Daghuset Enggården. Midtvejsevaluering

Transkript

1 Daghuset Enggården Midtvejsevaluering

2 - 2 - DAGHUSET ENGGÅRDEN Midtvejsevaluering Konsulent Dorte Laursen Stigaard Dorte.stigaard@stab.rm.dk Konsulent Camilla Bak Kristensen Camilla.kristensen@stab.rm.dk Praktikant Johanne Rørdam Svane johsva@rm.dk METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N Tel Fleksibilitet: Vi skræddersyr praksisløsninger

3 - 3 - INDHOLD INDLEDNING...4 DATAGRUNDLAG...5 MÅLGRUPPEBESKRIVELSE...7 DE UNGES HJEM...9 TIDLIGERE FORANSTALTNINGER TILDELT DE UNGE...9 DE UNGES VANSKELIGHEDER...10 De unges diagnoser...10 Kognitive og sociale udfordringer...11 De unge og misbrug...11 DE UNGES TIDLIGERE SKOLEFORLØB...12 FORMÅL MED FORLØBET PÅ ENGGÅRDEN...12 ENGGÅRDENS RAMMER...15 MILJØTERAPI...16 En forudsigelig hverdag...16 En (struktureret) hverdag at stå op til...18 Udfordringer for den daglige drift på Enggården...20 Betydningen af en lille gruppe af medarbejdere...21 Kontaktpersonens rolle...22 PSYKOEDUKATION...23 TILVÆRELSESPSYKOLOGI...24 SKOLETILBUD...27 OPSAMLING...29 SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE AF FORÆLDRENE...31 EMNER SOM DRØFTES I KONTAKTEN MED FORÆLDRENE...33 OPSTART OG LØBENDE ORIENTERING OM DEN UNGES INDSATS...35 FORÆLDRENES PERSPEKTIV PÅ UDBYTTET AF FORLØBET VED ENGGÅRDEN OG UDSKRIVNING...36 OPSAMLING...37 SAMARBEJDE MED KOMMUNEN...38 SAMMENFATNING...42 Fleksibilitet: Vi skræddersyr praksisløsninger

4 - 4 - Indledning Med initiativ fra døgninstitutionen Holmstrupgård og gennem et samarbejde mellem Region Midtjylland, Holmstrupgård, Metodecentret og de kommunale myndigheder, er Daghuset Enggården blevet til. Udgangspunktet for projektet, har været at udvikle et behandlingstilbud til psykisk sårbare unge, der kan fungere, som et effektivt alternativ til en anbringelse. Formålet har været at sikre, at de unge får en kvalificeret og intensiv behandling samtidigt med, at kommunerne kan realisere en økonomisk besparelse ved at færre unge anbringes uden for hjemmet. Enggården har følgende mål med de unges forløb: At de unge kan blive mere deltagende i, hvad der kan og skal ske i deres eget liv. At den unge får hjælp til at udvikle kompetencer, så han/hun kan få bedre styr på sit liv. Daghuset Enggården startede op i februar 2013, hvor forventningen var, at 12 unge skulle starte et forløb ved Enggården. I stedet startede kun 3 unge i forløb, hvoraf den ene blev udskrevet efter få måneder pga. fravær. I løbet af sensommeren 2013, blev alle pladser på Enggården fyldt. Det var forventningen, at der i medio maj 2014 ville være 10 unge, som havde gennemført et forløb ved Enggården. Imidlertid er der kun 2 unge, som har gennemført et fuldt forløb på 15 måneder på nuværende tidspunkt. Der vil i midtvejsevalueringen blive fokuseret på første del af den opstillede indsatsteori, som omhandler aktiviteterne på Enggården. Midtvejsevalueringen indeholder følgende elementer: Målgruppebeskrivelse af de unge, som har været indskrevet i et forløb på Enggården i perioden fra februar 2013 til maj Hvordan der arbejdes i forhold til rammen på Enggården: Miljøterapi Psykoedukation Tilværelsespsykologi Skoletilbud Forældresamarbejdet Samarbejde med kommunen

5 - 5 - Datagrundlag Grundlaget for midtvejsevalueringen er interviews samt diverse skriftligt materiale omkring de unge udleveret af Enggården. Midtvejsevalueringen er foretaget på baggrund af 12 unges forløb på Enggården. Af disse forløb er 5 afsluttet, dog er det kun 2 af de unge, der har været igennem et fuldt forløb på de planlagte 15 måneder på Enggården. Interviews Der er foretaget interviews med: Kontaktpersoner på Enggården til alle unge Udvalgte unge ved ind- og udskrivning Forældre ved udskrivning Kommunale sagsbehandlere ved udskrivning Enggårdens leder: Ivan Sloth Kontaktpersoner: Der er løbende foretaget interviews med kontaktpersoner til alle de unge. Interviewene er foretaget med udgangspunkt i hver enkelt ung og de udfordringer, der er opstået i løbet af den unges forløb. Interviewguiden indeholder emner såsom den unges udvikling, indhold i den unges individuelle plan, forældresamarbejde, arbejdet med den unge, metoder, aktiviteter, udfordringer osv. Interviewene med kontaktpersonerne er foretaget med ca. 3 måneders mellemrum, hvilket har givet evaluator et indgående og løbende indblik i de unges forløb på Enggården. De første interviews med kontaktpersonerne er foretaget personligt, mens de seneste interviews er foretaget per telefon. Unge: Der er foretaget interviews med tre af de unge på Enggården ved indskrivning. To af disse unge er blevet udskrevet, og der er således lavet et opfølgende udskrivningsinterview med disse to unge. Interviewene har omhandlet de unges vanskeligheder fra eget synspunkt, deres ophold på Enggården og deres oplevelse af, hvorvidt Enggården har hjulpet dem. Grundet den målgruppe af unge, der er indskrevet på Enggården, har der været udfordringer i at finde unge, som det har været muligt at interviewe. De unge, der er interviewet, er unge, som Enggårdens personale har vurderet, ville kunne deltage i et interview med Metodecenteret. Alle ungeinterviews er foretaget personligt. Forældre: Der er foretaget interviews med tre forældre til unge, der er udskrevet fra Enggården. Forældrene er interviewet omkring deres samarbejde med Enggården og deres opfattelse af deres barns tid på Enggården. Enggården har orienteret forældrene omkring interviewet, og alle forældre har deltaget engageret i interviews. Forældreinterviews er foretaget telefonisk.

6 - 6 - Kommunale sagsbehandlere: I forbindelse med tre af de unges udskrivning er der foretaget interviews med de unges kommunale sagsbehandlere. Omdrejningspunktet for interviewene har været samarbejdet mellem Enggården og sagsbehandleren. Emnerne berører samarbejdet ved ind- og udskrivning, den løbende kontakt mellem Enggården og kommunen samt sagsbehandlerens vurdering af den unges udbytte af forløbet på Enggården. Udfordringen i forhold til interviews med sagsbehandlere har været, at flere af de unge har skiftet sagsbehandler undervejs i forløbet hos Enggården. Interviewene er foretaget med den unges nuværende sagsbehandler. Interviews med sagsbehandlere er fortaget telefonisk. Leder Ivan Sloth: I forbindelse med midtvejsevalueringen er der foretaget et telefonisk interview med leder Ivan Sloth omkring visitation af unge til Enggården, samarbejde med kommunen, målgruppen af unge, samt rammerne og aktiviteter på Enggården og evt. tilpasninger af disse. Alle interviews er transskriberet. Skriftligt materiale Enggården har sendt skriftligt materiale til Metodecenteret omkring 10 af de 12 unge, som har været indskrevet på Enggården. De to unge, hvor der ikke er modtaget materiale, er unge, som kun har været meget kort tid på Enggården. Følgende dokumenter er modtaget, i den udstrækning materialet foreligger: Individuelle planer Statusrapporter Referater af møder (indskrivningsmøde, opfølgningsmøder og udskrivningsmøder) Skoleudtalelser Resultatdokumentation Dokumentation i fbm. tilværelsespsykologi CGAS-test Noget materiale er anvendt i større grad end andet til nærværende midtvejsevaluering.

7 - 7 - Målgruppebeskrivelse Overordnet set retter Enggården sig mod unge med psykiatriske problemstillinger, som har behov for en specialiseret indsats, og hvor det vurderes, at der er tilstrækkelige ressourcer i familien til, at den unge kan blive i hjemmet med en støttende indsats. Mere specifikt beskriver Enggården på deres hjemmeside målgruppen som normaltbegavede unge i alderen år med psykiatriske vanskeligheder. Primært rangerer de psykiatriske vanskeligheder inden for følgende kategorier: Unge med skizofreni og andre psykotiske lidelser Unge med personlighedsforstyrrelser (f.eks. Borderline og spiseforstyrrelser) Unge med opmærksomhedsforstyrrelser (f.eks. ADHD) Unge med kontaktvanskeligheder (f.eks. Aspergers syndrom) Samtidig med psykiatriske vanskeligheder er målgruppen for Enggården: Unge, som gennem længere tid har været uden skoletilbud eller ikke er i stand til at benytte skoletilbud Unge, som er udredt på BUC og har fået stillet en eller flere diagnoser Unge, der er isoleret fra omverden Unge, med forældre, der besidder meget få ressourcer til at skabe forandring hos den unge eller selv har vanskeligheder, der forstærker den unges problemer Unge med ressourcestærke forældre Unge, der har uudnyttede kognitive ressourcer, da vanskeligheder på det sociale felt bremser udvikling Unge, som er bevidste om, at de ikke fungerer på linje med deres jævnaldrende, men som ikke har strategier til at håndtere de psykiske vanskeligheder, de har Unge, som helt konkret har behov for støtte til at bevæge sig ud i verden. Unge, som har behov for at blive mødt i en ramme med indgående forståelse for og kendskab til den unges vanskeligheder Målgruppen for de unge, der kan visiteres til Enggården, er således rimelig bred, men der stilles krav om, at den unge som udgangspunkt selv skal kunne transportere sig til og fra Enggården. Derudover må misbrug ikke være henvisningsårsag. Personalet på Enggården beskriver, at målgruppen af unge, der er blevet visiteret til Enggården siden starten i februar 2013, har haft større vanskeligheder, end personalet havde forventet. I nedenstående tabel beskrives de unge, der har været indskrevet på Enggården fra februar 2013 til maj 2014, skematisk ved overordnede karakteristika, såsom alder ved indskrivning, familieforhold og problematikker.

8 - 8 - Tabel 1 De unges karakteristika UNG A UNG B UNG C UNG D UNG E UNG F UNG G UNG H UNG I UNG J UNG K UNG L Køn Pige Pige Dreng Dreng Pige Dreng Pige Pige Dreng Pige Dreng Dreng Alder 15 år 17 år 16 år 16 år 17 år 16 år 16 år 17 år 17 år 15 år 16 år 16 år Familieforhold Tidligere foranstaltning Problematikker Diagnose(r) Døgnanbringelse Impulsstyret Lavt selvværd ADHD GUA NLD Bor med mor og lillebror Specialtea met under MST Aarhus Isoleret Kognitive Sociale NLD Bor ved mor Bor med mor og lillebror Forældre gift 2 søsk. Specialtea met under MST Aarhus Paranoid Lav IQ Sociale Skizofreni ADHD Aspergers Aspergers Angst Spiseforst Forældre skilt Bor ved mor Ingen udredning Skolevægring Angst Socialt isoleret Forældre gift Én søskende Forældre gift Storesøster Døgnanbrignelse Skizofreni Spiseforst. OCD Angst Forældre gift Èn søskende Sociale Mangler forståelse for reaktioner Atypisk autisme Spiseforst. Forældre skilt Bor hos mor og lillesøster 3 år uden skolegang Aspergers Tourette ADHD Angst Forældre skilt Kronisk tarmsygd. Tilpasningsreaktion m. emotionelle sympt. Lav IQ Kognitive Impulsstyret Selvskadende Begrænset skolegang Tilknytningsforstyrrelse Opløsning af fam. ved skilsmisse Forældre gift Ingen udredning Socialt isoleret Intet skoletilbud siden 4. kl. ADHD GUA Angst Depression Misbrug Hash Hash Hash Nej Opholdslængde 15 mdr. (udskr.) 10 mdr. (ikke været på EG) Mødt 8 dage (udskr.) 8 mdr Meget fravær (udskr) 12 mdr. (forvent fuldt forløb) 12 mdr. (forvent fuldt forløb) 4 mdr. (forvent fuldt forløb) 11 mdr. (udskr.) 15 mdr. (udskr.) 10 mdr. (forvent fuldt foløb) 6. mdr (udskr. forventes snarligt) Forældre skilt. Bor hos mor og lillebror. Henvises i 2005 til PPR Kognitivt under gennemsn it. ADHD. Ko mbination af opmærkso mhedsvan skelighede r, 12 mdr. (forvent fuldt forløb)

9 - 9 - Der er 12 unge, der har været indskrevet på Enggården fra februar 2013 til ultimo april Kønsmæssigt har de unge været ligeligt fordelt med 6 drenge og 6 piger i alderen fra år. De fleste unge har været år ved indskrivningen. De unges hjem Alle de unge har boet hjemme hos enten begge forældre eller hos moren ved indskrivningen på Enggården. Hjemmefronten er for de fleste af de unge præget af omsorg for barnet, men manglende overskud til at håndtere barnets udfordringer. Forældrene mangler støtte og hjælp til at forstå deres barns vanskeligheder og/eller diagnose. For flere af forældrene optager deres barns problemer så meget tid, at de ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet enten midlertidigt eller permanent. For fire af de unge nævnes direkte, at forældrene har psykiske problemer i form af fx depression, spiseforstyrrelser eller sociale problemstillinger. Én af de unge har oplevet en voldelig far, som i dag ikke bor i hjemmet. I flere hjem er hverdagen præget af konflikter med den unge, som følge af den unges vanskeligheder og forældrenes magtesløshed og manglende overskud. Til trods for, at der er flere af familierne omkring de unge, der beskrives som ressourcestærke, har familierne meget brug for professionel vejledning og støtte. En af de unge er i løbet af tiden på Enggården flyttet fra forældrene pga. uoverensstemmelser i hjemmet. Den unge er derfor udeboende. Tidligere foranstaltninger tildelt de unge For mange af de unge, er der ikke beskrevet tidligere foranstaltninger. Forældrene til én af de unge beskriver endvidere, at de føler, at de i længere tid har stået alene med deres barns vanskeligheder uden hjælp fra kommunen. Af de tidligere foranstaltninger, der er tildelt de unge, nævnes Specialteamet 1, støttekontaktperson og døgnanbringelse. Der er to af de unge, der har været tilknyttet Specialteamet. I det ene tilfælde er det uvist hvilken virkning, det har haft, mens Specialteamet i det andet tilfælde er mislykkedes i forhold til at hjælpe den unge med dennes vanskeligheder. To af de unge har tidligere været døgnanbragt og for yderligere én af de unge, har døgnanbringelse været på tale inden indskrivningen på Enggården. Flere af de unge har en kommunal støttekontaktperson tilknyttet båden inden og under forløbet på Enggården. Heimdal 2 har været tilknyttet forældrene for to af de unge. I den enes tilfælde har Heimdal været 1 Specialteamet er et team under MST-teamet i Aarhus. 2 Heimdal er Århus Kommunes døgn- og aflastningstilbud (iht. Service lovens 67) til børn og unge mellem 6 og 18 år med autismespektrum forstyrrelser og/eller svær ADHD.

10 tilknyttet samtidigt som Enggården og Heimdal har her været brugt som samarbejds- og sparringspartner. De unges vanskeligheder Kendetegnende for de unge, der er visiteret til Enggården siden start i februar 2013, er, at deres udfordringer og vanskeligheder er større end forventet. Det har skabt udfordringer for Enggårdens personale, men leder Ivan Sloth giver udtryk for, at der ikke har været nogen unge, som Enggården ikke har været i stand til at håndtere. Det har til gengæld skabt ekstra udfordringer i forhold til at lære de unge at kende, samt få dem til at møde op på Enggården. Derfor udtrykkes der i flere tilfælde ønske om, at den unges forløb på Enggården kunne udvides udover de 15 måneder. De unges vanskeligheder er oftest af kompleks karakter med multiple diagnoser og udfordringer. Herunder beskrives de vanskeligheder, de unge har. De unges diagnoser De fleste af de unge, er udredt inden visitationen til Enggården. Der er kun to af de unge, som beskrives som værende ikke-udredt. En af disse er diagnosticeret uden for systemet af en nabo, der er psykolog. De unges diagnoser er altså kendt af Enggården inden indskrivningen. De diagnoser, der oftest forekommer blandt de unge er Autismespektrum forstyrrelser (ASF), som syv af de unge har. Heraf er der fire af de unge, der har Aspergers, mens de andre har andre grundlæggende udviklingsforstyrrelser (GUA) eller non-verbal lerarning disorder (NLD). En enkelt af de unge har en atypisk ASF mht. til alder. Fem af de unge på Enggården har en ADHD-diagnose. Fire af de unge, der har ADHD, har en kombination af ADHD og ASF. For de fleste af disse unge beskrives det, at det er deres autismespektrum forstyrrelse, der er dominerende for deres vanskeligheder. Udover ASF og ADHD rangerer de psykiatriske diagnoser blandt de unge på Enggården inden for angst, spiseforstyrrelser, OCD, Tourettes syndrom, Skizofreni, depression, tilpasningsreaktion og tilknytningsforstyrrelse. Kendetegnende for mange af de unge er komorbiditet dvs., at de har mere end én psykiatrisk diagnose. Der er således 7 af de unge, der har flere diagnoser og flere af disse har mere end to diagnoser. Den mest udbredte kombination af diagnoser er ADHD og ASF, som beskrevet ovenfor. Derudover har et par af de unge disse to diagnoser kombineret med angst og depression eller Tourettes syndrom.

11 De visiterede unges diagnoser ligger altså inden for Enggårdens beskrevne målgruppe, men alligevel udtrykker personalet og ledelsen, at målgruppens vanskeligheder er tungere end forventet ved projektets start. Kognitive og sociale udfordringer De unge kæmper med forskelligartede udfordringer, som oftest hænger sammen med en psykiatrisk diagnose. Flere af de unge er kognitivt udfordrende, og et par af de unge er testet til intelligensmæssigt at ligge i den laveste del af normalområdet. Udover det beskrives de unge til at ligge i normalområdet i forhold til intelligens. De unge har dog andre kognitive vanskeligheder, som indebærer overbliks-, koncentrations- og nuanceringsproblemer. De udfordringer, der oftest ses blandt de unge ifølge statusnotater og interviews, er manglende impulsstyring og kontrol af følelser. De unge kan have voldsomme reaktionsmønstre, når de føler sig presset eller føler, at der stilles krav til dem. Et par af de unge har et stort behov for at kontrollere andre og virker manipulerende overfor omgivelserne specielt i hjemmet. To af de unge har så svært ved kravsituationer, at det ikke er muligt for dem, at sidde i samtaler på tomandshånd. Fire af de unge har direkte selvskadende adfærd i større eller mindre grad. Adfærden rangerer fra selvmordstanker til lettere selvskadende adfærd. Flere af de unge beskrives som socialt isoleret i højere eller mindre grad. En af de unge har for eksempel ikke været uden for sit værelse i mere end 2 år og har ingen kontakt til andre end mor og lillebror. Flere af de unge isolerer sig fra jævnaldrende i kortere perioder. Det beskrives for de fleste unge, at de mistrives rent socialt. Nogen af de unge har så store udfordringer, at de har vanskeligt ved at komme på Enggården, hvilket betyder, at en stor del af Enggårdens arbejde foregår i hjemmet. I forhold til Enggårdens beskrevne målgruppe, falder disse unge ved siden af, da et af de opstillede krav til de unge er, at de skal kunne komme på Enggården. De unge og misbrug Misbrug må ikke være den primære henvisningsårsag for de unge, der visiteres til Enggården. Det ses heller ikke som tilfældet blandt de unge, der er visiteret til Enggården siden februar Af de 12 unge, der har været på Enggården, er der tre, der har et hashmisbrug ved indskrivning. Det er dog kendetegnende for disse tre unge, at misbruget ikke er deres hovedproblem. Alle tre unge har diagnoser, som er en kombination mellem ADHD og ASF.

12 For den ene af de unge opdages omfanget af hashmisbruget først sent i forløbet på Enggården og den unge vælger selv at stoppe sit misbrug uden hjælp fra misbrugscenter eller Enggården. En anden af de unge tilknyttes misbrugscenteret, og Enggården hjælper samtidigt den unge med at finde alternativer til misbruget, fx fritidsinteresser. Den tredje unge tilbringer kun kort tid på Enggården inden udskrivning, og der er ikke beskrevet indsatser, der er målrettet misbruget for denne unge. Forældrene til en af de unge, der ikke har et misbrug, udtrykker bekymring til Enggårdens personale omkring et eventuelt misbrug blandt de unge på Enggården. Forældrene er nervøse for om deres barn udsættes for fristelser, som hun ikke har været udsat for tidligere. Ifølge statusbeskrivelser og interviews med personalet på Enggården vurderes det dog ikke, at misbrug er en generel problemstilling på Enggården. De unges tidligere skoleforløb De fleste af de unge har store huller i deres skoleforløb og mange af de unges skolegang er præget af udbredt fravær. Det hænger både sammen med, at nogen af de unge har isoleret sig helt fra omverden, men også, at der ikke har været et passende skoletilbud til de unge. Det er kendetegnende, at de unge ikke har været i skole i ét eller flere år inden indskrivningen. Som beskrevet er mange af de unge normaltbegavede, men har store koncentrationsproblemer og overbliksproblemer, så undervisning i almindelig folkeskole ikke er mulig. Formål med forløbet på Enggården I nedenstående tabel vises skematisk hvilket overordnet formål, der er opstillet i de unges handleplaner fra kommunen, samt konkrete mål, fra den unges individuelle plan på Enggården. Tabel 2 Formål og mål med de unges forløb på Enggården Overordnet formål med henvisning til Enggården jf. kommunal handleplan UNG A Den unge skal støttes til at have faste og tydelige rammer for at kunne fastholde en kontinuerlig og indholdsrig hverdag. Den unge har behov for tæt voksenkontakt, til guidning og støtte for at tillære nye Mål i individuelplan udarbejdet af Enggården Opnå at være nærværende og holde ud at være i nuet Opnå større selvværd Tilegnelse af praktiske dagligdagsfærdigheder, som forberedelse til voksenliv i selvstændig bolig

13 UNG B UNG C UNG D UNG E UNG F UNG G UNG H Overordnet formål med henvisning til Enggården jf. kommunal handleplan adfærdsmønstre. Den unge skal hjælpes til at opnå indsigt i sig selv, sine vanskeligheder og egne grænser. Den unge vurderes til at være sårbar og have brug for omsorg og opmærksomhed. Den unge skal støttes i at trives i hverdagen. Handleplan ikke modtaget fra Enggården Handleplan ikke modtaget fra Enggården Den unge skal støttes i at trives socialt Den unge skal støttes i at trives i skolen Den unge skal støttes til en sund udvikling og trivsel med de vanskeligheder Den unge skal have en mere målrettet behandling Den unge skal støttes i at trives i skolen Den unge skal opnå redskaber til at tackle egne udfordringer Den kommunale handleplan og statusnotat er ikke modtaget. Den kommunale handleplan er ikke modtaget. Mål i individuelplan udarbejdet af Enggården Større sygdomserkendelse og accept af egne vanskeligheder Opnå mod til at komme ud af hjemmet Opnå mod på at møde op på Enggården Individuel plan ikke udarbejdet Tilegnelse af praktiske færdigheder Fastholdelse af kontakt til den unge Styrkelse af sociale kompetencer Styrkelse af selvværd Stabilisering af skolegang Øge forståelsen for egne vanskeligheder Støttes i at få indsigt i og erkendelse af egne vanskeligheder og kompetencer Støttes i at få en overskuelig hverdag Støttes i at komme i gang med skoleundervisning også sammen med andre Individuel ikke modtaget fra Enggården Øget kompetencer i at samtale omkring egne vanskeligheder Tilegnelse af redskaber til at agere i det sociale felt Støtte til at håndtere sine meget svingende følelser Støtte til at arbejde med spiseforstyrrelse

14 UNG I UNG J Overordnet formål med henvisning til Enggården jf. kommunal handleplan Den unge skal have øget kompetencer til at kunne klare sig i voksenlivet Den unge skal have øget indsigt i egne vanskeligheder Den unge skal have redskaber til på sigt at blive i stand til at få en mere selvstændig tilværelse. UNG K Den unge skal aktiveres i dagtimerne og have bearbejdet hans skoleangst, så der fremadrettet kan arbejdes på hans læring. Den unge skal bryde med delvise sociale eksklusion Den unge skal støttes i at danne sociale relationer Den unge skal støttes i at bekæmpe sin skoleangst Den unge skal modtage undervisning Den unge skal vejledes ift. vanskeligheder, der opstår som følge af hans diagnoser. UNG L Den unge skal støttes i stabil skolegang. Den unge skal støttes i social udvikling. Den unge skal støttes i at få erkendelse om sin sygdom. Den unge skal støttes i at sætte ord på følelser og lære at udtrykke disse Mål i individuelplan udarbejdet af Enggården Støttes i at få indsigt i egne vanskeligheder, herunder sine diagnoser og hvilken betydning disse har Støtte til at arbejde med og forholde sig til eget misbrug Støttes til at få en hensigtsmæssig døgnrytme ift. at skulle følge et dagtilbud Opøvet praktiske færdigheder mhp. at blive rustet til overgangen til voksenlivet Støtte til at blive på Enggården, når det bliver svært Støtte til at følge strukturen Opnå tillid Tilegnelse af mere hensigtsmæssige strategier, når tingene bliver svære Støttes i at følge den individuelle planlagte struktur på Enggården Støttes i at udvikle sig indenfor det sociale felt Tilegnelse af praktiske dagligdags færdigheder, som forbereder til voksenlivet. Støtte til at udvikles fagligt. Øget indsigt i hvad det vil sige at have en ADHD lignende problematik, og opnår

15 Overordnet formål med henvisning til Enggården jf. kommunal handleplan Den unge skal lære at køre i bus til og fra Enggården (Bustræning) Mål i individuelplan udarbejdet af Enggården forståelse for, hvilken betydning dette for fremtidigt liv De unge har forskelligartede diagnoser og udfordringer, men alligevel synes der at være en vis lighed mellem de unge i forhold til formålet med henvisningen til Enggården. For de fleste unge er det et behov for strukturerede og forudsigelige rammer, der ligger til grund for henvisningen. Grundet de unges diagnoser og andre udfordringer har de behov for hjælp til at skabe en overskuelig hverdag med meget faste rammer. Mange af de unge har ligeledes et udbredt behov for at få støtte og vejledning i forhold til varetagelse af praktiske gøremål. Aldersmæssigt er de unge i slutningen af teenageårene, og dermed overgår de inden for et par år til voksenlivet og for en del af dem betyder det egen bolig. For syv af de tolv unge er det direkte beskrevet, at de har behov for at opnå en bedre erkendelse af og forståelse for deres sygdom og vanskeligheder. Endvidere er der én af de unge, der har behov for hjælp til at tage sin medicin. Derudover er der beskrevet flere forskellige behov hos de unge såsom behov for socialtræning, hjælp til at komme ud af hjemmet, hjælp til stabil skolegang og behov for hjælp til at udtrykke følelser. Som tidligere nævnt er der også et stort behov for støtte til de unges forældre. Her er det Enggårdens opgave at støtte forældrene i forhold til håndtering af deres barns vanskeligheder og i forhold til at få skabt en struktureret base for den unge i hjemmet. Udfordringer, der ligger ud over den unges perspektiv i hjemmet fx forældrenes arbejdsløshed eller sygdom, er ikke en del af Enggårdens opgave. Enggårdens rammer I dette afsnit beskrives de rammer, som de unge bliver underlagt, når de bliver tilknyttet Enggården. I afsnittet gives en beskrivelse af, hvordan der bliver arbejdet med miljøterapi og psykoedukation, idet dette er centrale elementer af den behandling, som de unge bliver tilbudt, mens de er tilknyttet Enggården. Herefter følger en beskrivelse af Enggårdens arbejde med tilværelsespsykologi og de tilknyttede redskaber, der ligeledes er en vigtig del af behandlingsarbejdet. Endelig gives en kort beskrivelse af det skoletilbud, som de unge på Enggården har mulighed for at blive tilknyttet undervejs i deres forløb.

16 Miljøterapi En væsentlig del af behandlingen på Enggården er, at alt foregår ud fra en miljøterapeutisk ramme. Den miljøterapeutiske ramme betyder, at hele det miljø, som den unge er omgivet af, skal fungere terapeutisk. På Enggården gennemføres behandlingen således ikke udelukkende ved hjælp af terapeutiske samtaler med den enkelte. Miljøterapien foregår i dagligdagen via de enkelte aktiviteter og via det omgivende miljø. Herudover er et væsentligt element i miljøterapien, at man fokuserer på de interpersonelle processer i miljøet. Enggården arbejder ud fra en forståelse af, at hver enkelt ung er en del af et netværk med mange faktorer, der påvirker den enkeltes situation. Det betyder, at personalet lægger vægt på at forholde sig til og analysere, hvad der sker i relationerne med de unge, og at de bruger disse analyser i forståelsen af og i arbejdet med den enkelte. Enggården har som mål at bryde uhensigtsmæssige reaktioner ved at fortælle de unge om, hvordan de opfatter forskellige situationer. På denne måde hjælpes den unge til bedre at kunne forstå sine reaktionsmønstre. Det overordnede mål med miljøterapien er, at institutionen og miljøet som helhed fremmer den enkeltes udvikling. Miljøterapien baserer sig på Enggården på etableringen af en forudsigelig hverdag, en lille gruppe af medarbejdere samt at hver enkelt ung har tilknyttet en kontaktperson. I det følgende bliver det beskrevet, hvordan Enggården arbejder med miljøterapien i praksis. En forudsigelig hverdag Et af de centrale elementer i miljøterapien er, at der bliver skabt en forudsigelig hverdag. Forudsigeligheden bliver blandt andet skabt ved, at hver enkelt ung hver uge får tildelt et skema, der beskriver, hvilke aktiviteter den unge skal deltage i den kommende uge. Kontaktpersonen gennemgår detaljeret ugeskemaet sammen med den unge. Skemaet bliver ligeledes sendt til den unges forældre. Herudover hænger der på Enggården et ugeskema for hver af de unge, som minder dem om, hvad de skal lave i løbet af dagen. Ugeskemaet er en del af den faste ramme og struktur, som Enggården skaber for de unge. Formålet er at skabe overblik og forudsigelighed. Som afslutning på dagen gennemgår personalet med de unge, hvad de skal lave resten af dagen, samt hvordan morgendagens program ser ud. I den nedenstående tabel følger et eksempel på, hvordan et dagsforløb på Enggården kan se ud. Tabel 3 Eksempel på et dagsforløb på Enggården Tidspunkt Aktivitet Kl : De unge møder ind på Enggården. Der spises fælles morgenmad, og dagens program gennemgås

17 Kl : Kl : Kl : Kl : Kl Kl Motion Dagsbeskæftigelse: arbejde på Enggården eller skole/praktik Frokost på Enggården Dagsbeskæftigelse: arbejde på Enggården eller skole/praktik, undervisning i sygdomsforståelse i grupper, individuelle samtaler Samling på Enggården. Evaluering af dagen Dagtilbuddet lukker Som tabellen illustrerer, er der i løbet af dagen både fælles og individuelle aktiviteter. Herudover er det muligt at deltage i et skoleforløb på Holme Nygårds skole og værksted 10 timer ugentligt. Som nævnt indebærer den miljøterapeutiske ramme at hele det miljø, som den unge omgives af i hverdagen, skal fungere terapeutisk. Det betyder, at de individuelle og fælles aktiviteter, der gennemføres i løbet af dagen som fx motion og fællesspisning også er en del af behandlingen. En medarbejder fra Enggården pointerer, at det er væsentligt at forklare de unge, at der er et behandlingsmæssigt og pædagogisk formål med de aktiviteter, der iværksættes. Som eksempel på, hvordan der arbejdes med dette, forklarer en ansat, at de unge selv hjælper til med at købe ind og tilberede den mad, som serveres til frokosten. For en af de unge med overbliksvanskeligheder er omdrejningspunktet for behandlingen i denne situation, at han skal have hjælp til at få overblik over madlavningen. Det gøres bl.a. ved at hjælpe ham til løbende at rydde op i køkkenet, så det bliver nemmere at overskue. Vedkommendes kontaktperson ser her en klar udvikling, fordi den unge i højere grad nu formår at bevare overblikket i løbet af madlavningen.

18 To af de interviewede forældre oplever, at Enggården via miljøterapien og de daglige aktiviteter har medvirket til at ruste deres børn til voksenlivet. Således fortæller den ene, at hans datter i dag bor sammen med sin kæreste, hvilket Enggården i høj grad har hjulpet hende med at forberede sig på. Den anden forælder fortæller, at Enggården har arbejdet med en række indsatser i forhold til at kunne klare sig selv, når man flytter hjemmefra. Dette kan fx være i relation til, hvordan man administrerer en husholdning og hvornår og hvordan man ordner tøjvask. Denne mor fortæller, at hun oplever, at han har fået et mere realistisk syn på det at blive voksen, samtidig med at han ikke har følt sig frataget modet på det. Videre fortæller hun, at han er blevet mere realistisk i forhold til det at flytte i egen lejlighed. Sønnen er blevet bevidst om, hvad det kræver at bo for sig selv i forhold til at fx at rydde op, vaske tøj, vaske op og betale husleje. En (struktureret) hverdag at stå op til De unge skal møde på Enggården fra Tidligere har de unge skullet møde på Enggården til kl Personalet har dog erfaret, at det var vanskeligt for de unge at blive helt frem til dette klokkeslæt og profitere af den sidste halve time. Det blev derfor besluttet at forkorte dagen med 30 minutter. Ifølge personalet på Enggården hjælper de strukturerede rammer de unge, fordi det giver dem et overblik og en struktur, som de ellers kan have svært ved selv at etablere. Dette betyder, at de unge opnår en større ro. En væsentlig del af miljøterapien er ifølge en medarbejder ikke bare at skabe de forudsigelige og strukturerede rammer, men også at forklare overfor de unge, hvorfor der sættes sådanne rammer op og få dem til at forstå, hvordan det kan hjælpe dem: Citat Medarbejder: Det handler jo om at blive ved med at sige højt: hvorfor er det, I er her, hvorfor er det, at rammen ser ud, som den gør? I profiterer af, at strukturen er så genkendelig. I starten udfordrede de unge jo rammen hele tiden for at se: Holder den? Og kan det virkelig passe, at der er den her tyngde i det, som de siger, der er? Det synes jeg ikke, vi ser så meget mere. Det er som om, at de har accepteret, at rammen den er, som den er, fordi de også har fået en forståelse for, at de har brug for, at rammen er så defineret.

19 Ifølge denne medarbejder har de unge altså vænnet sig til den strukturerede ramme og accepteret den. Den løbende udskiftning af unge betyder desuden, at de unge, der har været på Enggården i længere tid, kan finde på at forklare overfor nye hvorfor rammen er, som den er, og at den ikke kan ændres. Samtidig peger personalet dog også på, at flere af de unge har vanskeligt ved at møde på Enggården som planlagt. Det er derfor ifølge personalet væsentligt med en tæt opfølgning på hver enkelt af de unge. Såfremt en ung ikke møder op og ikke har meldt afbud, bliver vedkommende kontaktet telefonisk. Hvis det ikke lykkes at få fat i den unge via telefonen, kører personalet i nogle situationer hjem til vedkommende og forsøger ad den vej at få den unge til at møde op. De unge, der er blevet interviewet er generelt positive over den tætte opfølgning. En ung, der har haft vanskeligt ved at møde op på Enggården, forklarer i det følgende, at hun oplever dette som positivt. Citat Interviewer: Hvad synes du har været det bedste ved at være på Enggården? Ung: Altså før i tiden, der kunne man selv bestemme, om man ville i skole eller ikke ville i skole. Det kan man ikke her, der bliver man vækket, og man skal af sted og sådan noget, og de ringer og ringer og ringer, indtil man kommer. Og så får man ikke skæld ud for at komme for sent. [ ] De [skældte] lidt [ud] i starten, men så fortalte jeg dem, at det var det, der gjorde det svært for mig, fordi hvis jeg først var forsinket, så gider jeg ikke møde op, fordi jeg var bange for at få skæld ud. Og så når jeg kom, så sagde de: nå men det var godt du kom, vi håber du kommer til tiden i morgen. Så i stedet for at de siger: du skal ikke komme for sent, det duer ikke, så har de også rettet sig lidt ind efter det. De passer sig også ind efter os, i stedet for at vi bare skal passe os ind efter dem. I det ovenstående citat giver den interviewede unge altså udtryk for, at det er en hjælp for hende, at Enggårdens personale er vedholdende i deres forsøg på at få de unge til at møde op. Dette bliver understøttet af en anden ung, der fremhæver, at Enggården først og fremmest har hjulpet ham, fordi tilbuddet har givet ham noget at stå op til, og at han ikke har lyst til at gå tilbage til ikke at foretage sig noget i løbet af dagen. Samtidig peger det ovenstående citat på, at en væsentlig faktor er, at tilbuddets rammer ikke er rigide, men fleksible og at de til en vis grad tilpasser sig den enkelte unge. Der er således også enkelte unge, der har individuelt tilpassede mødetidspunkter.

20 I det følgende gives to eksempler på, hvordan Enggården kan tilpasse rammerne til den enkelte unges behov. En ung har fået tilpasset sit skema, fordi hun er kraftigt medicineret og derfor hurtigt bliver meget træt. Det betyder, at hun i øjeblikket har et begrænset antal timer på Enggården. Antallet af timer justeres gradvist op i et tempo, der forsøger at tilgodese hendes behov. En anden ung har haft vanskeligt ved at møde op på Enggården hver dag. Personalet har tidligere insisteret på, at hun, de dage, hvor hun mødte op, skulle blive der indtil Enggården lukkede. De har dog fundet frem til, at hun møder op stort set dagligt, hvis de i højere grad ser igennem fingre med, når hun forlader Enggården før tid. Derfor har de valgt at prioritere at få hende til at møde op hver dag frem for at insistere på, at hun skal være der i samtlige timer. Samtidig arbejder personalet dog på at få hende til gradvist at møde op i flere timer, end hvad der nu er tilfældet. Udfordringer for den daglige drift på Enggården Den tætte opfølgning betyder, at de fleste unge formår at møde op på Enggården. Der er dog også enkelte unge, der har vist sig at være så udfordrede, at det ikke er lykkedes at få dem til at møde op. I disse situationer har deres kontaktpersoner foretaget flere ugentlige hjemmebesøg og forsøgt at påbegynde behandlingen i hjemmet med det mål at få dem til på sigt at møde op på Enggården. Disse unge er særligt udfordrende for Enggården at arbejde med, fordi de principielt falder uden for Enggårdens målgruppe, idet det er et krav, at de unge selv kan møde op. En af udfordringerne ved at arbejde med unge, der ikke møder op på Enggården, er bl.a., at en stor del af det behandlingsarbejde, der foregår, netop sker inden for en miljøterapeutisk ramme. Såfremt de unge ikke møder op på Enggården, er det altså ikke muligt for dem at indgå i det miljøterapeutiske arbejde, hvilket betyder, at de bliver afskåret fra en væsentlig del af behandlingsarbejdet. Herudover påvirker det den samlede gruppe af unge og de aktiviteter, der kan iværksættes, når der er et mere begrænset fremmøde end forventet. En af måderne, hvorpå Enggården forsøger at løse dette, er ved i nogle tilfælde at afholde aktiviteter i fællesskab med skoletilbuddet Holme Nygaard. På denne måde sikrer man sig, at der er en tilstrækkelig gruppe til at gennemføre de planlagte aktiviteter. Herudover bidrager dette til at styrke de unges sociale og relationelle kompetencer. En anden årsag til, at kontaktpersonernes intensive arbejde i hjemmet har skabt udfordringer er, at der er en begrænset medarbejdergruppe på Enggården. Derfor har

21 det stor betydning, når en medarbejder ikke kan udføre sit arbejde på Enggården, men må udføre det i den unges eget hjem. Dette har blandt andet betydet, at lederen i højere grad end hvad der oprindeligt var tiltænkt, har måttet indgå i den daglige drift, og derfor har haft mindre tid til ledelsesopgaver. De unge, der ikke har kunnet magte at møde op på Enggården har således stor betydning for stedets samlede ressourcer. Det er på baggrund af dette blevet besluttet at ansætte en ekstra medarbejder for at gøre medarbejdergruppen mindre sårbar mod bl.a. arbejdet uden for Enggården. Nyansættelsen er muliggjort af at andre medarbejdere får reduceret deres ugentlige timeantal på Enggården. Enggården har dog fokus på, at den primære indsats overfor de unge skal foregå på stedet og ikke i de unges eget hjem. Ifølge Enggårdens leder arbejder man derfor på at etablere et tættere samarbejde med bl.a. Aarhus Kommunes Ungdomscenter eller Specialteamet. Samarbejdet skal indebære at disse samarbejdspartnere gør den unge tilstrækkeligt klar til selv at kunne møde op på Enggården, således dette ikke bliver Enggårdens opgave. Der er i øjeblikket etableret et samarbejde omkring en ung mellem Ungdomscentret og Enggården. Ungdomscentrets rolle er her at arbejde med den unge i hjemmet og hjælpe hende til at blive klar til at påbegynde et forløb på Enggården. Den unge har fået en åben plads på Enggården, hvilket betyder, at de 15 måneders behandlingsarbejde først starter op fra det øjeblik, hvor hun formår at møde op. Endelig er en udfordring for de unge at bevare den faste struktur i løbet af den tid, hvor de ikke befinder sig på Enggården. Dette skyldes bl.a. at mange af de unges forældre har vanskeligt ved at understøtte den faste struktur, hvilket udfordrer Enggårdens arbejde. Som eksempel nævner en medarbejder, at der er blevet arbejdet meget med en af de unges døgnrytme, fordi han har haft en tendens til at vende om på nat og dag. Det har derfor været vanskeligt for ham at møde på Enggården. Personalet har forsøgt at hjælpe ham med at planlægge ikke bare sin tid på Enggården, men også resten af sin dag. Målet om at den unge i højere grad skulle kunne strukturere sin hverdag er dog ikke opnået. En af årsagerne hertil er ifølge en medarbejder blandt andet at familien har vanskeligt ved at skabe en klar struktur i hjemmet. En generel udfordring kan således være, at de unge formår at strukturere deres liv på Enggården, men ikke uden for Enggården. Dette kan udfordre Enggårdens overordnede arbejde med at gøre den unge til aktør i sit eget liv. Det er derfor vigtigt, at der er et tæt samarbejde med hjemmet omkring at støtte og vejlede omkring den unges behov for struktur. Betydningen af en lille gruppe af medarbejdere Et af formålene med at Enggården kun består af en lille gruppe medarbejdere er, at de unge skal føle sig trygge ved at møde op på Enggården. En af medarbejderne peger på, at forventningen om at en begrænset medarbejdergruppe ville have en positiv indvirkning på ungegruppen, også er indfriet: Citat:

22 De unge giver udtryk for, at det er rart, at der ikke lige pludselig kommer nye folk ind. Det betyder, at de også lever med, hvis en medarbejder afholder barnets første sygedag eller lever med, at vi er nødt til at lave om, hvis der er en medarbejder, der ikke er der Den begrænsede medarbejdergruppe betyder altså ifølge denne medarbejder, at de unge ikke blot føler sig trygge ved deres kontaktperson, men også resten af personalegruppen. Dette styrker det relationelle arbejde med de unge. Som tidligere beskrevet har det dog også skabt udfordringer, at der kun er en begrænset gruppe af medarbejdere. Dette skyldes, at personalegruppen har været meget sårbar i forbindelse med for eksempel møder eller sygdom, hvilket til tider har medført aflysninger af planlagte aktiviteter. Sådanne aflysninger udfordrer det miljøterapeutiske arbejde, som er funderet i en fast struktureret og forudsigelig hverdag. Som beskrevet tidligere har denne udfordring resulteret i ansættelsen af en ny medarbejder. På trods af denne ansættelse er der på Enggården stadig en lille medarbejdergruppe. Kontaktpersonens rolle Hver enkelt af de unge på Enggården har en fast kontaktperson tilknyttet. Forud for den unges indskrivning, foretager Enggården en vurdering af hvem af medarbejderne, der vil kunne opnå det bedste samarbejde med den unge. Denne vurdering bliver fx foretaget ud fra alder, køn og interesser. På baggrund af dette vælger Enggården en kontaktperson til den unge. Kontaktpersonen har den primære kontakt til den unge og står desuden for kontakten til den unges forældre, herunder gennemførelse af hjemmebesøg og forældresamtaler 3. En af de primære opgaver for kontaktpersonen er at gennemføre ugesamtaler med de unge. En af måderne, hvorpå det miljøterapeutiske arbejde skinner igennem i arbejdet på Enggården, er, at de ugentlige individuelle samtaler mellem ung og kontaktperson ofte tager udgangspunkt i social træning og forståelse for andre perspektiver og for egen rolle. Et af målene, som ofte opstilles, er således, at den unge skal hjælpes til bedre at kunne forstå de interpersonelle processer i miljøet. Flere af de ansatte udtrykker det således, at de spejler, hvad de ser overfor den enkelte unge for at hjælpe vedkommende til at forstå det sociale samspil og sin egen rolle i det. Det betyder, at kontaktpersonen til ugesamtalerne kan gribe fat i en situation fra hverdagslivet og analysere denne med de unge. I det følgende citat forklarer en ung, hvorfor han oplever dette som positivt: 3 Hjemmebesøg og forældresamtaler beskrives nærmere i afsnittet om forældresamarbejde.

23 Citat Interviewer: Kan du prøve at give et eksempel på, hvordan [Enggården] har kunnet støtte dig? Ung: [De har] snakket med mig om tingene. Konstateret, når jeg har været anderledes. Jeg har åbenbart en hård attitude. [De har] forklaret mig, hvordan det ser ud fra deres synsvinkel, og så har jeg så ændret mig efter det. I citatet giver den unge udtryk for, at spejlingen hjælper ham til at forstå sin egen rolle på en anden måde. Kontaktpersonerne fortæller, at samtalerne er givende, og at det giver et godt kendskab til den unge og skaber en fortrolighed mellem ung og kontaktperson. Kontaktpersonerne har dog erfaret, at det er vanskeligt for flere af de unge at gennemføre samtalen, såfremt den foregår ved at kontaktpersonen og den unge sidder overfor hinanden i et aflukket rum. Flere af de interviewede peger på, at de unge kan blive usikre i denne situation, hvilket betyder, at de i løbet af samtalen ikke åbner sig op, men i stedet svarer kort eller afvisende på spørgsmål, ligesom de kan miste koncentrationen eller blive rastløse. Kontaktpersonerne forsøger at løse denne udfordring ved, at de individuelle samtaler også foregår, mens personalet og den unge beskæftiger sig med noget andet - som fx at køre eller gå en tur sammen. Ifølge kontaktpersonerne betyder dette, at de unge i højere grad åbner sig op, fordi de oplever samtalen som mindre konfronterende. Psykoedukation En anden væsentlig del af det arbejde, der foregår på Enggården er arbejdet med psykoedukation. Formålet med psykoedukation er at give de unge større viden om deres diagnoser og herigennem give dem mulighed for bedre at forstå og mestre disse. Herudover er formålet, at den enkelte selv kan opdage, hvornår vedkommendes tilstand forværres, hvilket kan bidrage til at forebygge tilbagefald. Psykoedukationen foregår primært i en ungegruppe, som de unge har mulighed for at deltage i. Mestringsarbejdet foregår dog også løbende i hverdagen og dermed bliver psykoedukation også en del af de miljøterapeutiske rammer. Det er Enggårdens fastansatte psykolog, der står for ungegruppen. Omdrejningspunktet for disse samtaler er sygdomsforståelse. Herudover kan mere generelle temaer såsom følelser, reaktionsmønstre og relationer blive taget op. Der er samtaler i ungegruppen en gang ugentligt. Udover arbejdet med psykoedukation er formålet med ungegruppen også at arbejde med de unges sociale kompetencer og evner til at indgå i sammenhænge med andre unge. Gruppen har dog været udfordret af, at flere unge som tidligere beskrevet mod forventning har haft vanskeligt ved at møde op på Enggården.

24 Det begrænsede fremmøde har betydet, at Enggårdens psykolog nogle gange har set sig nødsaget til at gennemføre individuelle samtaler frem for gruppesamtaler. Når gruppesessionerne bliver aflyst, betyder det, at der ikke på samme måde kan blive arbejdet med de unges sociale kompetencer. Udover ungegruppen bliver alle indskrevne unge tilbudt tre psykologsamtaler. På baggrund af disse tre samtaler vurderer Enggårdens tilknyttede psykolog, hvorvidt den unge skal tilbydes et psykologforløb på 10 uger. Som nævnt foregår det psykoedukative arbejde også løbende ved, at medarbejderne gør den enkelte unge opmærksom på en situation fra dagligdagen, hvor vedkommendes diagnose kommer særligt til udtryk. Som eksempel nævner en medarbejder, at man kan observere en ung, der har overbliksvanskeligheder og bliver frustreret over dette. Her kan medarbejderen efterfølgende forklare den unge, at dette kan være et af symptomerne på at have diagnosen ADHD. I sådanne situationer forholder medarbejderne altså den unge til konkrete situationer i forsøget på at gøre diagnosens betydning så konkret og forståelig som muligt. De unges forældre bliver ligeledes tilbudt forskellige former for psykoedukation. Dette sker blandt andet via de månedlige forældresamtaler. Forældrene har desuden mulighed for at deltage i forældreaftener. Disse forældreaftener kan bl.a. være tilrettelagt som temaaftener, hvor en oplægsholder holder oplæg om en bestemt diagnose. Som eksempel på dette har en af de tilknyttede forældre holdt oplæg omkring autisme. Tilværelsespsykologi Tilværelsespsykologi er en væsentlig del af den indsats, der tilbydes de unge på Enggården. Selve tilværelsespsykologien er en teori om, hvad det vil sige at være aktør i eget liv. Tilværelsespsykologien kan anvendes for alle mennesker. Personer, der mistrives, såvel som personer, der trives. Der tages udgangspunkt i 10 kompetencer, som alle bevæger sig inden for det tilværelsespsykologiske område og drejer sig om at kunne deltage, at kunne afstemme og at kunne perspektivere. De ti kompetencer er: Være del af et godt og nært netværk Sørge for rammerne omkring sig selv og sine interesser Være med til noget, der ligger ud over eget private liv Være helt optaget af noget Finde den fremgangsmåde, der er den mest effektive Finde den fremgangsmåde og væremåde, der passer bedst til sine værdier Mærke verden omkring sig med sanserne mærke sin krop Mærke hvad man selv tænker, føler og vil med sin tilværelse

25 Se tilværelsen fra andres perspektiv Forstå verden og de systemer og regler, der har betydning for tilværelsen Inden for hvert tema vurderes fem grundspørgsmål, der skal afdække den unges motivationsprofil. Grundspørgsmålene drejer sig centralt omkring hvad man vil, hvad man kan, hvilke muligheder man har, hvordan man mødes af andre, og hvad man gør. Personalet på Enggården er uddannet i tilværelsespsykologien ved professor Preben Bertelsen fra Aarhus Universitet, der har udviklet metoden. Som metode anvendes tilværelsespsykologien gennem samtaler med de unge. Samtalerne er struktureret efter et fast skema, hvor de forskellige kompetencer er omdrejningspunkt for samtalen. Som en del af metoden anvendes samtalekort, arbejdsbog med ratingskemaer for hver kompetence samt et overordnet kompetencehjul. Dokumentationen omkring tilværelsespsykologien er omfattende i den forstand, at de unge selv skal foretage en rating efter hvert endt tema samtidigt med, at kontaktpersonen skal udfylde et skema omkring den unges arbejde med temaet. Udover disse to løbende skemaer, skal den unge besvare et spørgeskema med de fem grundspørgsmål i forbindelse med alle 10 kompetencer ved start og ved afslutning, for at den unges udvikling dokumenteres. Medarbejderne beskriver en vis nervøsitet omkring teorien og redskaberne i starten, men efterhånden, som de er blevet mere fortrolige med de ti kompetencer og redskaberne, bliver det mere naturligt for dem at anvende tilværelsespsykologien. Preben Bertelsen lægger vægt på, at efterhånden som personalet lærer tilværelsespsykologien at kende, vil den strukturerede form blive mindre betydningsfuld. Således vil samtalerne kunne foretages på gåture eller i forbindelse med anden aktivitet. Grundet den sværere målgruppe af unge, der er visiteret til Enggården, har den praktiske anvendelse af tilværelsespsykologien givet flere udfordringer end forventet. Det har således ikke været muligt for personalet på Enggården at bruge tilværelsespsykologien i traditionel forstand på mere end to unge. For disse to unge, som var de første, der blev indskrevet på Enggården, har tilværelsespsykologien fungeret efter hensigten og kontaktpersonerne beskriver, at de unge profiterer godt af redskaberne og samtalerne. Det, der karakteriserer disse to unge, er, at de er meget konkret tænkende og strukturerede, hvorfor det falder dem naturligt at anvende ratingskemaer og reflektere over eksempler. For de resterende unge, hvor der ikke er anvendt tilværelsespsykologi i fuld udstrækning og traditionel forstand, beskriver personalet en række udfordringer, som gør, at de har måttet tænke tilværelsespsykologien ind i forløbet på en alternativ måde.