Nr. 3 juni årgang

Transkript

1 Nr. 3 juni årgang. Ny ringforbindelse. vil øge Midt-Nords. forsyningssikkerhed. side Med BS til DGFs ERFA-konference i Middelfart. side det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Formlen for sikkerhed i gasinstallationer = ) DUNGS + fh ) DUNGS + fh Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere Max. tilgangstryk 500 mbar Hurtig eller langsom åben Mængdeindstilling Et- eller to-trins Spænding volt Hz Dimension 3/8 - DN 200 Til gas og luft Trykområde 0, mbar Spænding Volt Kapsling IP 54 og 65 CE godkendte Betjeningsvenlige Funktionssikre Vedligeholdelsesfri Trykområde Pa Udgangssignal: Lineær karakteristik 0-10V Forsyningsspænding: 24V AC/DC Kapsling: IP 54 Leveres incl. monteringssæt fh-teknik a/s Ingeniør- og handelsfirma Toldbodgade Randers Tlf Fax fh@fh-teknik.dk fh. teknik.

3 INDHOLD LEDER Leder 3 Energipolitisk Redegørelse Rensning af kondensat fra gasmotorer 6 Gode resultater af energisparearbejdet 8 CO 2 - ikke længere kun varm luft 10 Sikker installation og drift af gasmotor kraftvarmeanlæg 11 Er plastrør sikre nok at bruge til gasinstallationer? 12 Gasværksted i Hadsten klar til tiden 15 Ny ringforbindelse øger Midt- Nords forsyningssikkerhed 16 Naturgasnettets anvendelighed for ren brint-distribution 18 Vestjyder vil bygge verdens største bioenergi-anlæg 20 Profil: Gastech Energi satser på kontrolleret vækst 22 Balladen om det danske naturgasprojekt 24 ERFA-Konference mindre gasfyrede anlæg 28 Nyt fra bestyrelsen 30 Nyt fra IGU 30 Fødselsdage 31 Gasteknik.dk GASTEKNIK er ikke alene navnet på nærværende blad, men også navnet på Dansk Gas Forenings hjemmeside Det er der god grund til at minde om netop nu, hvor hjemmesiden er genopstået i nyt design og med delvis ny funktionalitet. Den nye hjemmeside er udarbejdet af DGC i tæt samarbejde med projektets sponsorer DONG og Naturgas Midt-Nord, som hermed takkes for støtten. Information om gas og relaterede emnefelter er et væsentligt element i DGFs mission. Vores værktøjer i denne sammenhæng er nærværende blad, vores kursus- og konferencearrangementer, årsmødet og Via medlemskabet af den Internationale Gas Union videreformidler DGF endvidere internationale fagnyheder. Vi bestræber os på gennem tæt koordination i bestyrelse og sekretariat, at disse elementer agerer optimalt sammen til gavn for medlemmerne. Ud over at informere skal hjemmesiden være med til at synliggøre og profilere DGF i omverdenen. Dette skulle gerne sikre løbende hvervning af nye medlemmer og styrke foreningens position som den liberaliserede gasverdens neutrale faglige forum. På siden finder man alle relevante oplysninger om DGF, om foreningens historie, organisation, sekretariat og tillidsposter. Og som noget meget væsentligt: information om aktuelle DGF-arrangementer med mulighed for on-line tilmelding. Man kan også her finde præsentationer, beretninger, regnskaber og andet materiale fra DGFs årsmøder. Hjemmesiden skal udvikle sig til en velfungerende servicefacilitet for medlemmer, bestyrelse og andre relevante interessentgrupper. Jeg opfordrer derfor til at klikke ind på og prøve mulighederne af. For at stimulere interessen yderligere har vi i dette nummer af GASTEKNIK udskrevet en lille konkurrence, som jeg håber, mange vil deltage i. En hjemmeside skal forbedres løbende gennem feed-back fra brugerne. Send en mail til dgf@dgc.dk, hvis du har kommentarer eller gode idéer til sidens videreudvikling. Medlem af Nr ISSN Endnu engang: velkommen til Frede Hansen Formand Sponsorer for Gasteknik: Innovativ energiudnyttelse ( s o m v i i n g e n i ø r e r s i g e r ) 3

4 ENERGIPOLITIK Energipolitisk Redegørelse 2004 Målet for regeringens energipolitik er at skabe velfungerende energimarkeder med rammer, der sikrer omkostningseffektivitet, forsyningssikkerhed, miljøhensyn og en effektiv anvendelse af energien. Markederne skal være gennemskuelige, og der skal være effektiv konkurrence. Det sikrer energiforbrugerne så lave energipriser som muligt. 29. marts 2004 indgik regeringen to meget væsentlige energipolitiske aftaler med et bredt flertal i Folketinget. Den ene aftale omfatter en fremtidssikring af energiinfrastrukturen. Den anden fastlægger rammerne for udbygning med vindmøller og et mere velfungerende elmarked. Det er vigtigt, at energipolitikken også bidrager til et bedre miljø. Den nye CO 2 -kvoteordning er et centralt element i en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimaforpligtelser. Med lovforslaget om CO 2 -kvoter implementerer Danmark EUs kvotehandelsdirektiv, som skal skabe et fælles europæisk marked for handel med CO 2 -kvoter. Store investeringer Energisystemet er præget af store investeringsbehov med lange tidshorisonter. Udvikling af ny teknologi eller nye energiressourcer kræver ofte mange års forskningsog udviklingsarbejde. Det indgår derfor i de nye energipolitiske aftaler, at der skal udarbejdes to handlingsplaner om henholdsvis den fremtidige infrastruktur og energiforsyning og om Figur 1: Udviklingen i årligt overskud fra DUCs aktiviteter i Nordsøen (2003-priser). Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) fremlagde i april en redegørelse i Folketinget om energipolitiske foranstaltninger. Gasteknik bringer her et uddrag med speciel vægt på de afsnit, der har særlig interesse for gasbranchen. REDIGERET AF JENS UTOFT, GASTEKNIK øget energieffektivisering. Regeringen vil indbyde sektoren og andre interesserede parter til at komme med indspil i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanerne. Olie- og gas Produktionen fra Nordsøens olie- og gasfelter er den væsentligste årsag til, at Danmark siden 1997 har været selvforsynende med energi. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at udnytte større og større dele af den olie, der er fundet i Danmark. Fortsætter udviklingen, kan endnu større andele af olien hentes op fra felterne. Det er desuden muligt, at der findes nye olie- og gasfelter i Danmark. I løbet af 2004 planlægges der gennemført en 6. udbudsrunde for nye tilladelser til efterforskning og produktion af olie og gas. Et skøn over mulighederne for olieproduktion viser, at der er baggrund for produktion af næsten dobbelt så meget olie på dansk område, som der allerede er produceret. Det vil betyde, at Danmark kan være selvforsynende med olie og gas i mange år endnu. Den intensivering af tilsynet med olie- og gasproduktionen, der er iværksat, skal bla. sikre moderne produktionsmetoder, så mest mulig af den fundne olie og gas bliver indvundet, inden produktionen fra felterne opgives. Den danske undergrund giver også flere steder mulighed for at producere varmt vand såkaldt geotermi som kan udnyttes til fjernvarme. Mulighederne afhænger af en række tekniske og økonomiske forhold. Et demonstrationsanlæg for udnyttelse af geotermisk energi er under opførelse i København. Infrastruktur Det er besluttet i de seneste energipolitiske aftaler, at der skal udarbejdes en national handlingsplan for den fremtidige infrastruktur frem mod Målet er at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed, skabelsen af velfungerende konkurrencemarkeder og indpasning af vedvarende energi. Handlingsplanen skal endvidere belyse den fremtidige energiforsyning, samspillet og integration af forskellige energiteknologier samt perspektiverne for den fremtidige energiforsyning frem til 2025, herunder anvendelse af nye energiteknologier. Handlingsplanen omfatter større nye kabelforbindelser i Danmark og forstærkning og nyanlæg af udlandsforbindelser. Økonomi- og erhvervsministeren fremlægger inden 1. marts 2005 oplæg til handlingsplanen for den fremtidige infrastruktur. Decentral kraftvarme Cirka 25% af den samlede elproduktion kommer fra decentrale kraftvarmeanlæg. Regeringen ønsker at sikre et mere velfungerende elmarked, også for de mindre elproducenter, med en større reguleringsevne og bedre udnyttelse af de decentrale værker. Derfor gennemføres en omlægning af støtten for eksisterende decentral kraftvarme, der sikrer værkerne det samme samlede støtteniveau som under den hidtidige treledstarif. Støtten reguleres i forhold til udviklingen i elprisen. Varmeprisen må ikke stige som følge af omlægningen. Støtten fastsættes individuelt for det enkelte værk således, at den samlede støtte afspejler størrelsen af den støtte, som værket har opnået under treledstariffen. Støtteperioden er 20 år fra anlæggets første tilslutning til nettet, dog mindst 15 år fra 1. januar Der etableres en 2 årlig overgangsordning for værker under 10 MW, og en særlig fleksibel ordning for de små værker på eller under 5 MW. Andet Redegørelsen indeholder desuden afsnit om Markedsorientering af vindkraften Nye afregningsregler for biogasanlæg. Forskning og udvikling Privat ankenævn for el- gasog varmesektoren. Stramning af bygningsreglementet Etablering af energimæssige service- og eftersynsordninger af kedler og ventilationsanlæg Handlingsplan for øget energieffektivisering. 4 Gasteknik 3/2004

5 Bruger du energien på at budgettere med mange hvis er så få el og gas til en pris, du selv styrer Elpris/Gaspris Gaspris Elpris/Gaspris Tid Tid Tid DONG PrisMax sikrer dig mod at prisen på el eller naturgas aldrig kommer over et på forhånd fastsat niveau. Derved undgår du store prisstigninger og samtidig har du glæde af eventuelt faldende priser. DONG PrisBånd sørger for at din naturgaspris aldrig kommer over eller under et på forhånd fastsat niveau. Det sikrer mod store udsving i udgifterne. DONG FastPris låser prisen på el eller naturgas fast i en periode fra 1 24 måneder. Derved opnår du større sikkerhed. Har du ansvar for at budgettere, ved du alt om, hvor svært det er at spå om fremtiden. Men du ved også, at du bliver stillet til regnskab for dine forudsigelser. Med DONG EnergiPrissikring kan du kontrollere dine fremtidige udgifter til energi. Du kan enten lægge loft over prisen, fastfryse den eller begrænse prisudsvinget i en periode på mellem 1 og 24 måneder. Så vælg den prissikringsordning, der passer din virksomhed bedst og få energi til mere. Få yderligere information på eller ring

6 MILJØFORHOLD Rensning af kondensat fra gasmotorer AF JESPER SKOVHUS ANDERSEN, RINGKØBING FJERNVARMEVÆRK OG MICHAEL ØRTENBLAD, DANSK GASTEKNISK CENTER Når der produceres fjernvarme med kondenserende drift på gasmotorer og kedler dannes en betydelig mængde kondensat. Kondensatet ledes i mange tilfælde direkte via offentlig kloak til rensningsanlæg, hvor det renses. Kondensatet fra gasmotorer indeholder såkaldte nitrifikationshæmmende forbindelser, som for eksempel aldehyder, der er skadelige for rensningsanlæggets processer. Myndighederne stiller derfor krav om rensning. I denne artikel beskrives en enkel Frugtbart samarbejde mellem Ringkøbing Fjernvarmeværk og Dansk Gasteknisk Center (DGC) har resulteret i, at Ringkøbing Fjernvarmeværk har fået løst deres problemer med nitrifikationshæmmere i kedelkondensat fra gasmotorer på en simpel og billig måde. og økonomisk fordelagtig løsning på problemet, som er udviklet af DGC og afprøvet af Ringkøbing Fjernvarmeværk (RFV). Ingen problemer med olie-rester RFV fokuserede i første omgang på at få analyseret spildevandet for indholdet af rester af mineralsk olie, som dog viste sig at være langt under Ringkøbing Kommunes krav på maksimalt 10 mg pr. liter kondensatspildevand. Derimod var man overrasket over, at analysen udviste en relativ høj nitrifikationshæmning, som man i første omgang ikke havde forventet. Hvis indholdet af nitrifikationshæmmende forbindelser i kondensatet ligger over det vejledende krav på 20% hæmning, anmodes man af myndighederne om at sænke indholdet af nitrifikationshæmmere inden processpildevandet ledes til rensningsanlægget. En hæmningsværdi på 20% betyder, at et bestemt spildevand nedsætter den biologiske proces med 20% i forhold til processens forløb uden tilstedeværelse af det pågældende spildevand. Netop denne påvirkning har betydet, at miljømyndighederne har udstedt krav til indholdet af nitrifikationshæmmere i processpildevand til rensningsanlæg. Over 50% hæmning er uacceptabelt (grænseværdi), mens mindre end 20% hæmning opfattes som ubetydeligt (vejledende krav) /1/. Udvaskning af formaldehyd RFV producerer ca. 7-8 m 3 kondensat i døgnet. Kondensatet fremkommer ved røggassens vej gennem en lavtemperaturkedel, hvori kondensatet dannes. Ved en analyse af kondensatets nitrifikationshæmning fandt man en hæmningsværdi større end 62% ved afledning til offentlig kloak. Denne værdi ligger både over grænseværdien på de 50% og det vejledende krav på 20%. RFV blev derfor pålagt at nedbringe værdien, således at hæmningen ikke overskrider de 20%, som angivet i /1/. En kemisk analyse viste, at hovedparten af nitrifikationshæmningen i RFVs kondensat stammer fra formaldehyd, der i forbindelse med kondenseringen udvaskes af røggassen og efterfølgende bortledes med kondensatet. Krav til økonomi og pladsforhold RFV har på baggrund af den høje hæmningsværdi søgt en løsning, der kunne reducere nitrifikationshæmningen. Ud over en reduktion af nitrifikationshæmningen var det også nødvendigt med en fysisk acceptabel løsning, da pladsen på fjernvarmeværket er forholdsvis trang, såfremt man ikke ønskede at opføre en tilbygning. Desuden ønskede man også en løsning, der var Figur 1. Skitse af behandlingsanlæg for røggaskondensat, Rindumcentralen. 6 Gasteknik 3/2004

7 MILJØFORHOLD Behandlingsanlægget til rensning af kondensat på Ringkøbing Fjernvarmeværk økonomisk attraktiv. En simpel løsning kunne være at køle røggassen mindre, således at der ikke dannes kondensat. Denne løsning anså RFV dog som overordentlig dårlig da den medfører en reduktion af anlæggets totalvirkningsgrad og dermed en forringelse af den samlede økonomi for værket. Med udgangspunkt i ovenstående kontaktede RFV en række virksomheder, for at indhente tilbud på løsningsforslag, heriblandt DGC. RFV har modtaget løsningsforslag, der vurderes at kræve investeringer fra kr. og opefter samt driftsomkostninger på kr. årligt. DGC-forslag blev foretrukket DGC blev kontaktet af RFV i december 2003, og sendte kort tid efter et løsningsforslag, baseret på DGCs viden og erfaring med reduktion af formaldehyd i gasmotorrøggas. DGC har gennemført et projekt om udvaskning af formaldehyd fra gasmotorrøggas, hvor den opsamlede formaldehyd omsættes kemisk direkte i procesvandet /2/. Den i projektet anvendte metode kunne mere eller mindre direkte overføres til RFVs problemstilling. DGCs fremgangsmåde bevirker, at formaldehydet i kondensatet oxideres i surt miljø med en jernkilde som katalysator. Hele processen forløber i en reaktionstank med omrøring, og efter endt reaktion syre/base neutraliseres procesvandet, inden det ledes til offentlig kloak. Processen skal dog godkendes af den aktuelle kommune, inden procesvandet kan ledes til kloakken. Forsøgsanlæg DGC foreslog RFV at opføre et forsøgsanlæg, for at undersøge om den kemiske oxidation også fungerede tilfredsstillende på det aktuelle anlæg. RFV har efter DGCs anvisninger efterfølgende opført et behandlingsanlæg i forbindelse med værket. Anlægget består af en reaktionstank på 4 m 3 med omrøring, hvori den kemiske proces forløber. Desuden findes mindre beholdere til kemikalier, der tilføres ved hjælp af pumper. Efter reaktionstanken følger en mindre tank til neutralisering af procesvandet. På figur 1 ses en skitse af behandlingsanlægget. Løsningen er simpel i drift og har kostet RFV ca kr. i investeringsomkostninger, og driftsomkostningerne vurderes at være ca kr. årligt. Opfylder kravene Løsningen har bevirket, at RFV er kommet under kravet for nitrifikationshæmmere i kondensatet, og nu ligger under de 20%, som er det vejledende krav. DGCʼs løsningsmodel har således bevirket, at RFV nu kan overholde kravet til nitrifikationshæmning, og har desuden sparet RFV for mere end kr. i investeringsomkostninger og over kr. årligt i driftsomkostninger. Samarbejdet mellem DGC og RFV har været særdeles frugtbart for begge parter og inspirerende i forhold til løsning af, og samarbejde om, fremtidige problemstillinger på decentrale kraftvarmeværker på naturgas. Løsningsmodellen vurderes at kunne anvendes af mange decentrale kraftvarmeværker på naturgas. Herudover vurderes, at projektet kan få betydning for løsning af de fremtidige krav til reduktion af formaldehyd i røggassen fra kraftvarmeværket. Litteraturliste: 1. Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. København: Miljøstyrelsen, (Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 11, 2002) 2. Ørtenblad, M.: Udvaskning af formaldehyd fra gasmotorrøggas. Hørsholm: Dansk Gasteknisk Center a/ s, STRÅLE- VARM E der dur! - på gas eller vand CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra INDUSTRIVARME 3 til 25 meter. Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mange års erfaring. VEST ØST Gasteknik 3/2004 7

8 ENERGIBESPAREL SER Gode resultater af energisparearbejdet Naturgasdistributionsselskaberne har netop færdiggjort den årlige rapportering af selskabernes energispareaktiviteter. Rapporten er udarbejdet af Gasselskabernes samarbejde om energispareaktiviteter (DSM-Udvalget). Den samlede gasbesparelse i 2003 er opgjort til 13 mio. m 3 per år, hvilket er 75% mere end budgetteret. Den realiserede CO 2 reduktion er på tons, hvilket også er væsentlig over budgettet, og resultatet anses for tilfredsstillende. Den realiserede CO 2 reduktion svarer til 0,64% af den samlede CO 2 udledning fra naturgasanvendelse i 2003, mens den samlede økonomiske indsats i 2003 er opgjort til 16,8 mio. kr., hvilket er lidt lavere end planlagt. Gasselskabernes energispareaktiviteter har fulgt beskrivelserne i DSM plan De særlige indsatsområder i 2003 og samarbejdsprojekterne mellem el-, gas- og varmesektorerne omtales kort i det følgende. Såvel DSM plan , som DSM rapport 2003 kan hentes på hjemmesiden: Særlige indsatsområder De særlige indsatsområder i 2003 var: Særlig indsats for den offentlige sektor Særlig indsats for elvarmekonvertering Energiledelse og energimærkning af bygninger Rådgivning af virksomheder og husholdninger Kondenserende gaskedler Informative gasregninger Effektivitet og evaluering Gasselskaberne energispareaktiviter i 2003 reducerede CO 2 -udslippet med tons, fremgår det af statusrapporten, her sammenfattet af Jan K. Jensen. Selvom indsatsen overfor den offentlige sektor er beskeden, har den i 2003 været større end tidligere, hvilket også var planlagt. Der blev ikke taget nye virkemidler i brug, da disse først er planlagt til 2004 i forbindelse med et samarbejdsprojekt mellem el-, gas og varmesektorerne. Konvertering fra el-opvarmning Elvarmekonvertering er understøttet af alle gasselskaber og i visse tilfælde i samarbejde med lokale elselskaber, som har sendt brev til potentielle kunder. Elsparefonden har i 2003 ligeledes arbejdet med elvarmekonvertering. Gasselskaberne deltager i registreringsudvalgene for energimærknings- og ELOordningen. De to ordninger er begge under omlægning, og gasselskaberne er aktivt med i denne proces. Desuden deltager et selskab i et pilotprojekt, som søger at stimulere anvendelsen af energimærkning og øge realiseringen af de råd, der gives. Rådgivning af virksomheder og husholdninger er en løbende aktivitet i gasselskaberne, og indsats og resultat fremgår af den generelle rapportering. CO 2 -reduktionsmålet er mere end opfyldt på begge områder med hhv. 22 og 25 mill. kg pr. år, mod budgettets 17 mill. kg på hvert område. Reduktionen i industrien skyldes overvejende besparelser på forbruget og i mindre grad konvertering. Dette svarer ikke til budgettet i DSM planen, som antog det omvendte forhold. Kondenserende gaskedler vinder frem Brug af kondenserende gaskedler understøttes både af gasselskaberne og via vvsbranchen. Der kan fortsat konstateres en meget høj andel kondenserende kedler på udskiftningsmarkedet. Selvom tilskuddet til kondenserende kedler er bortfaldet, er 66 % af de installerede kedler kondenserende. Indtrængningen på nybygningsmarkedet er dog beskeden, og der arbejdes videre med denne problemstilling. Flere oplysninger på gasregningen Informative gasregninger er eller bliver indført af alle gasselskaber, således at kunden kan følge forbrugsudviklingen over tre år. Den normative information, dvs. sammenligningen med andre brugere af samme type, har endnu ikke fundet sin form. De nødvendige forarbejder og afklaringer mht. dette er igangsat. Effektivitet og benchmarking er behandlet i et projekt med det formål at optimere DSM-aktiviteterne og opnå den største besparelse for brugerne samt den størst mulige CO 2 -reduktion for den indsats, der ydes. Første del af dette arbejde var at opstille relevante benchmarks og vurdere hvilke data, det er nødvendigt at indhente. Anden del af arbejdet vil benytte de udvalgte benchmarks som en målestok, hvorefter selskaberne kan vurdere deres indsat i forhold til hinanden. Samarbejdsprojekt for teglværkerne Energibesparelser i teglværksbranchen var et samarbejdsprojekt mellem el- og gassektoren samt Kalk- og Teglværksforeningen af 1893, og et rådgivende ingeniørfirma. Det omfattede en større energiundersøgelse i 2003 for hele teglværksbranchen med følgende elementer: Benchmarking af teglværksbranchen Energitekniske undersøgelser af ovne og tørrerier på 3 teglværker Energiteknisk undersøgelse af 3 ombyggede tørrerier Der er udarbejdet et kortfattet sparekatalog med anbefalinger og gode idéer til branchen Projektets resultater blev præsenteret på en velbesøgt konference for værkerne og andre interesserede. Brancheforeningen har påtaget sig ansvaret for opfølgning på fælles aktiviteter og herunder implementering af relevante besparelsesforslag fra energisparekataloget på de enkelte teglværker. Branchens opgørelse af energiforbruget i 2003 viser en besparelse svarende til 2 % på nøgletallet for brændsel. Skoleprojektet Tværfaglig energiundervisning for 7. klasser var et samarbejdsprojekt mellem el- og gassektoren, som omfattede udarbejdelse af et koordineret undervisningsmateriale for landets 7. klasser, dækkende både el og naturgas. 8 Gasteknik 3/2004

9 ENERGIBESPAREL SER Foto: Gandrup Teglværk. Resultatet var, at ca skoler modtog klassesæt, bestående af gasbog, elbog, sparometer og undervisermateriale. Der er desuden udviklet et internetspil i tilknytning til materialet. Projektet blev udført af: Resenbro, Alludo, ELFOR, Elsparefonden, Dansk Gasteknisk Center og naturgasselskaberne. Planer for den fremtidige indsats Rapporten for 2003 er indsendt til Energistyrelsen, som skal kommentere indsatsen, samt til Energitilsynet, som er tilsynsmyndighed. Energistyrelsens kommentarer vil sammen med evt. særlige ønsker om prioriteringer i det fremtidige energisparearbejde være udgangspunktet for det kommende arbejde. De særlige prioriteringer for 2004 består således af: Erhvervsrådgivning, energiledelse og energibevidst projektering Særlig indsats for den offentlige sektor, finansiering af besparelser og indkøb Synliggørelse og benchmarking af kundegruppens energiforbrug ELO og energimærkning af små bygninger Effektive vinduer, cirkulationspumper og kedler Samarbejde mellem sektorerne og selskaberne Planerne for de særlige indsatsområder kan ses i rapporten: DSM-plan 2004, Appendiks til DSM-plan , som ligeledes kan hentes på hjemmesiden: dsm.dgc.dk Stort potentiale Teglværksprojektet påviste, at der ligger potentielle elbesparelser på ca. 12%, mens gasforbruget, som udgør langt den største del af det samlede energiforbrug, kan reduceres med op til 7%. Dette svarer til, at Teglværksbranchens samlede artikel energiomkostninger er sammenfattet Denne af på Jan sigt K. ville Jensen, kunne DGC. reduceres med 8 mio. kr. om året. Et ganske betragtelig besparelsespotentiale for en branche, som har arbejdet målrettet mod at reducere energiforbruget i 20 år. Finn Josefsen, Energistyrelsen har til Energinyt udtalt, at: Teglværksprojektet er et mønstereksempel på, hvordan man på brancheplan kan opnå store energimæssige gevinster ved at inddrage de forskellige energisektorer el, gas og fjernvarme. Projektet er udførligt beskrevet i Energinyt nr. 1, Gasteknik 3/2004 9

10 MILJØ CO 2 - ikke længere kun varm luft Regeringen har præsenteret sit lovforslag om CO 2 -kvoter. Gasbaserede el-producenter kan ånde lettet op. De vil i mange tilfælde blive i stand til at sælge overskydende kvoter. For mere end 6 år siden - i december enedes miljøministre fra alle verdens lande om den siden hen så omstridte Kyoto-protokol. Formålet var at begrænse udledningen af CO 2 og andre såkaldte drivhusgasser for at undgå, at konsekvenserne af drivhuseffekten skulle blive uoverskuelige. Siden er der snakket meget om drivhuseffekt og Kyotoprotokol. Og mange af verdens lande har også ratificeret protokollen - dvs. givet endelig tilsagn om at efterleve den. Men formelt er protokollen endnu ikke trådt i kraft - det gør den først når enten USA eller Rusland ratificerer. EU-direktiv I EU har man valgt ikke at afvente dette, men vedtog i september et direktiv om handel med CO 2 -kvoter i medlemslandene allerede fra I første periode fra omfattes kun CO 2, men i anden periode fra inkluderes muligvis også andre drivhusgasser (methan, lattergas, m.fl.). Kun direkte udledere og altså ikke eksempelvis store elforbrugere omfattes. I Danmark omfattes bl.a. de største el- og varmeproducenter, herunder de større decentrale og industrielle kraftvarmeværker, samt en del industrivirksomheder, såvel på land som off shore. Målsætningerne i direktivet er de samme som i Kyotoprotokollen, dvs. at i 2012 skal EU samlet have reduceret sin udledning af drivhusgaser med 8% sammenlignet med Men ikke alle skal anstrenge sig lige meget - Danmark skal reducere med 21%. I kraft fra nytår Mekanismen i direktivet er, at de fleste store CO 2 -udledere i Europa fra 1. januar 2005 vil blive underlagt en kvoteforpligtelse svarende til deres CO 2 -udledning. Dette indebærer, at de hvert år pr. d. 30. april (fra 2006) skal være i besiddelse af et antal kvoter svarende til deres direkte CO 2 - udledning i det forgange år. Hvert medlemsland har mulighed for at gratistildele kvoter for helt eller delvis at kompensere deres virksomheder for deres forpligtelse. I det omfang virksomheden ikke har fået gratistildelt den fornødne mængde kvoter skal der foretages opkøb af kvoter på det kommende europæiske marked herfor. Omvendt kan et eventuelt overskud af kvoter sælges. AF OLE SUNDMAN, DONG A/S Især i kvotehandelssystemets første periode ventes høje niveauer for gratistildeling af kvoter, da der ikke er specifikke målsætninger for denne periode. I anden periode - der bliver sammenfaldende med Kyoto-perioden - vil det være nødvendigt at gratistildele færre kvoter mhp. at nå reduktionsmålsætningerne i Kyotoprotokollen. Lovforslag fremsat Herhjemme har regeringen d. 31. marts fremsat forslag til lov om CO 2 -kvoter. Loven, der skal implementere direktivet i dansk lovgivning, ventes vedtaget 4. juni Da de omfattede virksomheder og deres forpligtelser stort set er fastlagt i direktivet er det først og fremmest kriterierne for gratistildeling der påkalder sig interesse. I lovforslaget defineres til formålet et basisår (se boks). Hovedprincippet for tildeling er, at en virksomhed i hvert af Sådan beregnes kvoterne Regeringens lovforslag definerer basisåret som enten gennemsnittet af eller Den højeste værdi af de to væles som basisår. For el er det den producerede el-mængde i de pågældende år der betragtes - for alle andre omfattede er det den udledte mængde CO 2. Eksempel: Bøllebæk KV-værk El-produktion i 2002: MWh Varmeproduktion i 2002: MWh Gasforbrug 2002: m 3 n CO 2 -udledning i 2002: ton Tildeling : ton årligt Overskud i perioden: ton Værdi (ved 50 kr./t): kr. årene får kvoter, svarende til deres udledning i basisåret. Med andre ord vil en virksomhed med nogenlunde uændret produktionsniveau, brændselsvalg, samt teknologi få dækket sit behov for kvoter alene ved gratistildeling. Favorisering af gas til el-produktion Undtagelsen fra dette tildelingsprincip er el-producenter, der ikke måles på deres historiske udledning men på deres historiske produktion. Tildelingen til en elproducent bliver da i hvert af årene beregnet som produktionen i basisåret ganget med et benchmark. Som benchmark er valgt det aktuelle gennemsnit for udledningen pr. produceret KWh i den danske elsektor, nemlig 560 g CO 2 pr. KWh. Det særlige tildelingsprincip for elsektoren indebærer i praksis, at mange gasbaserede elproducenter vil opleve at få tildelt flere gratiskvoter end de får brug for. CO 2 -udledningen pr. KWh på et effektivt gasfyret kraftvarmeværk vil ofte ligge ca. 20% eller mere under det anvendte benchmark. Omvendt vil de kulbaserede el-producenter få gratistildelt væsentlig færre kvoter end de får brug for. Nyt marked for handel med kvoter Mange virksomheder vil opfatte de kommende CO 2 - forpligtelser som en stor administrativ og økonomisk byrde. Reelt bliver det dog kun et fåtal af virksomheder, som vil opleve en væsentlig for- 10 Gasteknik 3/2004

11 SIK K ERHED Sikker installation og drift af gasmotor kraftvarmeanlæg øgelse af deres omkostninger som følge af forpligtelserne. Største udfordring kan vise sig at blive adgangen til CO 2 -kvotemarkedet. Endnu eksisterer der nemlig ikke et egentligt marked for CO 2 -kvoter al den stund de først tildeles virksomhederne i i Danmark den 28. februar AF JAN DE WIT, Ny vejledning/anbefaling fra DGC DANSK GASTEKNISK CENTER A/S Baggrund Etablering af kraftvarmeproduktion med gasmotorer fandt i væsentligt omfang sted i perioden Dette betyder, at mange af disse anlæg nu har en del års drift bag sig. Gasselskaberne, DGC og Sikkerhedsstyrelsen (SIK) 1) har via sikkerhedssyn, havarier og andet arbejde opnået erfaring med, hvad der bør holdes øje med omkring selve gasmotoren samt tilknyttet udstyr (gasrampe, røgafkast) for at opretholde det tilstræbte sikkerhedsniveau. Det er hensigten med denne vejledning at få disse erfaringer formidlet ud til driftspersonalet på anlæggene. Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf: Fax: dgc@dgc.dk Svingende priser Derimod er der allerede i dag mulighed for at handle kvoter til levering i perioden Der har indtil nu kun været foretaget få handler i dette marked og prisen har følgelig været svingende. En troværdig prisdannelse kan forventes senere på året, når der er etableret et samlet overblik over gratistildelingen i de enkekte EU-lande, den udbudte mængde og det samlede behov. Der er også forlydender om at en af de etablerede børser vil optage handel med CO 2 -kvoter. De mange relativt små aktører på det kommende CO 2 - kvotemarked kan glæde sig over, at det for energiselskaberne i fremtiden bliver en væsentlig konkurrenceparameter at kunne tilbyde CO 2 - kvoteprodukter samt afledte produkter i sammenhæng med energivarer. Energiselskaberne er i en god position til at blive en konkurrencedygtig udbyder af CO 2 -kvoteprodukter og mange flere er allerede nogle af de mest aktive spillere på markedet. Gasteknik 3/2004 Etableringen af decentral kraftvarmeproduktion med gasmotorer fandt i stort omfang sted i perioden Det betyder, at mange af disse anlæg nu har en del års drift bag sig. Gasselskaberne (netselskaberne), DGC og Sikkerhedsstyrelsen (tidligere bl.a. Danmarks Gasmateriel Prøvning) har via sikkerhedssyn, havarier og andet arbejde opnået en del erfaring med, hvad der bør holdes øje med omkring selve gasmotoren samt tilknyttet udstyr (gasrampe og udstødssystem) for at opretholde det tilstræbte sikkerhedsniveau. Derfor er der nu udarbejdet en vejledning/anbefaling, hvor en række af de vigtigste erfaringer er forsøgt videregivet. Vejledningens/anbefalingens titel er identisk med overskriften på denne omtale. Indhold: Følgende emner tages op i vejledningen/anbefalingen: Skylning/ventilation af udstødssystemet under start og/eller stop Tilslutninger/vibrationer (gas, vand, olie og el) Tilsyn/runderingspunkter i den daglige drift Vakuumventiler i aftrækssystem Installation Selve gasmotoren skal placeres i separat motorcelle (brandcelle). Øvrigt udstyr, såsom lyddæmpere, røggaskølere og gasrampe/målere, bør placeres uden for motorcellen. Gasmåleren skal dog sidde uden for motorcellen. Anlægget bør sikres med trykaflastninger, hvis der skulle optræde forpufninger eller lign. ved opstart. Disse trykaflastninger kan være fjederbelastede eller af én-gangs type, der først åbner ved lidt større trykstigninger. Alle tilslutninger til motoren mht. gas, vand, olie og el skal laves vibrationssikre og af godkendte materialer. Disse tilslutninger (og evt. bæringer hertil) skal jævnligt tilses. 1) Tidligere Danmarks Gasmateriel Prøvning, DGP Trykaflastningskomponenter Dokumentationsmateriel på anlægget Uddannelse af driftsfolk Sikkerhedskritiske hændelser Ansvarsforhold Januar 2004 Relevant for hvem? Anbefalingen henvender til ejere, driftsfolk og rådgivere/planlæggere på gasmotordrevne kraftvarmeanlæg. Anbefalingen har både relevans ved nyanlæg og ved drift på eksisterende anlæg. Den er udarbejdet af en ERFA-KV gruppe bestående af ansatte i gasselskaberne, der har med tilsyn og projektgodkendelse af kraftvarmeanlæg at gøre. Gruppen mødes med jævne mellemrum for at drøfte aktuelle problemstillinger, sikkerhedsanliggender samt erfaringer omkring og tolkning af myndighedsbestemmelser. Gruppen nyder i relation til reglementer og bestemmelser på gasområdet godt af, at Sikkerhedsstyrelsen (tidligere DGP) har en repræsentant til stede ved møderne. Hvor fås vejledningen/anbefalingen? Vejledningen/anbefalingen Sikker installation og drift af gasmotor kraftvarmeanlæg kan down-loades fra DGCs hjemmeside dk; gå ind under Om DGC, herefter Publikationer, hvor anbefalingen ligger under Vejledninger og Faktablade. Den kan også rekvireres i trykt form ved henvendelse til Pia Elleriis, DGC, på tlf eller pel@dgc.dk. 11

12 SIK K ERHED Er plastrør sikre nok at anvende til indendørs gasinstallationer? AF IANINA MOFID OG KARSTEN V. FREDERIKSEN, DGC Fleksible plastrør og gasstikkontakter kan være en fremtidig løsning i indendørs plastrørsinstallationer. På vegne af FAU GI har DGC gennemført en række forsøg med plastrør og sikkerhedsanordninger fra Mertik Maxitrol med henblik på at afdække komponenternes sikkerhedstekniske og anvendelsesmæssige egenskaber. Figur 2 Wirsbo evalpex Indendørs gasinstallationer i de danske boliger udføres indtil videre primært med rør af kobber eller stål. I de seneste år har de tekniske muligheder ændret sig en del. For et par år siden blev der således med baggrund i DGCs testresultater godkendt en ny rørtype, nemlig fleksibelt stålrør. I Holland og Norge er der for nylig godkendt to nye plastrørstyper: et kompositplastrør og et plastrør af typen PEX til indendørs gasinstallationer under forudsætning af, at der indgår sikkerhedsanordninger. DGC følger nu op med test af to forskellige plastrør, produceret at Uponor Wirsbo A/ S (Unipipe og Wirsbo eval- PEX) samt sikkerhedsanordninger, produceret af Mertik Maxitrol. Plastrør De nye flerlagsrør fra Uponor Wirsbo A/S kaldes for Unipipe. Dette er baseret på et højkvalitets plastaluminium-plast sandwichrør, der forener plastrørets fleksibilitet med metalrørets styrke. Forenklet kan man sige, at Unipipe er et aluminiumsrør, der har et indre og et ydre lag polyethylen. Plasten bindes til aluminiumsrøret ved hjælp af et specialudviklet bindemiddel (se Figur 1). Unipipe-rørene er meget let bøjelige og er samtidig formstabile, hvorfor behovet for vinkelsamlinger bortfalder i de fleste tilfælde. Unipipe-rørene sammenkobles med specielle Unipipe-preskoblinger. Wirsbo evalpex-rør er et iltdiffusionstæt rør af fornettet polyethylen. Fornetningen af polyethylenmaterialet indebærer, at molekylekæderne også bindes på tværs til forskel fra almindeligt polyethylen, hvor bindingen er lineær. Fornetningen bevirker, at PEX-rørene kan tåle betydeligt højere tryk og temperatur end PE-rørene Wirsbo evalpex-rørene Figur 1 Unipipe Figur 3 Eksempel på indendørs gasinstallationer med plastrør og sikkerhedsanordninger 12 Gasteknik 3/2004

13 SIK K ERHED Figur 4 Strømningsvagt - henholdsvis åben og lukket Figur 7 Gasstikkontakt indbygget i væggen forbindes ved hjælp af en nyudviklet koblingsteknologi, som kaldes Quick & Easy. Koblingen tilsluttes ved, at et specialværktøj udvider enden af røret sammen med en Quick & Easy-ring. Niplen skydes i røret mod flangen. Den indbyggede hukommelse bevirker, at røret går tilbage til sin oprindelige form og danner en fast og tæt tilslutning (se Figur 2). Sikkerhedskomponenter Det er vigtigt med sikkerhedsanordninger i forbindelse med anvendelse af plastrør, idet plastrør ikke er mekanisk stærke. Desuden er de ikke brandsikre. For at øge sikkerheden på gasinstallationerne, specielt med plastrør, har firmaet Mertik Maxitrol udviklet flere sikkerhedskomponenter; en strømningsvagt (GS), en sikkerhedsmanifold (GM) og en temperaturvagt (GT) (se Figur 3). Strømningsvagt Strømningsvagten vil afbryde for gastilførslen, hvis røret af en eller anden grund bliver Figur 5 Sikkerhedsmanifold beskadiget. Strømningsvagten lukker straks, hvis gassens volumenstrøm pga. utætheder i systemet overskrider den forudbestemte grænseværdi (se Figur 4). Sikkerhedsmanifolden, som er en kombination af en manuel lukkeventil og en strømningsvagt, fungerer som gasflowafbryder i forbindelserne mellem hovedgasledning og de individuelle gasapparater i boliginstallationer (Figur 5). Figur 6 Temperaturvagt Temperaturvagt Temperaturvagten reagerer på temperaturstigning i gasstrømmen og afbryder for gastilførslen, når gasstrømmens temperatur stiger op til C. Temperaturvagtens mekanisme er faktisk ret simpel: En kugle er monteret under springfjederspænding. Kuglen holdes tilbage ved hjælp af to klemmer sammen med en temperaturføler med udløsningsanordning. Udløsningsanordningen indeholder loddemetal, som smelter ved en bestemt temperatur og fører til frigørelse af springfjederen (Figur 6). I tilfælde af brand vil temperaturvagten smække i og forhindre, at gassen strømmer mod komponenter, som ikke er modstandsdygtige over for de høje temperaturer. Temperaturvagten skal installeres modstrøms, før og i umiddelbar nærhed af komponenter, som er ikke modstandsdygtige over for høje temperaturer. Temperaturvagten bør også anvendes i eksisterende gasinstallationer med kobber- eller stålrør, idet det vil øge gasinstallationernes sikkerhedsniveau. Gasstikkontakt Mertik Maxitrol har også udviklet en gastikkontakt, som allerede nu har vagt stor interesse i branchen. Specialdesignet stikkontakt (Plug 1) sammen med tilpasset slangekobling gør tilslutning af gasforbrugende apparater meget let og bekvem (Figur 7). For at gøre gasinstallationen så sikker som muligt er strømnings- og temperaturvagten integreret i stikkontakten. Til- og frakobling af gasapparater sker hurtigt, sikkert og nemt med Maxitrols gasstikkontakt. Hvis slangen er beskadiget, eller stikket ikke er skubbet ordentligt ind, vil den integrerede strømningsvagt afbryde for gastilførslen. Når stikket er fjernet, smækker den indbyggede sikkerhedslås automatisk i og beskytter stikkontakten mod fremmedlegemer og pilfingre. Stikkontakten kan i princippet placeres både inde i og uden på væggen. Ifølge Gasreglementet tillades der af sikkerhedsmæssige grunde ikke samlinger inde i væggen. Stikkontakten, som er placeret uden på væggen (den såkaldte on-wall version), er umiddelbart egnet til anvendelse i danske gasinstallationer. Testresultater DGCs afprøvninger har vist, at det er nemt at arbejde med Unipipe og Quick & Easys samlinger. Der blev ikke konstateret lækage ved tæthedsprøvningerne af disse samlinger. Undersøgelser i DGCs laboratorium har vist, at strømnings- og temperaturvagterne fungerer efter hensigten. Sikkerhedskomponenterne forhøjer uden tvivl sikkerhedsniveauet i nuværende indendørs installationer og er derfor egnet til godkendelse og implementering i Gasreglementet. De har dog stadigvæk nogle begrænsninger i deres anvendelse; fx vil strømningsvagterne ikke reagere på små utætheder, hvis volumenstrømmen ikke er tilstrækkelig høj. I forhold til plastrørene er det umiddelbart vanskeligt at vurdere, om sikkerhedsniveauet er tilfredsstillende. Det skyldes, at der i forbindelse med forskellige hændelser er flere ulemper og fordele, som skal fremhæves: >>> Gasteknik 3/

14 Er plastrør sikre nok...? SIK K ERHED Figur 8 Eksempel på anvendelse af stikkontakten Man vil umiddelbart sænke sikkerhedsniveauet ved anvendelse af plastrør, idet plastrørene er meget sårbare over for forskellige former for mekanisk belastning. Installation af plastrør kræver anvendelse af sikkerhedsanordninger, som i følge ovennævnte giver en begrænset sikkerhed og medfører et ekstra trykfald i installationen. På den anden side vil man forhøje sikkerhedsniveauet ved anvendelse af plastrør, idet der er færre samlinger i installationer med plastrør sammenlignet med kobberrør. Status for godkendelserne Sikkerhedsstyrelsen har fornyelig godkendt Mertik Maxitrols on-wall version af gasstikkontakten. Sikkerhedsstyrelsen overvejer, om de vil tillade, at stikkontakten installeres inde i væggen. Indtil videre har Sikkerhedsstyrelsen givet en af HNGs tilsynsfolk dispensation til at installere den første stikkontakt (Figur 8). Sikkerhedskomponenterne er på vej ind i Europa og USA. Stikkontakten er indtil videre godkendt og anvendt med succes i Tyskland, Schweiz, Ungarn og Norge og er nu også godkendt i Danmark. Strømnings- og temperaturvagten har fået DVGW- og CE-godkendelser. I Tyskland skal sikkerhedskomponenter fremover anvendes til både indendørs gasinstallationer og gasinstallationer i jorden. Med baggrund i testresultaterne, som er beskrevet i rapporten, kan Uponor Wirsbo A/S ansøge om godkendelse af plastrørene. Dette kan formentlig ikke ske før strømnings- og temperaturvagten er godkendt, idet plastrørene ikke kan anvendes uden sikkerhedsanordninger. 14 Gasteknik 3/2004

15 UDDANNEL SE Gasværksted i Hadsten klar til tiden Gasteknik 3/2004 Det nye gasværksted på Den jydske Haandværkerskole har nu været i brug siden efteråret. Det første hold studerende sammenligner forholdene med virkeligheden og mener, man har ramt plet med indretningen. AF ANNE HANSEN AAMAND, DEN JYDSKE HAANDVÆRKERSKOLE Den jydske Haandværkerskole (DjH) i Hadsten kan med åbningen af sit nye gasværksted tilbyde en komplet VVSuddannelse fra grundskole til VVS-installatør med supplerende efteruddannelser. Gennem mange år har DjH haft et velfungerende samarbejde med Vitus Bering i Horsens om lån af gasværksted. Lige før sommerferien 2003 meddelte Vitus Bering, at de skulle bruge lokalet til andet formål, og så var det tid til handling. Mange ting skal klappe, når et stort projekt skal realiseres på kort tid. Vigtigt er det naturligvis, at gasforsyningen og sikkerheden er i orden. Det sørgede Naturgas Midt Nord for, så da godkendelsen var i hus, kunne byggeriet begynde. Resultatet blev godt. Side om side i to rækker står nu gasværkstedets 10 bokse udstyret med apparater fra 4 55 kw. Der er gaskomfur, tørretumbler, gasbrændeovn med fjernbetjening og lyd, væghængte kedler med og uden kondensering, gasvandvarmere og gasradiatorer. Alle kedler er forsynet med de mest moderne styringer som vejrkompensering med udetemperatur og natsænkning, og et par stykker af kedlerne har to varmekredse. Hver boks har nye og relevante rørsystemer, så de studerende får en realistisk ide om, hvad der findes på markedet, og hvad de kan komme ud for efter endt uddannelse. Gasforsyningen til boksene er kopier af DONGsyd og NGMNs husregulatorer. Sikkerhed først Med 10 aktive studerende i et værksted på samme tid er sikkerheden vigtig. En stor magnetventil lukker for gas- og eltilførsel, hvis en alarmerende situation opstår. Ventilationssystemet overvåger ind- og udsugning, og der er 4 gasalarmer, to nødstop og to faglærere til at sørge for optimal sikkerhed. Alle installationer og forhold er naturligvis godkendt af relevante myndigheder. - Længe havde vi ønsket os eget gasværksted, så da vores samarbejdsaftale omkring lån af gasværksted blev opsagt, fik vi chancen for at realisere ønsket, fortæller Bjarne Christensen, der er uddannelsesleder og daglig chef for DjHs nye akademi, hvor gasværkstedet hører under. - Vi havde travlt, for det nye gasværksted skulle stå klart til den 15. oktober, hvor eleverne kom. Takket være gode leverandører og samarbejdspartnere lykkes det at få værkstedet færdigt i rette tid. Tilbyder A-certifikat - Det første hold elever har nu været igennem vores nye gasværksted, og efter et par enkelte justeringer kører det fint, fortæller Bjane Christensen videre. Han har også planer om at udbyde kurser med A- certifikat i gasteknik, så flest mulige kan få fornøjelse af DjHs nye faciliteter. Thomas Betzer og Michael Sauer har, som led i deres studie, taget A-certifikat i gasteknik, i de nye omgivelser. De bliver begge færdige som VVS installatører til sommer og startede deres studie i DjHs gamle lokaler. I 3. semester flyttede de ind på Teknisk Akademi og var blandt de første brugere af det nye værksted. Tæt på virkeligheden - Ideerne med opbygningerne i boksene ligger så tæt på virkeligheden som muligt og rammer rigtigt godt, fortæller Thomas Betzer, der er medejer af en VVS-virksomhed i Hobro, hvor halvdelen af byen er forsynet med naturgas. Michael Sauer synes, det er afgørende, at udstyret er nyt og i orden. - Det gør stedet mere attraktivt, og det er langt sjovere at skrue i noget nyt end noget gammelt, der er nedslidt, fordi det har været brugt til undervisning i mange år. Begge studerende er enige om, at Teknisk Akademi og det nye gasværksted tilbyder gode, moderne rammer med optimalt udstyr. - Teknisk Akademi er en ny moderne skole med et godt miljø, god kantine og fine faciliteter, fastslår Thomas Betzer inden han sammen med studiekammeraten går tilbage til det projekt, der skal afslutte deres uddannelse. 15

16 DISTRIBUTION Ny ringforbindelse øger Midt-Nords forsyningssikkerhed Projektet blev sat i gang på baggrund af en rapport om forsyningssikkerhed, der blev udarbejdet i De samlede aktiviteter inden anlægsarbejdet kunne gå i gang har været udarbejdelse af rapporten om forsyningssikkerhed, planlægning og hovedprojektering. Rapport om forsyningssikkerhed I efteråret 2002 udarbejdede Midt-Nord en rapport om forsyningssikkerhed. Rapporten belyste, hvilke konsekvenser det ville få, hvis det enkelte net blev udsat for en ekstraordinær ledningsbeskadigelse. Rapporten angav hvilke konsekvenser worst case ville få for små kunder, samt hvorledes worst case kunne imødegås ved etablering af ringforbindelser eller supplerende ledninger. På baggrund af rapporten blev det herefter besluttet at anlægge en ringforbindelse mellem Herning og Holstebro samt en mellem Bjerringbro og Tjele. De to ringforbindelser tilgodeser henholdsvis kunderne tilsluttet de vestjyske net samt kunderne tilsluttet nettet fra Karup til Bjerringbro. Anlægstidspunktet for de to ringforbindelser er fastlagt til 2004 for Herning-Holstebro og 2005 for Bjerringbro- Tjele. Ringforbindelsen Herning- Holstebro gik herefter over i en planlægningsfase efterfulgt af en projekteringsfase. Planlægning Planlægningsfasen bestod af to parallelle aktiviteter nemlig udarbejdelse af projektforslag og udarbejdelse af VVM-redegørelse. Projektforslaget, som også benævnes myndighedsprojektet, udføres for at få projektet godkendt efter Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg i de kommuner, som ledningen forløber igennem. Her drejede det sig om Herning-, Trehøje-, Aulum-Haderup- og Holstebro kommuner. Det er også i projektforslagsfasen, at principperne for vej- og vandløbskrydsninger aftales. Ledningstracèet gennemvandres, afpæles og indmåles. VVM-redegørelse Projektets størrelse gør, at det falder ind under reglerne for VVM-redegørelser. (Vurdeling af Virkningen på Miljøet). VVM-redegørelsen indgår i et nyt regionplantillæg. Først blev der sendt et tracèoplæg i høring i en 4 ugers foroffentlighedsfase, hvor der ikke indkom kommentarer. Herefter kunne den egentlige VVM-redegørelse påbegyndes. VVM-redegørelsen beskriver en miljømæssig status af omgivelserne samt anlægsarbejdets påvirkninger på miljøet under og efter dets udførelse. VVM-redegørelsen blev herefter sendt i offentlig høring i 8 uger. Selskabet er i øjeblikket ved at anlægge en 32 km lang ringforbindelse mellem Herning og Holstebro til ca. 35 mio. kroner. AF PROJEKTLEDER JØRGEN LUNDGAARD, NATURGAS MIDT-NORD De to høringsperioder samt den politiske behandling betyder, at tidshorisonten for en VVM-redegørelse er ca. et år. Aktiviteten sluttede med at Ringkjøbing Amt vedtog tillæg nr. 32 til regionplanen inkl. VVM-redegørelse for ringforbindelsen Herning- Holstebro. Hovedprojektering Hovedprojekteringen ligger i naturlig forlængelse af projektforslaget. Når hovedprojekteringen påbegyndes er tracèet således fastlagt og de forskellige myndighedsgodkendelser er søgt. Projektet omfatter en 32 km lang stålledning mellem Herning og Holstebro. I Herning tilsluttes til nettet mellem Herning og Ringkøbing. Herfra føres ledningen i dimension 6 frem til Aulum. På denne strækning parallelføres ledningen med en eksisterende 4 stålledning. Fra Aulum til Holstebro anlægges ledningen i dimensionen 8 og der tilsluttes ved M/ R-station Holstebro Syd. På den samlede strækning nyanlægges/ombygges i alt 7 stk. ventilgrupper Under hovedprojekteringen laves blandt andet arbejdsbeskrivelser og tilbudshæfte for entreprenørernes prissætning af arbejdet. Udbudt blandt præ-kvalificerede Midt-Nord har prækvalificeret et antal entreprenører til at udføre fordelingsledninger og M/R-stationer. Entreprisen blev udbudt blandt disse firmaer, og i efteråret 2003 var der licitation, hvor entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S var billigst. I december 2003 blev der afholdt kontraktforhandling med Per Aarsleff A/S, og umiddelbart herefter blev kontrakten underskrevet. Entreprisen var herefter klar til anlæg, og anlægsstart var i henhold til udbudsmaterialet fastsat til 29. marts For meget grundvand Anlægsarbejdet blev påbegyndt på det aftalte tidspunkt. Entreprenøren kunne frit vælge om entreprisen skulle udføres fra Herning mod Holstebro eller omvendt. Han valgte at udføre den fra Holstebro mod Herning. Allerede kort efter entreprisestart opstod de første problemer. Jorden viste sig at indeholde langt mere grundvand end forudsat i projektet, og desuden blev grundvandet betegnet som forurenet, da det er meget okkerholdigt. Grundvandet kunne derfor ikke umiddelbart ledes til grøfter og vandløb som tidligere gjort ved andre projekter. Med velvillighed fra Ringkjøbing Amt blev det relativt hurtigt givet tilladelse til udledning af grundvandet ud fra visse betingelser. Okkeren fjernet Principperne, der blev brugt, var udledning til nedsivningsbassiner, der blev anlagt langs tracèet. Desuden blev der givet tilladelse til udledning til 16 Gasteknik 3/2004

17 DISTRIBUTION visse vandløb efter passage gennem iltningstrapper, hvor der blev tilsat kalk. Grundvandssænkningen blev udført ved nedfræsning af langsgående dræn i ledningstracèet og anbringelse af en pumpe pr. 50 m. Pumperne blev tilsluttet en fællesslange, som blev ført til udledningsstedet. Normalt følges front-end svejsning og opgravning og nedlægning hinanden. Men på grund af problemer med grundvandet løb svejsearbejdet hurtigt foran. Når entreprisen kører optimalt er fremdriften med svejsning, opgravning og nedlægning normalt ca. en km. pr dag. Arkæologer fandt guld i udgravning Inden et sådant anlægsarbejde går igang, skal tracèt gennemgås af arkæologer fra det lokale museum. Ved denne gennemgang fastsættes om og/eller hvor der skal foretages prøvegravninger. Ved en af prøvegravningerne blev der fundet resterne fra en boplads og ved en af de lokaliserede stolpehuller blev der fundet otte stk. nedgravede guldsmykker og nogle glasperler. Smykkerne menes at stamme fra ca. år 500. ved pladsen, da arbejdsdagene er lange. Dette modsvares af at der kun arbejdes fire dage pr. uge. Midt-Nords tilsynsorganisation består af fire mand. Kontorfaciliteter for entreprenøren og tilsynsorganisationen er indrettet i administrationsafdelingen på en tom fabriksbygning nær Holstebro. Nu, hvor afledning af grundvand er sat i faste rammer, bliver det spændende at se, om entreprenørens formodning om at kunne nedlægge alle 32 km inden sommerferien holder stik. Ledningen trykprøves med vand over en periode på 24 timer. Parallelt med anlægsarbejdet i marken bliver der svejset ventilgrupper, som skal indbygges efter sommerferien. Der bliver ikke tilsluttet nye kunder til ringforbindelsen, men den sikrer at op til kunder ikke bliver berørt af forsyningssvigt som følge af en ledningsbeskadigelse i de ringforbundne ledningsstrækninger. Ringforbindelsen er desuden værdifuld ved planlagte driftsopgaver i de ringforbundne net. Omkostningerne ved det samlede projekt vil beløbe sig til ca. 35 mio. kr. Lange arbejdsdage Entreprenørens bemanding består af ca. 40 mand, hvoraf et par af svejserne er tyskere. De fleste bor i campingvogne Til højre i billedet ses et af de bassiner, der blev udgravet til nedsivning af det oppumpede grundvand Gasteknik 3/

18 GASTR ANSPORT Naturgasnettets anvendelighed for ren brint-distribution Dansk Gasteknisk Center har tidligere gennemført en litteraturundersøgelse vedrørende studier inden for dette felt /1/. Det viste sig, at der var udført en del teoretiske undersøgelser, men uhyre få praktiske forsøg. Faktisk var det i litteraturen kun muligt med sikkerhed at identificere to praktiske projekter. Et amerikansk projekt fra slutningen af 1970erne og et tysk fra midtfirserne. Behovet for aktuel viden om danske forhold og muligheder var åbenbart. DGC har netop gennemført et projekt under Energistyrelsens Brintprogram, der afdækker mulighederne for brinttransport i det eksisterende danske naturgasnet. Undersøgelsen har været afgrænset til distributionsnettet. Dette er realiseret via opbygning af et selvstændigt minigasnet. Internationalt samarbejde De brinttekniske anlæg til fordeling af brint og test af gasmålere er udviklet i samarbejde med gasindustrien. DGC har udviklet systemer til styring, regulering og overvågning af minigasnettet. De testede stål- og plastrør fra gasdistributionsnettet er tildannet og nedgravet efter gældende standarder og myndighedskrav af HNG, det regionale naturgasselskab. Projektet er udført i samarbejde med Hovedstadsregionens Naturgas I/S, Svenskt Gastekniskt Center AB, I forbindelse med den stigende interesse for hvorledes brint kan integreres i samfundet, er spørgsmålet, hvorvidt brint kan transporteres i naturgasnettet, meget centralt. AF HENRIK ISKOV, PROJEKTLEDER, DGC A/S Tumab AB (specialister i plastrør) og Norsk Hydro. Disse partnere har sammen med Energistyrelsen finansieret projektet. Forsøgsdriften forløb over næsten hele 2003; i alt omkring 340 dages drift er gennemført. Overordnet set har der kun været små driftsproblemer. Resultater Lækager blev detekteret ved idriftsættelsen efter brintpåfyldning og ellers med måneders mellemrum. Dog var der en mindre lækage fra en af gasmålerne gennem hele testperioden. Ståldistributionsrør Analyser af forsøgsdata og efterfølgende materialeanalyser viser, at: 19 bar ståldistributionsrørene har været helt tætte i forsøgsperioden med undtagelse af nogle få gange, hvor en gevindsamling eller en ventil er sprunget læk. Stålmaterialet og svejsninger heri har været helt upåvirket af hydrogeneksponeringen. Trækstyrken er uændret for både grundmateriale og svejsezoner. Plastdistributionsrør Analyser af forsøgsdata og efterfølgende materialeanalyser viser følgende: 4 bar plast (PE) distributionsrørene har lækket med en konstant lækrate gennem hele forsøgsperioden, svarende til et tab på 1 bar pr. år. Den beregnede permeabilitet af hydrogen gennem rørvæggen udgør omkring 20% af den målte lækage. Svejsbarheden ved praktiske svejseprøver har vist sig uændret efter forsøget. Smelteindekset for tre ud af fire brinteksponerede rør af typen PE80 er faldet 5-10%, hvilket kan være en indikation af begyndende materialeændringer. For PE100 prøverne er ikke målt ændringer efter brinteksponeringen. Billedet viser nedlægning af forsøgsrør. De to sorte rør til venstre er 19 bar ståldistributionsrør. Resten er nye og brugte rør fra det danske og svenske gasnet. 18 Gasteknik 3/2004

19 OIT test (ilt induktionstest) viser, at effektiviteten af den tilsatte antioxidant er nedsat, og at svejsbarheden efter få års fortsat eksponering med hydrogen kan være nedsat til et uacceptabelt niveau for højstyrke PE-rør (PE100). Trækstyrken har vist sig uændret for både grundmateriale og svejsezoner. Infrarød spektroskopi har vist, at grundmaterialet ikke har ændret kemisk sammensætning. Gasmålere Industrigasmålerne og husholdningsgasmåleren er ikke blevet skadet af forsøgsdriften. Rekalibrering på respektive fabrikker har vist, at alle målere overholdt specifikationerne. Detailundersøgelse af følsomme komponenter som gummipakninger mv. viser ingen tegn på unormalt slid eller begyndende nedbrydning. I forsøgsperioden var der konstant en mindre lækage fra turbinegasmåleren. Ovennævnte detailundersøgelse viste ingen defekter i de komponenter, som lækkede, dvs. en konstruktionsændring er påkrævet ved overgang til brint. Øvrige komponenter - som ventiler og filtre - er efter forsøgsperioden adskilt og undersøgt. Intet peger på skader forårsaget af hydrogeneksponering. Gasteknik 3/2004 Konklusion Samlet konkluderes, at forsøgsresultaterne indikerer, at der er muligheder for hydrogentransport via 19 bar ståldistributionsnettet og 4 bar plastdistributionsnettet. For plastnettet kræves især yderligere undersøgelser af forholdene omkring de fundne tendenser til ændringer i smelteindeks og reduceret resistens mod oxidation efter brinteksponeringen. Endvidere bør de målte tendenser til øget stivhed for PEM-plast og reduceret stivhed for PE100 plast undersøges nærmere. Forsøget har vist, at alle samlinger, komponenter og armaturer i gasnettet periodisk bør undersøges for lækage. Visse komponenter skal modificeres for at være tætte for hydrogen. Resultaterne af undersøgelsen er detaljeret rapporteret i en projektrapport /2/, der kan bestilles hos Dansk Gasteknisk Center a/s eller downloades fra Det videre forløb På basis af de fundne resultater arbejdes der på en videreførelse af projektet. Målet er at få afklaret, hvorvidt de fundne tendenser til materialeændringer i plastrør fortsætter ved brinteksponering. DGC deltager sammen med Naturgas Midt-Nord i øvrigt i et netop igangsat EU-projekt, NATURALHY, der skal belyse en lang række forhold vedrørende brinttilsætning i gasnettet. GASTR ANSPORT Referencer 1. Andersen, Paw, Celia Juhl, Lars Bo Pedersen, Asger N. Myken, Henrik Iskov: Brint som energibærer. Dansk Gasteknisk Center a/s ISBN Iskov, Henrik: Naturgasnettets anvendelighed for ren brintdistribution. Dansk Gasteknisk Center a/s ISBN Billedet viser et i det danske gasnet meget anvendt plastovergangsstykke, der i forsøget forbinder tilledningerne til de egentlige forsøgsrør. Ved idriftsættelsen var over halvdelen utætte over for hydrogen og måtte udskiftes. Årsagen var et stort spillerum mellem tilgangsrør og overgangsstykke. 19

20 BIOGAS Vestjyder vil bygge verdens største bioenergi-anlæg Det er et anlæg af hidtil usete dimensioner, der ventes at skyde op på en mark i det nordlige Holstebro i løbet af få år. Det banebrydende er dels størrelsen på anlægget, som skal sikre en god økonomi samt beliggenheden klos op af områdets store kraftvarmeværk Måbjergværket. Udover naboskabet med varmeværket bliver Maabjerg BioEnergy en del af den nyetablerede udviklings- og videnspark Novem Park. Drivkraften i området er store og fremsynede projekter indenfor miljø- og energiområdet. Derfor finder man også her en lang række institutioner inden for miljø, affaldsbehandling og energiforsyning. Planerne har været i støbeskeen i et par år, men projektet er netop gået ind i en ny fase med oprettelsen af aktieselskabet Maabjerg BioEnergy A/S. Alle sejl er sat til i et nyt biogaseventyr af hidtil usete dimensioner. Mere end 200 landmænd, et forsyningsselskab, et affaldsselskab og Elsam er med på holdet, som skal få det store projekt op at stå. Et projekt der sandsynligvis løber op i 250 mio. kroner. AF KOMMUNIKATOR PETER KJELDBJERG KOMMUNIKATIONSANSVARLIG FOR MAABJERG BIOENERGY dyreenheder Der er ikke tale om et traditionnelt biogasanlæg. Maabjerg BioEnergy bliver for det første meget større. Der er snarere tale om et renseanlæg i kæmpeformat, som løser et miljøproblem. Det nuværende grundlag for anlægget er dyreenheder, som tilsammen vil levere næsten 1500 tons gylle per døgn til rensning. Maabjerg BioEnergy vil få en yderst positiv effekt på de gylleproblemer, som landbruget slås med i dag. I vældige procestanke bliver gyllen afgasset og længere fremme i processen udskilles fosfor og kvælstof fra gyllen som tørstoffer. Den afgassede gylle, som nu er tyndtflydende, tilbagesendes til landbruget, hvor 25% af kvælstoffet og hele 75% af fosforen er udskilt. Det svarer til at anlægget fjerner ca af de dyreenheder fra gyllen. Den raffinerede gødning har desuden den sympatiske egenskab, at den lugter betydeligt mindre end rågyllen. De udskilte næringsstoffer kan siden eksporteres til områder, hvor de efterspørges, eller alternativt omsættes til el og varme i Måbjergværket. Via rørledninger Transport af råstof til anlægget kommer til at foregå via et dobbeltsystem af rørledninger til en række opsamlingspunkter. For de leverandører, som ikke ligger ved et af opsamlingspunkterne vil gyllen blive transporteret med lastbil frem til opsamlingspunktet. Det samme gælder for den fortyndede gylle, som kommer tilbage via rørsystemet. Denne kombination har vist sig at være mest økonomiske og samtidig miljøvenlig. Det ventes, at der anlægges rørledninger til en radius på ca. 16 kilometer fra Maabjerg BioEnergy. I alt er der tale om ca. 350 kilometer rørledning. Nabo til varmeværk Anlægget kommer til at ligge umiddelbart ved Maabjerg Værket, som ejes af Elsam. Derved kan biogassen umiddelbart udnyttes til el og varme og omvendt kan bioenergianlægget også udnytte noget af den overskudsvarme, som værket producerer i sommerhalvåret. Ingeniørfirmaet Rambøll har udarbejdet en omfattende projektbeskrivelse, som kortlægger økonomi, logistik og tekniske behov. Stor interesse Udover den store interesse fra landmændene, som hver især har skudt pengebeløb i projektet, forventer man også at Maabjerg BioEnergy kommer til at nyde stor interesse fra landbrugs- og forskerkredse i hele verden. Derfor arbejdes dermed at oprette et besøgscenter med undervisningslokaler, udstillinger og guidede ture på værket. 20 Gasteknik 3/2004