.c plund sueuegtodea. Made 1 KKR Syddanmark den. KKR S ddanmark. - Forventet andel med mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ".c plund sueuegtodea. Made 1 KKR Syddanmark den. KKR S ddanmark. - Forventet andel med mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse."

Transkript

1 KKR S ddanmark - Forventet andel med mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse.*1 Forventet andel med mindst en videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse. *2 Bruttoledige i alderen år som pct af arbejdsstyrken. Okt Personer på offentlig forsørgelse som pct af befolkningen i alderen år. 3. kvartal 2011*3 Assens 86,5% 45,9% 6,9% 13,8% Billund 88,1% 47,3% 2,3% 10,0% Esbjerg 87,4% 51,0% 5,0% 11,5% Fanø 87,6% 51,5% 1,4% 6,4% Fredericia 86,4% 46,9% 5,4% 14,1% Faaborg-Midtfyn 86,1% 45,0% 5,2% 12,4% Hadersley 88,1% 48,3% 5,6% 12,8% Kerteminde 86,3% 42,9% 6,3% 14,2% Kolding 87,6% 47,7% 4,0% 10,0% Langeland 85,9% 39,6% 5,2% 14,8% Middelfart 87,6% 47,2% 3,0% 10,9% Nordfyn 87,2% 46,4% 5,2% 14,0% Nyborg 88,6% 47,2% 5,4% 15,0% Odense 86,6% 52,3% 6,1% 11,2% Svendborg 88,0% 52,3% 5,2% 12,5% Sønderborg 88,7% 48,2% 5,6% 12,2% Tønder 88,2% 42,5% 4,6% 12,3% Varde 89,6% 48,4% 3,8% 10,8% Vejen 87,8% 43,5% 3,4% 11,0% Vejle 87,7% 48,4% 4,3% 11,6% Ærø 88,9% 44,2% 2,1% 6,4% Aabenraa 87,3% 46,1% 5,0% 12,8% Hele landet 87,4% 49,4% 4,7% 10,4% Kilde: UVM, profilmodellen (www.uvm.dk ) og statistikbanken.dk. *1: Tallet viser, hvor mange(andel) fra en ungdomsårgang som forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (Enten en fuld ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse uden først at gennemføre en ungdomsuddannelse), hvis uddannelsesadfærden efter 9. klasse forbliver som seneste kendte adfærd. *2: Andelen af ungdomsårgang der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende videregående uddannelse hvis uddannelsesadfærden forbliver uændret efter 9 klasse..c plund sueuegtodea Made 1 KKR Syddanmark den *3: Offentligforsørgelse er eksl. SU men indeholder bl.a. A-dagpenge, Sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension mm.

2 Aftalens parter Region Syddanrnark Kommunerne i Syddanrn: l. Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne De frie kostskoler SOSU- skolerne Handelsskolerne Gymnasieme VUCerne De tekniske skoler Erhvervsakademierne Professionshøjskolerne Syddansk Universitet Studievalg Sydjylland og Fyn DI - Organisation for erhvervslivet Dansk Erhverv Dansk Byggeri DS Håndværk & Industri ministeriet op om Syddansk Uddannelsesaftale

3 er af en ungdomsårgang skål gennernb3re en ungdomsuddannelse.nrindf-ks u.åciod\nelsesvulje. Sidda" i-kta.kiver, der 1,46,1re,1-k-e.k ir 30,,,in.else...50, +0,1e sk;i.»4 ar\ Syde. flere på en ungdomsårgang skal gennemfire' en naturvidenskabelig, teknisk ell r slinclhedsfaglig hddanhelse i forhold til 2010

4 Får de unge en ungdomsuddannelse? Forventet andel af årgang 2009, der har F'iet en ungdomsuddannelse 25 år senere Kilde: Profilmodellen, Undervisningsministeret Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Begge uddannelser Uden ungdornsuddannelse af drengene på en ungdom gennemføre en videregaende udd, 46 %

5 Side 4 Handlingsplan Syddansk Uddannelsesaftale går nu ind i sit tredje år, og med denne handlingsplan for har vi et rigtig godt rygstød for at levere resultater, der lever op til ønsket med Syddansk Uddannelsesaftale - nemlig at sikre, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi har med Syddansk Uddannelsesaf tale en unik mulighed for at højne uddannelsesniveauet i Syddanmark. Alle parter i uddannelsessektoren er med i aftalen, og alle har et ansvar for at løfte niveauet - til gavn for hele regionen. Derfor tager vi fat om de udfordringer, der er størst, og prioriterer og koncentrerer indsatsen på de områder, hvor det har størst effekt. Det betyder blandt andet, at de unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse skal forbedres, at frafaldet de første måneder skal reduceres, og at de, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse, skal kunne finde den nødvendige praktikplads. Samtidig er det vig - tigt, at vi arbejder med 50 %-målsætningen, hvor vi især skal sørge for, at flere drenge tage en videregående uddannelse - og gerne en naturvidenskabelig eller teknisk en af slagsen. I styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale tager vi gerne hånd om udfordringerne og foreslår løsninger - men vi kan kun gennemføre dem i fællesskab. Derfor vil jeg gerne opfordre alle parter til at hjælpe med at løfte den store og vigtige opgave. jeg ser frem til samarbejdetl Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale og direktør på Social- og Sundhedsskolen Fyn Syddansk Uddannelsesaftale

6

7 Side 6 Handlingsplan Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale Syddansk Uddannelsesaftale samler alle centrale aktører til en fælles koordineret uddannelsesindsats på regionalt niveau. Aftalen er indgået mellem en række aktører, der alle er selvstændige juridiske enheder, hvis suverænitet og selveje respekteres fuldt ud, Syddansk Uddannelsesaftale skal skabe ejerskab hos de forskellige aktører, der skal samarbejde om de regionale uddannelsespolitiske mål, særligt at flere unge tager en ungdomsuddannelse. Aftalen skal sikre, at alle trækker i samme retning. Syddansk Uddannelsesaftale løber Der er nedsat en styregruppe, hvor alle aftalepartnere er repræsenteret. Styregruppen mødes 2-4 gange årligt. Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne De frie kostskoler SOSU- skolerne Handelsskolerne Gymnasierne VUC'erne De tekniske skoler Erhvervsakademierne Professionsherjskolerne Syddansk Universitet Studievalg Sydjylland og Fyn DI - Organisation for erhvervsiivet Dansk Erhverv Dansk Byggeri DS Håndværk & Industri Desuden bakker Undervisningsministeriet op om Syddansk Uddannelsesaftale Syddansk Uddannelsesaftale

8 s or, 1-4 rik, 1 rd ft. cre, tn rt> n) (1) C> rd n,3 n "s. r.,21 fb rd rt> crci 0 cfq (I> rd n) CL1.1 cfct cro Ztj gla o 01:1 czt. ara 0 n> EIJ Dri ro CrQ I CfQ 0 1:13,5 rd $13 CY rb rd ts.1-p R3 ij D, z ("D n) cti

9 Side 8 Handlingsplan 6 centrale udfordringer Løsninger De uriges egne forudsætninger for at gennemføre enungdoms-,., uddannelse _., Frafald på ungdomsud= dannelseine ved studiestart... yj ru 19 Styrke åriges faglige, sociale og personlige forudsætninger Styrke overgangen til un gdo.msuddannelserne fra tilmelding tal 3 måneder efter studiestart Afstanden til ungdomst13 Sikre nærhed til ungdomsududdannelserne v dannelserne Manglende praktikpladser Sikre praktikpladser til alle For få uddanner sig inden 11. for sciencefag Styrke børn og unges interes natur, teknik o sundhed 41) For få drenge tager en videregående uddannelse Skabe attraktive videregående uddannelsesmuligheder, særligt for drengene Syddansk Uddannelsesaftale

10 Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi , der fastlægger de regionale uddannelsespolitiske målsætninger og indsatsområder. Regionsrådet har besluttet, at Syddansk Uddannelsesaf tales Handlingsplan også skal være den regionale handlingsplan for Uddannelsesstrategien. 5 % flere årige ha læse- og matematikfærd % flere unge er stadig ungdomsuddannelse 3 studiestart end % færre unge har over 90 mi transporttid til en ungdomsudd end i 2010 af de unge har en praktik 30 % flere unge vælger naturvidenskabelige, tekniske eller sundhedsfaglige fag/studieretninger på ungdo msuddannelserne end:i 2010 flere skal vælge naturvidenskabelig, tekniske, eller sundhedsfaglige uddannelser 20 % flere drenge tager en kort eller mellemlang videregående uddannelse end i 2010 af drengene skal gennemføre en videregående uddannelse

11 Syddansk Uddannelsesaftales Handlingsplan fokuserer på de seks centrale udfordringer i Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi. Derfor er de seks udfordringer udpeget til seks indsatsområder i Syddansk Uddannelsesaftale vil inden for de seks indsatsområder sætte særligt fokus på tre fyrtårnsinitiativer: Uddannelsessamarbejder, herunder campus Praktikpladser til alle Syddanske talenter

12 7., kan der tages initiativ til folgende: Uddannelsessamarbejder Udvikling af nye uddannelsessamarbejder skal styrke det sociale miljø på ungdomsuddannelserne og dermed styrke de unges sociale og personlige forudsætninger Styrke børn og unges faglige forudsætninger Udvikling af nye tilbud, der forbedrer børn og unges faglige forudsætninger og giver mulighed for at fremme alle typer af talenter Styrke lærernes undervisningskompetencer Opkvalificering af underviserne ift. at kunne matche elevernes læringsstile og forudsætninger kan der tages initiativ til folgencie: Uddannelsessamarbejder Nærhed mellem uddannelsesinstitutioner gør det lettere at foretage omvalg og øger trygheden ved overgang mellem uddannelser f.eks. ved campus med bygningsfællesskab Best practice Sikre vidensdeling og erfaringsformidling fra eksisterende projekter - f. eks. Hold Fast og de nye projekter, der er undervejs

13 I kan der tages initiathi til følgende: Uddannelsessamarbejder kan give et større udbud af uddannelsestilbud i mindre byer, herunder gennem udvikling af kostskole/kollegiemiljø eller forlagt undervisning f.eks. ved hjælp af ny teknologi Fremme af bedre offentlig transport til ungdomsuddannelserne gennem forbedret koordination mellem uddannelsesinstitutioner og de regionale trafikselskaber samt øget viden om de unges transportbehov I kan der tages initiativ til følgende: Fælles praktikpladsformidling mellem virksomheder og erhvervsskoler med henblik på, at virksomheder deler en elev Styrke de unges forudsætninger i forhold til adfærd, rettigheder og pligter på praktikpladsen Grænseoverskridende praktik Udvikle grænseoverskridende uddannelser i samarbejde med de faglige udvalg, så elever kan færdiggøre deres uddannelse i både Danmark og Tyskland

14 kan der tages initiativ til følgende: Syddanske talenter Initiativer, der kan støtte unge i at udfolde deres talent samt styrke deres interesse for scienceområdet Virksomhedssamarbejder Virksomhedssamarbejder mellem grundskole og virksomheder for at øge kendskabet til, sciencejob og det anvendelsesonenterede Kvalitetsmærkning af ungdomsuddannelserne Undersøgelse af mulighederne for at udvikle en kvalitetsmærkning af ungdomsuddannelse i samarbejde med erhvervslivet Indsatsområde 6: For få drenge tager videregående uddannelser I kan der tages initiativ til følgende: Syddanske talenter Initiativer, der kan støtte unge i at udfoide deres talent, uanset hvilket talent der er tale om, for at motivere til videre uddannelse EUD-vejen til videregående uddannelse Udbrede EUD-vejen til de videregående uddannelser for at fremme overgang til videre uddannelse Videnregion Grænseoverskridende uddannelser skal skabe attraktive uddannelser med dobbelt eksamensbevis Syddansk Uddannelsesaftale

15 Side 14 Handlingsplan 3 fyrtarnsinitiativer Inden for de seks indsatsområder sættes der i Syddansk Uddannelsesaftale særligt fokus på tre konkrete fyrtårnsinitiativer: Uddannelsessamarbejder, herunder campus Nye samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og andre kan være en vej til at styrke både kvaliteten og den geografiske spredning af ungdomsuddannelserne. Uddannelsessamarbejder kan spænde vidt fra virtuelle samarbejder til campus med bygningsfællesskab. Syddanske talenter Alle typer af talenter skal fremmes i hele uddannelsessystemet både i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Praktikpladser til alle Der skal være praktikpladser til alle syddanske unge på erhvervsuddannelserne. Syddansk Uddannelsesaftale vil arbejde for flere praktikpladser. Syddansk Uddannelsesaftale vil bruge effektstyring som grundiag for indsatserne. Derfor er der i regi af Syddansk Uddannelsesaftale udarbejdet en effektmodel, som alle initiativer skal vurderes ud fra. Målsætningen med effektmodellen er: At definere og skabe fælles forståelse for de værktøjer, der kan bruges i forhold til Syddansk Uddannelsesaftales målsætninger At skabe fælles målbare indikatorer, der kan anvendes til systematisk opfølgning på fremdriften mod målsætningerne At vurdere og evaluere projekter og tiltag ud fra de objektive målbare indikatorer Du kan finde effektmodellen på wwwsyddanskuddannelsesaftale.dk Syddansk Uddannelsesaftale

16 Region Syddanmarks uddannelsespulje er i målrettet initiativer, der udspringer af Syddansk Uddannelsesaftale Der er ca.18 mio. kr. til rådighed om året Du kan læse mere om ansøgningsprocedurer og kriterier for uddannelsespuljen på Syddansk Uddannelsesaftale vil desuden arbejde for at skaffe finansiering fra andre finansieringskilder

17 X1 4:2,.?-:- _.., cro r" 7 -' 0. =,. <,r=1.a. cro on3 ri CL. '':',_, (1)-i-5,-E5.--cs '...<cr,.. ct...:5) = cu..... r-13 o 2,.. 2"., E;)- (-1 D,,,.7'. _,0 ro,.. 'F'D' -,_:- 6 ',-.f:::,..,., _., ro. Lri :. tw 4. ' z' :::,- 9._, n..,.,2l../.,, ro5.,,; -cr)t). (-it `,-B,,,' n,p, -.,,,_...-"; g,,,. '"1-.rD 2:1 P) ro ID r.:: hit cl. rd s3 C < E: rd.

18 KL Made 1 KKR Syddanmark den Qagsordenens punkt 2.Z Ii Synopsis vedr. KL-oplæg om evaluering af Den 13. december 2011 kommunalreformen Titel: "Det nære samfund skal være fundamentet om evaluering af kommunalreformen" Jnr G61 Sagsid Ref MDS Forord v. KL's formand Dir 3370 Regeringen har besluttet at evaluere kommunalreformen KL er åbne over for at drøfte opgavefordelingen i den offentlige sektor Postboks 3370 Kommunalreformen fylder i år fem år. Målene for reformen indfris i 2300 København S disse år. Tlf Reformens intention var en indgang, nærhed og helhed for at skabe en Fax sammenhængende offentlig sektor. Det er ikke muligt at rulle tiden tilbage til før kommunalreformen. Svært at isolere effekten af kommunalreformen En evaluering af kommunalreformen med to centrale omdrejningspunk- 1/16 ter: borgere og virksomheder samt samfundsøkonomien Weidekampsgade 10 Afsnit 1: Fem år efter kommunalreformen effekter, udfordringer og perspektiver Tegne billedet af de ændringer der er sket Meget er sket og mere kommer til at ske der er stadig udfordringer Nyt Danmarkskort Strukturændringer lokalt Effektivitet, kvalitet og styring Ledelse og organisationsudvikling Samarbejde mellem kommuner Større grad af harmonisering og ensartethed i tilbud og indsatser Demokratiudvikling Specialisering begreberne flytter sig. Helhed og sammenhæng kræver opgaveløsning på tværs af fagområder Centrale pejlemærker i evalueringen: Borgerne og Samfundsøkonomien

19 Afsnit 2: Temaer Erhvervsservice og væksthuse Regionale vækstfora Beskæftigelse (3-partsforhandlinger) Vandplaner og affald det nødvendige og gode samarbejde Én indgang for virksomheder i teknisk forvaltning Natur, sundhed og friluftsliv sammenhæng og synergi Den nære psykiatri Voksenområdet inklusion og nærhed Det nære sundhedsvæsen Børneområdet inklusion og nærhed På de følgende ark følger en uddybning af de enkelte temaer... 2

20 Tema: Erhvervsservice og væksthuse Hovedhistorien 'No wrong door' og en sammenhængende indsats kendetegner kommunernes løsning af erhvervsservicen til iværksættere og virksomheder. Forankringen af opgaven i kommunerne og etableringen af fem fælleskommunale væksthuse er en succes, der nyder stor opbakning blandt erhvervsorganisationerne, i kommunerne og de fleste regioner. Kommunalreformen har været rigtigt tænkt for så vidt angår placeringen af erhvervsservicen i kommunerne. Der er imidlertid fortsat udfordringer når det gælder den videre udyikling af erhvervsservice- og iværksætterindsatsen. Det er afgørende, at opgaven løses med afsæt i lokale vilkår, men det må samtidig erkendes at der er en række muligheder for at skabe større grad af ensartethed og fælles koncepter i indsatsen. Det bliver en udfordring at få afbalanceret disse hensyn. Kommunerne/KL kan stille krav om, at væksthusene og den lokale erhvervsservice samarbejder og sikrer, at der ikke er overlap i opgaveløsningen at staten fortsat bakker op om væksthusene og bidrager til udyiklingen af indsatsen at vækstfora og regioner fortsat anvender væksthusene som operatør på deres opgaver En/to cases Væksthus Nordjyllands samarbejde med den lokale erhvervsservice kan bruges som case på en velfungerende sammenhængende indsats. En evt, udtalelse fra DI om, at de ønsker at fastholde den nuværende struktur. En iværksætter-case Dokumentation De halvårlige opgørelser af væksthusenes resultater. Væksthusene skal evalueres i Resultaterne heraf kan evt. anvendes. 3

21 Tema: Regionale vækstfora Hovedhistorien KL er generelt positiv over for de regionale vækstfora. Den regionale erhvervsudvikling udvikles og implementeres i et partnerskab med alle relevante regionale parter. Der trækkes på samme hammel, og kommunerne har fået større indflydelse på udmøntningen af regionernes midler til erhvervsudvikling og også strukturfondene, som før var en amtslig opgave. Der er ikke et umiddelbart ønske om, at kommunerne overtager opgaven. Reelt afhænger vækstforaenes fremtid af, om det lykkes at fastholde Danmarks tilknytning til strukturfondene efter Lykkes det ikke kan KT. evt. spille ud med en regionaliseret samarbejdsmodel, der i højere grad bygger på f.eks. arbejdskraftoplande i stedet for de nuværende regionsgrænser. Kommunerne/KL kan stille krav om, at der er gennemsigtighed i udmøntningen af midlerne og fokus på effekt at vækstforaene samarbejder på tværs af regionsgrænser, når det er relevant at vækstforaene ikke favoriserer enkelte institutioner men altid finder det bedste hold til løsningen af en opgave at kommunerne er en central aktør i arbejdet Enito cases Som cases kan det frembringes, at de kommunale væksthuse udmønter en væsentlig del af vækstfora initiativer, og der kan evt, findes cases på kommuner, der har fået andel i vækstforummidlerne. Dokumentation Tal for volumen i vækstforas indsats; herunder dokumentation for kommunernes engagement i opgaven. 4

22 Tema: Beskæftigelse (3-partsforhandlinger) Hovedhistorien: Udfolde KL's vision for beskæftigelsesområdet, som bliver redefineret som del af det strategiske projekt om beskæftigelse dec. 11 /primo jan. 12, herunder fokus på: Bemyndige og ansvarliggøre borgerne til selv at tage ansvar for egen situation Ens indsats til borgere med samme behov uafhængigt at forsørgelsesgrundlag Sammenhængende indsats til borgere med fiere behov Helhedsorienterede løsninger i beskæftigelsesindsatsen med sammenhæng mellem sundheds-, erhvervs-, social- og uddannelsesindsatserne God service til virksomheder Effektiv anvendelse af offentlige midler, fordi kommunerne har økonomiske incitamenter til en god indsats. Behov for tæt samspil med omgivelserne (a-kasser, arbejdsmarkedets parter, sundhedsvæsenet, andre kommuner, m.fl.) Behov for regelforenkling og en mere enkel finansieringsmodel med fokus på incitamenter og resultater. Cases: To kommuner der har gode resultater for borgerne, herunder En kommune, som har gode eksempler på indsatsen over for forsikrede ledige, der pendler mellem a-dagpenge og sygedagpenge. En kommune, der arbejder systematisk med progressionsmålinger Dokumentation: Brug af dokumentation fra "Myter og fakta" Tal for "produktionen" i jobcentrene (berørte borgere, gennemførte aktiveringsforløb, mv.) Tal for virksomhedsservice Tal for antal aktiveringsforløb uden for kommunegrænsen 5

23 Tema: Vandplaner og affald det nødvendige og gode samarbejde Hovedhistorien Kommunerne skal også fremover kunne indgå i de samarbejder med andre kommuner, som tjener den konkrete sag bedst. Det vil føre til en række forskellige typer samarbejder. For forskellige opgaver kræver forskellige løsninger. Et eksempel er, at kommunerne i forlængelse af vandplanerne samarbejder om indsatsen med vådområder. Samarbejdet styres af de såkaldte vandoplandsstyregrupper (VOS'er), hvor vandoplandets geografiske område er bestemt af geologien. Et andet eksempel er, at kommunerne i forlængelse af vandplanerne samarbejder om indsatsen for forbedring af vandløb. Samarbejdet er bygget op ud fra vandløbenes geografi, som er en anden geografi end vådområderne. Et tredje eksempel er samarbejder om affaldsforbrænding. Det er en af de store indsatser på miljøområdet, og da amterne ikke havde med denne opgave at gøre, har kommunerne en lang tradition for samarbejde her. Samarbejde mellem kommuner er et redskab til at løse bestemte opgaver det er ikke en løsning i sig selv. Hvis samarbejdet skal have effekt, så skal det udformes, så det matcher den konkrete opgave, der skal løses. En/to cases Her kan vi nævne et eller to eksempler på tværkommunale samarbejder, sandsynligvis: vandoplandsstyregrupperne og affaldsforbrænding. Case med en lodsejerdialog Dokumentation Opgørelse over antal samarbejder, der er Hvordan har antal samarbejder udviklet sig siden reformen? Fakta om løsning af affalds- og naturindsatserne. 6

24 Tema: Én indgang for virksomhederne i teknisk forvaltning Hovedhistorien Målet med kommunalreformen var, at så meget erhvervsrettet myndighedsbehandling som muligt bør samles i kommunerne, da det er med til at sikre en samlet, smidig og hurtig sagsbehandling for virksomheder. Målet om en indgang til det offentlige har stadig stor vægt. Det gælder i forhold til borgerne, men i lige så høj grad for virksomhederne, når de søger tilladelser (eksempler), hvor kommunen er myndighed. Kommunernes erhvervsservice har været meget i søgelyset i de sidste år. Det har ført til selvransagelse flere steder og nye initiativer, der skal sikre, at virksomhederne oplever den bedst mulige service, hurtig sagsbehandling mv., når en virksomhed ønsker at starte eller udvide mm. Målet må være, at kommunernes myndighedsopgaver på virksomhedsområdet leveres og opleves som en service i ligeså høj grad som en myndighedsafgørelse. En del kommuner arbejder således med at implementere indgang til kommunen" for virksomhederne. Desuden er man flere steder blevet opmærksomme på at tage virksomhederne ved hånden og sikre en hurtig og smidig sagsbehandling. Hensigten er at give virksomhederne en oplevelse af kommunerne som en samarbejdspartner snarere end det modsatte. Kommunerne kan langt hen af vejen sikre dette, da de har kompetencen på mange erhvervsrettede myndighedsområder. Kommunalreformen var desværre ikke helt konsekvent med en uklar opgavefordeling til følge. Det gælder f.eks. jordforurening og råstofområdet i dag er regionale opgaver. Bliver disse opgaver i stedet varetaget af kommunerne, evt, i forpligtende samarbejder, ville det betyde, at den enkelte virksomhed undgår at skulle henvende sig til flere myndigheder om samme sag. Til sammenligning kan nævnes vejområdet, hvor reformen var konsekvent. Her findes der i dag to myndighedsniveauer i et velfungerende samarbejde. Dette tema bør også omtale det ønskelige i at skabe samling og helhed i løsningen af opgaverne på en række områder. Fremadrettet bør kordægning af grundvand, der i dag er en statslig opgave, løses af kommunerne. Det vil skabe sammenhæng og synergi med indsatsplanlægningen. Tilsvarende bør det være kommunerne, der har ansvaret for at overvåge vandmiljøets tilstand. Opgaven er siden den blev gjort statslig systematisk blevet nedprioriteret. Det betyder, at kommunerne har for dårlige muligheder for at måle 7

25 effekterne af indsatsen for forbedring af vandmiljøet. En forsvarlig overvågning er et vigtigt bidrag til at sikre at indsatsen for forbedring af vandmiljøet sker så effektivt som muligt. En/to cases Case fra Faxe om udvidelse af en virksomhed. Evt, illustrere et samlet koncept for koordineret myndighedsbehandling af virksomhedshenvendelser, ansøgninger m.v. Dokumentation Statistik/talmæssig dokumentation 8

26 Tema: Natur, sundhed og friluftsliv sammenhæng og synergi Hovedhistorien Kommunerne fik ved reformen ansvaret og den samlede plankompetence i forhold til naturen og det åbne land. Det kan være med til at sikre sammenhængende løsninger og synergi, der eksempelvis forener hensyn til natur, sundhed og friluftsliv i samlede løsninger i lokalområdet. Med reformen er der kommet mere fokus på, hvordan oplevelser og aktiviteter i grønne omgivelser har en positiv effekt på livskvalitet og en række sundhedsparametre. Bynær natur og grønne områder kan gøre en forskel for både vores mentale og fysiske sundhed, og danskerne vil benytte disse tilbud. Det optager mange kommuner. Kommunernes nye opgaver i relation til det åbne land, vand og natur samt det stigende fokus på folkesundheden generelt, har ført til, at sundhed mange steder blev et tema i kommunernes planlægning for byerne og det åbne land. Samtidig tænker mange kommuner rekreation og friluftsliv ind vand- og naturprojekter, så de er til størst mulig gavn for borgere, turister mv. Kommunerne forsøger så vidt muligt at udnytte de gode muligheder, de har for at skabe sammenhæng og synergi ved at tænke flest mulige hensyn til gavn for borgerne ind i deres planer og indsatser. Afsnittet skal med andre ord illustrere de synergier den nuværende opgavefordeling giver mulighed for og dermed også illustrere hvad der kan gå tabt, hvis opgavefordelingen ændres. Afsnittet bør også omtale 3-aftalen og påpege, at det er vigtigt, når den utilstrækkelige registrering, som kommunerne overtog i 2007 er ajourført, at kommunerne har de kompetencer og den organisering, der er nødvendig for kvalificeret at videreføre registreringen. En/to cases "Den Grønne Ring - Sundhed i naturen" er et tværfagligt naturprojekt i Struer Kommune. Her går sundhed og natur hånd i hånd med fritid og friluftsfaciliteter. Aalborg Kommune har lavet en Grøn Blå plan, som fungerer som en samlet plan for byen og det åbne land. 9

27 Dokumentation Hvor mange kommuner har sundhed eller friluftsliv som et tema i deres planstrategier/kommuneplaner (jeg mener nogle allerede har lavet en opgørelse) Evt.: Hvor mange kommuner har en friluftsstrategi 1 0

28 Tema: Den nære psykiatri Hovedhistorien Det er afgørende, at socialpsykiatrien opprioriteres. Det er ikke en opprioritering på bekostning af behandlingspsykiatrien. Det er en styrkelse af socialpsykiatrien sammen med en forbedret behandlingspsykiatri. For der er brug for bedre sammenhæng og koordination mellem den regionale behandlingspsykiatri og den kommunale indsats, hvis kvaliteten i behandling og støtte til psykisk syge skal løftes. Der skal bygges videre på de erfaringerne med forløbsprogrammer og 'shared care', så kommuner og regioner i fællesskab kan styrke indsatsen overfor borgere med psykiske lidelser. Flere senge og en bedre kvalitet i behandlingspsykiatriens medicinske eller terapeutiske indsats er vigtig, men giver ikke en god bolig, et socialt liv, en uddannelse eller et job. Det er disse elementer, der er det centrale i recoveryprocessen og rehabiliteringen for en borger med sindslidelse. Kommunerne har i dag det samlede ansvar for tilbud til borgere med psykiske lidelser. Afsnittet skal derfor også fokusere på de udfordringer kommunerne fortsat har i at få organiseret de tværgående indsatser, der inddrager alle relevante dele af den kommunale forvaltning; Job-center, alkohol- og misbrugsbehandling, socialpsykiatri etc. Desuden skal temaet udtrykke klare forventninger og krav til den regionale indsats i behandlingspsykiatrien, bl.a. ungdomspsykiatrien. Afsnittet skal også anlægge en selvkritisk kommunal vinkel på den hidtidige indsats på alkohol- og misbrugsområdet, men en betoning af hvad det er vi skal gøre bedre (faglighed og kompetencer evt, i tværkommunalt samarbejde/arbejdsdeling?), idet målet fortsat må være inklusion i lokalsamfundet. Omlægning i retning af ambulente tilbud er derfor rigtig, men kan ikke anvendes ukritisk. der vil fortsat være borgere, der har brug for døgntilbud. En/to cases Shared -care, Lyngby -Taarbæk Dokumentation Momentum-undersøgelse vedr. sindslindende 1 1

29 Tema: Voksenområdet inklusion og nærhed Hovedhistorien I stedet for to adskilte myndigheder på det sociale område, skulle reformen sikre en klar og entydig ansvarsfordeling til gavn for borgeren ved at give kommunerne finansierings-, forsynings- og myndighedsansvaret. Men der skulle ikke kun skabes en klar arbejdsdeling. Et væsentligt formål med kommunalreformen var også at udvikle indsatserne på det sociale område og skabe nye fagligt bæredygtige løsningeri kommunalt regi. I stedet for at voksne med handicap blev spredt på de amtslige institutioner rundt om i landet, skulle de sociale opgaver løses i borgerens nærmiljø og i tæt samspil med kommunens øvrige tilbud. Den kommunale dagsorden er inklusion i borgerens nærmiljø. Indsatserne omstilles, så fordelene ved, at kommunerne løser opgaver på alle velfærdsområderne, udnyttes fuldt ud. Udgangspunktet for den kommunale nære indsats er således, at borgeren skal modtage en helhedsorienteret indsats, der inddrager alle relevante aspekter af deres livssituation. Dermed sættes der fokus på: uddannelse og beskæftigelse; bolig, sundhed samt familie og socialt netværk. Hvor det ikke er muligt med lokale løsninger, fordi der er tale om små målgrupper eller indsatset, som den enkelte kommune ikke kan løfte alene, er rammeaftalerne det centrale redskab til at sikre koordination og samarbejde mellem kommunerne. Ingen kommune kan være selvforsynende med alle tilbud. Afsnittet skal behandle emnet nyspecialisering. Specialisering er ikke synonym med bestemte institutionelle tilbud. Inklusion kalder på en ny specialisering, der fokuserer på at bistå den enkelte i at fungere bedst muligt i eget liv i nærområdet. Afsnittet bør også anlægge en selvkritisk vinkel på hjerneskadeområdet. Kommunerne er under pres og der kan peges på behovet for at kommunerne arbejder forpligtende sammen om at sikre den fornødne specialiserede indsats og et bæredygtigt fagligt miljø. Endelig skal spørgsmålet om en evt. ny finansieringsmodel adresseres; grundtakst eller ændret refusionsmodel som mulige løsninger. Det kan overvejes, om kommunernes forholdsvis gode erfaringer med VISO skal omtales. 12

30 En/to cases Vejles nye døgntilbud i Brejning for svære autister Yderligere eks. Dokumentation Resultater fra tidligere og nuværende spørgeskemaundersøgelser vedr. sindslidende, misbrug, hjerneskadeområdet 13

31 Tema: Det nære sundhedsvæsen Hovedhistorien Det nære sundhedsvæsen skal medvirke til at fremme sundere og længere liv og bidrage til, at borgerne kan få et aktivt og produktivt liv uden sygdom og begrænset funktionsevne. Det nære sundhedsvæsen skal være borgerens indgang til sundhedsvæsenet og sikre helhed og sammenhæng for den enkelte borger. Det gælder både i borgerens rejse gennem sundhedsvæsenet men også i borgerens rejse på tværs af velfærdsområderne. Kommunerne møder borgerne i ældreplejen, i daginstitutionerne, på skolerne og på jobcentrene, og ved at udvikle sundhedsindsatsen på tværs af disse velfærdsområder, har kommunerne mulighed for at lave sammenhængende tilbud til borgene, som ikke alene forbedrer borgernes sundhed, men som også sikrer, at borgere med sygdom kan komme tilbage til arbejdslivet og familielivet. Det nære sundhedsvæsen er fundamentet i det sammenhængende sundhedsvæsen, som ligeledes omfatter de specialiserede tilbud i speciallægepraksis og på hospitalerne. For at kommunerne skal have mulighed for at levere høj kvalitet på sundhedsområdet skal de stille krav om at have adgang til lægefaglig ekspertise, stille krav når patienter udskrives til kommunale tilbud, så patienten ikke genindlægges, stille krav om at evt. opgaveovertagelse fra det specialiserede sundhedsvæsen sker aftalt og at der følger ressourcer med og stille krav om, at de sundhedstilbud, som stilles til rådighed af kommunerne anerkendes og anvendes af det specialiserede sundhedsvæsen. De kommunale sundhedsopgaver varierer i volumen og kompleksitet. For flere opgaver gælder det, at patientvolumen pr. kommune er så beskeden, så mellemkommunalt samarbejde er oplagt. Det gælder både hjerneskadeområdet, alkoholområdet og i forhold til kronikerindsatserne. En/to cases Hjerneskadekoordinering i Skive kommune Neuroteam i Faaborg-Midtfyn Kommune Dokumentation - Aktivitetsudvikling på genoptræningsområdet - Udvikling af tilbud på kronikerområdet (patientuddannelse) - Borgerrettede forebyggende tiltag (kost, rygning, alkohol og motion) 14

32 Tema: Børneområdet inklusion og nærhed Hovedhistorien Visionen er at skabe et bedre børneliv for børn og unge på tværs af almen og specialområdet. Der skal fokus på at ekskludere færre børn fra deres nærmiljø uanset deres individuelle problematikker. Børn og unge skal inddrages sammen med deres forældre og indgå i fællesskabet, der hvor de befinder sig. Fagpersoner skal på tværs af fagskel og områder skabe mening, udvikling og læring for børnene uanset børnenes formåen. Kommunerne skal stille krav om tydelighed i arbejdet og tilsynet med børn og unge. Der skal lægges vægt på kvalitet i indsatsen og at kvaliteten understøttes af de rigtige kompetencer på tværs af fagskel. Der skal fokus på resultater frem for processer og sagsbehandling skal understøttes af resultatmål og dokumentation heraf. Der skal indhentes viden og eksempler samt indgås aftaler om gensidig udvikling og kompetenceløft sammen de øvrige aktører på området. Der er behov for at styrke mellemkommunale samarbejder på det særlige handicap og psykiatriområde vedr, børn og unge, hvor der indgår helt specifikke vidensbaserede kompetencer og metoder. Kommunerne skal have fokus på, at der er opgaver, der giver bedre mening af løfte sammen, fordi kvaliteten forbedres af fælles vidensløft, f.eks. tilsynsopgaver, uddannelsesopgaver, særlig kompetenceudvikling, vidensdeling og sociale og undervisningsmæssige tilbud, der skal understøttes af en bestemt viden. Også i dette afsnit bør af- og nyspecialiseringstemaet tages op, jf. voksenhandicap-temaet. Desuden skal temaet illustrere udviklingen i specialundervisningen og den rolle den spiller i forhold til inklusionsmålsætningen. Løsningerne er ikke som de var og det er en ønskelig udvikling, hvis inklusion og nærhed ellers tillægges værdi. En/to cases Eksempelvis kommuner på Fyn, som er gået sammen om uddannelse af plejefamilier Resultatmåling som Aarhus, København, Aalborg og andre kommuner Dokumentation Resultater fra tidligere og nuværende spørgeskemaundersøgelser 15

33 Mode i KKR Syddanmark de4 /1 --,23.t : Dagsordenens punkt 2. 2, K L Det nære sundhedsvæsen - centrale udfordringer og anbefalinger Bilag til KKR-drøftelser af foreløbigt udspil om det nære sundhedsvæsen, Januar 2012

34 / 1. Indledning Visionen for det borgernære sundhedsvæsen Den økonomiske ramme 6 2. Kommunerne er en integreret del af sundhedsvæsenet og det forpligter Udfordringen Anbefalinger 9 3. Sundhedsfremme og forebyggelse er fundamentet for de kommunale sundhedsopgaver Udfordringen Anbefalinger Borgere med kroniske sygdomme og tilstande Udfordringen Anbefalinger Den ældre medicinske patient Udfordringen Anbefalinger Borgere med behov for genoptræning og rehabilitering efter indlæggelse Udfordringen Anbefalinger Borgere med psykiatriske sygdomme Udfordringen Anbefalinger Telemedicinske løsninger i kommunerne Udfordringen Anbefalinger Kommunernes samarbejde med almen praksis Udfordringen Anbefalinger Sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne Udfordringen Anbefalinger 29 2

35 KL/Det nære sundhedswesen Indledning Efter mange års intensiv prioritering af sygehusbehandling er det lykkedes at nedbringe ventelister og forbedre behandlingskvaliteten for en række livstruende sygdomme. Den udvikling har på mange måder været positiv, men det betyder også, at der er sket en skævvridning af det danske sundhedsvæsen. Ved at prioritere sygehusene ensidigt har Danmark fået flere patienter end nogen sinde tidligere, der modtager dyr specialiseret behandling. Det burde være omvendt: at Danmark fik færre patienter, der behandles på sygehusene, og at danskerne kunne forvente den samme levealder uden sygdom som fx svenskere og nordmænd. Dette er desværre ikke tilfældet i dag. KL og kommunerne vil ændre denne udvikling for at bidrage til et sundere og mere produktivt Danmark, hvor vi får mest muligt ud af de ressourcer vi bruger på det samlede sundhedsvæsen. KL ønsker ikke et dyrere sundhedsvæsen men et bedre sundhedsvæsen. Det kræver en styrkelse af sundhedsvæsenets fundament det borgernære sundhedsvæsen. Det nære sundhedsvæsen er det nødvendige fundament i det samlede sygehusvæsen. Kommunerne spiller en central rolle i den henseende. Rehabilitering Tidlig indsats kronisk sygdom Rehabilitering patientrettet forebyggelse Opfølgning efter udskrivelse Kommunernes sundhedsopgaver omfatter alle dele af sygdomsforløbet på begge sider af selve behandlingen jf. figuren herover. Kommunernes opgave er først og fremmest at bidrage til, at borgerne ikke bliver syge. Gennem den kommunale forebyggelsesindsats skal kommunerne fremme de sunde valg og hjælpe børn og unge med en sund start på livet. Hvis borgerne først har fået en kronisk sygdom eller tilstand har kommunerne i samarbejde med almen praksis også en rolle i at sikre, at tilstanden ikke udvikler sig, så der bliver behov for indlæggelse. Når borgerne udskrives fra sygehuset er det kommunens rolle at sikre genoptræning og rehabilitering, når det er påkrævet. 3

36 KL/Det nære sundhedsvæsen 1.1 Visionen for det borgernære sundhedsvæsen Kommunernes overordnede vision for det borgernære sundhedsvæsen er at skabe et stærkt borgernært sundhedsvæsen, der medvirker til, at danskerne kan leve sundere og længere ogfå et aktivt ogproduktivt liv uden sygdom og begrænset funktionsevne. Rygraden i det nære sundhedsvæsen er kommunerne og almen praksis. Kommunerne skal skabe sunde rammer for et aktivt liv og bidrage til at løfte danskernes folkesundhed gennem en stærk forebyggelsesindsats. I kommunerne er en patient ikke kun en patient, men også en borger, der har en hverdag, et familieliv og et arbejdsliv. Kommunerne møder borgerne i ældreplejen, i daginstitutionerne, på skolerne og på jobcentrene, og ved at udvikle sundhedsindsatsen på tværs af disse velfærdsområder, har kommunerne mulighed for at lave sammenhængende tilbud til borgerne, som ikke alene forbedrer borgernes sundhed, men som også sikrer, at borgere med sygdom kan komme tilbage til arbejdslivet og familielivet. Visionen for det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen: Er borgerens indgang til sundhedsvæsenet Fremmer borgernes sunde livsstil og forebygger sygdom Understøtter behandling af borgeren i eget hjem og forebygger indlæggelse gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning og selvtræning Understøtter borgerens mulighed for at tage hånd om egen sygdom Skaber sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng i patientforløb Arbejder evidensbaseret og kvalitetsorienteret Stærke kommunale sundhedstilbud kræver høj faglighed. KL ønsker derfor en stærkere praksissektor, som kan bidrage til at styrke fagligheden i de kommunale sundhedstilbud og som er tilgængelig hele døgnet, hele ugen. Et stærkt borgernært sundhedsvæsen kræver, at kommunerne og almen praksis i langt højere grad arbejder sammen om sundhedsfremme, tidlig opsporing af borgere i risiko, henvisning til forebyggelsestilbud, samarbejde om kronikere og ældre medicinske patient, palliation, psykiatri og misbrug. Det helt centrale mål for et stærkere nært sundhedsvæsen er, at holde borgerne så raske som muligt, så deres behov for det specialiserede sygehusvæsen minimeres. Den specialiserede behandling er omkostningstung og fokuserer grundlæggende på at behandle sygdom og ikke på at skabe sundhed. Borgere, der har en kronisk sygdom, som eksempelvis KOL eller hjerte-kar sygdomme, behøver ikke altid 4

37 KL/Det nære sundhedsvæsen indlæggelser eller ambulante besøg, men kan leve et bedre og mere aktivt liv med den rigtige behandling, træning og pleje i kommunerne og i almen praksis. Det kræver integreret samarbejde mellem kommunerne og almen praksis. Det nære sundhedsvæsen skal have klart definerede opgaver, så alle ved hvilke sundhedsopgaver der skal løses lokalt af kommunerne, hvilke opgaver, kommunerne og almen praksis løser i fællesskab og hvilke opgaver der løses i sygehusene. I dag er opfattelsen, at kommunerne løser de opgaver, som ikke løses i det regionale sundhedsvæsen. Dette er selv sagt ikke hensigtsmæssigt, hvis målet er at give borgerne præcis den behandling de har brug for hverken mere eller mindre. Det nære sundhedsvæsen skal endvidere være kendetegnet ved større grad af ensartethed i den måde sundhedsopgaverne bliver udført på. For at kommunerne bliver en tillidsvækkende og legitim samarbejdspartner, ikke mindst for almen praksis, så kræver det, at kommunerne arbejder ud fra de faglige standarder og retningslinjer, der måtte være på de centrale områder samt medvirker til, at de udarbejdes der, hvor de mangler. For at kunne realisere denne vision for det nære sundhedsvæsen, så vil det kræve et stærkt regionalt samarbejde mellem kommunerne. Det vil omfatte samarbejde mellem kommunerne om kommunale samarbejder om sundhedsopgaver, men også i forhold til koordinering og samarbejde i forhold til sygehusene, der betjener flere kommuner. KKR vil være et vigtigt omdrejningspunkt i forhold til implementering af det nære sundhedsvæsen regionalt. Ligeledes vil sundhedsaftalerne spille en væsentlig rolle fremadrettet for at realisere et stærkt nært sundhedsvæsen i samarbejdet med regionerne. 5

38 KL/Det nære sundhedsvæsen 1.2 Den økonomiske ramme Der vil i fremtiden være et betydeligt pres på udgifterne i sundhedsvæsenet. Denne udvikling betyder, at der er et stort behov for at udvikle sundhedsvæsenet, så opgaverne løses på lavest effektive omkostningsniveau (LEON) og på at forebygge indlæggelser, hvis udgifterne skal holdes i ro. Det indeholder dette udspil en lang række forslag til. Men skal det lykkes, kræver det samtidig, at vi får vendt filosofien i sundhedsvæsenet om. Målsætningen bør være, at finansieringen og incitamenterne understøtter et fokus på kvalitet og effekt af sundhedsindsatsen frem for alene at fokusere på kvantitet og behandlingsaktivitet på sygehusene. De nuværende incitamenter er indrettet på at sende flere og flere patienter, hurtigere og hurtigere igennem systemet. Det bliver et mål i sig selv at øge aktiviteten. I stedet bør incitamenterne rettes mod at reducere indlæggelsesfrekvensen og aflaste sygehusene med alternative og langt billigere indsatser. Det bør være et mål, at andelen af ældre medicinske patienter og patienter med kroniske lidelser på sygehusene over en årrække reduceres betydeligt. Det handler ikke om at borgere, der har behov for specialiseret sygehusbehandling ikke skal have det. Men det handler om at færre skal have behov for sygehusbehandling. Det skal ske for nogle borgere at erstatte indlæggelsen med tilbud tættere i hjemmet og som er langt mindre indgribende. Dels gennem et løft i forebyggelsesindsatsen. Hvis sundhedsudgifterne skal nedbringes eller blot holdes konstante, kræver det en omprioritering af ressourcerne. De senere år har man politisk prioriteret at tilføre markant flere midler til sundhedsområdet. Men der er tale om en ensidig udmøntning af vækstrammen til den behandling, der foregår på sygehusene, mens forebyggelsesindsatsen og det nære sundhedsvæsen ikke er styrket tilsvarende. En sådan skævvridning af udgiftsfordelingen medvirker ikke til at reducere sundhedsudgifterne eller bare holde dem i ro. Den kommunale medfinansiering giver kommunerne en tilskyndelse til at styrke den forebyggende indsats. Og den giver et incitarnent til at klare sig bedre end gennemsnittet. Det er i sig selv en vigtig mekanisme. Men medfinansieringen skaber ikke finansiering til at løfte sundhedsopgaver i kommunerne, som er helt afgørende for reelt at aflaste sygehusene. Der er derfor behov for en finansieringsreform. En sådan reform kan basere sig på en række elementer: Der indføres en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi 6

39 KL/Det nære sundhedsvæsen Logikken er klar: Det er bedre og billigere at forebygge end at indlægge. Men virkeligheden er, at de økonomiske incitamenter ikke følger logikken. Der bør derfor gennemføres en finansieringsreform, der tilskynder til forebyggelse frem for ensidigt at fokusere på at belønne højere aktivitet på sygehusene. Det kunne i den forbindelse overvejes i højere grad at rette den eksisterende meraktivitetspulje mod et forebyggelsessigte. Konkrete mål for reduktion af indlæggelsesfrekvenserne En ny forebyggelsesfilosofi bør ledsages af målsætninger for effekten af forebyggelsesindsatsen. Det kunne være i form af nationalt aftalte måltal for at nedbringe indlæggelsesfrekvensen for fx de ældre medicinske patienter, personer med kroniske lidelser m.fl. For at tilskynde til målopfyldelse kunne aftalerne ledsages af en form for økonomisk mekanisme, der tilbagefører de frigjorte ressourcer ved de sparede indlæggelser til kommunerne. Sammenhæng mellem opgaver og økonomi Kommunerne mærker i dag i stort omfang en opgaveglidning som følge af udviklingen på sygehuset. Denne udvikling vil blive forstærket i de kommende år. Den er nemlig både sundhedsfagligt og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Problemet er, at udviklingen ikke er planlagt, og at der ikke følger finansiering med til opgaverne. Der skal skabes sammenhæng mellem opgaver og økonomi fx ved mere systematisk at foretage national opfølgning og dokumentation af opgaveglidningen. Samtidig kunne det overvejes, at indføre en standardmodel for opgaveflytning og finansiering, hvis hele eller dele af behandlingsindsatsen flyttes fra sygehuse til kommunerne fx i forbindelse med telemedicinske projekter. Det nære sundhedsvæsen skal prioriteres, hvis der afsættes vækstrammer på sundhedsområdet i fremtiden. Såfremt der fremover afsættes vækstrammer på sundhedsområdet, bør midlerne i højere grad afsættes til at skabe en mere balanceret finansiering på sundhedsområdet. Aftales der yderligere aktivitetsstigninger på sygehusene, skal de ledsages af aftaler om konsekvenserne for forebyggelsesindsatsen i det nære sundhedsvæsen. Udbredelse af fælles indsatser og kommunale alternativer til indlæggelse Etableringen af indsatser i det nære sundhedsvæsen, der er alternativ til en indlæggelse på sygehuset er en central del af udmøntningen af LEON-princippet. Der er i dag ingen eksempler på, at muligheden for regionalt at finansiere kommunale alternativer til indlæggelser anvendes, selv om der er givet mulighed for dette i Sundhedsloven. For at understøtte en udvikling af disse indsatser kunne denne mulighed ledsages af økonomiske incitamenter, der tilskynder til udvikling af flere fælles løsninger. 7

40 KL/Det nære sundhedsvæsen Differentieret medfinansiering Den kommunale medfmansiering skaber i dag et kommunalt incitament til at forebygge indlæggelser og ambulante besøg på sygehuset generelt. Som supplement til målsætningen om at reducere indlæggelsesfrekvensen for bestemte målgrupper bør det overvejes at finde en model for mere differentieret medfinansiering. Hermed kunne medfinansieringen hæves på områder, hvor den kommunale sundhedsindsat har størst mulighed for at påvirke sygehusforbruget. 8

41 KL/Det nære sundhedsvæsen 2. Kommunerne er en integreret del af sundhedsvæsenet og det forpligter 2.1 Udfordringen Siden kommunalreformen har kommunernes rolle i sundhedsvæsenet udviklet sig markant. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse, genoptræning og rehabilitering samt den stigende opgavetyngde i hjemmepleje og hjemmesygepleje betyder, at kommunerne i dag er en central aktør på sundhedsområdet. Den styrkede rolle forpligter og betyder, at kommunerne i lighed med den øvrige del af sundhedsvæsenet må arbejde for løbende at højne kvaliteten og standardisere ydelserne på tværs af landet med udgangspunkt i evidens og bedste praksis. De seneste års arbejde med at udvikle og udbrede pakkeforløb, kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer i sundhedsvæsenet har også omfattet kommunerne, senest i forbindelse med kræftplan III. Arbejdet har været baseret på den grundlæggende forudsætning, at der findes behandlingsmetoder, baseret på klinisk evidens, som udgør den bedste metode, til behandling af en given sygdom. Pakkeforløb, kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer er således også et opgør med forestillingen om, at det lægefaglige skøn i alle tilfælde kan råde. Der hvor der er evidens for at noget virker bedre end andet, skal alle gøre det. Og det princip er naturligvis også relevant for kommunerne at arbejde ud fra. I takt med at kommunernes rolle på sundhedsområdet styrkes, vokser behovet for at arbejde standardiseret og evidensbaseret. På den baggrund ønsker kommunerne også at intensivere kvalitetsarbejdet, så borgerne uanset hvor de bor, kan forvente sundhedsydelser af høj kvalitet. 2.2 Anbefalinger Konkret vil kommunerne arbejde ud fra følgende principper: Kommunerne vil samarb ejde for at skabe tilstrækkeligt b efolkningsunderlag til, at opgaver kan løftes til det rette kvalitetsniveau: På enkelte af de kommunale sundhedsområder er patientvolumen så lille, at den enkelte kommune kan have svært ved at opbygge ekspertise til at løse opgaverne selv. Ved at arbejde sammen vil kommunerne opnå et patient- og brugerunderlag, der er tilstrækkeligt stort til at sikre at stærkt fagligt miljø, der har de fornødne kompetencer til at gennemføre forløb af høj kvalitet. 9

42 KL/Det nære sundhedsvæsen Kommunerne ønsker at arbejde efter kliniske retningslinjer, på områder hvor der er evidens for: Kommunerne bakker op om de seneste års arbejde med at udbrede kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer. Kommunerne ønsker at fortsætte arbejdet hermed, så der kommer større faglig ensartethed i kvaliteten af de kommunale tilbud. Borgerne skal spørges om deres oplevelse af den kommunale sundhedsindsats: På mange andre områder i sundhedsvæsenet gennemføres målinger af patientens oplevede kvalitet efter fx indlæggelse på et sygehus eller efter et besøg i almen praksis. Kommunerne bør som professionel sundhedsaktør ikke stå tilbage for at spørge borgerne om deres oplevelser af kvaliteten. Derfor skal kommunerne begynde at indføre brugertilfredshedsmålinger, fx på genoptræningsområdet, der er et stort driftsområde inden for sundhed. 10

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi 2012 15 1 Forord Forord v. Carl Holst Hvorfor skal vi satse på uddannelse? Det er både et middel til det gode liv for den enkelte og en nødvendig forudsætning

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Synopsis vedr. KL-oplæg om evaluering af kommunalreformen

Synopsis vedr. KL-oplæg om evaluering af kommunalreformen K Møde i KKR Siælland den 1%.4 Dagsordenens punktini_ Synopsis vedr. KL-oplæg om evaluering af kommunalreformen Titel: "Det nære samfund skal være fundamentet om evaluering af kommunalreformen" Forord

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Det borgernære sundhedsvæsen en del af et samlet sundhedsvæsen

Det borgernære sundhedsvæsen en del af et samlet sundhedsvæsen NOTAT kløde KKR Hovedstaden den.2211.1ol Dagsordenens punkt Det borgernære sundhedsvæsen en del af et samlet sundhedsvæsen Kommunerne har med struktur- og opgavereformen fået en væsentlig rolle at spille

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Hovedaftale for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Hovedaftale for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Hovedaftale for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Baggrund for initiativet I Region Syddanmark er der taget initiativ

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Fælles Fremtidsbillede

Fælles Fremtidsbillede Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Vejle, 15. november 2011 KKU

Vejle, 15. november 2011 KKU Vejle, 15. november 2011 KKU Referat fra KKU-møde 30 august vedr. punktet: Region Syddanmarks uddannelsesstrategi og handlingsplan Under drøftelsen af dette punkt blev behovene for at synliggøre indsatsen

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Forslag til temaer for KKR Midtjyllands politiske fokus

Forslag til temaer for KKR Midtjyllands politiske fokus Forslag til temaer for KKR Midtjyllands politiske fokus 2018-22 Med en ny valgperiode følger, udover nye fordelinger af de politiske poster, ny debat om det indholdsmæssige fokus i de sager, der arbejdes

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Den 5. februar 2013 Jnr Sagsid Kommunerne har i en årrække haft

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen?

Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen? Kommunernes behandling af KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner Kommune Sønderborg Esbjerg Fanø Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen? KKR Syddanmarks sundhedspolitiske

Læs mere

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces N O TAT Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces Frem mod foråret 2013 igangsættes en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunesektorens potentiale på sundhedsområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Uddannelsesparate Unge

Uddannelsesparate Unge Uddannelsesparate Unge Onsdag den 13. november 213 Hotel Australia Dagens program 9.3. Velkommen v/ kontorchef Peter Graversen, Beskæftigelsesregion Syddanmark. 11.15 Kontanthjælpsreform med fokus på de

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Jeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen.

Jeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen. Page 1 of 2 25-08-2017 From: Rikke Balsl w Sent: 17-08-2017 12:20:09 To: Rikke Balsl w / Region Nordjylland Subject: Fwd: Sundhedskoordinationsudvalgets h ringssvar i fht. Sundhedsplan 2017 Attachments:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere