Jørgen Kanters. Lektor. Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn Tlf manan.dk. Kanters (Mave): Transport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jørgen Kanters. Lektor. Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.44 Tlf. 27402. manan.dk. Kanters (Mave): Transport"

Transkript

1 Jørgen Kanters Lektor Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn Tlf Kanters (Mave): Transport 1

2 Mave Tarmkanalens fysiologi Berne & Levy 4. udgave Epithelial Transport B&L 1+2 Mave tarmkanalens motilitet B&L 37 Sekretion B&L 38 Fordøjelse og Absorption B&L 39 Kanters (Mave): Transport 2

3 Mave Tarmkanalens fysiologi Epithelial Transport Berne & Levy kap. 1+2 Kanters (Mave): Transport 3

4 Epithelcellers opbygning En celle har to hovedopgaver opdeling kommunikation Opdelingen varetages af cellemembranen der sikrer at det indre miljø (intracellulært) er fuldstændig forskelligt fra det ydre miljø (ekstracellulært). Kommunikationen foregår via gap junctions der er små porer permeable for ioner og andre små molekyler. Cellerne er hæftet sammen ved hjælp af desmosomer der er forankrede i cytoskelettet og i basal membranen. Kanters (Mave): Transport 4

5 Epithelcelle Kanters (Mave): Transport 5

6 jkanters: ettet indsæt cellelag Cellemembranen Alle cellemembraner er to lagede. De er opbyggede af et lipid dobbeltlag ca 5 nm tykke. Lipid dobbeltlaget har en apolær del der vender ind mod midten af cellemembranen, og en polær del der vender ekstra- eller intracellulært. Hyppigst er Fosfolipider der består af en glycerol kerne hvor to -OH grupper er esterficeret med fedtsyrer. Den tredie OH gruppe er oftest fri. Denne struktur kaldes en diacylglycerol (der også er en intracellulær secondary messenger der aktiverer proteinkinase C Kanters (Mave): Transport 6

7 Cholesterol udgør ca. 20% af alle cellemembraner. Hæmmer bevægeligheden af af lipiderne i cellemembranen. Glykolipider udgør en mindre del. Der er en høj bevægelighed af lipider i den samme membranhalvdel, men skift mellem den extracellulære og den intracellulære halvdel (flip flop) er langsom. Cellemembranen er i sig selv impermeabel for ioner og hydrofile stoffer. Kanters (Mave): Transport 7

8 Membranproteiner Biologiske membraner har en høj proteinindhold. Protein:lipid ratio <1 for myelin og 4 for mitokondriemembraner. Nogle proteiner er kun svagt koblede til cellemembranen, perifere proteiner, og frigøres let ved ændringer i miljøet (f. eks. Ændring af ionkoncentrationer). Andre proteiner har et apolært område der interagerer med lipidlaget i cellemembranen (f. eks. G-protein), integrerede proteiner. Membranproteiner er meget mere begrænsede i deres mobilitet end lipiderne. Mange er fastankrede direkte til cytoskelettet. Tight junctions forhindrer videre transport af membranproteiner i den ydre halvdel af cellemembranen, hvorfor cellemembranen bliver polariseret med forskel på den luminale (apicale) og den basale del af cellen. Kanters (Mave): Transport 8

9 Membrantransport Endocytose er en optagelse af et eller andet ind i cellen. Exocytose er en frigørelse af et eller andet fra cellen. Har en vigtig rolle i frigørelsen af neurotransmittere og hormoner, samt formodentlig i reguleringen af tætheden af ion og vand kanaler. Optagelsen af opløselige molekyler kaldes pinocytose, mens optagelse af større faste stoffer (f. eks. Bakterier) kaldes phagocytose. Der findes en speciel form for receptormedieret endocytose, hvor stoffet reagerer med et receptorprotein der er i forbindelse med et specielt membranprotein clathrin. Stoffet bundet til receptoren optages i en clathrin coated vesikel. Receptoren frigøres pga af et surt miljø og recirkulerer til cellemembranen. LDL kolesterol optages bla på denne måde. Kanters (Mave): Transport 9

10 Diffusion Diffusion skyldes de spontane bevægelser (Brownske bevægelser) et molekyle har når temperaturen er højere end det absolutte nulpunkt. Simpel Diffusion kan finde sted direkte gennem cellemembranen (O 2,CO 2 ) eller igennem kanaler (H 2 O, ioner) som er membranproteiner med et polært vandigt miljø i midten. Mange kanaler er selektive, dvs at kun et bestemt stof eller få kan passere. Endvidere har mange kanaler lukkemekanismer så de kan styres f. eks. af membranpotentialet (voltage gated) eller af andre stoffer der binder sig til kanalen for at åbne den (kemisk gated) Kanters (Mave): Transport 10

11 Faciliteret diffusion Hvor diffusionshastigheden for simpel diffusion igennem en åben kanal er proportional med koncentrationsgradienten gælder dette ikke for Faciliteret Diffusion. Dette skyldes at membraproteinet deltager aktivt i processer, f. eks. ved en konformationsændring når diffusions stoffet evt binder sig til en receptor. Derved bliver hastigheden hvormed membranproteinet kan ændre sig en limiterende faktor og processen udviser Michealis-Menten kinetik J = J max [X] K m + [X] hvor J max er den maximale diffusionshastighed [X] er det diffunderende stofs koncentration K m er Michealis konstanten for membranproteinet Kanters (Mave): Transport 11

12 Ficks lov Fluxen J Diffusionskoefficienten D Arealet A Stofgradienten dc dx J= DA dc dx Kanters (Mave): Transport 12

13 Osmose Osmose er en transport af vand over en semipermeabel membran pga en forskel i koncentrationen af opløste stoffer. Selve vandtransporten er lynhurtig, f. eks transporterer en erytrocyt 100 gange sit eget volumen per sekund. Væsker der har højere osmotisk tryk end plasma kaldes hypertone (får erytrocytter til at skrumpe). Kanters (Mave): Transport 13

14 Van t Hoff s lov Osmotisk tryk π Gaskonstanten R Temperaturen T Osmotisk koefficient Φ antal ioner i (NaCl = 2 CaCl 2 = 3) koncentrationen c π = RT Φ i c Kanters (Mave): Transport 14

15 Opgave Hvad er det osmotiske tryk i plasma? Kanters (Mave): Transport 15

16 Måling af Osmotisk tryk Måles simplest ved at bestemme nedsættelsen af vands frysepunkt T f (frysepunktsdepressionen) Φ i c = T f /1.86 Kanters (Mave): Transport 16

17 Opgave Hvornår fryser plasma? Kanters (Mave): Transport 17

18 Aktiv transport Aktiv transport er en transport af stoffer mod en koncentrations eller elektrisk gradient, således at transporten kræver tilført energi for at foregå. Ved primær aktiv transport kommer energien direkte fra brydning af en energirig fosfatbinding (f. eks. ATP til ADP) Na/K ATPase er et klassisk eksempel. Er et protein bestående af 2 subunits. Vigtigste redskab til at kontrollere cellevolumen. Der er langt flere proteiner intra- end extracellulært. Disse har oftest negative ladninger der således binder talrige positive ioner. Nettotabet af ioner (3-2) vil modvirke cellesvulmningen pga osmose. Er samtidig den vigtigste årsag til at potentialet intracellulært er negativt. Kanters (Mave): Transport 18

19 Calcium har en gange højere koncentration extracellulært end intracellulært. Dette skyldes to Calcium ATPaser der sidder henholdvis i cellemembranen og pumper Ca ++ ud af cellen, og i cellens organeller hvor Ca ++ pumpes ind. I ventriklen pumpes H + ind i lumen via en K + H + ATPase mod en koncentrationsgradient på gange. Aktiv transport følger Michealis Menten kinetik som faciliteret transport pga saturation. Sekundær aktiv transport. Den primære aktive transport kan opbygge et så stor gradient (f. eks. Na + ) at denne sekundært kan bruges til at trække andre stoffer med trods deres gradient. Dette sker via et membranprotein hvor og det andet stof binder sig og ændrer konformationen. Typiske eksempler er Na/Glucose cotransport Kanters (Mave): Transport 19

20 Opgave Hvad er ligevægtspotentialet for Na + og K +? Kanters (Mave): Transport 20

21 Næste gang Mave Tarm kanalens motilitet Berne & Levy kap 38 (4. Udgave kap. 37) Kanters (Mave): Transport 21

22 Mave Tarmkanalens fysiologi Mave Tarm kanalens motilitet Berne & Levy kap. 38 (4. Udg kap. 37) 1

23 Mave Tarm kanalens struktur Mave tarm kanalen har en generel opbygning med inderst en mucosa, så en submucosa, en muscularis externa, og yderst serosa. 2

24 Mucosa Mucosa Epithel Lamina propria Muscularis mucosae Epithelet varierer fra pladeepithel i esophagus til cylinderepithel i tarmkanalen. Lamina propria er et lag bestående af løst bindevæv indeholdende kollagen og elastin. Indeholder kirtler, lymfeknuder og talrige kapillærer. Muscularis mucosae er et meget tyndt lag glat muskulatur der danner folderne i tarmen ved kontraktion. 3

25 Submucosa indeholder løst bindevæv med kollagen og elastin. Indeholder de større nerver og kar, herunder det submucosale nerveplexus Meissners plexus. Muscularis externa er to lag af glat muskulatur (Øverste 10% af esophagus har tværstribet muskulatur) et indre circulært lag og et ydre longitudinelt lag. Imellem disse ligger Auerbachs plexus. Kontraktionerne i muscularis externa blander føden og fører det distalt. Serosa er det yderste lag bestående af bindevæv beklædt med mesotel. 4

26 Mave Tarm kanalens innervation Mave tarm kanalens nervesystem fungerer som et delvist selvstændigt nervesystem. Auerbachs og Meissners plexer strækker sig fra esophagus til anuser og indeholder og 100 millioner neuroner (n. vagus har til sammenligning et par hundrede fibre). De fleste af mavetarm kanalens nervøste reguleringer kan ske fuldstændig uafhængigt af det sympatiske og parasympatiske nervesystem. 5

27 Neurotransmittere Histamin VIP (Vasoaktivt intestinalt peptid) Caerulin Gastrin releasing peptid Tachykininer Thyrotropin-releasing hormon Serotonin Somatostatin Substance P GABA Motilin Cholecystokinin Bombesin Calcitonin gene relateret peptid Corticotropin releasing hormone ATP Dynorfin Acetylcholin Neurotensin Galanin Div. Opioider Noradrenalin Cholecystokinin Purin baser Neuropeptid Y Peptid YY Dopamin Pankreatisk Polypeptid Enkefalin NO 6

28 Plexernes opbygning De fleste neuroner i plexus myentericus (Auerbach) er motor neuroner der ender i den glatte muskulatur i muscularis externa. Indeholder såvel excitatoriske som inhibitoriske neuroner. Excitatoriske neuroner frigiver acetylcholin til muscarinerge receptorer (og lidt substance P). Inhibitoriske frigiver VIP og NO. Interneuroner frigiver acetylcholin til nicotinerge receptorer. Endvidere er der mange sensoriske neuroner, samt kommunikanter med plexus submucosus. Neuronerne i plexus submucocus (Meissner) regulerer kirtler, hormon frigørelse og epithelcelle sekretion. Excitatoriske neuroner frigiver acetylcholin og VIP. Vasodilatoriske neuroner frigiver acetylcholin eller VIP til karrene. Indeholder iøvrigt talrige sensoriske neuroner der registrerer kemiske el stræk stimuli i tarmvæggen. Lokal stræk eller kemisk stimuli kan derved lave konstriktion proximalt og dilatation distalt for stimulus fuldstændigt uafhængigt af det autonome nervesystem, den såkaldte intrinsic refleks. 7

29 Autonom kontrol af mave tarm kanalen Parasympaticus forsyning af mave tarm kanalen opdeles i kraniel og en sakral del. Skillelinien går ved colon transversum. Den kranielle del kommer altovervejende via n. vagus (fraset nogle få fibre til tunge og pharynx). Den sakrale del kommer fra bækken nerverne. Sigmoideum, rectum og anus modtager relativt størst innervation pga. Defækationsrefleksen. Nervefibre danner synapse i såvel plexus myentericus og plexus submucosa og stimulerer aktiviteten her og dermed motilitet og sekretion. Sympaticus stammer fra rygmarven svarende til Th5 - L2 går via truncus sympaticus ud i udflytterganglierne (celiacus, mesenterielle ganglier) hvor de danner synapse. Postganglionære fibre ender i de to nerveplexer hvor de overvejende virker inhibitorisk. Frigjort noradrenalin hæmmer den glatte muskulatur (bortset fra i muscularis mucosae hvor den stimulerer) og kan fuldstændigt stoppe fødetransporten i tarmen. 8

30 Afferente sensoriske fibre Der findes mange afferente fibre i tarmen. Stimuleres af: irritation af mucosa slimhinden Strækning af tarmvæggen Specifikke kemiske substanser i lumen Mange ender lokalt i tarmens eget nervesystem. Andre kommunikerer med de prævertebrale sympatiske ganglier. Andre igen går via baghornene i rygmarven til hjernestammen i såvel sympatiske som parasympatiske fibre (nucleus tractus solitarius) 9

31 Gastrointestinale reflexer Der findes tre typer af reflekser Lokale reflekser Disse foregår udelukkende i mave tarmkanalens eget nervesystem. Involverer gastrointestinal sekretion, peristaltik, blanding af føde samt lokale hæmmende effekter Reflekser via prævertebrale sympatiske ganglier For eksempel den gastrokoliske refleks fra maven der tømmer colon, eller den entrogastriske refleks fra colon og ileum der hæmmer ventriklens bevægelse og tømning, og den coloileale reflex der hæmmer tømning af ileum til colon. Rygmarvs- og hjernestammereflekser For eksempel den defækationsrefleksen og smerte reflekser fra strækreceptorer i væggen 10

32 Colon irritabile Symptomer mavesmerter der oftest bedres ved tarmbevægelser. Tendens til diarre ofte slimet og med mavekrampe. Komme ofte ved emotionel stress. Γ:Ε 1:15. Findes hos ca. 15% af befolkningen i mere eller mindre grad. Diagnose Udelukkelsesdiagnose. Cancer og inflammatoriske tarmsygdomme skal udelukkes. Patofysiologi Tarmens bevægemønster ændres ved stress. Strækreceptorerne er hyperaktive ved stimulation. Patienter med colon irritabile har en lav smertetærskel ved opblæsning af balon i tarmen. En hypotese er at en øget sensitivitet af mechanoreceptorerne i tarmen. En anden er en forkert behandling af signalerne i hjernestammen. 11

33 Tygning Involverer masseter, temporalis og pterygodei med. og lat. innerveret fra n. mandibularis (trigeminus). Fortænderne, incisiverne, er beregnet til at skære, og kindtænderne, molarerne, er beregnet til at tygge med. Incisiverne kan trykke svarende til ca. 25 kg, molarene til ca. 100 kg. Tygning nedbryder mad mekanisk så fordøjelsesenzymer bedre virker mixer maden med spytamylase stimulerer receptorer der trigger den cephaliske fase af fordøjelsen danner en bolus af maden til synkerefleksen Tyggereflexen stimuleres af fødebolusen. Den får underkæben til at falde, der stimulerer en strækrefleks der giver en kontraktion. Fødebolusen presses derved mod mundens sider der hæmmer kontraktionen hvorved underkæben falder ned igen. Tygning kan ske såvel voluntært som via tyggerefleksen. 12

34 Synkning transporterer fødebolus fra pharynx ned i maven forhindrer esophagopharyngeal og gastroesophageal reflux Typisk udløses synkerefleksen 1000 gange i døgnet, hyppigst mellem måltiderne, og stort set ikke om natten. Kan startes voluntært, men er derefter næsten udelukkende under reflektorisk kontrol. Styres via synkecenteret i medulla og nedre pons. Synkning inddeles i tre faser: Orale fase Pharyngeale fase Esophageale fase 13

35 Orale fase Fødebolus flyttes fra munden ned i pharynx ved at tungen stødes op mod ganen bevægende sig bagud. Respirationen hæmmes i denne fase hvilket fortsættes i den pharyngeale fase. Pharyngeale fase Efter at fødebolus har nået pharynx løftes den bløde gane og lukker nasopharynx af. Epiglottis synker ned og lukker af til larynx, stemmelæberne lukkes. Den øvre esophageale spincter afslappes, pharynx kontraherer sig oppefra og nedaf, skubbende føden ned i esophagus. Dette kan tage under et sekund. Øget viscositet i fødebolus forlænger den orale og pharyngeale fase og forlænger åbningen af den øvre esophageale sfincter 14

36 Esophageale fase Fødebolus flyttes fra pharynx ned i ventriklen. Efter at den øvre sfincter lukker bringer en primær peristaltik føden nedaf. Hos en stående falder bolus ofte hurtigere end peristaltikbølgen (6-10 s). Trykket i esophagus stiger op til 150 mmhg. Hvis dette ikke er nok fortsættes med sekundær peristaltik til esophagus er tom. Styres via vagus der innerverer såvel den tværstribede som glatte muskulatur. Efter synkningen afslappes den nedre esophageale spincter efterfulgt af en kontraktion. 15

37 Esophagus manometri 16

38 Achalasi Tilstand hvor den nedre esophageale spincter ikke slapper af under synkningen. Ser ud til at skyldes en degeneration af plexus myentericus i nedre esophagus hvorved den reflektoriske åbning af spincteren fjernes. Esophagus bliver spastisk kontraheret distalt, og dilaterer proximalt op. Kan tilsidst indeholde flere liter føde der begynder at rådne og blive inficeret. Behandles med ballonudvidelse af spincteren og med stoffer der relaxerer den glatte muskulatur (Ca ++ antagonister, nitrater). 17

39 Ventrikelens anatomi 18

40 Ventriklens motilitet Ventriklen har tre motilitetsfunktioner: resevoir for føden Blande føden med mavejuicen Tømme maveindholdet ud i duodenum Disse funktioner varetages af en koordineret aktivitet i muscularis externa, der består af 3 lag muskler. Et ydre longitudinelt lag (i den distale 2/3), et midterste circulært lag (overalt men mest udtalt i antrum), og et inderste skråt forløbende lag (proximale halvdel). Kontraktionen styres af især plexus myentericus, og er under overordnet autonom modificerende kontrol. 19

41 Receptiv relaxation Når føden er på vej ned i maven afslappes muskulaturen (receptiv relaxation). Herefter tilpasses afslapningen sig således at volumen øges uden at trykket ændrer sig (gastrisk akkomadation). Dette er medieret via en vagal reflex med afferente fibre fra strækreceptorer i ventrikelvæggen der går via hjernestammen med efferente fibre via vagus til den glatte muskulatur. Modsat trækker ventriklen sig sammen nårføden tømmes ud i duodenum. Siden atropin ikke modificerer disse responser er acetylcholin ikke neurotransmitteren, der er ukendt. Ophæves ved vagotomi. 20

42 Opblanding i ventriklen I den øverste del af ventriklen sker der ikke den store opblanding idet ventriklens peristaltik væsentligst sker i den nederste halvdel. Peristaltikken bliver kraftigere ned mod pylorus styret af pacemaker-området i corpus. Dette gør at føden opdeles i lag efter vægtfylde. Fedt flyder ovenpå som et olielag og bliver tømt ud i duodenum sidst. Væske tømmes først. Partikler større end 1 mm forsinkes. Carbohydrater tømmes hurtigst, protein rigt måltid langsommere, og fedt rigt sidst. 21

43 Retropulsion Kontraktionerne presser føden ned mod pylorus, propulsion. Den kraftige muskulatur mixer føden i antrum. Da Pylorus er lukket presses føden tilbage igen og processen starter forfra. Herved dannes chymus, delvist fordøjet pastøs føde. 22

44 Ventriklens aktionspotentiale Ligner hjertets aktionspotentiale. Depolariseringen når dog aldrig positivt potentiale og aktionspotentialet varer 10 gange længere. Muskulaturen kontraherer når tærskelværdien nås. Kaldes slow waves (3 pr. min). Oveni ses hurtige overlejrede spikes medførende endnu kraftigere kontraktion. Acetylcholin og gastrin øger amplituden og varigheden af plateaufasen. Noradrenalin har den modsatte effekt 23

45 Migrerende motoriske komplekser Under faste ses perioder med kraftig elektrisk og motorisk aktivitet, afbrudt af lange stille perioder. Disse migrende motoriske komplekser bevæger sig fra maven ned gennem hele tyndtarmen. Formålet er at tømme tyndtarmen fuldstændigt, og forhindre bakterier fra colon at invadere tyndtarmen 24

46 Ventrikeltømning Ventriklens tømning er væsentligst under Neural regulering og Hormonel regulering. Øget fødevolumen i sig selv øger tømningen. Gastrin frigøres fra antrums mucosa og stimulerer motorikken. Receptorer i duodenum via alle tre reflekstyper hæmmer ventrikeltømningen ved at hæmme antrumkontraktionen og øge pylorustonus. Receptorerne monitorerer dilatation af duodenum irritation af mucosa lavt ph i duodenalindholdet (GIP, sekretin) Høj osmolalitet i duodenalindholdet Nedbrydningsprodukter i duodenum specielt protein (gastrin) og til dels fedt (CCK) Feedback reguleringen sikrer at duodenalindholdet svarer til duodenums kapacitet for fordøjelse og alkalisering. 25

47 Tyndtarmens motilitet Deles op i duodenum (5%), jejunum (40%) og ileum (55%). Er ca 5 m lang og har en transittid på 2-4 timer. Formålet med tyndtarmens motilitet er blande føden med fordøjelsessekreter circulere chymus så der kommer maximal kontakt med mucosa flytte chymus distalt fjerne affaldsprodukter kontinuertligt transportere faste sekretions produkter Den elektriske aktivitet udviser slow waves, hurtigst i duodenum (10-13) med burst af aktions potentiale spikes. Udløser kraftig kontraktion af muscularis externa. Eksisterer uden extern nervøs aktivitet, men forstærkes af parasympaticus og hæmmes af sympaticus. 26

48 Peristaltik Chymus flyttes i tyndtarmen af peristaltiske bølger med en hastighed af ½- 2 cm/s. Disse dør ud efter 5-10 cm. Gastrin, CCK, insulin og serotonin øger peristaltikken mens secretin og glukagon hæmmer peristaltikken. Tarmens intrinsic nervesystem sørge for kontraktion oralt og dilatation analt for chymus. Iliocecal spficteren feedback hæmmes af coecum indhold. 27

49 Colons motilitet Modtager ½-1½ l chymus dagligt hjælpe med absorbtion af vand, elektrolytter, fedtsyrer Vedligeholde et sufficient bakterieflora flytte chymus distalt opbevare affaldsprodukter før defækation hurtigt tømme affaldsprodukterne under defækation Det longitudinelle lag i m. externa eksisterer mest udtalt som tre bånd taenia coli. Circulært trækker colon sig sammen i haustrae der kan øge trykket til 50 mmhg. Dette sker ved en colocolisk reflex. Stimuleres af parasympaticus med acetylcholin og Substance P som neurotransmittere. Hæmmes af sympaticus og NO + VIP. 28

50 Defækationsrefleks Det meste af tiden er rectum uden faeces, pga af en svag spincter mellem sigmoideum og rectum. Når massetransport føre fæces ned i rectum stimuleres defækationsrefleksen med kontraktion af rectum og afslapning af anus sphincteren. Fæcal inkontinens forhindres af de to anale spinctere (int. og ext.). Den externe spincter styres af n. pudendus og er under voluntær kontrol Fæces i rectum stimulerer en svag intrinsic refleks, der i sig selv ikke udløser defækation. Via CNS og cortex cerebri kan denne forstærkes udløsende den egentlige defækation. 29

51 Næste gang Mave Tarm kanalens sekretion Berne & Levy kap 39 (4. Udgave kap. 38) 30

52 Mave Tarmkanalens fysiologi Mave Tarm kanalens sekretion Berne & Levy kap. 39 (4. Udg kap. 38) 1

53 Sekretoriske organer Spytkirtler Gl. Parotis Gl. Submaxillaris Gl. Sublingualis Ventriklen Pancreas Lever Galdeblære 2

54 Spytsekretionen Spytkirtlerne producerer ca. 1 l spyt dagligt. Medium til at opløse føde Smøremiddel Holde mundhulen fugtig og ren Modvirke bakteriel vækst Danne fordøjelsesenzymer (producere vækstfaktorer NGF EGF) (pelsdyr: tp. regulering slanger: gift krokodiller: saltexcretion spædbørn: forsegling ved diening) Uden spyt kommer besvær med at spise, mundinfektioner og svær caries. Ses ved Mb. Sjøgren (autoimmun lidelse) 3

55 Mucus er tyktflydende og består af vand, elektrolytter og en blanding af glycoproteiner bestående af lange polysakkarider bundet til protein. Hæfter til mad og giver en tynd film på alle overflader. Forhindrer direkte kontakt mellem føde og slimhinde. Virker som smøremiddel der nedsætter gnidningsmodstanden af føden. Får fæcespartikler til at klistre sammen. Næsten upåvirkelig af fordøjelsesenzymer Kan bufre både syre og base. Serøs sekretion er tyndtflydende og indeholder α-amylase der kan nedbryde stivelse. Bliver nedbrudt ved surt ph. Væsentligste fuktion er at holde mundhulen ren. 4

56 Spytkirtlers struktur Parotis er rent serøs, mens sublingualis og submaxillaris er blandet serøs/mucøs. Spytkirtlerne består af et parenchym med sekretoriske endestykker (acini) og et forgrenet udførselsgangsystem. 5

57 Primær sekretion Acini secernerer en isoton væske med næsten samme indhold som plasma. 1. Den basolaterale Na + K + ATPase danner et Na gradient. 2. Denne driver en Na + K + 2Cl - cotransporter der sekundært øger Cl - intracellulært over dets elektrokemiske potentiale, 3. Deved tillades diffusion af Cl - over den luminale membran. 4. For at opnå elektroneutralitet løber Na + paracellulært via tight junctions og K + via luminale K + kanaler 6

58 Acinus celle 7

59 Reabsorption Udførselsgangene reabsorberer Na + og Cl - samt secernerer K + og HCO Den basolaterale Na + K + ATPase danner en Na gradient. 2. Denne driver Na + reabsorbtionen via diffusion i Na + kanaler og Na + H + exchange 3. CO 2 diffunderer ind i cellen og dissocierer til HCO HCO 3- gradienten trækker Cl - intracellulært. 8

60 Udførselsgangscelle 9

61 10

62 Da udførselsgangene er relativt impermeable for vand, reabsorberes der ikke meget vand ved osmose. Nettoresultat reabsorbtion af Na + og Cl - sekretion af K + og HCO 3-. Jo større spytdannelse jo mindre hypoton bliver det dannede spyt pga et loft over reabsorbtionen. 11

63 Regulation af spytsekretionen Spytkirtler innerveres af såvel parasympaticus som sympaticus. Den parasympatiske innervation stimuleres af smag lugt samt bevidstheden. Parasympaticus medfører øget spytdannelse og øget frigørelse af amylase. (Neurotransmittere: acetylcholin + VIP). Sympaticus øger omend i mindre grad også spytdannelsen (Neurotransmitter: noradrenalin). Spytcellerne producerer selv kallikrein der omdannes til bradykinin et potent vasodilator, der øger blodtilførslen til spytkirtlerne og dermed spytsekretionen (positivt feedback). Maximalt kan spytkirtlerne bringes til at producere spyt svarende til sin egen vægt per minut. 12

64 13

65 Ventriklens sekretion Ventriklen secernerer: mucin saltsyre pepsin intrinsic factor gastrin HCO

66 Mucin og HCO 3 - Mucus er et glycoprotein der produceres af de mucøsehalsceller i mavens kirtler. Danner et ca 0.2 mm tykt lag over epithelet. Består af 80% kulhydrat bundet til fire peptidmonomerer koblet sammen af disulfidbindinger. Dette udgør en klistret gel der beskytter epithelet mod mekaniske faktorer og sammen med HCO 3- mod syren ved at bremse diffusionen. Produktionen stimuleres af parasympaticus. HCO 3- produceres af epithelcellerne i maven. Formålet er at bufre syreindholdet i mucus laget således at ph bliver 7 lige over epithelet. Produktionen stimuleres af parasympaticus. NSAID præparater (prostaglandinhæmmere) hæmmer produktionen af både mucus og HCO 3- og er en hyppig årsag til udvikling af ulcus. 15

67 Syreproduktion ph i maven kan være ned til ca 0.8. Dette miljø fremskynder fordøjelsen og virker som et effektivt forsvar mod mikroorganismer. HCl produceres i paritalcellerne i corpus. Frigørelsen stimuleres af: acetylcholin (n. vagus) histamin (enterochromaffine celler) gastrin (G-cellerne i antrum) Da H + secerneres mod en koncentrationsgradient på 1 million må denne ske ved aktiv transport. 16

68 Syresekretion fra parietalcellen Den luminale paritalcellemembran indeholder en K + H + ATPase der driver H + transporten ud af cellen. K + kanaler i den basolaterale membran balancerer K + indholdet. CO 2 dissocierer til H + og HCO 3-. Gradienten for HCO 3- henter Cl - ind i cellen mod den elektrokemiske gradient, der tilgengæld faciliterer secretionen ud i lumen. 17

69 18

70 Parietalcelle morfologi Produktionen af K + H + ATPase er særdeles energikrævende så den genbruges. I den hvilende celle opsluges K + H + ATPase med membran via endocytose og gemmes som tubulovesicler. Ved aktivering fusionerer vesiclerne med membranen og danner lange villi der faciliterer transporten. Paritalcellerne hører til nogle af organismens mest metabolisk aktive celle, hvilket kan ses ved det store antal mitochondrier 19

71 Pepsin Anatomi: Dannes i hovedcellerne i mavens kirtler. Biokemi: Secerneres som et inaktivt propeptid, pepsinogen. Áktiveres til pepsin ved surt ph. Inaktiveres ved neutralt ph (duodenum). Fysiologi: Er en endoprotease der spalter peptider og proteiner. Intrinsic Factor Anatomi: Dannes i parietalcellerne i mavens kirtler. Biokemi: Glycoprotein Fysiologi: Er essentiel for absorbtionen af B12 vitamin i tarmen. 20

72 Gastrin Anatomi: Syntetiseres af G cellerne som preprogastrin. 2/3 af G cellerne findes i pylorus og 1/3 i duodenum. Endokrin secerneres til blodbanen Biokemi: Peptidhormon. Preprogastin spaltes til gastrin det aktive hormon. Fysiologi: Dannelsen stimuleres af peptider i lumen og aminosyrer (især aromatiske) Desuden stimulerer parasympatikus gastrinfrigivelse. ph mindre end 3 hæmmer sekretionen. Gastrin aktiverer gastrinreceptorer og stimulerer HCl dannelse fra parietalcellerne stimulerer pepsinogen frigørelse fra hovedcellerne virker trofisk på mave og duodenal epithelet Medicin: Gastrin producerende tumor give ulcus pga excessiv syreproduktion. 21

73 Kontrol af Syreproduktion Styringen af syresekretionen inddeles i tre faser Cephale fase Udløses af syn, lugt eller smagsstimuli. Medieres via vagus. Gastriske fase Udløses af tilstedeværelsen af føde i maven. Både intrinsic og vagovagale reflekser. Aminosyre stimulerer gastrin produktionen. ph<2 feedback hæmmer syreproduktionen. Intestinale fase Chymus i duodenum stimulerer syre produktion, men lavt ph afbryder den igen via sekretin. Fedt hæmmer ligeledes via GIP og cholecystokinin syreproduktionen. Stoffer produceret i tarmen der hæmmer syre produktionen kaldes under et for enterogastroner. 22

74 Pancreas sekretion exocrint vandig komponent enzymer trypsin chymotrypsin carboxypeptidase endocrint insulin glukagon somatostatin pankreatisk polypeptid 23

75 Pancreas vandige komponent er en isoton væske hvor Na + og K + indholdet er som plasma, mens HCO 3- er betydeligt højere. Dannes både i acini (basal sekretion) og udførselsgangene (aktiveret sekretion). Stimuleres af: Acetylcholin (vagus) Cholecystokinin (duodenum+jejunum (føde)) Sekretin (duodenum+jejunum (syre)) Sekretin er den langt den kraftigste stimulator af HCO 3- produktionen. Tilstedeværelsen af de øvrige stimuli har dog en potenserende effekt (supraadditiv) Har som i syresekretionen tre faser: Cephal fase (vagus+gastrin) Gastrisk fase (vagovagal strækrefleks) Intestinal fase (sekretin) 24

76 25

77 Bicarbonat sekretionsekretion fra parietalcellen 1. Na + H + exchange drevet af Na gradienten (Na K ATPase) transporterer Na fra blodet gennem cellen til lumen. 2. CO 2 dissocierer til H + og HCO 3- der transporteres luminalt. 26

78 Pancreas enzymatiske komponent dannes væsentligst i acini. Secernerer trypsin, chymotrypsin og carboxypeptidase der nedbryder proteiner. Laver også lipaser (fedt) og amylase (kulhydrater) Syntetiseres i inaktiv form aktiveres af enterokinase. Selvdigestion forhindres af en trypsininhibitor. Langt den vigtigste regulator af den enzymatiske pancreas sekretion er cholecystokinin. 27

79 Kliniske us. af pancreasfunktionen Pancreasamylase indholdet i blodet kan bruges til vurdere akutte betændelsestilstande i pancreas, hvor de stiger. Oversigt over abdomen (røngten) kan vurdere forkalkninger i pancreas. Fedt i afføringen. Kvantitativ bestemmelse med døgnopsamling siger noget om pancreas funktion. Ultralyd er den vigtigste undersøgelse. Kan konstatere tumorer og cyster. 28

80 Lever Syntetiserer de fleste plasmaproteiner Vedligeholder glukose, aminosyre, ammoniak homeostasen Styrer ph reguleringen i kroppen Processerer absorberede stoffer Galdedannelse Processering af mange hormoner Styring af lipidstofskiftet 29

81 Næste gang Fordøjelse Berne & Levy kap 40 (4. Udgave kap. 39) 30

82 Mave Tarmkanalens fysiologi Fordøjelse Berne & Levy kap. 40 (4. Udgave kap. 39) Kanters (Mave): Fordøjelse 1

83 Kulhydrater Kulhydrater udgør det væsentligste element i vores kost med hensyn til kalorieindtagelse. Dette til trods for at mennesket uden problemer kan klare sig uden kulhydrater. De vigtigste kulhydrater i vores kost er stivelse (64%) sucrose (sukker) (26%), laktose (mælk) (7%) og fructose (<3%). Desuden indeholder føden store mængder cellulose, men mennesket kan ikke fordøje cellulose imodsætning til drøvtyggere bla pga β 1,4 bindinger. (Normalt fordøjelige kulhydrater har α 1,4 eller α 1,6 bindinger) Kanters (Mave): Fordøjelse 2

84 α-amylase fra spytkirtlerne nedbryder α 1,4 bindinger men ikke α 1,6 bindinger. Nedbryder ca 40% men er ikke essentiel. Inaktiveres ved ph<4. Ventriklen nedbryder ikke kulhydrater, men pancreas amylase nedbryder hurtigt de resterende mængder stivelse til maltose, maltotriose og α-limiteret dextrin. Derefter nedbrydes disse oligosakkarider af oligosaccharaser i tarmens børstesøm i duodenum og jejunum. Det er lactase (lactose glucose + galactose), sucrase (sucrose glucose + fructose), isomaltase (bryder α 1,6 bindinger) Kanters (Mave): Fordøjelse 3

85 Kulhydraters absorbtion Kulhydrater absorbes væsentligst i duodenum og jejunum. Ca. 10% passerer ufordøjet til colon, hvor det metaboliseres af bakteriefloraen. Glucose og galactose optages af Na- Glucose transportprotein 1 (SGLT1) (sekundær aktiv transport) Fructose optages af GLUT5 (faciliteret transport). I den basolaterale membran transporteres alle tre via GLUT2. Kanters (Mave): Fordøjelse 4

86 Laktose malabsorbtion Laktosemalabsorbtion er den hyppigste disakkarase mangeltilstand. Den kongenitte form er sjælden men hos ca. 3% (Afrika 70% Thailand op til 100%) af danskerne falder laktase aktiviteten støt fra 3-4 års alderen. Symptomer: diare, meteorisme, borborhygmi, kolik, flatus Diagnose: Laktose belastning og plasma måling (breath test) Patofysiologi: lactose forbliver i tarmlumen mælkesyre produktion af bakterier øget osmolalitet i lumen væskeakkumulation i lumen distension øget peristaltik vandig diare Behandling: Laktosefri kost Kanters (Mave): Fordøjelse 5

87 Andre malabsorbtioner Sucrose/isomaltose malabsorbtion sjælden (Grønland 10%) arvelig reccesiv lidelse. Debuterer med diare når barnet går fra modermælk til almindelig kost. Glucose-galactose malabsorption skyldes en missense mutation i SGLT1 Kanters (Mave): Fordøjelse 6

88 Proteiners fordøjelse Ventriklen: Hovedcellerne producerer pepsinogen der hydrolyseres i surt miljø til pepsin der fordøjer ca 15% af det daglige proteinindtag. Selv ved achlorhydri hvor ventriklens proteinfordøjelse er stort set 0, kan tyndtarmen sagtens klare al proteinfordøjelse. Duodenum + Jejunum: Pancreas proteaser-ne (Trypsin, chymotrypsin, carboxypeptidase, elastase) er det vigtigste element i proteinfordøjelsen. Disse secerneres som proenzymer for at undgå selvdigestion af pancreas og aktiveres af enteropeptidase der secerneres af duodenal & jejunalmucosaen. Herved reduceres proteinerne til en blanding af aminosyrer og oligopeptider. I børstesømmen findes yderligere aminopeptidaser (spalter aminosyrer af peptider) dipeptidaser (spalter dipeptider til aminosyrer) og dipeptidyl aminopeptidaser (spalter dipeptider af peptider). Ca. 50% af proteinmængden fordøjes og absorberes i duodenum. Kanters (Mave): Fordøjelse 7

89 Proteiners absorbtion Aminosyrer optages bedre i ileum end jejunum, det modsatte gør sig gældende for oligopeptider. Optagelsen sker væsentligst blandt specifikke transportere, de fleste via sekundær aktiv transport sammen med Na. Desuden transporteres di- og tripeptider igennem børstesømmen, hvor oligopeptiderne spaltes i cytosolen og udskilles som aminosyrer basolateralt. Der findes arvelige defekter i de specifikke transportere, men disse er oftest uden den helt store betydning da aminosyrerne optages som oligopeptid Kanters (Mave): Fordøjelse 8

90 Galde Galde produceres i leveren ca ml per dag. Galdes funktion er at faciliterere fedtfordøjelse og optagelse. Dette sker ved emulgere fedt partikler til små partikler der kan reager med lipaser bedrer optagelsen af fedt til børstesømmen desuden hjælper til med udskillelse af div. Affaldsprodukter (bla. Bilirubin og cholesterol) Galde består af galdesyrer (65%) phosfolipider (20%) Protein (5%) Cholesterol (4%) Bilirubin & andre pigmenter (<1%) Galdesyrer laves udfra cholesterol. Dette omsættes til de primære galdesyrer cholsyre or chenodeoxycholsyre. Bakterier dehydroxylerer de primære galdesyrer til de sekundære galdesyrer deoxycholsyre og lithocholsyre. Galde er bundet i hepatocyttens cytosol til galdesyre bindende proteiner for at forhindre at cellemembranerne nedbrydes. Kanters (Mave): Fordøjelse 9

91 Galdesyrene udskilles til canaliculi. Micelle dannelsen i galdeblæren gør at den frie galdesyrekoncen-tration er lav, stimulerende transporten. Galdeblæren opkoncentrerer galden ved at reaborbere vand, Na +, Cl - og HCO 3-. NaKATPase driver værketved at skabe et hypertont miljø apicalt idet intercellullære rum. Dette trækker vand ind der fortynder det intracellullære rum mere og mere ned mod basalmembranen hvor kapillærerne transporterer væsken væk. Kanters (Mave): Fordøjelse 10

92 Enterohepatisk kredsløb Når chymus når terminale ileum er lipiderne reabsorberet. Galdesyrerne bliver optaget i børstesømmer i såvel konjugeret som ukonjugeret form. Ukonjugeret absorberes ved passiv diffusion. Konjugeret kan også optages ved passiv diffusion (betyder ikke så meget kvantitativt) eller i den terminale ilum findes en aktiv transport carrier for konjugeret galdesyre, således at kun 5% af galdesyrerne slipper ud i colon. Her dekonjugerer bakterier til frie galdesyrer der optages ved diffusion. Derved går kun en meget lille del til spilde og udskilles i fæces. Galdesyrene/saltene transporteres tilbage med blodet og cleares af hepatocytten, hvorved et nyt kredsløb genopstår. Typisk circulerer galdesyrerne 3-16 gange om dagen alt efter fødeindtagelse. Kanters (Mave): Fordøjelse 11

93 Galdeudtømning Cholecystokinin frigøres fra duodenum og jejunum ved indtagelse af et fedtholdigt måltid. Normalt er spincter Oddi lukket så galden løber ned i galdeblæren. Cholecystokinin afslapper spincter Oddi og får galdeblæren til at kontrahere sig hvorved galden tømmes ud i duodenum. Gastrin ligner cholecystokinin men er kun halvt så potent, og forårsager en mindre galdeudtømmelse under såvel den cephale som gastriske fase. Kanters (Mave): Fordøjelse 12

94 Galdesten Cholesterol er ikke vandopløseligt, og kan derfor kun være i miceller. Når deres kapacitet overstiges (ved for meget cholesterol) bliver galden overmættet med cholesterol, og cholesterolkrystaller dannes. Dette kan aflejre egentlige galdesten. Særdeles smertefuldt. Kanters (Mave): Fordøjelse 13

95 Lipider Kostens væsentigste lipid er triglycerider. Lipider tømmes til sidst fra maven og frie lipider i duodenum hæmmer ventrikeltømningen så der ikke slippes mere fedt ud end galdeudskillelsen kan klare. Galden emulgerer fedtet med galdesyrens polære del udaf og apolære del indad mod fedtdråberne. Emulgeringen bryder fedtdråberne op i mindre enheder der bedre kan påvirkes af enzymerne i duodenum. Pancreas producerer diverse lipaser tilfraspaltning af frie fedtsyrer. Disse lipaser inhiberes af galde, men colipase fra pancreas kan ophæve denne inhibering. Da lipider er lipidopløselige transpoteres kortkædede fedtsyrer, monoglycerider, cholesterol og lechitin ved simpel diffusion igennem cellemembranen. For langkædede fedtsyrer findes et egentligt transportsystem. Kanters (Mave): Fordøjelse 14

96 I cytosolen bindes lipiderne til diverse carrier proteiner for at forhindre at fedtdråber udfældes i epithelcellerne. Carrierne transporterer lipiderne fra cytosolen til det endoplasmatiske reticulum. Her reesterficeres fedtsyrene til triglycerider. Lysophosfolipider til phosfolipider og ligeledes cholesterol om end en ikke ubetydelig fri cholesteroldel forefindes. Phosfolipiderne laver små dråber præchylomikroner der videretransporteres til Golgi apparatet og processeres til chylomikroner. Disse udskilles basalt ved exocytose. Når der ikke er fedt tilstede i tarmen dannes i stedet for chylomicroner very-lowdensity lipoproteiner VLDL. Via lymfebanen trænger chylomicronerne ind i blodbanen. Kanters (Mave): Fordøjelse 15

97 Cholesterol transport Chylomicronerne sikrer transporten af triglycerider til fedtvæv og cholesterol til leveren. Triglyceriderne fjernes vha en lipoprotein lipase og optages via endothelet. Resterne af chylemicronen (intermediate density lipoprotein IDL) reagerer med high density lipoprotein HDL og beriges med cholesterol. IDL transporteres til leveren og halvdelen nedbrydes mens den anden halvdel konverteres til low density lipoprotein LDL. LDL er en risikofaktor for iskæmisk hjertesygdom, mens HDL har en gavnlig virkning. Kanters (Mave): Fordøjelse 16

98 Kanters (Mave): Fordøjelse 17

99 Salttransport Na + : absorberes gennem hele tarmen. Drivkraften er NaKAPasen der skaffer en kemisk gradient ind i cellen. Na reabsorbtionen er størst i jejunum og faciliteres af monosakkarider og aminosyrer. I colon sker reabsorbtionen ved sekundær aktiv diffusion. HCO 3- + Cl - : Secerneres i duodenum, reasorberes i jejunum sammen med Cl -. I ileum og colon absorberes Cl - og HCO 3 - secerneres normalt. Kan vende i ileum ved høj HCO 3-. K + : I tyndtarmen reabsorberes K +. I colon kan der ske sekretion eller absorbtion alt efter koncentrationen i lumen. Mature epithelceller i toppen af villi er aktive til absorbtion, mens umodne celler i krypterne er secretorer. Ved kolera stimuleres en luminal Cl kanal af et toxin med tilhørende Na og vand. (sekretorisk diare) Kanters (Mave): Fordøjelse 18

100 Kanters (Mave): Fordøjelse 19

101 Calcium Optages i hele tarmen. Stimuleres af D-vitamin. Luminalt findes Cakanaler og et membran Ca bindende protein. Bindes i cytosolen til calbindin eller transporteres i vesicler. Basalt udskilles Ca ved enten en Ca ATPase, Na Ca exchange eller ved exocytose Kanters (Mave): Fordøjelse 20

102 Jern Jern har en tendens til at danne uopløselige salte. Dette hindres ved f. eks. Ascorbinsyre der reducerer Fe +++ til Fe ++ hvis salte er mere opløselige. Børstesømmer indeholder et jernbindende transportprotein. Bindes i cytosolen til mobilferrin der transporterer jern igennem cytosolen til en transferrin receptor. Dette er det begrænsende led. Kanters (Mave): Fordøjelse 21

103 Jern For stor jern optagelse medfører aflejringer i det retikulære endotheliale system, hæmatokromatose, der kan medfører leversvigt. I epithelcellen kan overskydende jern bindes irreversibelt til ferritin, der uskilles med fæces når cellen exfolierer. Kanters (Mave): Fordøjelse 22

104 Kanters (Mave): Fordøjelse 23

105 Kanters (Mave): Fordøjelse 24

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00 Dette opgaveark skal IKKE afleveres. Du skal skrive svarene på svar arket. Denne eksamen består

Læs mere

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), 1 2 Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), mavesæk (ventriculum) og tyndtarm (intestinum tenue).

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Ordinær eksamen 2016

Ordinær eksamen 2016 Ordinær eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 08-06-2015 Tid:

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 1 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Husk at påføre studienummer øverst på hver side

Husk at påføre studienummer øverst på hver side MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 21. juni 2010 kl. 9.00-12.00 Husk at påføre studienummer øverst på hver side Multiple choice opgaverne vægter hver et point. For de andre opgaver vil

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Sklerodermi og tarmen. Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus

Sklerodermi og tarmen. Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus Sklerodermi og tarmen Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus Sklerodermi >90 % har tarmproblemer Næstefter huden det mest angrebne organ Angriber små kar og nerver Deponere bindevæv Tre

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave 1 B 2 D 3 D 4 A 5 B 6

Læs mere

Reeksamen Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet. Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering. Eksamensdato:

Reeksamen Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet. Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 02-08-2015 Tid: kl.

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Nefronets struktur og placering

Nefronets struktur og placering Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)

Læs mere

Oversigt over mavetarmsystemet

Oversigt over mavetarmsystemet Oversigt over mavetarmsystemet Fordøjelsessystemet sørger for optagelse af livsnødvendige stoffer såsom næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m. Føden består af komplekse molekyler, der bliver bearbejdet

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Proximal reabsorption

Proximal reabsorption SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur

Læs mere

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn Stofskiftet - metabolisme Cindy Ballhorn 1 Stofskiftet - metabolisme Definitioner Energi, hvilken former? næringsstoffer (opbygning, deres energiindhold) kroppens energiomsætning fødeindtagelse og regulation

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Fordøjelsesorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Glat muskulatur F16 : B: , ,

Glat muskulatur F16 : B: , , Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

1. Mundhulen og tænderne

1. Mundhulen og tænderne 1. Mundhulen og tænderne Mundhulen afgrænses af læberne, kinderne, ganen og gulvet i munden. Tungen med dens smagsløg og tænderne til at tygge føden med findes i mundhulen. Struktur: Den øverste del af

Læs mere

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne. Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne

Læs mere

Ordinær eksamen 2015

Ordinær eksamen 2015 Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:

Læs mere

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE. www.asmabashir.com

FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE. www.asmabashir.com FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE 2 PENSUM PENSUM FOR 3. SEMESTER, SDU NOTER FRA FORELÆSNINGER OG HOLDTIMER DIVERSE ARTIKLER OVERSIGT OVER FORDØJELSESSYSTEMET Fordøjelsessystemet sørger for optagelse

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Neurotransmittere og det autonome nervesystem

Neurotransmittere og det autonome nervesystem nervesystem Neurotransmittere og det autonome nervesystem Ulf Simonsen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet grundlæggende system basis for nogle vigtige behandlinger hypertension astma gode eksempler

Læs mere

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra ABDOMEN Abdomen ge bughule ANATOMI Abdomens indhold Bugorganer Bughinde Kar Nerver Abdomens udstrækning Fra ribbenskurvatur Til hoftebenskam lyskebånd symfyse Cavitas abdominalis Bughulen inddeles i Cavitas

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Intercellulær komponenter og transport

Intercellulær komponenter og transport Intercellulær komponenter og transport En eucaryotic celle har mange funktioner, men det kræver at alle komponenter i cellen er adskilt af endomembraner, hvor i procaryotic celle har kun en komponent,

Læs mere

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Progressionsark for Anatomi og fysiologi Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Binyrerne (glandulae suprarenales) og bugspytkirtlen (Pancreas). Anne Mette Friis MT.

Binyrerne (glandulae suprarenales) og bugspytkirtlen (Pancreas). Anne Mette Friis MT. Binyrerne (glandulae suprarenales) og bugspytkirtlen (Pancreas). 1 Binyrerne glandulae suprarenales. Binyrerne er de næste endokrine kirtler vi skal kigge nærmere på. Binyrerne er to selvstændige kirtler,

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere