UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER"

Transkript

1 Side 1 UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER Der forekommer hvert år jordskælv, over tornadoer og omkring 50 vulkanudbrud i hele verden. I IMAX Tycho Brahe Planetarium kan man opleve naturens mørke kræfter i filmen Når Naturen Raser. Filmen følger tre forskere, der arbejder intenst på at øge menneskets odds for at overleve de destruktive naturkræfter. Forskere, der er villige til at ofre deres eget liv i evig søgen efter at forstå naturkatastrofernes oprindelse og opførsel. Fra en aktiv caribisk vulkan over dødbringende jordskælv i Tyrkiet til Amerikas berygtede Tornado Alley. Når Naturen Raser viser tre videnskabsmænd, der arbejder på, at forbedre vores odds for at overleve disse forfærdelige naturbegivenheder.

2 Side 2 Jordskælv På verdensplan er der næsten en halv million jordskælv hvert år. Omkring af disse bliver bemærket af mennesker, og ca. 100 forvolder skader på bygninger og lign. Jordskælv er meget udbredt i USA. Kun fire stater Florida, Iowa, North Dakota og Wisconsin havde ingen registrerede jordskælv mellem 1975 og Californien alene ryster med omkring jordskælv hvert år. Alaska er den seismisk mest aktive blandt alle stater, og bliver ramt af jordskælv med størrelse 7 på Richter-skalaen næsten hvert år. Det største jordskælv, der nogensinde er registreret, rystede Chile i 1960 med en kraft på 9,5 på Richter-skalaen. Det jordskælv, der har krævet flest menneskeliv, ramte det centrale Kina i 1557, og menes at have dræbt Følgerne af jordskælv i centrum af byen Adapazari i Tyrkiet, august Tyrkiet er placeret på det seismisk mest aktive sted i verden. De kontinentplader, som Tyrkiet ligger på, gnider mod hinanden, og derved opbygges der stress, som kan forplante sig til et jordskælv. I 1999 døde mere end mennesker i forbindelse med Izmit-jordskælvet. Forskeren Dr. Ross Stein har udarbejdet en model for udvikling af jordskælv, der kan forudse spændinger flere steder langs kontinentalpladernes forkastningslinier. Ross Stein er geofysiker og ekspert i jordskælvsrisiko ved U.S. Geological Survey. Han studerer de brudlinier, der opstår ved jordskælv, og omdrejningspunktet for hans undersøgelser er de interaktioner, der opstår ved jordskælv, som bl.a. i Tyrkiet hvordan et skælv medfører rystelser ét sted, og hæmmer rystelser et andet sted. Han undersøger også jordskælvs deformeringsproces og deres relationer til geologiske strukturer.

3 Side 3 Tornadoer Den største radar-dokumenterede tornado viste sig i Oklahoma den 4. maj 1999, og blev på sit klimaks målt til at have en diameter på over 1,6 kilometer. I 1925 blev den mest ødelæggende tornado registreret i USA. Den hærgede tre stater, smadrede fire byer og tog 695 menneskeliv. Vulkaner Mere end 80 % af Jordens overflade er vulkansk. Der findes næsten 500 aktive vulkaner på land og over hundreder mere under havets overflade. Det største vulkanske udbrud i moderne tid opstod ved Novarupta i Alaska i Udbruddet varede 60 timer, og mere end 36 kubikkilometer magma røg op af jorden. Tornado, der rammer et område i nærheden af Aberdeen i South Dakota, USA, 23. juni På trods af at myndighederne er blevet bedre til stormvarslinger, dræber tornadoer stadig gennemsnitligt 60 mennesker hvert år i USA. Dr. Joshua Wurman undersøger hvilke roterende storme, der avler tornadoer og hvilke, der ikke gør. Hans mission er at måle det inderste af en tornado med en radar. Derfor tilbagelægger Wurman og hans team tusinder af kilometer i tornadoernes hjemland Tornado Alley. Succesen af projektet kræver en ekstrem grad af det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Dr. Joshua Wurman er uddannet på MIT, og han er en af de førende tornadospecialister og rejser verden rundt for at fortælle om meteorologiske instrumenter og supercelle-tornadoer. Når han ikke er på foredragsturne, tilbringer han tiden i et radarlaboratorium på hjul, hvor han jagter uvejr. Dette gøres mest i den berygtede Tornado Alley i det amerikanske midt-vest. Hans speciale er mesometeorologi. Joshua Wurman opsporer svære storme og tornadoer med en Doppler-radar, der har ledt ham og han vejr-data-opsamlings-vogn direkte ind i tordenstorme og meget tæt på tornadoer. Vue af et vulkanudbrud på Soufriere Hills på den caribiske ø Montserrat, oktober På den caribiske ø Montserrat holder briten Dr. Marie Edmonds et vågent øje med den aktive vulkan på Soufriere Hills. I 1995 erfarede beboerne, at de lever på en tikkende bombe, idet massive eksplosioner sendte bunker af lava ned af bjergsiden. Edmonds leder nu efter tegn på fremtidige udbrud. Dr. Marie Edmonds er vulkanolog, og er berømt for de spektroskopiske teknikker, hun bruger til at overvåge gasudslip fra vulkaner. Marie Edmonds er uddannet på Cambridge University. De sidste 3 år har hun tilbragt på Montserrat, hvor hun har studeret den aktive vulkan Soufriere Hills. På Montserrat Vulkanobservatorium analyserer Marie Edmonds størrelsen af lavakuplen, laver en geologisk kortlægning, samler prøver samt udarbejder en risikovurdering i forbindelse med overvågning af gasudslip.

4 Side 4 VULKANER Vulkaner er åbninger i Jordens overflade, hvor flydende bjergarter, klippestykker og luftarter strømmer ud. Der findes omkring vulkaner, der er aktive i dag eller har været det i historisk tid. Omkring 90 % af alle vulkaner findes i en ring rundt om Stillehavet. De fleste vulkaner findes på grænsen mellem de store kontinentalplader, hvor der opstår revner i Jordens yderste lag, den såkaldte skorpe. Vulkaner kan opstå i subduktionszoner hvor en kontinentalplade mødes med en anden og presses nedad. Vulkaner kan opstå i spredningszoner, hvor kontinentalpladerne bevæger sig væk fra hinanden. Vulkaner kan også findes inde på kontinentalpladerne, hvor de så er dannet ved hot spots dybt inde i Jorden. Et udbrud starter når spændingerne i skorpen bliver store nok til at de smeltede bjergarter kan stige opad mod overfladen. Udbruddet kan ske på forskellig vis: - Som en eksplosion med udsendelse af hårdt materiale og pyroklastiske strømme. - Som en eksplosion med flydende lava - Som en vedvarende strøm af flydende lava - Som en vedvarende strøm af gasser og aske Pyro-klastiske strømme og stenskred på siderne af Soufriere-vulkanen på den caribiske ø Montserrat, februar Selvom de fleste vulkaner er udslukte, udelukker det ikke at de igen kan gå i udbrud. Vulkaner beriger jorden med værdifulde mineralaflejringer og gør den frugtbar. Man kan udnytte geotermisk energi i forbindelse med vulkaner.

5 Side 5 Hvordan bevæger kontinenterne sig? Jorden er en metalplanet med en jernkerne. Det omgivende materiale (kappen) er smeltet og afsluttes yderst med en tynd skorpe, der er brudt op i et antal adskilte kontinentalplader. plader mødes KONTINENTALDRIFT KAPPEN konvektionscelle plader spredes Varmeproduktionen i Jordens indre stammer fra radioaktivt henfald fra stoffer, der i sin tid før Solsystemets dannelse blev skabt i forbindelse med en supernovaeksplosion. varme JERNKERNE Pladerne indgår hele tiden i et kredsløb, idet der tilføres nyt materiale ved den ene kant i spredningszonen, mens den anden kant synker ned og smeltes tilbage til kappen i subduktionszonen. Kontinenterne består af lettere materialer, der befinder sig på toppen af disse plader, og driver således rundt på klodens overflade sammen med kontinentalpladerne. oceangrav konvektion vulkanø lithosfæreplade landområde havbund subduktion KAPPEN bjergdannelse subduktion KAPPEN

6 Side 6 OPGAVER OG AKTIVITETER: Gå til hjemmesiden og vælg Volcanoes. Få svar på følgende spørgsmål: Hvad er en vulkan? - (LAB 1) Hvor findes vulkanerne? - (LAB 2) Hvordan opstår vulkaner? - (LAB 3) Hvilke typer vulkaner findes der? - (LAB 4) Hvordan går vulkaner i udbrud? - (LAB 5) Byg din egen vulkan - (LAB 6) Undersøg vulkanerne i USA før musen hen over vulkanen for at se navn og sidste udbrud. - (MAP) Vælg et af nedenstående vulkanudbrud og sæt dig grundigt ind i netop denne vulkan. Søg evt. yderligere oplysninger andre steder. Forbered et foredrag gerne med en PowerPoint præsentation og fortæl dine kammerater om netop din vulkan. Kilauer, Hawaii - (CASE 1) Krakatau, Indonesien - (CASE 2) Etna, Italien - (CASE 3) Mount St. Helens, Washington - (CASE 4) Soufriere Hills, Montserrat - (CASE 5) Vesuv, Italien - (CASE 6) Flere oplysninger på: På dansk: (links) På engelsk:

7 Side 7 JORDSKÆLV Jordskælv indtræffer når store plader eller klipper inde i Jorden pludselig brækker eller skrider under stort tryk og udsender chokbølger. De fleste jordskælv opstår langs brudlinjer i Jordens skorpe, de såkaldte forkastninger. Der findes forskellige slags forskydninger. De kan være få centimeter til flere hundrede kilometer lang, lodrette, vandrette eller i en vilkårlig vinkel. En pludselig bevægelse langs en forkastning får jorden til at ryste. Jordskælv inde i kontinentalpladerne langt fra kanten kan også forekomme på grund af spændinger i skorpen, hvorved den strækkes eller presses sammen indtil den sprækker. Jordskælvsbølger måles på følsomme instrumenter, der kaldes seismografer. Richter-skalaen angiver jordskælvets styrke. Der forekommer flere tusinde jordskælv hver dag de fleste er så svage, at de ikke kan mærkes. Der dør hvert år i gennemsnit mennesker på grund af jordskælv. Foto af en bus, der er halvt begravet på en hovedvej mellem Izmit og Gölcük i forbindelse med Izmit-jordskælvet i Tyrkiet, august 1999.

8 Side 8 Richter-skalaen M Energi E i kwh Energi E i atom-bomber 0 0,063 2, Ingen skader , Ingen skader. 2 4, , Det mindste jordskælv, som mennesker kan mærke. Ingen skader. 3 1, , De fleste mennesker i nærheden af jordskælvets centrum kan føle jorden bevæge sig. Ingen skader. 4 2, Svarer til en lille atombombe -20 kiloton TNT, Hiroshima 5 6, , Omfattende ødelæggelser. 6 1, , De fleste huse nær epicentret ødelægges. 7 4, , Svarer til en megatonbombe 8 1, , Et jordskælv med styrken 8,2 ødelagde San Francisco i , , Det hidtil kraftigste jordskælv er målt til styrken 9,5 i Chile Richterskalaen er en logaritmisk skala. Sammenhængen mellem jordskælvets styrke M på denne skala og den udløste energimængde E (i kwh) er givet ved log(e) = 2,4 M 1,2 eller M = (log(e) + 1,2)/2,4 En styrkeforskel på 1 enhed på denne skala svarer til, at der udløses 10 2,4 = 251 gange så meget energi i det stærkeste jordskælv set i forhold til det svageste.

9 Side 9 OPGAVER OG AKTIVITETER: Gå til hjemmesiden og vælg Earthquakes. Få svar på følgende spørgsmål: Hvad er et jordskælv? - (LAB 1) Hvor findes jordskælvene? - (LAB 2) Hvordan opstår jordskælv? - (LAB 3) Forskydninger forskellige typer - (LAB 4) Måling og registrering - (LAB 5) Lokaliser et jordskælv - (LAB 6) Sæt dit eget jordskælv i gang - (LAB 7) Undersøg de nordamerikanske jordskælv før musen hen over jordskælvet for at se navn og årstal og styrke - (MAP) Vælg et af nedenstående jordskælv og sæt dig grundigt ind i netop denne begivenhed. Søg evt. yderligere oplysninger andre steder. Forbered et foredrag gerne med en PowerPoint præsentation og fortæl dine kammerater om netop dit jordskælv. Bam, Iran (CASE 1) Ismit, Tyrkiet (CASE 1) Kobe, Japan (CASE 1) Loma Prieta, Californien (CASE 1) San Francisco, Californien (CASE 1) Tangshan, Kina (CASE 1) Flere oplysninger på: På dansk: (links) På engelsk:

10 Side 10 ORKANER (Hurricanes) En orkan er en roterende tropisk storm med vindhastigheder på mindst 118 km/h (32,7 m/s). Orkaner kaldes hurricanes når de udvikles over Atlanterhavet eller den østlige del af Stillehavet. Orkaner kaldes cykloner når de udvikles over Den Bengalske Bugt eller det nordlige Indiske Ocean. Orkaner kaldes tyfoner når de udvikles over den vestlige del af Stillehavet. De fleste atlantiske orkaner opstår nær De Kapverdiske Øer ved Afrikas vestkyst. Lige så snart en tropisk storm når en konstant hastighed på mindst 118 km/h kaldes den en orkan. Orkanens øje findes i centrum, hvor der hersker et lavt lufttryk. Luften i øjet synker ned, himlen bliver klar og der bliver forholdsvis roligt. En ringformet mur omgiver øjet. Her finder man de kraftigste vindstyrker og den mest intense regn. Månederne juni til og med november er højsæson for orkaner i Atlanterhavet, Det Caribiske Hav, Den Mexicanske Golf og den centrale del af Stillehavet. I den østlige del af Stillehavet starter sæsonen først midt i maj. Orkaner kan skabe oversvømmelser, flodbølger, tornadoer og jordskred. Stormflod, en unormal stigning i vandstanden, er normalt det farligste ved orkaner. Det eroderer kyststrækningerne, skyller veje bort og ødelægger huse. Der bliver anvendt satellitbilleder, luftbåren rekognoscering og computermodeller til at overvåge og følge orkaner.

11 Side 11 Beaufort-skalaen Vindhastighed i m/s Vindhastighed i m/s Karakteristik til havs Karakteristik til lands 0 Stille 0 0,2 Vandfladen spejlblank Røg stiger lige op 1 Næsten stille 0,3 1,5 Små krusninger Røg stiger ikke helt lige op 2 Svag vind 1,6 3,3 Korte, små bølger Små blade bevæger sig 3 Let vind 3,4 5,4 Enkelte hvide skumtoppe Kviste bevæger sig 4 Jævn vind 5,5 7,9 Lange bølger, hyppige skumtoppe Tynde grene bevæger sig 5 Frisk vind 8,0 10,7 Overalt hvide skumtoppe Små løvtræer svajer 6 Hård vind 10,8 13,8 Store bølger, skumsprøjt Store grene bevæger sig 7 Stiv kuling 13,9 17,1 Bølgerne tårner op Trættende at gå mod vinden 8 Hård kuling 17,2 20,7 Bølgerne tårner op, skumsprøjt Kviste knækker 9 Stormende kuling 20,8 24,4 Høje bølger. Toppene brækker af Tagsten kan blæse ned 10 Storm 24,5 28,4 Havet næsten hvidt Træer rives op med rode 11 Stærk storm 28,5 32,6 Overalt frådende skum Svære skader, sjælden her til lands 12 Orkan 32,7 - Luften fyldt med skum og sprøjt Voldsom, ødelæggende

12 Side 12 OPGAVER OG AKTIVITETER: Gå til hjemmesiden og vælg Hurricanes. Få svar på følgende spørgsmål: Hvad er en orkan? - (LAB 1) Hvordan opstår orkaner? - (LAB 2) Udforsk en orkan - (LAB 3) Karakteristiske træk ved en orkan - (LAB 4) Hvilke skader giver orkaner? - (LAB 5) Hvordan forudsiges orkaner? - (LAB 6) Lav din egen orkan - (LAB 7) Undersøg de nordamerikanske orkaner før musen hen over orkanen for at se navn og årstal. - (MAP) Vælg en af nedenstående orkaner og sæt dig grundigt ind i netop denne begivenhed. Søg evt. yderligere oplysninger andre steder. Forbered et foredrag gerne med en PowerPoint præsentation og fortæl dine kammerater om netop din orkan. Orkanen Camille, USA (CASE 1) Orkanen Galveston, USA (CASE 2) Orkanen Andrew, Florida (CASE 3) Orkanen Floyd, North Carolina (CASE 4) Orkanen Hugo, South Caroline (CASE 5) Tyfonen Toraji, Taiwan (CASE 6) Flere oplysninger på: På dansk: Jesper Theilgaard, I orkanens øje, i serien Videnskabet fra forlaget Malling Beck, handler om orkanen, der gik over Danmark den 3. december Der er tilhørende undervisningsmateriale i form af en cd-rom og en hjemmeside. Se

13 Side 13 TORNADOER En tornado er en voldsomt roterende luftsøjle, der fra en tordensky søger nedad mod jorden. Alle amerikanske stater har oplevet tornadoer, men Texas slår rekorden med et gennemsnit på 120 hvert år. Tornadoer er oplevet i England, Indien, Argentina og i andre lande, men de fleste optræder i USA. Tornadoer opstår når varm, fugtig luft mødes med kold, tør luft. De voldsomste tornadoer stammer fra supercelle-tordenbyger, store tordenskyer, hvor vinden allerede er i rotation. I USA optræder de fleste tornadoer i tornadobæltet fra Texas til Nebraska og omfatter staterne Colorado, Iowa, Indiana, Illinois, Kansas, Missouri og Arkansas. Sæsonen for tornadoer begynder først på foråret i stater langs Den Mexicanske Golf. Sæsonen følger jetstømmene når de trækker nordpå gør tornadoerne det samme. Tornadoer optræder som regel sammen med eller efter tordenvejr, kraftig vind eller hagl. Fra det tidspunkt hvor tornadoen rammer jorden kan den overleve i alt fra få sekunder til tre timer. Den gennemsnitlige tornado er omkring 200 meter bred og bevæger sig med 50 km/h. Meteorologer bruger Dopplerradar, satellitter, vejrballoner og computermodeller til at overvåge kraftigt uvejr og tornadoer. Meget kraftig tordenstorm, kaldet Super Cell Thunderstorm, er ved at trække op i det østlige Texas, foråret 2001.

14 Side 14 TORNADOER Fujita-Persons klassifikation af tornadoer Vindhastighed i m/s Længde i km Bredde i m F0-tornado, lille skade. Skader på skorstene, grene knækker af træerne, træer med hule stammer vælter, skader på løse brædder < 1,6 < 16 F1-tornado, moderate skader. Den mindste vindhastighed svarer til grænsen mellem tropisk storm og orkan. Tagbeklædning ødelægges, campingvogne vælter, kørende biler skubbes væk fra vejen ,6 5, F2-tornado, betydelig skade. Tage blæses af huse, campingvogne smadres, kassevogne vælter, større træer trækkes op med rod, mindre genstande flyver rundt som projektiler , F3-tornado, alvorlige skader. Tage og vægge ødelægges på solide huse, tog vælter, de fleste træer trækkes op med rod, tunge biler løftes op i luften og kastes rundt F4-tornado, voldsom skade. Solide bygninger væltes, biler kastes rundt, store genstande flyver rundt som projektiler ,5 1,5 km F5-tornado, overvældene skade. Solide huse flyttes flere 100 meter væk og smadres, projektiler på størrelse med biler ,5 5,0 km

15 Side 15 OPGAVER OG AKTIVITETER: Gå til hjemmesiden og vælg Tornadoes. Få svar på følgende spørgsmål: Hvad er en tornado? - (LAB 1) Hvordan opstår en tornado? - (LAB 2) Karakteristiske træk ved en tornado - (LAB 3) Hvilke skader gør en tornado? - (LAB 4) Hvordan forudsiges tornadoer? - (LAB 5) Lav din egen tornado - (LAB 6) Undersøg de nordamerikanske tornadoer før musen hen over tornadoen for at se navn og årstal. - (MAP) Vælg en af nedenstående tornadoer og sæt dig grundigt ind i netop denne begivenhed. Søg evt. yderligere oplysninger andre steder. Forbered et foredrag gerne med en PowerPoint præsentation og fortæl dine kammerater om netop din tornado. Udbrud af tornadoer, Oklahoma 3. maj (CASE 1) Tri-state Tornado, 18. marts (CASE 2) La Plata, Maryland 28. april (CASE 3) Superudbrud, april (CASE 4) Udbruddet palmesøndag, april (CASE 5) Europæiske tornadoer - (CASE 6) Flere oplysninger på: På dansk: På engelsk: (billedarkiv)

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Vindmøllebekendtgørelsen

Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Den Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup

Den Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup Den Dynamiske Jord Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup Forord Dette materiale skal ses som et supplement til den udsendte plakat om jordens tyngdefelt fra satellit. Materialet

Læs mere

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 JORDSKÆLV OG VULKANER X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. kl. elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre

Læs mere

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til

Læs mere

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 - facitliste 1/23 G3 Indledning Thailand Thailand er et kendt turistland i Sydøstasien. Landet ligger i den tropiske klimazone med varmt vejr året rundt. Landet dækker

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Indblik

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

GIS-øvelse i pladetektonik

GIS-øvelse i pladetektonik GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger.

Læs mere

Klassens time om katastrofer

Klassens time om katastrofer Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children Klassens time om katastrofer I midten af marts 2011 blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en voldsom tsunami, der skabte store ødelæggelser

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Rystende nyheder fra Seismologien

Rystende nyheder fra Seismologien Rystende nyheder fra Seismologien Bo Holm Jacobsen Hans Peter Bunge, pers.comm. http://www.eos.ubc.ca/courses/eosc353/eosc353.htm Taiwan 21. september1999, Richter 7.7. New waterfall created by 8 meter

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Hvad er en stormskadeforsikring ifølge dansk Forsikringsoplysning

Hvad er en stormskadeforsikring ifølge dansk Forsikringsoplysning Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

Vulkaner. i solsystemet. andre steder Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Lundeborg Lystbådehavn på position: Nr. 2 april - 2004 Mindeord Jeg har just modtaget den sørgelige meddelelse at Poul Olsen er død. Poul fungerede som næstformand i Alpha29-klubben siden 1999 og på vores bestyrelsesmøde i januar var Poul

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Eksperimenter om balance og rotation

Eksperimenter om balance og rotation EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på

Læs mere

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365 Kollaps Opgave #3 Mercedes-huset i Vejle Titel: Mercedes-huset i Vejle Afleveret: 2005.04.14 DTU-kursus: Studerende: 11961 - Konstruktionsdesign Teddy Olsen, s011271 Anders Løvschal, s022365 Opgaven At

Læs mere

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale

Læs mere

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR Brugsanvisning Læs denne brugsanvisning grundigt før brug INTRODUKTION Dette er en avanceret detektor med multifunktion. Den kan finde og lokalisere metal, strøm og lægter. Figur

Læs mere

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del Vandværker Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010 Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del 1 Indhold Indhold: 1 Før besøget på museet Lær og læs om vand, om koncept-kunst, samtids-kunst

Læs mere

AMERIKANSK. aktivitetspakke. Disney

AMERIKANSK. aktivitetspakke. Disney AMERIKANSK aktivitetspakke Sjov viden! VIDSTE DU? 1. Amerikanerne spiser omkring hver dag! hotdogs A) 20 millioner B) 50 millioner C) 150 millioner Hawaii er den eneste stat, der kun består af øer! 2.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Geologiske kredsløb & vands kredsløb

Geologiske kredsløb & vands kredsløb Geologiske kredsløb & vands kredsløb Modul 3 Kernestof Mål med modulet a) Geologiske kredsløb b) Vands kredsløb Geologiske Kredsløb At give kursisten indblik i Jordens dynamik, herunder kontinenternes

Læs mere

Tal med eksperter. Nature s Fury 2013

Tal med eksperter. Nature s Fury 2013 Tal med eksperter At tale med eksperter er en rigtig god måde for jeres hold at: Lære en masse om emnet Få relevante data Høre om mulige problemer Høre hvad der gøres for at løse disse problemer Få en

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er. Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Den dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben

Den dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben Den dynamiske jord Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben G E U S Den levende jord Jorden er spil-levende! Langt nede under vores fødder arbejder stærke naturkræfter, som bl.a. sørger for at forme jordens

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs

Læs mere

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK 26 AU-GUSTUS NR. 1 28 AF HANS PLAUBORG VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK AU-GUSTUS NR. 1 28 27 FOTO: SCANPIX 28 AU-GUSTUS NR. 1 28 FOTO: LARS KRUSE/AU-FOTO VÆRKTØJSKASSEN HANDEL

Læs mere

Etna i identitetskrise

Etna i identitetskrise i identitetskrise - fra effusiv til eksplosiv vulkan i udbrud d. 29. juli 2001. En lavastrøm fra en eruptionsspalte i 2700 meters højde (i forgrunden) og en ny kegle, som kontinuerligt eksploderer fra

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger

Værd at vide om vejr og bølger Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og

Læs mere

Vi følger Lille Frø og Merete i gennem forestillingen, hvor små og store spørgsmål stilles til livet på jorden.

Vi følger Lille Frø og Merete i gennem forestillingen, hvor små og store spørgsmål stilles til livet på jorden. Glashus - mellemlanding på en skør kugle Undervisningsmateriale for børn fra 8-12 år Undervisningsmaterialet er tænkt som et afsæt for måder at analysere forestillingen. Gennem arbejdsspørgsmål peges der

Læs mere

Vanskelig start sæson 2013

Vanskelig start sæson 2013 Vanskelig start sæson 2013 En analyse af årsagerne Af Ove Fuglsang Jensen Starten af sæson 2013 har været en broget forestilling, både i Sektionerne og i DdB. Mange har undret sig over forløbet af disse

Læs mere

VULKANER OG JORDSKÆLV

VULKANER OG JORDSKÆLV ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VULKANER OG JORDSKÆLV Af Troels Gollander Dette er en pdf-fil med Vulkaner og jordskælv. Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Natur. Introduktion til forløbsmærker. Introduktion til naturmærkerne

Natur. Introduktion til forløbsmærker. Introduktion til naturmærkerne Natur For at man kan føle et ansvar for at passe på naturen skal man kende til naturen. Gennem kendskabet til naturen kommer man til at holde af den og værdsætte den. Forløb omkring natur giver spejderne

Læs mere

Naturkatastrofen i Australien

Naturkatastrofen i Australien Naturkatastrofen i Australien Af Jesper Eriksen, Meteorolog, DMI I Australien forekommer der hver sommer oversvømmelser i større eller mindre grad, når floder løber over deres bredder. Men denne sommer

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

DE UDVALGTE. Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker

DE UDVALGTE. Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker DE UDVALGTE Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker DE UDVALGTE et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker Høretelefonerne er på plads, mobilen ligger klar i hånden, og således er eleverne

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Fra amerikanske orkaner. Florida 2. juli 2014: klokken er 18, og telefonen

Fra amerikanske orkaner. Florida 2. juli 2014: klokken er 18, og telefonen 8 TEKNIK Fra amerikanske orkaner Danske parcelhuse tager tilsyneladende mere skade, når en storm raser end tilsvarende huse i vore nabolande. Med erfaringer fra amerikanske orkaner vil forskere måle vindbelastningerne

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Nej til vindmøller mellem Sjelle og Skjørring!

Nej til vindmøller mellem Sjelle og Skjørring! Nej til vindmøller mellem Sjelle og Skjørring! Indlæg på borgermøde 23 maj 2012 Galten hallen 1 Indhold Hvem er vi? Derfor er vi imod vindmøller i vores lokalsamfund! Der er alternativer! 2 Hvem er vi?

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere