Forside til projektrapport 1. semester, BP1:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 1. semester, BP1:"

Transkript

1 Forside til projektrapport 1. semester, BP1: År: 2014 Semester: 1 Hus: 22 Dansk projekttitel: Syrien Konflikten Engelsk projekttitel: Syria Conflict Projektvejleder: Henrik Søborg Gruppenr.: 0 Studerende (fulde navn og studienr.): Naeem Mushtaq Der skal angives, hvor mange anslag, der er i opgaven. Bilag indgår ikke i omfangsbestemmelserne og tæller derfor ikke med i antallet af anslag. Antal anslag: Ved to til tre medlemmer i gruppen er omfangskravet 30 til 50 normalsider, svarende til til anslag. Ved fire til fem medlemmer i gruppen er omfangskravet 40 til 60 normalsider, svarende til til anslag. Ved seks til syv medlemmer i gruppen er omfangskravet 50 til 70 normalsider, svarende til til anslag. Ved otte medlemmer i gruppen er omfangskravet 60 til 80 normalsider, svarende til til anslag. Bilag indgår ikke i side- og anslagsomfanget. Afviger projektrapporten fra overstående side- og anslagsomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder, at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er anvendt et eksamensforsøg.

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...4 PROBLEMFELT...4 PROBLEMFORMULERING...5 AFGRÆNSNING...6 ARBEJDSHYPOTESE...7 PROJEKTDESIGN...8 VALG AF EMPIRI...9 VALG AF TEORI REALISMEN NEOREALISME FOR FRED OG STABILITET SIKKERHEDSRÅDET OG VETORETTEN ØSTASIEN OG MELLEMØSTEN DELKONKLUSION RUSLANDS TILSTEDVÆRELSE I MELLEMØSTEN SAMLET DELKONKLUSION USA OG DE MELLEMØSTLIGE FORBINDELSER SAMLET KONKLUSION RUSLAND DETS INTERESSER SAMLET KONKLUSION (RUSLAND) USA DETS INTERESSER SAMLET KONKLUSION (USA) KONKLUSION... 19

3 Dette projekt forsøger at belyse stormagternes ageren i den internationale konflikt omkring Syrien, Den manglende handling af FN s sikkerhedsråd og hvilken årsag der ligger bag en manglende resolution om intervention i Syrien. Problemet er at USA ikke kan få vedtaget resolution S/2012/538 i FN s sikkerhedsrådet om intervention i Syrien. Hypotesen går på at stormagterne handler ud fra egeninteresser og at resolutionen kun vil tilgodese en af parterne. Empirien skal derfor kortlægge stormagternes egeninteresser i Syrien. Teorien skal forklare staters ageren generelt i det internationale system. Empirien og teorien kombineres herefter for at analysere hvorfor at USA, Kina og Rusland har interesser i Syrien. Projektets resultater er blevet diskuteret, valideret og kvalitetssikret for at forstå den fundne videns anvendelsesmuligheder og begrænsninger. Det konkluderes at der ikke er en entydig årsag til en resolution om en intervention i Syrien ikke er blevet gennemført, men at staterne handler ud fra egeninteresser for at øge deres magt mest muligt. This paper examines the behavior of the great powers in relation to international politics revolving the conflict in Syria, and the lack of action by the UN Security Council and the reasons behind the lack of resolution concerning Syria. The problem is the United States inability to adopt resolution S/2012/538 in the UN Security Council concerning the war in Syria. Our hypothesis suggests that the great powers act out of self-interest and therefore makes the implementation of an resolution impossible, and only meets the interests of one side. The empirical data will help identify the states interests in Syria. The theories used will explain the behavior of states in the international system. The empirical data and theories are then merged to analyze why the United States, China and Russia have interests in Syria. This paper s results have been discussed, validated and the quality assured to understand the applicability and limitations of the gathered knowledge. It is concluded that there is a clear reason for why a resolution on intervention in Syria has not been adopted, leaving us to conclude that the states are acting outside their own interests, to increase their power as much as possible. SYRIEN KONFLIKTEN

4 INDLEDNING Tunisen, december måned 2010 protestere grønthandleren Mohamed Bouazizi ved sætte ild til sig selv i frustration over regimets behandling og metoder( Time Magazine, ). Dette var episoden, som fik gang i en bølge af protester i Mellemøsten som blive døbt Det Arabiske Forår demonstranterne var prodemokratiske. Regimerne i mellem østen slår hårdt ned på disse demonstranter. Hvor oppositionen var stærkest har det haft held til omvælte regimet, f.eks. i Libyen hvor Muammar Gaddafi blive fanget og dræbt af sine borger uden retter gang. (Politiken, ) Denne konflikt spredte sig også til Syrien, som er dette projektets omdrejningspunkt. PROBLEMFELT Det Arabiske Forår rammer Syrien for alvor da Assads Sikkerhedstjeneste anholdt og torturerede 15 unge drenge i provinsen Daraa, drengene havde brugt graffiti til udtrykke om forandringer i landet (Ellegaard2013:116). Der blusset et voldsomt sammenstød op mellem regimets sikkerhedsstyrker og byens civile. Demonstratorerne krævet løsladelse af de unge drenge samt ønske om politiske forandringer. Fem civile demonstratorer mistet livet, efter en uge var tallet oppe på 22 civile som blive dræbt i sammenstødet med sikkerhedstyrkerne i byen Daraa (Ellegaard2013:116-17). Folket havde tillide til sønnen af Hafez al-assad om at han ikke vil bruge de radikale metoder som hans far brugte i en grad, denne episode beviste det modsæt Bashar Al-Assad slår hårdt og voldsomt ned på demonstranterne og efterfølgende tid på oppositionen ( Ellegaard 2013: ). Situationen i Syrien udviklet sig voldsomt og hurtigt, så det internationale samfund måtte træde til. FN s sikkerheds rådet har gang på gang forsøgt at for lavet en resolution der skulle åbne op for en militær intervention mod Syrien og en fordømmelse af Assads regimet, men har måtte forgæves opgive dette da to permanente medlemmer i FN s sikkerhedsråd nedlæg veto imod resolutionen, Kina og Rusland. Rusland har dog lagt sanktioner mod Assads regimet ved at aflyse fornyelsen af våbenkontrakter ( Ekstrabladet, ) Giftgasset angrebet som fandt sted d.21 august 2013 (politiken, ) ifølge læger uden grænser havde dette angreb kostet 355 civile livet ( tallet siges af oprører være 4 gange højere) ( Sæhl 2013). De resterende medlemmer af FN s sikkerheds rådet åbnet op for en militære intervention af Syrien uden om FN efter giftgas angrebet (information, ) Denne allianceintervention blev i sidste

5 øjeblik afværget af Syriens konsensus med FN, der var støttet af Rusland, om at overlevere sine kemiske våben til destruktion. ( Daily Mail, ) Trods alt blive denne resolution gennem ført i FN, men på grund af der er store interesser på spil for store magterne i Syrien er der ikke ud middelbart nogen løsningen på konflikten i nær fremtid. Ved hjælp af nedenstående tabel vises et udsnit af hvilke stater, grupper, sekter og organisationer, der hhv. er for, imod eller forholder sig neutrale i Syrien-konflikten. Disse forskellige aktørfløje har dog meget forskellige interesser, og har kun det tilfælles, at de enten ønsker at Assads regime væltet eller opretholdt. Overblik over fløjene i konflikten Modstandere af Regimet Neutral Assads støtter Saudi Arabien Irak Axis of Resistance Tyrkiet Qatar Libanon Jordan USA NATO Sunni i Libanon Kina Iran Hamas Hezbollah Rusland Tabel 1: Tabellen viser et udsnit af hvilke stater, grupper, Sekter og organisationer, der hhv. er for, imod eller forholder sig neutrale i Syrien-konflikten. Konflikten i Syrien som startet med være en lokal konflikt blive i løbet af 2 år udviklet så meget at det international samfund nu udspillet det på alle politiske planer. Det menes, at op til mennesker har mistet livet (BBC, ). Det international samfund er stadige ikke nået til en enighed om en intervention. Det er uklart, hvad der præcist ligger bag denne tilstand, og om hvorvidt den nyligt vedtagene resolution om Syriens Kemiske Våben, vil føre i retningen af fred. Der vil i dette projekt forsøge at klarlægge årsagerne bag en fraværende FN-resolution om intervention i Syrien, og dette formål er grundlaget for projektets problemformulering: PROBLEMFORMULERING Hvorfor har USA ikke kunnet få vedtaget en FN-resolution omkring intervention i Syrien?

6 Metode I dette kapitel vil der blive redgjort for, hvordan problemformulering vil blive besvaret. Man vil kunne for et indblik over opgavens strukturen samt delprocesserne, som vil udgøre projektdesignet i en helhed og en besvarelse på problemformuleringen. Refleksion over valget af empiri, teori og arbejdsteknik er vigtige elementer i denne proces. Kapilet lægger grundstenene for projektrapportenes saglighed, og giver samtidig en dybere forståelse af projektets formål. AFGRÆNSNING I dette projekt er der blevet valgt undersøge bestemte aktørers ageren i det internationale samfund, hhv. USA, Rusland og Kina, i led med Syrien konflikten. Da internationale relationer skal vurderes er Syriens interne stridigheder ikke sæt i fokus og er ikke relevante for perspektivet om konflikten på den internationale skala. Der vil ikke blive set på årsagerne til oprøret, samt hvilken konsekvenser, dette har haft for styret og borgerne. Formålet er at analysere tre valgte staters ageren i forhold til de udvalgte teorier, og ikke at bedømme hvilke konsekvenser en intervention vil have for Syrien og resten af verden. Afgræsningen dækker også over, at der ikke yderligere gås ind i sammenhængen mellem Syrienkonflikten og resten af Det Arabiske Forår. Syrien ses i dette tilfælde som en isoleret case, der skal beskrive bestemte relationer mellem udvalgte aktør stater så man for en internationale forståelse af konflikten. De regionale stridigheder, som konflikten er del af, samt årsag til, vil derfor kun blive set som et middel, som benyttes af de internationale aktører, for at få egne interesser indfriet. Selve i regionen og i Syrien er der store etniske, sekteriske og ideologiske kampe generelt, men disse vil ikke blive inddraget i projektet, medmindre de anses som relevant for det internationale samfunds ageren. De udvalgte aktører som vil blive inddraget i projektet omkring konflikten i Syrien er USA, Kina og Rusland, da disse stater spiller en afgørende rolle i FN med hensyn til konflikten i Syrien. Da internationale relationer mellem staterne har en afgørende betydning for konfliktens udkast, vurderes der at Syriens interne stridigheder er ikke relevant kigge på. Hovedformålet i dette projekt er at analysere de tre staters ageren i forhold til de teorier jeg har valgt, således vil der ikke være en bedømmelse omkring hvilken effekt det vil have for Syrien og resten af verden hvis en intervention fandt sted. Afgrænsningen dækker også over, at jeg ikke yderligere vil går ind i sammenhængen mellem Syrienkonflikten og resten af Det Arabiske Forår. Syrien ses som en isoleret case, som skal beskrive bestemte relationer mellem de udvalgte aktører stater, således at konflikten bliver rykket ud fra den

7 regional plan, så man få en internationale forståelse af den globalt set. De regionale stridigheder i konflikten vil i dette projektet kun blive beset som et middel som benyttes af internationale aktører, for at få egne interesser indfriet. Der er en del etniske, sekteriske og ideologiske kampe i både Syrien og regionen generelt, men disse vil blive undladt at blive inddraget i opgaven, medmindre disse anses relevant for det internationale samfunds ageren. Andre aktører med stor indflydelse og med tilstedeværelse i regionen, og som ikke medlemmer af FN s sikkerheds råd f.eks. Den Arabiske Liga, vil ikke blive inddraget i opgaven, medmindre de tydlige påvirker de permanenten medlemmer af FN s sikkerhedsrådet politiske ageren. Jeg indskrænker mig primært til at arbejde med FN s sikkerhedsråd med fokus på USA, Kina og Rusland, da jeg mener, at disse tre repræsentere modpolerne i den internationale konflikt omkring Syrien, da Kina og Rusland begge går imod intervention, hvor USA stræber efter det modsatte (CNN, ). Massemediernes enorme indflydelse gennem informationsstrømmen til samfundet, har en afgørende rolle at spille for konflikten i Syrien og på den internationale plan. De med til, i en hvis grad, at overlevere information mellem de involverede stater i konflikten, og i altoverskyggende grad til overlevere information til befolkningerne. De perspektiver og vinkler historien bliver fortalt fra i medierene, kan have betydning for udviklingen af konflikten. Mediernes syn på fremlæggelse af konflikten bliver bevidst undladt, da der mest vil blive lagt vægt på hvorfor stater i en international konflikt handler som de gøre, set ud fra internationale relationer. Jeg finder måske frem til at stater handler på bestemte måder, for at tilgodese deres befolknings interesser om befolkning så har bestemte holdninger på baggrund af medierne, er mindre relevant i mit optik. Problemformuleringen lægger op til se nærmere på FN-resolutioner omkring Syrien konflikten, og i dette projekt vil der blive tage udgangspunkt i den sidste resolution, der blev nedlagt veto imod, ved navn Resolution Kendskab til de forudgående resolutioner er nødvendige, da de er en del af Resolution 2043 s tilblivelses proces. Selve afgrænsningen skal ses i lyset af, at Mellemøsten er en kompleks region, hvis konflikter er vidt udbredt i regionen, samt også har en lang historiske træk, og derved ikke lader sig afmystificere gennem en enkelt problemformulering. ARBEJDSHYPOTESE De tre store aktører stater i konflikten Kina, Rusland og USA har ikke kunne blive enige om en FNintervention, fordi landenes økonomiske og geopolitiske interesser er vidt forskellige fra hinandens, og en inventionen derfor ville ikke være tilfredsstillende for alle aktørers interesser, tværtimod vil den tilgodese USA s udenrigspolitiske kurs, og på grund af FN s institutionelle rammer og USA s svækkelse internationalt, har Kina og Rusland derfor kunne nedlægge veto uden de store konsekvenser.

8 PROJEKTDESIGN For at projektet bliver besværet bedst muligt, er jeg nød til forstår hvad opgavens problem formulering indebærer. Dette kræver en atomificering, hvor problemformulering skilles ad og opstillet i individuelle dele. Problemformulering er følgende: Hvorfor har USA ikke kunnet få vedtaget en FN-Resolution omkring intervention i Syrien? B = USA A = FN-resolution(omkring intervention i Syrien ikke kunne). Ved opdelingen af problemformuleringen i A, B og illustreres det, at projektet handler om, hvorfor USA ikke har kunne få en FN-resolution igennem omkring intervention i Syrien. FN som beslutningsarena, og særdeleshed de storpolitiske interesser som de enkelte medlemmer af sikkerhedsrådet har, er derfor i centrum. Grunden til at omkring intervention i Syrien står i parentes, er at det afgrænser det empiriske område inden for A, som jeg vil arbejde med. De to led (A og B) og relationen ( ) gøre det derfor muligt at beskrive mit erkendelsesopgave som følgende: A B ( Pedersen og Olsen 2013:272) USA er i denne opstilling problemtageren, idet de ikke kan få indfriet deres egeninteresser. Dette kan ifølge mit valg af teori blandt andet kan betyde, at deres relativ magt i det politiske system svækkes. Der skal laves en årsagsforklarende analyse gennem henholdsvist USA s Kinas og Ruslands interesser i Syrien, og i Mellemøsten hvor det nødvendigt, for at se, m det kan give klarhed over hvorfor en resolution ikke er blevet gennemført. Jeg kommer derfor til arbejde med abduktivt med problemet, fordi jeg vil anvende de interesser (A1, A2 og A3) der ligger bag A (FN-resolutionen), til forklare hvorfor USA ikke har kunnet få den gennemført (B). Før dette kan lad sig gøre, må jeg sætte mere udførlige, konkrete mål for hvordan jeg vil beskrive de to led A og B, samt deres relation. Jeg har udarbejdet en række underspørgsmål, der vil strukturerer projektet, og påpeger hvad der kræves før der svaret tilstrækkeligt på problemformuleringen. Underspørgsmål Redegørende: I. Hvad er FN? Hvilke resolutioner har der været under Syrien-konflikten? II. Hvordan agerer stater international i forhold til vores udvalgte teorier? III. Hvordan er magtbalancen i Mellemøsten (et overblik)? IV. Hvad er USA relation til Syrien?

9 V. Hvad er Ruslands relation til Syrien? VI. Hvad er Kinas relation til Syrien? Analyserende: I. Hvad er FN? Hvilke resolutioner har der været under Syrien-konflikten? II. Hvordan agerer stater international i forhold til vores udvalgte teorier? III. Hvordan er magtbalancen i Mellemøsten (et overblik)? IV. Hvad er USA s relation til Syrien? V. Hvad er Ruslands relation til Syrien? VI. Hvad er Kinas relation til Syrien? Spørgsmålene er opdelt i to hovedkategorier; en redegørende og en analyserende, og der arbejdes derfor også på to forskellige taksonomiske niveauer. I den redegørende del forgår arbejdet primært på de tre laveste erkendelsesniveauer, altså med indsamling af viden, forståelsen af denne viden og anvendelse af denne viden. Herefter arbejdes der primært videre i den analyserende del af arbejdsspørgsmålene, med de øvre erkendelsesniveauer, ved at analysere, syntetisere og vurdere resultaterne fra den redgørende del (Pedersen og Olsen 2013:17) Indholdet i arbejdsspørgsmålene har til formål og skabe en struktur i opgaven, hvor der bliver arbejdet sig frem til et højere erkendelsesniveau, og samtidig kortlægge de to led i problemformuleringen, samt deres relation. VALG AF EMPIRI Dette projekt er udelukkende et litteraturstudium, der vil forsøge at samle og organisere den allerede tilgængelige data på området, for at givet et nyt og mere nuanceret billede af det international samfunds handlen i konflikten i Syrien. Empirien er bygget på officielle

10 dokumenter fra institutioner, f.eks. resolutionsforslag fra FN, der vil også blive anvendt bøger og tidskrifter og en del Avisartikler. VALG AF TEORI Da projektet omhandler internationale politik, er der anvendt to teorier, hhv. neorealisme og liberalisme. I neorealisme hævder man, ar der i staters struktur vil være et internt hierarki, men at derimod i det international samfund hersker anarki. Et selvhjælpssamfund er hermed en realitet, da enhver stat nødvendigvis må ty til alle midler for beskytte sig selv, værende det gennem en defensiv eller offensiv politik. Denne teori er interessant og relevant for opgaven, da den kan være med til klarlægge, hvorfor de forskellige stater agerer, som de gøre. Liberalisme teorien er relevant inden for internationale politik, idet den kan belyse staters adfærd i forhold til overnationale institutioner, såsom FN. Derudover taler liberalisme om interdependens, et begreb som også er relevant i forhold til aktørernes interesser og betydning for problemformulering. REALISMEN Realismen er en teori om international politik, der forsørger at beskrive staters relationer i det internationale system (Heywood 2013:408) Klassisk realisme Realismen hævder at stater forsøger at udvide sin magt på den internationale arena, fordi den søger at opfylde egeninteresser. Disse karaktertræk medfører, at de personer der styrer staten også besidder denne natur, og staten må derfor handle derefter på internationalt plan. NEOREALISME Neorealisme er en nyere retning inden for realismen, som blev dannet af Kenneth Waltz. Neorealisme har som udgangspunkt samme opfattelse som realismen, der siger, at stater konstant vil forsøge at øge deres magt. Til forskel for realismen mener neorealismen ikke, at dette grunder i den menneskelige natur, men at det skyldes den anarkiske tilstand der findes i det internationale system. Alle staters beslutning i det internationale system vil derfor være med henblik på, at øge deres egen magtkapacitet for sikre statens overlevelse.

11 FOR FRED OG STABILITET Sikkerhedsrådet er et af FN s mest betydningsfulde organer, hvis hovedfunktion er at vedligeholde freden og sikkerheden på et internationalt plan. Rådet skal eliminere enhver potentiel trussel for verdensfreden og sikkerhed, på den mest diplomatiske og fredelige måde(ibid:7-9). Sikkerhedsrådet kan dog i enkelte tilfælde vedtage en resolution, der kan medføre sanktioner mod en stat, eller benyttelse af militære midler for at nedtrappe en konflikt. Dette fremgår af kapitel VII, i artikel 42 i FN pagten, der lyder som følger: Skulle sikkerhedsrådet skønne, at de ved artikel 41 hjemlede forholdsregler vil være utilstrækkelige eller har vist sig at være utilstrækkelige, kan det tage sådanne skridt ved anvendelse af luft-sø- eller landstridskræfter, som måtte være nødvendige for at opretholde eller genoprette mellemfolkelig fred og sikkerhed. Sådanne skridt kan indbefatte demonstrationer, blokade og andre operationer foretagne af luft-, sø eller landstridskræfter tilhørende medlemmer af de Forenede Nationer. (UNRIC :kap.VII, Art.42) Sikkerhedsrådet har femten pladser, fem ud af disse femten pladser er permanent der tilhøre lande som er følgende; Kina, England, Frankrig, Rusland og USA. De resterende ti pladser går på skift mellem resten af FN s medlemslande på en periode på optil to år. De femte medlemmer i sikkerhedsrådet har hver især en stemme, for at en resolution kan blive vedtaget mindst 9 medlemmer af sikkerheds stemme for, dog har de fem permanente medlemmer vetoretten, hvis vetoretten kommer i brug vil resolutionen forslag blive forkastet. Ved godkendelse af en resolution er samtlige FN s 193 medlemmes lande forpligtet til at indordne sig under sikkerhedsrådets afgørelse (United Nations Department of Public Information 2011:7-8). Tragedierne i Rwanda og Balkanlandene vakte store debat i det international samfund, der ikke formået at gribe ind i tide, hvilket blandt andet resulterede i folkemord, etniske udrensning og overgreb mod befolkningen, hvor man mente det internationale samfund havde fejlet. Grunden til man ikke havde grebet ind via intervention var at man den opfattelse af, at det var en krænkelse af statssuveræniteten (UN, ). Efter disse grusomme tragedier konkluderede man, at en stat ikke kun havde kontrollen over sine indre anliggender, men også havde et ansvar over for sin befolkning, der befandt sig inden for statens territorium, ved at beskytte dem og yde dem en sikkerhed og tryghed. Hvis dette mislykkedes af staten, måtte det internationale samfund gribe ind (UN, ). Dette blev kaldt for Responsibilty to Protect.

12 SIKKERHEDSRÅDET OG VETORETTEN Det første resolution forslag om Syrien konflikten blev udarbejdet af Frankrigs regering i sammenarbejde med England, Tyskland og Portugal. Resolutionen skal bl.a. fordømme Syriens regering i dennes krænkelser af menneskerettighederne på den syriske befolkning, samt erklære, Syriens som stat havde fejlet i dens ansvar om at beskytte sin befolkning, samt sætte en øjeblikkelig stopper for dette, og sætte de ansvarlige til regnskab. Hvis denne resolution blev vedtaget, skulle alle FN medlemmer udvise årvågenhed og tilbageholdenhed i forhold til al militær forsyning og træning af den syriske hær (S/2011/612/ 2011: 1-3). Dette modsatte Kina og Rusland sig, idet de ikke accepterede et angrib på Syriens suverænitet gennem militær intervention og sanktioner. De vil dog støtte en resolution, der opfordrede til en politiske dialog (S/P : 3-5). Den 14. og 21. april nåede sikkerhedsrådet frem til en enstemmig beslutning, at 30 ubevæbnede militære observatør skulle til Syrien for at oprette og opretholde kontakten med begge parter af konflikten, hvor det primær ansvar for deres sikkerhed lå hos den Syrisk regering. Den 27 september 2013 blev resolutionen 2118 vedtaget, denne resolution fordømte brugen af kemiske våben mod civile og erklæret det som en trussel mod international sikkerhed og fred. Resolutionen havde til formål at undersøge hvilken part der anvendte kemiske våben, og sætte de ansvarlige til regnskab, samt derefter destruere alle kemiske våben i Syrien. Blev det konkluderet, at der var blevet brugt og forhandlet med kemiske våben, og Syriens regering ikke ville samarbejde for at få dem fjernet, ville der handles i henhold til kapitel 7 i FN pagten, hvilket ville muliggøre en intervention i Syrien (S/RES/ : 1-13). ØSTASIEN OG MELLEMØSTEN Kina og Syrien har haft en stabil relation gennem handel, som er steget stødt med Syriens import af kinesiske varer gennem de sidste ti år ( Trade Map, ). I 2011 importerede Syrien vare for mindst 2,4 mia. dollar fra Kina, endnu vigtig er det dog, at Kina har store olieinteresser i Syrien. På grund af Syriens strategiske vigtighed- med grænser til Tyrkiet, Jordan, Irak, Israel og Libanon såvel som landets tætte forhold til Iran og Libanons bevæbnede Hizbollah-milits, så mener Kina, at Assad- regimets fald kan true Kinas olieforsyning for regionen ( information, ). Kinas forbrug af energi er steget markant idet Kina er vokset økonomisk stærkt og det giver behov for at skaffe energi udefra til de voksende byer og industrier i landet. Kina er den anden største importøre af olie kun overgået af USA på verdensplanen. (Foreign Affairs, ).Kina og Syrien har desuden givet udtryk for gensidig forståelse over for hinandens stridigheder

13 om territorier, idet Syrien sympatiserer med de kinesiske interesser i henholdsvis i Tibet, Taiwan, Xinjiang og støtter derudover deres sager om menneskerettigheder. Kina har udvist sympati overfor Syriens holdning til Golan Højderne ( Ministry of Foreign Affairs of the People s Repulic of China, ). I 2011 indgik Kina en aftale med Iran om, at beskytte tre landområder, inklusiv et havområde ved et af disse områder, i tilfælde af angreb. Disse zoner leverer olie og gas udelukkende til Kina. Aftalen varer frem til 2024 og kan forlænges til 2029 og områderne vil blive iransk igen efter aftalen udløber: De tre områder omfatter: 1) En 380 kilometer lang strækning nær den persiske golf samt otte kilometer ud i havet. 2) Et stort område af Eelaam provinsen der løber gennem Marivan hvor der for nyligt er blevet hjort et stort naturgas fund. 3) Et større områder der ligger op af det Kaspiske Hav her er der også olie og naturgas. De to første områder vil give Kina eneret til den olie og gas der udvindes i fremover, derudover vil Kina have eneretten over konstruktionen af raffinaderier, kraftværker, veje, lufthavne og anden infrastruktur. DELKONKLUSION Kina har haft en stabil handel med Syrien, for Kina har handlen ikke været så stor at der har haft væsentlige betydning for deres økonomi. De har desuden indgået en aftale om der syrisk olie. Kina og Syrien har haft diplomatiske forbindelser for at fremme samarbejdet mellem de to stater i regionen. Kina har desuden nedlagt veto tre gange vedrørende resolutioner i FN omkring konflikten i Syrien. Kinas interesser i Syrien går indirekte gennem deres interesser i Iran, da Kina har interesse i Irans olie og har derfor også investeret i Irans energi sektor. Kina har også indgået en aftale med Iran om at en del Iran territorium kommer under kinesisk beskyttelse hvor Kina til gengæld får retten til den olie og gas der findes i områderne. RUSLANDS TILSTEDVÆRELSE I MELLEMØSTEN Assad familiens forbindelser til Rusland har eksisteret mere end fire årtier, siden starten af Syrien konflikten har Rusland vist sin opbakning til Bashar Al Assad styret, ved gentange gange nedlægge veto mod resolutioner i FN s sikkerhedsråd. Rusland har en langvarig position som Syriens støtter og våbenleverandør, hvilket anslås at kunne forklares ved Syriens strategiske placering i Mellemøsten (New York Times, ). *Forsiden Trodsalt er nægtet til administrativt Rusland brug at og forny derfor våbenkontrakter ikke del af den skrevne med opgave Syrien, så længe der var en konflikt i gang i Syrien. Disse kontrakter skulle have leveret jagerfly og luftfartssystemer til

14 den syriske regerings militær, med en anslået værdi på ca. 4 milliarder dollars. Men på nutidige gyldige krontrakter levere Rusland stadigvæk våben til Syrien, Vladimir Putin, har udtalt sig i denne sammenhæng, at den nutidige kontrakt kun indebærer eksport af defensive våben til Assads regering, og afviser, at den russisk eksportvåben bliver anvendt til nedkæmpning af oppositionen ( Ekstrabladet, ). Rusland har også tidligere leveret forsvarssystemer til Syriens militær, ifølge Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov, var formålet med dette at øge stabiliteten og sikkerheden i områder nær den russisk grænse, og han mente samtidig ikke, at dette vil ændre på magtbalancen i Mellemøsten ( United Press International, ). Ved kyst byen Tartus i Syrien blev der under Den Kolde Krig oprettet en russiske flådebase. Gennem 1960 og 1970 opbyggede Sovjetunionen strategiske relationer til flere arabiske, samt Nordafrikanske lande, heriblandt Syrien. Tartus basens betydning for Rusland er at det den eneste tilbageværende militærbase tilbage i Middelhaves området efter Sovjet Unionens fald ( New York Times, ). Tartus basen udgøre et bindeled mellem den arabiske verden og middelhavet (Harmer 2012:5). Indenrigspolitiske betydning for basen for Rusland er, at der befinder sig optil russiske borger i Syrien. Hvis situationen i Syrien eskalerer og en evakuering bliver nødvendig, Kan Tartus komme til fungere som et oplagt punkt til fragte russiske civile i sikkerhed ( The Moscow Times, ). Rusland har også forbindelser til Syrien gennem olie og gas. Stroytransgas (STG) er en russiske ejet virksomhed, som anlægger rørledninger til gas, samt konstruere olie- og gasproduktionsanlæg. Virksomheden har ansætte, de operer i fjorten lande, deriblandt Syrien, sim er en af deres største internationale kunder (STG, ). SAMLET DELKONKLUSION Rusland tætte sammenarbejde med Syrien anskues på forskellige punkter, Rusland fungere som Syriens hovedleverandør inden for våben, gas og olie. Disse handelsaftaler, samt investeringer i anlægningen af rørledninger til gas, kan ses som et signal om stabilt samarbejde mellem de to stater, og Syrien er afhængig af deres relation til Rusland. I forhold til Syriens import af russisk olie er det vigtigt at understrege, at Syrien ikke er en stor russisk indtægtskilde, selvom den selvfølgelige er væsentlig. Man kan dog argumentere for, at handelsforbindelserne snarer repræsentere Ruslands behov for hold sig tæt knyttet til Syrien, i et forsøg på skabe stabilitet, på grund af Syriens forbindelser til andre Mellemøstlige stater. Tartus repræsentere ikke store militærmæssig styrke, men mere et signal om Ruslands tilstedeværelse i Mellemøsten. Rusland og Syrien har en fælles allieret, Iran, som Rusland i 2013 undgik en forsvarsaftale med.

15 USA OG DE MELLEMØSTLIGE FORBINDELSER USA har gennem tiden vist stor interesse for Mellemøstens oliereserver, hvilket gennem tiden har ført til forskellige doktriner og alliancer. Da Storbritannien træk sig ud af mellem østen i 1971, påtog USA sig opgaven om, at skabe stabilitet i regionen. Dette skulle ske igennem Nixon-doktrinen, der gik ud på at man støttet udvalgte regionale magter (Olsen 1991:61) USA valgte at stå bag to aktører, Saudi Arabien og Iran, med det forbehold, at kunne intervenere i tilfælde af ekstreme situationer, hvilket hentydede til forhindringer i leveringen af olieforsyningen fra de pågældende lande til Vesten. Da det pro-amerikanske iranske styre blev væltet i 1979, og erstattet af et USA-fjendtligt, islamiske præstestyre, ændrede USA politik over for Golfregionen. USA opfattede det nye Irans politik som værende ekspansionistisk, hvilket sås som en særlig trussel, og begyndte da føre en inddæmningspolitik i regionen (Olsen 1991:64). USA indførte da i 1980 den såkaldte Carter-doktrin, hvori det gjordes klart, at USA var parat til at anvende magt idet deres interesser i regionen skulle komme under pres. Kort tid efter blev Carterdoktrinen udvidet til også omfatte Saudi Arabiens interesser (Olsen 1991:62). USA s hovedinteresser i denne forbindelse var, at opretholde stabiliteten i området, samt at olien kunne flyde frit gennem Hormuz-strædet og Golfen (Olsen 1991:63-64). Der har længe været spændinger mellem Syrien og USA. En af årsagerne til dette, er grundet USA s påstand om, at Syrien forsyner oprørsgruppen Hezbollah i Libanon, som USA anskuer som en terrorgruppe, med blandt andet våben, på trods af Syriens afvisning af påstanden. USA mistænker også irakiske oprørsgrupper for at mobilisere sig i Syrien, samt at Syrien yder støtte til terroristgrupper. USA vurdere, at de overstående faktorer, samt Syriens missiloprustningsprogrammer, er en trussel for den amerikanske stats nationale sikkerhed, udenrigspolitiske samt økonomisk. I 2010 fornyede i Sanktionerne er baseret på opfattelsen af Syrien som en sikkerhedsmæssig trussel for USA (BBC News ). I slutningen 2006 indgik Syrien og Irak deres første samarbejde i 25 år, der havde til formål at øge grænsekontrollen mellem landende, for dermed at forhindre oprørsgrupper i at passere over grænsen. Dog er Syrien efterfølgende blevet beskyldt for, ikke at opretgolde en rimelig standard for kontrol (Council on Foreign Realtion, ). Da USA har måtte opgive intervention gennem Sikkerhedsrådet, grundet af Kina og Ruslands nedlægning af veto, har de benyttet sanktioner som et middel til lægge pres på Damaskus med det formål, at stoppe Assads styres undertrykkelse af folket (Børsen, ) samt for bremse angreb på oppositionen (Politiken, ). På den diplomatiske front tydeliggjorde USA sin afstandstagen fra Syrien, da de i 2011 hentede deres ambassadør hjem fra Damaskus, efter at ambassadørboligen og samt

16 diplomaten selv, var blevet udsat for angreb. (DR, ). På trods spændinger mellem de to stater, er der et samarbejde gennem handel, bl.a. gennem eksport af syrisk olie til USA. Der er dog periodisk blevet indført sanktioner, blandt andet under Bushadministrationen i 2005, der forbød handel af syrisk råolie (CNN, ) Siden Barack Obamas tiltræden er sanktionerne gentagende gange blevet fornyet (The Electronic Infifada, ). Amerikanske efterretningstjenesten CIA har forsynet Syriens opposition i 2013, med våben som blev passeret gennem Jordan. Her har USA i samarbejde med Saudi Arabien træne soldater, der skal fungere som støtter til oppositionen. (Wall Street Journal, ) USA har angiveligt støttet modstandere af den syriske regering økonomiske siden Bushadministrationen i 2005, en aftale som eftersigende er blevet bibeholdt af efter Barack Obamas tiltræden. USA siges også at have støttet en anti-stats-tv kanal med base i London, ved navn Barada Tv, siden 2009 (Washington Post, ) SAMLET KONKLUSION USA har efter Anden Verdenskrig været aktivt i Mellemøsten, og ført en inddæmningspolitik, for at kunne sikre den frie strøm af olie fra Mellemøsten til vesten. USA bruger deres sanktioner for gøre modstand over for Syrien, nu hvor en FN-resolution om intervention ikke var mulig. Syrien støtter Hezbollah, samt andre grupperinger. USA beskylder Syrien for ikke holde grænsen mellem Syrien og Irak under ordentlig kontrol, så oprørerene kan krydse grænsen ind i Irak og omvendt frit. Desuden støttede USA også Saudi Arabiens interesser i den udvidede Carter-doktrin, USA støttet oprørere ved at samarbejde med Saudi Arabien om træne dem som støtter oppositionen. RUSLAND DETS INTERESSER Ud fra empiriske analyse fremgår det at Ruslands eksport til Syrien ikke udgør en større andel Ruslands samlede eksport, når man sammenligner med deres eksport til den resterende del af verden. Syrien har i gennem årene indtaget positionen som Ruslands femte største våben importør, men dog udgør dette kun en lille del af Ruslands samlede våbeneksport. Syrien er til gengæld dybt afhængige af de Russiske våben, som man så det under Den Kolde Krig, hvor USSR var deres største våben importør. Konsekvensen af dette var imidlertid at den syrisk stat oparbejdet en større gæld, som i kombination med USA s sanktioner, gjorde nationen økonomiske handlingslammet og det politiske råderum minimalt. Til Syriens held tillod den Russiske stat at fraskære 73 % af gælden i 2005 ved en byttehandel, hvor Rusland blandt andet fik lov til beholde deres flådbase i Tartus, og våbenhandlen kunne derfor fortsætte, som det også fremgår i

17 empirien. Alt dette kan ses som et udtryk for Syriens afhængighed af Rusland, og inden for teoriramme kan det forklare det med interdependens, fordi teorien pointerer at globaliseringen har skabt en arbejdsdelingen mellem staterne, der betyder at det umuligt for dem at være selvforsynende. Syrien er desuden en relativ lille stat, i forhold til Rusland, og vil derfor naturligt være mere afhængig af dem end omvendt. Dette forhold vil realisterne mene er svaghed for Syrien, idet deres magt bliver indskrænket fordi de ikke kan producere våben, og derfor bliver nødsaget til indgå en aftale om denne nødvendige ressource med Rusland. På den anden side vil realisterne også men, at Syrien og Ruslands interpependens i lige så høj grad vil være et problem for Rusland, gennem den indtægtskilde de mister, hvis de stopper med at eksporter til Syrien. Ruslands samlede våbeneksport til Syrien er under 5 % af Ruslands samlede våbeneksport, og de må derfor have vurderet at det symbolske signal om moralsk ansvarlighed og samarbejdsvillighed de sender til det internationale samfund, har større værdi end den indtægtskilde de mister. Neoliberalisterne ser det som udbytterigt for begge parter. For fælles interesser i form af f.eks. Rusland og Syriens våbenhandel, idet Syrien får en vare de ikke selv kan producere, og Rusland får kapital der kan bruges til skaffe produkter som de ikke umiddelbar er besiddelse af, vil skabe en øget afhængighed mellem de to stater, der vil fungere som modvægt til eventuelle stridigheder der kan opstå. Det dog ikke kun Syrien der har glæde af de to landes samarbejde, for mens Syriens udbytte er meget materiel karakter, så er Ruslands udbytte de geopolitiske fordele. Flådebase Tartus, som ligger geografisk i Syrien og dermed tilhører den syriske stat, men som Rusland betragter som en del af deres eget territorium, er et vigtigt knudepunkt for handel, og fungere også som et vigtigt militærstrategisk samlingssted, idet at det deres eneste base der forbinder det arabiske rige med middelhavet. Syrien er rig på gas, Og Rusland har inventeret mange penge i at få lov til udvinde dette brændstof. Rusland har dog en anden vigtigt allieret i Mellemøsten som er Iran. Et eksempel på dette er den sikkerhedspagt de indgik i Deres samarbejde omkring internationale anliggender er derfor blevet styrket, og samtidig forpligter aftalen Rusland at hjælpe Iran med at opretholde national stabilitet. Dette er indirekte en af hovedårsagerne til at Rusland har interesse i Syrien-konflikten, fordi Iran og Syrien regionalt er allierede omkring at indskrænke israelsk og irakisk indflydelse. Rusland deler i høj grad dette ønske, men af andre årsager. USA bruger især Israel og Saudi Arabien som et led i deres inddæmningspolitik som stabiliserende faktorer. Den russisk udenrigspolitik er derfor et udtryk for den modreaktion de defensive realister forudser vil komme, når den offensive stat USA forsøger at underlægge andre stater deres magt. Syrien og Iran har derfor

18 underlagt sig Ruslands magt, for at stå som en stærkere modpol til den amerikanske hegemoni. SAMLET KONKLUSION (RUSLAND) Set i det større realistiske spil om verdensherredømmet, så nedlægger Rusland veto i FN, fordi de forsøger at styrke den modpol de og Kina er til USA s hegemoni, ved at mindske den amerikanske indflydelse i regionen mest muligt. Dette sker indirekte ved vetonedlægninger, idet Syrien er allieret med Iran, og en destabilisering af Syrien vil derfor også få Iran til stå svagere, hvilket er at fortrække for USA. USA DETS INTERESSER USA har siden 1979 ført inddæmningspolitik af Iran, og USA og Syrien har ikke nær eller direkte relation. Fra et amerikanske perspektiv begyndte Iran i 1979 at føre en såkaldt USA-fjendtlige, samt ekspansionistisk politik, hvilket førte til den omtalte inddæmningspolitik. Set fra realismens synsvinkel vil det af USA blive opfattet som en trussel mod den relative magtbalance i det internationale system at Iran forsøger at øge deres magt ved at føre en ekspansiv og herved offensiv politik. USA s isolation af Iran kan herefter tolkes som et offensivt politisk modtræk, idet de gennem Carter-doktrinen, og herefter udbygningen af denne meddelte at de ville forsvare egne, samt Saudi Arabiske, interesser i regionen (Olsen 1991:62). USA er ligesom Kina og Rusland afhængig af udefrakommende olie. Ifølge realismen kan denne interdependens mellem eksportør/importøre føre til problemer, idet en stat, som er afhængig af en anden stat, kan komme til stå svagt i disse sammenhænge. Dette kan siges at være tilfældet i forbindelsen med Saudi Arabien og USA. Den amerikanske beskyttelse af Saudi Arabiske interesseområder indikerer at Saudi Arabisk eksport af olie til USA er afgørende. Set gennem realismen vil USA se sig nødsaget til at opretholde Saudi Arabiske beskyttelse, da de er afhængighed af olie, og denne tilknytning kan ikke nødvendigvis brydes, heller ikke selvom USA sandsynligvis er overlegen i relativ magt. På denne måde viser realismens interdependens sig som et nødvendigt onde, en belastende sideeffekt af de afhængighedsforhold som skabes af globaliseringen. USA s anvendelse af sanktioner kan ses som en måde hvorpå USA udøver magt over for Syrien. Denne metode kan fra neoralismens perspektiv ses som en socialisering af Syrien. Idet USA med sine sanktioner opfordrer Assads regering til ændre adfærd, og eventuelt bevæge sig over i en mere demokratiske retning. Tydeligvis er Assads regering ikke modtagelig over for USA s krav om en mere vestlig værdiladet retning og USA svarer tilbage med sende

19 våben til oprørerne (Wall Street Journal, ). FN er en arena som USA har benyttet sig en del af under konflikten i Syrien. Da Kina og Rusland gentagne gange nedlagde veto opfordrede USA til en intervention uden om FN, idet USA var enige i at Syriens regering havde fejlet i henhold til beskytte sin egen befolkning (S/2011/ : 1-3). Denne påstand kalder på Responsibility to Protect (R2P), men denne blev aldrig sat i værk. Det at international aktører anvende FN som diplomatisk arena, er i overensstemmelse med institutionel liberalisme, der hævder, at institutioner kan fungere fredsbevarende og stabiliserende i det internationale system. Til genglæd må det siges at stride imod selvsamme teori idet USA agtede at intervenere uden om FN. De udviser hermed at de ikke, i modsætning til Kina og Rusland, respektere FN-pagtens standpunkt om staters suverænitet. Dette træk kan siges at passe med realismens syn på det internationale system som anarkisk, hvor USA blot sørger for at forsvare, samt opnå egne interesser. Samtidigt udtrykker USA også sin selv opfattelse som hegemon, når de udviser intention om at trodse andre stormagter som Kina Og Rusland. SAMLET KONKLUSION (USA) USA s ageren i Syrien-konflikten må generelt siges at tilnærme sig den offensive realisme, fordi USA konstant forsøger udvide sin hegemoniske status, ved at forsvare Saudi Arabiens og deres egen interesser i regionen. Konkret set gøres dette gennem sanktioner over for Syrien, dette betyder at landet må underlægge sig Ruslands magt for at kunne overleve. USA s handlen kan derfor ses som et resultat af realismens skeptiske holdning til interdependens, hvor Syriens afhængighed af USA bliver brugt som et våben mod dem selv. I FN presser USA hårdt på for at få gennemført en resolution der fordømmer Assads styre, men fordi Kina og Rusland gentagne gange afbryder med veto, overvejer USA selv at gå uden om FN s Sikkerhedsråd for at intervenere. Den institutionelle liberalistisk præmis om institutioner skaber mere samarbejde og øger freden, anerkendes derfor ikke af USA, og de fortsætter i stedet ved med at føre en offensive politik i konflikten. KONKLUSION Konflikten i Syrien er omdrejningspunkt for stormagternes magtkamp. USA har ikke kunne få gennemført en resolution omkring intervention i Syrien gennem FN. Da Kina og Rusland adskillige gange har nedlagt veto imod dette. Dette ses i lyset af de tre aktørers modstridende interesser i regionen, heriblandt økonomiske og politiske interesser. Kina og Rusland ønsker ikke amerikanske indflydelse i regionen, da dette vil true deres sikkerhed og handel. USA forsøger at inddæmme Iran ved at destabilisere deres tætteste allierede i regionen, nemlig Syrien. USA har under konflikten sanktioneret Syriens regime, i et forsøg på at få dem til at underlægge sig amerikanske interesser. Syrien og Irans alliance har

20 derudover været med til styrke Irans magt i regionen, dette er i Rusland og Kinas interesse, da de får olie fra Iran og sikrer deres indflydelse i regionen. Og Rusland sikrer derudover gassen fra Syrien og deres militærbase, Tartus. Kina og Rusland har nedlagt veto grundet deres egne interesser i Mellemøsten, deres handlen er i overensstemmelse med realismen og de vil forsøge at opretholde magtbalanceringen ved at holde amerikanske indflydelse ude af Syrien. Kina og Ruslands alliance kan ses som magtbalancering ved at agere modpol til USA, dette er også i overensstemmelse med teorien om realisme. LITTERATURLISTE Bø Anderson, Ewan: The middle east, Geography & Geopolics. 1. udg. Routledge Taylor & Francis group, Annan, Kofi: We the people, The role of United Nations in the 21st century. 1. udg. United Nations Department of Public Information New York, Bjøl, Erling: Hvorfor Krig?. 1. udg. Gyldendal, Ellegaard, Lasse: Det forrykte Forår, Revolterne i den arabiske verden. 1. udg. Informations forlag, Fredholm, Michael m.fl.: The Shanghai Cooperation Organization and Eurasian Geopolitics, New Directions, Perspectives, and Challenges. 1. udg. Nordic Institute of Asian Studies, Garver, John: China and Iran, ancient partners in a post-imperial world. 1. udg. University of Washington Press, Hansen, Birthe m.fl.: IP i praksis, Et værktøj til studiet af international politik. 1. udg. Jurist- og økonomforbundets forlag, Heywood, Andrew: Politics. Side udg. Palgrave foundations, Huntington, Samuel: Civilisationernes sammenstød?. 1. udg. Informations forlag, Jackson, Robert og Georg Sørensen: Introduction to international relations, Theories & approaches. 4. udg. Oxford university press, Lamy, Steven m.fl.: The globalization of world politics, An introduction to international relations. 2. udg. Oxford university press, Mearsheimer, John m.fl.: International relations theories. 2. udg. Oxford university press, Mik-Meyer, Nanna m.fl.: Paradigmer i praksis, Anvendelse af metoder til studier af organiserings- og ledelsesprocesser. 1. udg. Handelshøjskolens forlag, Olsen, Gorm: Golfkrisen og den nye verdensorden. 1. udg. Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalgt 1991, Olsen, Poul Bitch og Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, En værktøjsbog. 3. udg.

21 Roskilde universitets forlag, Schmidt, Søren: Politik og sikkerhed i Mellemøsten, Analyser og teorier. 1. udg. Gyldendal, Sørensen, Georg m.fl.: Globaliseringen, Samfundsvidenskabelige perspektiver udg. Systime, United Nations: Basic facts about the United Nations. 1. udg. United Nations Department of Public Information New York, Viotti, Paul og Mark Kauppi: Intenational relations theory, Realism, pluralism, globalism. 2. udg. Macmillan publishing company, Waltz, Kenneth: Theory of international politics. 1. udg. Mcgraw-Hill Companies, Weitz, Richard: Global Security Watch Russia: a reference handbook / Richard Weitz. Library of Congress Cataloging-in-Publication Data Cremona Drive, P.O. Box 1911, Santa Barbara, California INTERNETKILDER Abouzeid, Rania: Bouazizi: The Man Who Set Himself and Tunisia on Fire. I: Time Magazine, Internetadresse: Besøgt d Amos, Howard: Billions of Dollars of Russian Business Suffers Along With Syria. I: Moscow Times, Internetadresse: Besøgt d Astrup, Elisabeth: Tidslinje: Gaddafis fald og Libyens befrielse. I: Politikken, Internetadresse: Besøgt d BBC: Barack Obama renews US-Syria sanctions Internetadresse: Besøgt d Berlingske: Helle Thorning-Schmidt støtter indgreb i Syrien Internetadresse: Besøgt d Carlisle, Tamsin: India, China Win On Venture\'s Bid For Syria Oil Stake. I: The Wall Street Journal. Internetadresse: Besøgt d Chapman, James og Tamara Cohen: Now Russia urges Syria to hand over its chemical weapons after Kerry gave Assad a week to give them up. I: Daily Mail, Internetadresse:

22 Besøgt d China and Syria. I: Ministry of Foreign Affairs of the People's Republic of China, Internetadresse: Besøgt d Ellegaard, Lasse: USA overvejer Syrien-aktion uden for FN-rammen. I: Information, Internetadresse: Besøgt d Entous, Adam m.fl.: U.S. Begins Shipping Arms for Syrian Rebels. I: Wall Street Journal, Internetadresse: Besøgt d Fletcher, Holly: State Sponsor: Syria. I: Council on Foreign Relations, Internetadresse: Besøgt d FlorCruz, Jaime: Russia, China and partners call for non-intervention in Syria, Iran. I: CNN, Internetadresse: Besøgt d FN-pagten I: De Forenede Nationers Regionale Informationskontor. Internetadresse: Besøgt d og Gharib, Ali: Obama administration renews Bush-era sanctions on Syria. I: The Electronic Intifada, Internetadresse: Besøgt d Goodarzi, Jubin: Iran and Syria. I: United States institute of peace. Internetadresse: Besøgt d Guo, Aibing: China s Oil Companies Exit Syria on War Concern, Xinhua Says. I: Bloomberg, Internetadresse: Besøgt d Harmer, Christopher: Russian naval base tartus. I: Institute for the study of war, Internetadresse: Besøgt d Israeli-United States Relations. Udgivet af Policy Almanac. Internetadresse: - Besøgt d Kendall, Bridget: Syria death toll now above 100,000, says UN chief Ban. I: BBC,

Forside til projektrapport 1. semester, BP1:

Forside til projektrapport 1. semester, BP1: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 1. semester, BP1: År: 2013 Semester: 1. Semester. Hus: 22 Projekttitel: Den Globale Konflikt i Syrien. Projektvejleder:

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 21. september 2017 INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Lektor phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot

Læs mere

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Syrisk Forår - i et internationalt perspektiv

Syrisk Forår - i et internationalt perspektiv Syrisk Forår - i et internationalt perspektiv! Anna Folgerø, Cécile Marie Kunzendorf Wild, Isabella Tolstrup Troensegaard & Trine Anemone Andersen Vejleder: Thyge Enevoldsen 31. maj 2012 Gr. 16, Hus 20.1,

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Et spørgsmål om moral?

Et spørgsmål om moral? En kommentar fra Kritisk Debat Et spørgsmål om moral? Skrevet af: Jan Mølgaard Offentliggjort: 09. september 2013 "Perhaps it hasn't one," Alice ventured to remark. "Tut, tut, child!" said the Duchess.

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Mini Model United Nations

Mini Model United Nations Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil,

Læs mere

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention:

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten

color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten Første fase i krigen mod Islamisk Stat er ved at være overstået. 15. oktober, 2017 Lars Erslev Andersen om de kommende måneder: color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten Kampen

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Forside til projektrapport 1. semester, BP1:

Forside til projektrapport 1. semester, BP1: År: 2013-12-18 Semester: 1 Hus: 19.1 Forside til projektrapport 1. semester, BP1: Dansk projekttitel: BRIKS samarbejde og ageren på den internationale politiske scene. Engelsk projekttitel: The BRICS partnership

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.

Læs mere

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014 Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0057 Situationen i Syrien

P7_TA-PROV(2012)0057 Situationen i Syrien P7_TA-PROV(2012)0057 Situationen i Syrien Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2012 om situationen i Syrien (2012/2543(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Nyhedsbrev. International handel

Nyhedsbrev. International handel Nyhedsbrev International handel 02.11.2015 LEMPELSER AF IRAN-SANKTIONERNE NÆRMER SIG 2.11.2015 Opdatering på Kromann Reumerts seneste artikel om den iranske atomaftale. Den 18. oktober 2015 vedtog EU den

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Side 1 af 11. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2011.

Side 1 af 11. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2011. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau Samtidshistorie, niveau B Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 11 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: kort orientering om situationen i Kobani i det nordlige Syrien. Der er tale om et åbent samråd. Udenrigsministerens

Læs mere

Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik. 27. maj 2015 (ordinær)

Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik. 27. maj 2015 (ordinær) Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik Listen omfatter opgaver hvor fokus er på international politik, herunder dansk udenrigspolitik.

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Tema: Seksårige kan dømmes i USA

Tema: Seksårige kan dømmes i USA Side 1 af 5 Tema: Seksårige kan dømmes i USA Fredag d. 16. jan. 2009 kl. 10:22 af Peter Thorupfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 16/1 2009; 10:22) Mordet på James Bulger har fået stor betydningen for kursen over

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

KINA SOM RISING POWER

KINA SOM RISING POWER UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Jakob Østergaard 14. april 2009 KINA SOM RISING POWER ET SIKKERHEDSPOLITISK PROBLEM ELLER ET

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

NYHEDSBREV. 01 August Denne måneds nyhedsbrev er fyldt med, hvad der har inspireret os henover sommeren. Det kunne måske også inspirere dig.

NYHEDSBREV. 01 August Denne måneds nyhedsbrev er fyldt med, hvad der har inspireret os henover sommeren. Det kunne måske også inspirere dig. NYHEDSBREV Denne måneds nyhedsbrev er fyldt med, hvad der har inspireret os henover sommeren. Det kunne måske også inspirere dig. Lad os starte med Warren Buffet. Take the probability of loss times the

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Bertel Teilfeldt Hansen Krige mellem stater bliver sjældnere og sjældnere, og på mange måder er det internationale samfund i dag fredeligere

Læs mere

PROBLEMFELT KAPITEL 1 4. 1.1 Problemfelt 4. 1.2 Problemformulering 6 1.2.1 Arbejdsspørgsmål 6 1.2.2 Uddybning af problemformulering 6

PROBLEMFELT KAPITEL 1 4. 1.1 Problemfelt 4. 1.2 Problemformulering 6 1.2.1 Arbejdsspørgsmål 6 1.2.2 Uddybning af problemformulering 6 Gruppe 8 1 af 73 Indholdsfortegnelse PROBLEMFELT KAPITEL 1 4 1.1 Problemfelt 4 1.2 Problemformulering 6 1.2.1 Arbejdsspørgsmål 6 1.2.2 Uddybning af problemformulering 6 1.3 Afgrænsninger 7 METODE AFSNIT

Læs mere

Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele af. spørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp og

Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele af. spørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp og Udenrigsudvalget 2010-11 URU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 149 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. DET TALTE ORD GÆLDER Spørgsmål P (stillet 25. februar 2011): Hvad kan

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin November 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau DIO Studieområdet del 3 Lærer(e)

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere