Nr. 6 - december årgang. tema: debat og dialog giver tilfredse medarbejdere side 5 > Hold kæft! Holder kæft trit og retning stadig?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 6 - december 2008-5. årgang. tema: debat og dialog giver tilfredse medarbejdere side 5 > Hold kæft! Holder kæft trit og retning stadig?"

Transkript

1 Nr. 6 - december årgang tema: debat i flyvevåbnet debat og dialog giver tilfredse medarbejdere side 5 > Hold kæft! Holder kæft trit og retning stadig? side 12 >

2 indhold InDHoLD Nr. 6 - december årgang Bladet Flyvevåbnet er til Flyvevåbnets medarbejdere. Bladet udkommer den første hverdag i februar, april, juni, august, oktober og december. Deadline for artikler er en måned før udgivelsesdato. ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Brigadegeneral M.A.L.T. Nielsen Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando Telefon: , lokal 5101 REDAKTØR Lars Skjoldan Flyvertaktisk Kommando Telefon , lokal 5117 Mobil: REDAKTION Georg Ask Lunden Jensen Niels Toftegaard Inge Borggaard POSTADRESSE Bladet Flyvevåbnet, Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J Layout og tryk Skabertrang og Silkeborg Bogtryk FORSIDEFOTO Niels Toftegaard OGSÅ I DENNE UDGAVE: GRO en begynder Den nye Grundofficersuddannelse giver mulighed for individuel tilpasning, og de nyuddannede officerer kommer hurtigere ud i Flyvevåbnet. Side 23 TEMA: DEBAT Læsernes egen side... Side 3 Debat... Side 4 Debat og dialog giver tilfredse medarbejdere... Side 5 Frustrationerne bliver luftet på nettet... Side 6 Fri debat med konsekvenser... Side 8 Pressen er efter Forsvaret acceptér det!... Side 9 En tur i medieslyngen...side 10 Hold din kæft...side 12 3 skarpe til chefen... Side 13 Oplag: Bladet kan downloades fra OGSÅ I DENNE UDGAVE: Hercules bliver mere taktisk UDGIVER: Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup De danske Hercules transportfly er ved at blive opdaterede. ny soft- og hardware giver nye muligheder. Side 18 2

3 Debatsiden I denne udgave af bladet er chefens forord rykket fra side 2 til side 13 for at gøre plads til Flyvevåbnets medarbejderes egne meninger. Vi bringer her samtlige indlæg, vi har modtaget på bladets opfordringer til at bidrage med læserbreve. 3

4 Tema: DeBaT Debatkultur Ønsket om at åbne bladets sider for medarbejderne bar ikke umiddelbart frugt. Det åbner for flere spørgsmål. Er det, fordi medarbejderne er tilfredse? Er det, fordi de går andetsteds med deres kritik? Er det, fordi de er bange for, at deres karrierer skal gå i stå? Vi forsøger på de følgende sider at slå et slag for debatkulturen i Det Danske Forsvar. FoTo: GEorG ASK LUnDEn JEnSEn AF LArS SKJoLDAn Levende debat på arbejdspladsen er en nødvendighed for at sikre fortsat udvikling. Det er der almindelig enighed om blandt forskere. Det er bydende nødvendigt, at alle erfaringer bliver delt, og at alle bliver klogere af andres fejltagelser. Flyvevåbnet er en virksomhed, der i forbindelse med flyvning altid har haft fokus på at finde fejlene, udbedre dem og lære af dem. Kigger man på uheldsstatistikker, kan man se, at systemet er blevet klogere med tiden af at lytte til erfaringer på flysikkerhedsområdet. Sådan er det også i Forsvaret. I Forsvarets Kommunikationspolitik står der blandt andet: Forsvarets interne kommunikation skal styrke og understøtte vidensdeling, samarbejde og ledelse. Det er et område, der er blevet arbejdet meget med, og det er stadig i fokus. Alligevel ser man, at medarbejderne føler det nødvendigt at ytre deres beklagelser i offentligheden. I Kommunikationspolitikken bliver der flere steder lagt op til, at interne medier skal bruges til diskussion, men på overfladen ser det ikke ud til at være tilfældet. Enighed om, at det bliver bedre når man spørger Flyvevåbnets chefer, siger Selvom en beslutning er taget, oplever han, at mellemledere og folk på gulvet reagerer ved at sige, at så længe der stadig er debat om hvordan det skal udføres, er det OK ikke at gøre noget de, at debatkulturen i Flyvevåbnet trives i bedste velgående. Der er en generel forståelse for, at det er noget, der hen ad vejen vil komme mere fokus på, og de er også bevidste om, at det er nødvendigt at åbne op. Men de mener, at den mere og mere moderne ledelsesform giver rig mulighed for meningsudveksling på alle niveauer. Lidt mere broget ser det ud, når man taler med tillidsfolkene ude ved myndighederne. De mener også, at der er rig mulighed for at debattere og kritisere, men de mener, at al diskussion foregår vandret i systemet. Altså at erfaringerne ikke bliver delt med overordnede. Passer det, betyder det, at de, som har problemerne, ikke deler de oplevelser, de har, opad i systemet. Dermed kan systemet ikke udvikle sig. En chef bemærker, at det, at debatten imellem de ansatte er vokset i omfang, har båret en lidt mærkværdig konsekvens med sig. Det er hans oplevelse, at udførelsen af opgaver er blevet mere træg. Selvom en beslutning er taget, oplever han, at mellemledere og folk på gulvet reagerer ved at sige, at så længe der stadig er debat om, hvordan det skal udføres, er det ok ikke at gøre noget. Derfor virker det, som om der er blevet længere, fra en beslutning er taget, til at den rent faktisk bliver udført. Internettets påvirkning Ind fra sidelinjen er de sidste år kommet en ny og meget direkte form for debat. nemlig den, der foregår på internettet. Her kommer folk, som normalt føler sig overset i strukturen, til orde. De ytrer sig om alt fra det, de mener er håbløse ledere, til manglende muligheder for at træne til mission med de værktøjer, de får udleveret, når de kommer ud i verden. Denne debat foregår i offentligt rum og har de seneste år affødt en lind strøm af historier i medierne. Dette er på nogle måder et sundhedstegn, men spørgsmålet er, om systemet bliver klogere, når debatten foregår i halvanonyme chatrooms på nettet, hvor tonen ofte er temmelig bramfri. DEBATTÉR! Bladet Flyvevåbnet ønsker hermed endnu en gang at slå et slag for den åbne debat og mener ydmygt, at bladet er et godt afsæt til netop dette. Skriv din mening ned på papir og send det til Flyvevåbnet, Att.: FTK-LESEKK, Herningvej 1, 7470 Karup, eller send os en mail på Vi afsætter en eller to sider i hvert nummer til jeres læserbreve og foreholder cheferne jeres problemer. Stabschef M.A.L.T. nielsen stiller op og besvarer et af de modtagne indlæg i hver udgave af bladet Flyvevåbnet. 4

5 Tema: DeBaT Debat og dialog giver tilfredse medarbejdere Debat og dialog er sin vægt værd i ansatte, mener eksperter i virksomhedsledelse. Men kan man debattere en ordre? - Især unge mennesker vil ikke længere bare tage imod ordrer. De vil blande sig og være med i beslutningsprocesserne, siger Birte Asmuss TEKST og FoTo: niels ToFTEGAArD Medarbejdere, der forsvinder, en forstenet organisation, stress og et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er konsekvenserne, hvis dialog og debat undertrykkes i en virksomhed, fortæller to eksperter til Flyvevåbnet. - Hvis folk ikke kommunikerer med hinanden og udveksler synspunkter, så vil det sætte en virksomhed helt i stå, siger lektor i virksomhedsledelse Helle Hedegaard Hein fra Copenhagen Business School. I 2006 undersøgte hun forskellige former for dialog på rigshospitalet. Hun fulgte først en gruppe af læger og terapeuter og dernæst en gruppe af sygeplejersker i deres daglige møder. - Lægerne og terapeuterne kunne skændes og smække med dørene, men det blev aldrig personligt, så efterfølgende kunne folk stå og grine ude på gangen, siger hun. Blandt sygeplejerskerne spillede en meget dikatorisk ledelsesstil en afgørende rolle. - Det var tydeligt, at folk gerne ville sige noget, men de turde simpelthen ikke. Det resulterede i, at folk flygtede fra arbejdspladsen. Det er et af argumenterne for at have en åben debatkultur. En blog skaber ikke åbenhed Birte Asmuss fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet har også forsket i dialogen i virksomheder og været fluen på væggen til et hav af medarbejdersamtaler. Hun skelner mellem formelle som møder og medarbejderblade og uformelle kommunikationskanaler for eksempel snak ved kaffemaskinen, over frokosten eller i kørepuljen til og fra arbejde. - og det er de uformelle kanaler, som er grobund for, hvordan debatkulturen er i en virksomhed. Så bare fordi man opretter en blog eller et debatforum på intranettet, har man ikke åbenhed, siger Birte Asmuss. Vilhelm Holsting fremhæver Ledelseshjulet og ledelsesgrundlaget, som det Forsvaret skal sigte imod. Det er allerede ved at blive implementeret Hun påpeger også, hvor vigtig en rolle chefen spiller i opbygningen af en virksomhedskultur, hvor kritik og debat er velkommen. - Der er det meget vigtigt, at chefen er et godt eksempel ved også at gå rundt og snakke om problemer, siger hun. Opgør med ordrerne I en militær struktur, hvor ordrer og kommandoer traditionelt set ikke er til diskussion, skal man finde en balancegang. - Alle skal være parate til at efterleve en ordre når der er brug for det, vel at mærke. Men en ordre har en helt anden betydning i Helmand-provinsen i en kampsituation, end den har på stabsgangen her- hjemme over kaffen på morgenmødet, siger Vilhelm Holsting fra Institut for Pædagogik ved Forsvarsakademiet. De seneste to år har han været med til at udforme det nye ledelsesgrundlag for Forsvaret, som opfordrer ledere til at være åbne for konstruktiv kritik og at forhandle meninger. - Jeg interviewede engang en konstabel netop hjemvendt fra Irak. Vi var meget gode til at vide, hvornår vi skulle snakke, og hvornår vi skulle handle, sagde han, og sådan skal det egentlig fungere. Enhver leder skal kunne varetage en kommandorolle og en coaching-rolle. Hvis en leder kun mestrer en af rollerne, vil han eller hun miste respekten, mener Vilhelm Holsting. 5

6 Tema: DeBaT TEKST og FoTo: GEorG ASK LUnDEn JEnSEn Frustrationerne bliver luftet på nettet Mange medarbejdere i Forsvaret bruger debatsider på internettet til at komme af med deres frustrationer. Det kan føre til reprimander, hvis chefen opdager det, eller til en forside på Ekstra Bladet. Men brok på internettet kan faktisk være en fordel. Både for Forsvaret og medarbejderne. Soldater fra alle tre værn debatterer Forsvaret på internettet. Debathjemmesider som taktiskforum.dk, helikopterpilot.dk og sociale netværk som Facebook har mange medlemmer, som er ansat i Forsvaret. På Taktisk Forum er der brugere, primært nuværende eller tidligere soldater, som tilsammen har skrevet debatindlæg. Indlæggene kan handle om alt fra diskussion om det udleverede holdninger i nogle andre fora, forklarer hun. Internettet kan også bruges til at rase ud. - og det er måske også godt, for når man først er kommet af med alle sine følelser, kan man være mere villig til at gå ind i en konstruktiv dialog, mener hun. En dialog, der kan foregå i virksomheden. udstyr til kritik af beslutninger og kultur i Forsvaret. Blog for bedre hverdag For at fremme denne dialog kan man Menneskeligt behov Men hvorfor fører soldaterne debatten på internettet? - Der er et dybt behov for at dele sine meninger med arbejde for en bedre debatkultur inden for selve virksomheden, for eksempel ved at holde møder, hvor der lægges op til debat, eller ved at oprette et forum på intranettet, inspireret af andre, og tit er det internetforummerne. Hvis jeg skal sige det også en utilfredshed, der får folk meget brutalt, så vælkationschef Lennie Det er kommuni- til det, mener Birte Asmuss, lektor på ger Forsvaret ikke om vi skal have en åben Fredskov fra Forsvarskommandoen Center for Virksomhedskommunikation - Jeg kan ikke af- åben overfor. debatkultur eller ej på Handelshøjskolen ved Århus Universitet. Hun forsker Lennie Fredskov vise, at det er noget, vi burde gøre selv. nu er der mulighed blandt andet i intern kommunikation og uenighed i samtaler. og debatten på internettet bør ikke modarbejdes. - Jeg tror ikke, det nytter at bekæmpe det. Det er nok et udtryk for et menneskeligt behov at give udtryk for følelser og for at blogge på operation Bedre Hverdags intranetside, men jeg kan ikke afvise, at der kommer mere af den slags. Vi overvejer, hvordan vi på vores medier kan skabe bedre mulighed for, at man kan debattere. Herunder blogs og fora, fortæller han. 6

7 Tema: DeBaT Intern kommunikation er anderledes Bloggen på operation Bedre Hverdags intranetside kan dog ikke siges at have en voldsom tilslutning. Ved redaktionens afslutning var der på halvanden måned skrevet to indlæg fra medarbejdere. Det er der Bør ikke føre til chefbrok Lennie Fredskov kan ikke genkende billedet af, at ytringer på internettet kan give problemer med chefen, og vil kun udtale sig om sine egne erfaringer. - Jeg er fra en generation, der havde en mening om alting og også gik til min chef med det. Jeg føler aldrig, jeg er blevet begrænset på nogen måde. Han mener derimod, at alle ansatte i Forsvaret har ret til at ytre, hvad de vil, uden at det skal have konsekvenser fra ledelsen. Hans eneste forbehold er, at soldaterne skal overveje, om de afslører hemmelige oplysninger, der kan bringe danske tropper i fare. Operationssikkerhed er undtagelsen - Taktisk Forum og alle de sociale netværk, der findes, udfordrer jo netop det her med operationssikkerhed. og for at tage et konkret eksempel, så kan man diskutere det smarte i at fortælle offentligheden og dermed formentligt måske en grund til. Taleban, hvad vi kan se fra Birte Asmuss understreger, at man ikke Siden I har et op til den enkelte selv at vide, Fennec-helikopteren. Det er jo skal tro, at et internt forum på nettet, så hvad man må sige offentligt debatforum kan må I samtidigt finde om operationerne. Men det er give medarbejderne faktisk også den eneste overvejelse, jeg kan se i forhold til jer i, at folk som mig det samme som et internetforum. kan finde historier at ytre sig i de her fora, mener - Umiddelbart er det en anden kommunikation, du får på et intranet. For det er klart, hvem herinde Journalist fra B.T. Lennie Fredsskov. - Hvis jeg skal sige det meget brutalt, så vælger Forsvaret ikke, om vi skal have en åben debatkultur eller ej. der er med i det netværk. Det er alle også længere oppe i hierarkiet, forklarer hun. Men også på internettet kan kritik føre til problemer med chefen. Administratoren på taktiskforum.dk fortæller, at han har oplevet flere eksempler på soldater, der har Forsvarets ansatte har en meget vidtgående ytringsfrihed. Den er grundfæstet i grundloven. Til gengæld mener Lennie Fredskov, at soldaterne skal være opmærksomme på, at nettet ikke er specielt anonymt. Journalisterne er nemlig med på en kigger. fået problemer med chefen efter kritiske debatindlæg. Fokus fra pressen Jeg kunne ikke drømme om at lave andet, og jeg vil blive ved, indtil enten krop, psyke eller en 7.62 er stopper mig... kunne man i foråret læse i en artikel i Ekstra Bladet. En død mands ord. Soldaten Christian raaschou var blevet dræbt to dage tidligere, men hans debatindlæg om årsagen til, at han gik i krig for femte gang, var stadig offentlige på nettet og blev citeret i artiklen. Siden I har et forum på nettet, så må I samtidigt finde jer i, at folk som mig kan finde historier herinde. Det er offentligt tilgængeligt materiale, og I er jo en gruppe, som pressen med rette har meget fokus på, skrev en journalist fra B.T. som svar på forumbrugeres kritik af, at han havde brugt oplysninger fra Taktisk Forum i en anden artikel. Historien handlede om, at soldaterne ikke havde nok magasiner udleveret til deres geværer og derfor var nervøse for ikke at have nok ammunition til kampene i Afghanistan. Journalisternes fokus på internetdebatten overrasker ikke Lennie Fredskov. - Det er helt naturligt, at journalisterne løber med de ting, de finder i de debatfora. Journalister arbejder med de kilder, de kan få fat i. og sådan er det. 7

8 Tema: DeBaT AF GEorG ASK LUnDEn JEnSEn Fri debat med konsekvenser På hjemmesiden Taktisk Forum kan danske soldater frit udveksle meninger. Men hvis meningerne bliver for bramfri, kan de føre til en skideballe fra chefen. - Er der en? svarer Keld Knudsen, da vi spørger ham, hvad han mener om debatkulturen i Forsvaret. - Hvis der er en debatkultur, så er det noget, der er kommet, efter af, at det kan bruges til at lodde stemningen blandt soldaterne. Som eksempel nævner han en tidligere chef for Studie- og Udviklingssektionen for Infanteri ved Hærens Kampskole, der brugte at jeg forlod Forsvaret. forummet til at komme Keld Knudsen er administrator på debathjem- omkring våben og ud- Mange i Forsvarets i dialog med soldaterne top så det vel i starten som et broktilmesiden Taktisk Forum rustning. og tidligere professionel - Det gav medlemmerne soldat. Han fortæller, at da han oprettede Taktisk Forum i 2004, var det, for at soldaterne kunne dele viden om taktik, teknikker og udstyr. Men tag, hvilket egentlig ikke var meningen Keld Knudsen en forståelse for, hvordan sagsbehandling, afprøvning og anskaffelsesproces foregik. Kampskolen fik en meget bedre opbakning end ikke alle i Forsvaret tog godt imod internetforummet tidligere, forklarer Keld Knudsen. med den frie debat. - Mange i Forsvarets top så det vel i starten som et broktiltag, hvilket egentlig ikke var meningen, forklarer han. På gulvtæppet Men debatten kan også give negative konsekvenser for soldaterne. I en afstemning, Keld Knudsen lavede på hjemmesiden, Kan bruges konstruktivt Keld Knudsen mener, at debatforummet senere har fået så mange medlemmer fra alle dele af Forsvaret, at der nu er en opfattelse spurgte han, hvor mange der var blevet spurgt af chefen, om de var medlemmer af Taktisk Forum. Det svarede 14 procent af 281 soldater ja til. - Ikke alle er blevet spurgt af chefen i en negativ anledning, men det er der nu en del, som er alligevel. Han kender også eksempler på, at et debatindlæg på hjemmesiden har ført til en tur på gulvtæppet. - Der har været eksempler på, at folk efter nogle kommentarer om måden, tingene kørte på i deres enhed er blevet kaldt ind til chefen og blevet bedt om at fjerne det, de havde skrevet. Ellers ville vedkommende udgå fra den missionsorienterede uddannelse og efterfølgende udsendelse. OM TAKTISK FORUM registrerede brugere Primært nuværende eller tidligere ansatte i Forsvaret, men også civile med interesse for Forsvaret. Over debatindlæg Oprettet i april

9 Tema: DeBaT Pressen er efter Forsvaret acceptér det! AF niels ToFTEGAArD Forsvaret må lære, at pressen graver de interne historier frem, men ikke altid har tid til at fortælle hele historien. Ubevæbnede helikoptere har lille effekt, skriver ritzau, og Politiken.dk fortæller, at Venstre overvejer kamphelikoptere. Et nyhedsbrev fra Fennec-folkene i Afghanistan til deres pårørende på Flyvevåbnets hjemmeside breder sig i medierne. Helikopterne skræmmer ikke Taleban, siger Jens Lønborg, chefen for de danske styrker i Helmand. Han ser gerne mere støtte fra kamphelikoptere. Derfor stiller politikere og medier mandag den 7. august det indlysende spørgsmål: Skal vi have kamphelikoptere i stedet for nye kampfly? Chefen for Flyvertaktisk Kommando er direkte i radioavisen for at sige, at Fennec kun skal observere, men historien stopper først to måneder senere, da Forsvarsministeren i Berlingske Tidende kalder kamphelikoptere for et no go. Monopol på at slå ihjel det spændende - Det var en interessant historie, fordi Danmark i så fald bruger en del penge på noget, vi bilder os ind vil gøre et godt job dernede, siger Christian Brøndum, forsvarsjournalist på Berlingske Tidende gennem mange år. - Forsvaret er værd at skrive om og anderledes end andre offentlige institutioner, fordi det har monopol på at slå ihjel. Det er dramatisk og spændende, men samtidig skal man som almindelig skatteyder holde et vågent øje med, om det bliver gjort effektivt, og om det er de rigtige, der bliver slået ihjel. Så det handler om etik og sikkerhed såvel som penge, siger Christian Brøndum. Han mener, Forsvaret må forvente, at interne historier ender på forsiden af landets aviser og tv i bedste sendetid, og nikker genkendende til eksemplet, hvor tre flyversoldater endte i en Facebook-gruppe mod muslimer og efterfølgende i aviser og radio. - Båtnakker alle mulige andre steder kan vi leve med, men når båtnakken har et gevær, bryder vi os ikke om det, siger han. - Men derudover er det altid herligt, når en general og en oberst i Forsvaret kan komme op at slås offentligt det er jo skønt. Pressen har ikke tid til at gå i dybden Men når historien er ude, og Forsvaret forsøger at slukke ilden med løsninger, sammenhænge og forklaringer, er sejren ikke nødvendigvis hjemme. - Pressen i dag skal overleve. Det gør den ikke ved at gå i dybden det har den hverken tid eller penge til. Derfor skal man aldrig regne med at få hele historien ud. Historien på forsiden er, at Forsvaret har købt en Tårnfalk eller en helikopter, og den kan ikke flyve. Punktum. når helikopter-piloterne føler, at deres ord bliver fordrejet, må de bare erkende, at sådan er virkeligheden bare, når man har med medierne at gøre, siger Jeppe Søe, journalist og fast foredragsholder om medier og Forsvaret på Flyvevåbnets Førings- og operationsstøtteskole. Både han og Christian Brøndum vurderer, at interessen for Forsvaret er steget i takt med især indsatsen i Afghanistan, men også fordi der er kommet flere medier til. - Men kvalitetsmæssigt er det ikke gået den samme vej. Der sidder mange praktikanter, som ikke aner, hvad de skriver om, siger Christian Brøndum. Derudover kan de hurtige medier som gratisaviser, internetsider og TV2 news skabe et forvirrende og selvmodsigende billede, fordi helheden går tabt, mener Christian Brøndum. - når journalisten sidder med en historie, er den ny for ham, men velkendt for Forsvaret. Dér kunne pressetjenesterne i større omfang give et overblik og skabe en historisk sammenhæng, siger Christian Brøndum. 9

10 Tema: DeBaT En tur i medieslyngen når man bringer forsvarsstof ud i medierne, risikerer man, at historien løber i mange forskellige retninger. Det blev klart i oktober, da et ønske om at informere om F-16 kampflyenes evner blev til skarpe politiske udtalelser og hårde rygter om nedskæringer eller lukning af Flyvestation Skrydstrup. AF LArS SKJoLDAn F-16 kampflyet kan bruges til overvågning om natten såvel som om dagen. Det er pålideligt i en kampsituation, hurtigt, præcist og effektivt. Det var budskabet, da chefen for Flyvestation Skrydstrup talte med Berlingske Tidende. En uge senere kunne man i Jydske Vestkysten læse, at flyvestationen er ved at lukke. - Det er vores fineste opgave at informere befolkningen og samfundets beslutningstagere om, hvad de instrumenter, vi har, kan bruges til. Det var den tilgang chefen for Flyvestation Skrydstrup, niels Sværdborg, havde, da han talte med Berlingske Tidende. Han bekymrede sig over, at F-16 kampflyet manglede i den politiske debat. - Der er en fæl tendens til kun at se kampfly som ødelæggelsesmaskiner. Med det udstyr, vi har i dag, kan vi løse en lang række overvågningsopgaver, samtidig med at vi yder soldaterne den mest effektive beskyttelse, der findes. Brug os Den første oktober bragte Berlingske Tidende en artikel under overskriften Danske F-16 vil til Afghanistan. I artiklen blev der brugt spalteplads på to ting. Den ene var en beskrivelse af, hvad kameraudstyret på et F-16 kampfly kan bruges til. Den anden del var et forsøg på at forklare, at det ikke er så dyrt at sende F-16 på mission, som det ofte bliver udlagt. resten af medieverdenen samlede historien op i løbet af formiddagen, og inden aften havde historien om, at Flyvevåbnet vil til Afghanistan, bredt sig til ritzaus Bureau, en del lokale medier, TV2 news og hele Dr s sendeflade. Her var budskabet næsten udelukkende, at Flyvevåbnet var ked af, at det ikke fik lov til at smide bomber ud over Afghanistan. I et studieinterview udtalte Drs egen journalist Henrik Lerche, at det her bare var den gammelkendte værnsrivalisering. En million for at fejre sig selv De næste dage fyldte Flyvevåbnet meget i medierne. I forbindelse med Flyvevåbnets fødselsdag, den første oktober, havde Flyvestation Skrydstrup samlet en række træningsflyvninger, så man kunne flyve i formation rundt i landet og vise maskinerne frem. Det blev til en historie i flere medier om, at Flyvevåbnet kaster penge i grams for at fejre sig selv. De ekstraomkostninger der var ved flyvningen var meget lave, men det blev markeret med overskrifter som Millionfødselsdag for forsvarets F-16 fly. Én plus én giver flere Få dage senere offentliggjorde Berlingske Tidende en artikel, der konstaterede, at Forsvarets ledelse, uden at spørge Forsvarsministeriet, havde afvist at sende F-16 til Afghanistan. I dagene, der fulgte, tegnede der sig et billede af, at Forsvarsministeriet også var raget uklar med Udenrigsministeriet i denne sag. I samme artikel fortæller Berlingske Tidende, at de er faldet over en oplysning om, at Flyvevåbnet kigger på budgetterne. En meget løs oplysning, som ganske vist var rigtig, men som ikke dækkede over lyssky operationer. Forsvaret kigger løbende på budgetterne, og i forbindelse med, at 2009 er sidste år i denne forligsperiode, skal regnskaberne til at gå i nul. Der er, med andre ord, ikke tale om noget specielt krav om besparelser. Det fik ikke desto mindre Christian Brøndum fra Berlingske Tidende til at kæde tingene sammen og konkludere, at besparelser på Flyvestation Skrydstrup skyldes manglende internationalt engagement. Ringe i vandet Den lidt skarpvinklede artikel i Berlingske Tidende gav sønderjyderne smerter i beskæftigelsen. Jydske Vestkysten fulgte i hælene på bekymringerne og offentliggjorde to artikler under overskrifterne: Skrydstrups fremtid til debat og Flyvevåbnet får minister til at ryste på hovedet. Her bliver forsvarsministeren citeret for at sige, at Flyvevåbnet løser mange andre opgaver, men hvis diskussionen kommer til alene at handle om Afghanistan, så kan et reduceret flyvevåben, måske endda helt uden kampfly, blive en selvopfyldende profeti. Debatten kom nu lige pludselig til at handle om, hvorvidt Flyvevåbnet overhovedet skal have kampfly i fremtiden. Den 20. oktober kunne Berlingske Tidende skrive, at flere politikere ville have forsvarsministeren til i Folketinget at svare på, hvad det koster samfundet at have kampfly. 10

11 Tema: DeBaT Politisk konsekvens Det Danske Forsvar er et politisk redskab. Det har betydning for, hvad Forsvarets ansatte kan udtale sig om. Men frygten for at påvirke den politiske proces må ikke blive en undskyldning for at lade være med at informere omverdenen. AF LArS SKJoLDAn - F-16 til Afghanistan-historien er et godt eksempel på, hvorfor man som ansat i Det Danske Forsvar skal være meget forsigtig med, hvad man går ud med, forklarer Forsvarets kommunikationschef, Lennie Fredskov, og fortsætter: - når medierne tager fat i sådan en debat, forsvinder nuancerne. Så bliver det meget vanskeligt at få med, at kampfly løser mange opgaver for Danmark, og at det er et strategisk middel. når vi tænker kampfly herhjemme, skal vi ikke tænke på, om de skal bruges i Afghanistan i morgen, men hvorvidt vi kan få brug for kampfly de næste fyrre år. Farligt, men vigtigt På den anden side mener han ikke, at frygt for at påvirke den politiske proces må være en undskyldning for ikke at informere og debattere. - Det er vores fineste pligt at sørge for at informere, men der er ikke nogen tvivl om, at debatten i Forsvaret påvirker den politiske proces. Det følger jo alene af, at når vi har en debat i Forsvaret, så resulterer det ofte i spørgsmål til Folketinget, forklarer han. når man gør det, skal man bare tænke sig nøje om. - Man skal være bevidst om, at det ikke er sikkert, at de spørgsmål, der dukker op i Folketinget, er dem, man egentligt startede med at stille. Der er nogle, der tror, at journalistens fineste opgave er at kæmpe en kamp for den sag, man gerne vil have frem. Men journalistens opgave er at skrive en historie. Forsvarets kommunikationschef, Lennie Fredskov FoTo: niels ToFTEGAArD 11

12 Tema: DeBaT Hold din kæft! AF LArS SKJoLDAn Kæft, trit og retning. Det er noget af det første, der dukker op i hovedet, når man som civil tænker på Forsvaret. I gamle dage hed det sig, at man skulle holde sin kæft, for ellers blev man degraderet eller i hvert fald ikke forfremmet. Den holder ikke længere. Eller i hvert fald ikke i princippet. I Kommunikationsafdelingen i Flyvertaktisk Kommando har vi dagligt kontakt til eksterne medier. Der møder vi ofte fra journalister en fordom, der siger, at det er der vel ikke nogen, der tør udtale sig om. Det viser sig som regel, at det er en fordom, der er nem at tale i jorden. De problemer, de eksterne medier har med at finde kilder i det militære system, bunder formentligt mere i, at medarbejdere i Forsvaret er nervøse for at udtale sig om ting, de ikke har indblik i. Ikke desto mindre er det også en problemstilling, vi ser, når vi arbejder med intern kommunikation. Det sker, at vi ikke kan skrive historier, fordi vores kilder frygter for konsekvenserne. Det er dermed også temmelig svært at skrive en artikel om netop dette emne, da det ikke er noget, der findes i nogen virkelighed. Stort set alle, man spørger, mener, at de kender nogen, der ikke er blevet forfremmet, fordi de snakker for højt. Men når man spørger dem om dem, der blev forfremmet så er dårligere chefer end dem, der ikke blev, har de som regel svært ved at svare entydigt. han havde ytret sig mindre smigrende om ikke navngivne medarbejdere i Flyvertaktisk Kommando i et åbent internetforum. Få dage senere blev han kaldt på chefens kontor og fik at vide, at man ikke kan have en illoyal medarbejder siddende i hans stilling. Han blev flyttet til et andet sted i organisationen. og der har han siddet lige siden. - Problemet er, at det er for nemt at sige, at det at være åbenmundet er det samme som at være illoyal. For det er vel aldrig den officer, der er blevet stemplet som illoyal, der kommer fremad i I Det Danske Forsvar systemet. er der mange unge Det er for nemt at officerer, som gerne Nødvendighed sige, at det at være vil forfremmes, men Seniorforsker ved Videnscenter for Arbejds- som graderne stiger, åbenmundet er det bliver der færre og færre pladser at samme som at være illoyal. miljø, Peter Hasle, mener, det er vigtigt, at man lytter kæmpe om. når til kritikere og ikke bare Officer i Flyvevåbnet der så er mange udnævner dem til modstandere. velkvalificerede medarbejdere i spil til samme stillinger, kan man argumentere for, at det ikke er dem, der stiller sig på tværs, der kommer forrest i køen. - Kritikken har som regel en kerne af rationalitet, fordi den bygger på observationer, de selv har gjort. Affærdiger man dem som brokkehoveder, isolerer man dem og gør dem endnu mere skeptiske. Illoyal En af de officerer, vi har snakket med, som har oplevet det at komme i klemme, fortalte, at 12

13 Tema: DeBaT 3Tre skarpe til chefen Stig Østergaard Nielsen. Chef for Flyvertaktisk Kommando Risikerer man at ens karriere går i stå, hvis man udtaler sig kritisk om Flyvevåbnet i offentligheden? Det korte svar er nej, men med følgende bemærkninger: Selvom Grundloven giver alle borgere ret til at udtrykke det, de vil, herunder også offentligt ansatte, så er der nogle lovmæssige grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt. Forsvaret har f.eks. lov til at indskrænke soldaters ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin. Udtaler man sig om forhold, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene. Det er indlysende, at disse situationer i yderste konsekvens vil kunne påvirke karrieren. Efter min opfattelse må den generelle spilleregel være, at medarbejdere rejser enhver tjenstlig problemstilling via deres nærmeste chef og/eller i relevante fora i Forsvaret. Det lyder basalt, men jeg oplever faktisk tilfælde, hvor det ikke sker. Jeg forventer samtidig, at enhver henvendelse af den karakter behandles seriøst af chefer og ledere i en åben dialog. Skulle en medarbejder alligevel føle trang til en offentlig kritik af f.eks. Flyvevåbnet, må den pågældende i yderste konsekvens være klar til at drage personlige konklusioner omkring sin egen karriere. Har vi en åben debatkultur i Flyvevåbnet? Ja, det mener jeg stadigvæk. Men jeg er også opmærksom på, at det ikke altid opfattes sådan. Det er, som om der visse steder eksisterer en kan det nu også være rigtigt holdning. Det er jeg især blevet klar over gennem Flyvevåbnets Mission, Vision og Værdi (MVV) proces, der blev indledt ultimo Men jeg føler, vi er på rette spor. Udviklingen af dette blad er blot et af mange eksempler herpå. Hvorfor, hvis overhovedet, skal vi have en åben debat i Flyvevåbnet? Det skal vi, fordi det er med til at skabe den helhedsforståelse blandt alle medarbejdere, der er så vigtig for, at vi kan lykkes med den strategifokuserede ledelsesform, vi har indført. og fordi ledelse baserer sig på tillid. Desuden er åben debat en forudsætning for rettidig og kvalitativ udvikling af vores organisation. Uden udvikling Intet flyvevåben, så simpelt kan det udtrykkes. 13

14 PnK Projekt Nyt Kampfly: Topchefer på research Lockheed Martins nye kampfly F-35 Joint Strike Fighter og Boeings F-18 Super Hornet blev målt og vejet med stor professionel interesse, da Forsvarets top for nyligt besøgte to af verdens største flyproducenter i USA. om kort tid går turen videre til Sverige for at besøge den tredje kandidat Gripens bud på en afløser for F-16. Den danske delegation blev briefet om missionseffektivitet, sensorer, AESA-radarer, nye kommunikationssystemer og Stealth-teknologi. De amerikanske flyproducenter blev afkrævet forklaringer på mange spørgsmål, da Forsvarets chefer var på rundtur for ved selvsyn at undersøge kandidaterne. Forsvarets øverste ledelse ønsker at være godt forberedt, hvis politikerne i det kommende år beslutter, at Danmark skal have nye kampfly. En beslutning, som ikke er truffet, ligesom hverken politikerne eller Forsvaret har valgt favorit, når det gælder en af de tre aktuelle kandidater. Sammenligner man de to amerikanske bud på kampfly, lyder vurderingen fra flere af Forsvarets chefer samstemmende: - Det er begge supergode fly. F-35 er det mest moderne men ikke helt færdigud- viklet. Det øger risikoen i starten. omvendt med F-18. Den flyver allerede nu, men er måske ikke så moderne om år. Kampfly i Texas og St. Louis Første stop var Ft. Worth, Texas, hvor man så på Joint Strike Fighter (F-35), som er under udvikling og produceres på Lockheed Martin fabrikkerne. Den amerikanske producent har også leveret Danmarks nuværende F

15 PnK næste stop blev St. Louis i Missouri hos Boeing, der kom ind som sidste nye kandidat for et halvt år siden med F-18 Super Hornet. Super Hornet flyver i allerede i dag i US navy. Tredje og sidste stop bliver Linköping i Sverige, hvor SAAB skal præsentere deres nyeste kampfly kaldet Gripen next Generation, som heller ikke er færdigudviklet. Køb af kampfly er en kompleks affære. Det handler ikke bare om pris og antal: - Der er sket en kæmpeudvikling inden for kampfly, og det kan man kun se ved besøge producenterne, se fabrikkerne og flyene, siger forsvarschef Tim Sloth Jørgensen, som stod i spidsen for den danske delegation. - Det, der har gjort mest indtryk under mine besøg, er kompleksiteten. Det afgørende i dag er ikke en ny motor eller radar men det komplekse samspil mellem de forskellige avancerede teknologier, siger forsvarschefen. Kampfly er for hele Forsvaret De nye generationer af kampfly bryder med traditionel militær tænkning. Et nyt kampfly kan bruges til stor gavn for alle tre værn, og med den nyeste generation af kampfly er det ikke bare et fremtids-scenarie, men en del af morgendagens virkelighed også for dansk forsvar. - Det nye er, at moderne kampfly med deres avancerede sensorer og computersystemer kan indsamle mange forskellige informationer og bearbejde dem samtidig, siger chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Stig Østergaard nielsen. - Hvis vi skal have nye kampfly, er det oplagt at bruge den avancerede teknologi til at løse mange nye opgaver for alle dele af Forsvaret. Fleksibilitet er nøgleordet: Beslutningen om kampfly er en vidtrækkende afgørelse, hvis konsekvenser rækker mange årtier ud i fremtiden. Uanset om vi vælger at udskifte de gamle F-16 med nye kampfly, så har analysearbejdet og indsamling af viden topprioritet hos Forsvaret. Målet er at være klar, når politikerne sandsynligvis inden sommerferien næste år træffer beslutning om kampfly. Afhængigt af politikernes visioner og ønsker skal Forsvaret give en militærfaglig anbefaling. Danmarks behov bestemmes bl.a. af, hvilke sikkerhedspolitiske scenarier, politikerne ser for sig de næste år, når de kikker i den globale krystalkugle. - Der er ikke nogen, som kender fremtiden. Derfor er et af nøgleordene fleksibilitet, Hvis Danmark skal have nyt kampfly, skal det frem for alt kunne klare mange forskellige opgaver fra overvågning af nordgrønland og Danmark til internationale aktioner ude i den store verden, siger chefen for Forsvarets Materieltjeneste Per Ludvigsen under USA-turen. Projektkontor Nyt Kampfly Forsvaret har oprettet Projektkontor nyt Kampfly på Holmen, hvor 15 specialister i kampfly, våbensystemer og ikke mindst risikovurdering analyserer og indsamler informationer om de tre kampfly. - Valg af kampfly afhænger også af, om man i fremtiden ønsker at fortsætte en aktiv udenrigspolitik. På lang sigt er nøgleordet derfor fleksibilitet, siger generalmajor Stig Østergaard nielsen. På spørgsmålet om hvilken kandidat forsvarschefen selv foretrækker, svarer Tim Sloth Jørgensen: Jeg har ingen favorit endnu. Men besøg hos flyproducenterne giver god mulighed for at sætte sig ind i kandidaternes kapaciteter, så vi siden kan stille de rigtige spørgsmål til vores eksperter. Dermed kan forsvaret til sin tid give politikerne den mest professionelle rådgivning om, hvilken kandidat der bedst opfylder Danmarks behov ud fra en militærfaglig vurdering hvis vi skal have nye kampfly, siger forsvarschef Tim Sloth Jørgensen. 15

16 ffos Portalen til Flyvevåbnet er blevet større! Flyvevåbnets Førings- og operationsstøtteskole (FFoS) har en stor andel rekruttering, uddannelse og fastholdelse, og er dermed en væsentlig forudsætning for at forbedre bemandingen i Flyvevåbnet og resten af Forsvaret. Det er et stort ansvar, som skolen uden tøven har påtaget sig. Informationer om tilmelding til kurser kan findes i brochuren på skolens hjemmeside: opdateret kursuskalender og kursusbeskrivelser findes på Uddannelsesportalen: Ledige stillinger på skolen: AF JoHn DALL Flyvevåbnets Førings- og operationsstøtteskole kaldes også Portalen til Flyvevåbnet, fordi skolen er den første enhed, erhvervspraktikanter, værnepligtige, officersaspiranter og konstabelelever møder i Flyvevåbnet. Men FFoS er også svær at komme uden om som fast medarbejder i Flyvevåbnet, De fleste skal løbende på videre- og efteruddannelse. Sammenlagt gennemfører skolen hvert år 87 forskellige grund-, videre- og efteruddannelser med ca elevdage. Skolens rolle i rekruttering, uddannelse og fastholdelse bliver taget alvorligt. Derfor er der fuld fart i udviklingen af uddannelserne. For eksempel introduceres der i 2009 en revideret værnepligtsuddannelse samtidig med, at antallet af unge mennesker der skal igennem Flyvevåbnets Basisuddannelse forøges fra 12 til 18 delinger. Målet er dermed 630 uddannede. og der omlægges fra to til tre værnepligtshold om året. Den store indsats skyldes at værnepligten er en værdifuld rekrutteringsplatform, ikke mindst på grund af den engagerede rekrutteringsindsats, som skolens medarbejdere bidrager med. For med procent rekruttering fra et værnepligtshold betyder en forøgelse på 50 procent meget for Flyvevåbnets bemandingssituation! I 2009 introduceres også en ny og tidssvarende grundlæggende sergentuddannelse for stampersonel, samtidig med at antallet af klasser øges fra tre til fem om året. Desuden er uddannelsen til flymekaniker flyttet fra Flyvevåbnets Specialskole til FFoS. Flymekanikerne er grundlaget for, at flyvemaskinerne kan holdes i luften. Første hold flymekanikere startede på FFoS i august. I helt nye faciliteter. I 2009 forventes det, at skolen får godkendt en ny uddannelsesmodel for flymekanikeruddannelsen, som giver mulighed for tre klasser årligt i stedet for de nuværende to. På videre- og efteruddannelsesområdet inden for såvel teknik som operationsstøtte er der efter introduktionen af Balanced Score Cards og de øvrige missions-, visions- og værdirelaterede arbejdsredskaber iværksat nye tiltag, som har dannet grundlaget for den proaktive tilgang til opgaveløsningen. Vi er ikke i tvivl om, hvor Flyvevåbnet skal hen, og vi tager også gerne ansvaret. Skolen modtager ikke længere en kursuskalender fra Flyvertaktisk Kommando. Kursuskalenderen bliver nu overvejende til i tæt samar- Periode Kursus Sted JAn 2009 oxygen Liquid Eno JAn 2009 Ground/Air AM-UHF Kommunikationsudstyr FFoS JAn 2009 Brændstofkendskab, piloter og teknikere FFoS JAn 2009 Højstabile Monteringsteknikker, EMEK Loddevogn (Eno) JAn 2009 Tankningsoperatør, Flexible Støtteskibe JAn 2009 Tankningsoperatør, Inspektionsskib Eno JAn 2009 Arbejdsmiljømåler, FLV FFoS 29. JAn 2009 Arbejdsmiljømåler, FLV fornyelse FFoS FEB 2009 Farligt gods, Lufttransport repetitionskursus Vordingborg (DAnILoG) FEB 2009 Praktisk Måleteknik operative netværk FFoS 3. FEB 2009 ESD Håndtering FFoS FEB 2009 radio FLorA vedligeholdelse FFoS FEB 2009 Fiberoptik Eno (Loddevogn) FEB 2009 Højstabile Monteringsteknikker, EMEK Loddevogn (Eno) 16

17 ffos bejde med skolens kunder, som omfatter primært Flyvevåbnet, men også de øvrige værn. Der tilstræbes op til tre årlige møder med kundernes uddannelsesansvarlige, hvor fleksibilitet er i højsædet. Der er fokus på at reagere hurtigt, fra behovet for en justering registreres af FFoS-uddannelsesrejsehold, til det er indarbejdet i undervisningen. Det tager typisk fra få uger til få måneder. Ønsket om kort reaktionstid gælder også udviklingen af nye uddannelser. Skolens uddannelsesudviklingssektion arbejder tæt sammen med uddannelsesrejseholdet om at identificere behovene og derefter omsætte dem til realiteter. Kunderne kan også være udsendte enheder fra alle værn. Eksempelvis har skolen i juli haft medarbejdere fra to fagområder på fact finding ved både flyvevåben- og hærenheder i Afghanistan. resultatet herfra er allerede indarbejdet i såvel uddannelsen Vi er ikke i tvivl om, hvor flyvevåbnet skal hen, og vi tager også gerne ansvaret af sprængstofhundene som i IT-uddannelserne. FFoS og ikke mindst skolens medarbejdere har altså taget ansvaret for skolens del af rekrutterings-, uddannelses- og fastholdelsesindsatsen. Det understreges af, at langt hovedparten af udvidelserne af uddannelserne og de nye arbejdsprocesser er udtænkt og udviklet af skolens faglærere, sagsbehandlere og faggruppeledere og dermed ikke et pålæg ovenfra. Forventningen er, at der i 2009 og 2010 skal fokuseres på grunduddannelserne. Herefter skiftes fokus gradvist til videre- og efteruddannelserne i takt med, at Flyvevåbnet får opbygget bemandingen. Der skal dog foretages en benhård prioritering i Flyvevåbnet, hvis alle projekterne skal landes rigtigt, og Flyvevåbnet dermed bliver tilført så mange medarbejdere som muligt. Periode Kursus Sted FEB 2009 Tankningsoperatør, Wing, fornyelse FW SKP FoToS: FoToGrAF: BrIAn PEDErSEn Fra 2009 får FFOS flere elever Alle de ovenstående forøgelser af uddannelsesproduktionen kræver i en vis udstrækning erfarne og ikke mindst flere medarbejdere på FFoS, som kan lære fra sig. I 2009 har skolen allerede selv prioriteret nogle af efteruddannelserne ned, således at ressourcerne kan fokuseres imod grunduddannelserne. Samtidig har skolen også fået lov til i 2009 at forøge egenproduktionen af unge befalingsmænd på bekostning af uddannelsen af stampersonel, så der kan tilføres flere befalingsmænd til gennemførelse af grunduddannelser. 19. FEB 2009 oxygen Liquid, fornyelse FW SKP 23. FEB - 4. MAr 2009 Farligt gods, Lufttransport Basiskursus IATA FFoS FEB 2009 Sikk.udd af kalibreringsteknikere ATW AAL MAr 2009 Jord-radio Kommunikation FFoS MAr 2009 Højstabile Monteringsteknikker, EMEK Loddevogn (Eno) MAr 2009 Tankningsoperatør, Inspektionsskib Eno MAr 2009 Tankningsoperatør, Wing FW SKP MAr 2009 Teknisk Computer Vedligeholdelse FFoS MAr 2009 Højstabile Monteringsteknikker recert., EMEK Loddevogn (Eno) MAr 2009 Afsendelse af Farligt gods FFoS 24. MAr APr 2009 Praktisk Måleteknik Kommunikation FFoS 31. MAr - 2. APr 2009 Praktisk Måleteknik Generelt FFoS De første tre måneder af skolens kursuskalender for Men der er stadigvæk behov for støtte fra Flyvevåbnets øvrige myndigheder og medarbejdere. Alle interesserede medarbejdere primært befalingsmænd med kvalifikationer og interesser inden for teknik, ledelsesuddannelse og grunduddannelser der kan virke som gode ambassadører for formidling af Flyvevåbnets værdigrundlag - opfordres derfor til at byde ind. Det gælder både, hvis man har et ønske om permanent ansættelse, eller hvis en kortere rotation ville være sagen. Ledige stillinger kan allerede nu ses på skolens hjemmeside på FIIn. Det forventes, at yderligere 32 stillinger bliver slået op inden for kort tid. 17

18 Hercules bliver mere taktisk Flyvevåbnets C-130J Hercules transportfly kan nu endnu mere. En opdatering af flyets software, computere og lasterampe gør de danske transportfly bedre til taktiske flyvninger. AF GEorG ASK LUnDEn JEnSEn og niels ToFTEGAArD Fra cockpittet kan man se det andet C-130J Hercules fly nogle hundrede meter forude. De to Hercules flyver i formation i omkring 300 meters højde over det nordjyske landskab. Flyene drejer skarpt og flyver uden om en antennemast. forhindringer og gør det nemmere for flyene at flyve lavt. Piloterne kan på en skærm se terrænet, næsten i 3D, ved hjælp af forskellige farver, der viser højden. - Det gælder om DInG! Det lyder at komme ind så lavt som en fejlmeddelelse Vi kommer aldrig som muligt, og sådan fra Windows. Den en flyver flytter sig ikke mere end 100 meter fra elektroniske lyd er en så nemt som en F-16. centrum i den cirkel, vi advarsel om, at der Så man skal kende stikker forhindringer vil ramme indenfor terrænet i god tid, når op i terrænet forude. - Den lyd skal du nok nå at blive træt af. Den Michael Thestrup, loadmaster der skal vælges en rute, for eksempel mellem bjerge, forklarer Søren dér TAWS er meget følsom, så den skal nok poppe op et par gange det er alle vindmøllerne, Christensen, leder for flyelektronik, avionics, ved Air Transport Wing Aalborg. siger piloten til andenpiloten. God til drop Bedre til at flyve lavt Advarslen kommer fra flyets nye terrænadvarselssystem. TAWS, som systemet hedder, er blot en af de opdateringer, som foreløbig to danske C-130J fly har fået. Systemet supplerer det gamle kollisionsadvarselssystem med en database over terrænet og dets Flyenes computer har fået mere software at holde styr på, og derfor har computersystemerne i flyet fået opdateret hardware. Det kan sammenlignes med, når hjemmets PC får flere ram og ny harddisk. Softwaren er blevet opdateret på mange punkter. Blandt andet eliminerer den nu over 100 forskellige unødvendige fejlmeddelelser. Den ny software gør det også nemmere at kaste forsyninger fra flyet. - Flyet korrigerer selv for vind, og når det er tid, dropper flyet sådan set selv godset. Vi kommer aldrig mere end 100 meter fra centrum i den cirkel, vi vil ramme indenfor, og de fleste gange er vi inden for 50 meter, fortæller Michael Thestrup, der er loadmaster på dagens flyvning. BLOcK 6.1 OPDATERING Opdateringen som hedder Block 6.1 er et skridt på vej mod den næste opdatering, Block 7.0 Også britiske og australske C-130J bliver opdateret til 6.1 To danske fly er indtil videre opdateret ved Lockheed Martin De sidste to C-130J forventes at være opdateret i løbet af det første halvår af

19 Jægere ombord tioner. Både til andre fly og til kontroltårnet Det er en hurtig indflyvning mod den lille landingsbane ved Sindal. - Landing gear! Landing gear! siger en elektronisk kvindestemme over intercomsystemet. Landingshjulene foldes ud, og transportflyets skarpe på jorden. og så er der blevet installeret to af slagsen. - I Hercules har man to af det meste, og nu har man også to IFF-transpondere, fortæller Søren Christensen. Det er en fordel, når flyene for sving er knap afsluttet, eksempel skal flyve i før hjulene rører asfalten. Sindal Flyveplads komme ind så lavt som er vigtigt altid at blive Det gælder om, at Afghanistan, hvor det bliver normalt brugt til muligt, og sådan en identificeret som et små privatfly, men to allieret fly. Med to ens flyver flytter sig ikke så Hercules transportfly systemer har man altid kan sagtens lande her. nemt som en F-16 et ekstra med, hvis det De har jo bremser. og piloten bremser i den grad, da flyet Søren christensen første går i stykker. Der er også blevet installeret et pengeskab lander. Kroppen bliver presset fremad, og kun selerne forhindrer den i at fortsætte videre gennem cockpittet. En pose og en til våben, hemmelige papirer og værdi- genstande, noget som har været ønsket af besætningerne. taske på gulvet tager en rutschetur, mens loadmasteren forlader sin plads for at åbne flyets rampe, så Jægerkorpsets køretøjer kan komme ombord. rampen bliver sænket ved hjælp af en hydraulisk pumpe. også den er blevet opdateret. Tidligere kunne rampen ikke åbnes, når flyet var over fods højde, fordi væsken i pumpen gik i kog ved lavt tryk, og der opstod bobler. nu er pumpen blevet hævet, så væsken nemmere flyder ned til det hydrauliske system, og væsken er sat under tryk, så kogepunktet er blevet hævet. Det gør, at flyet nu kan åbne rampen, for eksempel ved faldskærmsudspring fra store højder. Amerikansk instruktør Det hele er stadig nyt, så amerikanske instruktører fra Lockheed Martin hjælper til, når danskerne skal lære systemerne at kende. Loadmasteren får en advarsel på sin kontrolpult, da Jægerkorpsets to køretøjer kommer ombord. En instruktør kommer hen og forklarer, mens han trykker på nogle knapper. Advarslen forsvinder. En af de store ændringer er ved loadmasterens pult bag i flyet. Førhen skulle han taste informationerne om lasten ind både ved kontrolpulten og på en skærm i cockpittet. nu kommunikerer de to systemer, så loadmasteren kan styre det hele fra sin pult. Ven fra fjende Identification Friend or Foe systemet, der, som navnet siger, fortæller allierede fly, at Hercules flyet er en ven, er også blevet opdateret, så det kan sende flere informarampen bliver hævet, og flyet laver en hurtig vending, piloterne giver fuld gas, og så er vi i luften igen. Fra landingen til flyet er i luften igen, er der ikke gået mere end et par minutter. 19

20 atw Hercules kapaciteten bliver opbygget I lang tid har besætningerne på Hercules været Tordenskjolds soldater, men nu er uddannelsen af loadmastere godt i gang, og flere piloter er også i sigte. AF LArS B. AnDErSEn ILLUSTrATIon: LArS B. AnDErSEn og ole PILMAn MArTEnS Flyvevåbnets fire Hercules fly er alle relativt nye. De første tre blev leveret i 2004, og det sidste er indsat i operativ tjeneste i år. opgaverne har dog allerede været der fra starten på grund af Forsvarets store internationale engagement i henholdsvis Irak og Afghanistan. Med de mange opgaver har der ikke været overskud til at vedligeholde og opbygge kapaciteten. Man kan vel nærmest sige, at Air Transport Wing har været en form for buschauffører i en super moderne bus med evner, som langt overstiger dét at transportere materiel og personel fra A til B. Flyets særlige taktiske egenskaber er ikke blevet udnyttet, ligesom personellet ikke er blevet uddannet til at udføre de krævende opgaver, som flyet er i stand til at løse. Tordenskjolds soldater I modsætning til flyene kan man roligt sige, at de tilstedeværende besætninger er blevet udnyttet. Der har nemlig været en mangel på flyvende personel, og det er der stadig for så vidt angår piloter. Det skyldes flytningen af Eskadrille 721 fra Værløse til Aalborg i 2004, et generationsskifte blandt personellet og fravær på grund af diverse videreuddannelser. Besætningerne har været Tordenskjolds soldater. I visse tilfælde har de haft væsentligt flere årlige rejsedage, end nogen hærsoldat kunne drømme om i sine værste mareridt. Behovet ved de udsendte enheder ændrer sig konstant, afhængigt af operationernes forløb og trusselsvurderinger. Det gør, at flyet og dets besætninger skal kunne løse opgaverne på anden vis end ved normal rutefart. Det kan I modsætning til flyene kan man roligt sige, at de tilstedeværende besætninger er blevet udnyttet En del af de taktiske opgaver er, at kaste forsyninger ud fra flyet være flyvning i totalt mørke, landing på primitive landingsbaner og drop af materiel og personel. Det er desværre ikke noget, man bare gør. Det kræver en særlig taktisk uddannelse, hvorfor Hercules piloterne på skift uddannes i USA. Taktiske uddannelser også loadmasterne, som er en essentiel del af besætningen på Hercules-flyet, er uddannet inden for deres felt. Det foregik dog hjemme i Aalborg med støtte fra amerikanske instruktører. I oktober måned færdiggjorde fire tidligere flymekanikere den grundlæggende uddannelse til loadmastere. Det bragte det samlede antal op på 16, som er det nødvendige for at kunne operere med de fire Hercules fly. De skal nu samle erfaring, så de kan komme på taktisk kursus. I november færdiggjorde ti loadmastere det taktiske kursus og er dermed klar til at udføre drop af gods og personel. På pilotsiden lysner det også forude. Air Transport Wing vil om cirka et år have de piloter, der er nødvendige for at kunne operere med fire Hercules fly. når det sker, og alle har gennemgået de taktiske kurser, er kapaciteten opbygget til et niveau, hvor de pålagte lufttransportopgaver kan løses tilfredsstillende for såvel kunder som besætninger uden at trække grove veksler på Tordenskjolds soldater. 20

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet

Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet Flyvertaktisk Kommando Ledelsessekretariatet Herningvej 30 7490 Karup Produceret i 2013 Formål Denne folder informerer om Flyvevåbnets mission, vision og værdier.

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

MISMANAGEMENT Dårlig ledelse i overraskende mange virksomheder i industrien Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Fredag den 13. november 2015, 05:00

MISMANAGEMENT Dårlig ledelse i overraskende mange virksomheder i industrien Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Fredag den 13. november 2015, 05:00 MISMANAGEMENT Dårlig ledelse i overraskende mange virksomheder i industrien Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Fredag den 13. november 2015, 05:00 Del: Cheferne i industrien gør det dårligt. Det påpeger

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER. FOU samrådsspørgsmål N vedrørende forsvarschefens udtalelser og offentligt ansattes ytringsfrihed

DET TALTE ORD GÆLDER. FOU samrådsspørgsmål N vedrørende forsvarschefens udtalelser og offentligt ansattes ytringsfrihed Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER FOU samrådsspørgsmål N vedrørende forsvarschefens udtalelser og offentligt ansattes ytringsfrihed Torsdag

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

DELTAGERE I EKSPERTPANELER ANVENDT AF NYT KAMPFLY PROGRAM

DELTAGERE I EKSPERTPANELER ANVENDT AF NYT KAMPFLY PROGRAM 17. august 2015 DELTAGERE I EKSPERTPANELER ANVENDT AF NYT KAMPFLY PROGRAM A) STRATEGISK EVALUERING I forbindelse med den strategiske evaluering er der anvendt tre ekspertpaneler. I de følgende oversigter

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation

NYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation NYHEDSBREV JANUAR Damarks største forsvars-, beredskabsog sikkerhedspolitiske organisation Det forestående forsvarsforlig, som skal gælde fra 2018 og frem, bliver utvivlsomt det vigtigste for Danmark i

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

18. Effektiv Medlemskommunikation

18. Effektiv Medlemskommunikation 18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel

Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel F O A f a g o g a r b e j d e Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel 1 Udtal dig trygt Med denne pjece ønsker FOA at støtte dig som medlem i at bruge din ytringsfrihed og sige

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Modstand mod kvindelige præster:

Modstand mod kvindelige præster: Modstand mod kvindelige præster: Dette rollespil er tænkt at gøre Eastons model aktiv, således at eleverne opnår dybere indsigt i modellen samt indsigt i både de formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Intern Kommunikation anno 2013

Intern Kommunikation anno 2013 Intern Kommunikation anno 2013 I IK13 - en ny, stor undersøgelse blandt Danmarks 50 største private og offentlige virksomheder - har Resonans Kommunikation sat sig for at dokumentere, hvordan der arbejdes

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt

Læs mere

EEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde

EEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde EEAW EPAF Expeditionary Air Wing Europæisk kampflysamarbejde Tekst: Georg Ask Lunden Jensen, Flyvertaktisk Kommando. Fotos: Flyvevåbnets Fototjeneste. EEAW i aktion Flyvertaktisk Kommando DK-7470 Karup

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Indledning Et godt sted at bo, leve og arbejde Det er den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune Med kommunikationspolitikken ønsker byrådet, at kommunens kommunikation på alle

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Et erhvervsinitiativ for veteraner

Et erhvervsinitiativ for veteraner Et erhvervsinitiativ for veteraner VELKOMMEN HJEM er en ny organisation for virksomheder, der ønsker at tage et samfundsansvar med aktiv involvering af virksomheden ved at føre veteraner og erhvervsliv

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Møde for arbejdsgrupperne 2012

Møde for arbejdsgrupperne 2012 Dette års møde blev afholdt den 8. august - igen med deltagelse af Flyvevåbnets øverste ledelse. Referat af mødet den 8. august v/ Orla H. Gravesen 1. Indledning SSG Lars Søe-Jensen (S0E), leder af Flyvevåbnets

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere