Rapport Kræftens Bekæmpelse. 10 års forskning og udvikling på RehabiliteringsCenter Dallund

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport Kræftens Bekæmpelse. 10 års forskning og udvikling på RehabiliteringsCenter Dallund"

Transkript

1 Rapport Kræftens Bekæmpelse 10 års forskning og udvikling på RehabiliteringsCenter Dallund

2 10 års forskning og udvikling på RehabiliteringsCenter Dallund Udgiver Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Redaktion Bo Andreassen Rix Patientstøtte & Lokal Indsats Forfattere Del I Lisbeth Bøjlerehauge Susanne Juul Tina Broby Mikkelsen RehabiliteringsCenter Dallund Del II Susanne Oksbjerg Dalton Christoffer Johansen Randi Karlsen Trille Kjær Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Foto Tomas Bertelsen Layout Gitte Thrue Djurslev Patientstøtte & Lokal Indsats Tryk Zeuner Grafisk as August 2011 Side 2

3 Forord RehabiliteringsCenter Dallund blev startet af Kræftens Bekæmpelse i september 2001 og var på det tidspunkt en skelsættende nytænkning i Danmark i forhold til at sætte fokus på livet efter kræft. Dallund skulle sætte rehabilitering efter kræft på dagsordenen i Danmark og hjælpe kræftpatienter tilbage til hverdagen. Men ambitionen var også at måle effekten af rehabilitering. Derfor blev Afdeling for Psykosocial Kræftforskning ansvarlig for et stort forskningsprojekt på Dallund, FOCARE, som har publiceret ca. 30 artikler om mange forskellige aspekter af rehabilitering efter kræft. Siden 2001 har mere en 6000 kræftpatienter været på rehabiliteringsophold på Dallund. 96 pct. af deltagerne på Dallund er tilfredse eller meget tilfredse med opholdet. Deltagerne på Dallund oplever, at de får livsmod og tro på fremtiden. På Dallund føler deltagerne sig set, hørt og forstået af det tværfaglige personale, og de oplever miljøet som trygt og åbent. Deltagerne oplever også, at de får redskaber til at komme videre og får nye handlemuligheder. Forskningen på Dallund har vist, at kræftpatienter har et stort behov for rehabilitering, og at næsten alle kræftpatienter har problemer og senfølger, efter at behandlingen er afsluttet. De videnskabelige undersøgelser på Dallund har også undersøgt en række forhold, der har betydning for, hvordan kræftpatienter oplever deres problemer og livskvalitet. Forskningen har ikke kunnet vise, at det oprindelige rehabiliteringsprogram på Dallund medfører en målbar forbedring af kursisternes sundhedsadfærd, livskvalitet eller velbefindende. Der er derfor behov for en fortsat videreudvikling af rehabiliteringsprogrammet på Dallund og mere viden om, hvordan et rehabiliteringsprogram bedst kan planlægges for forskellige patientgrupper. Dallund har været et vigtigt skridt på vejen mod at sætte rehabilitering efter kræft på dagsordenen i Danmark. Et stort antal fagpersoner fra kommuner og hospitaler har været på kursusophold på Dallund og har bragt erfaringerne ind i egen praksis i kommuner og på sygehuse. Vigtigheden af rehabilitering efter kræft er blevet kendt i de faglige miljøer og er kommet på den politiske dagsorden i Kræftplan III. Denne rapport samler op på 10 års erfaringer og forskning på Dallund og belyser dermed mange vigtige aspekter af rehabilitering efter kræft. De mange deltagere på Dallund skal i særlig grad takkes for, at de med deres deltagelse i mange projekter har bidraget til ny viden. Det er glædeligt at et flertal i folketinget har tilkendegivet at Dallund gennem en finanslovsbevilling fra 2012 bliver et permanent tilbud til danske kræftpatienter. Dermed bliver det muligt fortsat at udvikle de tilbud om rehabilitering, som kræftpatienter har så stort behov for. Leif Vestergaard Pedersen Administrerende direktør Kræftens Bekæmpelse Susanne Juul Centerchef Rehabiliteringscenter Dallund Side 3

4 Indhold Forord 3 Del I RehabiliteringsCenter Dallund 6 Det tværfaglige team 7 Dallunds definition af rehabilitering og formål med kursusophold 7 Henvisning til Dallund 8 Visitationsprocedure 9 Baggrund for aktiviteterne 9 Målrettet rehabilitering til den enkelte patient eller patientgruppe 9 Dallundskalaen 10 Indhold af rehabiliteringsopholdet 11 Erfaringsopsamling på Dallund 11 Geografisk fordeling 12 Diagnosefordeling 12 Alderssammensætning på deltagere 13 Data vedrørende brugerperspektiv og brugertilfredshed 14 Deltagernes oplevelse og tilfredshed 15 Deltagerne har mindre brug for hjælp tre måneder efter opholdet 15 Deltagernes oplevelse af afklaring, livsmod og handlemuligheder 16 Deltagerne oplever større erkendelse og afklaring 16 Deltagerne oplever højere grad af livsglæde, håb og tro på fremtiden 16 Deltagerne oplever større råderum og flere handlemuligheder 17 Deltagerne oplever, at de får hjælp til en bedre funktion både fysisk, psykisk og socialt 17 Dallund inspirerer til at opnå et bedre fysisk funktionsniveau 17 Dallund inspirerer til et bedre psykisk funktionsniveau 18 Dallund inspirerer til et bedre socialt funktionsniveau 18 Dallund inspirerer til et bedre arbejdsmæssigt funktionsniveau 18 Mange oplever et stort udbytte, også efter tre måneder 19 Vidensdeling 19 Afslutning 20 Referencer 21 Publikationer og rapporter 21 Side 4

5 Indhold Del II FOCARE 27 Rapport over forskningsresultaterne i projektet FOCARE Liste over publikationer Resumé Baggrund for FOCARE Metode Lodtrækningsundersøgelse nr Lodtrækningsundersøgelse nr Forløbsundersøgelsen De humanistisk/samfundsvidenskabelige undersøgelser Forskningsresultater Resultaterne af lodtrækningsundersøgelserne Resultaterne af forløbsundersøgelsen Resultaterne af de humanistisk/samfundsvidenskabelige undersøgelser Andre videnskabelige artikler, der er udført med FOCARE midler Anden forskning, der er udført på Dallund uden FOCARE midler Afslutning 53 Bilag 1 55 Side 5

6 Del I RehabiliteringsCenter Dallund RehabiliteringsCenter Dallund drives af Kræftens Bekæmpelse, der har lejet sig ind på Dallund Slot i Søndersø på Fyn. Centret startede i september 2001 som et femårigt forskningsprojekt med det formål at indsamle viden og dokumentation om de fysiske, psykiske, sociale og arbejdsmæssige følger af en kræftsygdom samt behandlingen og effekten af integreret rehabilitering i patientforløbet. I det følgende, Del I, beskrives aktiviteterne på Dallund og data, der belyser brugerperspektivet og brugertilfredsheden på Dallund. Senere i denne rapport, i Del II, beskrives resultaterne fra forskningsprojektet FOCARE, der blev gennemført i perioden for at belyse kræftpatienters rehabiliteringsbehov og effekten af rehabilitering. Alle amter undtagen Århus og Frederiksborg havde aftaler med centeret og henviste deltagere til ophold. Disse aftaler blev videreført af regionerne fra I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev der ændret i opgavedeling. Rehabilitering bliver herefter primært en kommunal opgave. Som en konsekvens af dette henviser kun Region Nordjylland til Dallund i Amterne/regionerne har betalt ca. 50 pct. af udgifterne til hvert ophold, resten betales af Kræftens Bekæmpelse. Side 6

7 Dallund er det første og eneste sted i landet, hvor kræftpatienter tilbydes et rehabiliteringsophold af en uges varighed i samvær med andre kræftpatienter fra hele landet. Der er i rehabiliteringsindsatsen fokus på psykosocial støtte, fysisk aktivitet, at komme tilbage i arbejde og ikke mindst at kunne mestre at komme tilbage til hverdagslivet. Rehabiliteringsopholdet er et internat på seks dage, og 20 personer kan deltage hver uge. Fra september 2001 og indtil 31. december 2010 har næsten 6100 deltagere været igennem et rehabiliteringsophold. Dallund har spillet en central rolle i forhold til opsamling og formidling af viden og medvirket til, at rehabilitering er kommet på den kræftpolitiske dagsorden. Det tværfaglige team Det tværfaglige team består af et fastansat personale og af fast tilknyttede konsulenter, der typisk er på Dallund ½-1 dag om ugen. Fastansatte Tilknyttede konsulenter Sygeplejersker Læge* Fysioterapeuter Diætist Socialrådgiver Sexolog Videnskabelig medarbejder Psykolog Rengøring Præst Køkken Massører Administration Kunstterapeut * Fra 2001 til og med 2008 var der fastansat en læge Kombinationen af de forskellige kompetencer styrker den faglige kvalitet og fastholder helhedsperspektivet på deltagerne. Problemerne ses fra mange vinkler, og dermed findes der ofte en løsning på selv den vanskeligste udfordring. Der er lagt vægt på, at deltagerne føler sig velkomne fra starten, og alle personalegrupper er fælles om opgaven. I ugens løb er der tid og rum til, at deltagerne kan lære hinanden at kende. Ud over de mere strukturerede forløb er der lagt vægt på, at rammerne indbyder til samvær og erfaringsudveksling. Dallunds definition af rehabilitering og formål med kursusophold Dallunds definition af rehabilitering tager afsæt i Hvidbogens definition fra Rehabilitering på Dallund er tidsbegrænsede, planlagte og fremadrettede processer med klare, dynamiske mål og virkemidler, hvor flere parter samarbejder om at give bedst mulig hjælp til deltagernes egen aktive indsats for derigennem at opnå optimal funktions- og mestringsevne, både fysisk, psykisk og socialt. Formålet med kursusophold på Dallund er, at deltageren udvikler en højere grad af erkendelse og afklaring af egen situation, livsglæde, håb og tro på fremtiden og mening i livet. Målet er, at deltageren, i sine givne livsbetingelser, i højere grad kommer til at opleve sig som herre over sin egen situation med øget råderum og flere handlemuligheder, således at deltageren i sin rehabilitering kan opnå det bedst mulige funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt. Der lægges vægt på, at forløbet er tilpasset den enkelte deltagers behov. Dallund søger at skabe et rummeligt miljø, hvor der er åbenhed og tryghed, så deltageren kan føle sig set, hørt og forstået. Inden for den fastlagte pædagogiske ramme søges dette opfyldt gennem en række forskellige aktiviteter, der foregår i plenum, grupper og individuelt: Side 7

8 vidensdeling støttende og udviklende samtaler med fagpersoner fysisk aktivitet, afspænding og massage erfaringsudveksling med ligestillede samvær med et personale, der har stor erfaring og kompetence, og som lægger vægt på at være personligt til stede i mødet med deltageren kulturelle oplevelser arbejde med kunstneriske udtryksformer sunde og spændende måltider kreativt hobbyværksted udarbejdelse af en individuel og fremadrettet handleplan. Dallund ønsker at opsamle den nyeste viden på området og at samarbejde med andre institutioner i ind og udland. Dallunds erfaring og viden søges dokumenteret og publiceret gennem blandt andet forskning. Henvisning til Dallund Dallund tilbyder tværfaglig koordineret kræftrehabilitering til personer, der er færdigbehandlet for kræft, og som har en forventet livslængde på mere end ½ år. Kræftpatienter, der kan henvises: Patienten skal have behov for rehabilitering. Ud fra en faglig vurdering skal patienten kunne opnå en væsentlig bedring, således at patienten kan leve et aktivt liv efter rehabiliteringsopholdet. Patienten skal have afsluttet primærbehandling eller recidivbehandling med i.v. kemoterapi eller strålebehandling eller være i kontinuerlig behandling med p.o. kemoterapi eller hormonbehandling. Patienten skal kunne deltage aktivt i centrets aktiviteter, der omfatter oplæg i plenum, gruppediskussioner, individuel vejledning og en vis fysisk aktivitet. Patienten skal være indforstået med at bidrage til centrets forskningsprojekter med oplysninger om behov og erfaringer. Følgende patientgrupper kan ikke henvises: Patienter med et aktuelt behandlingsbehov for i.v. kemoterapi eller strålebehandling. Patienter, der er indlagt på sygehus umiddelbart før opholdet på Dallund (ingen direkte overflytning). Patienter, der ikke er selvhjulpne eller ikke kan klare en vis fysisk aktivitet (der er trapper på Dallund) eller følge et simpelt fysisk genoptræningsprogram. Patienter, der ikke taler/forstår dansk. Patienter, der udelukkende har behov for rekreation, pleje, palliation eller ophold på hospice /er i livets sidste fase. Patienter, der tidligere har været på RehabiliteringsCenter Dallund. Side 8

9 Visitationsprocedure 1. Visitation til Dallund sker via behandlende afdeling eller egen læge. Hvis den kræftramte bor i et amt/region, der har en aftale med Dallund, skal henvisningerne sendes til en visitator i amtet/regionen. Når visitatoren har underskrevet henvisningen bliver den sendt til Dallund. Stort set alle henviste har fået et ophold på Dallund. 2. Fra 2002 til 2008 indgik Århus amt og Frederiksborg amt i et forskningsprojekt, FO- CARE, med det formål at evaluere en eventuel effekt af opholdet på Dallund. Projektet var et lodtrækningsforsøg, dvs. at halvdelen af de kræftramte, der ønskede at deltage, fik tilbudt et ophold på Dallund. 3. Kræftramte, der bor i amter/regioner uden en aftale med Dallund, har følgende muligheder for at få finansieret deres ophold: Selv betale (2011: kr.) Kommune kan betale Arbejdsgiveren kan betale Sundhedsforsikringer Fonde. Fordelingen af deltagere kan ses i afsnittet Geografisk fordeling, side 13. Baggrund for aktiviteterne Dallunds kursers pædagogiske indhold er empirisk begrundet i American Cancer Society s rehabiliteringsprogram I can cope (1) og det tilsvarende svenske program Läre sig leva med cancer (2). Det teoretiske afsæt er inspireret af sundhedspædagogiske modeller og metoder, hvori handlekompetence er et kernebegreb. Mange praktiske erfaringer er hentet fra Kræftens Bekæmpelses kræftskoler (3). Da Dallund startede, var evidensen for effekten af rehabilitering af kræftpatienter ikke særlig omfattende. Der var få studier, der sandsynliggjorde, at tilbuddet skulle indeholde fysisk aktivitet og psykosocial intervention. Det var uafklaret, hvilket indhold rehabilitering af kræftpatienter skulle have, hvor længe programmet skulle vare, hvem det skulle tilbydes, og i hvilken fase af sygdommen. Da interventionen på Dallund blev evalueret af et eksternt forskningsprojekt, var det ikke muligt at ændre væsentligt i konceptet i projektperioden. Målrettet rehabilitering til den enkelte patient eller patientgruppe Rehabiliteringen på Dallund målrettes deltagerne og kan tage udgangspunkt i en bestemt diagnose eller et tema. Disse bliver planlagt for et halvt år ad gangen, og afspejler det behov, der er blandt de henviste. Indholdet i rehabiliteringen er afhængig af de deltagere, der er med i den aktuelle uge. Der tilbydes for eksempel undervisning med en stomisygeplejerske i ugerne med mavetarmkræftramte, der arrangeres kajak og træklatring for de unge, længere pauser for seniorerne, m.m. Der dannes desuden interessegrupper i løbet af ugen, hvis der er stemning for det. Eksempler på interessegrupper er vægttabsgruppe, tilbage til arbejde eller hvordan med børnene? Dallund vurderer rehabiliteringsbehovet ud fra deltagernes svar på visitationsinstrumentet, Dallundskalaen, før opholdet. Ud fra deltagerens afkrydsede senfølger og en personlig samtale med en fagperson, planlægges rehabiliteringsforløbet. De første dage af opholdet kan dette dog ændres, hvis deltageren mener, at hans eller hendes behov er et andet, eller hvis gruppetilbuddene har givet svar på de problemstillinger, deltageren havde. Side 9

10 Der er udarbejdet en rapport, der beskriver udviklingen af Dallundskalaen samt et projekt fra 2004, hvor alle deltagere fik tilsendt Dallundskalaen før opholdet sidste dag på Dallund samt 3 måneder efter opholdet (4). Data fra Dallundskalaen fra 2004 og frem er anvendt i Dallunds erfaringsopsamling. Dallundskalaen Dallundskalaen er udviklet som en konsekvens af et praktisk behov i driften af Dallund. Dallundskalaen er et konkret, praktisk screenings- og visitationsredskab. Dallundskalaen er inspireret af Memorial Sloan-Kettering Cancer Center s Distress Thermometer og er tilpasset på baggrund af Dallunds erfaringer, litteraturstudier og diskussioner i fokusgrupper, afprøvning og validering blandt raske bloddonorer og patienter med forskellige former for kræft. Skemaet består af én A4-side, der udfyldes af patienten selv. Skalaen består af to dele: 1. Målestokken, hvor patienterne anfører, hvor tæt de er på eller hvor langt de er fra at leve det liv, de vil og kan efter deres kræftsygdom, og 2. Et afkrydsningsskema, hvor patienterne kan afkrydse op til 69 problemområder, der forhindrer dem i at nå deres mål. Disse er opdelt i 6 hovedtemaer. Side 10

11 Indhold af rehabiliteringsopholdet Der er programsat aktiviteter fra om morgenen og de fleste dage indtil aften. Der er lagt op til, at alle deltager i aktiviteterne, undtagen tilbage til arbejdet, der er målrettet de erhvervsaktive. Hvis deltagerne ikke ønsker at deltage i en aktivitet, bliver dette respekteret. Rehabiliteringstilbud på Dallund Introduktion Fælles præsentation Oplæg/dialog i grupper på ca. 10 personer om: Senfølger ved læge og sygeplejerske Tilbagevenden til arbejde for erhvervsaktive ved socialrådgiver Kræft og psykiske reaktioner ved psykolog Kræft og seksualitet ved sexolog Kost, kræft og sunde vaner ved diætist Eksistentielle/filosofiske spørgsmål ved præst Motivation og forandring ved kursusleder. Fysisk aktivitet Skemalagt gåtur på 2,2 km for alle der kan Fysisk aktivitet ved fysioterapeut 3 gange. Terapi Kunstterapi ved kunstterapeut. Individuelle samtaler Alle får tilbudt mindst en samtale med en af fagpersonerne. Velvære Koncert/stemmetræning Massage 0,75 time. Individuelt arbejde/gruppearbejde Fremtidsplaner. Tilbud om Morgen motion 5 gange Introduktion til stavgang Kreativt værksted Lån af cykler Opfordres til gåtur på 2,2 km mindst en gang dagligt (rundt om Dallund sø). Nogle uger Samtale med stomisygeplejerske Træklatring og kanosejlads Madlavning Orienteringsløb Interessegrupper ved behov (f.eks. vægttabsgruppe, lymfødem, hvordan med børnene ). Erfaringsopsamling på Dallund Hovedparten af deltagerne har selv været aktivt opsøgende i forhold til at komme på et rehabiliteringsophold. De indsamlede data er derfor ikke repræsentative for kræftpopulationen og må forventes at repræsentere de bedst fungerende kræftramte. Når data fra Dallund anvendes, skal der tages højde for materialets skævhed. Deltagerne var henvist på forskellig måde via regioner, FOCARE og andre aftaler. Side 11

12 Deltagernes behov for rehabilitering blev vurderet af en læge, men de var ikke systematisk screenet for behov. Dette gør populationen meget uhomogen. Deltagerne har mange forskellige problemstillinger, de fleste har fysiske eller psykiske problemer, nogle har begge problemstillinger og/eller andre problemer, som fylder meget i rehabiliteringsprocessen. Nogle senfølger er meget diagnosespecifikke (f.eks. hedeture og vægtøgning blandt kvinder med brystkræft, dyspnø blandt deltagere med lungekræft og vægttab blandt deltagere med hoved/halskræft), hvilket gør det vanskeligt at opstille fælles succeskriterier for rehabilitering blandt alle deltagere på Dallund. Indtil 31. december 2010 har der været 6079 deltagere på Dallund, 5106 kvinder (84 pct.) og 973 mænd (16 pct.). Også blandt deltagerne uden diagnosen brystkræft var hovedparten kvinder, idet 67 pct. var kvinder, og 33 pct. var mænd. Geografisk fordeling I figuren ses antal af deltagere fordelt på regioner og andre aftaler i årene 2001 til og med Figur 1. Geografisk fordeling af deltagerne på Dallund fra 2001 til 2010 Diagnosefordeling Personer med en aggressiv tumor med høj dødelighed (f.eks. hjernetumorer, lungekræft og æggestokkræft) og personer med en kræftform med lav dødelighed (f.eks. personer med hudkræft) er underrepræsenteret på Dallund. Kvinder med brystkræft er overrepræsenteret, idet de udgør 52 pct. af alle deltagere. Side 12

13 Tabel 1. Diagnosefordeling for 6014 deltagere på Dallund Kvinder Mænd Brystkræft 3161 Prostatakræft 150 Æggestokkekræft 329 Tyktarmskræft 91 Lungekræft 185 Lungekræft 87 Tyktarmskræft 182 Lymfekræft 83 Lymfekræft 181 Endetarmskræft 69 Livmoderhalskræft 145 Svælgkræft 47 Endetarmskræft 138 Leukæmi 45 Livmoderkræft 117 Spiserørskræft 33 Leukæmi 56 Testikelkræft 29 Modermærkekræft 48 Blærekræft 26 Andre diagnoser 523 Andre diagnoser 289 I alt I denne oversigt er pårørende på særlige pårørende kurser og deltagere i nogle projektuger ikke medtaget. Alderssammensætning på deltagere Deltagerne skal være fyldt 18 år for at komme på Dallund. Der er ingen øvre grænse. Deltagernes gennemsnitlige alder fra var 55 år for kvinder og 59 år for mænd. De fleste deltagere var mellem 50 og 69 år. I figuren herunder ses den procentvise aldersfordeling på Dallund fra 2001 til Kræftramte under 60 år er overrepræsenteret, og kræftramte over 60 år er underrepræsenteret. Deltagerne er 56±11 år i gennemsnit. Kvinderne er signifikant (p<0,0001, t-test) yngre end mændene (hhv. 55±11 år og 59±12 år). De hyppigste aldersgrupper er år (36 pct.), år (25 pct.) og år (21 pct.). Figur 2. Fordelingen af deltagerne på Dallund i aldersgrupper Side 13

14 Data vedrørende brugerperspektiv og brugertilfredshed Fra 2004 er der systematisk opsamlet erfaringer fra Dallund, blandt andet ved hjælp af et visitationsskema kaldet Dallundskalaen (beskrevet side 10) samt evalueringsskemaer, som deltagerne besvarede på opholdets sidste dag. Fra 1. januar 2004 til 31. december 2010 deltog 4514 kræftoverlevere i et af Dallunds rehabiliteringsophold. Antropolog Tina Tjørnhøj-Thomsen Dallund årsrapport 2005 Den kvalitative undersøgelse viser klart, at der er stor tilfredshed med opholdet på Dallund. Kursisterne finder, at de her møder en omsorg og opmærksomhed, der står i skarp kontrast til deres tidligere erfaringer med behandlingssystemet. Mest manifest er betydningen af at møde ligestillede. Dette giver mulighed for erfaringsudveksling og en gensidig forståelse, der lindrer, legitimerer og normaliserer den enkeltes oplevelser og følelser, fordi kursisterne opdager, at de ikke er alene eller isolerede med deres tanker og senfølgerne. Evalueringsskemaer Den første version af evalueringsskemaet indeholder spørgsmål om patienternes eget rehabiliteringsbehov, deres evaluering af de enkelte aktiviteter, de individuelle samtaler og en vurdering af opholdets mål og individuelle relevans. Dette blev givet til deltagerne fra 2004 og til På Dallund fungerer en del af denne erfaringsudveksling som superviseret erfaringsudveksling altså i grupper, hvor personalet fungerer som supervisorer. Dette betyder, at personalet undervejs i denne erfaringsudveksling kan aflive myter og justere de informationer og den viden, der udveksles. Samtidig med, at de kan tage fat om specifikke temaer og behov. Den kvalitative undersøgelse viser, at fordi opholdet på Dallund fjerner kursisterne fra deres gængse hverdagsliv (til naturskønne omgivelser), bibringer dem ny viden og selvindsigt og bringer dem tæt sammen, så bliver Dallund et intensivt refleksions- og inspirationsrum, der fungerer som en optimal kontekst for skabelse af nye selvbilleder og overskridelse af vante grænser. Begge forhold, der er helt afgørende for kræftrehabiliteringsprocessen. Den anden version af evalueringsskemaet er en forkortet version. Spørgsmålene om, hvorvidt opholdet på Dallund har givet deltagerne ideer til at opnå et bedre funktionsniveau, optræder i begge versioner af skemaet. Den forkortede version blev givet til deltagerne i 2007 til Fakta Alle deltagere får udleveret et evalueringsskema, som de besvarer den sidste dag. Skemaerne er indtastet fra Skemaet blev forkortet og ændret fra 2007, derfor præsenteres nogle af resultaterne fra , nogle fra og andre fra Den første version af evalueringsskemaet blev besvaret af 1822 ud af 1912 deltagere, en svarprocent på 95 pct. I 2007 til 2010 indgår 293 deltagere fordelt på 15 uger ikke, fordi de deltog i særlige forløb, der evalueres særskilt. Ud af 2309 deltagere fra 2007 til 2010 besvarede 2079 deltagere evalueringsskemaet svarende til 90 pct. Spørgsmålene om tilfredshed og selvvurderet funktionsevne indgik i begge skemaer, og der er derfor besvarelser for alle fra perioden 2004 til Af 4221 deltagere besvarede 3901 deltagere 92 pct. evalueringsskemaerne. Side 14

15 Deltagernes oplevelse og tilfredshed Der var stor tilfredshed med opholdet som helhed fra 2004 til 2010 blandt 3901 deltagere. Blandt dem, der besvarede evalueringsskemaet, angav tæt ved 100 pct. høj tilfredshed. Det har været den absolut bedste uge i mit "nye" liv og den mest givtige, alle er bare så professionelle, lige fra nattevagt til kontorpersonel Kvinde, 55 år En dejlig blanding af undervisning, dialog og samvær. Kvinde, 70 år Deltagerne har mindre brug for hjælp tre måneder efter opholdet En undersøgelse i 2004, hvor alle deltagere udfyldte Dallundskalaen før opholdet og tre måneder efter opholdet viste, at deltagerne med størst behov rykker sig mest i positiv retning på Dallundskalaen. Denne undersøgelse er blevet gentaget i 2009 og viste samme resultat. I hver hovedgruppe under senfølger på Dallundskalaen er det muligt at afkrydse, om deltageren mener, at de har brug for hjælp. I figuren ses, hvordan deltagerne i 2004 svarede før og tre måneder efter opholdet på Dallund. Deltagerne rapporterer i mindre grad, at de har brug for hjælp tre måneder efter opholdet. Undersøgelsen blev gentaget i 2009 og viste samme resultat. Side 15

16 Deltagernes oplevelse af afklaring, livsmod og handlemuligheder I de evalueringsskemaer, som alle deltagere fik i perioden 2004 til 2006, blev deltagerne stillet tre spørgsmål om effekten i forhold til afklaring af egen situation, livsglæde og handlemuligheder. I det følgende vises kun data for deltagere med brystkræft, prostatakræft og colorectalkræft. Samlet set har pct. af deltagerne med de tre diagnoser svaret 4 eller 5 på en skala fra 0 til 5. Langt de fleste deltagere på Dallund i perioden mente således, at opholdet havde givet dem en større erkendelse og afklaring af deres situation, mere livsglæde, håb og tro på fremtiden samt et større råderum og flere handlemuligheder, lige efter opholdet var slut. Deltagerne oplever større erkendelse og afklaring I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med en større erkendelse og afklaring af din situation? De skulle svare på en skala fra 0 til 5, hvor 0 var intet udbytte, og 5 var stort udbytte. Deltagerne kunne desuden sætte kryds i Ikke aktuelt for mig. Nyder dagens timer, stiller mig tilfreds med det, jeg kan og lader det, jeg ikke kan, andre om. Falder selvfølgelig i dårlige tanker, men opholdet på Dallund gav nogle værktøjer, så det er muligt at finde sporet igen. Ved jeg engang skal dø af kræft. Det kan jeg sige i dag, det kunne jeg ikke sige før Dallund. Mand, 58 år, tre måneder efter Deltagerne oplever højere grad af livsglæde, håb og tro på fremtiden I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med en højere grad af livsglæde, håb og tro på fremtiden? på samme skala som beskrevet herover. Som min mand sagde, dagen efter jeg kom hjem fra Dallund: "Der er sket meget med dig og din tankegang, til den gode side". Jeg tænker meget anderledes nu, og mit livssyn er et helt andet. Kvinde, 52 år, tre måneder efter Opholdet har givet større livskvalitet i hverdagen. Mand, 67 år, tre måneder efter Side 16

17 Deltagerne oplever større råderum og flere handlemuligheder I hvor høj grad forventer du, at opholdet på Dallund vil give dig større råderum og flere handlemuligheder? igen på samme skala. Jeg fik mere power til at søge hjælp hos kompetente hjælpere såsom social rådgiver. Kvinde, 57 år, tre måneder efter Har lært at give mig selv lov til at gøre og tænke, som jeg selv vil og ikke forsøge at gøre andre tilfreds. Kvinde, 58 år, tre måneder efter Jeg fik øjnene op for mine muligheder. Kvinde, 49 år, tre måneder efter Deltagerne oplever, at de får hjælp til en bedre funktion både fysisk, psykisk og socialt Deltagerne på Dallund mener, at opholdet har hjulpet dem fysisk og psykisk. En mindre andel mener, at opholdet har hjulpet dem socialt. Mange angiver, at de ikke før opholdet havde problemer socialt, og en stor andel skriver, at spørgsmålet ikke var relevant for dem. Evalueringsskemaerne fra 2004 til 2010 indeholdt spørgsmål om selvvurderet funktionsevne, ligeledes på en skala fra 0 til 5. Disse skemaer er besvaret af 3526 deltagere (heraf 1865 med brystkræft, 101 med prostatakræft og 318 med kræft i tyk- og endetarm). Hovedparten af deltagere mener, at Dallund har hjulpet dem med ideer til at opnå et bedre fysisk funktionsniveau, et bedre psykisk funktionsniveau og et bedre socialt og arbejdsmæssigt funktionsniveau. Dallund inspirerer til at opnå et bedre fysisk funktionsniveau I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med ideer til, hvordan du kan opnå et bedre fysisk funktionsniveau? Deltagerne skulle svare på en skala fra 0 til 5, hvor 0 var intet udbytte, og 5 var stort udbytte. De kunne desuden sætte kryds i Ikke aktuelt for mig. Opholdet var meget inspirerende, hjalp mig i gang med at motionere, hvilket var mit problem. Kvinde, 53 år, tre måneder efter Større bevidsthed om nødvendigheden af mere fysisk udfoldelse. Har siden hjemkomsten løbet 5 km alle ugens 7 dage. Mand, 67 år, tre måneder efter Side 17

18 Dallund inspirerer til et bedre psykisk funktionsniveau I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med ideer til, hvordan du kan opnå et bedre psykisk funktionsniveau? på samme skala som før beskrevet. Opholdet fik mig sat i gang med psykologsamtaler herhjemme. Kvinde, 33 år, tre måneder efter Inden Dallund var tankerne et stort kaos, men efter Dallund faldt de lidt på plads gennem samtalerne og aktiviteterne. Kvinde, 22 år, tre måneder efter Dallund inspirerer til et bedre socialt funktionsniveau I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med ideer til, hvordan du kan opnå et bedre socialt funktionsniveau? På samme skala som før beskrevet. Jeg er i dag meget mere åben om min sygdom og er ikke bange for at tage ud mellem andre. Kvinde, 49 år, tre måneder efter Før Dallund blev jeg tit irriteret og ked af folk, der spurgte til min sygdom, men jeg har lært i højere grad at acceptere deres uvidenhed. Kvinde, 23 år, tre måneder efter Dallund inspirerer til et bedre arbejdsmæssigt funktionsniveau Alle blev desuden spurgt, om opholdet på Dallund havde hjulpet dem med ideer til, hvordan de kunne opnå et bedre arbejdsmæssigt funktionsniveau. Blandt deltagere under 60 år havde 1299 haft brystkræft, 10 prostatakræft og 171 kræft i tyk- og endetarm. Der var 10 med prostatakræft under 60 år, derfor er disse ikke med på grafen. I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med ideer til, hvordan du kan opnå et bedre arbejdsmæssigt funktionsniveau? Deltagerne skulle svare på en skala fra 0 til 5, hvor 0 var intet udbytte og 5 var stort udbytte. De kunne desuden sætte kryds i Ikke aktuelt for mig. Side 18

19 Et af mine mål var at få afklaring på arbejdet og det syntes jeg, at jeg har fået. Kvinde, 44 år, 3 måneder efter Jeg droslede ned til halv tid efter opholdet. Uden denne vejledning var jeg endt med at droppe ud. Kvinde, 23 år, 1 år efter Mange oplever et stort udbytte, også efter tre måneder I 2009 udsendte Dallund evalueringsskemaet til alle deltagere, der deltog i de almindelige rehabiliteringsuger (93 kræftramte deltog i projektuger, der evalueres særskilt). I alt 379 deltagere (67 pct.) havde udfyldt begge evalueringsskemaer. Generelt vurderede deltagerne udbyttet på deres funktionsniveau lavere tre måneder efter opholdet end umiddelbart efter. Dette var ventet, da det kan være svært at ændre sin livsstil efter hjemkomsten fra Dallund. Højt udbytte på ideer til at forbedre deres fysiske funktionsniveau (4 eller 5 på ovennævnte skala) blev rapporteret af 73 pct. af deltagerne i Dette faldt til 48 pct. tre måneder efter opholdet. For psykisk funktionsniveau faldt det tilsvarende udbytte fra 72 pct. til 66 pct. Det vil sige, at halvdelen havde ideer til at forbedre deres fysiske funktionsniveau, og to tredjedele havde ideer til at forbedre deres psykiske funktionsniveau tre måneder efter, at de havde været på Dallund. Vidensdeling Siden 2001 er der på Dallund samlet meget værdifuld viden om kræftpatienternes behov for rehabilitering. Dallund har været videnscenter og spillet en vigtig rolle i forhold til en systematisk opsamling og deling af viden. I finanslovsaftalen for 2006 indgik en særbevilling på 40 millioner kroner til kommunale pilotprojekter inden for kræftrehabilitering. Dallund har fungeret som sparringspartner for de støttede kommunale projekter og varetaget den overordnede undervisning, indsamling og formidling af viden fra projekterne. Rapporten om projekterne blev udgivet i 2010 (5). Personalet på Dallund har ligeledes undervist et stort antal studerende og sundhedsprofessionelle fra kommuner og sygehuse, og medvirket til, at viden er bragt ud i yderste led i kommuner og regionalt regi. Dallunds personale har desuden deltaget i flere arbejdsgrupper om kræftrehabilitering, og studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner har samarbejdet med Dallund om specialer, bachelorprojekter mv. Fra 2003 til 2007 udgav Dallund et nyhedsbrev, og erfaringer fra Dallund er blevet præsenteret ved en lang række konferencer. Detaljer kan ses i afsnittet Publikationer og rapporter. Side 19

20 Afslutning Det er vigtigt, at det unikke miljø for kræftrehabilitering på Dallund bevares og udvikles i samspil med det omgivende sundhedsvæsen til gavn for patienter med kræft. Erfaringer fra de kommunale rehabiliteringsprojekter viser, at der fortsat er behov for et fagligt fokus på rehabiliteringsindsatsen i de kommende år. For at fastholde et højt fagligt niveau i rehabiliteringstilbuddet på Dallund samt sikre udviklingen har Dallund taget kontakt til de faglige miljøer på kræfthospitalerne. På baggrund heraf er henvisningskriterierne blevet ændret, så de bedre matcher de aktuelle behandlingsforløb, som patienterne gennemlever på sygehusene. Side 20

21 Referencer 1. I can Cope. Staying Healthy with Cancer, 2nd edition, Gertrude Grahn. "Learning to Cope" - An Intervention in Cancer Care, Support Care Cancer (1993), 1: Arbejdsgruppen for undervisning af kræftpatienter og deres pårørende. Undervisning til kræftpatienter og deres pårørende: Støtte til den professionelle indsats. Odense. Kræftens Bekæmpelse, Kristensen T. (2005). Dallundskalaen. Visitation af kræftpatienter til rehabilitering, projekt årgang RehabiliteringsCenter Dallund. 5. la Cour K og Johannessen H. Kommunal Kræftrehabilitering - erfaringsopsamling fra 11 kommuner, Syddansk Universitet, Publikationer og rapporter Artikler Artikler med personale fra RehabiliteringsCenter Dallund som forfattere: Hjortebjerg U og Mikkelsen TB. Træthed blandt danske kræftoverlevere før, under og efter et 6-dages rehabiliteringsophold. Fokus på Kræft og Sygepleje 2010, nr. 3, side Mark K. og Mikkelsen TB. Behov for fysioterapi blandt deltagere behandlet for lungekræft erfaringer fra RehabiliteringsCenter Dallund. Fysioterapeuten (2009,) nr. 14, side Hjortebjerg U. Hold øje med Fokus magasinet (2009), nr. 3, side 23. Hjortebjerg U. Lymfødem. DBO-bladet (2009) september, nr. 28. Hjortebjerg U. Træthed (og udmattelse) efter kræftbehandling. DBO-bladet (2009). nr. 27 side 4-5. Høegh S. Rehabilitering forudsætter screening og teamarbejde. Fokus på Kræft og Sygepleje, 2008 Årg. 28, nr. 2 (2008), side Thisted LB, Seibæk L, Hjortebjerg U, Larsen U. Rehabilitering af kvinder behandlet for kræft i underlivet. Sygeplejersken 2/2008, side Helle Dam. Livet efter kræft. (2004). Psykolognyt nr. 15. Artikler, der omhandler kursister fra Dallund, men uden personale fra RehabiliteringsCenter Dallund som forfattere: Bolting L. Rehabilitering af kræftpatienter (2009). Diætisten nr August årgang, side Houmark P (2008). Kompetenceudvikling i kræftpatientens fodspor. Sygeplejersken 4/2008; 38. Jacobsen M. Den svære vej. Tæt på kræft (2007), nr. 3, side 3-7. Ingstrup M. & Jensen B. Gør snublesten til trædesten. Afdækning af Dallundkursisters ønsker om rehabiliteringstilbud i Region Nordjylland (tidligere Nordjyllands Amt). Fokus på kræft og sygepleje. 2007, nr. 3, side Pernille Bardal (2007). Professionel kursist. Diætisten, nr. 90, december 2007, 15. årg., side 4-6. Charlotte Frandsen. (2006). Tidligere kræftpatienter får tro på fremtiden. Ugeskrift for Læger 2006;168(51):4556. Eva Lisby. Kræftrehabiliteringen er ikke god nok (juni 2005). Fysioterapeuten nr. 12, side Side 21

22 Eva Lisby. Tidligere kræftpatienter bliver rehabiliteret. (4. april 2005). Ugeskrift for læger 167/14, side Breinholdt M. Ulighed I sundhed (2005). Ergoterapeuten maj 2005; Seibæk L (2004). Nyt livsmod til tidligere kræftpatienter. Sygeplejersken 18/2004, Seibæk H, Jacobsen AD, Friis JPL, Hessellund (2003). Helbredte kræftpatienter føler stadig sorg. Sygeplejersken 17, Lisa Bolting Hansen. Rehabiliteringscenter Dallund Slot. Diætisten. - Årg. 11, nr. 61 (2003), side Mette Andrea Boesgaard. Tilbage til livet. Samvirke. - Årg. 75, nr. 12 (2002), side Arbejdsgrupper/rapporter med deltagelse af personale fra RehabiliteringsCenter Dallund Steffen Malik-Høgh og Tina Broby Mikkelsen (afløste Charlotte Bruun Piester og Tom Kristensen). MTV af kræftrehabilitering. Indsendt december Karen Mark deltog i arbejdsgruppen om rehabilitering for kræftpatienter i pakkeforløb under Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet (2009). Rapport: Rehabilitering for kræftpatienter i pakkeforløb. Sundhedsstyrelsen 28. november Steffen Malik-Høgh (tidl. Center chef). Notat. Pakkeforløb for kræft sundhedsfaglige elementer til pakkeforløb. Sundhedsstyrelsen marts Charlotte Piester (tidl. center chef): Medforfatter til Bilag til Kræftplan II Rehabilitering. Sundhedsstyrelsen Charlotte Piester (tidl. center chef) deltog i følgegruppen til Kræftpatientens verden. Anna Thit Johnsen, Cecilia Ravn Jensen, Camilla Pedersen og Mogens Grønvold. Kræftpatientens Verden Kræftens Bekæmpelse: København Specialer, der omhandler personer, der har været på RehabiliteringsCenter Dallund Pernille Hytte Bisgaard (2009): Emne: Kræft og seksualitet. Kandidat uddannelsen i pædagogisk psykologi. Danmarks Pædagogiske Universitets skole. DPU. Speciale afleveres 1. september Rikke Liljegren og Anne Prip.(2006) Kræftramte, hverdagsliv og rehabilitering. Integreret speciale i Pædagogik og Psykologi, Roskilde Universitetscenter Lønnerup L (2004). En undersøgelse af menneskers oplevelser vedrørende vejen tilbage til arbejdslivet kræft og rehabilitering. Den sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelse, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Rie Raffing (2004). It s at the Back of My Mind. A Study of the Bodily Experience of Breast Cancer in Denmark. Master Thesis Bachelor og professionsbachelor projekter, der omhandler personer, der har været på RehabiliteringsCenter Dallund eller personale Jensen C, Andersen D, Topholm L, Glad VA (2008). Hvilket behov er der for kliniske retningslinjer i den fysioterapeutiske efterbehandling en undersøgelse af tilbuddet til brystkræftopererede kvinder i Region Syddanmark. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg. Bohr G, Houmark P Et sundhedsvæsen med hjertet på rette sted. Om afdelingskulturens betydning for sygeplejerskers omsorgskompetencer. Sygeplejeskolen i Hillerød, CVU København & Nordsjælland. Fysioterapeutstuderende Bendtsen SS, Ringer DT, Lundsgaarde L (2006). Brystkræftopererede kvinders behov set i et fysioterapeutisk perspektiv et kvalitativt studie baseret på fire semistrukturerede dybdeinterviews. Center for Videregående Sundhedsuddannelser Fyn. Side 22

23 Sygeplejerskestuderende Waakjær VA (2006). Aesthetics Place in Life and in Nursing. Roskilde Amts Sygeplejeskole. Hansen GF, Palmvig C, Pedersen LK, Jørgensen DJ (2002). Brystkræft og ergoterapi. Ergoterapiskolen i Århus. Interne rapporter Karen Mark. Evalueringsrapport uge med temaet Modløshed og depression. Dallund oktober Kristensen T. (2005). Dallundskalaen. Visitation af kræftpatienter til rehabilitering projekt årgang Rehabiliteringscenter Dallund. Tofte J (2005). Varighed af sygefravær efter kræftsygdom en undersøgelse af kræftpatienter på Rehabiliteringscenter Dallund. Projekt årgang Rehabiliteringscenter Dallund. Rapporter, der omhandler personer, der har været på RehabiliteringsCenter Dallund Arbejdspapir: Rehabiliteringsforum Danmark. Rehabilitering i Danmark beskrevet gennem praksishistorier. November Sygeplejestuderende Houmark P, Bohr G. Oktober I kræftpatientens fodspor Om at udvikler kompetencer til at støtte livsmod i kræftrehabilitering. Sygeplejerske, cand.scient., mpf Pia Houmark og sygeplejestud. Gro Bohr har skrevet projektet At kultivere omsorg. Om afdelingskulturens indflydelse på udvikling af professionelle omsorgskompetencer i kræftrehabilitering. Lisbeth Hansen & Susanne Valbjørn Nielsen. EN FORANDRET HVERDAG. En kvalitativ interviewundersøgelse af fire kvinder med fysiske følgevirkninger efter behandling for brystkræft. Masteropgave i rehabilitering, Side 23

24 Bøger Lisa Bolting. Mad der rykker en bog om kost og kræft. Peoples Press DVD I gang efter kræft. Kræftens Bekæmpelse. DallundNyt Alle nyhedsbreve kan læses i deres helhed på Nyhedsbrev nr. 2/2007 Masser af motion til kræftpatienter Nyhedsbrev nr. 1/2007 Kort sygemelding bedst for jobliv Nyhedsbrev nr. 4/2006 Livet i medgang og modgang Nyhedsbrev nr. 3/2006 Patienten skal have en aktiv rolle Nyhedsbrev nr. 2/2006 Haven er gaven Nyhedsbrev nr. 1/2006 Tidlig afklaring af behov for støtte Nyhedsbrev nr. 3/2005 Skræddersyede behandlingstilbud kræver skræddersyet rehabilitering Nyhedsbrev nr. 2/2005 Tema: Professionelle på kursus - viden skal der til Nyhedsbrev nr. 1/2005 Dallund er kommet langt - men ikke langt nok endnu Nyhedsbrev nr. 4/2004 Rehabiltering fra viden til praksis Nyhedsbrev nr. 3/2004 Patienter oplever for lidt interesse for senfølger Nyhedsbrev nr. 2/2004 Alene eller i par med en kræftsygdom Nyhedsbrev nr. 1/2004 Mænd og kræft Nyhedsbrev nr. 4/2003 Tilbage til arbejdet Nyhedsbrev nr. 3/2003 Overlevelse på en god måde Nyhedsbrev nr. 2/2003 Visitationsproceduren ikke kompliceret Nyhedsbrev nr. 1/2003 Endelig fokus på rehabilitering. Postere NCRS 2010 Jan Tofte and Tina Broby Mikkelsen. Evaluation of a 3 Week Work Clarification Project of Cancer Survivors who are on Sick Leave or Social Benefit - A Pilot Study. Karen Mark and Tina Broby Mikkelsen. Rehabilitation of Cancer Survivors with Mild to Moderate Depression - A Pilot Study among 14 Cancer Survivors. Ulla Hjortebjerg and Tina B. Mikkelsen. Rehabilitation of Spouses to Cancer Patients - A Pilot Project with 19 Participants. Tina Broby Mikkelsen. Self rated Improvement of a 6 Days Rehabilitation Stay on Several Psychological Issues and Function Levels. Tina Broby Mikkelsen. Self rated Benefit of a 6 Days Rehabilitation Stay on Function Level immediately and 3 Months after the Stay. Tina Broby Mikkelsen and Jan Tofte. Problems reported by 3798 Cancer Survivors before a 6 Days Rehabilitation Stay - Differences between Age Groups and Gender. MASCC 2010 Ulla Hjortebjerg and Tina B. Mikkelsen. Rehabilitation of Spouses to Cancer Patients: A Pilot Project with 19 Participants. Karen Mark, Ulla Hjortebjerg, Dorte Ringer, Jan Tofte, Hanne Svendsen and Tina Broby Mikkelsen. Lymph Oedema Problems at Rehabilitation: Need for Physiotherapy. Side 24

25 Landskursus Ulla Hjortebjerg, Karen Mark, Jan Tofte, Dorte Ringer, Hanne Svendsen og Tina Broby Mikkelsen. Selvrapporterede senfølger blandt 316 brystkræftoverlevere i rehabiliteringsfasen efter besvarelse af et åbent spørgsmål og et struktureret lukket spørgeskema. Lymphology 2009, Sidney. Karen Mark, Ulla Hjortebjerg, Dorte Ringer, Jan Tofte, Hanne Svendsen and Tina Broby Mikkelsen. Lymph Oedema Problems at Rehabilitation: Need for Physiotherapy. Ecco-esmo 2009, Berlin Ulla Hjortebjerg, Karen Mark, Jan Tofte, Dorte Ringer, Hanne Svendsen and Tina Broby Mikkelsen. Side Effects at the Time of Rehabilitation as reported by 316 Breast Cancer Survivors in response to an open Question and a structured closed Questionnaire. Landskursus 2008 Ulla Hjortebjerg, Mogens Munch Nielsen, Tina Broby Mikkelsen, Karen Mark og Dorte Ringer. Træthed blandt danske kræftoverlevere før, under og efter et 6-dages rehabiliteringsophold (vandt 2. præmie). MASC 2008 Mogens Munch Nielsen, Ulla Hjortebjerg, Tina Broby Mikkelsen, Jan Tofte, Anna Nielsen and Steffen-Malik Høegh. Self rated Improvement of a 6 Days Rehabilitation Stay on Psychological Issues and Function Level. Ulla Hjortebjerg, Mogens Munch Nielsen, Tina Broby Mikkelsen, Karen Mark, Dorte Ringer and Steffen-Malik Høegh. Fatigue among Danish Cancer Survivors before, during and after a 6 Days Rehabilitation Stay. WCPT juni 2007: Karen Mark, Charlotte Bruun Piester, Ulla Hjortebjerg, Susanne Larsen, Mogens Munch Nielsen, Anna Nielsen, Jan Tofte, Tom Kristensen. Physical Problems at Rehabilitation: Need for Physiotherapy. MASCC 2006: Tom Kristensen, Charlotte Bruun Piester, Ulla Hjortebjerg, Susanne Larsen, Karen Mark, Mogens Munch Nielsen, Anna Nielsen and Jan Tofte. The Contents of Individual Consultations between Patients and Health Professionals as evaluated separately by both Sides. Ulla Hjortebjerg, Charlotte Bruun Piester, Susanne Larsen, Karen Mark, Mogens Munch Nielsen, Jan Tofte and Tom Kristensen. Side Effects at the Time of Rehabilitation as reported by more than 600 Cancer Patients in response to an open Question and a structured closed Questionnaire. Mogens Munch Nielsen, Charlotte Bruun Piester, Ulla Hjortebjerg, Susanne Larsen, Karen Mark, Anna Nielsen, Jan Tofte and Tom Kristensen. Fatigue in Cancer Patients at the Time of Rehabilitation. IPOS 2006 Tom Kristensen, Ulla Hjortebjerg, Susanne Larsen, Karen Mark, Jan Tofte & Charlotte Bruun. A self-report Measure of the Need for Rehabilitation. Anna Nielsen, Ulla Hjortebjerg, Susanne Larsen, Karen Mark, Mogens Munch Nielsen, Jan Tofte, Charlotte Bruun Piester and Tom Kristensen. The Pedagogy and Didactics of the Dallund Centre for Rehabilitation of Cancer Patients. Side 25

26 Jan Tofte, Charlotte Bruun Piester, Ulla Hjortebjerg, Susanne Larsen, Karen Mark, Mogens Munch Nielsen, Anna Nielsen and Tom Kristensen. Duration of Sick Leave and Vocational State of Patients at Rehabilitation. MASCC 2005 Ulla Hjortebjerg, Charlotte Bruun-Piester, Karen Mark, Mogens Munch Nielsen, Jan Tofte and Tom Kristensen. Rehabilitation after Cancer: The Dallund Centre for Rehabilitation of Cancer Patients in Denmark. Tom Kristensen, Ulla Hjortebjerg, Karen Mark, Mogens Munch Nielsen, Jan Tofte and Charlotte Bruun-Piester. Rehabilitation after Cancer: The yardstick, a self-report Measure of the Need for Rehabilitation. Karen Mark, Charlotte Bruun-Piester, Ulla Hjortebjerg, Mogens Munch Nielsen, Jan Tofte and Tom Kristensen. Rehabilitation after Cancer: Need for Physiotherapy. Jan Tofte, Charlotte Bruun-Piester, Ulla Hjortebjerg, Karen Mark, Mogens Munch Nielsen and Tom Kristensen. Rehabilitation after Cancer. Individual Action Plans. IPOS 2004 Karen Mark, Charlotte Bruun-Piester, Ulla Hjortebjerg, Mogens Munch Nielsen, Jan Tofte and Tom Kristensen. Rehabilitation after Cancer: Need for Physiotherapy. Tom Kristensen, Ulla Hjortebjerg, Karen Mark, Mogens Munch Nielsen, Jan Tofte and Charlotte Bruun-Piester. Rehabilitation after Cancer: The Yardstick, a selfreport Measure of the Need for Rehabilitation. Tom Kristensen, Ulla Hjortebjerg, Susanne Larsen, Karen Mark, Jan Tofte & Charlotte Bruun Piester. 30 Statements evaluated by more than 1,000 Patients. Jan Tofte, Charlotte Bruun Piester, Ulla Hjortebjerg, Karen Mark, Susanne Larsen & Tom Kristensen. Back to Work. Susanne Larsen, Charlotte Bruun Piester, Ulla Hjortebjerg, Karen Mark, Jan Tofte & Tom Kristensen. Cancer, Sexuality and Rehabilitation. Jan Tofte, Charlotte Bruun Piester, Ulla Hjortebjerg, Karen Mark, Susanne Larsen & Tom Kristensen. Individual Action Plans. Ulla Hjortebjerg, Charlotte Bruun Piester, Susanne Larsen, Karen Mark, Jan Tofte & Tom Kristensen. The Dallund Centre for Rehabilitation of Cancer Patients in Denmark. EACE 2004 Tofte J. The Dallund centre for rehabilitation of Cancer Patients, Conference, The European Association for Cancer Education. Side 26

27 Del II FOCARE Rapport over forskningsresultaterne i projektet FOCARE Side 27

28 1. Liste over publikationer 1. Ibfelt E, Rottmann N, Kjaer T, Høybye MT, Ross L, Frederiksen K, Johansen C, Dalton SO. No changes in Health Behavior, BMI or self-rated Health after Psychosocial Cancer Rehabilitation Results of a randomized Trial. Acta Oncologica 2011; 50: Rottmann N, Dalton SO, Bidstrup PE, Würtzen H, Høybye MT, Ross L, Christensen J, Frederiksen K, Hansen DG, Johansen C. No Improvement in Distress and Quality of Life following Psychosocial Cancer Rehabilitation. A randomized Trial. PsychoOncology 2011; epub 8 February Høybye MT, Dalton SO, Deltour I, Bidstrup PE, Frederiksen K, Johansen C. Effect of Internet Peer-support Groups on Psychosocial Adjustment to Cancer. A randomized Study. British Journal of Cancer 2010; 102: Høybye MT et al Research in Danish cancer rehabilitation: Social Characteristics and late Effects of Cancer among Participants in the FOCARE Research Project. Acta Oncologica, 2008; 47: Jørgensen IL, Frederiksen K, Boesen E, Elsass P and Johansen C. An exploratory Study of Associations between Illness Perceptions and Adjustment and Changes after Psychosocial Rehabilitation in Survivors of Breast Cancer. Acta Oncologica 2009; 48: Høybye MT, Dalton SO, Christensen J, Ross I, Kuhn KG, Johansen C. Social and Psychological Determinants of Participation in Internet-based Cancer Support Groups. Support Care Cancer 2010; 18: Rottmann N, Dalton SO, Christensen J, Frederiksen K, Johansen C. Selfefficacy, Adjustment Style and Well-being in Breast Cancer Patients: A longitudinal Study, Quality of Life Research 2010; 19: Vassard D, Olsen MH, Zinckernagel L, Vibe-Petersen J, Dalton SO, Johansen C. Psychological Consequences of Lymphedema associated Breast Cancer: A Prospective Cohort Study. European Journal of Cancer 2010; 46: Schultz SL, Dalton SO, Christensen J, Carlsen K, Ross L, Johansen C. Factors correlated with Fatigue in Breast Cancer Survivors undergoing a Rehabilitation Course, Denmark, PsychoOncology 2011; 20: Kjaer T, Johansen C, Ibfelt E, Christensen J, Rottmann N, Høybye MT, Ross L, Dalton SO. The Impact of Symptom Burden on Quality of Life in Cancer Survivors participating in the Danish Cancer Rehabilitation Program FOCARE A longitudinal Study. Acta Oncologica 2011; 50: Suppli NP, Dalton SO, Deltour I, Damkjær LH, Christensen J, Jensen AB, Kroman NT, Johansen C. Factors associated with the Prescription of antidepressive Medication to Breast Cancer Patients. Acta Oncologica 2011; 50: Side 28

Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund. Årsrapport 2010 Kræftens Bekæmpelse RehabiliteringsCenter Dallund

Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund. Årsrapport 2010 Kræftens Bekæmpelse RehabiliteringsCenter Dallund Årsrapport 2010 RehabiliteringsCenter Dallund Årsrapport 2010 Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Forfattere Tina Broby Mikkelsen Susanne Juul Lisbeth Bøilerehauge Udgivelsesår

Læs mere

Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010. Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø

Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010. Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010 Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010 Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Forfattere

Læs mere

Publikationer og rapporter

Publikationer og rapporter Publikationer og rapporter Artikler Artikler med personale fra rcdallund som forfattere: Hjortebjerg U og Mikkelsen TB. Træthed blandt danske kræftoverlevere før, under og efter et 6- dages rehabiliteringsophold.

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Tina Broby Mikkelsen (f. 1968)

Tina Broby Mikkelsen (f. 1968) Tina Broby Mikkelsen (f. 1968) Forsker, cand. scient, ph.d. Email: broby@sdu.dk Telefon: 21 74 81 13 Forskningsområder Tina har arbejdet på RehabiliteringsCenter Dallund, der rehabiliterer kræftramte efter

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund (rcd)

Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund (rcd) Årsrapport 2006 RehabiliteringsCenter Dallund (rcd) Kræftens Bekæmpelse Juni 2007 Sammenfatning - Årsrapport for Rehabiliteringscenter Dallund Velkommen til Rehabiliteringscenter Dallunds(rcD) årsrapport

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Rehabiliteringsbehov hos ægtefæller og partnere til kræftramte

Rehabiliteringsbehov hos ægtefæller og partnere til kræftramte Rehabiliteringsbehov hos ægtefæller og partnere til kræftramte Maleri fra Krop og kunst Ekstern rapport vedrørende rehabilitering af pårørende, Dallund juni 2010 Indhold RESUME... 3 MÅLET FOR PROJEKTUGEN...

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger

Læs mere

Årsrapport 2013 RehabiliteringsCenter Dallund

Årsrapport 2013 RehabiliteringsCenter Dallund Årsrapport 2013 RehabiliteringsCenter Dallund Årsrapport 2013 Region Syddanmark RehabiliteringsCenter Dallund Side 1 Årsrapport 2013 Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Forfattere

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Seksualitet efter brystkræft.

Seksualitet efter brystkræft. Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

Rehabilitering i forbindelse med kræft

Rehabilitering i forbindelse med kræft Rehabilitering i forbindelse med kræft Oplæg d. 27. oktober 2016 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger vil i de kommende år berøre

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010; 10(3) Rehabilitering efter

Læs mere

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund (rcd)

Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund (rcd) Årsrapport 2007 RehabiliteringsCenter Dallund (rcd) Kræftens Bekæmpelse september 2008 1 Sammenfatning - Årsrapport for RehabiliteringsCenter Dallund Velkommen til RehabiliteringsCenter Dallunds (rcd)

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 01-03-2007. Bilag 2. Sagsnr. 1101-325456. Notat om sundhedscenter for kræftramte. Dokumentnr. 2007-62396. 1.

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 01-03-2007. Bilag 2. Sagsnr. 1101-325456. Notat om sundhedscenter for kræftramte. Dokumentnr. 2007-62396. 1. NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 01-03-2007 Bilag 2 Notat om sundhedscenter for kræftramte Sagsnr. 1101-325456 Dokumentnr. 2007-62396 1. Baggrund Københavns Kommune har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Kræftrehabilitering i Billund Kommune. Evaluering efterår Indledning. Formål. Målgruppe

Kræftrehabilitering i Billund Kommune. Evaluering efterår Indledning. Formål. Målgruppe Kræftrehabilitering i Billund Kommune. Evaluering efterår 2014 Indledning Med baggrund i Kræftplan III og Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Patientstøtte og Lokal indsats Kræftens Bekæmpelse Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Rapport fra en national arbejdsgruppe Sammenfatning Kræftens Bekæmpelse Februar

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Nudge patienterne til en sundere livsstil

Nudge patienterne til en sundere livsstil KU PR RS OG US RA M Nudge patienterne til en sundere livsstil På dette evidensbaserede kursus i sundhedsmotivation lærer du, hvordan du giver dine patienter et vigtigt skub mod sundere vaner. Kurset er

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Livsstil, fælles energi og mestring

Livsstil, fælles energi og mestring Livsstil, fælles energi og mestring 24. november 2015 Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Livsstil, fælles energi og mestring Konference for medarbejdere og borgere i psykiatrien Der er ulighed

Læs mere

Børn og unge som pårørende

Børn og unge som pårørende Børn og unge som pårørende Konsensuskonference ved DMCG-PAL årsmøde 5. marts 2014 Gruppens medlemmer Herdis Hansen, Hospicechef og medlem af Koordinationsgruppen Dorte Mathisen, fysioterapeut og medlem

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere