EKSEMPEL 03 (ICS) Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKSEMPEL 03 (ICS) Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet."

Transkript

1 EKSEMPEL 03 (ICS) Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet. FAKTA: Farhad på 16 år er udsat for vold i familien. Familien har flygtningebaggrund, og forældrene er diagnosticeret med PTSD. Farhad har en stærk ansvarsfølelse over for sine søskende og viser tegn på traumatisering. FORANSTALTNINGER: Anbringelse uden for hjemmet på eget værelse med tilknyttet kontaktperson. Psykologbehandling til Farhad. Derudover familiebehandling til familien. I eksemplet præsenteres en række socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter i arbejdet med den børnefaglige undersøgelse og handleplanen. Eksemplet kan anvendes af studerende, sagsbehandlere og faglige ledere som inspiration til: hvordan man kan indkredse det indledende fokus for undersøgelsen hvordan undersøgelsen kan opbygges med en klar sammenhæng fra beskrivelse over analyse til faglig vurdering hvordan undersøgelsen får en passende balance mellem ressource- og problemfokus hvordan konkrete mål kan se ud, og hvordan sagsbehandleren kan følge op på målene SYMBOLERNES BETYDNING Se film med sagsbehandlere, der forholder praksis til socialfaglige overvejelser Socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter

2 INDHOLD Titel: Eksempel 3 Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll Management Consulting A/S og Publico Kommunikation i samarbejde med Socialstyrelsen. Layout: Ineo Designlab Udgiver: Socialstyrelsen Udgave: 1. udgave Oplag: 1. oplag EKSEMPEL: BØRNEFAGLIG UNDERSØGELSE 1. Oplysninger om barnet/den unge 2. Forældreoplysninger m.v. 3. Sagsbehandler 4. Baggrund for undersøgelsen. Undersøgelsesaktiviteter 6. Sammenfatning og analyse 7. Faglig vurdering på baggrund af undersøgelse og analyse 8. Barnets/den unges forhold 9. Familieforhold familie og omgivelser 10. Kommentarer til undersøgelsen 11. Status Udgivelsesår: EKSEMPEL: HANDLEPLAN BØRN OG UNGE EFTER SERVICELOVENS Barnet/den unge 2. Faglig vurdering af barnets/den unges forhold 3. Formål og forventet indsats 4. Indsatsens forventede varighed. Sundhedsforhold 6. Skoleforhold og læring 7. Fritidsforhold og venskaber 8. Udvikling og adfærd 9. Familieforhold familierelationer 10. Forældrekompetencer 11. Familie og omgivelser 12. Kommentarer til handleplan, herunder partshøring 13. Underskrifter 2

3 Undersøgelsesperiode Startdato Slutdato OPLYSNINGER OM BARNET / DEN UNGE Navn Farhad Omid Hamedani (16 år) Personnummer xxxx Adresse Højsted Centervej 234, 1. tv., 4321 Højsted 2. FORÆLDREOPLYSNINGER M.V. Forældre Mors navn Laleh Hamedani Mors personnummer xxxx Mors adresse Højsted Centervej 234, 1. tv., 4321 Højsted Fars navn Omid Hamedani Fars personnummer xxxx Fars adresse Højsted Centervej 234, 1. tv., 4321 Højsted Forældremyndighedsindehaver Fælles L Moderen L Faderen L Andre Forældremyndighedsindehaver (hvis andre end mor eller far) Navn Personnummer Adresse 3

4 3. SAGSBEHANDLER Navn Brian Clausen, Højsted Kommune 4. BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Underretning / henvendelse (jf. 13 og 14 i Serviceloven) modtaget fra L Kommunens eget initiativ L Fritidshjem L Anden kommune L Sundhedsplejerske L Barnet / den unge selv L Øvrige sundhedsvæsen Forældremyndighedsindehaver L Politi L Anden i familiens netværk L Domstol L Anden i familiens bekendtskabskreds L Naboer L Skole L Anonym L Dagtilbud L Andre Hvem: Farhads far, Omid, møder op på forvaltningen og oplyser, at hans søn ikke respekterer ham længere, og at kommunen må få styr på Farhad. Far og Farhad havde aftenen forinden haft et voldsomt skænderi, der resulterede i, at far slog Farhad med en fjernbetjening, og de kom op og slås. Farhad var herefter gået fra hjemmet og blevet væk hele natten. Det fremgår af samtalen, at forældrene og Farhad jævnligt har skænderier, der ofte ender i slagsmål mellem Farhad og far. Det fremgår også, at far tidligere har brugt redskaber til at slå Farhad med. Forældremyndighedsindehaver orienteret om henvendelse eller underretning Unge over 1 år orienteret om henvendelse eller underretning Dato Dato Undersøgelsen er gennemført efter 0 i serviceloven L 1 i serviceloven 4

5 1 Sagsbehandlerens indledende vurdering og begrundelse for iværksættelse af undersøgelse (kopieret fra henvendelse eller underretning) Indledende vurdering: 2 På baggrund af fars henvendelse d , og samtale med Farhad samme dag, er Familieafdelingen særdeles bekymret for 16-årige Farhads sikkerhed, trivsel og udvikling, da far har anvendt fysisk vold mod Farhad i opdragelsen. Familieafdelingen antager, at Farhad har brug for særlig og muligvis akut støtte efter kapitel 11 i serviceloven. Afgørelse: Familieafdelingen har , på baggrund af oplysninger fra fars henvendelse og samtale med Farhad ( ), truffet afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af Farhad jf. servicelovens 0. Både Farhad og forældremyndighedens indehavere har givet samtykke til denne undersøgelse. Familieafdelingen har anmeldt sagen til politiet og har rettet henvendelse til Børnehuset, jf. 0 b i serviceloven. Familieafdelingens bekymring for familieforholdene i hjemmet giver anledning til bekymring for Farhads søskende. På baggrund af henvendelsessamtalen med faderen og børnesamtalen med Farhad er det vurderet, at der på baggrund af situationen i hjemmet også er grundlag for stor bekymring for de to yngre søskendes psykiske opvækstmiljø. Familieafdelingen har derfor truffet afgørelse om at iværksætte individuelle børnefaglige undersøgelser af Farhads søskende, Payan (7 år) og Mina (8 år), jf. servicelovens 0. 3 Undersøgelsens fokus: Den børnefaglige undersøgelse er iværksat med det formål at undersøge Farhads situation og behov for støtte med særligt fokus på følgende: Farhads udvikling og adfærd, herunder særligt hvordan Farhad har været påvirket af faderens vold. Familieforhold og familierelationer, særligt i forhold til hvordan konfliktniveauet påvirker Farhads udvikling. Fars og mors forældrekompetencer i forhold til at drage omsorg og skabe sikkerhed og stabilitet for Farhad. 1 Her giver sagsbehandleren indblik i de oplysninger, som ligger til grund for, at der iværksættes en undersøgelse. Sagsbehandleren har foretaget begrundelsen ud fra en risikovurdering af de oplysninger, som er kommet frem i underretningen og på møder i forbindelse med underretningen. 2 Her begrunder sagsbehandleren kort, hvorfor familieafdelingen er bekymret og vil iværksætte en undersøgelse. Den unges trivsel og udvikling er i centrum. 3 Her konkretiserer og indsnævrer sagsbehandleren fokus for undersøgelsen, så det står klart, hvad der skal undersøges. Fokus er en ledetråd igennem hele undersøgelsen. På den måde er det lettere for sagsbehandleren at strukturere og fokusere den efterfølgende beskrivelse af de relevante fokusområder. Samtidig bliver det mere tydeligt for familien, hvad det er, der skal undersøges, hvorfor og hvad familiens rolle er i forløbet. På grund af Farhads alder er der særskilt fokus på: Farhads skoleforhold og muligheder for selvstændiggørelse til voksenlivet.. UNDERSØGELSESAKTIVITETER (SE EVT. UDDYBENDE UNDERSØGELSESPLAN) Allerede foreliggende oplysninger Henvendelse fra far Volden anmeldes til politiet Sikkerhedsplansmøde med deltagelse af Farhad, Farhads søskende (Payan og Mina), far, mor og sagsbehandler Kontakt til Børnehuset. SE FILM Anna Tyszecka, Sagsbehandler Se filmen på sagsbehandlingsfilm, og hør bl.a. sagsbehandler Anna Tyszecka fortælle om, hvordan hun arbejder med at afgrænse undersøgelsens formål Sagssamråd i Børnehuset med deltagelse af sagsbehandler, psykolog fra Familiecentret og politi.

6 Oplysninger indhentet fra forældremyndighedens indehaver og Samtale med forældre (med tolk) Samtale med Farhad og Farhads forældre angående mulige foranstaltninger (med tolk). Oplysninger indhentet fra barnet Samtale med Farhad på skolen (jf. servicelovens 0, stk.3 og 1 a, stk. 2) Samtale med Farhad (hjemmebesøg) Samtale med Farhad på skolen. Oplysninger, indre netværk Farhads to søskende: Payan og Mina Samtale med Payan og Mina (hjemmebesøg). Oplysninger, ydre netværk Farhads klasselærer, Børnehuset og retsmedicinsk undersøgelse, Højsted Hospital Retsmedicinsk erklæring fra den retsmedicinske undersøgelse (personundersøgelse), Retsmedicinsk Institut, Højsted Hospital, fra læge Anja Clausen Statusudtalelse fra Farhads skole, Bakkegården, fra klasselærer Finn Jacobsen Afsluttende udredningsbeskrivelse fra Børnehuset. 6

7 4 6. SAMMENFATNING OG ANALYSE En sammenfatning og analyse af undersøgelsens beskrivelse ud fra de tre sider i ICS-trekanten. Det vil sige barnets/den unges udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer samt familie og omgivelser. Fordi far fortæller, at han har slået Farhad, er Farhad blevet tilknyttet Børnehuset, hvor han er blevet udredt og har modtaget krisesamtaler. Da Farhads situation bliver kendt i Familieafdelingen, er situationen i hjemmet højspændt, fordi volden og konflikterne er eskaleret. Umiddelbart før far møder op på forvaltningen, har far slået Farhad med en fjernbetjening. Farhad gjorde modstand mod sin fars vold, og det resulterede i et slagsmål mellem Farhad og far. Situationen blev vurderet som så risikofyldt af Familieafdelingen, at der i undersøgelsesperioden er blevet udarbejdet en sikkerhedsplan for at skærme Farhad fra farens vold. Volden er blevet politianmeldt, og der er blevet udarbejdet en retsmedicinsk undersøgelse af Farhad. Sikkerhedsplanen forhindrede yderligere vold i at opstå, men blev udfordret af, at Farhads forældre undervejs gav udtryk for, at de ikke kunne overskue den aktivitet i hjemmet, som sikkerhedsplanen krævede. Dette afsnit er en analyse af de oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med undersøgelsen. Analysen konkluderer, at: Udvikling og adfærd: Farhad har brug for, at volden og ustabiliteten hjemme ophører. Farhad er blevet traumatiseret af den vold, han har været udsat for. Farhad har behov for at være i et trygt, roligt og stabilt miljø. Farhad har behov for støtte til at regulere sine følelser. Farhad har brug for, at mor og far eller andre tager ansvar for hans søskende. Farhad har brug for, at forældrene sikrer, at han ikke får mere ansvar i familien end hensigtsmæssigt især for sine søskende. Familieforhold familierelationer: Farhad har brug for, at mor og far tager mere ansvar for Farhads trivsel. Farhad har behov for, at familien kan håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde. Skoleforhold og læring: Farhad har behov for stabilitet og ro, så han kan sove om natten, for at han igen kan koncentrere sig i skolen. Fritidsforhold og venskaber: Farhad har behov for at have nogle fortrolige jævnaldrende at tale med om problemerne i hjemmet. Farhad har brug for, at forældrene støtter og opmuntrer ham til at være sammen med sine venner. 4 I analysen giver sagsbehandleren et overblik over den unges samlede situation ved at se på mønstre, afvigelser, sammenhænge etc. I analysen vælger sagsbehandleren at tage afsæt i de indledende delanalyser af barnets udækkede behov. Samtidig forholder sagsbehandler sig også til det indledende undersøgelsesfokus for at se, om nye oplysninger har bidraget til, at fokus skal ændres. 6 Her vælger sagsbehandleren at forklare faglige termer, så familien og den unge kan forstå dem. Samtidig vælger sagsbehandleren at give konkrete eksempler. 7 Her sammenholder sagsbehandleren sin viden om den unges konkrete forhold med teoretisk viden om beskyttelses- og risikofaktorer og egne erfaringer fra praksis. Uddybning af fokuspunkter og udækkede behov Udvikling og adfærd og Familieforhold familierelationer Børnehuset vurderer, at Farhad er blevet så påvirket af den vold, far har udsat ham for, at 6 han er blevet traumatiseret (dvs. at han har psykiske vanskeligheder på grund af det, han har oplevet). Det kommer til udtryk ved, at Farhad har besvær med at koncentrere sig, han har søvn problemer og angst, og han svinger fra at have stort gå-på-mod til at være opgivende og modløs. 7 Farhad er midt i teenageårene, hvor man normalt er i gang med en løsrivelsesproces, som kræver trygge og stabile rammer. Trygge rammer betyder blandt andet, at forældrene forstår den unges løsrivelsesproces og giver den unge plads til at udvikle sig selvstændigt. Farhad har ikke haft disse rammer i hjemmet. Men Farhads modstand og opgør mod forældrenes (primært fars) vold som en del af opdragelsen kan ses som en ressource og som et signal om, at han har udviklet en vis modstandskraft (resiliens) på trods af farens overgreb. Farhads forældre har ikke kunne skabe sikkerhed og stabilitet for Farhad. Farhad er i stedet vokset op i et hjem præget af fysisk vold fra sine forældre. En vold der kun synes at eskalere over tid, og dermed udgøre en massiv risiko for Farhad. Undersøgelsen viser, at begge Farhads forældre har psykiske vanskeligheder (PTSD), som kommer til udtryk ved søvnløshed, pludseligt skift i temperament og koncentrationsbesvær. SE FILM Martina Thøgersen Dagø, Sagsbehandler Se filmen på sagsbehandlingsfilm, og hør bl.a. sagsbehandler Martina Thøgersen Dagø fortælle om, hvordan hun formulerer analysen, så den er underbygget af relevant viden, men så familien stadig kan forstå den. 7

8 Desuden er forældrene selv opvokset med vold i opdragelsen, hvilket kan have medført deres manglende kendskab til andre metoder til at opdrage og løse konflikter med deres børn. Undersøgelsen viser, at Farhads forældre heller ikke har kunnet varetage den grundlæggende omsorg for Farhad, men at han i udpræget grad selv har skullet påtage sig en omsorgsrolle både for sig selv og sine søskende. 8 Her vælger sagsbehandleren at fremhæve, at forældrene ønsker at skabe en forandring i deres forældreadfærd. 9 Her sammenholder sagsbehandleren sin viden om den unges og familiens konkrete forhold med teoretisk viden om beskyttelses- og risikofaktorer og egne erfaringer fra praksis. 10 Her vælger sagsbehandleren at tydeliggøre, at denne del af analysen er baseret på vurderinger af barnets forhold foretaget af andre fagprofessionelle omkring den unge i løbet af undersøgelsen. 11 Her peger sagsbehandleren på en faglig antagelse om udviklingen af den unges fremadrettede vanskeligheder herunder konsekvenser af ikke at sætte ind i forhold til den unges vanskeligheder. 12 Her fremhæver sagsbehandleren, hvordan ressourcer hos og omkring den unge kan bidrage til at løse den unges vanskeligheder. Det fremgår af undersøgelsen, at Farhad har en tæt relation til sine søskende. Han er deres rollemodel, ligesom han også formår at skærme dem fra nogle af de mest anspændte situationer i hjemmet. Farhad har derudover også i vid udstrækning overtaget omsorgs- og ansvarsopgaven for familien og sine søskende. Det har været en for stor opgave for ham, set i forhold til hans alder og hans egne interesser. Den gentagne fysiske vold og det alt for store ansvar i hjemmet forværrer de risikofaktorer, som Farhad er udsat for. Det er en ressource, at Farhad har fundet en strategi for at hjælpe sine søskende, men Farhad har brug for at kunne give ansvaret for sine søskende tilbage til forældrene. Ligesom han, ifølge Børnehuset, også har brug for at finde tryghed i, at der bliver passet godt på hans søskende. På trods af volden, synes undersøgelsen også at vise, at der er følelsesmæssig varme i familien. Det fremgår, at der er en stor kærlighed forældre og børn imellem. Farhad giver udtryk for, at han godt ved, at forældrene vil ham og hans søskende det bedste. Volden har dog gjort, at den stemning, der synes at fylde mest i hjemmet, er forældrenes humørsvingninger og den vrede, som Farhad retter mod forældrene. 8 Far erkender selv, at forældrene har anvendt vold i deres op dragelse af Farhad, men at de ønsker at få hjælp til at kunne løse konflikterne på en anden måde. Dog har forældrene ikke haft tilstrækkeligt med kræfter og overskud til at kunne indgå i sikkerhedsplansforløbet. Forældrene har i undersøgelsesperioden givet udtryk for, at de ikke magter at arbejde med, hvordan de mindsker volden og konflikterne i hjemmet. Skoleforhold, kammerater, fritid og overgang til voksenlivet Undersøgelsen viser, at Farhad overordnet set har klaret sig godt på trods af volden og de kår, han er blevet budt. Han har formået at klare sig i skolen, så han fagligt er på middelniveau. I matematik udmærker han sig dog særligt. Farhad vil gerne på gymnasiet og senere ind på ingeniørstudiet. 9 Skolen tyder på at have været en beskyttelsesfaktor for Farhad. Selv nævner han skolen som et frirum. Undersøgelsen viser samtidig, at eftervirkningerne af den eskalerede situation i hjemmet afspejler sig negativt i skolen, hvor Farhad på det seneste ikke har kunnet følge med. Undersøgelsen viser, at familien ikke har et netværk, der kan støtte op om Farhads udvikling. Farhad har selv et netværk, men taler ikke med sine kammerater om sine problemer. 10 Børnehuset vurderer, at det vil være godt for Farhad at åbne mere op, og at Farhad har brug for individuel samtaleterapi til at bearbejde sit traume. Børnehuset vurderer også, at han vil have glæde af at tale med andre, som er i samme situation. 11 Lige nu tyder det ikke på, at Farhad føler sig socialt isoleret. På den seneste er han dog begyndt at holde sig for sig selv i frikvartererne. Hvis ikke forholdene ændrer sig, vil Farhad være i risiko for over tid at miste kontakten og relationen til andre mennesker omkring ham. Sammenholdt med at familien som helhed har et meget spinkelt netværk, vil dette udgøre en betydelig risikofaktor. Undersøgelsen viser, at Farhad er meget selvstændig. Han passer sin skole selv i belastede situationer, og han varetager praktiske og omsorgsmæssige opgaver i familien. 12 I forhold til at gøre Farhad parat til voksenlivet er det en ressource, at Farhad befinder sig i mange sociale arenaer og også synes at trives i dem. Efter skole går Farhad til styrketræning og har et fritidsjob i den lokale Kvickly. Han bruger nærmiljøets parker og lektiecaféer, og han cykler mellem de forskellige områder. 8

9 7. FAGLIG VURDERING PÅ BAGGRUND AF UNDERSØGELSE OG ANALYSE En afvejning af barnets/den unges problemer og ressourcer på baggrund af analysen. Begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger. Vurdering af, hvilken indsatstype, der evt. kan anvendes, og parternes indstilling til denne. 13 På baggrund af undersøgelsen vurderer Familieafdelingen, at Farhads omsorgssituation er truet i en sådan grad, at Farhad bør anbringes uden for hjemmet efter servicelovens 2, stk. 3, nr. 7. Vurderingen begrundes i den massive og langvarige belastning, som Farhad har været udsat for i opvæksten, og i forældrenes manglende evne til at skabe de fornødne forandringer i hjemmet. Farhad har desuden selv givet udtryk for, at han gerne vil væk hjemmefra. Familieafdelingen vurderer, at Farhads trivsel forværres lige nu, og at det ikke er nok for Farhad at sætte ind med støtte i hjemmet. Farhad har akut behov for ro og stabilitet i sit liv. Dette skal blandt andet sikre, at hans problemer i skolen reduceres. SE FILM Gregg Martin, Sagsbehandler Se filmen på sagsbehandlingsfilm, og hør bl.a. sagsbehandler Gregg Martin fortælle om, hvordan han udleder barnets samlede støttebehov af analysen. 14 I hvor høj grad, Farhads forældre vil kunne ændre adfærd, er uklart. De vurderes at have omfattende behov for behandling. En tilstrækkelig positiv ændring i forældrenes adfærd vil efter al sandsynlighed tage lang tid. Farhad vil gerne flytte i egen bolig. Det vurderes, at Farhad er så selvstændig, at han med støtte vil kunne klare sig selv. Derfor vurderes det relevant, at han anbringes uden for hjemmet. 1 Sagsbehandler vurderer, at Farhad har brug for støtte i flere sammenhænge. Han skal have støtte til at gennemføre skolen og senere gymnasiet, så han kan realisere drømmen om at blive ingeniør en ambitiøs, men realistisk målsætning. Farhad har også brug for støtte og opbakning til at fastholde og udvikle gamle og nye venskaber. Derudover skal Farhad have vejledning i almindelig livsførelse som for eksempel madlavning og tøjvask. Det vurderes, at Farhad vil kunne få støtte til dette fra anbringelsesstedet. 16 Sagsbehandler vurderer, at det er vigtigt, at Farhad bliver boende i lokalområdet. Han har en tæt relation til sin familie, særligt til sine søskende. Det er vigtigt for Farhad, at han kan følge med i sine søskendes hverdag og vide, at der bliver passet på dem. Farhad har desuden flere kammerater i området, et fritidsjob, som han er glad for, og han bruger flere af lokalområdets tilbud. Det vil derfor være gavnligt, at Farhads rammer om hverdagen ændrer sig så lidt som muligt. Sagsbehandler vurderer også, at det er vigtigt, at Farhad bliver støttet i at bearbejde de konflikter, han har haft i hjemmet, herunder vold i den nære familie. Farhad skal have hjælp til at kunne slippe noget af det store ansvar, han har haft for sine søskende, og det arbejde han har haft med at få hverdagen til at fungere. 17 I tråd med Børnehuset udredningsbeskrivelse vurderer sagsbehandler, at individuel samtaleterapi til Farhad, jf. servicelovens 2, stk. 3, nr. 9, vil kunne bidrage hertil. Sagsbehandler vurderer, at Farhads forældre har behov for vejledning i, hvordan de bedst støtter op om Farhad i dagligdagen, når han ikke længere bor hjemme. De har desuden behov for støtte til at udvikle gode måder at tale sammen på samt at lære nye metoder til at løse konflikter og opdrage deres børn. Sagsbehandler vurderer, at familiebehandling til Farhad og hans familie, jf. servicelovens 2, stk. 3, nr. 3, vil kunne bidrage hertil. Undersøgelserne på Farhads to søskende vil afdække behovet for, hvad der skal til for, i hvilket omfang forældrene også kan understøtte Farhads søskende. Det vurderes relevant, at forældrene får intensiv behandling for deres traumer og de indvirkninger, det har på deres forældreadfærd. Denne behandling er forudsætningen for, at forældrene vil kunne støtte alle tre børn. Støtten til familien (Farhad, forældre og søskende) vil hjælpe til at aflaste Farhad for bekymringer og ansvaret for sine søskende. Det skal bemærkes, at den praktiske tilrettelæggelse af familiebehandling og eventuelt samvær med Farhads far skal afklares ved eventuel domfældelse. 13 I dette afsnit giver sagsbehandleren en begrundelse for, at der skal iværksættes foranstaltninger for den unge. Begrundelsen er baseret på sagsbehandlerens samlede afvejning af den unges problemer og ressourcer på baggrund af analysen. 14 Her vælger sagsbehandleren at vise, at det er undersøgt, om den unge kan støttes ved at styrke forældrenes kompetencer. Sagsbehandleren skriver konkret om sin vurdering af forandringspotentialets omfang og tidsperspektiv. 1 Her vælger sagsbehandleren at vise, at den foreslåede indsats støtter op om den unges egne drømme og ønsker. 16 Her vælger sagsbehandleren at fremhæve, hvordan indsatsen kan bygge videre på ressourcer hos og omkring den unge. Samtidig viser sagsbehandleren, hvordan det sikres, at der er stabilitet i den unges liv også efter indsatsen. 17 Her redegør sagsbehandleren for, hvilken type foranstaltning der vil være egnet til at afhjælpe den unges behov. 9

10 8. BARNETS/DEN UNGES FORHOLD Barnets/den unges udviklingsmæssige behov ressourcer og problemer En beskrivelse af: hvad der fungerer godt og mindre godt. hvad parterne har oplyst. 8.1 Sundhedsforhold Barnets/den unges udviklingsmæssige behov ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af Forældrenes udsagn Far og mor giver i samtalen udtryk for, at Farhad er sund og rask. Mor fortæller, at Farhad ikke har haft kontakt med egen læge i flere år. 18 Her vælger sagsbehandleren kort at opsummere essensen af den fag professionelles vurdering af den unges situation. Sagsbehandleren omskriver faglige termer til et lettere tilgængeligt sprog, som den unge og familien kan forstå. Det fremgår stadig tydeligt, hvem der har foretaget vurderingen og på hvilket grundlag. Barnet/den unges egne udsagn Farhad fortæller i samtalen , at han ikke har fysiske problemer. Han synes, at han lever sundt. Andres udsagn om 18 Der er den lavet en retsmedicinsk undersøgelse af Farhad på Højsted Hospital. Lægen finder hverken ar eller mærker på Farhads krop, som er ud over det sædvanlige, og som kan forbindes med, at Farhad har været udsat for vold. Sagsbehandlerens observationer Det er min vurdering, at Farhads højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Ressourcer Ifølge forældrene, Farhad og sagsbehandler vurderes Farhad til at være sund og rask. Der findes ved den retsmedicinske undersøgelse ingen synlige tegn eller skader på Farhad, som kan forbindes med den vold, han har været udsat for. Problemer Forældrekompetence forældrenes støtte til barnet/den unges udvikling Angiv ressourcer og problemer inden for området Ressourcer Problemer 8.2. Skoleforhold og læring Barnets/den unges udviklingsmæssige behov ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af Forældrenes udsagn Far og mor fortæller i samtalen , at Farhad klarer sig godt i skolen. De er glade for, at han efter sommerferien vil begynde i gymnasiet. Far giver udtryk for, at det er vigtigt, at Farhad får en god uddannelse, da forældrene ikke selv har haft mulighed for at få det. 10

11 Barnets/den unges egne udsagn Farhad fortæller i samtalen , at han er glad for at gå i skole. For ham er skolen et frirum, hvor han ikke behøver at tænke på problemerne derhjemme. Farhad fortæller, at han fagligt ligger i den bedste halvdel af klassen. Han får gode karakterer. Han oplever, at han ofte bliver rost af lærerne for at være aktiv i undervisningen. Farhad kan især godt lide sin klasselærer. Farhad glæder sig til at starte på gymnasiet efter sommerferien. Efter gymnasiet vil han læse til ingeniør. Han er glad for, at hans forældre synes, at det er det rigtige valg af uddannelse for ham. Farhad fortæller, at det er første gang, han oplever, at forældrene går op i, hvordan han klarer sig i skolen. Farhad fortæller i samtalen , at han har været meget træt i skolen de sidste to-tre måneder. På grund af skænderierne hjemme har han haft svært ved at sove om natten. På det sidste har han derfor haft svært ved at koncentrere sig og følge med i timerne. Han vil helst sidde for sig selv og lytte til musik i frikvartererne. Andre udsagn Farhads klasselærer, Finn Jacobsen, skriver i statusudtalelsen , at Farhad er godt med fagligt i skolen. Han får lidt over middelkarakterer i stort set alle fag og topkarakterer i matematik. Farhad har et alderssvarende sprog, han har let ved at lære nyt og er meget opmærksom i timerne. Farhad vurderes som egnet til gymnasiet. Klasselæren bemærker, at Farhad de seneste på måneder har virket træt og uoplagt i skolen. Han deltager ikke lige så aktivt i undervisningen som tidligere. Klasselæreren oplever, at han har en god kontakt til Farhad, men bemærker, at når han spørger ind til, hvordan Farhad har det, får han et undvigende svar som om Farhad ikke vil tale om det. Ifølge klasselæreren har Farhads forældre kun én enkelt gang deltaget i en skole-hjem-samtale. Sagsbehandlerens observationer Ressourcer 19 Farhad ønsker at starte på gymnasiet, og han har en drøm om at blive ingeniør. Ifølge klasselæren klarer Farhad sig godt i skolen (over middel) i stort set alle fag. I matematik udmærker Farhad sig og får topkarakterer. Klasselæreren vurderer, at Farhad er egnet til gymnasiet. Ifølge klasselæren klarer Farhad sig godt i skolen (over middel) i stort set alle fag. I matematik udmærker Farhad sig og får topkarakterer. 19 Her fremhæver sagsbehandleren den del af den unges udvikling og adfærd, som viser områder, hvor den unge trives og som er ressourcer, der kan bygges videre på for at løse den unges vanskeligheder. Problemer Barnets/den unges udviklingsmæssige behov ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af Ressourcer Far og mor giver til sagsbehandler udtryk for, at Farhads skolegang er vigtig, og at de bakker op om, at han skal i gymnasiet. Problemer Farhad oplever, at forældrene ikke har interesseret sig for hans skolegang før nu, hvor de er glade for, at han skal i gymnasiet. Klasselæreren fortæller, at forældrene sjældent deltager i forældremøder eller arrangementer. 11

12 Her formuleres barnets/den unges udækkede behov ud fra beskrivelsen ovenfor Farhad har behov for stabilitet og ro, så han kan sove om natten, for at han igen kan koncentrere sig i skolen. 8.3 Fritidsforhold og venskaber Barnets/den unges udviklingsmæssige behov ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af Forældrenes udsagn Far og mor siger i samtalen , at de helst ikke vil have, at Farhad og hans søskende tager venner med hjem. De kan ikke lide, når der er for mange mennesker i lejligheden, fordi det larmer. 20 Her vælger sagsbehandleren at bruge den unges egne ord og beskrivelser af forholdet. På den måde undgår sagsbehandleren at fortolke eller vurdere det, den unge siger. 21 Sagsbehandleren gengiver her en vurdering af den unges forhold, der er fremkommet i form af oplysninger fra Børnehuset. Det fremgår her tydeligt, hvem der har foretaget vurderingen og på hvilket grundlag. Barnets/den unges egne udsagn Farhad fortæller i samtalen , at han har mange kammerater, som han hænger ud med (for eksempel styrketræner), men at han ikke har venner, som han taler fortroligt med. Farhad fortæller, at han næsten aldrig har kunnet tage kammerater med hjem, da forældrenes især faderens humør har været svingende. Farhad har derfor ikke vidst, hvordan stemningen ville være, når han kom fra skole. 20 Farhad vælger ikke at tale med sine kammerater om problemerne i hjemmet, da han ikke gider forklare, hvorfor forældrene gør det, de gør. Farhad siger samtidigt, at han ikke snakker med andre om sine problemer, da han ikke mener, at problemerne i familien kommer andre ved. Farhad fortæller, at han er flaskedreng i den lokale Kvickly. Han fortæller, at han styrketræner i sin fritid, men at han mest bruger tid på praktiske gøremål derhjemme, for eksempel at hente vasketøjet i kælderen eller hjælpe sine søskende med lektierne. Andres udsagn 21 Af den afsluttende udredningsbeskrivelse fra Børnehuset vurderes det, at Farhads relationer til kammeraterne er lettere overfladiske, da: ( ) Farhad ikke har nogen i sit netværk og vennekreds, som han kan og vil dele sine bekymringer med. Børnehuset vurderer, at Farhad vil have stor glæde af at kunne dele sine problemer og bekymringer med én eller flere unge i samme situation. Sagsbehandlerens observationer Ressourcer Farhad mener selv, han har mange kammerater. Farhad dyrker styrketræning i fritiden. Problemer Farhad fortæller, at han ikke har nogle nære venner, som han taler fortroligt med. Forældrekompetence forældrenes støtte til barnet/den unges udvikling Angiv ressourcer og problemer indenfor området Ressourcer Problemer Forældrene vil helst ikke have, at Farhad har venner med hjem, fordi de selv skal have ro. Her formuleres barnets/den unges udækkede behov ud fra beskrivelsen ovenfor Farhad har behov for at have nogle fortrolige jævnaldrene at tale med om problemerne derhjemme. Farhad har brug for, at forældrene støtter og opmuntrer ham til at være sammen med venner. 12

13 8.4 Udvikling og adfærd 8.4.a Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling Barnets/den unges udviklingsmæssige behov ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af Forældrenes udsagn Far fortæller ved underretningsmødet , at han ofte har voldsomme konflikter med Farhad. Den typiske situation, hvor en konflikt fører til vold, er, hvis Farhad ikke hører efter eller ikke retter sig efter, hvad forældrene siger. I flere tilfælde har volden, ifølge forældrene, været selvforsvar, når Farhad har været aggressiv og voldelig over for særligt far. 22 Forældrene giver begge udtryk for, at vold er forkert, og at de ville ønske, at Farhad ikke blev slået. Men de føler sig magtesløse og ser derfor ikke andre muligheder. Om episoden fortæller far ved sikkerhedsplansmødet, at Farhad kaldte ham for uduelig og for en hund. Det, mener han, er udtryk for manglende respekt. Far oplyser, at han blev så rasende, at han tog fat i fjernbetjeningen, der lå på bordet ved siden af ham, og så slog han Farhad med den. Slaget ramte Farhad på overarmen. Far fortrød øjeblikkeligt og blev både vred og fortvivlet over, at Farhad stak af og blev væk hele natten. Det har han aldrig gjort før. Det gør far vred, men også bekymret. Farhad kan komme i uføre og risikere ikke at klare sig godt. 23 Far og mor erkender i samtalen i hjemmet , at far har slået Farhad (primært lussinger), hvis han har gjort noget, han ikke måtte, eller hvis han ikke har opført sig ordentligt. Enkelte gange har far også brugt ting til at slå med. Efter Farhad er blevet teenager, og særligt de seneste to år, er han begyndt at bryde deres regler. Han siger dem imod og snakker grimt til dem. Mor fortæller, at Farhad ofte beskylder dem for at være ligeglade med børnene. Far fortæller i samme samtale, at Farhad det seneste år er begyndt at slå igen på far, og at situationen ofte udvikler sig til voldelige skænderier mellem ham og Farhad. Forældrene siger, at episoderne finder sted et par gange om måneden. 22 Her vælger sagsbehandleren at fremhæve, at forældrene viser en vilje til at forandre familiens vanskeligheder. 23 Her gengiver sagsbehandleren forældrenes egne beskrivelser af de situationer, hvor der opstår vold, ved at bruge konkrete eksempler på de forhold, som de beskriver. På den måde sikrer sagsbehandleren, at forældrenes beskrivelse af forholdene er konkret, præcis og ikke-vurderende. Far og mor fortæller, at de har mange konflikter med Farhad. De oplyser, at det var bedre, da Farhad var mindre. Der kunne de tage Farhad og hans søskende med på legepladsen og i parken. Forældrene understreger i samtalen samme dag, at de elsker alle deres børn, og at de vil gøre alt for dem. De har dog svært ved at følge med i børnenes liv. De kender ikke til den danske måde at være ung på, da de ikke selv har prøvet at være unge i Danmark. Både mor og far giver udtryk for, at de er meget trætte og lider af vedvarende hovedpine, så det kan være svært for dem at håndtere børnenes problemer. Far kender volden fra sin egen opdragelse, og han kan godt genkende nogle af Farhads reaktioner fra sig selv. Ligesom Farhad bliver far også aggressiv over små ting, og han kan ofte have svært ved at sove. Barnet/den unges egne udsagn I samtale med Farhad fortæller Farhad, at han kun kan huske, at han er blevet slået 3-4 gange af sin far, da han var lille. Men det var fordi, at han virkelig havde gjort noget forkert, for eksempel da han fik stjålet sin cykel, fordi han havde glemt at låse den. Farhad fortæller, at jo ældre han er blevet, jo oftere er hans forældre begyndt at skælde ham ud og give ham lussinger, hvis han gør eller siger noget, som de ikke synes er i orden. Nogle gange er han også blevet slået med en ting. Det er kun far, der slår. Farhad fortæller, at hans søskende ikke bliver slået. Farhad fortæller , at han for et år siden besluttede sig for, at han ville gøre modstand over for sine forældre. Det kommer til udtryk ved, at han nogle gange råber og slår igen, når han mener, at forældrene er urimelige. Farhad fortæller, at han kun slår sin far. Han vælger at gøre modstand, fordi han ikke ønsker at ende som sine forældre, som han synes er for svage. På samme tid giver Farhad også udtryk for, at han er bange for sine forældre, primært sin far. 24 Farhad fortæller, at han godt ved, hvad der vil føre til, at han bliver slået af sine forældre. Det er, når de synes, at han har gjort noget forkert. Der sker tit i forbindelse med, at Farhad har sagt til dem, at de skal tage sig sammen og være bedre forældre. Farhad beskriver, at det er som om, at hans far nogle gange bare eksploderer af vrede. Når det sker, begynder far at råbe højt og griber hårdt fat i ham. Det gider Farhad ikke finde sig i, og så giver han igen ved for eksempel at skubbe og slå. Farhad fortæller, at han de sidste par måneder har haft voldsomme konflikter med sin far ca. én gang om ugen. 24 Her vælger sagsbehandleren at bruge den unges egne ord og konkrete beskrivelser af situationen. På den måde undgår sagsbehandleren at fortolke eller vurdere det, den unge siger. 13

14 Farhad fortæller ved samtalen om episoden , at konflikten startede, fordi Farhad var vred over, at mor ikke havde sørget for aftensmad på lillesøsterens fødselsdag. Far var blevet rigtig vred og havde slået Farhad på venstre overarm med en fjernbetjening. Farhad fortæller, at han valgte at gå og blive væk resten af natten, for ellers var det blevet helt sindssygt derhjemme. Han oplyser, at han gik rundt hele natten på gaden, og at han først var kommet hjem tidligt næste morgen, fordi han skulle hente sin skoletaske. 2 Sagsbehandleren gengiver her en vurdering af den unges forhold, der er fremkommet i form af oplysninger fra Børnehuset. Det fremgår her tydeligt, hvem der har foretaget vurderingen og på hvilket grundlag. 26 Her vælger sagsbehandleren at forklare faglige termer i et lettere tilgængeligt sprog, så familien og den unge kan forstå dem. Ved samtalen siger Farhad, at hans humør er meget skiftende. Nogle dage tror han på, at det alt sammen nok skal gå, og at han og hans søskende vil klare sig godt. Andre dage føler han sig nedtrykt og træt, og han har svært ved at finde overskud til at lave mad til sine søskende og hjælpe dem med lektierne. Farhad fortæller også, at han føler, at han har gjort rigtig meget for at skærme sine søskende over for deres fars vrede. Andres udsagn 2 I Børnehusets afsluttende udredningsbeskrivelse vurderes det, at Farhad er følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt og socialt påvirket af den uforudsigelighed og ustabilitet, som de svære forhold og overgrebene i hjemmet har medført. Af beskrivelsen fremgår det også, at Farhad har perioder med angst. Han er bekymret for, hvordan det skal gå ham selv og hans søskende, fordi han ikke har tillid til, at forældrene påtager sig en normal omsorgs- og opdragerrolle. Børnehuset skriver, at Farhad er meget bevidst om og opsat på, at han skal ændre familiens situation men også, at han det næste øjeblik udviser passivitet og ligegyldighed over for overgrebene. Børnehuset vurderer, at Farhad har koncentrationsbesvær og lider af stærke søvnproblemer. 26 Børnehuset konkluderer på baggrund af udredningen, at Farhad er traumatiseret af den vold, som han har været udsat for, dvs. at han har psykiske vanskeligheder på grund af det, han har oplevet. 27 Her vælger sagsbehandleren at give konkrete eksempler på egne observationer af den unge. På den måde bliver beskrivelsen præcis og ikke-vurderende. Sagsbehandlerens observationer 27 Jeg observerer ved samtalen , at Farhad virker meget påvirket af situationen. Han sidder uroligt i stolen, virker utryg og han veksler mellem at være åben om problemerne derhjemme og afvisende overfor, at der er noget, der kan ændres. Han falder dog lidt mere til ro, da han får at vide, at han og hans søskende godt kan være hjemme, mens undersøgelsen bliver lavet. Farhad virker glad for sikkerhedsplanen og bidrager med gode ideer. Han hjælper med at kode numrene til forvaltning og politi ind på hans søskendes mobiltelefoner. 8.4.b Identitet Barnets/den unges udviklingsmæssige behov ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af Forældrenes udsagn Far og mor fortæller i samtalen i hjemmet , at de er stolte af Farhad og alt det, han har opnået. Far siger, at Farhad nok skal klare sig godt i Danmark. Barnet/den unges egne udsagn Ved samtalen fortæller Farhad, at han ikke synes, han hører til derhjemme. På den anden side kan han godt se, at forældrene ikke har haft det let. Han synes dog, at de har opgivet for let og ikke forsøger at gøre deres situation bedre. Farhad udtrykker, at han ikke selv vil ende som sine forældre. Han ved, hvad han vil med sit liv, men samtidig er han også lidt bekymret for, om han kan realisere sine drømme. 28 Sagsbehandleren vælger her at gengive andre fagprofessionelles vurderinger af Farhads identitet. Det fremgår tydeligt, hvem der har foretaget vurderingerne og på hvilket grundlag. Farhad oplever sig godt rustet til ungdomslivet, men han savner, at forældrene interesserer sig mere for hans liv. Andre udsagn 28 Ifølge Børnehusets afsluttende udredningsbeskrivelse er Farhad en ung mand med tro på sig selv, som lykkes godt i kontakten til andre og får positiv respons fra sine omgivelser. Klasselærer, Finn Jacobsen fra Farhads skole, skriver i statusudtalelse , at Farhad generelt virker selvsikker og stolt, når han får ros for sine skolepræstationer. 14

15 Sagsbehandlerens observationer I mine samtaler med Farhad virker han svingende i sit humør i forhold til, hvordan han ser sin situation. Nogle gange virker han ovenpå og har en positiv forventning til fremtiden for sig selv og sine søskende. Andre gange er han så vred og anspændt, at han fysisk dirrer og næsten ikke kan finde ord til at beskrive sin situation. Her virker han usikker og tvivlende på, hvordan det hele skal gå. Generelt er Farhad velformuleret og god til at beskrive sine tanker og det, der foregår i hans liv. 8.4.c Social fremtræden Barnets/den unges udviklingsmæssige behov ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af Forældrenes udsagn Barnet/den unges egne udsagn Andre udsagn Sagsbehandlerens observationer I alle vores samtaler har Farhad været positiv og venlig over for mig. Hans tøj og udseende svarer til hans alder. 8.4.d Selvstændighed Barnets/den unges udviklingsmæssige behov ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af Forældrenes udsagn Far og mor fortæller i samtalen i hjemmet , at det er vigtigt, at Farhad kan klare sig selv. De har brug for, at Farhad hjælper til med det praktiske. De kan ikke forstå, at Farhad synes, han har for mange opgaver, også i forhold til sine søskende. Det, synes forældrene, er naturligt, fordi Farhad er den ældste. Barnet/den unges egne udsagn Farhad fortæller i samtalen , at han bruger meget tid på at lave praktiske opgaver hjemme. Flere gange om ugen køber han ind, så familien kan få varm mad. Han køber tit fastfood eller færdigretter, der bare skal varmes i ovnen. Farhad hjælper ofte sine søskende med lektier og sørger for, at de er forberedte til skolen med madpakker, gymnastiktøj mv. Farhad siger, at det er ham, der har styr på familiens aftaler, for eksempel når der er møder på skolen, eller når mor skal på hospitalet for sin sukkersyge. Farhad fortæller, at familien ikke har mange penge at gøre godt med hver måned. Derfor er han glad for sit job som flaskedreng. Jobbet betyder, at han tjener sine egne penge, og det gør, at han kan gå til styrketræning og en gang imellem købe bøger eller tøj, uden at han skal spørge forældrene. Farhad fortæller, at han gerne vil spare op, så han kan flytte hjemmefra. Andre udsagn Det fremgår af Børnehusets udredningsbeskrivelse , at: ( ) Farhad påtager sig et uhensigtsmæssigt stort ansvar for sine søskende. Farhad har ikke tillid til, at forældrene kan varetage opgaven med stabilt at beskytte og give den omsorg, han selv og hans søskende har behov for. Sagsbehandlerens observationer Farhad virker umiddelbart moden og klar over, hvad det vil sige at kunne klare sig selv. 1

16 8.4.e Samlet om udvikling og adfærd Barnets/den unges udviklingsmæssige behov ressourcer og problemer Angiv ressourcer og problemer indenfor området Ressourcer Farhad giver udtryk for ønsker og mål for fremtiden, som han går målrettet efter. Farhad passer sin skole og har et fritidsjob. Ifølge sagsbehandler er Farhads sociale fremtræden positiv og venlig. Farhad vil ikke finde sig i volden. Ifølge Børnehuset har Farhad nogle gange troen på, at han kan ændre på situationen hjemme. Problemer Farhad er vred på sine forældre og vil ikke være som dem. Farhad er bange for sin far. Farhad har i de seneste par måneder fået det dårligere. Hans humør har været meget svingende. Farhad og hans far kommer ofte i voldsomme skænderier. Børnehuset beskriver, at Farhad har perioder med angst. Så mister han troen på, at han kan ændre noget. Børnehuset vurderer, at Farhad er blevet traumatiseret af den vold, han har været udsat for. Børnehuset vurderer, at Farhad har taget et uhensigtsmæssigt stort ansvar for sine søskende. Forældrekompetence forældrenes støtte til barnets/den unges udvikling Angiv ressourcer og problemer indenfor området 29 Her vælger sagsbehandleren at fremhæve det som en ressource, at forældrene er enige i, at deres adfærd er problematisk og at de ønsker støtte til at forandre situationen. Ressourcer Der er ingen tvivl om, at Farhads forældre elsker Farhad højt og vil ham det bedste. De har gentagne gange fortalt, hvor stolte de er af deres søn og det, han har opnået. 29 Det er positivt, at forældrene giver udtryk for, at de ikke altid håndterer konfliktfyldte situationer godt, og at vold ikke skal være en løsning fremover. Det er en ressource, at far giver udtryk for, at han har brug for hjælp til at handle anderledes i konfliktsituationer. Problemer Forældrene er selv vokset op med vold i opdragelsen. De beskriver, at de ikke kender til andre måder at opdrage på. Forældrene har ikke formået at beskytte Farhad og hans søskende mod vold og konflikter i hjemmet. Forældrene lader Farhad varetage for store omsorgsopgaver og ansvar i forhold til sine søskende. Her formuleres barnet/den unges udækkede behov ud fra beskrivelsen ovenfor Farhad har brug for, at volden og ustabiliteten i hjemmet ophører. Farhad har behov for at være i et trygt, roligt og stabilt miljø. Farhad har behov for hjælp til at kunne regulere sine følelser. Farhad har brug for, at forældrene sikrer, at han ikke får mere ansvar i familien end hensigtsmæssigt især for sine søskende. Farhad har brug for, at forældrene tager mere ansvar i forhold til hans søskende. 8. Familieforhold Familierelationer 30 Her vælger sagsbehandleren at gengive forældrenes egne beskrivelser af situationen konkret, præcist og ikkevurderende. Det vil sige uden fortolkning og uden anvendelse af negativt eller positivt ladede begreber. Barnets/den unges udviklingsmæssige behov ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af Forældrenes udsagn 30 Far fortæller i samtalen , at både han og Farhads mor er blevet undersøgt. De har fået at vide, at de har traumer, der giver besvær med at koncentrere sig, dårlig hukommelse og dårligt humør. Begge forældre giver udtryk for, at de har brug for meget søvn og siger, at det nogle gange kan være svært at få ro til at sove, når der er tre børn i lejligheden. Både far og mor giver udtryk for, at de godt ved, at deres traumer i perioder påvirker deres måde at være forældre på. De er begge i medicinsk behandling for PTSD. Far er bekymret for, om de er i stand til at give Farhad og hans søskende den omsorg i det daglige, børnene har behov for. Far og mor giver udtryk for, at de har svært ved at forstå Farhad. Forældrene fortæller ved samme samtale, at børnene har et godt sammenhold. De oplever, at de to yngre søskende ser meget op til Farhad. 16

17 Barnets/den unges egne udsagn Farhad fortæller i samtalen , at forældrenes humør ofte svinger meget. De er tit fraværende, og han har ikke har tillid til, at de kan tage ansvaret for hans yngre søskende. I samme samtale siger Farhad til spørgsmålet om, hvordan han har det med sin yngre bror og søster, at de tre søskende holder sammen, når forældrene har dårlige dage, og når far bliver voldelig over for Farhad. Når stemningen er værst, tager Farhad sine søskende med ned på boldbanen. Nogle gange skændes de tre søskende også indbyrdes. Farhad mener, det er fordi, han skal stå for det hele. Nogle gange kunne hans bror og søster hjælpe mere til. Farhad fortæller i samtalen , at han glæder sig til at flytte hjemmefra. For ham gælder det kun om at overleve derhjemme, indtil han kan flytte. Andre udsagn Farhads søskende fortæller i samtalen , at Farhad beskytter dem, når forældrene bliver sure. De siger, at Farhad og far skændes rigtig meget, og at det er blevet værre i den seneste tid, fordi Farhad siger forældrene imod og slår igen på far. Når Farhad og forældrene skændes, går de to søskende ind på deres værelse og lukker døren. Sagsbehandlerens observationer Det er tydeligt i samtalerne, at Farhad og hans søskende er tæt knyttede og har glæde af hinanden. Samtidig lyser Farhad op, når vi taler om hans muligheder for at flytte hjemmefra. Igennem undersøgelsesperioden er Farhad blevet mere og mere åben om familiens situation i kontakten med mig som sagsbehandler. Ved mine samtaler med forældrene observerer jeg, at mor er meget nervøs og indelukket. Der er næsten kun far, der taler ved samtalerne. Mor siger kun noget, hvis hun bliver spurgt direkte, og hun svarer kun med få ord. Hun nikker tilkendegivende, hvis far fortæller noget, hun er enig i. Far virker til tider distanceret og viser ikke mange følelser, når han fortæller om forholdene i hjemmet. Ressourcer Farhad og hans søskende holder sammen, når stemningen er dårlig i hjemmet. Farhad tager sine søskende væk hjemmefra, når stemningen er spændt derhjemme. Problemer Farhad beskriver sin situation i hjemmet som at overleve, indtil han kan flytte hjemmefra. Farhad tager sig af sine søskende, fordi han ikke har tillid til, at forældrene gør det. Forældrekompetence forældrenes støtte til barnets/den unges udvikling Angiv ressourcer og problemer indenfor området Ressourcer Det er en ressource, at far og (til dels mor) giver udtryk for, at de er bange for, at de ikke er i stand til at sikre Farhad den omsorg, han har behov for. Det er en ressource, at far giver udtryk for bekymring for Farhads trivsel og for forholdene i hjemmet. Problemer Forældrene beskriver, at deres traumer i perioder påvirker deres forældreadfærd. Her formuleres barnet/den unges udækkede behov ud fra beskrivelsen ovenfor Farhad har brug for, at mor og far tager mere ansvar for Farhads trivsel. 17

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

EKSEMPEL 02 (ICS) Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet.

EKSEMPEL 02 (ICS) Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet. EKSEMPEL 02 (ICS) Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet. FAKTA: Søskendeparret Peter på 7 år og Tilde på 12 år har begge et højt skolefravær

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Sendes til Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato Journalnummer KLE 27.24.03G01 Statusudtalelse Du/I bedes beskrive barnet/den unge så detaljeret som muligt ud fra dit/jeres kendskab og kontakt

Læs mere

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Sendes til Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato Journalnummer KLE 27.24.03G01 Statusudtalelse Du/I bedes beskrive barnet/den unge så detaljeret som muligt ud fra dit/jeres kendskab og kontakt

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet BILAG 9e Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet BILAG 9E VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTA- LELSE TIL PÆDAGOGISK PERSONALE PÅ KLUB- OMRÅDET I din kommune

Læs mere

EKSEMPEL 01 Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet.

EKSEMPEL 01 Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet. EKSEMPEL 01 Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet. FAKTA: Søren på 10 år har autisme. Skolen oplever, at Søren har en bekymrende adfærd. Søren

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Sendes til Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato Journalnummer KLE 27.24.03G01 Statusudtalelse Du/I bedes beskrive barnet/den unge så detaljeret som muligt ud fra dit/jeres kendskab og kontakt

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet Inspiration til gode mål Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 3 1.1. Fra udækkede behov til konkrete

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Sendes til Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato KLE 7.. G Sagside tifikatio Statusudtalelse Du/I bedes beskrive barnet/den unge så detaljeret som muligt ud fra dit/jeres kendskab og kontakt

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Statusskrivelsen hvad er formålet?

Statusskrivelsen hvad er formålet? Vejledning i brug af ICS-statusudtalelseudtalelse - ved anbringelse i familie- og/eller netværkspleje, iht. Serviceloven I Familieafdelingen anvender socialrådgiverne ICS Integrated Children s System i

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om

Læs mere

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Data er sidst opdateret 03.02.2011 16:50:38 Antal besvarelser: 2433 af 2720 for udvalg: 2010 - T1 - Nationalt - 9.klassetrin Antal besvarelser: 71 af 71 for udvalg: 2010 - T1 - Hjemly Idrætsefterskole

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Børn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent

Børn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent SAMARBEJDE OM SIKKERHED Roskilde Kommune Børn og Unge, Skole og Børn Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent August 2017 PRÆSENTATION AF OPLÆGET. Sikkerhedsplaner

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

BILAG 9c. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til skoleområdet

BILAG 9c. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til skoleområdet BILAG 9c Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til skoleområdet BILAG 9C VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SKOLEOMRÅDET I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated Children

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om du er dreng eller pige: - - Det mener jeg om at gå i skole Jeg kan godt lide at gå i skole - - - - Jeg synes, det

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Case 2. Line og Mette

Case 2. Line og Mette Del 1 Hanne er lærer på Tjørnevejsskolen i X-købing kommune. I hendes 3. klasse har hun for et par måneder siden fået en ny pige, som hun er bekymret for. Pigen Line virker lettere forsømt og lidt kuet

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre?

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre? 12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. 1 Du observerer ved en samtale med Selmas mor, at hun har et tydeligt blåt mærke på kindbenet, men at hun forsøger at dække

Læs mere