Det Refl eksive individ i fæl l esskabet Et projekt om en mentalitetsændring i henhold til det danske skolesystem

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Refl eksive individ i fæl l esskabet Et projekt om en mentalitetsændring i henhold til det danske skolesystem"

Transkript

1 Det Refl eksive individ i fæl l esskabet Et projekt om en mentalitetsændring i henhold til det danske skolesystem Hus P11 Gruppe 24: Philip Hadberg Camilla Hilkøb Lise Arildsen Stephan Abu-Khader Vejleder: Michael Christensen Antal anslag: svarende til: 49 normalsider Skal mit barn i f olkeskole eller privat skole? 1

2 Table of Contents PROBLEMFELT... 4 PROBLEMFORMULERING... 6 METODE... 7 Projektdesign... 8 Metodiske overvejelser... 9 Brug af kvalitativ metode Informanter I projektet er der udført interview med én informant, Frank, der er far til to drenge, og som har valgt at sende sine børn på privatskole Udformning af spørgsmål og struktur Etiske overvejelser Transskribering Kodning Kritik af kvalitative interviews Statistik Kritik af empiri Teoretiske overvejelser Afgrænsning og fravalg TEORI Fra velfærdsstat til konkurrencestat Velfærdsstaten formes Velfærdsstaten defineres Udfordringen ved velfærdsstaten og reformering heraf Individualismens genklang Decentralisering Opsummering Fra borger til forbruger Fællesskab og Bauman Nye fællesskaber Individualistiske fællesskaber Giddens og Senmoderniteten Hovedpointer Selvets bane ANALYSE Første møde med konkurrencestaten i Danmark Skolesystemets første skridt på vejen mod decentralisering Undervisningsdifferentiering og standardisering Den positive indstilling til konkurrencestaten hos politikerne Udlicitering til privatskolen Forbrugeristisk tilgang til skolevalg Fællesskabet Refleksivitet - individualisering DISKUSSION

3 KONKLUSION LITTERATUR Bøger: Internetsider:

4 Problemfelt Stigningen fortsætter år for år, og vi skal ikke så langt frem. Hvert femte barn vil gå i privatskole i 2023, hvis stigningstakten fra de seneste 15 år fortsætter. 1 Sådan udtaler Jens Jonathan Steen, der er analysechef for Cevea. Det er den udvikling, som det danske samfund står overfor lige nu, både ifølge Ceveas omfattende undersøgelse, 2 men også Undervisningsministeriets undersøgelser illustrerer samme tendens; 3 flere og flere forældre vælger, at sætte deres barn på privatskole frem for folkeskole. Privatskoler defineres i vores opgave, som en overordnet betegnelse, for alle typer frie grundskoler, altså både privatskoler, friskoler, lilleskoler mv. Men hvilke tendenser ligger bag denne udvikling - hvorfor sker der en stigning? Det er dét, vi ønsker at undersøge i vores projekt. Folkeskolen har i de seneste a r, været udsat for en del kritik for sin faglighed, flere politikkere har gentagende gange udtalt, at den danske folkeskole skulle være verdens dyreste folkeskole, omend dette viste sig ikke at være rigtigt. 4 Ikke desto mindre, har det skabt en stor debat, om hvorvidt den danske folkeskole så ikke også burde være den bedste. Folkeskolen har således været et væsentligt punkt på den politiske dagsorden, og det har blandt andet ført til vedtagelsen af folkeskolereformen i Vi har i lang tid lagt en ære i det danske fællesskab. Et fællesskab som altid været at finde i den danske folkeskole, som før i tiden havde den funktion, at være et sted, hvor børn fra alle klasser samledes om undervisningen. En undervisning som skulle danne børnene ud fra danske værdier som demokrati og velfærd. Dagens Danmark viser nye tendenser, hvor forældre i langt højere grad vælger at sætte sit barn i privatinstitutioner, hvor ikke alle kan inkluderes, og hvor undervisningen ikke altid stemmer overens med danske værdier. 1 Web 1: Altinget.dk 2 Web 4: Cevea.dk 3 Web 13: Uvm.dk 4 Web 3: Berlingske.dk 4

5 Vi ved på forhånd ikke, hvad der er grundlaget for denne bevægelse, da de danske værdier ikke officielt har skiftet karakter, og ambitionerne om folkeskolen er heller ikke er ændret. Ambitionerne om den offentlige skole, som verdens bedste folkeskole, 5 er ikke ændret, men alligevel viser der sig en tendens til, at forældre ikke ser det som den bedste mulighed for deres barn. Vi har i forlængelse heraf opsat en problemstilling, der er af paradoksal art, da den påpeger en afvigelse fra normen, og problematiserer eksisterende opfattelser. Problematikken er meget relevant i en samfundsmæssig kontekst, idet den er tidsaktuelt og meget omdiskuteret i øjeblikket. Problemstillingen er nemlig et udtryk for et paradoks mellem den traditionelle opfattelse af folkeskolen, som det naturlige valg, på baggrund af en tanke om, at de der er bedst for samfundet er også bedst for mig, modsat det moderne menneskes mentalitet om, at individet er løftet over fællesskabet, samt at man vælger efter hvad der er bedst for en selv. Problemstillingen er således relevant, da den kan være med til at belyse baggrunden for udviklingen, og dermed formentlig også kan pege videre mod, hvordan det påvirker det danske samfund. Vi vil undersøge om bevægelsen har rødder i den store samfundsudvikling der er sket i moderniseringen, og herunder den øgede individualisme. Derudover er der indikationer der tyder på, at den danske velfærdsstat nærmere kan betegnes som en konkurrencestat. Med det in mente, vil vi belyse udviklingen, samt undersøge om det også er en medvirkende faktor til en øget refleksivitet, som dermed har skabt en mere individualiseret befolkning. Vores undersøgelse vil ligeledes gå på, om danskernes mentalitet i forhold til fællesskabet har forandret sig, og hvad der ligger til grund for denne ændring. Det rejser, i den forbindelse, en forestilling om, hvorvidt det vil udfordre den danske velfærdsstat i længden. Vi er bevidste om de mange faktorer, udover individualismen, der ligger til grund for den stigende vandring. Samfundet har overordnet set taget en drejning, og har ændret form. Dette 5 Web 14: Stm.dk 5

6 må formodes, at være under indflydelse af globale tendenser, som via medier og teknologi generelt, er nået Danmark. Da vi har en hypotese om, at samfundets udvikling og individualismen kan tage stor del i problematikken, ser vi det som noget af det mest centrale og relevante, at kigge nærmere på. Herunder vil vi, med udgangspunkt i teori om en udvikling fra velfærdsstat til konkurrencestat, samt en ny måde at anskue og bidrage til fællesskabet på, belyse væsentlige aspekter indenfor vores problemstilling. I projektet vil vi således forsøge at skitsere, hvordan senmodernitetens tendenser har påvirket samfundet, hvilke årsager der ligger til grund for en udvikling af et mere konkurrencepræget samfund, og hvordan det påvirker den danske velfærdsstat. Her vil der være fokus på, hvordan fravalget af folkeskolen kan influere på fællesskabet. Vi lægger vægt på Giddens teori om en øget refleksivitet, og en medfølgende individualisering. Giddens fremhæver nemlig, hvordan den fremadskridende refleksivitet er et af senmodernitetens væsentligste træk. Han mener i den forbindelse ikke, at fællesskabet er fraværende, men at det, på baggrund af et langt mere reflekterende individ, har været under en forvandling. 6 Hvorvidt den forandrede tilgang til valget af skole, skal søges i en manglende tillid til, at folkeskolen kan forære lige netop dét man søger, er en vinkel vi mener er værd at belyse, idet fællesskabsfølelsen og samfundsdynamikken her potentielt kan blive udfordret. Problemformulering Hvilke særlige samfundsændringer influerer i dag på forældres skolevalg, som får dem til i højere grad, at vælge privatskole frem for folkeskole? Og kan det diskuteres, hvorvidt der skabes eventuelle konsekvenser for samfundet, i form af de udfordringer dette måtte skabe for fællesskabet? 6 Giddens,

7 Metode De følgende afsnit vil indeholde en beskrivelse af vores metodiske overvejelser i projektet, som på den måde viser skabelonen til, hvordan vi vil nå frem til en besvarelse af vores problemformulering. Desuden vil vi redegøre for vores teoretiske overvejelser, vigtigheden og valg af empiri, bevæggrunde for vores valg af litteratur samt kritik og konsekvenser af disse metodiske valg og fravalg. Først vil vi kort redegøre for selve processen frem til den endelige problemstilling samt motivationen for denne problemstilling. Derefter kort præsentere projektets overordnede struktur og opbygning, hvorefter det metodiske ståsted vil blive introduceret i samspil med vores problemstilling. Herefter følger en beskrivelse af vores empiriske og teoretiske overvejelser gennem hele projektet, og her vil vi også argumenterne for de til- og fravalg, som vi har taget igennem projektfasen, og hvilke konsekvenser disse har haft for vores projekt og resultater. 7

8 Projektdesign 8

9 Metodiske overvejelser I vores metodiske overvejelser, i forbindelse med at gribe vores problemstilling an, har vi i særdeleshed haft fokus på induktive og deduktive tilgange. Overvejende har vi grebet det deduktivt an, hvilket skal forstås som, at vi har taget udgangspunkt i nogle kendte teorier, og dernæst afprøvet dem på virkeligheden, for at kunne be- eller afkræfte dem. 7 Altså har vi helt fra start af været klar over nogle bestemte strukturer, som vi ønskede at undersøge, og haft de hovedteorier som vi ønskede at eftervise med i empiriindsamlingen. I vores tilfælde har det altså været et ønske om, at be -eller afkræfte individualiseringens indvirkning på forældres holdning til skolevalg, dette er efter empiriindsamlingen så forsøgt gjort i vores kodning, og videre i vores analyse. Dog kan der også argumenteres for en vis grad af induktiv tilgang til problemstillingen, hvilket skal forstås som, at man tager udgangspunkt i nogle foretagede observationer, og udfra disse udvikler teorier der passer til, 8 eller i vores tilfælde vurdere hvilke kendte teorier der bedst kan bruges til at beskrive tendenserne i observationerne. Det induktive i vores projekt ligger i, at vi netop har betragtet den data vi har fået gennem interviewet, og set på hvilke teorier vi har kendskab til, som kan bruges til at forklare og analysere projektets problemstilling. I forlængelse heraf kan man også tale om, at vi på sin vis har en abduktiv tilgang, idet abduktion dækker over, at man først indsamler sin data og sidenhen i sin behandling af dataen, også kigger på de bagvedliggende mekanismer. 9 Dette ses i vores projekt ved, at vi netop har indsamlet vores interviewdata, og derefter, med en hypotese i baghovedet om, at det er individualiseringen, der har haft indflydelse på tendenserne, opstiller nogle bagvedliggende grunde til tendensen. Dog skal det nævnes, at det ikke er en fuldbyrdet abduktiv analyse vi har lavet, da formålet med en sådan oftest er, at kunne formulere en gennemgribende ny teori. Hvilket også er en langt mere omfattende proces, og som regel også er dækkende over en længere tidsperiode. 7 Nielsen, 2006: s Nielsen, 2006: s Olsen og Pedersen, 2003: s. 151f 9

10 I vores projekt har vi også gjort os nogle tanker omkring vores brug af tværfaglighed. Projektet går ud fra en problemcentreret tværfaglighed, hvor det har været problemstillingen, der har styret vores valg af fag mv. 10 Tværfaglighedens styrker og berettigelse kommer til udtryk i muligheden for, at kombinere tilgange, og dermed få flere perspektiver på en problemstilling. Dette anskues især som relevant, på baggrund af, at det gør det lettere at gå til komplekse problemstillinger, som kan virke til at præge det nuværende samfund. Uden tværfaglige tilgange kunne vise vidensproblemer gå tabt, da disse ikke kan bearbejdes inden for én disciplin. 11 Tværfagligheden er generelt med til, at give et større overblik over relevant viden inden for en bestemt problemstilling. Tværfagligheden i vores projekt, ses i vores brug af både sociologiske og politologiske tilgange. Vi har dog et større fokus på den sociologiske tilgang til problemstillingen. Det tydeliggøres ved, at vi i vores analyse vil finde spor i informanternes udsagn, som tyder på, at individualiseringen spiller en rolle på forældrenes refleksioner, og valg af skole til deres børn. Dette er en sociologisk tilgang, ud fra Giddens teorier omkring individualisering og refleksivitet. Derudover beror vores analyse også på en fortolkning af forældrenes syn på fællesskaber, og indgåelse i disse. Det bliver set på, ud fra Baumans sociologiske teorier omkring forandringerne inden for fællesskabsdannelse i moderniseringen. Vi har dog også fundet det yderst relevant, at inddrage noget politologisk teori, da tendenserne hos forældrene formodes, at være et resultat af det omgivende samfund. Derfor har vi brugt teorien omkring overgangen fra velfærdsstaten til konkurrencestaten, og i forlængelse heraf, har vi kigget på idealtypemodellen omkring den forbrugeristiske medborger, som en slags rammefortælling for vores problemstilling - igen for at belyse de omkringliggende faktorer, der har spillet ind på forandringerne i de individuelle handlingsmønstre. Valget af brug af politologiske og sociologiske teoretiske tilgange, er altså sket på baggrund af et ønske om, at kunne give et så gennemgribende billede af tendensen som muligt, da denne netop kan ses som et eksempel på en, som tidligere omtalt, kompleks problemstilling. 10 Olsen og Pedersen, 2003: s Enevoldsen og Jelsøe, 2012: s

11 Det kan både ses som et udtryk for en samfundsmæssig og politisk udvikling, men også som en identitetsudvikling hos det enkelte individ. Brug af kvalitativ metode Projektets kvalitative undersøgelse er kvalitative forskningsinterviews, der drejer sig om hvilke forudsætninger der ligger bag forældrenes valg af privatskole. Vi har udarbejdet en interviewguide, der i den forbindelse tager udgangspunkt i hvilke overvejelser forældrene har gjort sig, inden de valgte at sende deres barn på privatskole, og hvordan de ser på skolens rolle generelt. Interviewet tager underliggende udgangspunkt i en teori om individualisering, og ønsker at kortlægge i hvilken grad denne synes, at spille ind på forældrenes valg. Derudover tages der udgangspunkt i teorier om fællesskabet, for at belyse hvilke overvejelser forældrene har gjort sig i denne forbindelse. Interviewene skal i projektet bruges til, at sige noget om, hvad det er for tendenser der ligger til grund for vandringen fra folkeskoler til privatskoler. Informanter I projektet er der udført interview med én informant, Frank, der er far til to drenge, og som har valgt at sende sine børn på privatskole. Valget af informant er sket på baggrund af, at faderens børn helt fra start er blevet sendt på privatskole. Han har altså fra start af, og uden egne reelle erfaringer med folkeskolen, fravalgt denne. Hermed er netop hans valg af skole yderst interessant for vores projekt, da projektets formål netop er, at belyse hvad der spiller ind på forældrenes fravalg af folkeskolen. I særdeleshed ønsker vi, at kigge på individualiseringens rolle for at se om ændringen skyldes, at vi i langt højere grad vægter vores individuelle interesser, og at vores forståelse for fællesskab og solidaritet i høj grad har ændret sig. Valget er også foretaget med den formodning, at forældre der først har sendt deres børn på folkeskole, og sidenhen har flyttet dem til en privatskole kan have helt andre grunde til skiftet, som eksempelvis mobning, flytning mv. Netop disse grunde finder vi mindre interessante i 11

12 sammenhæng med vores projekt. Vi forventer i modsætning til dette, at forældre der fra start har valgt at sende deres børn på privatskole i højere grad har haft overvejelser omkring folkeskolens image, betydningen af valg af skole i forhold til barnets fremtidige muligheder mv. Udover vores eget interview har vi også valgt, at gøre brug at tidligere udførte interviews, fra et speciale som er afleveret tidligere på året, af en anden studerende på RUC. 12 Dette er valgt, da vi grundet projektets tidsramme, ikke har haft mulighed for at udføre flere interviews eller indsamle spørgeskemadata til at supplere vores udførte interview. Dog er netop vores emne et, som flere andre har udviklet empiri på. Ligeledes er de interviews Leon Shäffer har lavet, meget på linje med dét vi også ønskede, at bruge vores interviews til, hvorfor vi fandt hans interviewdata som et godt supplement til vores eget. Der kan som følge heraf være kritikpunkter, som i den forbindelse er værd at nævne, hvilket vi omtaler nærmere i afsnittet om kritik af kvalitative interviews. Udformning af spørgsmål og struktur Spørgsmålene er udformet på baggrund af temaer, som læner sig op af det vi ønsker at bruge interviewet til. Grundlæggende lægger vi fokus på velfærdsstatens forandring til en konkurrencestat, udviklingen fra en borger mentalitet til en forbrugermentalitet, det refleksive individ og fællesskabets forandringer, jf. teoriafsnittet. Spørgsmålene er udformet således, at vi forventer at kunne besvare vores problemformulering ud fra dem. Interviewet er struktureret på en måde man kalder semistruktureret livsverdensinterview. Livsverdensinterview handler om, at emnet i interviewet er dannet ud fra aspekter fra interviewpersonens daglige livsverden. Livsverden defineres af Kvale og Brinkmann på følgende måde: Livsverdenen er verden, som man møder den i dagliglivet, og som den fremtræder i den umiddelbare og middelbare oplevelse, uafhængig af og forud for alle forklaringer. 13 Det semistrukturerede interview dækker over, at intervieweren på forhånd har opstillet nogle 12 Schäfer, 2014: s. 70ff 13 Kvale og Brinkmann, 2009: s

13 overordnede temaer for interviewet, temaerne er dog fleksible, og giver mulighed for at udforske nye temaer hvis interviewpersonens svar lægger op til det. 14 I forlængelse heraf, har vi også vægtet dynamikken i interviewet højt. I interviewsituationen er rækkefølgen af spørgsmålene valgt ud fra, at skabe den bedste dynamik i interviewet, og give det karakter af en hverdagssamtale. Dette for at stimulere interviewpersonen, og holde samtalen kørende. Vi har derfor også prøvet, at holde spørgsmålene på et niveau, der ikke var for akademisk, og hvor de ikke var for lange. 15 I en interviewsituation er det dog også vigtigt, at være opmærksomme på, at formuleringen af spørgsmålene har signifikant betydning for hvad det er for en besvarelse man får. Eksempelvis i forhold til et spørgsmål der følger op på et foregående svar, formuleringen af dette kan skabe positive eller negative associationer hos interviewpersonen, og dermed påvirke personens svar. 16 Når det er sagt, har vi dog også haft opmærksomhed på, at ledende spørgsmål kan være givende i forhold til eksempelvis, at verificere interviewpersonens konkrete holdninger. 17 Derudover har vi i interviewsituationen også været bevidste omkring den ubalance i magtforholdet der kan forefindes mellem intervieweren og informanten. Ubalancen opstår idet interviewpersonen har monopol på fortolkningen af interviewet, og det er tilladt for intervieweren at lægge en skjult dagsorden på sine spørgsmål. Derudover er det selvfølgelig intervieweren, der opstiller hele interviewsituationen, bestemmer emner og spørgsmål, og vægter hvilke svar der er vigtigst, og hvilke der er værd at følge op på. 18 Dermed har informanten ikke synderligt meget magt til selv, at kontrollere situationen, hvorfor det også er vigtigt, at have fokus på, at informanten har det behageligt under interviewet. Vi har i interviewet forsøgt, at tage højde for en ulig magtfordeling, ved selv at lade informanten vælge lokationen for interviewet. På den måde sikrede vi, at personen var et sted med tryghed. Ydermere valgte vi kun at være to personer, fra gruppen, tilstede under interviewet - intervieweren samt en observatør - så det ikke virkede for overvældende på 14 Kristensen, 2007: s Kvale og Brinkmann, 2009: s Kvale og Brinkmann, 2009: s. 194f 17 Kvale og Brinkmann, 2009: s. 194f 18 Kvale og Brinkmann, 2009: s

14 informanten. Interviewet indeholder flere af de samme spørgsmål, som på den måde giver os mulighed for en mere åben dialog, og dermed mere fyldestgørende svar. Dette giver os en større indsigt i bevæggrundene for forældrenes valg. Etiske overvejelser I forhold til, at udføre interviews er der også nogle etiske overvejelser, man bør gøre sig. Først og fremmest er det kvalitative interview en slags social relation mellem informanten og intervieweren, og derfor er det vigtigt at intervieweren skaber en behagelig stemning i interviewsituationen, men det er selvfølgelig også vigtigt, at have øje for, at man får indsamlet den data man har brug for. Det er altså en balance både at skabe en god situation, men at komme informanten så nær, at man kan få dækket de spørgsmål man har. 19 Samtykke er også en nødvendighed, når man laver interview, det er vigtigt at få informanternes samtykke til, at man må bruge deres udtalelser, og dermed også vigtigt, at informere sine informanter om hvad ens undersøgelse bygger på, og hvad man vil benytte deres udsagn til. Dog er det i denne forbindelse essentielt, at vurdere i hvilket omfang det er gavnligt, at informere sine informanter om formålet, da dette også kan påvirke deres udtalelser. 20 Vi har forsøgt, at efterkomme disse etiske retningslinjer, ved at starte interviewet med et samtykke om at optage informantens svar, og forinden interviewets begyndelse informerede vi om formålet med vores undersøgelse, og gjorde det klart i hvilken sammenhæng informantens udtalelser skulle bruges i projektet. En yderligere etisk retningslinje, når man arbejder med interview, er fortrolighed. Ønsker man at bruge informationer, der kan være potentielt genkendelige, og altså afsløre informantens identitet, er det vigtigt at få informantens accept. Hvis forskningen indebærer private og personfølsomme detaljer om informanterne, er det vigtigt at have fokus på at lave en grundig anonymisering i projektet Kvale og Brinkmann, 2009: s. 32f 20 Kvale og Brinkmann, 2009: s. 89f 21 Kvale og Brinkmann, 2009: s

15 I vores projekt har vi spurgt ind til informantens ønske om anonymitet, han havde dog ikke noget imod at være genkendelig i undersøgelsen, vi har dog alligevel valgt at anonymisere ham helt, blandt andet af hensyn til hans børn. Transskribering Første skridt i vores behandling af interviewet har været, at transskribere interviewet. I transskriberingsfasen er det vigtigt, at være tro mod sin informant og dennes udtalelser, men også overfor vedkommendes anonymitet, og ikke får opgivet rigtige navne eller personfølsomme oplysninger. 22 I transskriberingen har vi gjort os tanker om udeladelse af fyldord som øhh og hmm, 23 og har valgt at undlade dem, da de ikke har haft nogen betydning for forståelsen af interviewet, og dermed blot medførte, at det var sværere at læse og forstå interviewet ordentligt. I forlængelse heraf er det vigtigt, at være opmærksomme på at transskriberingen er en slags oversættelse fra talesprog til skriftsprog, det betyder at man mister en del ting, såsom stemmeleje, kropssprog, intonation, ironi, som også er med til at skabe forståelse for hvad der bliver sagt. Transskribering kan altså ses som en dekontekstualiseret gengivelse af ens data. 24 Denne dekontekstualisering er vigtig at huske på, når man bruger transskribering, da visse ting altså kan opfattes og tolkes anderledes uden konteksten for interviewet. Kodning Vi ønsker i vores videre analyse af interviewene, at have fokus på meningsindholdet, for at klarlægge informanternes holdninger til de overordnede problemstillinger i vores projekt. For at gøre det, beror vores analyse af interviewene på kodning. Kodning handler om, at man knytter et eller flere begreber til bestemte afsnit i interviewet. 25 Lidt mere detaljeret kan man sige, at man først inddeler selve interviewteksten i nogle kategorier der er lavet ud fra undersøgelsens overordnede temaer - i vores tilfælde er det, 22 Kvale og Brinkmann, 2009: s Kvale og Brinkmann, 2009: s Kvale og Brinkmann, 2009: s Kvale og Brinkmann, 2009: s. 223f 15

16 individualisering, konkurrence, fællesskab og forbrugermentalitet. Derefter knytter man nogle begreber, som beskriver indholdet af de enkelte dele. Denne inddeling gør det lettere, at overskue al den data man har indsamlet. 26 Sålede defineres kodningen videre som følger: Kodning indebærer en refleksion over, hvad materialet handler om, og kan kombineres med formulering af begreber, der er relevante for de temaer, teksten giver information om. Kodningsprocessen er en interaktion mellem forskerens forforståelse og tendenser i datamaterialet. 27 Man søger så at sige hele tiden, at kunne sammenligne tendenser i interviewene. Man kan dog både gribe det an begrebs -og datatstyret. 28 Vi har overordnet været begrebsstyrede, idet vi allerede i udarbejdelsen af interviewguiden, havde nogle særlige temaer i baghovedet. Det er til en vis grad de samme temaer, som vi har lavet vores koder ud fra - dog er der også tale om datastyring i den forstand, at vi har kigget på hvad det egentlig er for temaer informanterne kommer ind på, for at se om det var nødvendigt, at tilføje flere temaer og begreber til kodningen. Kodningen bruges altså til, at kunne identificere informanternes udtalelser. Da disse er reduceret til korte udsagn og ligeledes er kategoriseret, gøres det langt lettere at fortolke på vores data og se overordnede tendenser i forhold til de temaer. Kodningen systematiserer altså informantens udsagn, så man hurtigt kan finde de steder hvor informantens udtalelser kan kædes sammen med projektets problemstilling. Kritik af kvalitative interviews I dette afsnit vil der blive diskuteret nogle kritikpunkter ved det kvalitative interviews form, og virkningerne ved at benytte denne form for empiriindsamling. Ved udførelsen af kvalitativt empiri er det relevant, at vi er åbne omkring at diskutere potentielle fejlkilder, og at påpege hvilke konsekvenser disse kan have for undersøgelsens resultat. 26 Thagaard, 2004: s Thagaard, 2004: s Kvale og Brinkmann, 2009: s. 224f 16

17 Det er en vigtighed, at man har for øje at resultaterne kan have en form for snæverhed, og med dét betvivles troværdigheden. Dog kan der argumenteres for, at det ikke nødvendigvis er snæverheden alene der spiller den største rolle i spørgsmålet om troværdigheden, men rettere udførelsen af interviewet. 29 Spørgsmålene kan f.eks. fremstå ledende, som enten i ordets bogstaveligste forstand vil lede svaret hen mod noget bestemt, men også kan påvirke interviewpersonen til eksempelvis, at føle sig provokeret til at svare anderledes end vedkommende normalt ville have gjort. Dette har igen indvirkning på validiteten. 30 Det er også væsentligt at have in mente, at et interview heller ikke kan bruges til at skabe et generelt billede, idet der ofte kun er tale om få interviewpersoner. Ved at være opmærksomme på denne problematik, har vi i vores projekt erkendt, at det kun skaber et øjebliksbillede af nogle karaktertræk af vores givne problemstilling. 31 Et andet kritikpunkt, som ligeledes også er relevant at belyse er, at kvalitative metoder ikke er videnskabeligt eller kvantitativt, og at det på sin vis er subjektivt, da det er en person der svarer. Et forskningsinterview er fleksibelt, følsomt overfor en bestemt kontekst, og ofte er den personlige relation mellem intervieweren og interviewpersonen afgørende for udfaldet. Det er derfor vigtigt, at man ikke ser bort fra effekten af dette, men i stedet har fokus på det, og at intervieweren har særlige krav til sig selv i rollen som interviewer. 32 Intervieweren bør hele tiden tjekke, stille spørgsmålstegn ved og fortolke resultaterne teoretisk. 33 Der kan være en vis risiko forbundet med at benytte andres empiriindsamling, da man ikke kender til interviewsituationen. Vi har kun vedkommendes transskribering, og ved i realiteten ikke hvordan situationen har været, eller om der eksempelvis er blevet tolket for meget på interviewpersonens udsagn, for at gavne interviewerens problemstilling, og det vedkommende gerne vil belyse. Ligeledes er det også essentielt hvilken opgave der har været tale om; hvis det var en 1. semesteropgave, burde man måske forholde sig noget mere kildekritisk. I vores tilfælde af 29 Kvale og Brinkmann, 2009: s. 320f 30 Kvale og Brinkmann, 2009: s Kvale og Brinkmann, 2009: s. 192f 32 Kvale og Brinkmann, 2009: s. 192f 33 Kvale og Brinkmann, 2009: s

18 empiriindsamling, er det, udover vores eget udførte interview, taget ud fra et speciale. Derfor må man forvente at der er tale om et vis niveau, og at vedkommende har benyttet og udført interview førhen. Dog studsede vi lidt over, at der ikke fremgår noget vedrørende metode i hans litteraturliste, som ville indikere hvad han havde af belæg for hans metodiske tilgange til interviewene. Men som nævnt, er der tale om et speciale, hvilket gør at man fristes til at tænke på nødvendigheden af dette, idet den studerende formentlig har udført lignende en del gange før. Ikke desto mindre har det været en del af vores kritiske overvejelser, hvorfor det bør nævnes her. Statistik Vi benytter et par statistikker fra henholdsvis Cevea og Undervisningsministeriet til at underbygge, at der er en større tilslutning til privatskolerne. Cevea er en tænketank, med et bestemt politisk tilhørsforhold, dette er vigtigt at have for øje, når man benytter en sådan statistik, da det kan have stor indflydelse på hvad det er de forsøger at belyse, og hvilken vinkel de lægger på deres data. Eksempelvis kan man fristes til at tænke, at de 15 år som Ceveas undersøgelser rækker over, er nøje udvalgt for at skabe et bestemt billede af udviklingen. Netop derfor har vi også valgt, at supplere Ceveas undersøgelse med en statistik fra undervisningsministeriet, der må formodes at være neutral i deres undersøgelser. Undervisningsministeriets undersøgelse er dog langt fra lige så fyldestgørende, da den kun forholder sig til de seneste 4 år, og ikke ser på hvordan udviklingen formentlig vil være i fremtiden, hvis de nuværende tal fortsætter. Kritik af empiri Vi har i vores projekt primært taget udgangspunkt i sekundær empiri, altså empiri udviklet af andre, dertil har vi dog selv udført et interview og har dermed også suppleret med primær empiri. Men grundet projektets tidsbegrænsning, og udfordringer med at nå at komme i kontakt med de rigtige informanter, har vi ikke haft mulighed for at udleve vores ambitioner om flere interviews med forskellige informanter, eller et supplerende spørgeskema til at få et bredt billede af tendenserne. og evt. også et supplerende ekspertinterview, der kunne kaste mere lys 18

19 over eksempelvis udviklingen til konkurrencestat. I vores anvendelse af litteratur har vi bestræbt os på, at kombinere primære og sekundære kilder, vi har således både brugt værker skrevet at teoretikerne selv, dog i visse tilfælde oversat til dansk, og sammenholdt det med bøger hvor andre har skrevet om de forskellige teorier. Teoretiske overvejelser De teoretiske overvejelser er sket ud fra tanker om, at kunne dække vores problemstilling, altså til at dække bevæggrundene bag forældrenes tilgang til at vælge privatskoler til deres børn, frem for folkeskolen. Vores projekt tager overordnet sit udgangspunkt i moderniseringen, og de forskellige samfundsudviklinger denne bringer med sig, herunder individualiseringen med udgangspunkt i Giddens teori om selvsamme, og Baumans teori omkring udviklingen af nye typer fællesskaber. At kigge nærmere ind i moderniteten, er tiltænkt for at kunne skabe et indblik i, hvad der har ført til en øget individualisme, som Giddens hævder er en følge af en ligeledes forøget refleksivitet. Det er centralt i projektet, idet vores forudgående hypotese er, at det netop er refleksiviteten og den dertilhørende individualisering, der får os til at prioritere anderledes. Dette fordi vi, som nævnt, er i en konstant refleksion og tanke omkring vores valg og identitet, og derfor også bliver meget optaget af os selv som individer, og vores egne behov frem for fællesskabets. Teorien bruges således til, at analysere på forældrenes udsagn, og vurdere deres grad af individualisering. Baumans teori omkring ændringerne i opfattelsen af fællesskab giver et supplerende perspektiv til tanken om at vi går mere op i os selv som individer og ser os selv som noget helt specielt og unikt frem for som en del af et større fællesskab, han omtaler nemlig hvordan vi så forholder os til fællesskabet og hvordan vi på andre måder indgår i nye typer af fællesskaber. Teorien er vigtig i projektet, da den er modstykket til Giddens tanker omkring individualiseringen, den bruges således til at tale om hvordan den større tilslutning til privatskolerne bryder med den lange tradition for et institutionaliserede fællesskab i form af folkeskolen, der er for alle. Derudover har vi, for at kunne kigge på vores helt konkrete problemstilling, taget udgangspunkt i teorier omkring samfundsudviklingen fra velfærdsstat, til det man kunne vælge at kalde 19

20 konkurrencestaten. Dette er gjort ud fra et perspektiv om, at det enkelte individs handlinger og holdninger er påvirket af tendenserne i det omgivende samfund. Teorien bruges altså dermed til at skabe en rammefortælling omkring vores analyse af interviewene. Vi har ydermere villet skabe en illustration af en såkaldt idealtype, som bliver beskrevet som den forbrugeristiske medborger. Dette fordi der menes, at være en sammenhæng mellem en højere grad af individualisme, og den måde vi nu anskuer fællesskabet på. Den forbrugeristiske medborger, og dermed tesen om en overgang fra borger til forbruger, bruges således til at påvise den indvirkning som overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat har haft for det enkelte individ. Dermed ville det kunne forklare nogle af de udsagn forældrene kommer med i interviewene. Afgrænsning og fravalg Vi finder det afslutningsvis i vores metodeovervejelser også vigtigt at påpege at vi er klar over at vores projekter ikke dækker alle aspekter af vores problemstilling, vi har været nødsaget til fra start af, at prioritere hvilke vinkler vi fandt det bedst at tage med i vores behandling af problemstillingen, følgende er en udlægning af andre perspektiver vi også finder relevante, men som vi grundet omfangskrav har valgt at sortere fra, da de ikke opfattes som de mest relevante i forhold til vores vinkling i projektet. Det kunne også have været meget relevant, at lave en spørgeskemaundersøgelse, blandt forældre, som har valgt at sætte deres børn i privatskole, for at forsøge at illustrere nogle mere overordnede, gennemgående tendenser bag deres valg. Med en øget individualisering for øje, ville en opbygning af undersøgelsen have været, at den startede med lidt lettere spørgsmål blandt andet omkring forældrenes egen skolebaggrund, derefter kunne den udvikle sig til nogle enkelte spørgsmål om deres bevæggrunde - fx hvorfor de har valg privatskole, eller et evt. skift dertil. Senere i undersøgelsen ville man kunne spørge ind til mere sensitive og holdningsprægede spørgsmål, for at få en gennemgribende forståelse for deres valg. 20

21 Spørgeskemaundersøgelsen ville primært bestå af lukkede spørgsmål, men også indeholde et par lidt mere åbne spørgsmål, for på den måde bedre at kunne spore os ind på, om forældrenes valg af privatskole skyldes en form for individualisme. Hvis vi havde benyttet ovenstående, havde der været tale om metodetriangulering, idet vi ville bruge to metodetilgange, både en kvantitativ og kvalitativ, i vores analyse 34. Det kan være en fordel fordi man på den måde eliminerer, eller som minimum kompenserer for svagheden ved den ene metodiske tilgang. I forhold til vores teoretiske overvejelser kunne man også, med fordel have belyst vores problemstilling i en anden forstand ved at benytte Bourdieus teori om kapitaler. Her kunne det nemlig have været interessant, at kigge ind i om det er elever fra særlige hjem, med et særligt bagland, som bliver sat i privatskole, og om deres muligheder bliver defineret derefter. I forlængelse heraf kunne endnu en vinkel netop have været, at kigge nærmere på, om det påvirker fremtidsmulighederne forskelligt, alt efter om du har været en elev på en folkeskole eller en privatskole. Altså om der på forhånd har været tale om en form for social ulighed, som så understøttes yderligere. Vores projekt belyser mere baggrunden for det stigende valg af privatskole - en anden belysning kunne have været at kigge mere omfattende på de potentielle konsekvenser der kan være heraf, igen med udgangspunkt i Bourdieus teori. Vi har valgt at gå i dybden med ét perspektiv på individualisering i form af Giddens. Vi er dog opmærksomme på, at der er andre vinkler på et begreb som individualisering, og at disse også kunne have været medvirkende til at skabe et mere alsidigt billede. Igen er dette indsnævret jvf. det begrænsede både tids- og opgaveomfang, som vi på forhånd er blevet stillet, da vi også har valgt at lægge vægt på samfundsudviklingen som værende et bærende element i vores problemstilling. Vi har berørt den nuværende samfundssituation, og udviklingen af den, med en centralisering omkring individets udvikling, i form af et mere individualiseret menneske. 34 Web 2: Au.dk 21

22 Vi belyser også hvordan samfundet er blevet mere konkurrencepræget, og her kunne man også have været mere fokuseret på de globale tendenser der ligger til grund. Omfanget heraf er igen blevet begrænset grundet den tidsramme vi har haft at arbejde under samt opgavens sidebegrænsning. Skolereformen, som også er nævnt som en påvirkning af folkeskolens udvikling og nuværende position, er ikke beskrevet som en central del i opgaven, idet vi fandt det for aktuelt til at kunne skabe et tilstrækkeligt helhedsbillede, og bruge det som noget mærkbart. Dog er det et vigtigt element at have in mente, når man kigger på problemstillingen, da det må formodes at have en indvirkning på det stigende antal af privatskoleelever, eftersom folkeskolen kan ses som værende under pres, med det høje fokus. Teori I det følgende vil vi komme ind på de hovedteorier, som vores analyse baserer sig på. Vi starter med en redegørelse for udviklingen, af den danske velfærdsstat, henimod en konkurrencestat. Endvidere leder det os til en beskrivelse af overgangen fra borger til forbruger, og herefter en udlægning af Baumans teori omkring fællesskab. Endeligt vil en teoretisk udlægning, af Giddens tilgang til refleksivitet og individualisering, blive fremført. Fra velfærdsstat til konkurrencestat Vi vil i denne redegørelse påpege, hvordan individualismens rolle i konkurrencestatens udvikling har spillet en faktor, og har ført til basale ændringer i hvordan statens rolle, menneskesynet og formål ses. Derudover vil vi også se på hvilke samfundsændringer det har medført i Danmark. Konkurrencestaten er dog ikke entydig ting og kræver derfor at man tager udgangspunkt i den danske velfærdsstat. 22

23 Velfærdsstaten formes Velfærdsstaten var i starten ment, som et nyt politisk kulturelt projekt, udsprunget i efterkrigstiden, baseret på et moralistisk menneskesyn om, at mennesket i sig selv var noget helligt, og dermed en eksistentialistisk opfattelse af fremtidens menneske. Heri skulle velfærdsstaten finde sin definition som en beskyttelsesstat med socialistiske aner. Det var en kulturinstitution til at forme fremtidens menneske, og på den måde sikre en fremtid, hvor demokrati samt demokratisering var i højsædet. 35 Men velfærdsstatens moralistiske paradigme, bevægede sig fra at være en kulturinstitution til at udgøre hele den nationale politiske kultur, hvor beslutningsprocesserne blev hermed præget af udgangspunktet i førnævnte menneskesyn. Det var grundet FN s vedtagelse af menneskerettighedsdeklarationen i Velfærdsstaten defineres Den mest relevante form for velfærdsstat, for at danne et før billede, tog form i 60 erne. Fagbevægelsen, i samarbejde med socialdemokratiet, fik udviklet den nye dagsorden for samfundets udvikling, og her blev velfærdsstaten produktet af moderne socialisme. Til velfærdsstaten blev knyttet nogle nøgleord såsom, social tryghed, social retfærdighed, menneskelige hensyn, økonomisk effektivitet og øget materiel velstand for alle. 37 Velfærdsstaterne beskriver altså statens rolle, som beskytter af folket fra social usikkerhed, 38 men også eksogene økonomiske bevægelser. 39 Midlerne til dette var henholdsvis institutionalisering, offentlig omfordeling af ressourcer for at kompensere for de økonomiske sving, og en skole som skulle sikre kvalificeret arbejdskraft, samt en folkelig demokratisk 35 Pedersen, 2011: s Pedersen, 2011: s Windinge, 2001: s Windinge, 2001: s Pedersen, 2011: s

24 forståelse. Skolens formål var altså splittet i, at hjælpe folket til at få det arbejde de ønskede, men også at sikre demokratiets værdier, var fastslået i vores kultur. Udfordringen ved velfærdsstaten og reformering heraf Med globaliseringens tid kom med den økonomiske krise i 70 erne. Det viste sig umuligt, at finansiere velfærdsstaten i lavkonjunktur, da nedgangen i økonomien krævede høj økonomisk kompensation som gjorde beskatningen høj. Dette førte til en væksthæmmelse af den private sektor. Ideen om, at staten kunne påtage sig rollen som en beskytter mod internationale økonomiske op- og nedture var aflivet. Dette pustede lys i kritikken af den socialistiske planøkonomi fra den neoliberale politiske fløj. 40 En kulturkamp opstod i menneskesynets arena med moralismen i det ene hjørne, og med rationaliteten i det andet, som neoliberalismens modstykke. Hvor mennesket før var betragtet som noget unikt, skulle det nu tænkes på som et rationelt væsen, der er underlagt egne interesser og behov, hvor frihed kun kan opnås alt efter individets evne til at indfri disse, i forhold til arbejdsmarkedet. Altså begyndte individualismen i stigende grad, at fylde i den politiske kultur. Individualismens genklang Reguleringer var nødvendige og neoliberalismens samtidige tilbagekomst, grundet Ronald Reagan som daværende præsident samt Margaret Thatcher som premierminister. De sørgede for, at det var ud fra neoliberalistisk kritik, at reguleringer blev udformet. 41 Her opstiller Henrik Windinge de moderniseringstiltag, som fandt sted fra midten af 80 erne og gennem 90 erne i følgende: 1)Forholdet mellem opgavevaretagelsen i den offentlige og private sektor ændres, så der bliver mere privatisering og udlicitering, 2) Den offentlige sektor bliver reorganiseret med den private sektor som forbillede, 3) Nye styringsmidler bliver taget i anvendelse (Mål- og 40 Pedersen, 2011: s Pedersen, 2011: s

25 rammestyring suppleres med mere vægt på kombinationen af både indirekte styring, aktivitetsbestemte budgetter og resultatstyring), 4) Omstilling af den offentlige sektor frem som sideordnet med begrænsning af offentlige udgifter og 5) Lancering af et nyt politiskinstitutionelt sprog med vægt på positive føropfattelser (firkløverregeringen, moderniseringen, kvalitativ vækst og valgfrihed som eksempler). 42 Ove Kaj Pedersen beskriver dette som det neoliberalistiske paradigmeskift, som udgjorde den nye politiske kultur, der kom til at præge Danmark. Det var dette paradigmeskift som fandt sted i den politiske kultur, som var det første skridt mod konkurrencestaten. Paradigmeskiftet omkring statens rolle og menneskesynet udgjorde, at der kom nye målsætninger, og at statens redskaber blev fornyet, i takt med at målet redefineres. Man var gået fra, at tænke moralskt og kulturelt, til et rationelt og økonomisk syn på henholdsvis menneske og stat. Individualismen blev fastslået, som menneskesynet man tog beslutninger ud fra. Decentralisering Decentraliseringen og rammestyringen var der især lagt vægt på i forbindelse med, at få den offentlige vækst under kontrol. I decentraliseringsbegrebet lå også en anderledes styrings- og ledelsesfilosofi. Det betød, at velfærdsstatens omfattende sikkerhedsnetværk, beskyttelsen og kompensationsrollen hos staten, skulle afmonteres. Derudover havde man oplevet at der med den statslige styring af over 1800 skoler, kom en for stor afstand mellem regelsæt og virkelighed. Dette skulle skabe mere drive hos folket og pa arbejdsmarkedet, samtidigt med, at mindske de offentlige udgifter betydeligt. Men nedskæringen skulle ikke stoppe her. Der blev gået fra, at kalde reguleringerne for besparelser, til dernæst at inddrage øget effektivitet og produktivitet til de offentlige institutioner, for til sidst at kalde det for omstilling. Det blev hermed erkendt, at der ikke længere var tale om en modernisering. Statsidealet fik ændret 42 Windinge, 2001: s

26 navn fra kultur til konkurrence, og konkurrenceevne skulle fremmes gennem en såkaldt markedsliggørelse af offentlige institutioner. 43 For at bygge videre på, hvordan markedsliggørelse af institutioner er muligt, skal der fortsat gøres brug af decentraliseringsbegrebet. For at komme med et eksempel, så kan decentralisering ses i det offentlige. Varetagelsen af offentlige opgaver flyttes fra statsligt til kommunalt, hvilket reducerer detailstyringen, som var en af grundene til den føromtalte afstand fra regelsæt til virkelighed. Decentralisering er altså en uddeling/splittelse af ansvar. Når ansvaret lå hos staten, var det dem der tilmed fik skylden, for noget som kunne være gået galt på et meget lavere niveau, end det staten berører. Dog blev der udviklet en ny form for decentralisering end den traditionelle. For at sikre en vis homogenitet fra institution til institution, var der altså brug for en vis styring, som skulle gøres ved hjælp af mål-, kvalitets- og kontraktstyring. Formålet med dette var, at sikre fælles fodslag i fremgangsmåde, hvis for eksempel et forældrepar skulle flytte deres barn over på en ny skole. 44 Der er to mål for den administrative decentralisering. Den ene er ved, at involvere ansatte og brugere i den lokale økonomiske administration, hvilket fører til en større ansvarsfølelse, og dermed også får en følelse af, at de bliver en større del af løsningen. Den anden har med virksomhedsgørelsen af de offentlige institutioner at gøre. Her handler det om incitamentssystemer, som skal medvirke til at fremme markedsliggjort tænkning, i styrelsen af den enkelte offentlige organisation. Her spiller belønninger en stor rolle, så det er samme frugt den offentlige, såvel som den private, sektor bærer. Den nye slags top-down styreform bliver taget i brug, og hedder incitamentsstyring. Her implementeres den nye informative styringsfilosofi, da den offentlige sektor skal styres ved hjælp af informative styringsværktøjer, som skal tydeliggøre hvad der er rigtigt, derefter bliver belønningerne uddelt Windinge, 2001: s. 22f 44 Windinge, 2001: s. 24f 45 Windinge, 2001: s. 26ff 26

27 Dette informative styringssystem er selvfølgelig også økonomisk betinget, og målestokkene er derfor også taget fra den private sektor. Disse målestokke går under betegnelsen Performance management. Performance management dækker over reformeringen af den offentlige sektor, med det formål, at de ansatte arbejder effektivt ud fra færrest mulige ressourcer. Her er det effektivitet og efficientet, der udgør målestokkene netop for denne styringsmekanisme. Effektivitet er evnen til at opfylde opgaverne, tildelt af staten, mens at efficienten er evnen til at opfylde alt ved hjælp af sa fa ressourcer som muligt. Hertil skal allokativ efficiens ogsa defineres, da det er her man finder kernen af, hvordan konkurrencestaten er defineret, og defineres som forholdet hvor produktet af den offentlige sektors handlen, påvirker de faktorer som fremmer private virksomheders konkurrenceevne. Den konstante forandring har altså til mål, at hjælpe virksomheder så meget som muligt, så billigt som muligt, og så hurtigt som muligt. 46 Altså har konkurrencestaten decentraliseret ansvaret, og skudt det nedad, mens den styrer kravene og målene som den enkelte institution har til opgave at opnå. Det er altså skiftet til en top-down udvikling, hvor udviklingen sker oppefra og ned. Dette suppleres gennem benchmarking og har en økonomisk logik, gennem fastlæggelsen af mål og parametre, hvorpå man måler opfyldelsen af, at mål fra de enkelte institutioner skal bringe en gennemsigtighed til at se præcis hvem der lever bedst op til disse mål. 47 Opsummering For at opsummere hvad konkurrencestaten er, så er det den neoliberalistisk reformerede velfærdsstat, hvor forskellene ligger i, at konkurrencestaten søger at ruste befolkningen samt virksomhederne til at medvirke i den globale økonomiske konkurrence, hvilket gøres ved at mobilisere immaterielle såvel som materielle ressourcer til så effektiv en udnyttelse som muligt. Den adskiller sig derudover også ved, at den enkelte er ansvarlig for sit eget liv. Det er her det individualistiske menneskesyn kommer frem. Frihed er opnåeligt alt efter menneskets egen 46 Pedersen, 2011: s. 207f 47 Pedersen, 2011: s

28 formåen til at gøre dets interesser og behov, som det er slave for, relevante i forhold til arbejdsmarkedet. Den eneste form for fællesskab der kan opnås, er gennem arbejde. Dynamik er i højsædet, og dertil den evige reformering i forhold til den globale økonomi, så den hele tiden danner incitament til at konkurrere. Reformering finder også lettere sted, grundet indbyggede mekanismer i organiseringen og ledelsen af staten. Den sidste måde konkurrencestaten kan karakteriseres på, i forhold til velfærdsstaten, er den evige søgen i selv, at kunne påvirke den globale økonomiske dynamik, som den er afhængig af. Dette gøres især gennem EU, hvor der bruges utallige ressourcer på, at åbne op for plads til, at danske interesser kan blomstre. Den er altså langt mere internationalt orienteret. Man kan altså se, at den neoliberalistiske individualisme samt den økonomisk fokuserede tankegang har fyldt så meget i den politiske kultur, at det gennem de sidste 20 år har gennemsyret den politiske paradigmeramme, og derudfra har redefineret statens formål, værktøjer og økonomipolitik. Dette har altså udmundet sig i decentralisering for at skyde ansvaret nedad, udlicitering af opgaver for at fremme konkurrencen og derved konkurrenceevnen, benchmarking for at gøre forskellen gennemsigtig på nationalt, såvel som internationalt, niveau og for at have definerede mål for institutionernes opgaver. Disse er alle faktorer i den verden, som individet skal orientere sig i, indenfor den offentlige sektor. Fra borger til forbruger I takt med at samfundet har ændret sig, og vi ser flere og flere tegn på en individualisering af samfundet, sker der en ændring i den måde vi borgere ser på velfærdsstaten. Ifølge Andersen, Clement og Kristensen kan man således tale om en udvikling hen imod en forbrugeristisk medborger, hvilket selvfølgelig skal ses som en idealtype. Deres definition af begrebet lyder: Vi har valgt at kalde denne medborger for den forbrugeristiske medborger. Det gøres i et forsøg på at sammenfatte de centrale karakteristika ved en borger, der på den ene side er optaget af valgfrihed i forhold til offentlige ydelser, og på den anden side også gerne vil betale 28

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Samskabende udviklingsarbejde

Samskabende udviklingsarbejde Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Læs mere