betaler, er opgjort i Bitcoin-valutaen? Bortfalder Bortfalder Bortfalder 5 Vil vederlaget til Bitcoinexchangeren være fradragsberettiget for Business I/S (ved køb af ydelser)? Ja Nej Nej

2 Anmodningens dato mv. Anmodningen er modtaget den 19. februar 2013 Gebyret er registreret indbetalt den 19. februar 2013 Beskrivelse af de faktiske forhold Business I/S beskæftiger sig med juridisk rådgivning indenfor: Informationsteknologi til betalingssystemer Rådgivning om betalingssurogater Rådgivning om elektroniske penge Rådgivning om Bitcoin Rådgivning om udvalgte områder indenfor skatteret og selskabsret. Business lis har to ejere, et selskab og Thorbjørn Henriksen. Sidstnævnte udtræder snart til fordel for andre. Business lis påtænker at køre virksomheden helt uden brug af bankkonto og kontanter, men alene ved brug af Bitcoin. Da de fleste kunder ikke har en Bitcoin-konto, vil betalingerne som oftest køre igennem en Schweizisk Bitcoin-exchanger. D.v.s., at når kunden,får fakturaen opgjort i Bitcoin, så køber kunden disse Bitcoins hos Bitcoin-exchangeren, der videresender de købte Bitcoins til Business I/S' Bitcoin-konto.... Når Business/ lis skal købe ydelser, går processen modsat. Bitcoins fremsendes til exchangeren, der konverterer Bitcoins til almindelig valuta og foretager varekøbs-betalingen på vegne af business I/S. Spørgers opfattelse og begrundelse Du finder, at Bitcoin skal Betragtes som en valuta på linje med dollars og EURO, hvorfor det skattemæssigt er helt'ukompliceret. Jeg skal fremkomme med mine bemærkninger til SKatterådets forslag til afgørelse - og skal selvfølgelig beklage den sene besvarelse. Endvidere skal jeg fastholde anmodningen om fremmøde for Skatterådet. Ad spørgsmål I: Indledningsvist vil jeg fastslå. at regnskabet selvfølelig skal opgøres i danske kroner og ikke i Bitcoin. Business lis vil f.eks. udstede en faktura på IO Bitcoin for diverse serviceydelser og hvis disse Bitcoin er i behold ultimo året så er spørgsmålet hvilken indtægtsværdi disse IO Bitcoin skal påvirke regnskabet med. Skatterådet skriver: Side 2 / 21

3 "Alene den værdi. der frem går af købs-og sal gsfakturaen for den pågældende handel. herunder eventuelt i fremmed valuta. kan indgå i opgørelsen af den skattepli gtige indkomst". Der vil ikke være nogen kroneværdi på fakturaen, men alene en Bitcoin-værdi. Ad spørgsmål 2: Nonnalt fremføres, at statsskattelovens næringsbegreb omfatter både handelsnæring og vederlagsnæring. H vis dette stadigvæk anses for korrekt. skal kursgevinsterne på Bitcoin vel beskattes som vederlagsnæring. Man kan eventuelt kalde det betaling ved modkøb. TiS H kan dog skabe berettiget tvivl og dette udgangspunkt. Indhentede oplysninger Til brug for den nænnere forståelse af den virtuelle valuta "Bitcoin" har SKAT indhentet flere oplysninger fra internettet, hvorfra nedenstående beskrivelse er sammensat. Den Europæiske Centralbank har udarbejdet en rapport af oktober 2012, "Virtual Currency Schemes" (virtuelle valuta-systemer). Indledningsvist inddeler centralbanken i sin rapport de virtuelle valuta-systemer i 3 typer: Type J: Lukkede virtuelle valuta-systemer Disse systemer har næsten intet link til den reale økonomi og kaldes ofte spillesystemer. Brugerne betaler almindeligvis et deltagergebyr og tjener derefter virtuel valuta på deres online-præstationer. Den virtuelle valuta kan kun bruges til at købe virtuel service/goder,'som tilbydes indenfor det virtuelle fællesskab, dvs. i det pågældende spil, og den virtuelle valuta kan derfor ikke handles udenfor det virtuelle fællesskab. Som eksempel inden for type l kan nævnes computerspillet World of Warcraft (WoW). Den virtuelle valuta i dette spil (W o W Gold) er nødvendigt som et betalingsmiddel i spillet til fx attblive indrangeret på et højere niveau. Spilleme har flere muligheder for at tjene W.QW Goldi.spillet. WoW Gold kan og må ikke anvendes uden for spillet. Type 2: Virtuelt valllla-system med envejs pengestrøm Den virtuelle valuta kan købes direkte ved at(anvende en officiel valuta til en bestemt ombytningskurs, men kan ikke veksles tilbage til almindelig valuta. Ombytningskursen og betingelserne herfor er etableret af systernejeren. I disse systemer tillades den virtuelle valuta anvendt til atk1,be virtuelle' service/goder, men nogle systemer tillader også, at den virtuelle valuta kan anvendes til at købe service/goder, som ikke er virtuelle, altså reale goder. Et eksempel er flyselskabers bonusprogrammer, hvor optjent eller købt bonus kan anvendes til frirejser mv. Type 3: Virtl/elt vall/ta-system med tovejs pengestrømme Brugerne kan købe og sælge virtuel valuta svarende til kursværdien afbrugemes almindelige valuta. Den virtuelle valuta i disse systemer kan anvendes til køb af både virtuelle og reale service/goder. Side 3/21

4 Som eksempel inden for type 3 kan nævnes programmet "Second Life". Det er gratis at oprette en bruger og kræver, at brugeren downloader et lille program for at kunne logge ind med sin karakter, også kaldet en avatar. Brugerne bliver kaldt beboere i en verden, der omtales som "metaverse". Dette system anvender Linden-Dollars som virtuel valuta, og brugerne har mulighed for både at købe og sælge Linden-Dollars mod almindelig officiel valuta. Til type 3 hører også Bitcoin-systemet, der ligesom andre virtuelle valutaer kun findes virtuelt og ikke i nogen fysisk form. Bitcoin-systemet Den Europæiske Centralbank har i sin rapport omtalt Bitcoin-systemet indgående. Således fremgår det, at Bitcoin-systemet måske er det mest succesfulde - og måske mest kontroversielle - virtuelle valuta-system til dato. Systemet er designet og implementeret af den japanske programmør Satoshi Nakamoto i 2009 og er baseret på en direkte handel mellem to parter tilknyttet et netværk (peer-to-peer netværk), hvilket svarer til fildeling over internettet, så som film, spil og musik. Bitcoin-systemet opererer på et globalt niveau og kan bruges som valuta for alle typer af købs- og salgstransaktioner, dvs. til både virtuelle og ikke-virtuelle goder og serviceydelser, og konkurrerer derfor med officielle valutaer som fx USdollars og euro. Systemet indeholder en atabase, som opsamler produkt- og serviceudbydere, som accepterer Bitcoins. Disse produkter og serviceydelser dækker fra internetservice og online-produkter tii materielle goder, både meget store og små, som fx fast ejendom biler, tøj, elektronik, bøger, og professionel serviceydelse. Ved opslag på Bitcoins hjemmeside findes link til en lang række udbyderes hjemmesider, der modtage~ betaling i Bitcoin. Priserne på hjemmesiderne er angivet i såvel pågældende valuta som itaitcoin. Bitcoins er ikke knyttet til nogen,officiel valuta. Ombytningskursen eller prisen for en Bitcoin afgøres af markeqets udbulioglefterspørgsel efter Bitcoins. Der er flere hjemmesider, som sælger og køber Bitcoins. Mt. GOX er den mest almindeligt brugte og tillader brugere at købebitcoins med officielle valutaer og vice versa. Ifølge Den Europæiske Centralbanks rapport har 'brugerne flere-incitamenter til at bruge Bitcoins: f For det første er transaktionerne anonyme, ligesom'konti ikke.er registreret, og Bitcoins sendes direkte fra en computer til en,anden. Brugerne har også mulighed for at generere flere Bitcoin-adress til at differentiere eiler isolere transaktioner. Intet pengeinstitut er involveret, og derved er der ikke mulighed for at få oplysninger om beholdninger, transaktioner, m.m. For det andet gennemføres transaktioner hurtigere og billigere end ved traditionel betalingsmåde. Transaktionsomkostningerne er meget lave, og der opkræves intet bankgebyr. Dog fremgår det af flere Bitcoinhjemmesider, at der skal der betales et gebyr, hvis man ønsker at købe Bitcoins. Side 4/21

5 Teknikken bag Bitcoin Som anført er Bitcoin-systemet baseret på et decentraliseret peer-to-peer netværk (P2P). Dvs., at systemet ikke har noget centralt mellemled. Ligeledes er der ikke nogen finansiel eller anden institution involveret i købs- og salgstransaktionerne. Brugerne udfører disse opgaver selv. På samme måde er der heller ikke nogen central autoritet, der regulerer udbuddet af Bitcoin. For at kunne bruge Bitcoin-systemet skal brugerne downloade et gratis og åbent software-program. Indkøbte Bitcoins bliver lagret i en digital "wallet" på brugerens computer, hvilket vil sige, at Bitcoins udgøres af en almindelig fil. Som følge heraf risikerer brugerne at miste deres Bitcoins, hvis de ikke etablerer betryggende antivirus og back-up systemer. Hver Bitcoin-fil i den nævnte "wallet" indeholder et sæt nøglerikoder, en offentlig og en privat, som kun den enkelte bruger har adgang til. Der er ingen andre, der har kendskab til de købte Bitcoins, og sælgeren af Bitcoin har endvidere ikke kendskab til de med salget af Bitcoin etablerede nøglerikoder, da disse genereres at netværket. Derfor vil et tab eller en sletning af filen medføre, at alle Bitcoins, der er tilknyttet dette sæt nøglerikoder, er tabt. Bitcoin-systemet er, som nævnt, designet som et decentraliseret system uden nogen monetær autoritet involveret. Bitcoins kan købes på forskellige hjemmesider, men nye Bitcoins skabes og introduceres i systemet via en såkaldt "mining" aktivitet. Denne "mining"-aktivitet,går ud på, at P2P-netværket har fået deltagernes tilladelse til at anvende de tilsluttede computeres ressourcer mod til gengæld at vederlægge coll}puterens ejer ("miner") med nye Bitcoins. Der er således intet centralt element i netværket, da det alene er netværket som lukket system, der styrer tildelingen af nye Bitcoins. Tildelingen afbitcoins til den enkelte "miner" sker på baggrund af en teknisk genereret kombination mellem efte!"spørgslen gå Bitcoins og anvendt computerkraft. Lidt forenklet sagt;vil den "miner", der stiller den største computerkraft til rådighed, få tildelt flest Bitcoins. En "miner" udfører den væsentlige rolle med at validere alle skabte systemtransaktioner med Bitcoins. Hvornår, eller efter hvilken'indsats en vederlæggelse med nye Bitcoins udløses, er uoplyst. Efter oplysningerne på flere chat-sider på internettet om 'mining" kan enhver deltage i "mining"-aktiviteten. Der er dog en dl l tekniske problemer med det tilhørende programmel og computerudstyr, som den meget st~re skare' af interesserede "minere" søger afklaret på chat-siderne. Sammenfattende giver alle på chat-siderne udtryk for, at de har en stor interesse i at tjene Bitcoins. Antallet af Bitcoins Bitcoin-systemet er teknisk designet på en sådan måde, at udbuddet af Bitcoin vil udvikle sig efter en forudsigelig hastighed. Resultatet bliver, at der senest i 2040 vil være 21 millioner Bitcoins. Det vil efter den i systemet indbyggede teknik herefter ikke være muligt at udbyde flere Bit- Sde 5 / 21

6 coins. Antallet af Bitcoins bliver således fixeret, modsat almindelig officiel valuta. Det faktum, at udbuddet af Bitcoin er klart bestemt, implicerer, at udstedelse af Bitcoin ikke kan ændres af nogen centralbank, som almindeligvis ændrer i en stats pengepolitik med det fonnål at påvirke den makro økonomiske situation, som fx inflation, beskæftigelse, produktion og valutakurs. Bitcoin-systemet antages at være inflationsneutralt, ligesom konjunkturer, hidrørende fra forøget pengemængde mv., heller ikke antages at påvirke Bitcoins. Derfor kan Bitcoins anvendes som betalingsmiddel i lande, der er præget af høj inflation. Køb og salg af Bitcoins Af de forskellige hjemmesider, hvor der kan købes eller sælges Bitcoins, fremgår det, at købet eller salget af Bitcoins kun kan gennemføres via netbank. Det er således ikke muligt at bruge kreditkort. Der vil derfor altid skulle bruges en konto i et almindeligt pengeinstitut til købs- og salgstransaktioner. Køb af Bitcoins sker ved at overføre penge direkte fra egen bankkonto via en Bitcoin-hjemmeside. Når overførslen er verificeret og godkendt, overfører Bitcoin-hjemmesiden Bitcoins til købers computer. Herved er handlen afsluttet og køber er fyldestgjort. Fyldestgørelsen sker nænnere ved, at køber fra Bitcoin-hjemmesiden modtager et sæt nøglerikoder i en eller flere filer, hvilket er udtryk for, at Bitcoins er købt og nu befinder sig på købers computer. Kun køber kender disse nøglerikoder, som genereres automatisk af Bitcoinnetværket. Disse nøglerikoder repræsenterer netop den værdi, som køber har betalt hjemmesiden. Når køber efterfølgende ønsker af anvende sine Bitcoins, fx til køb af en vare, sender køber Bitcoins (fii1ned nøglerikoder) videre til samhandelspartneren. De nøglerikoder, som samhandelspartneren modtager, er ikke identiske med de oprindelige nøglerikoder, idet Bjtcoin-netværket ved hver eneste samhandel i Bitcoin ændrer nøglerikoder, således at det kun er den til en hver tid værende indehaver af Bitcoins, som kan anvende disse Bitcoins, idet kun denne indehaver kender de tilknyttede nøglerikoder. Systemet styrer således selv, at enhver enhed af Bitcoins (nøgleikode) kun kan oprettes en gang og kun kan ejes af en person id gangen. Prisen for Bitcoin Prisen for en Bitcoin var i begyndelsen af september 2013 på'768,37 danske kroner hos Bitcoin Nordic. I slutningen af november 2013 toppede prisen med en værdi på 6.616,50 danske kroner. Nedenstående graf fra B1ockchain.info viser værdiudviklingen på Bitcoin målt i US-dollars for perioden fra begyndelsen i 2009 frem til udgangen af 20 13: Side 6/21

7 f _ I -, _... ~-- Som det fremgår, har udviklingen været meget lidt svingende i perioden fra januar 2009 til maj 2011, men fra januar 2013 begynder værdien at stige meget kraftigt for derefter at falde forholdsvist meget ved udgangen af2013. Værdistigningen på Bitcoin er bemærkelsesværdigt sammenfaldende med tidspunktet for den markante interesse i at deltage i "mining"-aktiviteten. som efter chat-siderne tiltager i juni Udviklingen i prisen på Bitcoin frem til udgangen af november 2013 har således været generelt stigende. Ses derimod på de seneste 30 dage. dvs. december måned har der været el markant værdi fald: _.., i. I - l - Tabel vedrørende kursudviklingen, målt i US-dollars og omregnet til danske kroner efter en gennemsnitskurs på 5,50 DKK: Bitcoin VærdiiDKK September ,4230 Januar ,5450 Juni ,7541 September ,1683 Side 7/21

8 Mai ,3145 Juli ,7581 Seotember ,3700 Oktober 2013 U 74,5272 November ,5000 December ,0000 Det ses heraf, at værdien har været meget svingende i 2013, og at værdien alene i løbet af november måned 2013 er steget med 463 pet. Efter det oplyste skyldes denne udvikling udelukkende forholdet mellem udbud og efterspørgsel efter Bitcoin. Der er ingen traditionelle pengeinstitutter, der køber eller sælger Bitcoins. Dette kan kun ske gennem en Bitcoin-hjemmeside, som fx Mt. GOx. Heraffremgår det bl.a., at hjemmesiden er den eneste multi-valuta-bitcoin-hjemmeside, hvor der kan handles med hele verden. SKATs indstilling og begrundelse Spørgsmål l Spørger har på baggrund af SKATs henvendelse præciseret spørgsmålet således, at det der ønskes bekræftet er, om interessenterne i Business lis kan benytte kursen på Bitcoin fra hjemmesiden Mt. GOX i den skattepligtige indkomstopgørelse. Lovgrundlag Skattekontrollovens 3 C, stk. I til 7: " 3 C. Den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af arbejd~markedsbidrag, kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogf!!ringsloven og årsregnskabsloven. Stk. 2. Pligtmæssige rneddelels\!r til danske skattemyndigheder skal foretages i dansk mønt. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt. Stk. 3. Uanset stk. I og bestemmelser udstedt efter stk. 2, 2. pkt., kan skattepligtige som nævnt i stk. 6 udarbejde aet skattemæssige årsregnskab i en fremmed valuta og omregne resultatet til dansk mønt,..jf. stk. 7. Opgørelser m.v. af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt.' Det er en at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden va- ~ luta end dansk mønt, har indgivet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvilken valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centrål15aiiks kurs der ønskes anvendt ved omregningen afresultatet, jf. stk. 7. Told- og'skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt. Stk. 4. Den skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta'eller sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrap.port efter International Accounting Standards (las) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt. Stk. 5. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Det er en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, Side 8/21

9 for hvilket der ønskes anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt, har indgivet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvilken ny valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, jf. stk. 7. Det er endvidere en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt. Stk. 6. Følgende skattepligtige har adgang til omregning som nævnt i stk. 3: I) Juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens 1 eller 2, stk. I, litra a eller b. 2) Juridiske personer omfattet af fondsbeskatningslovens l. 3) Fysiske personer omfattet af kildeskattelovens 1 eller 2, stk. I, nr. 4 eller 5, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så vidt angår opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Stk. 7. Omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, l. pkt., skal ske til en gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet skal der anvendes en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter 2. pkt. Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden indkomstårets begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank. Udarbejder den skattepligtige skatte~æssigt årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens 9 og 13 A, ejendomsavancebeskatningslovens 6 og kursgevinstlovens 31, 31 A og 32 efter pkt." Forarbejder Skattekontrollovens 3 C, stk. I og 2, blev indsat ved lov nr af 23. december 1998., Ved L 422 af 6. juni 2005 (LF /2005 om udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) olev stk indsat i skattekontrollovens 3 C. Afbemærkningerne til LF 129 fremgår. mvesteringsforeningsrådets høringssvar: "Regnskabsbekendtgørelsen giver mulighed}or anvenqelse af valutakurser GMT Afhensyn til ensartethed og sammenligne, igiied anvender alle foreninger disse valutakurser ved opgørelse af årsresultatet. Såfremnler.i skatteregnskab er krav om anvendelse af valutakurser fra Danrnafks Nationalbailk eller Den europæiske Centralbank giver det derfor anledning til dobbelt regnskab. Samtidig vil krav om brug af valutakurser fra Danmarks NaJionalbank betyde, at der aldrig vil være kurser pr. 31. december, hvilket er tilfældet ved GMT fra valutamarkedet. Alternativ kan der anvendes kurser fra Den Europæiske Centralbank, men opgjort kl , men investeringsforeninger bruger også slutkurser GMT af hensyn til performanceregnskaber, idet alle internationale benchmarkatkast beregnes ud fra GMT. Side 9 J 21

10 Der er ikke noget krav om, at der anvendes de samme valutakurser regnskabsmæssigt og skattemæssigt, men det vil være en administrativ byrde, hvis der skal være forskel på den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi. InvesteringsForeningsRådet vil derfor opfordre til, at der for foreninger gives mulighed for brug af GMT og vi uddyber naturligvis gerne vores synspunkt." Høringssvaret er i bemærkningerne kommenteret således: "Allerede på nuværende tidspunkt adskiller det skattemæssige årsregnskab sig fra det regnskabsmæssige regnskab/årsrapporten. Dette medfører, at en omregning af det regnskabsmæssige resultat og det skattemæssige resultat også afviger fra hinanden, uanset om der anvendes samme omregningskurs eller ej. Lovforslaget tilsigter dog at være så enkelt og praktisk anvendeligt som muligt for såvel virksomhederne som skattemyndighederne. Dette medfører, at der ikke bør indføres særlige omregningsregler for bestemte virksomhedstyper eller brancher, ligesom omregningskurseme bør baseres på centralbankers valutakurser frem for private virksomheders m.v. valutakurser, da centralbankers valutakurser kan efterses af alle, og da grundlaget for udregningen af valutakurserne kendes. Det er derfor foreslået, at virksomhederne selv kan vælge hvilken centralbankkurs der anvendes, idet dette valg dog skal meddeles skattemyndigheden samtidig med meddelelsen om at det skattemæssige årsregnskab ønskes udarbejdet i en ny valuta." Af samme lovforslags bemærkninger til de enkelte bestemmelser fremgår det: "Efter det foreslje"ge stk. 7 skal omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, l. pkt., ske til en gennemsnhskurs for indkomståret. Ved brug af en gennemsnitskurs kan det forekomme, at der ikke er en officiel gennemsnitskurs for netop den pågældende virksomhelis indkomstår. I så fald må gennemsnitskursen udregnes som et gennemsnit af de officielle månedsgennemsnitskurser for hver måned i virksomliedens indkomstår. Den kurs, der anvendes ved "engangsomregningen", skal være en officiel valutakurs, dvs. en af en centralbånk fastsat valuthl<urs. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt v.!!d ornrepgen af resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til'skattei,llyndigheden efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Da valget af centralbankkurs,klin have sto betydning for det endelige resultat og dermed den endelige skattebetaling, er det nødvendigt at indføre en bestemmelse, hvorefter den skattepligtige skal træffe valget af centralbankkurs i forbindelse med valget af udarbejdelse af skattemæssi~ årsregnskab i fremmed valuta, således at skattemyndigheden modtager'!!q!11e1delse af~ åvel den valuta, som den skattepligtige ønsker at anvende, som hvin!en centralbaiilarvalutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet innen indkomstårets begyndelse." Begrundelse Det forudsættes indledningsvist, at Business lis ikke driver næring eller spekulation med Bitcoins. Efter skattekontrollovens 3 C, stk. 3, jf. stk. 6, kan en juridisk person og en fysisk persons erhvervs- og skattemæssige årsregnskab udarbejdes i en fremmed valuta, og resultatet skal herefter omregnes til dansk mønt. Det er dog en betin- Side 10/21

11 gel se, at der indgives meddelelse til SKAT inden indkomstårets begyndelse med oplysning om, hvilken valuta og hvilken centralbanks kurs, der ønskes anvendt ved omregningen afresultatet. Skattekontrollovens 3 C, stk. 7, regulerer nærmere omregningsmetoden, herunder bl.a. at gennemsnitskursen fastsættes af en valgt centralbank. Bitcoin-dollarkursen er ikke en valuta, som: Reguleres af de globale valutamarkeders aktører, Undergives regulering af en centralbank, Kan fordres indfriet, eller Er tilknyttet en stat eller et valutaområde. Efter SKATs opfattelse er Bitcoin-systemet alene et betalings-system, der gør det muligt at gennemføre transaktioner i en virtuel valuta, som ikke reguleres af nogen central bank, og hvor dagskursen ved den enkelte transaktion fastsættes på baggrund af udbud og efterspørgsel efter Bitcoins. SKAT finder på den baggrund, at Bitcoin ikke kan anses for en officiel valuta omfattet af skattekontrollovens 3 C, og at Bitcoin-kursen derfor ikke kan anvendes som grundlag for udarbejdelse af et skattemæssigt årsregnskab. Hvis Business lis' skatteregnskab udarbejdes i dansk mønt eller i en officiel fremmed valuta, og der i skatteregnskabet indgår transaktioner gennemført i Bitcoins, da kan dagskursen på Bitcoins efter SKATs opfattelse heller ikke bruges som omregningskurs. Baggrunden herfor er, at SKAT finder, at Bitcoin ikke kan anses for en officiel valuta, som anført ovenfor. Alene den værdi, der fremgår afkøbs- eller salgsfakturaen for den pågældende handel, herunder eventlielt i fremmed valuta, kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se også begrundelsen til spørgsmål 2. SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar Af 98, stk. 2. i bekendtgørelse nr. 814 af24. juni "Momsbekendtgørelsen", fremgår:... "En virksomhed kan angive fakturabeløo inkl. afgiftsbeløb i en hvilken som helst valuta. hvis afgiftsbeløbet angives i danske kroner eller i euro. Reglerne i stk. 4 gælder for omregning til og fra danske Kroner." Af samme bekendtgørelses stk. 4 fremgår: "Virksomheden skal anvende den senest offentliggjorte valutakurs på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden efter momslovens kapitels som-omregningskurs. Ved omregning mellem danske kroner og euro efter I. pkt. kan virksomheden dog anvende Den Europæiske Centralbanks fecb) kurs mellem danske kroner og euro, og ved omregning mellem danske kroner og et treiljelands valuta efter I. pkt. kan virksomheden anvende ECBs kurser mellem danske kroner og euro. henholdsvis mellem euro og tredjelandets valuta. I stedet for dagskurserne efter I. eller 2. Dkt. kan virksomheden anvende toldkursen. jf. dog stk. 7. Virksomhedens valg mellem de nævnte omregningskurser skal fremgå af en note til virksomhedens regnskab og er bindende for en periode på mindst 2 år. SKAT kan under ganske særlige omstændigheder give tilladelse til, at virksomheden ændrer omregningsmetoden, selvom 2-års-perioden ikke er udløbet." Side

12 Kravene til en faktura er omfattet af momsbekendtgørelsens kapitel 12. eller Heraf fremgår det. at en faktura uden moms skal opfylde samme krav som en faktura med moms. Ligeledes skal fakturaer med omvendt betalin!!spligt (køber betaler/afregner moms) opfylde samme krav. Der kan efter SKATs opfattelse derfor ikke udstedes en faktura i Bitcoin. da fakturaen skal udstedes enten i danske kroner eller i en officiel fremmed valuta. og i sidstnævnte tilfælde endvidere med oplysning om afgiftsbeløbets størrelse i danske kroner eller euro. Efter spørgers oplysning vil der udelukkende fremgå en Bitcoin-værdi på virksomhedens fakturaer. Efter skattekontrollovens 3 C og momsbekendtgørelsens 98 kan Bitcoin efter SKATs opfattelse ikke anvendes som en officiel valuta eller blive reguleret efter hjemmesiden MT. GOX i opgørelsen af den skattepligt ige indkomst eller blive anvendt som faktureringsgrundlag. Spørgsmålet om kursregulering af en beholdning af Bitcoin ultimo året er behandlet i begrundelsen til spørgsmål 2. Illdstillillg SKAT indstiller, at spørgsmål l besvares med "Nej". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, al et realiseret kurstab og gevinster, som Business I/S har på sine Bitcoins, skal medregnes til den skattepligtige indkomst for interessenterne i Business I/S. Lovgrulldlag. Kursgevinstlovens I, -slk. l: " l. Denne'lov omfatterl) gevinst og tab ved afståelse eller inofrieise af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve, 2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og 3) gevinst og tab på terminskontraktef og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gældec-for det unoerliggende aktiv. " Statsskattelovens 4, 5 og 6: " 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det:følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samle'de årsmdtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge e ier'fomiuegoder af pengeværdi, således f.eks. a. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabriksdrift, søfart, fiskeri eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstrierisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art; " " S. Til indkomst henregnes ikke: a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i Side 12/21

13 indkomsten for deres synken i værdi - eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne... " " 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger; " Praksis Ad kursgevinstloven Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.2.1, beskriver, hvilke fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven, og hvilke der falder uden for kursgevinstloven. Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet. Kontantbeholdninger er ikke i sig selv en pengefordring, hvorfor gevinst og tab på kontantbeholdninger ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler. Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne ~re betalingskravetmod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene. Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven. Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at deræoreligger en pengefordring eller et gældsforhold, hvor beskatning,avtab og gevinst er omfattet afkursgevinstloven. Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, skal beskattes efter kursgevinstloven. SKM BR Byretten anser ikke et deponeret beløb på sælgers'bankkofitb{ or at være en pengefordring på køberen. Beløbet blev som betalil!g.overført til sælger og deponeret i sælgers bank. Beløbet skulle frigives, når betil!t elserne Jferfcjr var opfyldte. Som følge af deponeringen var sælger fyldestgjort mec;lkontanter som aftalt, og sælger havde derfor ikke et retligt krav på køberen om betaling af et pengebeløb som følge af handlen. SKM HR Højesteret fandt, at et indskud, som blev foretaget i overensstemmelse med en aftale og overført til modtager som aftalt, ikke kunne sidestilles med en fordring. Der var tale om køb af en andel i et joint ven ture, som senere gik tabt, uden at årsagen hertil var oplyst. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at indskyderen fik en fordring i form af krav på erstatning eller tilbagebetaling af indskuddet eller Side 13/21

14 som følge af berigelse, ligesom det ikke fandtes godtgjort, at indskyderen efter aftalen erhvervede en fordring på udbetaling af overskud. Ad statsskatteloven Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.l.l beskriver statsskattelovens 6 som den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger der kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige nettoindkomst. De fradragsberettigede driftsomkostninger er de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. SKM HR Højesteret fandt, at der ved ordet "indkomsten" i statsskattelovens 6 a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Driftsomkostningsbegrebet forudsætter, at udgiften er afholdt i en erhvervsmæssig virksomhed, dvs. en virksomhed, der drives for egen regning og risiko med det formål at opnå et økonomisk nettooverskud. Hvis der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift, vil der normalt ikke være grundlag for at kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for at afholde udgiften. Noget andet er, at en udgifts sædvanlighed ofte indgår i overvejelserne over, om der overhovedet er tale om en erhvervsmæssig udgift. Udgifter, der optræder sædvanligt i en erhvervsvirksomhed, fx lønudgifter eller lejeudgifter i erhvervslejetl]ål, kan denor normalt trækkes fra. Der kan ikke lægges afgørenae vægt.p~ om en udgift er nødvendig. Nødvendighed, fx i form af et lovkrav om åt-afholde udgiften, kan dog i visse tilfælde være af betydning for bevisbedømmelsen af, om der foreligger en driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. SKM20l2.1 J.VLR Vestre Landsret fandt, at en udgift ikke var driftsmæssigt begrundet. Sagen drejede sig om en virksomheds udgifter til flybilletter. Iii to 'litaueres hjemrejse, hvilket Landsretten ikke fandt som en pligtmæssig handling for virksomheden, og udgifterne kunne derfor ikke trækkes fra som en driftsomkostiling efter SL 6, stk. l, litra a. Begrundelse Det forudsættes, at Business lis ikke driver næring eller spekulation med Bitcoins. Som udgangspunkt er alle gevinster, tab og valutakursreguleringer på alle pengefordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. S!de 14' 21

15 Det er derfor afgørende, at der foreligger enten en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt, for at valutakursreguleringer kan blive omfattet af kursgevinstloven. Efter beskrivelsen af Bitcoin-systemet indebærer det at købe eller eje Bitcoins ikke, at der er tale om en kreditor og en debitor, og der opstår således ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt. Der gennemføres blot et køb eller et salg i Bitcoins omregnet fra priser i en officiel valuta via en hjemmeside, som fx Bitcoin Nordic og Mt. GOx. Der er derfor ikke tale om en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt. Kursgevinstloven regulerer efter SKATs opfattelse derfor ikke kurssvingninger ved samhandel i Bitcoins. Dette gælder også, selvom Bitcoin skulle anses for en officiel valuta, idet forudsætningen for at anvende kursgevinstlovens muligheder for at medregne valutakursreguleringer i indkomstopgørelsen er, at der er etableret en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt, jf. kursgevinstlovens 1. Efter statsskattelovens 4 medregnes som udgangspunkt alle indtægter til den skattepligtige indkomst, og efter statsskattelovens 6 fradrages bl.a. de udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Statsskattelovens 4 indebærer, et retserhvervelsesprincip, hvorefter en indtægt skal medregnes ~I den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor der erhverves ret til indtægten. Statsskattelovens 6 indebærer et pligtpådragelsesprincip, hvorefter en udgift kan fradrages i den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor der pådrages pligt til at betale udgiften. For både statsskattelovens 4 og 6'gælder det almindelige udgangspunkt, at det beløb eller den værdi, der skal indgå i den skattepligtige indkomst, skal udgøre værdien for den solgte eller købte vare eller ydelse på handelstidspunktet. Denne værdi må derfor ikke være påvirket af, ltti Bitcoin-systemet anvendes. Dette gælder både ved køb og salg i danske kroner og i fremmed valuta. Værdien for en vare eller ydelse for den enkelte virksomhecl'må derfor ikke være påvirket afkursregulering på Bitcoin i en betaling~trans artion. De værdier, der skal indgå i den skattepligtige indkomstopgørelser skai derfor være i overensstemmelse med fakturaprisen for den vare eller ydelse, der enten købes eller sælges, hvad enten fakturaen er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta. Kursreguleringer ved Business VS' anvendelse af Bitcoin-systemet til at gennemføre en betalings transaktion, for en købt eller solgt vare eller ydelse, er efter SKATs opfattelse derfor virksomhedens indkomstopgørelse uvedkommende. Side15/21

16 Tilsvarende gælder kursregulering ved indkomstårets udgang af tilgodehavender og gæld i Bitcoins hidrørende fra sådan samhandel. Det er endvidere SKATs opfattelse, at Bitcoin-systemet alene er et betalingssystem, som der efter det oplyste ikke er en erhvervsmæssig begrundelse for at anvende. Det skal fremhæves, at alle køb og salg af Bitcoin kun kan foretages ved brug af egen computer og dermed via egen net-bankkonto, hvorfor en betaling kan gennemføres direkte med handelsparten i en officiel valuta. Herved bliver anvendelsen af Bitcoin-systemet efter SKATs opfattelse et forretningsmæssigt overflødigt og unødvendigt led i at få gennemført en pengetransaktion på. Efter statsskattelovens 5 a medregnes formueforøgelse og -tab eller indtægter ved salg af formuegenstande ikke til den skattepligtige indkomst. Disse formuegenstande omfatter efter SKATs opfattelse som udgangspunkt også eventuelle beholdninger af Bitcoins. På den baggrund vil en eventuel kursregulering af en erhvervet beholdning af Bitcoins ved indkomstårets udgang efter SKATs opfattelse ikke påvirke den skattepligtige indkomst for virksomheden Business I/S. Det bemærkes, at det herved er forudsat, at Business I/S ikke driver nærings- eller spekulationsvirksomhed med Bitcoins. SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar Ad handelsnæring Handelsnæring foreligger i de tilfælde. hvor der handles med pågældende genstande. Efter det oplyste er dette ikke tilfældet for Business I/S. som handler med,rådgivning. Derirnoll foreli gger der efter SKATs opfattelse handelsnæring med Bitcoins for virksomheder som fx Mt. GOx. "" Ad vederlagsnæring Vederlagsnæring foreligger i tilfælde, hvor erhvervsdrivende modtager usædvanlige betalingsmidler. Dette vederlag skal værdiansættes på salgstidspunktet og medregnes i den skattepliirtige indkomst. Dernæst skal tab eller gevinst ved en efterfølgende realisation e1let- afståelse aedet 'usædvanlige betalingsmiddel medregn es i den skattepligtige indkomst Typisk udgør det usædvanlige betalingsmiddel en fordring, som ved en efterfølgende afståelse medfører en gevinst eller et tab,'livilrei skal medregnes i indkomstopgørelsen. Efter det oplyste er der ingen erhvervsmæssig begrundelse for Business I/S til at handle med Bitcoin, ligesom enhver betalingsfoæ ligtelse kan opfyldes ved anvendelse aflovligt betalingsmiddel. hvilket'i'oanmark udgøres af danske sedler og mønter. Som anført, kan alle køb og salg af Bitcoin kun foretages ved brug af egen computer og dermed via egen net-bankkonto, hvorfor anvendelse afbitcoin-systemet efter SKATs opfattelse er en overflødig og unødvendig metode til at få gennemført en pengetransaktion på. Eksempel på køb af vare eller ydelse til kr.: Side 16/21

17 Business lis kontakter en Bitcoin-hjemmeside og betaler kr. for at la Bitcoin overført til egen computer. Herefter sendes de modtagne Bitcoin videre til sælger. og handlen er afsluttet. Eksempel på salg af vare eller ydelse til kr.: Køber anskaffer Bitcoin til en værdi på kr., som anført ovenfor. og overfører disse til Business I/S, og handlen er afsluttet. Efter SKATs opfattelse er der ingen erhvervsmæssig begrundelse for at anvende Bitcoin-systemet, idet betalingen i en samhandel kan gennemføres direkte på traditionel vis mellem samhandelspartemes pengeinstitutter uden anvendelse af Bitcoin. På baggrund heraf finder SKAT, at den værdi, der skal indgå i den skattepligtige indkomst for Business lis. skal udgøre værdien for den solgte eller købte vare eller ydelse på handelstidspunktet, som anført ovenfor, og at efterfølgende tab eller gevinst på Bitcoin er næringsomsætningen i Business lis uvedkommende. Da der ikke ses at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for Business I/S til at anvende Bitcoin, anser SKAT på det foreli ggende grundlag modtagne Bitcoins for erhvervet som led i spørgers personlige interesse i Bitcoin, Se hertil side 196f i "Skatteretten 1 " af Jan Pedersen m.fl.: "Modtages vederlagsnæringsaktivet derimod som en del af modtagerens anlægsformue f.eks. til privat brug. vil senere avancer eller tab ikke være en del af næringsomsætningen." Som føl ge heraf finder SKAT, at anvendelsen af Bitcoin, fremfor danske kroner eller officiel fremmed valuta fil en almindelig samhandel, er udtryk for spørgers personlige interesse i Bitcoin( og at der derfor ikke er tale om vederlagsnæring for Business ' lis. Ad statsskattelovens 5 a Som udgangspunkt skal gevinst og ab ved salg samt værdistigninger og -fald på egn e formuegoder ikke me(jregnes til den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens 5 a. Dette gælder dog ikke formuegenstande omfattet af afskrivningsloven. aktieavancebeskatningsloven. ejendomsavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven, ligesom det heller ikke gælder formuegenstande erhvervet som led i næring eller spekulation. Endvidere er nettogevinster på formuegenstande, som afhændes som led i ejerens hobbyvirksomhed eller ikke-erhvervsmæssige virksomhed. h~ller ikke omfattet af skattefritagelsen i statsskattelovens 5 a, men derimod af statsskattelovens 4, og skal som sådan medregnes til den skattepligtige indkomst. SKAT finder efter de foreliggende oplysninger, at anvendelsen af Bitcoin i Business lis ikke er erhvervsmæssigt begrundet, og at en udelukkende anvendelse af Bitcoin i virksomheden Business lis må anses for et udslag af spørgers personlige interesse i Bitcoin. På den baggrund anser SKAT ikke anvendelsen af Bitcoin-systemet for vedrørende Business lis, men derimod spørgers privatsfære. Side 17/21

18 Hvorvidt spørgers anvendelse af Bitcoin-systemet i sig selv kan anses for en eventuel hobbvvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed må efter SKATs opfattelse afgøres efter en konkret vurdering. Såfremt virksomheden anses for en hobbvvirksomhed eller anden ikkeerhvervsmæssig virksomhed omfattes indkomstårets realiserede nettogevinster ved anvendelse af Bitcoin efter SKATs opfattelse af statsskattelovens 4 som skattepligtig indkomst for spørger personligt. Det bemærkes herved. at et indkomstårs netto tab ikke er fradragsberettiget i anden indkomst. heller ikke hos en eventuel samlevende ægtefælle. ligesom et nettotab ikke er fremførselsberettiget til senere indkomstår. SKAT har ikke herved taget stilling til næring eller spekulation i anvendelsen af Bitcoin-systeme!. Ad ns H I høringssvaret har spørger henvist til TfS H og anført. at denne dom kan skabe berettiget tvivl om. hvorvidt modtagelse af Bitcoin kan anses for vederiagsnæring eller for et modkøb. Nævnte dom fra Højesteret har føl gende resume: "Et selskab. der drev næring ved køb og salg affast ej endom. nedlagde påstand om fradrag for tabet ved salg af en båd. Ifølge et betinget skøde udgjorde båden en del afkøbesummen for 3 ejerlejligheder. Højesteret fandt ikke. at der forelå markedsforhold, som gav grundlag for at anse modkøbet for et led i udøvelsen af selskabets næringsvirksomhed. Tabsfradragf t blev herefter nægte!." Højesterets flertal lagde vægt på. at selskabets nærinl!svirksomhed ikke omfattede køb og salg afbåde. Med henvisning til Højesterets dom skal det bemærkes. at modtagne Bitcoins for den af Business I/S udførte rådiiivningsvirksomhed efter SKATs opfattelse ikke kan anses f6r et m6dkøb i udøvelsen af nærings virksomheden i Business lis. men derimod et.udslag af spørgers personlige interesse. j f. ovenfor. Indstilling SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej". Spørgsmål 3 Det ønskes bekræftet, at hvis der svares ja til at der så skal medregnes en kursgevinst/tab hver gang, der købes ydelser.. I" Beg/'undelse Som følge af svarene på spørgsmål l og 2 bortfalder spørgsmål 3. Indstilling Skat indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder". Spørgsmål 4 Side 18/21

19 Det ønskes bekræftet, at hvis der svares ja til spørgsmål 3, at der så skal medregnes en kursgevinst/tab, hvis regningen, som Business lis betaler, er opgjort i Bitcoin-valutaen. Begrllndelse Som følge af svarene på spørgsmål I, 2 og 3 bortfalder spørgsmål 4. Indstilling SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder". SpørgsmålS Det ønskes bekræftet, at vederlaget til Bitcoin-exchangeren er fradragsberettiget for Business I/S (ved køb af ydelser). Lovgrllndlag Statsskattelovens 5: " S. Til indkomst henregnes ikke: a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi - eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne... " Begrllndelse Der handles mellein to parter ved hjælp af en hjemmeside, som for sin deltagelse modtager et vederlag herfor. Parternes handel tager afsæt i et grundlag opgjort i enten danske kroner eller fremmed valuta, som herefter omregnes til Bitcoins, hvilke skal købes via en hjemmeside. Omkostningerne, der-knytter-sig til erhvervelse afbitcoin, afholdes efter SKATs opfattelse ikke som et led i at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten for Business lis og er derfor indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens 6 a. Det bemærkes, at der ikke herved er;taget stilling til nærings- eller spekulationstilfælde i Bitcoins omfattet af statsskatlejovens 5 ~ Derimod finder SKAT. at omkostningerne ved er lvervelse af Bitcoins kan udgøre et led i spørgers eventuelle hobbvvirksomhed eiler anden ikkeerhvervsmæssige virksomhed omfattende anvendelse af Bitcoin-systemet. som anført under SKATs begrundelse til spørgsmål 2_ ' Indstilling SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med ''Nej''. Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse. Side 19/21

20 Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. Skatteforvaltningslovens 25, stk. l. Hvornår er svaret ikke bindende Svaret er, jf. skatteforvaltningslovens 25, stk. 2, ikke bindende i følgende tilfælde: hvis der sker ændringer i de faktiske forhold eller forudsætninger, der har været afgørende for svaret, hvis de love og bekendtgørelser, som har ligget til grund for svaret ændres, hvis det bindende svar er i strid med EU-retten. Et svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er, jf. skatteforvaltningslovens 25, stk. 3, ikke bindende, i det omfang en udenlandsk, respektive en færøsk eller en grønlandsk, skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund. Klagevejledning Hvis du vil klage Hvis du ikke er enig i Skatterådets afgørelse, kan du klage til Landsskatteretten. Det står i skatteforvaltningslovens II. Skatteankestyrelsen er sekretariat for Landsskatteretten, og af praktiske grunde skal du derfor sende din klage til Skatteankestyrelsen. Hvornår skal du klage? Skatteankestyrelsen skal have din klage senest tre måneder efter den dag, hvor du får denne afgørelse. Hvordan skal klagen se ud? Klagen skal være skriftlig. Du skal skrive alie de punkter, du vil klage over. For hvert punkt skal du skrive, hvorfor du menet, at Skatterådets afgørelse er forkert. Du skal vedlægge: Denne afgørelse Dokumenter, som støtter og underbygger din klage. Hvor skal du sende klagen hen? Du skal sende klagen til: Skatteankestyrelsen Ved Vesterport 6, 6. sal 1612 København V Hvad koster det at klage? Det koster 400 kr. at klage. Du kan sætte beløbet ind på registreringsnummer 0216, kontonummer Skriv virksomhedens navn og CVR-nr. Hvis du ikke er en virksomhed, skal du skrive dit navn og epr.nr. Hvis Landsskatteretten giver dig ret i hele din klage eller i en del af den, f'ar du pengene tilbage. Du får også pengene tilbage, hvis du senere får ret i klagen ved en domstol. Side 20 /21

Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den

Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 123 - forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen Skatteudvalget L 98 - O Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen SKM-nummer Myndighed SKM2005.140.LR Ligningsrådet Dokumentets dato 15. marts 2005 Dato for offentliggørelse 29. marts

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 14 Offentlig

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 14 Offentlig Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 14 Offentlig Skatteministeriet, Jour. nr. den 21. oktober 2004 99/04-100-00125 Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender - 1 Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Reglerne om personers fradragsret for tab på fordringer har i en årrække været uklare. Siden 2010 har

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) 12

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) 12 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) 12 1 I bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret

Læs mere

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209. - 1 06.11.2014-33 Klage over bindende svar nye oplysninger 20140812 TC/BD Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR 1 Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM2008.420.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Næstved fandt ved en dom af 1/4 2008, at en nedsættelse

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 84 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Næring med fast ejendom virksomhed - TfS 41014

Næring med fast ejendom virksomhed - TfS 41014 1 Næring med fast ejendom virksomhed - TfS 41014 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En sag fra Retten i Odense illustrerer de meget vanskelige bevismæssige overvejelser, der aktualiseres i

Læs mere

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST. - 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR - 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16.

Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16. SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 8. april 2016 Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16. SKAT har den 18. marts 2016 fremsendt ovennævnte

Læs mere

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Page 1 of 6 Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Dokumentets dato 24 aug 2010 Dato for 27 aug 2010 11:17 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Kære medlemmer. Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer

Kære medlemmer. Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer Lett Advokatfirma Adv. Henrik Puggaard J.nr. 237028-3 RMN NYHEDSBREV 10. SEPTEMBER 2012 Kære medlemmer Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer Jyske Bank A/S fremsætter

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Bekendtgørelse af konkursskatteloven

Bekendtgørelse af konkursskatteloven LBK nr 1242 af 27/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-712-0058 Senere ændringer til forskriften LOV nr 529 af 26/05/2010

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. juni 2012 Sag 270/2010 (2. afdeling) NTC Parent S.a.r.l. (tidligere Angel Lux Common S.A., tidligere Nordic Telephone Company Holding ApS) (advokat Søren Lehmann Nielsen)

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen.

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen. - 1 Låneomkostninger - udstedelse af virksomhedsobligationer - avanceopgørelse efter kursgevinstlovens 26, stk. 4 - Højesterets dom af 19/10 2015, sag 163/2014. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse: 1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt

Læs mere

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR.

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. 1 Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom af 21/12 2010, at en større aktiepost i et børsnoteret

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 112 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen

Læs mere

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Dette faktablad er Jyske Banks tillæg til markedsføringsmaterialet fra Garanti Invest om SydEuropa

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2015-11 (20150310) Overførsler fra udlandet indkomstbeskatning eller gaveafgift ny påstand Overførsler fra udlandet - indkomstbeskatning eller gaveafgift - ny påstand - SKM2015.166.BR Af advokat

Læs mere

Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR

Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR - 1 Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet tilkendegav ved et bindende svar af 28/4 2015, at

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 224, 225, 226 og 227 af 24. april 2008. (Alm. del). /Tina R Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 224, 225, 226 og 227 af 24. april 2008. (Alm. del). /Tina R Olsen J.nr. j.nr. 08-063204 Dato : 23. maj 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 224, 225, 226 og 227 af 24. april 2008. (Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia

Læs mere

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR - 1 Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af 4/7 2012, at midler, som et dansk selskab

Læs mere

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR - 1 Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Fratrædelsesgodtgørelse,

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-31 Forlænget ligningsfrist fri bil 20140729 TC/BD Fri bil til ansat hovedanpartshaver - direktør- /arbejdsgiverforhold -kontrolleret transaktion - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 - forlænget

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 15. juli 2009 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Assens ApS Østergade 45 5610 Assens Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at klagerne ikke overholdt 6-dages fristen for fortrydelse

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 - 1 06.11.2014-13 (20140325) Henstand Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 19/3 2014, med ændrede

Læs mere

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR - 1 Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 4/10 2011, at en skatteyder, der ikke

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

Skattecenter København SELMNR. CVR-/SE-nr. Sluseholmen 8B 28 68 93 06 2450 København SV Virksomhedsform Administrationsselskab CVR-/SE-nr.

Skattecenter København SELMNR. CVR-/SE-nr. Sluseholmen 8B 28 68 93 06 2450 København SV Virksomhedsform Administrationsselskab CVR-/SE-nr. Indkomståret Selskabsselvangivelse 2012 Skattecenter København SELMNR. CVR-/SE-nr. Skattemyndighed Sluseholmen 8B 28 68 93 06 2450 København SV Virksomhedsform Administrationsselskab CVR-/SE-nr. Navn og

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR

Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR - 1 Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en kendelse

Læs mere

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 1 RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave 1 Spørgsmål 1.1. Værktøj Det er i opgaven oplyst, at erhvervelsen af værktøjet var nødvendigt for Anders Albertsen til bestridelsen af arbejdet. Uanset at formodningen

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR - 1 Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM2011.518.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret har ved en dom

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Beskatning af medarbejderaktier

Beskatning af medarbejderaktier Beskatning af medarbejderaktier Generelt Den 2. januar 2013 bliver de første medarbejderaktier frigivet fra båndlæggelsen og er dermed til fri disposition. Du får her en beskrivelse af de skatteregler,

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

SKAT: Andelsboligforening - solcelleanlæg - nettoordning - skattepligt. 27 okt 2010 11:21. SKM2010.692.SR Skatterådet

SKAT: Andelsboligforening - solcelleanlæg - nettoordning - skattepligt. 27 okt 2010 11:21. SKM2010.692.SR Skatterådet Dokumentets dato 19 okt 2010 Dato for offentliggørelse SKM-nummer Myndighed 27 okt 2010 11:21 SKM2010.692.SR Skatterådet Sagsnummer 09-169879 Dokumenttype Overordnede emner Emneord Resumé Bindende svar

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen generationsskifte af næringsvirksomhed med fast ejendom berigtigelse af købesummen ved udlån til børn SKM

Virksomhedsskatteordningen generationsskifte af næringsvirksomhed med fast ejendom berigtigelse af købesummen ved udlån til børn SKM - 1 06.11.2014-06 (20140204) VSO generationsskifte Virksomhedsskatteordningen generationsskifte af næringsvirksomhed med fast ejendom berigtigelse af købesummen ved udlån til børn SKM2014.70.SR Af advokat

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Forældelse skatteansættelse og skattekrav

Forældelse skatteansættelse og skattekrav - 1 Forældelse skatteansættelse og skattekrav Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med selvangivelsen foretages en opgørelse af årets skattetilsvar (skatteansættelse), og skattevæsenet opkræver

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM LSR

Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM LSR - 1 Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM2012.574.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 29/8 2012, at en erstatning til lejere for opgivelse

Læs mere

Rettevejledning sommereksamen 2008

Rettevejledning sommereksamen 2008 Rettevejledning sommereksamen 2008 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Opgivelse af fuld skattepligt: Anders Astrups skattepligt til Danmark ophører den 1. januar 2007, hvor den private bolig samt aktierne i Bourgogne

Læs mere

Sommerhusreglen - helårsbolig anvendt som sommerbolig - erhvervelse ved arv Landsskatterettens kendelse af 9/4 2014, jr. nr. 13-0250105.

Sommerhusreglen - helårsbolig anvendt som sommerbolig - erhvervelse ved arv Landsskatterettens kendelse af 9/4 2014, jr. nr. 13-0250105. - 1 06.11.2014-20 Sommerhusreglen - helårsbolig 13.05.2014 TC/BD Sommerhusreglen - helårsbolig anvendt som sommerbolig - erhvervelse ved arv Landsskatterettens kendelse af 9/4 2014, jr. nr. 13-0250105.

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

We can confirm, that winnings gained on the online poker site Victor Chandler Poker are exempt from tax within Denmark, cf. the attached file.

We can confirm, that winnings gained on the online poker site Victor Chandler Poker are exempt from tax within Denmark, cf. the attached file. Midtjylland Kundeservice Toldbodgade 3 8900 Randers C Victor Chandler International 50 Town Range Gibraltar Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 30. oktober 2009 J.nr. 09-146109,

Læs mere

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering:

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering: NOTAT Til: Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. Fra: ACTIO Advokatpartnerselskab Dato: 19. august 2010/ Vedr.: Afnoteringen af Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. 1. Indledning 1.1 Baggrund: ACTIO

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Selskabsretten Selskabslovens 119: Ledelsen skal sikre afholdelse af generalforsamling, når mere end halvdelen

Læs mere

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - 1 Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - SKM2011.406.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har den 15/6 2011 offentliggjort et styresignal,

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23

K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23 K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven

Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven BEK nr 1634 af 21/12/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-322-0005 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1442 af 23/12/2012

Læs mere

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet.

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet. Den 18. november 2013 blev i sag nr. 18/2013 Skat mod registreret revisor A afsagt sålydende k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret

Læs mere

Værdiansættelse fri bolig direktør

Værdiansættelse fri bolig direktør Page 1 of 6 Værdiansættelse fri bolig direktør Dokumentets dato 27 apr 2010 Dato for 17 maj 2010 14:31 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed SKM2010.328.SR Skatterådet Sagsnummer 09-204226 Dokumenttype

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

AT BENYTTE VALUTA BETYDER... 2 VALUTAKODER... 2 VALUTAKURSER...

AT BENYTTE VALUTA BETYDER... 2 VALUTAKODER... 2 VALUTAKURSER... Valuta Du kan fakturere og bogføre i fremmed valuta og få det omregnet til regnskabets grundvaluta. I alle posteringsoversigter vises både beløbet i valuta og beløbet i regnskabets grundvaluta (standardvaluta).

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere