EKSEMPEL 01 Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet.

Transkript

1 EKSEMPEL 01 Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet. FAKTA: Søren på 10 år har autisme. Skolen oplever, at Søren har en bekymrende adfærd. Søren har et stigende skolefravær. FORANSTALTNINGER: Psykologbehandling til Søren. I eksemplet præsenteres en række socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter i arbejdet med den børnefaglige undersøgelse og handleplanen. Eksemplet kan anvendes af studerende, sagsbehandlere og faglige ledere som inspiration til: hvordan man kan indkredse det indledende fokus for undersøgelsen hvordan undersøgelsen kan opbygges med en klar sammenhæng fra beskrivelse over analyse til faglig vurdering hvordan undersøgelsen får en passende balance mellem ressource- og problemfokus hvordan konkrete mål kan se ud, og hvordan sagsbehandleren kan følge op på målene SYMBOLERNES BETYDNING Se film med sagsbehandlere, der forholder praksis til socialfaglige overvejelser Socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter

2 INDHOLD Titel: Eksempel 1 Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll Management Consulting A/S og Publico Kommunikation i samarbejde med Socialstyrelsen. Layout: Ineo Designlab Udgiver: Socialstyrelsen Udgave: 1. udgave EKSEMPEL 1: BØRNEFAGLIG UNDERSØGELSE 1. Oplysninger om barnet/den unge 2. Familieforhold 3. Grundlag for undersøgelsen 4. Fokus for undersøgelsen 5. Undersøgelsen baseret på følgende oplysninger 6. Beskrivelse 7. Analyse 8. Faglig vurdering på baggrund af beskrivelse og analyse 9. Kommentarer til undersøgelsen Oplag: 1. oplag 16 EKSEMPEL 1: HANDLEPLAN Udgivelsesår: Oplysninger om barnet/den unge 2. Familieforhold 3. Foranstaltninger 4. Øvrige tiltag 5. Formål med indsatsen 6. Indsatsens forventede varighed 7. Udvikling og adfærd 8. Familieforhold 9. Sundhedsforhold 10. Skoleforhold 11. Fritidsforhold og venskaber 12. Andre relevante forhold 13. Kommentarer til handleplan, herunder partshøring

3 BØRNEFAGLIG UNDERSØGELSE Sagsbehandlers navn og kommunenavn Signe Suensen, Dalkøbing Kommune Undersøgelsesperiode Undersøgelsestype Individuel undersøgelse Startdato Slutdato OPLYSNINGER OM BARNET / DEN UNGE Køn og alder Dreng, 10 år Navn Søren Hansen L Folkeregisteradresse hos moren L Folkeregisteradresse hos faderen Personnummer xxxx Samboende forældre L Andet sted, angiv navn og relation i adressefeltet Adresse Hovedvejen 2, 2222 Dalkøbing Tidligere eller igangværende foranstaltninger (bevillingstidspunkt, tidspunkt for iværksættelse og afslutningstidspunkt) Søren og/eller hans familie har ikke tidligere fået bevilget foranstaltninger. 3

4 2. FAMILIEFORHOLD Forældre Mors navn Katja Hansen Mors personnummer xxxx Mors adresse Hovedvejen 2, 2222 Dalkøbing Fars navn Christian Hansen Fars personnummer xxxx Fars adresse Hovedvejen 2, 2222 Dalkøbing Forældremyndighedsindehaver Fælles L Moderen L Faderen L Andre Anden forældremyndighedsindehaver Navn Personnummer Adresse Søskende Søskende, antal En Søskendes navne Benjamin (8 år) Personnummer xxxx Andre nære relationer Bedsteforældre: mormor, morfar, farfar og farmor Kommentarer til oplysninger om familieforhold Ingen bemærkninger Øvrige fakta om barnets og familiens hverdag og levevilkår Søren er 10 år og går på folkeskolen Dalskolen. Søren bor med sine forældre og lillebror Benjamin på 8 år, som også går på Dalskolen. Far, Christian, er lærer på et gymnasium. Mor, Katja, er pædagog i en børnehave. Familien har en stabil økonomi, og boligforholdene er gode. Familien bor i hus, og begge børn har eget værelse. Søren har fire bedsteforældre. Søren har en moster, faster og to kusiner, som han ser sjældent. Forældrene har to vennepar, som familien ses med et par gange hvert halve år. 4

5 3. GRUNDLAG FOR UNDERSØGELSEN Underretning / henvendelse (jf. 153 og 154 i Serviceloven) modtaget fra L Kommunens eget initiativ L Fritidshjem L Anden kommune L Sundhedsplejerske L Barnet / den unge selv L Øvrige sundhedsvæsen Forældremyndighedsindehaver L Politi L Anden i familiens netværk L Domstol L Anden i familiens bekendtskabskreds L Naboer Skole L Anonym L Dagtilbud L Andre Hvem har underettet / henvendt sig? Der er modtaget underretning fra socialrådgiver fra Dalskolen Underretningen er udarbejdet i samarbejde med forældrene. Det fremgår af under retningen, at skolen ikke længere kan håndtere Sørens adfærd i timerne og frikvartererne, som skolen oplever som problemskabende. Forældremyndighedsindehaver orienteret om henvendelse eller underretning L Unge over 15 år orienteret om henvendelse eller underretning Dato Underretningsmøde d Dato Undersøgelsen er gennemført efter 50 i serviceloven L 51 i serviceloven Giver undersøgelsen anledning til at iværksætte undersøgelse for søskende? Familieafdelingen vurderer, efter dialog med forældrene på underretningsmødet , at lillebror Benjamin ikke er belastet af Sørens adfærd. Familieafdelingen vurderer, at forældrene formår at varetage omsorgen for lillebror på trods af, at Søren kræver en ekstra indsats af forældrene. Søren har fire bedsteforældre, som jævnligt passer Søren og Benjamin. Der er dermed en god opbakning til familien. Undersøgelsen giver derfor ikke anledning til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse for Benjamin. 1 Indledende vurdering og begrundelse for iværksættelse af undersøgelse Familieafdelingen har truffet afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse ud fra den vurdering, at Søren kan have behov for særlig støtte efter servicelovens bestemmelser. 2 Beslutningen er truffet på baggrund af en underretning fra Dalskolen om, at skolen ikke længere kan håndtere Sørens adfærd. Sørens adfærd fører til konflikter mellem ham og eleverne i klassen, og han forstyrrer undervisningen. Det fremgår af underretningen, at klasselæreren vurderer, at Søren har svært ved at indgå i sociale relationer, og at han ikke kan håndtere mange indtryk på én gang. Familieafdelingen har endvidere en bekymring for, om Søren kan have en udviklingsforstyrrelse. Bekymringen er opstået på baggrund af udtalelser fra socialrådgiveren, der er tilknyttet Dalskolen, om Sørens adfærd. Derudover er Familieafdelingen konkret bekymret for Sørens stigende skolefravær, som går ud over hans faglige niveau og derved videre skolegang og uddannelse. 1 Her giver sagsbehandleren indblik i de oplysninger, som ligger til grund for, at der iværksættes en undersøgelse. Sagsbehandleren har foretaget begrundelsen ud fra en risikovurdering af de oplysninger, som er kommet frem i underretningen og på møder i forbindelse med underretningen. 2 Her begrunder sagsbehandleren kort, hvorfor familieafdelingen er bekymret og vil iværksætte en undersøgelse. Barnets trivsel og udvikling er i centrum. På underretningsmødet kommer følgende oplysninger frem: Ifølge klasselærer Peter Jensen har Søren i løbet af det sidste halve år udvist en indadvendt adfærd, som bl.a. viser sig ved, at han er tilbagetrukken, virker trist og foretrækker at holde sig for sig selv. Socialrådgiveren på Dalskolen har bemærket den samme adfærd. Ifølge både klasselærer og forældrene har Søren desuden svært ved at aflæse sociale spille - regler for socialt samvær i forskellige sammenhænge (i hjemmet, skolen og i offentlige rum med mange mennesker), som bl.a. medfører, at han har konflikter med jævnaldrende. Ifølge både klasselærer og forældrene er Sørens situation og adfærd i skolen blevet værre inden for det sidste halve år. Han har så godt som dagligt konflikter med klassekammerater og et skolefravær, der er steget til 35 pct. gennem det sidste halve år. Skolen har indtil nu kunnet inkludere Søren i undervisningen ved at give ham ekstra støttetimer. 5

6 Far og mor giver samtykke til, at den børnefaglige undersøgelse af Søren sættes i gang. Da Familieafdelingen er bekymret for, at Sørens adfærd til dels kan begrundes med, at han har en udviklingsforstyrrelse, bliver der sideløbende med den børnefaglige undersøgelse iværksat en børnepsykiatrisk udredning af Søren. SE FILM Anna Tyszecka, Sagsbehandler Se filmen på sagsbehandlingsfilm, og hør bl.a. sagsbehandler Anna Tyszecka fortælle om, hvordan hun arbejder med at afgrænse undersøgelsens formål FOKUS FOR UNDERSØGELSEN Den børnefaglige undersøgelse er iværksat med det formål at undersøge Sørens situation og behov for støtte og hjælp med særligt fokus på følgende: Hvad der ligger til grund for Sørens bekymrende adfærd. Hvad Sørens og hans forældres eventuelle støttebehov er med særligt fokus på, om der skal gives støtte i forhold til skolegang, at indgå i sociale relationer og færden uden for hjemmet. Om forældrenes viden og ressourcer er tilstrækkelige i forhold til at varetage Sørens særlige behov, og hvordan de eventuelt kan støttes heri. 5. UNDERSØGELSEN ER BASERET PÅ FØLGENDE OPLYSNINGER Dato/periode 3 Underretning fra socialrådgiveren på Dalskolen og Sørens forældre Her konkretiserer og indsnævrer sagsbehandleren fokus for undersøgelsen, så det står klart, hvad der skal undersøges. Underretningsmøde mellem sagsbehandler Signe Suensen, socialrådgiver på Sørens skole, Karen Mortensen, Sørens klasselærer, Peter Jensen og Sørens forældre, Katja og Christian Det fokus er en ledetråd igennem hele undersøgelsen. På den måde er det lettere for sagsbehandleren at strukturere og fokusere den efterfølgende beskrivelse af de relevante fokusområder. Samtidig bliver det mere tydeligt for familien, hvad der skal undersøges, hvorfor, og hvad familiens rolle er i forløbet. Møde mellem sagsbehandler og Sørens forældre Samtale med Søren i forbindelse med hjemmebesøg Forældrene var til stede, da samtalen fandt sted. Skoleudtalelse om Søren ved klasselærer Peter Jensen Telefonsamtale med klasselærer Peter Jensen Telefonsamtale med skolesundhedsplejerske Tove Hansen Ud over en samtale alene med Sørens forældre vælger sagsbehandleren også at tage en samtale med forældrene, hvor Søren deltager. Det giver et billede af forældrenes relation til Søren i et samspils- og interaktionsperspektiv. Udredning fra Børnepsykiatrisk Afdeling, Dalby Sygehus, ved psykiater Nikolaj Kristensen. Møde mellem sagsbehandler, forældre og Søren som opfølgning på de oplysninger, der er kommet frem. Netværksmøde med deltagelse af sagsbehandler, klasselærer Peter Jensen, støttelærer Emil Hansen, kommunal autismekonsulent Niels Sørensen, skolens AKT-lærer Mette Tobiasen og forældrene. Møde mellem sagsbehandler og forældrene angående påtænkte foranstaltning Bemærkninger til undersøgelsens oplysninger Ingen bemærkninger 6

7 6. BESKRIVELSE A. Udvikling og adfærd Barnets/den unges beskrivelse I samtalen med Søren , som foregår i hjemmet sammen med mor og far, fortæller Søren, at han bedst kan lide at være på sit værelse og sætte sine fodboldkort i mapper og spille på sin ipad. Han synes ikke, at det er sjovt at være uden for huset kun hvis mor eller far er med. Søren beskriver, at han hurtigt bliver træt, når han er ude og får lyst til at komme hjem hurtigt. Søren fortæller, at han gerne vil lege med andre børn. Han fortæller samtidig, at han har svært ved at forstå de lege, de leger, og at de andre børn ikke kan forstå, hvad det er, han synes er sjovt. Derfor vil han hellere lege selv. Søren fortæller, at han ofte er ked af det og føler, at andre børn ikke kan lide ham. I samtalen med Sørens forældre og Søren , som følger op på de oplysninger, der er kommet frem, græder Søren, når vi taler med ham om, at hans vanskeligheder måske skyldes, at han har en udviklingsforstyrrelse. Forældrenes beskrivelse 5 I samtale med forældrene i forbindelse med hjemmebesøg beskriver far, at Søren hurtigt bliver overvældet af at opleve for meget og af alle de indtryk, han får uden for hjemmet, for eksempel i skolen, når de køber ind eller går på legepladsen. Når Søren bliver overvældet, reagerer han ved at blive utryg og bange og ønsker at komme væk fra situationen. Hvis ikke det sker, kan han græde voldsomt eller smide sig på gulvet. 5 Her gengiver sagsbehandleren farens beskrivelser af barnets adfærd og situation via konkrete eksempler på de forhold, som han beskriver. På den måde sikrer sagsbehandleren, at beskrivelsen af barnet er konkret, præcis og ikke-vurderende. Forældrene oplever også, at Søren har svært ved at være sammen med mange mennesker ad gangen, for eksempel hvis der er mange gæster til en fødselsdag. Det gælder især, når han skal være sammen med andre børn. Mor fortæller, at Søren ofte vil bestemme, hvad de skal lege, og at han bliver vred, hvis de andre børn ikke vil det samme som ham. Forældrene beskriver også, at hvis Søren oplever, at han ikke bliver forstået, eller hvis andre spørger ham, hvorfor han opfører sig, som han gør, reagerer han kraftigt på det. Søren reagerer ved at smide med legetøjet, græde, trække sig fra situationen og lukke sig inde i sig selv. Far fortæller endvidere, at Søren andre gange slet ikke har lyst til at opsøge de andre børn, men foretrækker at være alene. Mor fortæller, at Søren er stille og rolig, når han får lov at være sig selv og sidde på sit værelse. Her bruger han tiden på at læse, sætte sine fodboldkort i system eller spille computerspil. Ifølge far reagerer Søren ikke på samme måde, når han er sammen med voksne, han kender godt, specielt bedsteforældrene. Både far og mor giver udtryk for, at det er deres oplevelse, at det fungerer bedst, når det er tydeligt for Søren, hvad der forventes af ham, og når han har prøvet aktiviteterne mange gange før, for eksempel at spille kort, lave mad eller se en film. Forældrene fortæller i samme samtale, at Søren det sidste ½ år er blevet mere indadvendt. Samtidig virker Søren trist, har svært ved at sove og er i mere udtalt grad bange og utryg ved at skulle være uden for hjemmet. Forældrene fortæller, at de tidligere har ladet Søren lege for sig selv, når de for eksempel var på besøg hos venner. Men i takt med at Søren er blevet ældre, bliver der stillet større krav om, at han er sammen med andre børn og samtidig er Søren i højere grad selv begyndt at ville lege med andre børn. Her har forældrene oplevet, at de har haft svært ved at hjælpe Søren med at lege eller bare være sammen med andre børn på en god måde. Mor fortæller, at når de spørger Søren, hvad der går galt, når han leger med de andre børn, eller hvorfor han bliver så vred og smider med legetøjet, har Søren svært ved at sætte ord på det. 6 På mødet mellem sagsbehandler, Søren og forældrene giver begge forældre udtryk for, at de er lettede over, at der nu er en forklaring på de udfordringer og den adfærd, Søren har. Begge forældre er kede af skolens udtalelser om, at Søren for det meste holder sig for sig selv og er ked af det i skolen. 6 Sagsbehandleren forholder barnet og forældrene til de oplysninger om barnet, der er kommet frem i undersøgelsen. Dette kan være med til at danne rammen for familiens egen erkendelsesproces. 7

8 7 Sagsbehandleren gengiver her en vurdering af Sørens forhold, der er fremkommet i form af oplysninger fra en psykiater. Det fremgår her tydeligt, hvem der har foretaget vurderingen og på hvilket grundlag. 8 Sagsbehandleren vælger at gengive psykiaterens beskrivelser af barnets situation og adfærd med citater og konkrete eksempler på de forhold, som beskrives. På den måde sikrer sagsbehandleren, at beskrivelsen af barnet er konkret, præcis og ikkevurderende. Gengivelsen af psykiaterens beskrivelse af, hvordan udviklingsforstyrrelsen giver sig til udtryk i barnets adfærd, medfører også, at forældrene og barnet kan forstå betydningen af udviklingsforstyrrelsen for barnet og familiens situation. Øvrige parters beskrivelse I skoleudtalelse beskriver klasselærer Peter Jensen, at Søren har svært ved at koncentrere sig, når der er mange lyde og aktiviteter i klasselokalet. Hvis der sker for meget for Søren i løbet af dagen, bliver han utryg og har svært ved at holde sig i ro i timerne. Han kan godt finde på at forlade klasselokalet midt i undervisningen. Når det sker, sætter Søren sig ud på gangen og læser i en bog eller spiller spil på sin ipad. Klasselæreren beskriver, at Søren har svært ved at aflæse de andre børn. Søren er på det seneste blevet trist og mere tilbageholdende over for de andre børn i klassen. Han leger ikke længere med de andre i frikvartererne, men vil hellere sidde alene med sin ipad. Søren er desuden begyndt at nægte at stå frem foran de andre børn, for eksempel hvis han skal læse op for klassen. 7 I forbindelsen med udredningen fra Børnepsykiatrisk Afdeling, Dalby Sygehus, har psykiater Nikolaj Kristensen både talt med Søren og observeret hans adfærd og reaktionsmønstre. Det fremgår af udredningen , at psykiateren vurderer, at: ( ) Søren opfylder diagnosekriterierne for autisme, som er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. 8 Det kommer til udtryk ved, at Søren har svært ved at sætte sig ind i andres tanker og følelser, og han har svært ved at etablere og bevare venskaber. I takt med, at Søren er blevet ældre, er dette blevet mere tydeligt, da kravene til de sociale kompetencer er blevet større. Det fremgår af udredningen, at Søren ikke kan rumme for mange stimuli (for eksempel mange mennesker og lyde). I situationer med mange stimuli føler han, at alt er ude af kontrol. Det gør Søren frustreret og træt, og han reagerer ved at lukke sig inde i sig selv. Søren er god til at sætte ting i systemer og fokusere på enkelte ting. Det giver ham en følelse af kontrol. Af udredningen fremgår det også, at Søren er IQ-testet til at være lidt over normalbegavet. Psykiateren beskriver, at: Søren er i besiddelse af en selektiv hukommelse, som gør, at nogle informationer lagrer sig i Sørens hukommelse, mens andre informationer sorteres fra som støj. Ressourcer Søren vil gerne lege med andre børn. Han har dog svært ved at få det til at fungere og vil derfor hellere holde sig for sig selv. Ifølge forældrene kan Søren lide aktiviteter med andre voksne, hvis forventningerne er klare, og hvis han kender aktiviteterne. Søren er, ifølge psykiater, lidt over normaltbegavet. Problemer Søren har, ifølge psykiatrisk udredning, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse og har fået diagnosen autisme. Ifølge psykiateren kan det blandt andet betyde, at Søren: trækker sig følelsesmæssigt og bliver frustreret og vred. har svært ved at udleve sociale spilleregler for, hvordan man er sammen. ikke kan rumme mange mennesker på en gang og har svært ved at aflæse kropssprog. oplever, at alt er ude af kontrol, når han er uden for vante og strukturerede rammer. Ifølge forældrene og klasselæreren har Søren en indadvendt adfærd. Han er blevet mere tilbagetrukket og trist. Søren og forældrene fortæller, at Søren er utryg ved at være steder, hvor der er mange mennesker. Han bliver vred og frustreret og vil væk fra situationen. Ifølge forældrene har Søren svært ved at sætte ord på, hvad der frustrerer ham. Forældrene har svært ved at støtte Søren i at indgå i sociale sammenhænge med andre børn. SE FILM Lene Nielsen, Sagsbehandler Se filmen på sagsbehandlingsfilm, og hør bl.a. sagsbehandler Lene Nielsen fortælle om, hvordan hun gør for både at se ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. B. Familieforhold Barnets/den unges beskrivelse I samtalen med Søren fortæller han, at han godt kan lide at være sammen med mor og far. Han kan lide, når far læser højt og fortæller historier. Søren synes også, det er sjovt at se en film eller hjælpe mor i køkkenet. Søren kan ikke så godt lide at lege med Benjamin (lillebror), fordi Benjamin ikke gider lege det samme som ham. Søren synes, det er hyggeligt at få besøg af sine bedsteforældre. Søren synes også, at det nogle gange er hyggeligt at spille kort med bedsteforældrene, særligt farfar. Søren kan desuden godt lide at bage boller med mormor. 8

9 Forældrenes beskrivelse Forældrene fortæller i forbindelse med hjemmebesøg , at familien bliver meget opdelt, fordi Søren ikke kan lide at opholde sig for meget uden for hjemmet. Det betyder, at den ene af forældrene bliver hjemme med Søren, mens den anden tager på en udflugt eller til et socialt arrangement med Benjamin. Forældrene vælger den løsning, fordi der er en risiko for, at Søren bliver frustreret og reagerer ved at ville trække sig. Søren og Benjamin leger sjældent sammen, fortæller forældrene, for de har ikke samme interesser. Desuden kommer der ofte en konflikt ud af det, da Søren hurtigt bliver vred på Benjamin eller går op på sit værelse og lukker døren. Både far og mor har mulighed for at være meget hjemme og passe Søren, særligt mor, som arbejder på deltid. De læser mange fagbøger om børns udvikling og trivsel og har ved hjælp af de forskellige bøger forsøgt at hjælpe sig selv og Søren med at håndtere hans adfærd. Begge forældre fortæller, at de ikke kan tale fortroligt med Søren, hvor han åbner for, hvordan han har det. De fortæller, at Søren ikke kan sætte ord på det og bliver frustreret, hvis forældrene spørger for meget ind til, hvordan han har det. Forældrene fremhæver samtidigt, at de begge kan trøste Søren, når han bliver ked af det. De kan få ham til at falde ned, når han er frustreret, for eksempel hvis der er larm eller uro, eller hvis han kommer hjem fra skole og er ophidset over en hændelse. Når han er ked af det og frustreret, tager en af forældrene ham med op på værelset og læser højt fra en bog eller bare holder om ham, til han falder til ro. Forældrene er glade for, at deres egne forældre alle bakker meget op om deres situation og som minimum er på besøg og passer børnene én gang om ugen. Mor har en storesøster, der er gift og har to børn på hhv. 15 og 17 år. Storesøsteren bor i en anden del af landet, så de ses kun ved familiekomsammen et par gange om året. Far har en lillesøster, som studerer i udlandet. Forældrene har to vennepar, som de mødes med ca. hver anden måned. Det ene vennepar har en dreng på 7 år. Far har en universitetsuddannelse og arbejder som lærer på et gymnasium. Mor er uddannet pædagog og arbejder i en børnehave på deltid. Forældrene vurderer, at familien har en stabil økonomi. Øvrige parters beskrivelse Mine observationer som sagsbehandler: På hjemmebesøg oplever jeg, at der er en god og rolig stemning i familien. Der er en god kommunikation mellem forældrene, og de lytter forstående til hinanden. Forældrene udviser varme og omsorg over for hinanden og børnene, som jeg bl.a. ser ved, at de sender hinanden kærlige blikke og smil. Begge børn har eget værelse og også en lille legekrog i stuen, hvor de kan lege. Ressourcer 9 Søren ser, ifølge forældrene og Søren selv, sine bedsteforældre jævnligt og kan godt lide at lave ting med dem. 10 Begge forældre siger, at de har mulighed for at være meget hjemme og passe Søren. Begge forældre siger, at de kan trøste Søren, når han er ked af det, og berolige ham, når han er frustreret. Familien har, ifølge forældrene, en stabil økonomi. 9 Her fremhæver sagsbehandleren den del af barnets udvikling og adfærd, som viser områder, hvor barnet trives og som er ressourcer, der kan bygges videre på for at løse barnets vanskeligheder. Problemer Søren har, ifølge forældrene, svært ved at indgå i en relation med lillebror. Forældrene siger, at de, som følge af Sørens adfærd, ikke kan gøre ting sammen som familie uden for hjemmet. Ifølge forældrene har de sjældent fortrolige samtaler med Søren, hvor han åbner for, hvordan han har det. 10 Her fremhæver sagsbehandleren, hvilke ressourcer forældrene har til at løse barnets vanskeligheder. 9

10 C. Sundhedsforhold Barnets/den unges beskrivelse Søren fortæller i samtalen , at han har svært ved at falde i søvn om aftenen, fordi han ligger og tænker over en masse ting. Derfor er han meget træt om morgenen, når far og mor vækker ham. Søren kan godt lide at spise den mad, mor og far laver. Forældres beskrivelse I samtalen på hjemmebesøg udtrykker begge forældre bekymring over, at Søren ikke kan falde i søvn. De sørger for, at Søren kommer tidligt i seng, så han har noget tid til at falde til ro, men nogle nætter (ca. 2-3 nætter om ugen) kan klokken blive 23 eller 24, før han sover. Derfor er Søren meget træt den efterfølgende morgen. 811 Sagsbehandleren gengiver her en vurdering af barnets forhold, der er kommet frem i form af oplysninger fra sundhedsplejersken. Det fremgår her tydeligt, hvem der har foretaget vurderingen og på hvilket grundlag. Mor fortæller, at de går meget op i at give børnene sund og nærende kost, og at begge børn plejer at spise op. Øvrige parters beskrivelser 11 I telefonsamtale med skolesundhedsplejerske Tove Hansen vurderer hun på baggrund af en konsultation, at Søren er sund og rask og har en alderssvarende højde og vægt. Ressourcer Ifølge skolesundhedsplejerske er Sørens højde og vægt alderssvarende. Sørens forældre fortæller, at de sørger for en regelmæssig, næringsrig kost til Søren. Problemer Søren og forældrene siger, at Søren har svært ved at falde i søvn om aftenen, og at han derfor er træt om morgenen. D. Skoleforhold og læring Barnets/den unges beskrivelse I samtalen fortæller Søren, at han bedst kan lide at have dansk. Han kan lide at læse bøger, skrive og stave ord. Søren kan også lide natur/teknik, og han synes det er sjovt at lære om, hvordan forskellige ting hænger sammen. 812 Her vælger sagsbehandleren at bruge barnets egne ord og beskrivelser af situationen. På den måde undgår sagsbehandleren at fortolke eller vurdere det, barnet siger. Søren fortæller, at han har svært ved at koncentrere sig, når der er mange andre børn og lyde i klasselokalet. Søren kan bedst lide, når han har enetimer med Emil (støttelærer). 12 Søren fortæller, at han blev drillet af nogle drenge fra den gamle klasse, og derfor flyttede han over i parallelklassen. Han synes ikke, det har hjulpet at skifte klasse. Der bliver han også drillet. De andre børn griner af ham, når han ikke kan finde ud af at være med i deres leg. Så begynder han ofte at græde. Søren fortæller, at han godt kan blive så vred på de andre børn, at han råber af dem. Når han bliver drillet, ringer han til sin mor, så han kan komme hjem. Hvis Søren er blevet drillet i skolen, kan han ikke lide at komme i skole den næste dag. Forældrenes beskrivelse Forældrene oplyser i samtalen , at Søren giver udtryk for, at han godt kan lide at lave lektier. Han laver dem regelmæssigt, og han er glad for at lære nyt i skolen. Forældrene bekræfter Sørens beskrivelse og fortæller, at drillerierne af Søren nu er med til at gøre, at Søren ikke har lyst til at komme af sted om morgenen. Drillerierne er ikke ophørt med klasseskiftet, men har givet den yderligere belastning, at Søren skal lære en masse nye voksne og børn at kende. Mor fortæller også, at Søren har fortalt, at han ikke kan lide at være i skolen, når der er meget uro i klassen og mange børn i skolegården i frikvartererne. 5 Forældrene giver udtryk for, at de bakker op om, at Søren skal have det godt med at gå i skole. De møder op til aktiviteter på skolen, hjælper med lektier og går meget op i, at Søren udvikler sig fagligt og lærer nyt. 10

11 Forældrene fortæller, at Søren på det seneste er blevet hjemme én dag om ugen fra skolen, fordi de ikke har kunnet få ham af sted om morgenen. De morgener, hvor Søren ikke vil i skole, virker han bange og er så ulykkelig, at de har svært ved at trøste ham. Mor fortæller, at det typisk gør, at de hellere vil holde Søren hjemme for at skærme ham. Samtidig er Søren også begyndt at ringe til mor, fordi han gerne vil hentes efter frokostpausen. Det gør han minimum én gang om ugen. Det er typisk, hvis han har følt sig drillet, er blevet uvenner med nogle fra klassen, eller hvis der er sket meget i løbet af dagen. Mor fortæller, at det kun er muligt for hende at blive hjemme med Søren, fordi hun arbejder på deltid. Hun har enkelte gange været nødt til at gå lidt tidligere fra arbejdet for at kunne hente Søren, når han ringer og er ulykkelig. Når det ikke kan lade sig gøre for mor at hente Søren i disse situationer, træder én af bedsteforældrene oftest til. Ellers er det far, der henter. Øvrige parters beskrivelse I skoleudtalelsen og i telefonsamtalen beskriver klasselærer Peter Jensen, at Søren er en begavet dreng, der har lyst til at lære og godt kan følge med rent fagligt. Nogle fag og emner (dansk og natur/teknik) udmærker Søren sig særligt i, mens han har svært ved at huske og forstå praktiske beskeder, for eksempel hvornår klassen skal spise eller på tur. Af skoleudtalelsen fremgår det, at Søren har svært ved at koncentrere sig, når der er meget støj i klasselokalet. Skolen har indtil videre kunnet inkludere Søren ved at give ham ekstra støttetimer, både med en støttelærer i klassen og enetimer i eget rum. På den måde er han blevet skærmet, når tingene er blevet for uoverskuelige for ham. I telefonsamtalen fortæller klasselæreren, at Søren har en god kontakt til støttelæreren i skolen, men klasselæreren vurderer, at det nuværende antal støttetimer er for lavt. Støttelærer Emil Hansen fortæller på netværksmødet , at Søren er god til at fordybe sig, og at han opfører sig roligt, når han har enetimer i eget rum. Støttelæreren mener, at han har en god relation til Søren, selvom det er svært at komme helt ind til ham. Støttelæreren har også lagt mærke til, at Søren er blevet mere indadvendt. 13 Af skoleudtalelsen fremgår det, at det har været svært for Søren at skifte klasse. I starten prøvede han at komme i kontakt med de andre i klassen, men Søren har svært ved at omgås de andre elever og kommer tit i konflikt med dem, da han ikke er med på deres lege. Søren reagerer ved at råbe og græde, og han nægter at følge de voksnes anvisninger. Når Søren går uden for klasseværelset, kan han være svær at få tilbage. Konflikterne og drillerierne har medført, at Søren ikke længere opsøger de andre børn i klassen. I samme periode er Sørens fravær steget til 35 pct. Det gælder både hele fraværsdage, samt at Søren forlader skolen, inden undervisningen er omme. Med Sørens høje fravær vurderer klasselæreren, at det på sigt bliver svært for ham at følge med klassen. 13 Her har sagsbehandleren valgt at gengive essensen af de fagprofessionelles beskrivelser af barnets adfærd med konkrete eksempler på de forhold, som de beskriver. På den måde sikrer sagsbehandleren, at beskrivelsen af barnet er konkret, præcis og ikke-vurderende. På netværksmøde understreger både klasselæreren og AKT-læreren, at det er svært at undgå at ekskludere Søren fra klassen og undervisningen. Det, at Søren har svært ved at koncentrere sig i timerne og indgå i det sociale samspil i klassen, skaber mange konflikter og forstyrrer samspillet mellem ham og de andre elever og lærerne. Klasselæreren fortæller i telefonsamtalen , at forældrene deltager i aktiviteter på skolen, og at de jævnligt kontakter klasselæreren og støttelæreren for at høre, hvordan det går, og om de kan gøre noget. 5 Ressourcer Ifølge klasselærer ligger Søren fagligt over middel. Søren er, ifølge forældre og klasselærer, motiveret for at modtage undervisning. Ifølge forældrene kan Søren godt lide at læse lektier, og han gør det regelmæssigt. Søren har, ifølge klasselærer og støttelærer, en god relation til sin støttelærer i skolen. Det er dog svært for støttelæreren at få en tæt kontakt til Søren. Sørens forældre bakker, ifølge klasselæreren, op om Sørens skolegang. 11

12 Problemer Søren og klasselæreren siger, at Søren har svært ved at modtage undervisning, når der er mange andre børn i klasseværelset. Søren oplever, at han bliver drillet i skolen af de andre elever. Klasselæreren bekræfter, at Søren har konflikter med de andre elever, og at han bliver drillet af dem. Søren har, ifølge klasselærer, svært ved at begå sig socialt med de andre børn i klassen. Ifølge forældrene og klasselærer har Søren haft svært ved at falde til, efter han har skiftet klasse. Ifølge skolen skaber Sørens adfærd konflikter mellem ham og de andre elever, og det forstyrrer undervisningen. Søren har meget skolefravær. Forældrene og Søren fortæller, at Søren ikke altid vil af sted om morgenen, og at de ikke har kunnet få ham af sted. E. Fritidsforhold og venskaber Barnets/den unges beskrivelse Søren fortæller i samtalen , at han ikke leger med nogen børn, hverken sin lillebror, nabobørnene på vejen eller i skolen. Søren synes, det er svært at forstå, hvad de andre siger og vil. De vil heller ikke lege de samme ting som ham. Søren ønsker, at han kunne få en eller to venner, men han ved ikke, hvem det skulle være, eller hvordan han skulle blive venner med dem. Søren fortæller, at noget af det bedste han ved, er, når han kan lege alene sammen med mor eller bedstefar. Så leger de altid det, Søren bedst kan lide. Søren har ikke lyst til at gå til sport. Forældrenes beskrivelse Forældrene fortæller i samtalen på hjemmebesøget , at de er bekymrede over, at Søren ikke leger med andre. De har prøvet at indgå legeaftaler med andre børn fra skolen eller nogle af deres venners børn, men det har aldrig været en succes. Søren bliver hurtigt frustreret, når han ikke kan læse de andre børn, eller når han ikke får lov til at styre legen. Det medfører, at han trækker sig fra situationen og i stedet sætter sig alene med sin ipad. Forældrene har flere gange forsøgt at få Søren til at gå til en fritidsaktivitet med andre børn, men det vil Søren ikke. Søren går ikke i SFO, da han hellere vil hjem til sin mor efter skole. Øvrige aktørers beskrivelser Sagsbehandler vurderer ikke, at det er relevant at inddrage øvrige aktører under dette punkt. Ressourcer Søren giver udtryk for, at han gerne vil have venner. Han ved dog ikke, hvordan han skal få nogle venner. Sørens forældre fortæller, at de er opmærksomme på, at det kunne være godt for Søren at gå til en fritidsaktivitet. Problemer Søren og forældrene fortæller, at Søren tilbringer meget tid alene og ikke leger med andre. Forældrene fortæller, at Søren ofte bliver frustreret i samværet med andre børn og trækker sig. F. Andre relevante forhold Sagsbehandler vurderer ikke, at der er andre relevante forhold afdække for Søren og familien. Ressourcer 5 Problemer 12

13 5 7. ANALYSE På baggrund af de forskellige parters beskrivelse af Sørens udvikling og trivsel, observationer og samtaler med Søren analyseres i dette afsnit Sørens 14 samlede situation. Ved opstart af undersøgelsen var fokus at undersøge: hvad der ligger til grund for Sørens bekymrende adfærd. hvad Sørens og hans forældres eventuelle støttebehov er med særligt fokus på, om der skal gives støtte i forhold til skolegang, at indgå i sociale relationer og færden uden for hjemmet. om forældrenes viden og ressourcer er tilstrækkelige i forhold til at varetage Sørens særlige behov, og hvordan de eventuelt kan støttes heri. 15 Undervejs i undersøgelsesperioden er Søren blevet diagnosticeret med autisme. Det analytiske fokus er derfor blevet udvidet til at omhandle: 16 hvordan Sørens autisme påvirker hans hverdag og udviklingsmuligheder. Sørens udvikling og adfærd, herunder i forhold til skolegang og færden uden for hjemmet Undersøgelsen viser, at Sørens adfærd i høj grad kan tilskrives hans autisme (gennemgribende udviklingsforstyrrelse), og at både forældre, det øvrige professionelle og private netværk omkring Søren har ydet og yder en stor indsats for at støtte Søren bedst muligt. Sørens autisme betyder, ifølge psykiateren, at Søren generelt vil have svært ved at indgå i sociale sammenhænge samt skabe og vedligeholde relationer til andre mennesker. Derudover vil Søren have svært ved at koncentrere sig i miljøer med meget støj, og hvor der er mange mennesker til stede. 17 De personer, der har bidraget med viden om Sørens adfærd, beskriver enslydende, at Søren er udfordret i forhold til at håndtere, når han er uden for trygge og stabile rammer, hvor verden opleves kaotisk. Både skolen, AKT-læreren og forældrene beskriver, at Søren bliver bange og utryg, når han oplever uro og ændringer i daglige rutiner. Sørens reaktionsmønster i disse situationer er, at han trækker sig ind i sig selv eller reagerer med frustration. Dette reaktionsmønster ses både i skolen og inden for hjemmets rammer, dog ikke i samme omfang. I takt med at Søren er blevet ældre, og kravene til de sociale færdigheder er steget, er Sørens vanskeligheder blevet en større udfordring for ham. Søren ender oftere i konflikter, da han har svært ved at leve op til de sociale spilleregler, han oplever at blive afvist. Derfor er det vigtigt at forebygge situationen og sikre, at Søren får hjælp til at øge sine sociale færdigheder, oplever sig som en del af fællesskabet og motiveres til at gå i skole. 18 Sørens udfordringer i forhold til sociale færdigheder har betydning for hans muligheder for at knytte og bevare venskaber. Det kommer til udtryk i manglende energi og lyst til at tage hjemmefra og møde andre jævnaldrende. Der er derfor risiko for, at Søren vil opleve en yderligere eksklusion af fællesskabet, hvilket kan resultere i, at hans selvværd forringes. På grund af Sørens manglende lyst og energi til at forlade hjemmet og komme i skole er hans fravær steget markant til 35 pct. det sidste halve år. Det udgør en 19 risikofaktor i forhold til Sørens faglige udvikling, som risikerer at gå i stå. Skolen har gennem længere tid kunnet skabe rammer, som har gjort det muligt at inkludere Søren i undervisningen, men giver udtryk for, at de ikke længere kan håndtere Sørens adfærd. Endnu en risikofaktor i forhold til skolegangen er Sørens problemer med at falde til ro og få den søvn, som en 10-årig dreng har brug for. Den manglende søvn har betydet, at han ikke har fysisk overskud til at komme ud ad døren. 14 I analysen giver sagsbehandleren et overblik over barnets samlede situation ved at se på mønstre, afvigelser, sammenhænge etc. 15 Her gentager sagsbehandleren undersøgelsens fokus for at tydeliggøre, hvorvidt nye oplysninger har bidraget til, at fokus skal ændres. I analysen svarer sagsbehandleren på det indledende undersøgelsesfokus. 16 Her understreger sagsbehandleren, at oplysninger, der er kommet frem undervejs i undersøgelsen, har givet anledning til at udvide fokus for undersøgelsen. 17 Her vælger sagsbehandleren at tydeliggøre, at denne del af analysen er baseret på faktuelle oplysninger om barnet, som er indhentet fra andre fagprofessionelle og forældrene i undersøgelsen. 18 Her sammenholder sagsbehandleren sin viden om barnets og familiens konkrete forhold med teoretisk viden om beskyttelses- og risikofaktorer og egne erfaringer fra praksis. 19 I dette og de næste afsnit vælger sagsbehandleren at fremhæve risikofaktorerne for barnet, mens beskyttelsesfaktorerne fremhæves senere, særligt under forældrenes kompetencer og omgivelsernes muligheder for at støtte og varetage barnets behov. 13

14 20 Her peger sagsbehandleren på en faglig antagelse om udviklingen af barnets fremadrettede vanskeligheder herunder konsekvenser af ikke at sætte ind i forhold til barnets vanskeligheder. En yderligere risikofaktor er, at Søren har svært ved at forstå og give udtryk for sine følelser et kendetegn for børn med autisme. Det kan være en forklaring på, at forældrene oplever, at de sjældent kan få Søren til at åbne for, hvordan han har det. Det kan også forklare, hvorfor han har svært ved at omgås de andre børn i skolen. Resultatet er, at det kan være svært for omgivelserne at forstå præcis, hvad Søren har brug for, og det fører til frustrationer hos ham, som igen gør det svært at hjælpe ham. 20 Søren gav flere gange, i forbindelse med sagsbehandlers samtaler med ham, udtryk for, at han oplever, at de andre børn ikke forstår ham og ikke vil det samme som ham. Det kan indikere, at Søren er ved at komme til en erkendelse af, at han ikke er ligesom de andre børn. Dette kan betyde, at han vil trække sig endnu mere fra de andre børn for at undgå konflikter og undgå at føle sig anderledes. I forhold til at afdække Sørens behov er det vigtigt at tage udgangspunkt i de ressourcer, Søren har. Undersøgelsen viser, at Søren er fagligt godt med i skolen og har en IQ lidt over gennemsnittet. Han kan følge med i undervisningen, hvis den foregår i mindre rum, hvor han kan koncentrere sig. Han er god til at fordybe sig og er på nogle områder i stand til hurtigt at tilegne sig viden. Søren er i stand til at få noget ud af undervisningen, når rammerne er til stede, og han har ressourcer til det. Derudover vil Søren gerne have en social kontakt med andre, både jævnaldrende og voksne. Søren er med andre ord motiveret for at opsøge andre og indgå i relationer. Sørens udviklingsforstyrrelse udelukker ikke, at han kan lære at indgå i sociale relationer, og fordi han selv giver udtryk for at ville møde andre jævnaldrende, bør dette understøttes. 21 Her sammenholder sagsbehandleren sin viden om barnets og familiens konkrete forhold med teoretisk viden om beskyttelses- og risikofaktorer og egne erfaringer fra praksis. 22 Her vælger sagsbehandleren at fremhæve, at beskyttelsesfaktorerne i nogen grad kan kompensere for de belastende livsvilkår, barnet vokser op under særligt med de udfordringer, som autisme giver. Undersøgelsen viser, at Søren kan indgå i relationer, når samværet foregår på hans præmisser og i faste rammer. Sørens udviklingsforstyrrelse betyder dog også, at han kan have en anden opfattelse end omgivelserne af, hvad det vil sige at være sammen med andre mennesker. Derfor skal det understøttes, at der skabes nogle rammer, der tilgodeser, at Sørens behov for kontakt til andre børn og voksne er anderledes end børn, der ikke har en udviklingsforstyrrelse. Det kan give Søren mulighed for at opbygge de relevante sociale kompetencer i forhold til de udfordringer, som hans udviklingsforstyrrelse medfører. Forældrenes kompetencer og omgivelsernes muligheder for at støtte og varetage Sørens behov Forældrene og bedsteforældrene udgør en væsentlig beskyttelsesfaktor for Søren. De er i stand til at skærme og støtte ham og give ham den fornødne og stabile omsorg i hjemmet, hvor Søren giver udtryk for, at han godt kan lide at være. 21 Selv om Søren helst vil være alene på sit værelse, giver han også udtryk for at kunne lide aktiviteter med både mor, far og bedsteforældrene. Det antyder, at Søren føler sig tryg, når han er hjemme. Begge forældre kan trøste og give Søren ro i hjemmet, når der er brug for det. Forældrenes opbakning til og engagement i Sørens skolegang kan være med til at påvirke Sørens engagement og faglige resultater positivt og bør derfor vedligeholdes Selv om forældrene gør alt, hvad de kan, og har gode ressourcer, er det ikke nok til, at alle Sørens behov bliver imødekommet, og til at hans udfordringer bliver håndteret, når han færdes uden for hjemmet og i skolen. SE FILM Martina Thøgersen Dagø, Sagsbehandler Se filmen på sagsbehandlingsfilm, og hør bl.a. sagsbehandler Martina Thøgersen Dagø fortælle om, hvordan hun formulerer analysen, så den er underbygget af relevant viden, men så familien stadig kan forstå den. 14

15 8. FAGLIG VURDERING PÅ BAGGRUND AF UNDERSØGELSE OG ANALYSE Begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger Ud fra analysen af Sørens ressourcer, problemer og behov er det som sagsbehandler min vurdering, at Sørens udfordringer og vanskeligheder vil kunne håndteres i et tæt samarbejde mellem skole, forældre og med støtte jf. serviceloven. Vurderingen beror på, at: Søren har en høj IQ og et højt intellektuelt funktionsniveau. skolen tidligere har formået at skabe rammer, der har gjort det muligt at inkludere Søren. Sørens forældre og øvrige familiære netværk udgør en stærk beskyttelsesfaktor. Søren har behov for en skoledag med faste strukturer, ro og forudsigelighed. På den måde bør Sørens uro og utryghed kunne mindskes og lyst til skolegang øges, så han bliver i stand til at profitere af undervisningen i klassen. Søren har haft svært ved skiftet til den nye klasse og har svært ved ændringer i de daglige rutiner. Det betyder ikke, at Søren slet ikke vil kunne lære at omstille sig, men han har brug for længere tid og forberedelse til at gøre sig klar til ændringer. SE FILM Gregg Martin, Sagsbehandler Se filmen på sagsbehandlingsfilm, og hør bl.a. sagsbehandler Gregg Martin fortælle om, hvordan han udleder barnets samlede støttebehov af analysen. Det er min vurdering, at det professionelle og det familiære netværk omkring Søren sammen vil kunne skabe relevante rammer for Søren i et tæt samarbejde, hvor de forskellige instansers indsats afstemmes løbende. I forhold til støtten i skolen vil det være PPR der, i samarbejde med skolen og evt. specialpædagogiske konsulenter, tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i Sørens særlige behov. 23 Endelig er det min vurdering, at Sørens selvværd er påvirket af, at han bliver mere og mere bevidst om, at han har en udviklingsforstyrrelse. Han har behov for professionel hjælp til at arbejde med sin selvforståelse og sin selvværdsfølelse. Desuden har Søren behov for støtte til at indgå i sociale sammenhænge og udvikle sociale kompetencer. Dette kunne opnås ved for eksempel samtaler med en psykolog. I indsatsen til Søren er det vigtigt at holde fokus på at vedligeholde og understøtte forældrenes og bedsteforældrenes gode opbakning og hjælp. 24 Det er vigtigt, at den hjemlige tryghed og stabilitet bliver holdt ved lige og overført til situationer uden for hjemmet. Forældrene og evt. netværket skal derfor tilbydes kurser om autisme, der kan give familien indsigt i Sørens udviklingsforstyrrelse og redskaber til at arbejde med at fremme Sørens kommunikation og sociale adfærd og samtidig får strategier, der kan støtte ham i at ændre sin problemskabende adfærd. 25 Jeg peger derfor på, at støtte efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 9, i form af psykologsamtaler, sideløbende med kurser om autisme til forældrene og evt. netværket, vil være egnet til at afhjælpe problemerne. 9. KOMMENTARER TIL UNDERSØGELSEN (herunder indstilling til evt. hjælpeforanstaltning) Fra forældre blev der holdt møde mellem sagsbehandler, Søren og Sørens forældre om arten af den foranstaltning, som sagsbehandler vurderer, der skal til for at imødekomme Sørens behov. Begge forældre er lettede over, at de nu, med undersøgelsen og udredningen af Søren, bedre forstår hans opførsel og de udfordringer, han har. Forældrene er enige i, at Søren bør kunne blive på sin nuværende skole. Det kræver, at der bliver arbejdet med rammerne for Sørens skolegang. Begge forældre synes, at det giver mening at få professionel hjælp, så Søren får hjælp til at lære at overskue og håndtere skolegangen og til at styrke sit selvværd og sin selvforståelse. Forældrene synes også om, at de får støtte til at hjælpe Søren uden for hjemmet såvel som i hjemmet. Fra barnet/den unge 26 Søren giver på mødet udtryk for, at han er glad for, at han ikke skal skifte skole. Søren synes også, det lyder godt, hvis han kan tale med én, som ved noget om, hvorfor han har det svært, og som kan hjælpe ham til at få det rart med de andre, så han kan få nogle venner. 23 Her fremhæver sagsbehandleren, hvilke ressourcer forældrene og slægtningene har til at løse barnets vanskeligheder. 24 Her giver sagsbehandleren en begrundelse for, at der skal iværksættes foranstaltninger for barnet og familien. Begrundelsen er baseret på de forhold, der er afdækket i undersøgelsen. 25 Her vælger sagsbehandleren at redegøre for, hvilken type foranstaltning der vil være egnet til at afhjælpe barnets behov. 26 Her vælger sagsbehandleren at bruge barnets egne ord og beskrivelser af situationen. På den måde fremgår barnets mening om det konkrete indhold af den påtænkte støtte klart. 15

16 HANDLEPLAN Sagsbehandlers navn og kommunenavn Signe Suensen, Dalkøbing Kommune Handleplanen er færdigudarbejdet Dato Handleplanstype Handleplan jf. servicelovens 140, stk OPLYSNING OM BARNET / DEN UNGE Køn og alder Dreng 10 år Navn Søren Hansen L Folkeregisteradresse hos moren L Folkeregisteradresse hos faderen Personnummer xxxx Samboende forældre L Andet sted, angiv navn og relation i adressefeltet Adresse Hovedvejen 2, 2222 Dalkøbing Tidligere eller igangværende foranstaltninger (bevillingstidspunkt, tidspunkt for iværksættelse og afslutningstidspunkt) Søren og/eller hans familie har ikke tidligere fået bevilliget foranstaltninger. 2. FAMILIEFORHOLD Forældre Mors navn Katja Hansen Mors personnummer xxxx Mors Adresse Hovedvejen 2, 2222 Dalkøbing Fars navn Christian Hansen Fars personnummer xxxx Fars adresse Hovedvejen 2, 2222 Dalkøbing 16

17 Forældremyndighedsindehaver Fælles L Moderen L Faderen L Andre Hvis anden forældremyndighedsindehaver Navn Personnummer Adresse Søskende Søskende, antal En Søskendes navne Benjamin 8 år Personnummer xxxx Andre nære relationer Bedsteforældre: mormor, morfar, farfar og farmor Kommentarer til oplysninger om familieforhold Ingen bemærkninger 3. FORANSTALTNINGER Psykologhjælp til Søren, jf. servicelovens 52, stk. 3, nr. 9. I første omgang bevilges 10 sessioner hos psykolog med særlig viden om udviklingsforstyrrelser. 4. ØVRIGE TILTAG Dækning af merudgifter kurser om autisme til forældrene, jf. servicelovens 41, til forældrenes deltagelse i kurser om autisme. Kurserne skal give forældrene og familien kendskab til autisme, hvilken betydning det har for Sørens hverdag, og hvordan forældrene og familien kan håndtere de udfordringer, der kan opstå mv. Skolen har oplyst, at der i skoleregi bliver tilknyttet en AKT-lærer (med viden om børn med særlige behov) til klassen samt en støttelærer med specialiseret viden om autisme. Støttelæreren har fokus på at arbejde med autismepædagogiske værktøjer, herunder hvordan der kan skabes gode, stabile og trygge rammer i klassen, der giver Søren forudsigelighed, ro og struktur. Skolen arbejder målrettet på at forebygge og foregribe mobningen i klassen. Indsatsen vil også kunne komme de andre elever i klassen til gode. Det blev aftalt på netværksmødet , at den kommunale autismekonsulent både skal give Sørens forældre og lærere mere vejledning i redskaber, som Søren kan have gavn af i forhold til at styrke koncentrationen og hans sociale relationer i skolen. Søren får via PPR tildelt teknologiske hjælpemidler, som kan understøtte hans skolegang. Den mundtlige information understøttes med visuel information gennem teknologiske hjælpemidler. Det har den fordel, at hjælpemidlerne støtter ham på en måde, der ikke er påfaldende for de andre elever. 5 Forældrene har aftalt med Sørens bedsteforældre, at de fortsat kommer i hjemmet minimum to gange om ugen og støtter forældrene i at passe Søren og lillebror Benjamin, så familien bliver aflastet. 17

18 827 Her vælger sagsbehandleren at beskrive det overordnede formål med indsatsen i et lettere tilgængeligt sprog. På den måde kan det give en fælles forståelse af indhold i og formål med indsatsen for sagsbehandleren, forældrene, barnet og de mennesker, der skal yde en indsats i forhold til barnet. 5. FORMÅL MED INDSATSEN 27 Indsatsens overordnede formål er at sikre, at Søren får et stabilt skoleforløb på sin nuværende skole og udvikler sig positivt både fagligt og socialt. Søren skal få lysten til at gå i skole tilbage. En forudsætning for, at dette kan lykkes, er, at han også i skolen møder den relevante opbakning og støtte fra lærere og de øvrige elever. Formålet er også, at Søren får tillid til, at han kan have gode relationer til både voksne og jævnaldrende. Her er det vigtigt, at forældrene fortsat har overskud til at støtte og motivere ham positivt. Formålet med psykologhjælpen er, at Søren får hjælp til at forstå og håndtere de udfordringer, som hans udviklingsforstyrrelse giver ham. Søren skal bl.a. have støtte til at styrke sit selvværd og sin selvforståelse. Formålet er også at styrke Sørens kommunikation og sociale adfærd ved, at han lærer nye strategier og handlemåder. Forældrene (og via dem, bedsteforældrene) skal have støtte til at få mere viden om Sørens udviklingsforstyrrelse, og hvordan den påvirker hans adfærd. Målet er, at forældrene selv får redskaber til at hjælpe Søren, særligt i de svære situationer uden for hjemmet. Samtidig er det vigtigt, at forældrene fortsat har overskud til at tage sig af lillebroren. På sigt skal der arbejdes på, at Søren går til en fritidsaktivitet efter eget valg med henblik på at styrke hans sociale relationer og venskaber. 6. INDSATSENS FORVENTEDE VARIGHED I første omgang bevilges maksimalt 10 psykologsessioner til Søren. Derudover bevilges specialrådgivning til Sørens forældre. Sørens og forældrenes behov for støtte revurderes ved opfølgning på handleplanen efter tre måneder. Det forventes, at den målrettede skoleindsats er en længerevarende indsats. I den periode, hvor Søren og forældrene modtager støtte efter servicelovens bestemmelser, vil der være behov for løbende (minimum én gang i kvartalet) at følge op på, om der sker en positiv udvikling med Søren. Dette forventes at ske gennem netværksmøder med deltagelse af forældre, sagsbehandler, klasselærer og den person, der yder eventuel særlig støtte i skolen. 7. UDVIKLING OG ADFÆRD 50-/ 51-undersøgelse sammenfatning Ressourcer Søren vil gerne lege med andre børn. Han har dog svært ved at få det til at fungere og vil derfor hellere holde sig for sig selv. Ifølge forældrene kan Søren lide aktiviteter med andre voksne, hvis forventningerne er klare, og hvis han kender aktiviteterne. Søren er, ifølge psykiater, lidt over normaltbegavet. Problemer Søren har, ifølge psykiatrisk udredning, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse og har fået diagnosen autisme. Ifølge psykiateren kan det blandt andet betyde, at Søren: trækker sig følelsesmæssigt og bliver frustreret og vred. har svært ved at udleve sociale spilleregler for, hvordan man er sammen. ikke kan rumme mange mennesker på en gang og har svært ved at aflæse kropssprog. oplever, at alt er ude af kontrol, når han er uden for vante og strukturerede rammer. Ifølge forældrene og klasselæreren har Søren en indadvendt adfærd. Han er blevet mere tilbagetrukket og trist. Søren og forældrene fortæller, at Søren er utryg ved at være steder, hvor der er mange mennesker. Han bliver vred og frustreret og vil væk fra situationen. Ifølge forældrene har Søren svært ved at sætte ord på, hvad der frustrerer ham. Forældrene har svært ved at støtte Søren i at indgå i sociale sammenhænge med andre børn. 18

19 Målet med foranstaltning, herunder de behov handleplanen skal afhjælpe At øge forældres og netværkets forståelse af Sørens handicap og udvikle deres mulighed for at give de relevante rammer for Sørens positive udvikling. At øge Sørens selvforståelse og handlekraft i forhold til at leve med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse (autisme). Det forventes, at dette kan bidrage positivt til, at Sørens selvværd styrkes. Konkrete delmål 28 At Søren bliver bevidst om, hvilke strategier han kan bruge i forhold til nogle af de udfordringer, som autisme medfører. Det bliver målt ved, at forældrene, lærerne og psykolog oplever, at Søren anvender strategierne. At Søren får og bruger redskaber til at færdes uden for hjemmet og til at håndtere svære situationer. Det bliver målt ved, at Søren kan gå udenfor døren uden at være bange og frustreret, så han får lyst til at gå i skole. Ansvarlige Søren, forældre, lærere, støttelærer og psykolog Søren, forældre, lærere, støttelærer og psykolog 28 Her vælger sagsbehandleren at beskrive det overordnede formål med indsatsen i et lettere tilgængeligt sprog. På den måde kan det give en fælles forståelse af indhold i og formål med indsatsen for sagsbehandleren, forældrene, barnet og de mennesker, der skal yde en indsats i forhold til barnet. At Søren får og bruger redskaber til ikke at komme i så mange konflikter med andre jævnaldrende. Det bliver målt ved, at Søren, lærere og støttelærer lægger mærke til, at Søren bruger de redskaber, han har lært hos psykolog og kommer i færre konflikter med sine jævnaldrende. Søren, lærere, støttelærer og psykolog 8. FAMILIEFORHOLD 50-/ 51-undersøgelse sammenfatning Ressourcer Søren ser, ifølge forældrene og Søren selv, sine bedsteforældre jævnligt og kan godt lide at lave ting med dem. Begge forældre siger, at de har mulighed for at være meget hjemme og passe Søren. Begge forældre siger, at de kan trøste Søren, når han er ked af det og berolige ham, når han er frustreret. Familien har, ifølge forældrene, en stabil økonomi. Problemer Søren har, ifølge forældrene, svært ved at indgå i en relation med lillebror. Forældrene siger, at de, som følge af Sørens adfærd, ikke kan gøre ting sammen som familie uden for hjemmet. Ifølge forældrene har de sjældent fortrolige samtaler med Søren, hvor han åbner for, hvordan han har det. 5 Målet med foranstaltning, herunder de behov handleplanen skal afhjælpe At Søren får den hjælp og støtte, han har behov for ved, at forældrene (og bedsteforældrene) bliver støttet i at få mere viden om, hvordan Sørens udviklingsforstyrrelse kommer til udtryk i hans adfærd. I den forbindelse får de redskaber til at hjælpe Søren, særligt når de er uden for hjemmet. Nedenfor er delmål for forældrene og bedsteforældrene, som skal medvirke til, at Sørens behov bliver imødekommet. SE FILM Susanne Vind, Sagsbehandler Se filmen på sagsbehandlingsfilm, og hør bl.a. sagsbehandler Susanne Vind fortælle om, hvordan hun inddrager familien i at opstille konkrete og meningsfulde mål, som understøtter barnets og familiens behov. 19

20 829 Her vælger sagsbehandleren at følge op på delmålet ved hjælp af en subjektiv vurdering af målopfyldelsen. Konkrete delmål At forældrene og bedsteforældrene får viden om autisme, og hvordan det kommer til udtryk i Sørens adfærd. Det bliver målt ved, at forældrene og bedsteforældrene 29 oplever at have fået viden om autisme. At forældrene og bedsteforældrene får redskaber til at støtte Søren i og uden for hjemmet. Det bliver målt ved, at forældrene og bedsteforældrene kan hjælpe Søren ud af de situationer, der er svære for ham. At bedsteforældrene kommer i hjemmet to gange om ugen og passer lillebror Benjamin, så forældrene og Søren kan øve Søren i at færdes uden for hjemmet. Det bliver målt ved, at Søren får gode erfaringer med at være ude, og at forældrene oplever, at de kan hjælpe ham. Ansvarlige Forældre, bedsteforældre og socialpædagog Forældre, bedsteforældre og socialpædagog Bedsteforældre og forældre At Søren, lillebror, far og mor er mere sammen som familie og gør ting sammen, som Søren er tryg ved, og som gør, at lillebror og Søren får et tættere søskendeforhold. Det bliver målt ved, at Søren får mere lyst til at være sammen med familien og sin lillebror. Forældre og socialpædagog 9. SUNDHEDSFORHOLD 50-/ 51-undersøgelse sammenfatning Ressourcer Ifølge skolesundhedsplejerske er Sørens højde og vægt alderssvarende. Sørens forældre fortæller, at de sørger for en regelmæssig, næringsrig kost til Søren. Problemer Søren og forældrene siger, at Søren har svært ved at falde i søvn om aftenen, og han derfor er træt om morgenen. Målet med foranstaltning, herunder de behov handleplanen skal afhjælpe At Søren, som følge af at blive støttet i at leve med de udfordringer, som autisme giver (se mål under 6. Udvikling og adfærd ), får en regelmæssig nattesøvn. Konkrete delmål At Søren får sovet 9-10 timer hver nat, så han er frisk om morgenen. For at opnå målet skal Søren have rutiner og/eller redskaber til at falde til ro med om aftenen. Ansvarlige Søren, forældre og psykolog 10. SKOLEFORHOLD 50-/ 51-undersøgelse sammenfatning Ressourcer Ifølge klasselærer ligger Søren fagligt over middel. Søren er, ifølge forældre og klasselærer, motiveret for at modtage undervisning. Ifølge forældrene kan Søren godt lide at læse lektier, og han gør det regelmæssigt. Søren har, ifølge klasselærer og støttelærer, en god relation til sin støttelærer i skolen. Det er dog svært for støttelæreren at få en tæt kontakt til Søren. Sørens forældre bakker, ifølge klasselæreren, op om Sørens skolegang. 20