NATO i det 21. århundrede en dansk forsvarsministers vision

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATO i det 21. århundrede en dansk forsvarsministers vision"

Transkript

1 Kun det talte ord gælder Tale ved konference om NATO reform: The need to change Christiansborg den 15. december 2005 NATO i det 21. århundrede en dansk forsvarsministers vision Af forsvarsminister Søren Gade Lad mig allerførst takke for invitationen fra Det Radikale Venstre, Atlantsammenslutningen, Folk & Forsvar og YES (Young Europeans For Security) til at komme her og tale på denne konference om reform af NATO. Normalt når jeg bliver bedt om at komme ud og holde et oplæg, er der et ønske om at jeg fortæller bredt om dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Og det gør jeg meget gerne. Men jeg skal under et sådant foredrag vidt omkring. Fra dansk deltagelse i internationale operationer over forsvarsforliget til redningsberedskabet. Det siger sig selv, at der sjældent bliver tid til at gå rigtigt i dybden med emnerne. Derfor er jeg særligt glad for, at jeg i dag får lejlighed til over for en forsamling af personer med stor indsigt i forsvars- og sikkerhedspolitik at gå i dybden på et område, der er af stor betydning for Danmark og dansk forsvar nemlig NATO. Vi lever i nye tider og nye generationer vokser op. De unge generationer har ikke haft behov for at forholde sig på NATO på samme måde som os, der voksede op under Den Kolde Krig, og har derfor nok ikke helt samme indsigt i NA- TO s rolle og betydning, som min og ældre generationer har. Men lad mig slå en ting fast: NATO er fortsat den mest betydningsfulde forsvars- og sikkerheds-politiske organisation for Danmark. NATO bygger på helt grundlæggende fælles værdier og interesser. For det første er NATO kernen i den strategiske sikkerhedspolitiske dialog over Atlanten NATO er fortsat det centrale forum, hvor repræsentanter fra europæiske lande på daglig basis mødes med repræsentanter fra USA og Canada og drøfter sikkerhedspolitik. Det sker ikke andre steder. Den daglige meningsudveksling mellem størstedelen af landene i Europa og på det Nord-Amerikanske kontinent kan ikke overvurderes. Ved at tale sammen 1

2 øger vi forståelsen for hinandens synspunkter og vi præger hinanden. Dette har præsident Bush i særlig grad set potentialet for i sin anden præsidentperiode. Vi oplever, at USA i højere grad end tidligere bruger NATO aktivt til dialog om aktuelle problemstillinger som udviklingen i Mellemøsten og i Fjernøsten. Dialogen er afgørende for forståelsen af, hvad vi med rette kan forvente af hinanden. Nok er der engang imellem uenigheder, som ikke umiddelbart lader sig løse. Men de grundlæggende værdier er der ingen, som stiller spørgsmålstegn ved: Nemlig fred, frihed, demokrati, sikkerhed, menneskerettigheder og retsbaserede samfund. For det andet er NATO hjørnestenen for Danmarks sikkerhed Den traditionelle, konventionelle trussel mod Danmark, som vi kendte den under Den Kolde Krig, er ophørt. Vi kan ikke se den opstå igen inden for overskuelig fremtid. Heldigvis! Men det betyder ikke, at NATO ikke længere er hjørnestenen for Danmarks sikkerhed. Dén rolle har NATO fortsat. Der kan som bekendt også opstå andre trusler mod Danmark lad mig blot nævne terror-truslen. Og hvis der nogensinde skulle opstå en større trussel mod Danmark konventionel eller ej, så ville de andre NATO-lande være der. Musketer-eden i NATO den såkaldte artikel 5 eksisterer fortsat. Samtidig sikrer vores NATO-medlemskab, at de danske styrker trænes og udrustes, så de uden videre kan samarbejde med styrker fra andre NATO-lande. Dette er af afgørende betydning, når vore soldater er ude i operationer. Via NATO kan Danmark endvidere være med til at præge andre landes syn på aktuelle sikkerhedspolitiske problemstillinger. Vores NATO-medlemskab giver os indflydelse på den sikkerhedspolitiske udvikling lad mig bare nævne optagelsen af de tre baltiske lande i NATO. Her spillede Danmark en vigtig rolle. Og vi får ikke kun indflydelse. Vi får også en indsigt i, hvordan andre lande tænker. Ikke blot udgør NATO den ultimative sikkerhedsgaranti for Danmark. NATO fremmer også den indirekte sikkerhed for Danmark og de andre allierede gennem aktiv multilateralisme. NATO har løbende forstået at tilpasse sig de ændrede krav i det globale sikkerhedspolitiske billede. Hvem havde for blot 10 år siden forestillet sig, at NATO ville være engageret på globalt plan? Hvem ville for blot 5 år siden have forestillet sig NATO lede eller deltage i operationer i Afrika og Centralasien? NATO s operationer Et høj-aktuelt eksempel er NATO s operation i Afghanistan ISAF. Med mere end 9000 soldater bidrager NATO til at fremme en positiv udvikling i Afghanistan. Hermed reduceres risikoen for at terrorister og andre ekstremister i ly af sammenbrudte samfundsstrukturer i Afghanistan kan forberede angreb på os og vores samfund. 2

3 Også i Irak bidrager NATO til at fremme fred, frihed og sikkerhed. Således har NATO i Irak etableret en træningsmission, der siden efteråret 2004 har arbejdet med at uddanne irakiske sikkerhedsstyrker. Målet er at skabe forudsætningerne for, at irakerne selv gradvist kan overtage ansvaret for sikkerhed og stabilitet i Irak. Kosovo bør også lige kort nævnes. Her har NATO-soldater sikret stabilitet siden sommeren Der er i dag ca NATO-soldater i Kosovo. Operationerne sikrer stabilitet i områderne og fremmer udviklingen af demokratiske og bæredygtige samfund. Risikoen for at der i disse områder skal opstå trusler mod vores samfund er reduceret betydelig. Vores sikkerhed er forbedret. NATO s partnerskabsprogrammer Men det er ikke kun via operationer at NATO styrker Danmarks sikkerhed. NATO fremmer også en udvikling mod demokrati og stabilitet via sine partnerskabsprogrammer. For det første har NATO en meget stor virkning på reform-bestræbelser i de lande, der kandiderer til NATO-medlemskab. NATO er en magnet på disse lande, der lytter opmærksomt til de krav, som NATO stiller til nye medlemmer. Krav om bl.a. demokrati, demokratisk kontrol med de nationale væbnede styrker, bilæggelse af nabo-konflikter, etniske konflikter osv. Ved at virke som magnet virker NATO (på samme måde som EU) som katalysator for reformer i disse lande. Men NATO kan ikke hvile på laurbærrene. NATO må konstant se fremad og løbende tilpasse sig de nye krav og behov. Lad mig her komme med min vision for hvilke instrumenter NATO først og fremmest bør satse på fremover at have i værktøjskassen. Min første vision er et NATO med en endnu stærkere transatlantisk dialog. Der er allerede nu en stigende forståelse for, at man i NATO også bør kunne drøfte spørgsmål af bredere sikkerhedspolitisk interesse og ikke kun spørgsmål, hvor NATO har en aktiv rolle at spille. NATO skal ikke kun bruges som militært instrument, men skal i lige så høj grad bruges som det forum, hvor europæiske og nord-amerikanske lande konsulterer hinanden om emner af fælles interesse. Det kan f.eks. være emner som Iran, Mellemøsten i bredere forstand, Fjernøsten osv. Områder, hvor der ikke forudses nogen militær rolle for Alliancen men samtidig områder, hvor både USA og de europæiske allierede har en interesse i at udveksle synspunkter. Det er en forudsætning for, at vi får afstemt forventningerne til hinanden og for at ingen bliver overrasket over den andens handlinger og holdninger. Og jeg mener klart, at vi europæere har behov for et forum for tæt dialog med vore amerikanske venner. Min anden vision er et NATO, der er endnu bedre til at håndtere hele spektret af de nye opgaver. 3

4 Hvor kollektiv forsvar oprindelig var NATO s hovedopgave, er NATO som nævnt involveret i mange forskellige typer opgaver i dag. Det har krævet og kræver fortsat nye kapaciteter, nye doktriner, nye prioriteringer osv. Et område, som der i NATO, er kommet øget fokus på, er vigtigheden af samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer. Samtænkning skal gøre NATO endnu bedre til at stabilisere og normalisere leveforholdene i kriseramte områder. Øget samtænkning er et dansk fokusområde, og jeg vil derfor gerne gå lidt i dybden med emnet. Samtænkning Der er sammenhæng mellem forbedring af den økonomiske og sociale situation i et missionsområde og forbedringer i sikkerhedssituationen - og omvendt. Specielt Irak og Afghanistan, men bestemt også Balkan-operationerne, har vist os, at civile og militære indsatser må gå hånd i hånd for at sikre stabilitet og en positiv udvikling i leveforholdene for de lokale i kriseområder. Dette må og skal være det danske mål i internationale operationer. Derfor har regeringen med det nuværende forsvarsforlig lanceret et initiativ om samtænkning. Danske civile og militære indsatser i et missionsområde skal ske fokuseret, effektivt og koordineret - uanset sikkerhedssituationen. Dette skal sikre størst mulig effekt af de statslige ressourcer, og størst mulig effekt for de lokale befolkninger. Komplekse kriser kræver velgennemtænkte svar. Militær magt kan nok vinde krigen, men det kræver fælles anstrengelser af mange forskellige aktører at vinde freden. Foruden sikkerhed skal den lokale befolkning have vand, el, infrastruktur, arbejde, politiske strukturer og meget mere til før stabilitet er blevet en realitet. Koordination og samarbejde mellem militære og civile aktører i en international operation er afgørende for succes. Det betyder slet ikke, at militæret skal være en bevæbnet nødhjælpskolonne. Men vi skal respektere og samarbejde med de civile, der forestår genopbygning af et ødelagt samfund, på samme måde som de skal respektere og arbejde sammen med militæret, der leverer sikkerhed i et område. NATO har vist, at man kan arbejde sammen med øvrige aktører på jorden. På Balkan, i Afghanistan og i Pakistan har NATO formået at arbejde sammen med lokale myndigheder og internationale aktører til gavn for civilbefolkningen. Et sådant praktisk samarbejde er fint, men NATO som organisation bør udvikle værktøjer til samarbejde på strategisk niveau; værktøjer der tager højde for de mange andre aktører, som vi møder i operationsområderne. Danmark har derfor præsenteret et initiativ i NATO, der lægger op til strømligning og fokusering af NATOs samarbejde og koordination med afgørende internationale aktører, som FN, EU og NGO erne. Initiativets hensigt er at sikre en bedre forståelse af samspillet mellem militære og civile aktører i krisestyringsoperationer, således at Alliancen kan sikre en effektiv plan- 4

5 lægning og udførelse af dens militære bidrag til et område. Vi kalder dette initiativ: Concerted Planning and Action eller CPA. Første skridt var afholdelsen af et stort NATO seminar herom i København i juni Dette seminar satte effektivt spørgsmålet på NATO s dagsorden. Det næste skridt er at få emnet samtænkning på dagsordenen i NATO frem mod topmødet i 2006 og dermed sikre en understregning af emnets vigtighed for Alliancen og konkret implementering. Samlet set er det min fornemmelse, at der i Alliancen er en øget forståelse for behovet for en ny tilgang til de nye opgaver, som NATO står over for ja, faktisk allerede har kastet sig ud i. NATO s involvering i humanitære opgaver På det seneste har NATO bidraget til en række operationer, der ligger ganske langt fra Alliancens kerneopgaver nemlig bistand til rent humanitære hjælpeoperationer. NATO ydede transportstøtte i forbindelse med hjælpearbejdet efter orkanen Katrina i USA, og er fortsat involveret i hjælpearbejde i Pakistan efter jordskælvet. Lad mig understrege med det samme: NATO er ikke og skal ikke blive en humanitær hjælpeorganisation. NATO skal ikke udføre det arbejde, som andre civile hjælpeorganisationer er bedre i stand til at udføre. Men når katastrofen opstår, behovet for hurtig hjælp opstår, og NATO anmodes om hjælp. Så bør NATO naturligvis ikke sige nej, hvis NATO kan bidrage substantielt og hensigtsmæssigt. Dér hvor NATO kan yde added value i en humanitær opgave, dér bør NATO påtage sig en rolle. Men også kun der. Efter den første hurtige indsats må NATO neddrosle sit engagement og overlade arbejdet til de traditionelle, civile hjælpeorganisationer. I forbindelse med sådanne humanitære hjælpeoperationer vil det ofte være relevant med tæt samarbejde mellem EU og NATO. Det var f.eks. tilfældet i forbindelse med bistanden efter Katrina, hvor EU koordinerede de europæiske landes bistand, mens NATO sørgede for transporten heraf fra Europa til USA. Også på andre områder er der er et tæt EU-NATO samarbejde f.eks. i Bosnien, hvor EU s militære operation Althea støttes af NATO inden for rammerne af den såkaldte Berlin+ aftale. Pga. EU-forsvarsforbeholdet kan Danmark som bekendt ikke bidrage aktivt med militære styrker til militære EU-ledede operationer. På trods heraf støtter regeringen helhjertet et tæt samarbejde mellem EU og NATO også på det militære område. Min tredje vision er et NATO med endnu bedre militære kapaciteter. Udfordringerne NATO står over for kræver, at medlemslandene udvikler nye kapaciteter. For at fremme udviklingen af de styrker, der i særlig grad er brug for nemlig deployerbare styrker har man i NATO fastsat målsætninger, som medlemslandene skal bestræbe sig på at leve op til: 40% af et lands landmilitære styrker skal være deployerbare, dvs. skal være i stand til at blive udsendt, og 8% skal kontinuerligt kunne opretholdes udsendt. 5

6 Fra dansk side har vi aktivt støttet opstillingen af sådanne målsætninger ikke mindst fordi de stiller nogle klare krave til landene og også til os selv. I 2004 før det nuværende forsvarsforlig - var ca. 27 procent af Danmarks styrker deployerbare og ca. 6,4 % kunne holdes udsendt altså under NATO s målsætninger. Men når forliget i 2009 er implementeret vil procenttallene være over NATO s målsætninger, nemlig ca. 60 % hhv. ca. 10 %. Men hvordan styrker man så bedst de militære kapaciteter? Dette arbejde kan ske ad flere spor. PCC En vej til styrkede kapaciteter er det såkaldte PCC-initiativ (Prague Capabilities Commitment). PCC-initiativet blev søsat på NATO-topmødet i Prag i Det søger at tilvejebringe kapaciteter inden for Alliancens mest kritiske mangelområder. Det drejer sig om forsvar mod kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben, sikring af kommunikations- og informationsoverlegenhed, styrkelse af deployerbare kapaciteter og sikring af evnen til hurtig deployering og styrkernes udholdenhed. NATO s medlemslande har tilsammen igangsat mere end 400 PCC projekter. De fleste gennemføres på national basis, men et væsentligt element i PCC er også de fælles projekter, som landene er gået sammen om. Det er bl.a. lufttankning (AAR ~ Air to Air Refuelling), strategisk lufttransport og strategisk søtransport samt overvågning fra luften (AGS ~ Alliance Ground Surveillance). Det politiske ønske om fra dansk side at støtte PCC initiativerne er reflekteret i forligsaftalen, hvor der er afsat 827 mio. kr. til formålet. PCC projekterne om strategisk luft-transport og strategisk søtransport er godt undervejs. Danmark har bl.a. høstet stor anerkendelse for at stille to transportskibe til rådighed for NATO (ARK-projektet). Mht. strategisk lufttransport er 15 NATO-lande, herunder Danmark, gået sammen om at stille op til seks strategiske transportfly (Antonov 124) til rådighed for NATO og EU. Projektet om overvågning fra luften det såkaldte AGS-projekt - er for tiden inde i en lidt turbulent fase, men forhåbentlig kommer projektet på rette spor inden for den nærmeste fremtid. Til gengæld er de indledende forsøg på at tilvejebringe lufttankningsfly desværre mislykkedes, og det ser ud til, at der vil gå en rum tid endnu før det lykkes at få projektet på skinner. I forsvarsforliget er der imidlertid givet mulighed for at op til 127 mio. kr. skal kunne anvendes til andre projekter. Denne option bliver nu udnyttet, og de 127 mio. kr. vil derfor indgå i anskaffelsen af nye infanterikampkøretøjer, som vil styrke dansk forsvars evne til deltagelse i internationale operationer. NRF 6

7 En anden vej til at sikre at medlemslandene udvikler de nødvendige kapaciteter, er brugen af NATO s hurtige udrykningsstyrke NATO Response Force som middel til at fremme transformation af de enkelte landes styrker. I CPG tillægges udviklingen af NATO Response Force høj prioritet. Det var på NATO topmødet i 2002, at man besluttede oprettelsen af NRF. NRF, der vil være på mand når fuldt etableret, skal kunne varetage hele spektret af NATO-opgaver og indsættes globalt med kort varsel (5-30 dage). Reaktionsstyrken skal bestå af en veluddannet og veludrustet pulje af nationale og multinationale enheder (både nordamerikanske og europæiske). Der er ikke tale om opbygning af en stående styrke. Enheder, der tilmeldes reaktionsstyrken, vil indgå i en rotationsordning, hvor de efter en intensiv klargørings- og træningsperiode vil være på beredskab til indsættelse i operationer. Tilmeldingsordningerne roteres hvert halve år. Danmark tillægger NRF stor betydning både som konkret redskab for NATO og som transformations-fremmende instrument. Danmark har derfor løbende tilmeldt betydelige bidrag til NRF - særligt inden for flyvevåbnet og søværnet, men i de kommende år også substantielt fra hæren. Det er målet, at NRF vil kunne erklæres fuldt operationsdygtig på næste års NATO-topmøde. Elementer af NRF en har dog allerede nu været brugt flere gange bl.a. i forbindelse med præsidentvalget i Afghanistan i september 2004 og senest i forbindelse med humanitær assistance efter jordskælvet i Pakistan i oktober dette efterår. Bedre brug af ressourcerne Der er ingen tvivl om at NRF har haft betydning for arbejdet med de nødvendige omstillinger af de nationale forsvar. Men udvikling af nye kapaciteter koster penge. Det er dog nok en illusion at tro på at forsvarsbudgetterne i alle NATO s medlemslande kommer til at sige de kommende år. Man må derfor finde smartere måder at bruge ressourcerne på. Dette kan ske nationalt ved omstilling af de nationale forsvar. Her er Danmark et godt eksempel. Uden at budgettet øges, vil vi i indeværende forligsperiode fordoble vores kapacitet til at udsende soldater til internationale operationer fra 1000 til 2000 mand. Selvom omstillingen sker nationalt, spiller NATO også her en vigtig rolle med rådgivning og incitatementer. NATO kan bistå med rådgivning om omstillingen af de nationale forsvar, således at hvert enkelt land styrker sine kapaciteter og bliver bedre til at stille med de rigtige styrker for at matche vor tids opgaver. Dette var bl.a. tilfældet i forbindelse med det danske forsvarsforlig. Min fjerde vision er et NATO, der fortsat står som garant for vores hjemlige sikkerhed. Den konventionelle militære trussel mod NATO-medlemslandene er som nævnt bortfaldet og forventes ikke at genopstå i en overskuelig fremtid. Der er 7

8 derfor ikke længere behov for et territorialforsvar, som vi kendte det under Den Kolde Krig. Men udfordringerne for vores hjemlige sikkerhed og dermed for NATO er i dag mere komplekse og uforudsigelige. Lad mig som eksempler blot nævne international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. NATO s Strategiske koncept fra 1999 forholder sig om end kort - til udfordringerne fra terrorisme som en ny trussel efter afslutningen af den kolde krig. Efter 11. september 2001 har denne trussel fået endnu mere vægt. Terrorisme bliver nu medtænkt i udviklingen af alle NATO s politikker, koncepter, kapabiliteter og ved indgåelse af partnerskaber. Som I muligvis erindrer, var NATO s umiddelbare svar på 11. september 2001 hurtigt og beslutsomt. Et døgn efter angrebene aktiverede de allierede for første gang i NATO s historie Washington Traktatens art. 5, den kollektive sikkerhedsgaranti. Blandt de helt konkrete tiltag kan jeg nævne Operation Eagle Assist, som indebar, at alliancens AWACS system blev deployeret til USA for at styrke beskyttelsen af amerikansk luftrum. Et andet eksempel på konkrete tiltag er Operation Active Endeavour, hvor NATO-skibe patruljerer Middelhavet bl.a. for at beskytte civile skibe. Dette peger på helt nye aspekter af artikel 5-garantien. Den kollektive sikkerhed handler ikke kun om at forsvare os mod konkrete angreb, men også i bredere forstand at hjælpe hinanden i bestræbelserne på at undgå at trusler overhovedet opstår. NATO har efterfølgende på topmøderne i Prag i 2002 og i Istanbul i 2004 taget flere initiativer til forbedre evnen til at afskrække terrorangreb, forsvare og beskytte NATO-landene mod terrorangreb og håndtere konsekvenserne af eventuelle angreb. Skrækscenariet er et terrorangreb med masseødelæggelsesvåben. NATO arbejder derfor på at styrke sin kapacitet til at beskytte såvel udsendte styrker som civilbefolkningen mod konsekvenserne af et angreb med masseødelæggelsesvåben. Det sker bl.a. ved oprettelse af et deployer-bart laboratorium, der kan analysere nukleare, kemiske og biologiske stoffer, ved oprettelse af et sygdomsovervågningssystem, og ved oprettelse af et særligt response team, der kan rykke hurtigt ud i tilfælde af et angreb. NATO har også oprettet en NBCforsvarsbataljon. Dele heraf var f.eks. deployeret i forbindelse med de Olympiske Lege i Athen. I år har NATO tillige iværksat etablering af et taktisk missilforsvarssystem, dvs. et mobilt system primært til brug for beskyttelse af deployerede styrker mod angreb med kort- og mellemrækkende missiler. På sigt kan systemet imidlertid også bruges til at lægge en beskyttende ring om byer, der er vært for større civile begivenheder som eksempelvis de Olympiske Lege. 8

9 På endnu længere sigt skal der i NATO tages stilling til, hvorvidt man skal etablere et strategisk missilforsvarssystem dvs. et fast stationeret system, der kan beskytte større befolkningscentre mod angreb med ballistiske missiler. **** Samtidig med at vi fremmer vores sikkerhed ved at styrke NATO s evne til at håndtere de nye trusler og udfordringer både lokalt og globalt kan NATO fortsat gøre et stort stykke arbejde for at undgå at truslerne overhovedet opstår. Her spiller NATO som udvidelsesmagnet og NATO s partnerskaber en væsentlig rolle. Derfor er min femte vision et udvidet NATO med endnu stærkere partnerskaber NATO udvidelsen Den 29. marts 2004 trådte syv lande ind i Alliancen. Dette var den femte og største udvidelsesrunde i hele NATO s historie. Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien er nu vore partnere. Det betyder ikke, at udvidelsen af NATO hermed er slut. Der er fortsat lande, der arbejder for at komme tættere på NATO og bærer på et ønske om at opnå medlemskab. Her tænker jeg bl.a. på Albanien, Makedonien og Kroatien, der alle er med i NATOs Membership Action Plan - eller MAP processen som den kaldes. Vi skal støtte op om sådanne aspirationer og bistå partnerlandene i deres positive udvikling. Det er dog vigtigt, at vi bedømmer partnerne på deres egne meritter og i forhold til deres egne partnerskabs- og MAP mål. Hvert land har sine egne udfordringer på vejen mod et medlemskab. For Kroatien er en barriere løftet med tilfangetagelsen af General Gotovina. Også Ukraine banker på døren til NATO. Også Ukraine skal bedømmes på sin performance og kan først optages, når landet lever op til de stillede krav. Men det er vigtigt at understrege over for Ukraine, at NATO s dør fortsat er åben. Det vil give Ukraine et perspektiv at arbejde efter, såfremt de måtte ønske at kandidere til et medlemskab af NATO. Et NATO-topmøde i 2008 er for mig ikke en umulig tidshorisont i forhold til nye invitationer. Meget kan ske i de mellemliggende år, så man skal ikke på forhånd inkludere eller udelukke nogle af de eksisterende MAP-lande. Men det er vigtigt, at vi i hele forløbet holder landene fast på en positiv udvikling. Nogle mener, at der er en risiko for at NATO udvandes med optagelsen af flere medlemmer. Det er absolut ikke mit synspunkt. NATO bliver kun stærkere af at blive udvidet med lande, der lever op til de nødvendige kriterier. Der bliver flere styrker at tage af til internationale operationer og flere lande får mulighed for at deltage i den strategiske dialog i NATO. De nye medlemmer har fuldt ud leveret varen de var sågar blandt de første til at sige ja til aktiveringen af NATO s artikel 5 den 12. september De nye medlemmer kender kun alt for godt ufriheden. 9

10 NATO s partnerskaber NATO har som bekendt i mange år haft omfattende partnerskaber. Efter afslutningen af den kolde krig og sammenbruddet af Warszawa-pagten etablerede NATO Partnerskab for Fred programmet. Et program der gav partnerlandene gradvis mulighed for at knytte sig stadigt tættere til alliancen for til sidst at blive fuldgyldige medlemmer. Et af de bedste eksempler herpå er de tre baltiske lande. Efter årtier under sovjetisk styre kunne de den 29. marts 2004 endelig kalde sig fuldgyldige medlemmer af NATO. Tidligere udenrigsminister Uffe Elleman-Jensen var som bekendt en tidlig og aktiv fortaler for de baltiske landes integration i NA- TO og EU og med optagelsen i NATO gik Uffes vision i opfyldelse. Men vi må erkende, at verden har ændret sig i de ca. 15 år, der efterhånden er gået siden murens fald. Vi må her overveje, hvordan vi tilpasser NATO s partnerskaber, så de fortsat er effektive og attraktive for såvel os som NA- TO s partnere. Vi har behov for partnerlandene. De bidrager f.eks. substantielt til NATO s operationer. For blot at nævne et eksempel så bidrager Sverige for tiden med ca. 330 mand til NATO s operation i Kosovo og med ca. 90 mand til Afghanistan og yderligere ca. 30 til Termez i Usbekistan. Endvidere har Sverige fornylig besluttet at øge sit bidrag til ISAF til op til i alt 375 personer. En lang række af de tidligere partnerlande er nu blevet medlemmer. På grund af den sikkerhedspolitiske udvikling er NATO s fokus også blevet udvidet til andre regioner. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat udvikler partnerskaber som NATO s Middelhavsdialog og det såkaldte Istanbul Cooperation Initiative. Gennem disse partnerskaber søger vi at knytte lande i blandt andet den arabiske verden til sikkerhedsarkitekturen i NATO. Men vi må også være klar over, at vi ikke ukritisk kan gentage processen fra PfP-arbejdet i 90 erne. De nye partnerlande sigter ikke på at blive medlemmer af alliancen, og samtidig må vi erkende, at der i disse lande er fundamentale værdimæssige forskelle i forhold til NATO s medlemsstater. Forskelle som blandt kan give sig udtryk i et andet syn end vores på overholdelse af menneskerettigheder. Derfor skal vi være omhyggelige med at udvælge og differentiere vores samarbejdsaktiviteter med landene. Vi skal ikke tilbyde den samme palet af samarbejdsaktiviteter til lande i Centralasien og i Mellemøsten, som vi gennemfører med partnerlande som Sverige og Finland. Det er derfor vigtigt, at udviklingen af, hvad man kan kalde 'A New Generation of Partnership' får den nødvendige fokus og bevågenhed og medtages som et emne på kommende topmøder i NATO. Som det er fremgået er der fortsat mange udfordringer, som NATO kan kaste sig over. Dette vil ganske givet også kræve ændringer af den måde som NATO arbejder på. 10

11 Min sjette og sidste vision er derfor et reformeret NATO, der også organisatorisk er klar til at tage fremtidens udfordringer op. På initiativ af generalsekretæren og under ledelse af en dansker [ambassadør Jesper Vahr] er der allerede nu igangsat arbejde på interne reformer i NATO. Der ses nærmere på mulighederne for yderligere at effektivisere den måde, som NATO arbejder på. I bestræbelserne på at styrke den politiske dialog i Alliancen som jeg tidligere var inde på lægges der op til, at NATO ambassadørerne i det Nordatlantiske Råd i daglig tale Rådet skal have mere fokus på strategisk politisk dialog og dette vil naturligvis også være tilfældet, når der afvikles NATO-ministermøder. Et andet element i de interne reformovervejelser er stabsstrukturen. I NA- TO s hovedkvarter findes to store stabe: Den Internationale Stab og Den Internationale Militære Stab. Den Internationale Stab arbejder for den politiske søjle, dvs. Rådet, og har ca primært civile - medarbejdere. Den Internationale Militære Stab arbejder for Militærkomitéen. Staben tæller ca. 350 medlemmer, heraf ca. 80 civile. Undertiden arbejdes der med det samme spørgsmål i begge stabe f.eks. NA- TO s operationer. Der er derfor formentlig en synergi-gevinst at hente ved at sikre større samarbejde mellem de to stabe. Lad mig endelig også nævne, at man i de interne reformovervejelser også ser nærmere på muligheden for at udlicitere en række driftsopgaver. Det vil forhåbentlig give mulighed for i endnu større grad end i dag at fokusere på Alliancens kerneopgaver. Målet er naturligvis også at få mest for skatteydernes kroner. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvordan reforminitiativet kommer til at se ud. Det er derfor vanskeligt på nuværende tidspunkt at sige noget om, hvad reforminitiativet fører til. Men vi har behov for resultater, for man kan ikke reformere kroppen af NATO uden også at reformere hovedet. Afslutning Det var min vision om fremtidens NATO. Lad mig samle op: Mit hovedbudskab i dag var at NATO fortsat er den mest betydningsfulde sikkerhedspolitiske organisation i verden. Blandt andet fordi NATO er kernen i den sikkerhedspolitiske dialog over Atlanten. Og ikke mindst fordi NATO er hjørnestenen for Danmarks og andre Allieredes sikkerhed. Men det betyder ikke, at NATO kan hvile på laurbærrene. Som andre organisationer må NATO løbende tilpasse sig ændringerne i det omgivende miljø. Jeg pegede på en række områder, hvor jeg gerne ser at NATO fremover fokuserer sine kræfter: 11

12 For det første så jeg gerne et NATO med en endnu stærkere transatlantisk dialog. NATO bør i endnu højere grad end i dag bruges som forum for drøftelser mellem amerikanske og europæiske allierede om også bredere sikkerhedspolitiske emner. For det andet så jeg gerne et NATO, der er endnu bedre til at håndtere hele spektret af de nye opgaver. Blandt andet er det relevant at styrke samtænkningsaspektet i NATO s arbejde. For det tredje så jeg gerne et NATO med endnu bedre militære kapaciteter. Her spiller initiativer som PCC og NRF en central rolle. For det fjerde skal NATO fortsat stå som garant for vores hjemlige sikkerhed. Dette indebærer bl.a. at NATO også må forholde sig til truslen om terrorangreb mod Allieredes territorium, og i et videre perspektiv må NATO også forholde sig til mulighederne for at opstille et strategisk missilforsvar, der kan beskytte større befolkningscentre mod angreb med ballistiske missiler. For det femte så jeg gerne et udvidet NATO med endnu stærkere partnerskaber. NATO s dør skal forblive åben, og de lande som opfylder kriterierne og som beder om medlemskab, bør inviteres indenfor. Med hensyn til partnerskaberne kan disse rækkes endnu bredere ud og dermed sprede vores værdier til lande, hvor demokratiet fortsat går på barnefødder. Endelig så jeg gerne et reformeret NATO, der også organisatorisk er bedre rustet til at tage fremtidens udfordringer op. Dette kræver interne organisatoriske ændringer, og jeg forventer at NATO løbende justerer sin organisation så den er indrettet til bedst muligt at håndtere de aktuelle udfordringer. Fra dansk side arbejder regeringen naturligvis aktivt og løbende på at de danske visioner om fremtidens NATO også bliver til virkelighed. Det er altid nyttigt at drøfte disse visioner i et bredere forum, og jeg ser meget frem til at høre kommentarer og bemærkninger til mit indlæg. Mange tak. 12

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

NATO s 60-års fødselsdag - En festlig dag i Kehl og Strasbourg

NATO s 60-års fødselsdag - En festlig dag i Kehl og Strasbourg Executive summary NATO har fødselsdag den 4. april og eftersom der er tale om en rund fødselsdag markeres dagen med et stort anlagt topmøde, symbolsk placeret i to byer på hver side af Rhinen Strasbourg

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

INDHOLD. 1. Alliancens formål og grundlæggende sikkerhedspolitiske opgaver 2. 2. I centrum for det transatlantiske partnerskab 6

INDHOLD. 1. Alliancens formål og grundlæggende sikkerhedspolitiske opgaver 2. 2. I centrum for det transatlantiske partnerskab 6 INDHOLD 1. Alliancens formål og grundlæggende sikkerhedspolitiske opgaver 2 2. I centrum for det transatlantiske partnerskab 6 3. Forsvarskapaciteterne styrkes 9 4. NATO-styrkernes ændrede rolle 12 5.

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K TOPMØDET I BUKAREST. (næst)sidste chance for beslutning i NATO?

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K TOPMØDET I BUKAREST. (næst)sidste chance for beslutning i NATO? DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief TOPMØDET I BUKAREST (næst)sidste chance for beslutning i NATO? Trine Flockhart

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

EEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde

EEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde EEAW EPAF Expeditionary Air Wing Europæisk kampflysamarbejde Tekst: Georg Ask Lunden Jensen, Flyvertaktisk Kommando. Fotos: Flyvevåbnets Fototjeneste. EEAW i aktion Flyvertaktisk Kommando DK-7470 Karup

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

NATO. i det 21. århundrede

NATO. i det 21. århundrede NATO i det 21. århundrede Indholdsfortegnelse 4-5 Nye trusler mod sikkerheden 6-7 Alliancens oprindelse 8-9 Den Kolde Krigs afslutning 10-11 Sådan fungerer NATO 12-13 Sikkerhed gennem partnerskaber 14-15

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2014 COM(2014) 643 final EU-UDENRIGSTJENESTENS OG KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 11. december 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Strategisk målbillede 2018... 2 3. Mål for 2018... 4 4. Opfølgning... 7 5. Påtegning... 8 1. Indledning

Læs mere

Folk & Sikkerheds konference på Christiansborg. Af Claus Arboe-Rasmussen

Folk & Sikkerheds konference på Christiansborg. Af Claus Arboe-Rasmussen Folk & Sikkerheds konference på Christiansborg Af Claus Arboe-Rasmussen Folk & Sikkerhed er blandt andet talerør for græsrødderne i Danmark, som ikke mindst dækker det tavse flertal. Et flertal, der på

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation

NYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation NYHEDSBREV JANUAR Damarks største forsvars-, beredskabsog sikkerhedspolitiske organisation Det forestående forsvarsforlig, som skal gælde fra 2018 og frem, bliver utvivlsomt det vigtigste for Danmark i

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Teams 7 bevidsthedsniveauer Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 10.10.2012 2012/2223(INI) UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser om gensidigt

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme.

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. 1 100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. Det er ikke tilfældigt, jeg holder netop denne tale i dag. Og for jer, her på Center for Militære Studier.

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Folketingsbeslutning. om dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan

Folketingsbeslutning. om dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2006-07 FOU Alm.del Bilag 54, UM-del - Bilag 25 Offentligt 2001-02,2. samling - B 37 (som vedtaget): Forslag til folketingsbeslutning om dansk... Side 1 af

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak

om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak B 118 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak. Fremsat den 18. marts 2003 af udenrigsministeren (Per Stig Møller) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1

NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1 Forsvarsudvalget, Europaudvalget (2. samling) FOU alm. del - Bilag 94,EUU alm. del - Bilag 230 Offentligt NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1 Fra: Udenrigsministeriet

Læs mere

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark Forum for sikkerhedspolitik I NAVN 1 Sammenslutningens navn er: Atlantsammenslutningen i Danmark -forum for sikkerhedspolitik 2 Sammenslutningens hjemsted

Læs mere

OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET

OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET Januar 2010 OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR 2011-2014 FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET Center for Militære Studier Center for Militære Studier er en nyskabelse, der har til opgave at

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Anledning: Samråd om rådsmødet den 22. juni Jeg skal fortælle om de vigtigste sager på dagsordenen for det

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Anledning: Samråd om rådsmødet den 22. juni Jeg skal fortælle om de vigtigste sager på dagsordenen for det Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 673 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Anledning: Samråd om

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere