Praksisplan for fysioterapi KKR. Udkast 6. april 2011 S J Æ L L A N D

Transkript

1 Praksisplan for fysioterapi Udkast 6. april 2011 KKR S J Æ L L A N D

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og resumé Kommissorium for arbejdet Baggrunden for praksisplanen Fysioterapi i Region Sjælland Regionen i tal og fakta Sammenligning af udviklingen i udgifter til fysioterapi Udviklingen i Bruttohonorar pr. person og i antal ydelser Udviklingen i antal ydelser fordelt på aldersgrupper Fordelingen af kommunernes udgifter på fysioterapiformer Fysioterapi i praksissektoren Den fysioterapeutiske kapacitet i praksissektoren De praktiserende fysioterapeuter og personroller Mobile fysioterapeuter Praksisformer Tilgang og afgang af fysioterapeutisk kapacitet i perioden Brug af hjælpepersonale Plan for ridefysioterapi i Region Sjælland Overenskomstens beskrivelse af kapacitetsplan Status vedr. ridefysioterapi i Region Sjælland Plan for den fremtidige kapacitet Fysioterapi i kommunerne Fysioterapi i Faxe Kommune Fysioterapi i Greve Kommune Fysioterapi i Guldborgsund Kommune Fysioterapi i Holbæk Kommune Fysioterapi i Kalundborg Kommune Fysioterapi i Køge Kommune Fysioterapi i Lejre Kommune Fysioterapi i Lolland Kommune Fysioterapi i Næstved Kommune Fysioterapi i Odsherred Kommune Fysioterapi i Ringsted Kommune Fysioterapi i Roskilde Kommune Fysioterapi i Slagelse Kommune Fysioterapi i Solrød Kommune Fysioterapi i Sorø Kommune Fysioterapi i Stevns Kommune Fysioterapi i Vordingborg Kommune Vurderinger og anbefalinger Den fysioterapeutiske kapacitet og planlægning Samarbejde og dialog om varetagelse af fysioterapien Sikring af faglig kvalitet i fysioterapien Fokus på ressourceanvendelse og økonomi

3 1. Indledning og resumé Den foreliggende praksisplan for fysioterapi er udarbejdet af regionen og kommunerne i Region Sjælland i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende fysioterapeuter i regionen. Praksisplanen omfatter almen fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi og er gældende for perioden Praksisplanen er udarbejdet i henhold til kommissorium vedtaget af Samarbejdsudvalget for fysioterapi, og arbejdet med planen har været drøftet under vejs af en referencegruppe med parterne repræsenteret. Formålet med planen er, at den skal fungere som et redskab for planlægning og koordinering af den fysioterapeutiske betjening i alle områder af regionen og kunne administreres under hensyntagen til andre sundhedsmæssige foranstaltninger samt den regionale og kommunale økonomi. Det er endvidere intentionen, at planen kan bidrage til smidig tilrettelæggelse, udvikling og samarbejde mellem praksissektoren og den kommunale sektor, samt til at skabe sammenhæng i de forskellige patientforløb og udvikling af kvalitet i behandlingen. Praksisplanen er inddelt i 6 afsnit. Afsnit 1 indledes med resumé af praksisplanens afsnit fulgt af det af Samarbejdsudvalget for fysioterapi vedtagne kommissorium. Herefter beskrives grundlaget for praksisplanen i lovgivning og overenskomster. Afsnittet afsluttes med en beskrivelse af fysioterapiområdet, de forskellige fysioterapiformer og borgernes frie valg af fysioterapeut efter lægehenvisning. Afsnit 2 om fysioterapien i Region Sjælland indledes med en beskrivelse af faktuelle oplysninger af betydning for området. Der informeres om antal borgere fordelt på kommunerne, den forventede udvikling i borgernes aldersfordeling, samt uddannelsesniveauer, indkomstforhold og sundhedsprofiler hos borgerne. Herefter sammenlignes udviklingen i de 5 regioner i forhold til udgifter, antal ydelser, antal patienter i behandling, gennemsnitligt antal ydelser pr. patient og udgift pr. patient. Sammenligningen omfatter almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. Generelt kan det konstateres, at Region Sjælland for såvel almen som vederlagsfri fysioterapi ligger under gennemsnittet ved sammenlignelige størrelser som antal ydelser og udgift pr. patient, men ligger relativt højt eller højest i stigningstakt fra 2009 til Det sidste gælder særligt vederlagsfri fysioterapi. Afsnittet rummer endvidere en beskrivelse af udviklingen de seneste 3 år i bruttohonorar i gennemsnit pr. sikret og antal ydelser for såvel almen som vederlagsfri fysioterapi, samt en beskrivelse af udviklingen i antal ydelser fordelt på aldersgrupper og fysioterapiformer i samme periode. Afsnittet afsluttes med en beskrivelse af fordelingen af kommunernes udgifter på fysioterapiformer samt af udviklingen over de seneste 3 år for hver kommune i udgifter, antal ydelser, antal patienter og pris pr. patient for hver fysioterapiform. Der ses her en stor forskel i udviklingen i kommunerne i forhold til f.eks. stigning i udgifter og antal patienter. Afsnit 3 analyserer den fysioterapeutiske kapacitet i praksissektoren. Kapaciteten i hver enkelt kommune er anført og sammenholdt med antal borgere i kommunen. Registreringen af personroller som henholdsvis klinik ejere, lejere eller mobile fysioterapeuter gennemgås, og det sker ligeledes for praksisformer. Afsnittet rummer to kort, hvor henholdsvis mobile 3

4 fysioterapeuters dækningsområde og placeringen af fysioterapi praksis i de enkelte kommuner kan ses. Tilgang og afgang af fysioterapeutisk kapacitet i perioden gennemgås herunder gennemførte delinger af ydernumre. Afsnit 4 behandler ridefysioterapien i Region Sjælland. Afsnittet indledes med en gennemgang af overenskomstens grundlag for en kapacitetsplan og følges op med en status over den aktuelle ridefysioterapeutiske kapacitet fordelt på ridecentre i regionen. Ridecentrenes placering er angivet via kort. Endvidere gennemgås udviklingen i kapaciteten på området fra 2008 til Afsnit 5 omhandler fysioterapien i kommunerne. Med baggrund i kommunernes besvarelse af spørgeskemaer indledes med en oversigt over kommunernes tilbud og aftaler. Herefter gennemgås hver enkelt kommune for sig. Hvert kommuneafsnit indledes med en beskrivelse af den fysioterapeutiske kapacitet i praksissektoren i kommunen og en geografiske placering af klinikker ses på kort. For hver klinik er angivet faciliteterne for bevægelseshæmmede, ligesom det fremgår om klinikken tilbyder hjemmebehandling. Den kommunale fysioterapi gennemgås med en gennemgang af antal ansatte med opgaver efter sundhedsloven eller serviceloven. Det anføres, om kommunen selv er udbyder af vederlagsfri fysioterapi, tilbyder bassintræning, har indgået aftaler med praktiserende fysioterapeuter eller andre udbydere, og om der er etableret fast dialog mellem kommunen og de praktiserende fysioterapeuter. Til sidst anføres adresser for den kommunale fysioterapeutiske behandling/træning. Afsnit 6 afslutter praksisplanen med vurderinger og anbefalinger i forhold til områderne: Den fysioterapeutiske kapacitet og planlægning, samarbejde og dialog, sikring og udvikling af faglig kvalitet samt ressourceanvendelse og økonomi Kommissorium for arbejdet Samarbejdsudvalget for fysioterapi vedtog på sit møde den 6. oktober 2010 følgende kommissorium for udarbejdelse af praksisplan: Formålet med udarbejdelse af en praksisplan er at medvirke til at skabe rammerne for den fysioterapeutiske indsats i regionen. Formål og krav til indhold i praksisplanen fremgår af Overenskomst om vederlagsfri fysioterapi og Overenskomst om almindelig fysioterapi, der er indgået mellem Regionernes Lønnings og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter. I henhold til overenskomsten skal Regionen og kommunerne i regionen udarbejde en fælles plan for tilrettelæggelse af den fysioterapeutiske betjening i regionen, der skal danne grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold om den fysioterapeutiske kapacitet. Udarbejdelsen af praksisplanen sker med henblik på at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen, og praksisplanen skal endvidere tage hensyn til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger samt den regionale og kommunale økonomi. Praksisplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i en praksisbeskrivelse af den eksisterende kapacitet i fysioterapipraksis i alle områder i regionen, en beskrivelse af de kommunale tilbud til vederlagsfri fysioterapi samt en ydelsesoversigt over præsterede ydelser fordelt på fysioterapipraksis i regionen og på kommuneniveau. 4

5 Beskrivelse Beskrivelsen skal blandt andet indeholde: En beskrivelse af de faktuelle oplysninger om den nuværende fysioterapeutiske kapacitet og aktiviteter på tværs af sektorerne Beskrivelse af antallet af praktiserende fysioterapeuter, heraf antal klinikejere, lejere, ansatte fysioterapeuter og fysioterapeuter uden fast klinikadresse Redegørelser for fysioterapeuternes arbejdstid fordelt på kategorierne over/under 30 timer pr. uge, jf. punkt 1 Redegørelser for antallet af fysioterapeutpraksis fordelt på praksisformer Beskrivelser af tilgang og afgang af henholdsvis praktiserende fysioterapeuter samt fysioterapeutpraksis fordelt på praksisformer Redegørelse for antallet af praksisovertagelser Beskrivelse af fysioterapeutklinikkernes geografiske placering Beskrivelse af den geografiske placering og dækningsområde for så vidt angår fysioterapeuter uden fast klinikadresse Redegørelse for adgangsforholdene for handicappede (bevægelseshæmmede) samt en beskrivelse af om klinikkernes indretning i øvrigt er handicapvenlig Oversigt over de kommunale træningstilbud vedrørende vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning, herunder kapacitet og målgrupper En oversigt over de behandlingsfaciliteter, der kan stilles til rådighed med henblik på at tilbyde holdtræning til regionens handicappede borgere. Fokusområder I arbejdet med praksisplanlægningen fokuseres bl.a. på: Sikring af tilgængelighed af fysioterapeutisk behandling/træning for borgerne Tilgodese behovet for tilbud om fysioterapi til bevægelseshæmmede i alle lokalområder Udvikling og sikring af kvalitet i fysioterapeutpraksis i privat og kommunalt regi En god dialog mellem kommunerne og de praktiserende fysioterapeuter om indhold og omfang i de fysioterapeutiske tilbud i forhold til behov, kapacitet og valgmuligheder At træning så vidt muligt foregår på hold Virkning for den regionale og kommunale økonomi Samordning og koordinering på tværs af de sundhedsmæssige tilbud Praksisplanen skal rumme anbefalinger for den fremtidige fysioterapeutiske indsats. Arbejdets organisering Samarbejdsudvalget for fysioterapi er styregruppe for arbejdet med praksisplanen. Der udarbejdes status til hvert møde i Samarbejdsudvalget. Der nedsættes en referencegruppe til at give sekretariatet faglig sparring bestående af: Fysioterapeut Jytte Gammelby Fysioterapeut Marjanne den Hollander Lars Folmer Hansen, Kalundborg Kommune Dorthe Mathiesen, Primær Sundhed, Region Sjælland med Margit Rasmussen og Søren Hedegaard, fællessekretariatet, tilknyttet. Referencegruppen aftaler møder efter behov. Udkast til praksisplan færdiggøres senest med udgangen af marts måned 2011 til forelæggelse for Samarbejdsudvalget før igangsætning af godkendelsesprocedure. 5

6 1.2. Baggrunden for praksisplanen I det følgende gives en beskrivelse af grundlaget for praksisplanen i lovgivning og overenskomster samt en beskrivelse af fysioterapiområdet. Lovgrundlag og overenskomster Regionen har myndighedsansvaret for den almene fysioterapi med tilskud (speciale 51) og almen ridefysioterapi (speciale 57). Kommunerne overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) samt vederlagsfri ridefysioterapi (speciale 65) med baggrund i en ændring af Sundhedslovens 140a. Samtidig blev der indført en ny patientgruppe på det vederlagsfri område kaldet patientgruppen med progredierende lidelser. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer, der nærmere beskriver hvilke patienter, der er omfattet af ordningen. Kommunerne yder genoptræning både efter sundhedsloven og efter serviceloven samt vederlagsfri fysioterapi efter sundhedsloven. Efter sundhedsloven tilbyder kommunerne genoptræning i flg. 140 genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt vurderet behov for genoptræning. Efter serviceloven tilbyder kommunerne genoptræning i flg. 86 til personer, der har oplevet en fysisk funktionsnedsættelse. Endelig tilbyder kommunerne efter sundhedsloven 140 A vederlagsfri fysioterapi til personer der enten har et fysisk handicap eller lider af en kronisk sygdom, nærmere afgrænset af Sundhedsstyrelsen. Kommunerne tilbyder genoptræning samt vederlagsfri fysioterapi i eget oprettet tilbud, hos en fysioterapeut i praksissektoren, eller ved andre kommuner eller private virksomheder, som kommunen har indgået aftale med. Patienten med henvisning til vederlagsfri fysioterapi har frit valg mellem de til overenskomsten anmeldte fysioterapeuter og et eventuelt kommunalt tilbud. I henhold til vejledningen på området kan der ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis der alene er tale om en dublering af eksisterende tilbud, som personen modtager efter andre bestemmelser. Eksempelvis kan en person, som modtager træningstilbud i kommunalt regi efter servicelovens bestemmelser, ikke henvises til et tilsvarende tilbud efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Personer kan imidlertid godt modtage forskellige tilbud efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Eksempelvis kan personer med et svært fysisk handicap, som har behov for en kombination af holdtræning og individuel manuel fysioterapi, godt modtage holdtræningen ved et kommunalt tilbud og den individuelle fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut. Udøvelsen af almen og vederlagsfri fysioterapi samt ridefysioterapi i privat praksis er reguleret af overenskomster mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og takstnævn (RLTN) på vegne af regioner og kommuner. Overenskomst om vederlagsfri fysioterapi og Overenskomst om almen fysioterapi fastlægger, at regionen og kommuner i regionen skal udarbejde en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen. Denne praksisplan skal danne grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet. Beskrivelse af fysioterapiområdet Det er kendetegnede for fysioterapi, at det tilbydes i både hospitalssektor, praksissektor og den kommunale sektor med udgangspunkt i indgåede overenskomster. Det giver særlige udfordringer med hensyn til koordinering og samarbejde. 6

7 Endvidere udføres fysioterapi efter lokale aftaler mellem praksis og kommuner, i forbindelse med fysioterapeuters ansættelse på andre områder og via privat behandling uden tilskud. Det er målet at give en faglig højt kvalificeret behandling under hensyn til den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer, der afsættes til området. Behandling hos praktiserende fysioterapeuter er opdelt i 4 områder: Fysioterapi (speciale 51) Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) Ridefysioterapi (speciale 57) Vederlagsfri ridefysioterapi (speciale 65) Inden for den almindelige og vederlagsfri fysioterapi kan der ydes tilskud til følgende behandlinger: Fysioterapeutisk undersøgelse Biomekanisk bevægelsesterapi Neurofysioterapi Psykomotorisk bevægelsesterapi ADL-funktionstræning Kompenserende behandling Lungefysioterapi Ødembehandling Manuel behandling Apparaturbehandling Information og vejledning Behandlingerne kan udføres individuelt eller på hold. Inden for ridefysioterapi foregår ridningen på hold med indtil 5 deltagere, og der kan maksimalt ydes tilskud til 2 x ½ times ridefysioterapi pr. patient pr. uge. Sygesikringstilskuddet til fysioterapi udgør ca. 39% af honoraret til fysioterapeuten. Til vederlagsfri fysioterapi dækker kommunerne 100% af udgiften. Sygesikringens tilskud til ridefysioterapi udgør 80% af honorarerne til henholdsvis fysioterapeut og rideskole. I de tilfælde, hvor patienten samtidig er berettiget til vederlagsfri fysioterapi dækkes 100% af honoraret. Fysioterapi Fysioterapi er behandlingsmetoder og aktiviteter, der påvirker kroppen og derved hjælper den enkelte til at fungere bedst muligt, f.eks. ved at mindske/fjerne smerter og hævelser, øge bevægelighed i led, løsne fastlåste muskler og styrke svage muskler, øge kropsbevidsthed og kropsfunktion. Gruppe 1 og 2-sikrede er berettigede til fysioterapeutisk behandling i henhold til landsoverenskomst om fysioterapi af 1. august 2008 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Danske Fysioterapeuter. Det er en forudsætning for at få sygesikringstilskud, at der foreligger en lægehenvisning fra en almen praktiserende læge, en sygehusansat læge eller anden speciallæge med angivelse af diagnose. På henvisningen kan behandlingsart og omfang angives. Fysioterapeuten angiver på henvisningsblanketten, hvilken behandlingsart og behandlingsomfang, der iværksættes. Såfremt patientens helbredsmæssige tilstand ikke muliggør transport til klinik, kan lægen ordinere fysioterapeutisk behandling i hjemmet. 7

8 Vederlagsfri fysioterapi Overenskomsten omtaler, hvem der har ret til vederlagsfri fysioterapi i henhold til Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledninger og retningslinjer. Sundhedsstyrelsens seneste vejledning fra 2008 omhandler vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap samt funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Aftalens hensigt er, at: give adgang til fysioterapi for at forbedre, vedligeholde og forhale forringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. etablere fysioterapi i form af holdtræning i dertil egnede lokaler/bassiner/institutioner efter nærmere bestemmelser. give adgang til fysioterapi for personer med progressive sygdomme tidligt i forløbet. Det er en betingelse, at der foreligger en lægehenvisning til vederlagsfri fysioterapi. Behandlingen tilrettelægges individuelt af fysioterapeuten efter den enkelte patients tilstand, problemer og behov i samarbejde med patienten og den henvisende læge. For så vidt angår patientgruppen af svært fysisk handicappede er det en forudsætning for ordningens gennemførsel, at en væsentlig del af behandlingen kan foregå som holdtræning. For så vidt angår patienter med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom er udgangspunktet, at behandlingen foregår som holdtræning, mens individuel behandling er en undtagelse. Hvis patientens helbredsmæssige tilstand ikke muliggør transport til klinik, kan lægen ordinere fysioterapeutisk behandling i hjemmet. Ridefysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi Ridefysioterapi er en form for fysioterapi, hvor heste indgår som levende behandlingsredskaber. Ved hjælp af hestens bevægelsesmønstre trænes patientens egne bevægelsesmønstre, posturale kontrol, balance og muskelstyrke. Ridefysioterapi anvendes desuden til sansemotorisk og psykomotorisk træning og som kontrakturforebyggelse og - behandling. Efter den 1. januar 2008 skal ridefysioterapeuter, der tiltræder overenskomsten, dokumentere gennemførelse af ridemærkeprøve, dressurprogram og godkendt efteruddannelse i ridefysioterapi. Patienter kan henvises af en læge til vederlagsfri ridefysioterapi, eller de kan henvises til ridefysioterapi, hvor der er en egenbetaling for behandlingen. Ridefysioterapi gennemføres udelukkende som holdtræning. Berettiget til lægeordineret ridefysioterapi er: Personer, der i henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter er berettiget til vederlagsfri fysioterapi Blinde og svagtseende, som ifølge sundhedsloven er omfattet af sikringsgruppe 1 eller 2 eller ifølge internationale regler og aftaler sidestilles hermed Personer med Downs Syndrom og autisme, såfremt regionen træffer særskilt beslutning herom Personer, som ikke opfylder alle de kriterier, der er en forudsætning for tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi, men som har én af nedennævnte diagnoser, er efter regionens særskildte beslutning berettiget til ridefysioterapeutisk behandling: o Rheumatoid arthritis o Muskelsvind o Cystisk fibrose o Handicap efter polio o Amputationer og ulykkestilfælde 8

9 o Fysisk handicap som følge af medfødte eller arvelige sygdomme Valg af fysioterapeut efter tilgængelig information Patienterne kan frit vælge mellem de fysioterapeuter, der er tilmeldt overenskomsten. Derfor skal en række oplysninger være tilgængelige for patienten på den fælles offentlige sundhedsportal Sundhed.dk. Oplysningerne skal omfatte fysioterapeutens navn, køn, alder og anciennitet. Klinikkens/rideskolens navn, adresse, telefonnummer, evt. -adresse og hjemmeside samt information om mulighed for elektronisk tidsbestilling. Desuden skal oplyses om adgangsforhold, om klinikkens fysiske rammer er egnede til bevægelseshæmmede patienter, og om navn, alder og køn på de fysioterapeuter, der er tilknyttet klinikken som ansatte. 9

10 2. Fysioterapi i Region Sjælland I dette afsnit af praksisplanen vil den fysioterapeutiske produktion i praksissektoren blive beskrevet. Afsnittet indledes med en beskrivelse af en række generelle fakta i forhold til befolkningen i Region Sjælland og kommunerne i regionen. I delafsnit 2.2 vil udviklingen i udgifter, antal patienter, ydelser og udgifter pr. patient for Region Sjælland blive sammenlignet med tilsvarende for øvrige regioner for 2009 til I delafsnit 2.3 beskrives udviklingen i bruttohonorarer pr. sikret og i antal ydelser for Region Sjælland for årene I delafsnit 2.4. beskrives udviklingen i antal ydelser fordelt på aldersgrupper for årene I delafsnit 2.5 beskrives fordelingen af udviklingen i udgifter i de enkelte kommuner på de forskellige fysioterapiformer for årene Regionen i tal og fakta Når behovet for fysioterapeutisk kapacitet og efterspørgslen efter ydelser skal vurderes, har en række faktorer af demografisk karakter betydning. Det gælder f.eks. den aldersmæssige sammensætning af befolkningen i Region Sjælland samt uddannelsesniveau, indkomstforhold og regionens infrastruktur. Derfor resumeres i dette afsnit en række fakta om regionen. Areal og befolkning Region Sjælland dækker et samlet areal på km² med et samlet befolkningstal på indbyggere pr. 1. januar Der er i alt 17 kommuner i regionen med en stor forskel på kommunernes størrelse, som det fremgår af nedenstående tabel. Diagram 2.1: Antal borgere fordelt på kommuner i Region Sjælland Antal borgere Befolkning pr. 1. januar Kommuner i Region Sjælland Greve Køge Lejre Roskilde Solrød Faxe Guldborgsund Holbæk Kalundborg Lolland Næstved Odsherred Ringsted Slagelse Sorø Stevns Vordingborg Kommuner 10

11 Solrød og Stevns kommuner er regionens mindste med hver omkring indbyggere, mens Roskilde er regionens største kommune med over indbyggere skarpt forfulgt af Næstved og Slagelse kommuner. Aldersfordeling og demografisk udvikling Ifølge Danmarks Statistik forventes befolkningstallet i Region Sjælland at stige til indbyggere i 2030, dvs. en forholdsvis begrænset stigning på ca personer. Der er allerede i dag en relativt stor andel af ældre borgere i regionen, og andelen af ældre forventes at stige markant frem til I aldersgruppen fra år forventes en stigning fra til borgere og i aldersgruppen over 80 år forventes en stigning fra til borgere. Modsat falder andelen af yngre frem til ca. 60 års alderen. Mest markant er faldet i aldersgruppen år, hvor befolkningstallet forventes at reduceres fra til I tabellen herunder ses den forventede udvikling fra 2010 til 2030 for alle aldersgrupper: Diagram 2.2: Befolkningen i Region Sjælland 2010 og 2030 fordelt på aldersgrupper Befolkning i Region Sjælland pr. 1. januar aldersfordelt - fremskrivning til 2030 Antal personer år år år år år år år år 80 år + Aldersgrupper Befolkningens alderssammensætning har stor betydning for sundhedsprofilen og dermed også for kravene til forsørgelse, pleje og behandling. Uddannelsesniveau Som det ses af diagrammet har en højere andel af borgerne i regionen erhvervsuddannelser end i resten af landet, nemlig 36,7% mod 31,7% som landsgennemsnit. Omvendt ligger regionen med 4,9% væsentligt under gennemsnittet for hele landet på 8,5% i forhold til borgere med lang videregående uddannelse. 11

12 Fordelingen af uddannelsesmønster i Region Sjælland sammenholdt med øvrige regioner ses nedenfor. Diagram 2.3: Fordeling af uddannelsesmønster på regioner i 2010 Procent Befolkningens højeste fuldførte uddannelse 2010 fordelt på regioner. Aldersgruppen år. 8,5 12,5 4,8 31,8 12,9 4,5 26,1 8,4 11,3 34,0 30,5 Hele landet 14,6 Region Hovedstaden 4,9 4,9 7,3 5,5 11,9 12,5 12,5 11,5 4,7 5,1 5,1 4,6 36,7 34,4 32,6 34,4 5,8 6,5 8,7 6,8 36,0 36,6 33,8 37,1 Region Sjælland Regioner Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INKL. BACHELOR OG FORSKERUDDANNELSE MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ERHVERVSUDDANNELSER ALMEN- OG ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSE GRUNDSKOLE OG UOPLYST Indkomstforhold Den gennemsnitlige bruttoindkomst for borgere i Region Sjælland er kr., men der er store variationer i mellem de enkelte kommuner. Borgerne i Solrød Kommune har den højeste bruttoindkomst med kr. fulgt af Greve og Lejre med begge kr. Modsat har borgerne i Lolland Kommune den laveste bruttoindkomst med kr. efterfulgt af Guldborgsund med kr. og Odsherred med kr. Oplysningerne er hentet i Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner 2010, der er udkommet i januar Bruttoindkomsten er i sundhedsprofilen defineret som den årlige husstandsindkomst pr. voksen i husstanden. Sundhedsprofil At både alder, uddannelse og indkomst har betydning for sundhedstilstanden hos befolkningen fremgår af Sundhedsprofil i Region Sjælland Antallet af borgere med kroniske sygdomme er stigende. Det skyldes bl.a. den stigende gennemsnitsalder i befolkningen og dels nye behandlingsmetoder, der gør at man lever længere med sin kroniske sygdom. Undersøgelsen viser samtidig, at forekomsten af kroniske sygdom generelt set er faldende med stigende uddannelsesniveau. Den højere indkomst, der gennemsnitligt følger med højere uddannelsesniveau, giver samtidig bedre muligheder for at foretage sunde valg i forhold til indkøb, investering i bolig mv. 58% af borgerne over 16 år i regionen har mindst én kroniske sygdom. 75% af de 65+årige har mindst én kronisk sygdom og 23% har tre eller flere kroniske sygdomme. Disse fakta illustrerer - sammen med tabel 2 om den forventede demografiske udvikling de næste 20 år - at regionen og kommunerne står overfor meget store udfordringer sammen med alle sundhedsfaglige aktører i de kommende år i forhold til forebyggelse, behandling og 12

13 pleje Sammenligning af udviklingen i udgifter til fysioterapi Almen fysioterapi I Region Sjælland udgjorde det samlede bruttohonorar i kr. opgjort i faste priser. Som det ses af tabellen har Region Sjælland haft den næstlaveste stigning fra 2009 til 2010 med 1,39% mod en gennemsnitlig stigning for regionerne på 2,05%. Tabel 2.1: Udviklingen i bruttohonorar i faste priser Region jan-dec 09 jan-dec 10 Ændring i pct. 81 Region Nordjylland ,24% 82 Region Midtjylland ,34% 83 Region Syddanmark ,71% 84 Region Hovedstaden ,93% 85 Region Sjælland ,39% Samlet ,05% Note: Ved faste priser er reguleret for honorarstigninger pr. ¼ og 1/10. Når der ses på udviklingen i det samlede antal ydelser er der i Region Sjælland afregnet for ydelser i 2010 mod ydelser i Også her er stigningen på 0,28% den næstlaveste blandt regionerne, der gennemsnitlig havde en stigning på 1,13%. Diagram 2.4: Antal ydelser Ydelser Region Hovedstaden 82 - Region Midtjylland 81 - Region Nordjylland 85 - Region Sjælland 83 - Region Syddanmark Samlet jan-dec 09 jan-dec 10 Ændring i pct. Note: Individuel behandling, holdtræning, afstandstillæg, samarbejde om konkrete patienter, rammeaftale Antallet af patienter i behandling er steget i alle regioner fra 2009 til 2010 med en gennemsnitlig stigning på 2,37%. For Region Sjællands vedkommende steg antallet af patienter i behandling fra i 2009 til i 2010 svarende til en stigning på 2,36%. 13

14 Diagram 2.5: Antal patienter i behandling 2009 til 2010 Patienter Region Hovedstaden 82 - Region Midtjylland 81 - Region Nordjylland 85 - Region Sjælland 83 - Region Syddanmark Samlet jan-dec 09 jan-dec 10 Ændring i pct. For alle regioner gælder, at de gennemsnitlige ydelser pr. patient er faldet fra 2009 til 2010 med et gennemsnitligt fald på -1,22%. I Region Sjælland faldt det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient fra 24,66 i 2009 til 24,41 i 2010 svarende til et fald på -1,03%. Det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient varierede i regionerne fra 24,41 til 27,51 i Diagram 2.6: Gennemsnitligt antal ydelser pr. patienter 30,00 25,00 Antal ydelser 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00-5, Region Nordjylland 82 - Region Midtjylland 83 - Region Syddanmark 84 - Region Hovedstaden 85 - Region Sjælland Samlet jan-dec 09 jan-dec 10 Ændring i pct. Note: Individuel behandling, holdtræning, afstandstillæg, samarbejde om konkrete patienter, rammeaftale Udgiften pr. patient i faste priser steg i Region Sjælland svagt fra 835 kr. i 2009 til 837 kr. i 2010, svarende til 0,28%. I øvrige regioner faldt udgifterne i faste priser pr. patient svagt, og 14

15 for alle regioner under et var der tale om et gennemsnitligt fald på -0,31%. Den gennemsnitlige udgift pr. patient varierede i regionerne fra 837 kr. til 924 kr. i Diagram 2.7: Udgifter pr. patient i faste priser Udgift i kr Region Nordjylland 82 - Region Midtjylland 83 - Region Syddanmark 84 - Region Hovedstaden 85 - Region Sjælland Samlet jan-dec 09 jan-dec 10 Ændring i pct. Sammenfattende viser sammenligningen af udviklingen i udgifterne fra 2009 til 2010 for almen fysioterapi på tværs af regionerne, at Region Sjælland har Den næstlaveste stigning i bruttohonorar med 1,39% mod gennemsnitligt 2,05% Den næstlaveste stigning i det samlede antal ydelser med 0,28% mod gennemsnitligt 1,13% En stigning i antal patienter i behandling på 2,36% meget lig gennemsnittet på 2,37% Et fald i antal ydelser i gennemsnit pr. patient på -1,03% mod gennemsnitligt - 1,22% En stigning i udgift pr. patient i faste priser på 0,28% mod et gennemsnitligt fald på -0,31% Vederlagsfri fysioterapi I Region Sjælland udgjorde det samlede bruttohonorar i kr. opgjort i faste priser. Som det ses af tabellen har Region Sjælland den højeste stigning i udgifterne af samtlige regioner med en stigning på 7,94% mod en gennemsnitlig stigning for regionerne på 3,72%. Tabel 2.2: Udviklingen i bruttohonorar i faste priser Region jan-dec 09 jan-dec 10 Ændring i pct Region Nordjylland ,65% 82 - Region Midtjylland ,60% 83 - Region Syddanmark ,67% 84 - Region Hovedstaden ,20% 85 - Region Sjælland ,94% Samlet ,72% Note: Ved faste priser er reguleret for honorarstigninger pr. 1. april og 1. oktober 15

16 Udviklingen i forhold til bruttohonorar modsvares af udviklingen i antal præsterede ydelser fra 2009 til 2010, hvor Region Sjælland også har den højeste stigningstakt. I Region Sjælland er afregnet for ydelser i 2010 mod ydelser i 2009, svarende til en stigning på 6,35% mod en gennemsnitlig stigning for regionerne på 2,57%. Diagram 2.8: Antal ydelser Ydelser Region Nordjylland 82 - Region Midtjylland 83 - Region Syddanmark 84 - Region Hovedstaden 85 - Region Sjælland Samlet jan-dec 09 jan-dec 10 Ændring i pct. Note: Individuel behandling, holdtræning, afstandstillæg, samarbejde om konkrete patienter, rammeaftale Antallet af patienter i behandling er steget i alle regioner fra 2009 til 2010, med en gennemsnitlig stigning på 8,47%. Stigningen varierede fra 5,91% som laveste til 10% som højeste. For Region Sjællands vedkommende steg antallet af patienter fra i 2009 til i 2010, svarende til en stigning på 8,59%. Diagram 2.9: Antal patienter i behandling Patienter Region Nordjylland 82 - Region Midtjylland 83 - Region Syddanmark 84 - Region Hovedstaden 85 - Region Sjælland Samlet jan-dec 09 jan-dec 10 Ændring i pct. 16

17 For alle regioner gælder, at stigningen i antallet af patienter er procentuelt større end stigningen i antallet af ydelser. Det betyder, at det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient er faldende fra 2009 til Region Sjælland havde i 2009 med 114,27 ydelser i gennemsnit pr. patient det laveste antal af alle regioner. Antallet af antal ydelser i gennemsnit er i 2010 faldet til 111,91 ydelser, svarende til et fald på 2,06%. Region Hovedstaden ligger i 2010 lavest med 109,88 ydelser, mens Region Midtjylland ligger højest med 129,22 ydelser i gennemsnit pr. patient. Det gennemsnitlige fald i antal ydelser pr. patient for regionerne var 5,43%. Diagram 2.10: Gennemsnitligt antal ydelser pr. patient Antal ydelser 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00-20, Region Nordjylland 82 - Region Midtjylland 83 - Region Syddanmark 84 - Region Hovedstaden 85 - Region Sjælland Samlet jan-dec 09 jan-dec 10 Ændring i pct. Note: Individuel behandling, holdtræning, afstandstillæg, samarbejde om konkrete patienter, rammeaftale Faldet i det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient modsvares af et fald i udgiften pr. patient i alle regioner. Udgiften pr. patient udgør i Region Sjælland kr. i 2009 og kr. i 2010, svarende til et fald på 0,6%. Det gennemsnitlige fald udgør for alle regioner 4,37%. Region Sjælland har i begge årene den laveste gennemsnitlige udgift pr. patient sammenlignet med øvrige regioner, men samtidig det laveste fald i udgiften. 17

18 Diagram 2.11: Udgift pr. patient i faste priser Udgift i kr Region Nordjylland 82 - Region Midtjylland 83 - Region Syddanmark 84 - Region Hovedstaden 85 - Region Sjælland Samlet jan-dec 09 jan-dec 10 Ændring i pct. Sammenfattende viser sammenligningen af udgiftsudviklingen fra 2009 til 2010 for vederlagsfri fysioterapi på tværs af regionerne, at Region Sjælland har Den højeste stigning i bruttohonorar med 7,94% mod et gennemsnit på 3,72% Den højeste stigning i det samlede antal ydelser med 6,35% mod et gennemsnit på 2,57% Det laveste fald i antal ydelser pr. patient med 2,06% mod et gennemsnit på 5,43% Det laveste fald i udgifterne pr. patient med 0,6% mod et gennemsnit på 4,37% Sammenligning af kapacitet i forhold til indbyggertal S0m det fremgår af tabel 2.3 er der forskel i dækningsgraden mellem de enkelte regioner. Region Sjælland har den højeste dækningsgrad med færrest indbyggere pr. beregnet fuldtidskapacitet, mens Region Syddanmark har den laveste dækningsgrad med flest indbyggere pr. kapacitet. Tabel 2.3: Samlet kapacitet samt indbyggere pr. kapacitet fordelt på regioner Region Samlet kapacitet Indbyggere pr. kapacitet Sjælland Midtjylland 293, Hovedstaden 406, Nordjylland Syddanmark Gennemsnit 255, Kilde: Befolkningstal er fra Danmarks Statisk: oktober 2010 for Region Sjælland, april 2010 øvrige regioner. Kapacitetsopgørelserne er fra praksisplaner for fysioterapi for de enkelte regioner. Praksisplanerne for Region Sjælland og Region Hovedstaden er udarbejdet i 2011, mens øvrige Regioners praksisplaner er fra

19 2.3. Udviklingen i Bruttohonorar pr. person og i antal ydelser Almen fysioterapi Nedenstående diagram illustrerer udviklingen i bruttohonorar pr. sikret i årene 2008, 2009 og 2010 samt udviklingen i det samlede antal ydelser i samme periode. Diagram 2.12: Udvikling i bruttohonorar og ydelser i , almen fysioterapi 1200, , , , Bruttohonorar pr person Antal Ydelser 400, , , Note: Tal for 2010 er beregnet som 12/11 af årets første 11 måneder Bruttohonoraret pr. sikret er steget fra 871,04 kr. i 2008 over 898,31 kr. i 2009 til 959,05 kr. i 2010, svarende til en stigning over perioden på 10,1 %. Det samlede antal ydelser steg fra i 2008 over i 2009 til i 2010, svarende til en stigning over perioden på 3,7 %. Vederlagsfri fysioterapi Nedenstående diagram illustrerer udviklingen i bruttohonorar pr. sikret i årene 2008, 2009 og 2010 samt udviklingen i det samlede antal ydelser i samme periode. Diagram 2.13: Udvikling i bruttohonorar og ydelser i , vederlagsfri fysioterapi , , , , , , , Bruttohonorar pr person Antal Ydelser 0, Note: Tal for 2010 er beregnet som 12/11 af årets første 12 måneder Bruttohonoraret pr. sikret er steget fra kr. i 2008, over kr. i 2009 til kr. i 2010, svarende til en stigning over perioden på 6,95 %. Det samlede antal ydelser steg fra i 2008, over i 2009 til i 2010, svarende til en stigning over perioden på 14,75 %. 19

20 2.4. Udviklingen i antal ydelser fordelt på aldersgrupper Almen fysioterapi Nedenstående diagram illustrerer udviklingen fordelt på aldersgrupper i det samlede antal ydelser over årene 2008, 2009 og 2010 i forhold til almen fysioterapi. Diagram 2.14: Udvikling i ydelser fordelt på aldersgrupper , almen fysioterapi år år år år år år år år år år 51 - Fysioterapi Note: Tal for 2010 er beregnet som 12/11 af årets første 11 måneder For aldersgruppen år kan konstateres et mindre fald i antal ydelser med ydelser i 2008, over ydelser i 2009 til ydelser i I aldersgrupperne op til 60 år kan i øvrigt konstateres et forholdsvis konstant antal ydelser over de tre år. For aldersgrupperne over 60 år kan konstateres en stigning i antallet af ydelser. For aldersgruppen år stiger antal ydelser fra ydelser i 2008, over ydelser i 2009 til ydelser i For aldersgruppen fra år stiger antal ydelser fra i 2008, over ydelser i 2009 til ydelser i Vederlagsfri fysioterapi Nedenstående diagram illustrerer udviklingen fordelt på aldersgrupper i det samlede antal ydelser over årene 2008, 2009 og 2010 i forhold til vederlagsfri fysioterapi. 20

21 Diagram 2.15: Udvikling i ydelser fordelt på aldersgrupper , vederlagsfri fysioterapi år år år år år år år år år år 62 - Vederlagsfri fysioterapi Note: Tal for 2010 er beregnet som 12/11 af årets første 11 måneder For aldersgrupperne år og år er der tale om et nogenlunde konstant antal ydelser over de tre år. For øvrige aldersgrupper er der tale om fra mindre til mere markante stigninger i antallet af ydelser. For aldersgruppen år stiger antal ydelser fra ydelser i 2008, over ydelser i 2009 til ydelser i For aldersgruppen fra år stiger antal ydelser fra i 2008, over ydelser i 2009 til ydelser i For aldersgruppen over 80 år stiger antal ydelser fra i 2008, over ydelser i 2009 til ydelser i Vederlagsfri ridefysioterapi og almen ridefysioterapi Nedenstående diagrammer illustrerer udviklingen i det samlede antal ydelser over årene 2008, 2009 og 2010 i forhold til henholdsvis vederlagsfri og almen ridefysioterapi. Året 2010 er beregnet som 12/11 af årets første 11 måneder. Diagram 2.16: Udvikling i ydelser fordelt på aldersgrupper , almen ridefysioterapi år år år år år år år år år år 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi Der kan konstateres en stigning i antal ydelser af vederlagsfri ridefysioterapi i flertallet af aldersgrupperne fra Det største antal ydelser leveres til aldersgruppen fra 3-15 år, hvor antal ydelser er steget fra i 2008 til i I aldersgruppen fra år er antallet af ydelser steget fra i 2008, over ydelser i 2009 til ydelser i

22 Diagram 2.17: Udvikling i ydelser fordelt på aldersgrupper , vederlagsfri ridefysioterapi år år år år år år år år år år 57 - Ridefysioterapi Det største antal ydelser af almen ridefysioterapi leveres til aldersgruppen fra 3-15 år, hvor antal ydelser er steget fra i 2008 til i I aldersgruppen fra år er antallet af ydelser steget fra 278 i 2008, over ydelser i 2009 til ydelser i Fordelingen af kommunernes udgifter på fysioterapiformer I nedenstående diagram kan ses den relative fordeling af udgifter i de enkelte kommuner fordelt på de forskellige fysioterapiformer: vederlagsfri fysioterapi, vederlagsfri ridefysioterapi, almen fysioterapi og almen ridefysioterapi. Udgifterne til de to førstnævnte afholdes helt af den enkelte kommune, mens udgifterne til de to sidstnævnte primært afholdes af Region Sjælland. Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi udgør et stykke over halvdelen af de samlede udgifter til fysioterapi, men som det fremgår er de enkelte fysioterapiformers andel varierende for de enkelte kommuner. Som det ses er der ikke mindst stor forskel på den forholdsmæssige udgift til vederlagsfri ridefysioterapi og almen ridefysioterapi i de enkelte kommuner. Diagram 2.18: Kommunernes relative udgifter fordelt på fysioterapiformer Diagram: Kommunernes relative udgifter fordelt på fysioterapiformer Millioner kr Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi Almen fysioterapi Almen ridefysioterapi I nedenstående tabel er opgjort udviklingen i udgifter til almen fysioterapi målt i faste priser for årene 2008, 2009 og 2010 fordelt på de enkelte kommuner. Endvidere er udviklingen i antal ydelser over de tre år beskrevet. Den procentuelle udvikling i henholdsvis udgifter og ydelser er anført i højre side af tabellen. 22

23 Tabel 2.4: Udvikling i faste priser og antal ydelser i 2008, 2009 og 2010 til almen fysioterapi Stigning % Faste priser Ydelser Faste Faste Faste Kommune priser Ydelser priser Ydelser priser Ydelser Faxe ,6 6,9 Greve ,2-4,5 Guldborgsund ,5 7,9 Holbæk ,5 6,1 Kalundborg ,6-3,9 Køge ,5-6,3 Lejre ,6 1,8 Lolland ,7-2,4 Næstved ,2 21,0 Odsherred ,1 5,4 Ringsted ,0-5,6 Roskilde ,3 0,7 Slagelse ,9 3,1 Solrød ,6-15,8 Sorø ,6 7,8 Stevns ,5 5,8 Vordingborg ,5 23,2 I alt ,4 2,8 Som det fremgår, er udgifterne målt i faste priser steget med 3,4% for regionen som helhed fra 2008 til 2010, mens antallet af ydelser i samme periode er steget med 2,8%. Gennemsnitstallene dækker over meget store variationer i udviklingen af udgifter og ydelser til borgere fra de enkelte kommuner. Yderpunkterne tegnes af Solrød Kommune på den ene side med et fald i udgifterne på -4,6% og et fald i antal ydelser på -15,8% og Vordingborg Kommune med en stigning i udgifterne på 20,5% og i antal ydelser på 23,2%. I nedenstående tabel er opgjort udviklingen i antal patienter i behandling med almen fysioterapi over årene 2008, 2009 og 2010, samt udviklingen i den faste pris pr. patient i samme periode. I Solrød Kommune er antallet af patienter faldet med 1,2% i perioden, mens det i Næstved Kommune er steget med 16,5%. For hele regionen er antallet af patienter i gennemsnit steget med 5,3%. I Greve Kommune er den faste pris pr. patient faldet med 7,2% fra 2008 til 2010, mens den er steget med 6,5% i Vordingborg Kommune i samme periode. Den faste pris pr. patient er i gennemsnit faldet med 1,9% for regionen som helhed. 23

24 Tabel 2.5: Udvikling i antal patienter og udgift i faste priser pr. patient i 2008, 2009 og 2010 til almen fysioterapi Kommune Stigning % Antal Fast pris Antal Fast pris Antal Fast pris Antal Fast pris patienter pr. patient patienter pr. patient patienter pr. patient patienter pr. patient Faxe ,2-0,6 Greve ,3-7,2 Guldborgsund ,8-2,1 Holbæk ,3-3,5 Kalundborg ,1-6,5 Køge ,0-2,5 Lejre ,6-3,1 Lolland ,3-6,7 Næstved ,5-0,2 Odsherred ,2-1,0 Ringsted ,3-1,7 Roskilde ,2-3,7 Slagelse ,1 4,8 Solrød ,2-3,4 Sorø ,1 4,4 Stevns ,4 1,0 Vordingborg ,2 6,5 I alt ,3-1,9 I nedenstående tabel er opgjort udviklingen i udgifter til vederlagsfri fysioterapi målt i faste priser for årene 2008, 2009 og 2010 fordelt på de enkelte kommuner. Endvidere er udviklingen i antal ydelser over de tre år beskrevet. Den procentuelle udvikling i henholdsvis udgifter og ydelser er anført i højre side af tabellen. Tabel 2.6: Udvikling i faste priser og antal ydelser i 2008,2009 og 2010 til vederlagsfri fysioterapi Stigning % Kommune Faste priser Faste Ydelser priser Faste Ydelser priser Faste Ydelser priser Ydelser Faxe ,5-4,9 Greve ,2-5,7 Guldborgsund ,4 12,0 Holbæk ,2 15,9 Kalundborg ,6 23,7 Køge ,1 10,7 Lejre ,2 3,1 Lolland ,8-6,0 Næstved ,9 24,6 Odsherred ,1 25,5 Ringsted ,3 11,0 Roskilde ,8 7,0 Slagelse ,5 7,2 Solrød ,6 23,1 Sorø ,9 19,9 Stevns ,2 1,0 Vordingborg ,8 59,9 I alt ,6 13,5 Som det fremgår, er udgifterne målt i faste priser steget med 15,6% for regionen som helhed fra 2008 til 2010, mens antallet af ydelser i samme periode er steget med 13,5%. 24

25 Gennemsnitstallene dækker også her over meget store variationer i udviklingen af udgifter og ydelser til borgere fra de enkelte kommuner. Udgifterne er steget mindst i Stevns Kommune med en stigning på 1,2%, mens Vordingborg Kommune må notere den højeste stigning på 52,8%. I nedenstående tabel er opgjort udviklingen i antal patienter i behandling med vederlagsfri fysioterapi over årene 2008, 2009 og 2010, samt udviklingen i den faste pris pr. patient i samme periode. I Lolland Kommune er antallet af patienter steget med 1,2% i perioden, mens det i Vordingborg Kommune er steget med 30,3%. For hele regionen er antallet af patienter i gennemsnit steget med 16,2%.I Lejre Kommune er den faste pris pr. patient faldet med 10,2% fra 2008 til 2010, mens den er steget med 17,3% i Vordingborg Kommune i samme periode. Den faste pris pr. patient er i gennemsnit faldet med 0,5% for regionen som helhed. Tabel 2.7: Udvikling i antal patienter og udgift i faste priser pr. patient i 2008,2009 og 2010 til vederlagsfri fysioterapi Kommune Stigning % Antal Fast pris Antal Fast pris Antal Fast pris Antal Fast pris patienter pr. patient patienter pr. patient patienter pr. patient patienter pr. patient Faxe ,7-3,9 Greve ,1-6,0 Guldborgsund ,3 7,2 Holbæk ,8-5,5 Kalundborg ,5-2,5 Køge ,6-5,4 Lejre ,0-10,2 Lolland ,2 13,5 Næstved ,9 3,5 Odsherred ,6 7,8 Ringsted ,2-5,8 Roskilde ,9-7,0 Slagelse ,8-6,4 Solrød ,3 5,8 Sorø ,9-3,2 Stevns ,4-2,1 Vordingborg ,3 17,3 I alt ,2-0,5 I nedenstående tabel er opgjort udviklingen i udgifter til almen ridefysioterapi målt i faste priser for årene 2008, 2009 og 2010 fordelt på de enkelte kommuner. Endvidere er udviklingen i antal ydelser over de tre år beskrevet. Den procentuelle udvikling i henholdsvis udgifter og ydelser er anført i højre side af tabellen. 25