ASYMMETRI NORMATIV ASYMMETRI - ET MILITÆRT DILEMMA

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ASYMMETRI NORMATIV ASYMMETRI - ET MILITÆRT DILEMMA"

Transkript

1 ASYMMETRI NORMATIV ASYMMETRI - ET MILITÆRT DILEMMA KAPTAJNLØJTNANT N. O. RAAFELDT MARCUSSEN VUT II/L STK UKLASSIFICERET

2 Resumé Specialet omhandler begrebet normativ asymmetri under den givne overordnede problemstilling asymmetri. I lyset af en forventelig mere aktiv dansk militær indsats i fremtiden, også med opgaver der omfatter direkte konfrontation er opgavens hovedspørgsmål er Hvilke fokusområder kan identificeres i forhold til eventuel doktrinudvikling vedrørende normativ asymmetri? Hovedspørgsmålet retter sig imod fokusområder til en evt. kommende doktrinudvikling på området og som teoretisk grundlag anvendes Krigsførelsens indre kredsløb, der introduceres via en kort diskussion af doktrinbegrebet. I forhold til en definition, opstilling af begrebsapparat og behandlingen af emnet normativ asymmetri tages der teoretisk udgangspunkt i G. Hofstedes kulturteori, der applikeres til adfærden i krise og krig. Den normative asymmetri defineres som handlinger, som vi ikke ville have udført, hvis vi var i samme situation og relateres via teorien til de fremherskende værdier i et samfund og heraf afledt rationalitetsbegrebet. Via teoriapplikationen relateres teoriens fem dimensioner: maskulinitet femininitet, kollektivisme - individualisme, høj og lav usikkerhedsundvigelse, langsigtet kortsigtet orientering og høj lav magtdistance, til forhold i krise og krig. Applikationen anvendes herefter på case Somalia, der identificerer en normativ asymmetri i forhold til kollektivisme, usikkerhedsundvigelse og magtdistance. Efterfølgende redegøres og analyseres de fire normativt asymmetriske fænomener: selvmordsterrorister, børnesoldater, massedrab og gidseltagning i forhold til teorien, underspørgsmål og hovedspørgsmål. I relation til disse særlige fænomener identificeres ligeledes normativ asymmetri imellem danske normer og de normer der kan udledes af fænomenerne i forhold til især dimensionerne kollektivisme, usikkerhedsundvigelse og maskulinitet, men også magtdistancedimensionen inddrages. I forhold til underspørgsmålene konkluderes i relation til de fire enkeltfænomener, at disse kan forudses og kortlægges. Selvmordsbomben forbindes til de fundamentalistiske muslimske miljøer og stærkt ideologiske grupperinger, børnesoldater forbindes til fattige befolkningsmæssigt vækstrige områder, massedrabet forbindes til de etnisk eller religiøst fragmenterede samfund og gidseltagning ses som et generelt fænomen, der kan imødeses overalt udenfor den vestlige sfære. I forhold til relevansen mht. doktrin fremhæves de fire enkeltfænomener generelt som repræsentanter for hhv. den fanatiske modstander, udnyttelsen af særlige befolkningsgrupper i kamp, konfliktparternes indbyrdes relationer, modstanderens udnyttelse af vores normative tyngdepunkt. Disse fire udledte forhold videreføres til den perspektiverende del. I den perspektiverende del diskuteres emnet doktrinært og de primære fokusområder i forhold til et eventuelt doktrinarbejde fremhæves. De afdækkede fokusområder er: Emnets forudsigelighed og kortlægningsmuligheder og hermed implicit mulighederne for at inddrage emnet i den militære planlægning, de fire fokusområder udledt af enkeltfænomenerne: den fanatiske modstander, særlige befolkningsgrupper i kamp, konfliktparternes indbyrdes relationer og modstanderens udnyttelse af vores normative tyngdepunkt. Endvidere fremhæves forholdet til tab; - egne som fjendens, samt uddannelse og træning i forhold til særlige forhold. UKLASSIFICERET 2

3 Indholdsfortegnelse: Resumé...2 Indholdsfortegnelse:...3 KAPITEL OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING Indledning Formål Titeldiskussion Emnediskussion Problemtema og hovedspørgsmål Metode Struktur Afgrænsninger Identificerede grænseflader Teorigrundlag Empiri Begrebsapparat og definitioner Bilagsbeskrivelse...16 KAPITEL TEORIINTRODUKTION, TEORIAPPLIKATIONER, TEORIKRITIK MV Formål og indhold Diskussion af doktrinbegrebet og krigsførelsens indre kredsløb Hvad er normativ asymmetri? Teoriintroduktion og teoribegreber i forhold til støtteteori Generel teorianvendelse, støtteteori Eksempler på korrelationer i forhold til andre faktorer Enkeltdimensionernes relationer til konfliktadfærd, applikationsanalyse Korrelationer af dimensioner i relation til konflikt Teorikritik, støtteteori Danmark Teorianvendelse på case Caseanalyse i forhold til teori Andre forhold i relation til case Delkonklusion vedrørende teoriapplikation...32 KAPITEL SELVMORDSBOMBEREN Formål Case Den historiske og kulturelle kontekst Selvmorderens motivation Selvmordsbomben i et militært perspektiv Selvmordsbombens formål Imødegåelse Delkonklusion Fænomenet i relation til teorien Hvorledes kan fænomenet forudses og kortlægges? Hvordan påvirker fænomenet vores operationer?...40 UKLASSIFICERET 3

4 KAPITEL BØRNESOLDATER Formål Case Børnesoldater som fænomen Kategorisering Børnesoldater i kamp Delkonklusion Forholdet i relation til teorien Hvorledes kan fænomenet forudses og kortlægges? Hvordan påvirker fænomenet vores operationer?...46 KAPITEL MASSEDRAB Formål Case Massakren Forholdet i relation til teorien Hvorledes kan fænomenet forudses og kortlægges? Hvordan påvirker fænomenet vores operationer? Fokusområder i forhold til doktrin...50 KAPITEL GIDSELTAGNING OG MENNESKELIGE BOMBESKJOLDE Formål Case Kidnapning og menneskelige bombeskjolde Forholdet i relation til teorien Hvorledes kan fænomenet forudses og kortlægges? Hvordan påvirker fænomenet vores operationer? Fokusområder i forhold til doktrin...53 KAPITEL SAMLET KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Enkeltfænomenerne i relation til støtteteori Konklusion i forhold til underspørgsmål Hvad er normativ asymmetri? Hvorledes kan den normative asymmetri forudses og kortlægges? Hvordan vil den normative asymmetri påvirke vores operationer? Fokusområder i forhold til doktrin udledt af enkeltfænomenerne Perspektivering i forhold til evt. doktrinudvikling, diskussion Opsummering af perspektiverende diskussion...58 BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG UKLASSIFICERET 4

5 KAPITEL 1 OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING 1.1. Indledning Dette speciale skrives under det givne overordnede emne asymmetri 1, som et af tre specialer under dette hovedemne. Specialet tager således udgangspunkt i begrebet asymmetri i forhold til den militære terminologi med særligt fokus på den del af asymmetrien, der her benævnes normativ asymmetri eller kulturorienteret asymmetri Formål Formålet med specialet er at introducere og delvist kortlægge begrebet normativ asymmetri med særlig vægt på adfærdsmæssige forhold og fænomener, der kan relateres til krig eller konflikt. Dette gøres i rammerne af en historisk-kulturel tilgang til en række aktuelle, normativt asymmetriske fænomener. I specialets perspektiverende del er det formålet, på baggrund af det øvrige indhold, at afdække problemfelter og fokusområder i forhold til en eventuel kommende doktrinudvikling på området Titeldiskussion Begrebet asymmetri er i militær sammenhæng blevet et modeord; en floskel, der anvendes i mange sammenhænge, hvor forskelle er fremtrædende. Ordets betydning retter sig imod begreber som forskellighed, uensartethed i en spejling. Asymmetrisk krigsførelse anvendes i brede termer typisk om det almindelige og logiske forhold, at man forsøger at undgå fjendens stærke sider og udnytte fjendens svage sider med egne relative stærke sider 2. I dette perspektiv vil enhver krig indeholde asymmetriske aspekter, med mindre to fjender er fuldstændige ens med hensyn til styrke, teknologi, doktrin, strategi, taktik, uddannelse, psykologisk opfattelse og handlingsmønster mv.; - et forhold, der næppe nogensinde vil ses i virkelighedens verden. Den typiske anvendelse af ordet retter sig imod teknologien, hvor den teknologisk overlegne side, under optimal udnyttelse af sin teknologi, aftvinger et anderledes handlingsmønster hos modstanderen. Dette handlingsmønster benævnes typisk asymmetrisk strategi eller asymmetrisk taktik. Begrebet normativ retter sig imod norm og normer. Opslag i leksikon/ fremmedordbog giver følgende korte betydning af ordet: gældende som norm, foreskrivende, retningsgivende begrebet norm beskrives som: en anerkendt regel, rettesnor eller målestok. Norm er altså skrevne eller uskrevne regler eller retningslinier gældende for menneskers adfærd i den gruppe eller det samfund, som de tilhører. Et samfunds normer afhænger af eller er afledt af samfundets kultur, herunder udviklingsniveau, historie, traditioner, styreform og religion mv. - forhold der alle generelt kan knyttes til kulturbegrebet og dermed værdibegrebet, hvor normerne er værdierne udtrykt i handling. I stedet for normativ kunne ordet værdiorienteret være anvendt. Til værdibegrebet og ordet normativ knytter sig moral- og etikbegrebet, men også rationalitetsopfattelsen. Hvad 1 Begrebet asymmetri inddrages i titeldiskussionen og beskrives under begrebsapparat. 2 Charles J. Dunlap, Jr.: Premliminary Observations: Asymmetrical Warfare and the Western Mindset, p. 1., fra Challenging the United States Symmetrically and Asymmetrically af L. J. Matthews. UKLASSIFICERET 5

6 der er godt og ondt (moral), smukt og grimt, rationelt og irrationelt afgøres af samfundets værdier og udtrykkes i normerne. Ved et møde imellem asymmetriske værdisæt vil der også være asymmetri i normer og rationalitetsopfattelsen eller, at denne opfattelse har et andet udgangspunkt, - rationalitetsparadigmet 3. Hvis det tages for givet, at mennesker generelt handler rationelt udtrykker rationalitetsparadigmet, at dette blot sker med et andet udgangspunkt. Med normativ asymmetri forstås således en konfrontation imellem to forskellige normer, værdisæt og kulturer - og deraf afledt anderledes rationalitetsopfattelser. Eller med andre ord: Hvad der betragtes som rationelt i Sudan vil ikke nødvendigvis blive opfattet som rationelt af en dansker. Sidste delsætning i formuleringen henviser til, at fokus er på de militære aspekter ved konfrontationer imellem to kulturer/normer/værdisæt og afledte rationalitetsopfattelser, idet specialets overordnede fokus vil være på de særlige problemstillinger (dilemmaer), der knytter sig til gennemførelsen af militære operationer i et miljø, præget af normativ asymmetri Emnediskussion Den amerikanske filosof Samuel Huntington argumenterer for, at fremtidige konflikter med stor sandsynlighed vil være konfrontationer imellem aktører ( civilisationer ), med fundamentalt forskellige psykologiske orienteringer og værdigrundlag. Huntington definerer det grundlæggende vestlige psykologiske orientering og værdigrundlag ud fra nøgleordene: individualisme, liberalisme, konstitutionalisme, menneskerettigheder, lighed, frihed, troen på lov og ret, ytringsfrihed, demokrati, frie markeder og separationen af kirke og stat; - et værdisæt og en psykologisk orientering som bl.a. skinner igennem i de fleste vestlige demokratiers konstitutioner/grundlove og nationale målsætninger og strategier mv. 4 Første artikel i USA s National Security Strategy er således meget værditung: The great struggles of the twentieth century between liberty and totalitarianism ended with a decisive victory for the forces of freedom and a single sustainable model for national succes: freedom, democracy, and free enterprise. In the twentieth-first century, only nations that share a commitment to protecting basic human rights and guaranteeing political and economic freedom will be able to unleash the potential of their people and assure their future prosperity. People everywhere want to be able to speak freely; choose who will govern them; worship as they please; educate their children male and female ; own property; and enjoy the benefits of their labor. These values of freedom are right and true for every person, in every society and a the duty of protecting these values against their enemies is the common calling of the freedom-loving people across the globe and across the ages. 5 Som det fremgår af det indledende citat fra USA s nationalstrategi tages det også for givet, at de nævnte værdier er universelle; - altså gældende for alle mennesker overalt på 3 Rationelt, irrationelt og rationalitetsparadigme beskrives afsnittet vedrørende begreber. 4 Charles J. Dunlap, Jr.: Premliminary Observations: Asymmetrical Warfare and the Western Mindset, p. 3, under henvisning til The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order af Samuel P. Huntington, US National Security Strategy, 2002, p. 1. UKLASSIFICERET 6

7 jorden. Samuel Huntington påpeger, at resten af verden størstedelen af verden målt i forhold til befolkningernes størrelse ikke nødvendigvis deler de vestlige værdibegreber og, at vesten 6 derfor må forvente, at resten af verden forholder sig anderledes til mange emner, herunder krig og krigsførelse. I artiklen Tough Times, Tougher Talks I American Legion Magazine, maj 1997 fastslår tidligere General (US) Edward L. Rowney, under henvisning til USA s militære aktiviteter i især Vietnam, Libanon og Somalia men også andre steder i verden, følgende: Our biggest mistakes stem from the assumption that others are like us, when in fact, they are more unlike than like us. We insist on ascribing to others our cultural traits, not recognizing that we have different objectives due to our unique historic backgrounds and sets of values. In short, We fail to place ourselves in the other person s moccasins. Netop denne manglende evne til at forstå modstanderens rationalitetsparadigme eller blot erkende, at modstanderen har en anden perception ses I et historisk perspektiv af mange som årsagen til, at USA måtte trække sig slagen ud af Vietnam. USA opfattede bl.a. bombekampagnen Rolling Thunder imod Nordvietnam som en demonstration altså et hårdt kommunikationstiltag - af, at USA med stor beslutsomhed ville anvende særdeles stærke militære midler, men i tilpasset omfang for at knække modstanderens vilje, medens Nordvietnameserne ikke umiddelbart så bombekampagnen imod deres byer, infrastruktur mv. ud fra et kommunikationsmæssigt synspunkt, men tværtimod ud fra et overlevelsessynspunkt. Bombekampagnen var designet ud fra et vestligt perspektiv og havde en sådan tilpasset dimensionering, at den ville have knækket en vestlig modstander med samme muligheder og midler som Nordvietnameserne. Hvad den ene part så som ( hård ) kommunikation med fjenden (signalgivning) blev altså opfattet som kampintensivering og forårsagede en langt mere hårdnakket Nordvietnamesisk indsats 7. Det forhold, at USA igennem flere år ikke forstod, at modstanden intensiveredes i takt med, at man smed flere bomber, kan ses som udtryk for en ekstrem grundfast tro på, at egne værdier er globalt almengyldige og derfor projiceres over på andre. Vietnamkrigen fremstår således i det nyere historiske perspektiv som det klareste eksempel på værdiorienteret asymmetrisk krig - normativ asymmetri. I artiklen Preliminary Observations: The Asymmetrical Warfare and the Western Mindset citerer C. J. Dunlap en række andre teoretikere, der i tråd med Samuel Huntigton tanker, anser den kulturorienterede konflikt som fremtidens sande asymmetriske trussel og argumenterer for, at vores modstandere vil søge at ramme os på vores kollektive psyke og vilje og, at dette er baseret vores grundlæggende værdier/værdinormer. Vietnam og Somalia er eksempler på, at vestens grundlæggende tyngdepunkt er forhold som demokrati, respekt for menneskerettigheder, individets rettigheder samt øvrige 6 Vesten er nærmere defineret under begrebsapparatet 7 Donald J. Mrozek, Asymmetric Response to American Air Supremacy in Vietnam. D. J. Mrozek angiver i en fodnote: In Rolling Thunder the Americans were not entirely different from Giulio Douhet, the latter presuming to know how all civilians would act under air assault and the former presuming to know what the North Vietnamese valued most and what sacrifices they might make to save it. The risk of projecting one s own values as if they were universally applicable is obvious Underartikel i Challenging the United States Symmetrically and Asymmetrically af L. J. Matthews. UKLASSIFICERET 7

8 fundamentale værdinormer og, at modstanderne på trods af et lavt teknologisk stade kan demonstrere en meget stor grad af forståelse herfor, medens vi ikke syntes at have de samme evner. Det kan overfor dette diskuteres, hvorvidt denne evne er udtryk for egentlig forståelse for vores perception eller om forholdet er affødt af nødvendighed; - altså som det eneste sted, hvor man med rimelig effekt kan ramme os i kraft af vores overvældende teknologiske overlegenhed og militære styrke. Under iagttagelse af det indirekte sikkerhedsbegreb 8 vil vi 9 varetage vores sikkerhed ved bl.a. militære operationer out of area. Ved disse operationer vil vi skulle agere i et miljø, der klimatisk, geografisk og kulturelt afviger fra det hjemlige miljø. Under operationsområdets fremherskende kultur vil vi blive konfronteret med anderledes værdier/normer, herunder et anderledes menneskesyn og anderledes holdninger til en lang række andre forhold i relation til vores egne grundlæggende opfattelser. Vore militære operationer er retsligt og moralsk funderet, baseret på menneskerettighederne og krigens love, der ud fra de vestlige værdinormer er funderet i et kristent /humant menneskesyn med respekt for individets rettigheder og de militære operationers nødvendige menneskelige omkostninger søges altid minimeret og legitimeret moralsk som retsligt i forhold hertil. Vi vil møde modstandere, der dels ikke besidder de samme værdier/normer og heraf afledt modstandere, der vil se vores værdinormer som et tyngdepunkt og dermed søge at ramme os netop her via en dermed asymmetrisk reaktion, idet vi ikke har muligheden for at give et symmetrisk modsvar, dels fordi vi ikke har den nødvendige indsigt i modstanderens værdigrundlag, dels fordi vi ikke kan gå på kompromis med egne værdier. Mere konkrete aktuelle eksempler på ekstreme brud med vores værdibegreber - og menneskerettighederne og krigens love - som potentielt kunne være forhold, som danske militære enheder kunne stå overfor i en fremtidig konfrontation er: Massedrabet/folkedrabet. Selvmordsbomber. Børnesoldater. Rituel kannibalisme og kannibalisme Gidseltagning. Anvendelse af civile og/eller krigsfanger som skjold i konfrontationer. Voldtægt, tortur og drab på civile/noncombattanter. Tortur og drab af krigsfanger. Det skal hertil bemærkes, at danske enheder har været indsat i bl.a. Ex-Jugoslavien, Irak og Afghanistan, idet disse enheder dog ikke i forhold til nærværende diskussion endnu har været målet for den ekstreme kulturorienterede/normative asymmetri, men har stået som tilskuere til visse af de overfor nævnte rædsler. 8 Med det indirekte sikkerhedsbegreb menes her, at sikkerheden, herunder den militære sikkerhed, varetages i forhold til en indirekte trussel, altså en trussel, der ikke direkte retter sig imod landets sikkerhed. 9 vi er nærmere defineret under begrebsapparatet UKLASSIFICERET 8

9 1.5. Problemtema og hovedspørgsmål I Forsvarskommandoens oplæg til næste forsvarsforlig indgår følgende betragtninger: Det er givet, at de grundlæggende mål med dansk udenrigspolitik er at fremme Danmarks frihed, sikkerhed, interesser og velstand samt normative værdier, som; et internationalt retssamfund, menneskerettigheder og demokrati. og i fortsættelse heraf: Som en væsentlig del af udenrigspolitikken har dansk sikkerhedspolitik til formål at: Hævde dansk suverænitet. Imødegå både direkte og indirekte trusler mod dansk territorium og danske borgere. Fremme international fred og sikkerhed, bl.a. gennem forebyggelse af konflikter og krig, fredsbevarende og fredsskabende aktiviteter samt stabilitetsfremmende foranstaltninger 10 Disse forhold styrkes af overvejelser bragt til offentligheden ved Statsminister Anders Fogs tale på FAK, 31. oktober Der er således sandsynlighed for, at danske styrker i fremtiden i højere grad end tidligere skal optræde i internationale operationer i såvel direkte konfrontationer/egentlige kamphandlinger efterfulgt af stabiliserende operationer i et miljø, hvor befolkningen vil besidde anderledes kulturelle forudsætninger, fundamentale værdier samt menneskesyn og et heraf afledt for os anderledes eller asymmetrisk forhold til adfærden i krig; - normativ asymmetri. Såfremt vi ønsker at forholde os til denne asymmetri må den konkretiseres og beskrives. Dette rejser følgende hovedspørgsmål: Hvilke fokusområder kan identificeres i forhold til eventuel doktrinudvikling vedrørende normativ asymmetri? Spørgsmålet retter sig imod om det er muligt at konkretisere og evt. kortlægge den normative asymmetri og, i hvilket omfang det derved er muligt at inddrage doktrinært og i forhold til planlægningen af militære operationer, idet det ikke vurderes muligt, at undgå eller forhindre den normative asymmetri. Med andre ord: Kan dette lidt luftige begreb gøres mere håndterbart således, at vi kan forholde os til det militært? På denne baggrund findes det relevant helt eller delvist at belyse følgende spørgsmål: A. Hvad er normativ asymmetri? Baggrunden for spørgsmålet er, at den normative asymmetri nødvendigvis dels må beskrives, dels må konkretiseres og gøres operationelt/funktionelt for at kunne danne udgangspunkt for det videre arbejde. Altså: hvad er det egentlig, der tales om? Specialets 10 Forsvarets udvikling. Grundidé til fremtidens forsvar. Briefing af Forsvarschef, GL J. Helsø, 2. september 2003 (udleveret til VUT II/L-studerende ved FAK, samt tilgængelig på FKO hjemmeside). UKLASSIFICERET 9

10 fundament med et særligt fokus på den anvendte teori og det her til hørende begrebsapparat. Hvordan besvares spørgsmålet?: Besvarelse af spørgsmålet søges delvist gennemført allerede i titel- og emnediskussionen. Senere søges spørgsmålet besvaret i mere konkret form i kapitel 2 som oplæg til støtteteorien og teoriapplikationsanalysen, samt den tilhørende case. B. Hvorledes kan den normative asymmetri forudses og kortlægges? Spørgsmålet retter sig imod en empirisk illustration af de afvigende (ift. vores normer) kampform og voldelige adfærd, som er konstateret i nyere tid, herunder også i forbindelse med vestlig militær intervention. Eksempler der kan fremhæves er Irak, Somalia, Rwanda og Congo. Formålet er her at konkretisere, hvad det er som danske soldater aktuelt kan stå overfor. Hvordan kommer den normative asymmetri til udtryk militært eller den normative asymmetris ansigt. Forholdet er nødvendigt at belyse for herigennem, i dybden, at skitsere, hvilke forhold de danske enheder kan stå overfor i fremtidige indsættelser. Spørgsmålet knytter sig stærkt til ovenstående, men skal i højere grad fokuseres på konkrete forhold i operationen. Hvordan besvares spørgsmålet?: Spørgsmålet søges besvaret i forbindelse med eller via teoriapplikationsanalysen og mere konkret under gennemgang af enkeltfænomener. C. Hvordan påvirker den normative asymmetri vores operationer? Spørgsmålet retter sig imod hvordan den normative asymmetri påvirker os på de militære niveauer, herunder i en konfrontation imellem danske enheder og en eller flere normativt asymmetriske modstandere. Hvordan besvares spørgsmålet?: Spørgsmålet vil være et gennemgående spørgsmål i hele specialet og søges besvaret under såvel den generelle del, som under gennemgangen af udvalgte enkeltfænomener Metode Specialet tager udgangspunkt i Geert Hofstedes kulturteori (ofte benævnt femfaktormodellen), der via applikation relateres til beskrivelse af normerne for adfærden i kamp for egne styrker i forhold til adfærden i kamp for potentielle modstandere. På baggrund heraf udvælges en række normativt asymmetriske fænomener, der vurderes at være distinkte og have relevans, der efterfølgende behandles dybere i et historisk - kulturelt perspektiv med henblik på at besvare hoved- og underspørgsmål. Emnet vil blive behandlet med bredere tilgang (deduktiv tilgang) via teoriapplikationen og efterfølgende belyst ud fra en række enkeltfænomener (induktiv tilgang). De valgte enkeltfænomener er selvmordsbomben, børnesoldater, kidnapning og massakren. Fænomenerne er udvalgt på baggrund af deres aktualitet i verdens konflikter, men også fordi netop disse fire fænomener fremhæves af den hollandske Professor Joseph Soeders i 1996, som fænomener, der vil ramme os i vores hjerter (overført betydning: især UKLASSIFICERET 10

11 emotionelt) og, som vi nødvendigvis må forholde os til, hvis vi i fremtiden vil gennemføre militære operationer i udlandet 11. Rationalet bag, at netop disse fire fænomener fremhæves kan diskuteres, men set i den historiske kontekst er det naturligt, at hollænderen netop fremhæver massakren og kidnapning som eksempler i relation til især de hollandske erfaringer fra året før (1995) i Bosnien (Srebrenica), medens selvmordsbomben og børnesoldater, må skulle ses i et mere fremadrettet lys. Årsagen til, at der netop fremhæves enkeltfænomener skyldes, at vi i bedre grad kan forholde os til enkeltfænomener. Kapitel 2 indeholder teorigrundlaget med såvel diskussion af rammeteori, støtteteori samt teoriapplikationsanalyse. Støtteteorien har til formål dels at tjene som redskab, dels at etablere et simpelt begrebsapparat i forhold til normer. Via teoriapplikationsanalysen opstilles eller udledes den normative asymmetri på et generelt niveau. Kapitlet leder op til en beskrivelse af Danske forhold og afsluttes med en case, der analyseres i forhold til den applikerede støtteteori. De fire kapitler med enkeltfænomener indledes med en kort formålsbeskrivelse, efterfulgt af en lille case med relation til kapitlet. Hvert kapitel afsluttes med et konkluderende eller opsummerende afsnit. Disse konkluderende eller opsummerende afsnit relateres til den afsluttende konkluderende del med henblik på besvarelse af hovedspørgsmålet og underspørgsmål i relation til det i kapitlet gennemgåede fænomen. Spørgsmålene reformuleres således her til: Hvorledes kan fænomenet forudses og kortlægges? Hvordan påvirker fænomenet vores operationer? Forud for besvarelse af disse to spørgsmål under gennemgangen af enkeltfænomener foretages en kort opsummering af fænomenet i forhold til teorien under overskriften: Fænomenet i forhold til teori og Fokusområder i forhold til doktrin. Det er ikke hensigten at gennemføre egentlige casestudies, men de valgte cases danner et historisk empirisk grundlag for behandling af fænomenet og udgør en forståelsesramme. De fem cases er: Somalia, 1993: Afprøvning/anvendelse af applikeret teori. Sierra Leone, 2001: Børnesoldater. Bosnien, 1995: Kidnapning og menneskelige bombeskjolde. Libanon, 1983 og efterfølgende episoder: Selvmordsbomben. Dodro, Brunai i den Demokratiske Republik Congo (DRC) 2003: Massedrab. De valgte cases medvirker til at illustrere forholdsvis aktuelle forhold og den geografiske spredning i relation til emnet og overflødiggør derved opstilling af artificielle scenarier, med deltagelse af danske enheder. Sidstnævnte forhold (opstilling af scenarier) overlades til læseren. 11 Joseph Soeders, Netherlands Journal of Social Sciences, Peace Psychology, 1996 (2-3), p UKLASSIFICERET 11

12 Den perspektiverende del vil udgøre en fri tekst, hvor det med baggrund i de forudgående afsnit diskuteres, hvorvidt der er behov for en doktrin for normativ asymmetri, i hvilket omfang området overhovedet kan behandles doktrinært og i givet fald, hvilke fokusområder, denne kunne omfatte Struktur Emneintroduktion, emnediskussion, Problemformulering mv. Beskrivelse af den normative asymmetri Introduktion af rammeteori, støtteteori og teoriapplikation. Etablering af normativt begrebsapparat. Anvendelse af applikeret teori på case Deskriptiv analyse af de udvalgte Fænomener i relation til støtteteori, underspørgsmål og hovedspørgsmål STØTTETEORI RAMMETEORI Udledning af særegenheder og evt. fælles træk ved de udvalgte fænomener. Perspektivering via opstilling af fokusområder for en evt. kommende dansk doktrin for normativ asymmetri. Strukturen søges afspejlet i specialets kapitelinddeling på følgende måde: Kapitel 1 vil indeholde emnediskussion, problemformulering mv. Kapitel 2 vil indeholde en generel introduktion til rammeteori og introduktion af støtteteorien, teoriapplikationsanalyse mv. hvor teoriapplikationen vil udgøre en operationalisering af teorien i forhold til emnet. Afslutningsvis anvendes støtteteorien på en case. Kapitel 3, 4, 5 og 6 vil indeholde en gennemgang af særligt udvalgte normativt asymmetriske fænomener. Fænomenerne beskrives og analyseres i en historisk/ kulturel kontekst i relation til støtteteorien, som kulturfænomener og forbindes til underspørgsmål og hovedspørgsmål. Kapitel 7 vil indeholde perspektivering af emnet i forhold til en evt. kommende doktrinudvikling på området. UKLASSIFICERET 12

13 1.8. Afgrænsninger Specialet tager sigte imod forhold, der vedrører militære operationer i krise/krig og vil derfor primært have fokus på den voldelige adfærd eller relaterede fænomener og umiddelbare følgevirkninger heraf. Der gennemføres via teoriapplikationen en generel introduktion til den normativt asymmetriske adfærd, men det tilstræbes ikke, at afdække hele spektret af normativt asymmetriske fænomener. Der fokuseres udelukkende på forhold som konfronteres i operationer uden for vesteuropa, i out og area operations, hvormed menes operationer udenfor den vestlige sfære ; - områder udenfor Vesteuropa/N-Amerika, EU/NATO (samt tilhørende vestligt orienterede lande som Australien, New Zealand osv) 12. Der fokuseres primært på den direkte og indirekte effekt på de militære niveauer (taktisk og operativt niveau (se under begrebsapparat), idet eksempelvis pressens dækning og heraf følgende indirekte effekt på befolkning og det strategiske/politiske niveau ikke søges berørt. Årsagen til denne afgrænsning er, at specialet ikke har til formål at udgøre en politisk relateret studie. Niveauterminologiens anvendelse tilstræbes generelt minimeret og anvendes ikke i forhold til konklusioner og perspektivering. Der sigtes imod at afdække fokusområder i forhold til en eventuel doktrinudvikling på området. Dette betyder, at specialet bygger på, at emnet eventuelt kan have doktrinær relevans. Specialet således ikke indeholde konkrete bud på doktrin, men blot afdække fokusområder, der kan indgå i en videre behandling af emnet. Der er konstateret en række grænseflader til andre emneområder i flere dimensioner. Disse identificerede grænseflader er beskrevet i nedenstående. Det er ikke hensigten specifikt at relatere specialet til disse identificerede opgrænsende emneområder. Af læsbarhedshensyn tilstræbes det at anvende et sprogbrug uden anvendelse af tunge militære terminologier og forkortelser Identificerede grænseflader Specialet skrives som et emne under Institut for Militære Operationer (IMO), men emnets karakter, herunder også teorivalget, skaber associationer til psykologi, kulturteori og uddannelse mv. Især på effektområdet vurderes der at være stærke relationer til emnet psykologiske operationer 13. Anvendelsen af krigsførelsens indre kredsløb som teori, skaber relationer til krigsteorien. Afgrænsningerne viser at emnet er rettet imod internationale operationer generelt, hvilket principielt kan omfatte alle former for operationer. Der pågår aktuelt tiltag til national doktrinudvikling, der kan relateres til det generelle emne asymmetrisk krigsførelse, herunder emnet Kamp imod irregulære styrker i landmilitært regi ved den Operative Føringsuddannelse (OFU) ved Forsvarsakademiet. Det er ikke 12 Vesten er nærmere defineret under i afsnittet om begrebsapparat. 13 Psykologiske Operationer er nærmere defineret under begrebsapparatet. UKLASSIFICERET 13

14 med sikkerhed identificeret relationer til dette arbejde, men emnet vurderes at kunne have visse relationer. Specialets sigte med hensyn til doktrinudvikling er rettet imod det værnsfælles niveau med indledningsvist fokus på doktrinarbejde under det overordnede emne asymmetri. Planlægnings- og analysemæssigt indgår relaterede forhold i eksisterende redskaber. Således indgår krigens love i det nationale analyseredskab Operative overvejelser. I relation til fredsstøttende operationer indgår kultur, historie, etnicitet mv. emnet overfladisk i relation til flere forhold i NATO doktrinen for dette særlige område 14. I de af NATO generelt anvendte planlægningsredskaber skitseret i publikationen Guidelines for Operational Planning (GOP) indgår ligeledes relaterede emner som sociologi mv. (eksempelvis i afsnittet Staff analysis of Situation for COA Development ) Teorigrundlag. I forhold til hovedspørgsmålet, der retter sig imod eventuel doktrinudvikling på området anvendes Krigsførelsens indre kredsløb (normalt blot benævnt krigens kredsløb ), som teoretisk grundlag. Teorien tager i sin oprindelig clausewitzianske form udgangspunkt i at krigens kredsløb er en dynamisk vekselvirkning imellem elementerne: doktrin, teknologi og organisation, mens teorien i forhold til dette speciale anvendes i en udvidet (applikeret form). Dette forhold diskuteres kort i den indledende del af kapitel 1, hvor teorien også skitseres. Selve behandlingen af emnet den normative asymmetri fordrer et teorivalg der ligger udenfor den gruppe af teorier, der traditionelt knytter sig til fagområdet militære operationer, såsom doktriner ol. Det valgte teoretiske grundlag er hentet fra området imellem antropologien og ledelsesfilosofien, idet sigtet med specialet netop er at anskue det rationalitetsparadigme der ligger bag voldelige handlinger i krig og krise, der afviger fra vore (den normative asymmetri). Teorigrundlaget til beskrivelse og delvis kortlægning af den normative asymmetri vil være Geert Hofstedes femfaktormodel, idet modellen anvendes som en kulturel, værdiorienteret indgangsvinkel og applikeres til adfærden i konflikt via en applikationsanalyse i kapitel 2. I kapitel 3-6 forholdes teorien til de fire udvalgte enkeltfænomener. Teorien er valgt på grund af sit udgangspunkt i de globale kulturelle, værdiorienterede forskelle imellem nationaliteter, teoriens tilgængelighed og relativt simple struktur, hvor det kulturelt betingede adfærdsmønster relateres til fem faktorer, der muliggør en meget enkel begrebsstruktur. Teorien beskriver i sin grundform den asymmetri, som kan forventes i forbindelse med kulturmødet under almindelige arbejdsbetingelser, forhandlinger mv. og har således ingen umiddelbar forbindelse til den normative asymmetri i krig eller krise, hvilket nødvendiggør en teoriapplikationsanalyse. Applikationsmuligheden er dog indeholdt i modellen og understøttes af interview med modellens arkitekt Professor G. Hoffstede (se bilag 2). I forbindelse med teoriapplikationen gennemføres også teorikritik. 14 NATO doktrinen for fredsstøttende operationer, AJP-3.4.1, PEACE SUPPORT OPERATIONS (Uklassificeret). 15 Guidelines for Operational Planning (GOP), January 2001, Annex E. UKLASSIFICERET 14

15 Teoriintroduktion og teoriredegørelse finder sted i kapitel 2, som en integreret del af teoriapplikationen og specialets deduktive del. Hensigten hermed er at minimere repetition fra tidligere afsnit. I forbindelse med teoriapplikationsanalysen drages i meget begrænset omfang paralleller til andre teorier, herunder også teorier indenfor krigsteorien såsom Sun Tzu, Clausewitz og Warden. Dette sker primært i applikationsanalysens diskussion for at sætte hovedteori og støtteteori i et relevant perspektiv Empiri Emnet er ikke veldokumenteret eller samlet beskrevet, hvorfor det empiriske grundlag har en meget alsidig og spredt karakter. I forbindelse med beskrivelsen af enkeltfænomener vil dele af det empiriske grundlag være artikler fra dagspressen og tidsskrifter samt diverse hjemmesider. I forhold til støtteteorien er der foretaget mailinterview med Professor G. Hofstede. Der er forsøgt indhentet informationer vedrørende bl.a. børnesoldater, men også andre forhold fra officielle udenlandske kilder, men dette har ikke bidraget væsentligt til opgaven. Enkelte afsnit baserer sig således udelukkende på enkelte kilder med reference til andre kilder, hvilket vanskeliggør kildevurderingen. Forholdet er nævnt i fodnoter, hvor dette er relevant. Gennemgåede lektioner med relevans for emnet fra undervisningen på Forsvarsakademiet inddrages. Hvor dette sker, er dato og underviseren angivet i fodnoter Begrebsapparat og definitioner Vesten: En ikke entydig definition, der dog anvendes i meget overordnede betragtninger. Med vesten menes her de såkaldt vestligt orienterede lande. Hertil hører Nordamerika, Vesteuropa, Østeuropa med undtagelse af Rusland, Hviderusland og Kaukasus, Mellemamerika, Sydamerika, Sydafrika, New Zealand, Australien. Vi: Dette begreb anvendes i forståelsen Danmark, danskere, danske militære enheder ol. Asymmetri: Betragtes som et modeord, der anvendes i flæng om mange forhold. I dette speciale anvendes asymmetri i en bred forståelsesramme som: Uens, uensartet, og gensidigt afvigende handlinger eller adfærd overfor hinanden. Krigens love: Henviser Genève-konventionerne 16 og Haag-konventionerne. Førstnævnte konventioner opstiller regelsæt for krigens parter med det formål at mindske de lidelser, som enkeltindivider og grupper påføres i krig og konflikt. Haag-konventionerne omhandler de metoder og våben, der må anvendes i selve krigsførelsen, og om de krigsførende parters rettigheder og forpligtigelser. Konventionerne omhandler som hovedregel kun internationale konflikter, men fastsætter dog også almengyldige regler, som skal overholdes i intrastatslige konflikter ( borgerkrige ), såsom at alle, der ikke deltager i 16 Geneve-konventionerne opdeles ofte som og 4. konvention fra hhv. 1864, 1906, 1929 og 1949, samt de to tillægsprotokoller fra 1977 (1 og 2 protokol). UKLASSIFICERET 15

16 konflikten skal behandles upartisk og humant, sårede og syge skal plejes, mord, tortur, plyndring, gidseltagning, henrettelse uden dom samt grusom og fornedrende behandling af andre mennesker er ulovlig. Menneskerettighederne: henviser til FN s menneskerettighedskonvention, der angiver generelle retningslinier for individets almindelige rettigheder. Psykologiske operationer: Operationer i fred, krise og krig rettet imod fjendtlige og venligtsindede samt neutrale persongrupper med henblik på at påvirke holdning og adfærd for derigennem at støtte opnåelsen af egne politiske og militære mål. I forhold til NATO og nationale definitioner omfatter psykologiske operationer kun kommunikation af budskaber, der er nøje afstemt efter de faste mål og de målgrupper, der skal påvirkes. I forhold til national og NATO definitioner omfatter psykologiske operationer ikke fysiske aktiviteter imod en modstander 17 Rationelt, irrationelt: Rationelt: Fornuftsmæssigt, hensigtsmæssigt, logisk. Irrationelt: Modsat rationelt. Max Weber opdeler rationalitetsbegrebet i 4 former: Logisk rationel: man handler som andre i samfundet gør, værdi rationel: man handler ud fra samfundets og egne værdier, typisk efter etnisk, religiøse eller ideologiske værdier, affekt rationel: man handler i forhold til den aktuelle situation (impulsivt) efter egen logik, og traditionel rationel: man handler i forhold til samfundets eller gruppens traditioner. I dette speciale anvendes rationalitet i den værdirationelle forståelsesramme. Paradigme: System, mønster, ramme, platform, opfattelsesgrundlag. Det grundlag, eller i overført betydning den platform, som man står på og, hvorfra man ser verden. I forhold til det værdirationelle vil værdierne udgøre det grundlag, som man ser verden fra. Militært niveau/militære niveauer: Generel betegnelse for det rent militære, dækkende det som i den militære niveauterminologi benævnes taktisk og operativt niveau (se nedenfor). Anvendes også her som udtryk for at synsvinklen er rent militærfaglig. Operativt niveau: Anvendes her som udtryk for det militære niveau, der planlægger, deployere og indsætter styrker i et udpeget operationsområde. Taktisk niveau: Anvendes her i som udtryk for det militære niveau, hvor styrker indsættes i kamp Bilagsbeskrivelse Bilag 1 indeholder kildehenvisning/bibliografi med opdeling i primære og sekundære kilder. Bilag 2 indeholder et interview med Professor Geert Hofstede, der anvendes som understøttelse til støtteteoriens teoriapplikation. Bilaget understøtter kapitel 2 Bilag 3 indeholder en række udvalgte særpræg, normer og værdier i relation til støtteteorien. Bilaget indeholder endvidere en opgørelse over en række udvalgte landes placeringer i forhold til den oprindelige udvikling af støtteteorien. Bilaget understøtter kapitel Psykologiske operationer er i NATO-regi beskrevet ved dokumentet NATO PSYOPS POLICY (MC 402), hvor operationsformen skildres som et nationalt anliggende. Nationalt er rammerne for psykologiske operationer fastsat ved direktiv fra Forsvarskommandoen (FKODIR). Danmark har ingen separat eller selvstændig kapacitet på området. UKLASSIFICERET 16

17 Bilag 4 indeholder en oversigt over lande, hvor selvmordsbombeangreb har fundet sted og beskriver forhold der kan knyttes til mønstre i fænomenet. Bilaget understøtter kapitel 3. Bilag 5 indeholder et afsnit om børnesoldater i Irak og Iran samt en korreleret liste over forskellige hjælpeorganisationers registrering af lande, hvor børnesoldater kan optræde. Bilaget understøtter kapitel 4. UKLASSIFICERET 17

18 KAPITEL 2 TEORIINTRODUKTION, TEORIAPPLIKATIONER, TEORIKRITIK MV Formål og indhold. Formålet med dette kapitel er at introducere det teoretiske grundlag for hovedspørgsmålet, samt støtteteorien i forhold til behandlingen af selve emnet normativ asymmetri. Teorigrundlaget for hovedspøgsmålet vil være Krigsførelsens indre kredsløb, der introduceres via en diskussion af doktrinbegrebet. Støtteteorien introduceres via det stillede grundlæggende spørgsmål: Hvad er normativ asymmetri?, og efterfølgende gennemføres en applikation af støtteteorien i forhold til krise og krig. Kapitlet afsluttes med en case, der relateres til støtteteorien. Kapitlet understøttes af bilag 2 og Diskussion af doktrinbegrebet og krigsførelsens indre kredsløb. Begrebet doktrin er i samme grad som begrebet asymmetri fortærsket og bredt. I fagområdet militære operationer anvendes doktrinbegrebet om dels hele NATO publikationshierarki, dels nationale publikationer, reglementer og Standard Operational Procedures (SOP) mv. Ordets egentlige betydning retter sig imod læringen, som læresætning eller teori, hvorfor doktriner indenfor fagområdet også er legitime teorier i forbindelse med udviklingsarbejde mv. Det kan således i det hele taget være vanskeligt, at definere begrebet doktrin. I forhold til doktrinudvikling er vi traditionelt Clausewitziansk inspireret af krigsførelsens indre kredsløb, bestående af en korrelation imellem den militære organisation, den af denne anvendte teknologi samt de doktriner, efter hvilken den krigsførende søger en afgørelse i vekselvirkning med en modstander 18. I denne terminologi beskriver krigsførelsens kredsløb samlet set parternes kapabiliteter. Doktrinen er således de retningslinier eller læresætninger, efter hvilke man handler og de udvikles i en dynamisk vekselvirkning imellem eget kredsløb og modstanderens kredsløb i en konstant søgen efter optimering, med særlig vægt på den militærteknologiske faktors indflydelse. Dette udtrykkes bl.a. ved De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik (populært kaldet Bruun-rapporten ), der understreger: fremtidige trusler vurderes i lyset af modstanderens teknologiske kapacitet 19. I forhold til den normative asymmetri, hvor det er forskellen i normer, der overført kan beskrives, som forholdet imellem de stridende parters mentale kapacitet og evne, syntes dette ikke at kunne tilpasses vores traditionelle opfattelse af det Clausewitzianske krigskredsløb på trods af, at Clausewitz opfatter krigen som social foreteelse; - altså en interaktion imellem mennesker. Uden, at dette skal gøres til en krigsteoretisk debat, kan det påstås, at vores doktriner er udviklet i forhold til enstænkende modstandere. Årsagen hertil skal muligvis søges i vores traditionelle Clausewitzianske inspiration, hvor perceptionen af Clausewitz er, at han forudsatte, at mennesker tænkte ens med baggrund i et ensartet rationalitetsparadigme, hvilket givetvis i større omfang har været forholdet på Clausewitz tid, der var præget af fyrstekrige eller krige imellem europæiske nationer og forbund heraf på europæisk grund. Udbygges Krigens kredsløb 18 Carl von Clausewitz: Om Krig, bind III, p KD Poul Grooss, FAK, i lektionen: Krigshistorien i et militærteknologisk perspektiv. UKLASSIFICERET 18

19 med en ekstra faktor indeholdende elementerne Personel, Individer, Kultur 20, skabes der rum til at anskue doktrinen også i et normativt perspektiv. Dette udvidede kredsløb er illustreret ved nedenstående figur. Krigsførelsens kredsløb Fokusfelt i forhold til hovedspørgsmål Doktrin Doktrin Individ Personel Kultur Fokusfelt i forhold til behandlingen den normative asymmetri Teknologi Teknologi Organisation Organisation Krigens kredsløb i traditionel Clausewitziansk gengivelse Krigens kredsløb med en 4. dimension, FAK, Ovenstående applikation af krigsførelsens indre kredsløb muliggør, at den normative asymmetri, mere enkelt kan anskues i forhold til doktrinen som et element i krigens kredsløb. Principielt skal kredsløbet opfattes som dobbeltsidigt; - som en dynamisk vekselvirkning imellem fjendes kredsløb og eget kredsløb. Ovenstående skitse illustrerer, at der i forhold til besvarelse af hovedspørgsmålet vil være fokus i vekselvirkningen imellem elementet doktrin og elementet indeholdende individ, personel, kultur. I forhold til selve begrebet normativ asymmetri vil fokus ligge i elementet individ, personel, kultur. I dette speciale, anvendes dette udvidede kredsløb, som rammeteori Hvad er normativ asymmetri? Dette afsnit knytter sig tæt til titel- og emnediskussionen og skal ses som en forlængelse heraf. Fokus i dette speciale vil være den normative asymmetris manifestation i krig eller krise. Forfatteren Louis Kriesbergs anvender en definition på terrorisme i bred forstand som voldelige handlinger, som vi ikke forstår og summerer dette op i en definition af terrorisme som værende: De handlinger og den adfærd som modstanderen udviser og, som vi ikke ville have udvist selvom vi var i samme situation som modstanderen 21. Denne definition syntes meget anvendelig i forhold til en definition af den normative asymmetri, hvor det jo netop er forhold som moral- og rationalitetsparadigmet der er i spil; - altså det 20 Som beskrevet af Seniorforsker Gert Hvedstrup Jensen, FOFT, i introduktionen til tema teknologi, FAK, februar Louis Kreisberg, Constructive Conflicts pp Kreisbergs definition af terrorisme er her meget bred og dækker netop mange af de emner som berøres her. Kreisberg ser således ikke terrorisme, som noget der nødvendigvis udføres af terrorister, men definerer det bredt som noget der afviger fra vores normer, overtrædelse af menneskerettighederne osv. Kreisbergs definition af terrorisme har således en slående lighed med Normativ asymmetri. UKLASSIFICERET 19

20 forhold, at to modstandere ikke har det samme udgangspunkt for hvad der er rationelt og irrationelt, moralsk og umoralsk; - ikke besidder den samme forståelsesramme. På baggrund heraf kan stilles spørgsmålet: Hvilken konfliktmæssig adfærd møder vi i andre dele af verden, som adskiller sig fra den adfærd som vi selv ville have udvist, hvis vi var i samme situation? Svaret er nok subjektivt, men vurderes dog forholdsvist almengyldigt for en dansker: Massedrab/folkemordet, Selvmordsbomber, Børnesoldater, Gidseltagning, levende bombeskjolde, totur osv. Generelt kan der heraf udledes, at vi, med forbehold for subjektiviteten, generelt vil betragte systematiske overtrædelser af menneskerettighederne og krigens love som værende normativt asymmetriske. Begrebet asymmetri er i den aktuelle militærfaglige debat meget bredt anvendt og uden nogen egentlig fast definition. Begrebet retter sig oftest imod midler og anvendelsen heraf. Altså det forhold, at en modstander ikke har de samme midler (våben, teknologi mv.) til rådighed og dermed også må søge at anvende sine til rådighed værende midler på en anden måde; - teknologistyret anvendelse (taktik, strategi). Den danske modstandskamp under besættelsen var teknologistyret asymmetrisk, idet modstandsbevægelsen kæmpede i det skjulte med simple midler i forhold til Tyskernes stærkt overlegne militærapparat. Forholdet var givetvis ikke overraskende fordi modstandsbevægelsen kæmpede på den under omstændighederne forventede måde; altså den måde, som besættelsesmagten med stor sandsynlighed også ville have kæmpet på, hvis de var i samme situation, hvorved dette nøgternt kunne inddrages i planlægningen. Den almindelige asymmetriske krigsførelse handler om, at modstanderen handler på samme måde, som vi ville have handlet på, hvis vi var i samme situation. Spørgsmålet er her om vi kan sætte os ind i andres situation og derfra forestille os, hvilket normativt paradigme, der ligger til grund for deres handlinger. Vi kan muligvis forstå, at nogle Irakerne betragter sig som besatte og, hvis de således handlede imod besættelsesmagten, som vi eksempelvis gjorde under besættelsen ( ), ved at koncentrere den væbnede indsats imod militære mål og have fokus på få menneskelige tab, ville vi nok have opfattet reaktionerne som almindeligt asymmetriske. Spørgsmålet er, om eksempelvis en dansker reelt kan forstå handlingsgrundlaget for en ung fattig irakisk mand eller gruppe i det amerikansk besatte/befriede Irak. Den normativt asymmetriske voldelige adfærd er kendetegnet ved, at modstanderen handler på en måde, som vi ikke ville have handlet på, hvis vi var i samme situation, hvilket gør forholdet uforståeligt. Hvordan kan man forklare noget uforståeligt? Hvis der tages udgangspunkt i, at rationaliteten ligger i værdierne må, forståelsen baseres på værdier. Her kommer støtteteorien ind i spillet! 2.4. Teoriintroduktion og teoribegreber i forhold til støtteteori. Støtteteorien har sin oprindelse i ledelsesteorien og havde her det formål at illustrere asymmetrien i nationale kulturer udtrykt ved normer og adfærd i arbejdslivet med henblik på at tilpasse ledelsesadfærden i forhold hertil, men anvendes også i forbindelse med eksempelvis udviklingen af forhandlings- og undervisningsmetodik på tværs af nationale kulturer. Kulturbegrebet anvendes ud fra en socialantropologisk tilgang som udgangspunkt for det kollektive tanke-, følelses-, og handlingsmønster, der præger en bestemt nationalitet ud fra definitionen: kultur er den kollektive mentale programmering, der UKLASSIFICERET 20

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne Børn og krig TRIN 1 Opgave: Børnekonventionen For at beskytte børn, når der er krig i et land, har FN lavet noget, der hedder en børnekonvention. I Børnekonventionen står der blandt andet: Børn har ret

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktions- Taktisk-navigatorisk retning, skib, Niveau 1 (M312 første gangs tjeneste), sektionsofficer. betegnelse Funktionsniveau M312 (SVN) og værnstilhørsforhold Antal stillinger

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt Durkheim 1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål Oversigt 1) Den menneskelige natur Homo duplex Kroppen vs. Sjælen Følelser vs. Moralsk aktivitet

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende?

Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Børnerådet: 2013 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Tilhørsforhold, blive set, forpligtende bånd mellem mennesker Læringsfællesskaber der fremmer trivsel.. Vi vil gerne Fremhæve

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fagbeskrivelse til Frit Projekt

Fagbeskrivelse til Frit Projekt Fagbeskrivelse til Frit Projekt Arbejdet med projektrapporten, der udarbejdes som afslutning på suppleringsforløbet for markedsførings og finansøkonomer tager udgangspunkt i en erhvervsøkonomisk problemstilling

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

ELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

ELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Opgave 1. 3 Spilresume 3 Opgave 2. 4 Spørgsmål som rækker ud over spillet 4 Opgave 3. 5 Skriv en bedre historie 5 Gloser 6 MISSION:

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere