Ugebrevet. 15 i krone-smiley skjuler dårligt Arbejdsmiljø. Partihoppere har kurs mod Folketinget

Transkript

1 nr Velfærd Arbejdsmarked Politik Værdier Ugebrevet 06 i Seniorjob er en fiasko Ældre ledige, der mister dagpengeretten, har krav på et job i kommunen til en anstændig løn inden for deres fagområde. Men ordningen med de såkaldte seniorjob bliver kun brugt af ganske få ældre. S og SF mener, at seniorjob er en fiasko og vil forny ordningen. 15 i krone-smiley skjuler dårligt Arbejdsmiljø Virksomheder med arbejdsmiljøcertificering og krone-smiley slipper i modsætning til andre virksomheder for de rutinemæssige besøg af Arbejdstilsynet. Men det er en stor fejl, mener arbejdsmiljøforsker, for de har samme problemer som alle andre. LO vil stramme op. Partihoppere har kurs mod Folketinget Ved det kommende valg er hver tredje kandidat på stemmesedlen hoppet fra et andet parti end det, de nu stiller op for, viser ny undersøgelse. Vi kommer til at se mange partihoppere i Folketinget fremover, vurderer eksperter. Næsten hver tredje kandidat til det kommende folketingsvalg har tidligere været medlem af et andet politisk parti end det, de nu stiller op for. Det viser en omfattende undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget af folketingskandidaternes baggrund. At der er så mange politiske partihoppere på stemmesedlerne, kommer bag på valgforsker Sigge Winther Nielsen fra Københavns Universitet.»Det er bemærkelsesværdigt, fordi de ikke bare flytter deres stemme fra et parti til et andet, men erklærer, at de decideret har været betalende medlemmer af et andet parti end det, de nu skal vælges for,«mener han. Politisk kommentator Hans Engell er også overrasket og mener, at vi er vidne til nogle helt nye tendenser i nutidens politik.»antallet af kernevælgere er blevet mindre, og vælgerne shopper rundt mellem partierne, ligesom kandidaterne bevæger sig fra parti til parti og ikke længere har været medlemmer af en kreds i årtier for at stille op,«siger han. Tidligere var partihoppere et særsyn i Danmark, men det blev der ændret på i det folketing, der blev valgt ind i På baggrund af A4 s tal frygter Sigge Winther Nielsen, at partihopperiet vil tage til i det kommende folketing.»det kan skabe politikerlede, hvis der bliver for mange partihop. Når man har et repræsentativt demokrati, har man som borger også en forventning om, at når man stemmer på blå blok, forbliver ens stemme der, og det er den vare, du køber,«pointerer han. Også Hans Engell mener, at vi skal forberede os på flere politiske afhoppere. Side 08

2 02 i Ugebrevet i nr. 19 indhold 03 i politik Vælgerne kan sluge tidsler fra eget parti Politikerne gør klar til valgkamp, og alt tyder på, at valgløfter er erstattet af reformer, besparelser og økonomisk smalkost. Emner, der ikke plejer at være stemmemagneter. Men ny undersøgelse viser, at politikerne ikke behøver frygte dommen. Vælgerne vil følge deres parti - også selv om de tilbyder mere surt end sødt. 06 i beskæftigelse Seniorjob er en fiasko Ældre ledige har mulighed for at kræve et job i kommunen til en anstændig løn inden for deres fagområde. Men ordningen med seniorjob bliver kun brugt af ganske få. Socialdemokraterne og SF mener, at ordningen er en fiasko og vil forny den. 08 i politik Partihoppere på stemmesedlen Anders Samuelsen, Christine Antorini, Ole Sohn og Naser Khader har noget til fælles. De har tidligere været medlemmer af et andet parti end det, de nu opstiller for. Og de er langt fra alene. Det samme har næsten hver tredje kandidat til folketingsvalget i år, viser ny undersøgelse. Valgforsker kalder omfanget af partihopperi»bemærkelsesværdigt«. 12 i interview Mangfoldighed skæpper i kassen Det styrker ikke bare trivslen, men også bundlinjen at satse på mangfoldighed. Det konkluderer Marten van Engeland, direktør i ISS, der har undersøgt, om mangfoldighed på arbejdspladsen giver målbare, positive resultater. Og svaret er klart ja, siger direktøren, der håber, at andre virksomheder vil blive inspireret til at have en mere broget medarbejderskare. 15 i arbejdsmiljø krone-smiley skjuler dårligt Arbejdsmiljø Man går galt i byen, hvis man opfatter arbejdsmiljøcertificering og krone-smiley er som garanti for et sikkert arbejdsmiljø. Certificerede virksomheder har samme arbejdsmiljøproblemer som alle andre, fastslår ekspert. Det vil LO rette op på. 17 i erhverv Rød plan vil have job og vækst for erhvervsstøtten Milliardstor erhvervsstøtte skal gennemgås med tættekam, hvis S og SF får regeringsmagten. Fremover skal støtten resultere i vækst og job, siger næstformand i Socialdemokraterne Nick Hækkerup. Tænketanken CEPOS og Dansk Erhverv bakker op om en sanering med fokus på samfundsnytten af støtten. 18 i beskæftigelse Fagforbund accepterer kontroversielle løntilskudsjob Fyringer på Københavns hospitaler har gennem længere tid gjort sygeplejersker og sosu-assistenter arbejdsløse. Alligevel blåstempler både Dansk Sygeplejeråd og sosu ernes forbund FOA, at nyuddannede sygeplejersker og sosu-assistenter indsluses i løntilskudsjob. 20 i Update + Netnyt + kalender 21 i arbejdsmarked Østarbejdere har bidt sig fast i Østjylland Knap østarbejdere mistede deres job i Danmark fra 2008 til 2010 især på Fyn og i Nordjylland. I Københavns omegn og Østjylland er billedet dog et andet. Her er antallet af østarbejdere i job ligefrem højere i dag, end det var i Det skærper kampen om jobbene, vurderer arbejdsmarkedsforsker. 23 i Leder Nej til olde au pair Så længe au pair-ordningen bærer mere præg af underbetalt stuepigemisbrug end af kulturudveksling, er det en dårlig idé at udvide ordningen til de ældre. Integrationsministeren, der privat selv har brudt reglerne, bør koncentrere sig om at få danskerne til at følge de nuværende regler. 24 i bagsiden Mange ting er kørt af S-sporet i tidens løb Sociolog og forfatter Henrik Dahl har udfordret Socialdemokraterne til duel med sin nye og stærkt omdiskuterede bog Spildte kræfter. I hans øjne er mange ting kørt af sporet for Socialdemokraterne i tidens løb. Selv har han»masser af gange«overvejet at blive politiker. Der er bare ingen partier, han har lyst til at stille op for. ugebrevet 10. årgang uge Udgivet af i Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks København S Ansvarshavende redaktør i Harald Børsting Citater i Tilladt med tydelig kildeangivelse Web i i ugebreveta4@lo.dk Indlæg til kalender i kalendera4@lo.dk Indlæg til debatten i debata4@lo.dk Telefon i Produktion i foa s trykkeri ISSN i Forsideillustration i gitte skov redaktør i Jan Birkemose, jbi@lo.dk redaktionssekretær i Gladis Johansson, gjo@lo.dk Redaktion i Iver Houmark Andersen, iha@lo.dk Michael Bræmer, mbr@lo.dk Katrine Birkedal Christensen, kbc@lo.dk Allan Larsen, ala@lo.dk Gitte Redder, gre@lo.dk anna Glent Overgaard, ago@lo.dk administration/web i Mariane Hvestendahl, mhv@lo.dk research i Steen fodstad Nilsson, sfn@lo.dk Anne marie boesen, amb@lo.dk design/layout i Marie Kløvedal Jespersgaard, mkj@lo.dk

3 nr. 19 i POLITIK Ugebrevet i 03 Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Politikerne fra både blå og rød blok har en klar hjemmebanefordel, når de skal fremlægge selv upopulære forslag til besparelser på eksempelvis børnechecken og SU. Ny A4-undersøgelse viser, at vælgerne er op til tre gange så positive over for forslag, hvis det fremlægges af deres eget parti. Det er årsagen til, at upopulære reformer ikke ændres, siger eksperter. HJEMMEBANEFORDEL Kun en tåbe frygter ikke vælgernes dom, lyder det på gangene på Christiansborg for tiden, hvor valgfeberen er så høj, at selv de mest koldblodige på tinge bliver smittet. Men faktisk har politikerne ikke meget at frygte, når vælgerne stiller op i kø til stemmeurnerne. Tværtimod bør Helle, Villy og to gange Lars fremsætte selv forholdsvis upopulære forslag med oprejst pande, for vælgerne vil følge deres eget parti i tykt og tyndt også når det kommer til hårde besparelser på en vælger-darling som børnecheck eller SU til studerende. Det viser en ny videnskabelig undersøgelse af vælgernes dom over forskellige spareforslag, der er foretaget af You- Gov for Ugebrevet A4 i samarbejde med statskundskabsstuderende Ann-Marie Olsson fra Københavns Universitet. I undersøgelsen bliver godt danskerne bedt om at tage stilling til en række hypotetiske, politiske forslag. Rammen for undersøgelsen er, at staten skal spare penge, fordi dansk økonomi er i problemer. I eksperimentet står folkepensionen, de studerendes SU og børnechecken for skud. Og noget overraskende viser det sig, at vælgerne er villige til at acceptere selv rimeligt hårde besparelser på veletablerede velfærdsydelser hvis bare forslagene kommer fra vælgernes eget parti. Både Socialdemokraternes og Ven- stres vælgere er op til tre gange så positive over for besparelsesforslagene, hvis de kommer fra deres eget parti frem for modparten. Eksempelvis mener et flertal på 74 procent af Venstres vælgere, at det er god idé at reducere børnechecken med 10 procent, hvis forslaget kommer fra Venstre. Kommer det identiske forslag derimod fra Socialdemokraterne, mener kun 52 procent af Venstres vælgere, det er en god idé. Resultatet bekræfter og nuancerer tidligere forskningsresultater om vælgerne, siger lektor fra Aarhus Universitet Rune Slothuus, der for nyligt også har undersøgt danskernes partiloyalitet.»undersøgelserne viser, at når partierne går ud og argumenterer for et udspil eller en reform, så har afsenderen faktisk stor betydning for vælgernes holdning. Hvad der er særlig interessant ved denne undersøgelse er, at den også viser, at selv når partierne vil justere på kronjuvelerne i velfærdsstaten, er folk parate til at følge deres eget parti ret loyalt,«siger Rune Slothuus. Det betyder, at selv forslag, der ikke er partipolitik, kan få medvind, alene fordi vælgerne tror, deres eget parti er afsender. Eksempelvis vækker et forslag om at fjerne børnechecken fra familier med en husstandsindkomst på mere end kroner årligt begejstring hos både Venstres og Socialdemokraternes vælgere. Cirka 85 procent går ind for forslaget, når det kommer fra deres eget parti. Men kun 54 procent af Venstres vælgere synes om forslaget, hvis det er Socialdemokraterne, der er afsender, mens 72 procent af S-vælgerne synes om ideen, når den præsenteres af Venstre. DANSKERE NEMME AT REGERE Ingen af partierne har i virkeligheden fremsat forslaget om at afskaffe børnechecken for rige danskere. > OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen afdækker, om det betyder noget for danskernes holdning til et politisk forslag, hvilket parti der er afsender på det. Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov for Ugebrevet A4 i samarbejde med specialestuderende på statskundskab ved Københavns Universitet Ann-Marie Olsson i perioden 20. april til 10. maj 2011 blandt danskere. De godt repræsentativt udvalgte danskere er opdelt i fire grupper, der hver er blevet præsenteret for tre hypotetiske, politiske forslag. To af grupperne har fået at vide, at forslagene er fremsat af partiet Venstre, mens de to andre grupper blev præsenteret for forslagene som fremsat af Socialdemokraterne. Ved at sammenligne resultaterne for de fire grupper er det muligt at analysere, hvor meget forslagets substans vægter i forhold til forslagets afsender, når danskerne skal gøre deres holdning op. Alle undersøgelsens resultater er signifikante.

4 04 i Ugebrevet i nr. 19 POLITIK Men undersøgelsen her indikerer, at der kunne skabes opbakning om flere økonomiske besparelser, der rammer specifikke grupper, frem for besparelser, der rammer bredt på alle borgeres skuldre. Og det er ikke så mærkeligt, forklarer professor Jørgen Goul Andersen, der er velfærds- og valgforsker ved Aarhus Universitet. Han siger:»det danske folk er et utroligt regerligt folk. Der findes næppe noget folk i Europa, hvor det er så nemt at få ubehagelige udspil igennem. Hvis det er muligt at argumentere for, at udspillet er nødvendigt, effektivt og afbalanceret, så er danskere meget langt hen ad vejen med. I andre lande ville det være meget naivt at tro, at man kan få alle folk med, hvis der er nogle forskellige interesser på spil. Men det er anderledes i Danmark,«vurderer Jørgen Goul Andersen og tilføjer:»det har altid været nemt at få danskerne til at sluge nogle store forandringer, når der er krisebevidsthed. Dog allerhelst, hvis forandringerne gør mere ondt på naboerne end én selv.«blandt de forslag, som det repræsentative udsnit af danskere i undersøgelsen er blevet præsenteret for, vækker flere begejstring hos et flertal af henholdsvis Socialdemokraternes og Venstres vælgere når bare afsenderen er deres eget parti. Omvendt er flertallet helt væk, hvis det fremsættes af det modsatte parti. Det skyldes, at vælgerne bruger afsenderen som en slags varedeklaration for det politiske forslag, forklarer Asmus Leth Olsen, der er ph.d.-studerende på Statskundskab på Københavns Universitet.»Når det er muligt at gennemføre selv relativt upopulære reformer, og når det er så sjældent, at de efterfølgende rulles tilbage, så skyldes det, at brede forlig har en større opbakning i befolkningen, fordi mange vælgere noterer, at deres parti har godkendt forslaget,«siger Asmus Leth Olsen. Hvis vælgerne skulle granske alle de politiske forslag, der bringes i spil, Vælgerne følger partiet også i de hårde reformer Danskerne er loyale, når det kommer til politik. Vælgerne er op til tre gange så enige i et politisk forslag, når det præsenteres af deres eget parti, end når det præsenteres af den modsatte fløj. De politiske partier har altså en klar hjemmebanefordel i forhold til egne vælgere ikke i kraft af substansen i de politiske forslag, men alene på grund af partifarven. Andel enige S-vælgere i procent Andel enige V-vælgere i procent Besparelser, der rammer alle Forslag fra S Forslag fra V Forslag fra S Forslag fra V Samtlige folkepensionister modtager et grundbeløb, uanset formue. Forestil dig følgende: Venstre/Socialdemokraterne foreslår, at grundbeløbet reduceres med 10 procent, dvs. typisk 550 kr. om måneden. Hvor enig er du i Venstres/Socialdemokraternes forslag? SU-beløbet er uafhængigt af de studerendes formue, men afhængigt af indtægt. Forestil dig følgende: Venstre/Socialdemokraterne foreslår at reducere SU-beløbet med 10 procent, dvs. typisk 300 kr. om måneden. Hvor enig er du i Venstres/ Socialdemokraternes forslag? Børnechecken udbetales til forældre med børn i alderen 0-17 år. Beløbet afhænger af barnets alder, men ikke af forældrenes økonomi. Forestil dig følgende: Venstre/Socialdemokraterne foreslår at reducere børnechecken med 10 procent, dvs. 80 kroner om måneden pr. barn. Hvor enig er du i Venstres/Socialdemokraternes forslag? Besparelser, der rammer særlige grupper Samtlige folkepensionister modtager et grundbeløb, uanset formue. Forestil dig følgende: Venstre/Socialdemokraterne foreslår, at de 25 procent mest velhavende pensionister ikke skal modtage folkepension. Hvor enig er du i Venstres/ Socialdemokraternes forslag? SU-beløbet er uafhængigt af de studerendes formue, men afhængigt af indtægt. Forestil dig følgende: Venstre/Socialdemokraterne foreslår, at tilbyde rentefrie lån i stedet for SU til studerende på kandidatdelen af lange videregående uddannelser. Hvor enig er du i Venstres/Socialdemokraternes forslag? Børnechecken udbetales til forældre med børn i alderen 0-17 år. Beløbet afhænger af barnets alder, men ikke af forældrenes økonomi. Forestil dig følgende: Venstre/Socialdemokraterne foreslår, at de 25 procent mest velhavende familier ikke skal modtage børnecheck. Hvor enig er du i Venstres/Socialdemokraternes forslag? Kilde i YouGov for Ugebrevet A4.

5 nr. 19 i Ugebrevet i 05 DET VISER UNDERSØGELSEN OGSÅ Efter respondenterne er præsenteret for et udsagn om, at økonomer vurderer, at den danske økonomi er i problemer, svarer hele 77 procent af vælgerne på tværs af partierne, at det er de enige i. Flest blandt de borgerlige vælgere mener det nemlig 85 procent, mens 73 procent af dem, der ville stemme på en S-SF-ledet regering er enig i, at Danmark står over for alvorlige økonomiske problemer. skulle de bruge de fleste af deres vågne timer på at sætte sig ind i dem.»borgerne har også mange andre gode ting at bruge deres tid på. Derfor fungerer partiafsender som en umiddelbar markør, som vælgerne kan pejle efter, hvis de ikke umiddelbart ønsker at sætte sig ind i politikindholdet,«siger Asmus Leth Olsen og tilføjer:»det kan man begræde, hvis man har en skeptisk holdning om, at det er trist, at partiafsenderen betyder mere for vælgernes holdning end forslagets indhold. Men man kan også glædes over, at demokratiet virker sådan, at vælgerne har ret stor tillid til dem, de har valgt til at repræsentere sig i Folketinget. Afsenderen udgør en slags varedeklaration, og det er jo en sund måde for en travl vælger at sortere i mængden af informationer.«mens forskerne kender til afsendereffekten på vælgerne, vil det for politikerne komme som lidt af en overraskelse, vurderer politisk kommentator og ekstern lektor på Roskilde Universitet (RUC) Rasmus Jønsson. Selv når partierne vil justere på kronjuvelerne i velfærdsstaten, er folk parate til at følge deres eget parti ret loyalt. Rune Slothuus i Lektor på Aarhus Universitet»Når politikerne og strategerne på Christiansborg overvejer nye forslag, så hører man ofte begrundelsen for at lade det falde, at det vil vælgerne ikke være med til. De seneste 10 år har man ført en politik, hvor man ikke har turdet udfordre vælgerne særlig meget. Man har givet dem det, de vil have,«fortæller Rasmus Jønsson. Nu ser piben imidlertid ud til at have fået den stik modsatte lyd. Ifølge Rasmus Jønsson konkurrerer partilederne nærmest om at fremsætte besparelser og være økonomisk ansvarlige i disse dage.»det er ret interessant, at vi for første gang i mange år ser en valgkamp, hvor politikerne ikke kommer med valgløfter og gaver til vælgerne. De kommer i stedet med besparelser og reformer, der jo i virkeligheden rammer mange vælgere hårdt. Og når politikerne toner frem på tv, så er de nærmest stolte af, at de tilbyder reformer, der rammer vælgerne. Det er virkelig nye tider i dansk politik.«ikke UKRITISKE VALGFÅR Undersøgelsen indikerer, at vælgerne måske er klar til at fraskrive sig en valgkamp med gaver fra Christiansborg og tage imod de økonomiske besparelser. Men undersøgelsen viser imidlertid også, at nok følger danskerne deres parti, men loyaliteten har grænser. Folkepensionen er for eksempel ikke til diskussion. Undersøgelsen viser nemlig, at selv om dobbelt så mange af S-vælgerne mener, at det er en god idé at reducere folkepensionen, hvis forslaget fremsættes af Socialdemokraterne frem for af Venstre, er det dog stadig under 20 procent af dem, der synes, der er god ræson i at pille ved folkepensionen. Det indikerer, at selv om flere vælgere accepterer nedskæringer i folkepensionen, hvis forslaget kommer fra egne rækker, så er der stadig lang vej til, at forslaget vil høste reel opbakning.»det rigtigt nye i undersøgelsen er, at den viser, at substansen betyder mere for vælgerne, end man troede. Hvis man ser på forslaget om folkepension, er det ikke sådan, at partierne har så Afsenderen udgør en slags varedeklaration, og det er jo en sund måde for en travl vælger at sortere i mængden af informationer. Asmus Leth Olsen i Ph.d. på Københavns Universitet meget grebet om vælgerne, at de bare slår hælene sammen og klapper i hænderne, når der fremsættes et forslag,«siger lektor Rune Slothuus og tilføjer:»det viser, at vælgernes værdier også ser ud til at komme i spil. Især i den amerikanske forskning er der en fornemmelse af, at vælgerne ikke gider interessere sig for politik, og de bare gør det nemme og følger deres parti uden at forholde sig til substans. Men det her tyder på, at vælgerne godt kan bruge mere grundlæggende værdier og opfattelser af retfærdighed, når de tager stilling. Det er faktisk smukt og optimistisk.«altså kort sagt: Politikere kan forvente en vis loyalitet fra deres vælgere. Men er deres forslag skudt helt ved siden af vælgernes grundopfattelse, må politikerne være klar til et nederlag.»hvis de store partier på begge fløje står bag, så er der næsten ingen reformer, befolkningen ikke vil tilslutte sig i Danmark. Men der er altid et stykke fra eksperiment til real life. Der kan altid komme en uventet nyhed eller en hændelse, der vælter det hele,«siger professor Jørgen Goul Andersen og nævner et eksempel:»for nyligt så vi i en del meningsmålinger om atomkraft, at holdningen var ved at blive blødt op særligt blandt de unge. Men så kom katastrofen i Japan, og nu er vi rent politisk sat 20 år tilbage. Et forslag om a-kraft i Danmark ville ingen gang have på jorden,«siger Jørgen Goul Andersen. Af i Katrine Birkedal Christensen, kbc@lo.dk

6 06 i Ugebrevet i nr. 19 beskæftigelse Seniorer går glip af seniorjob Hundredvis af ledige seniorer går glip af en gylden mulighed for at sikre sig selv et job i kommunen, en hæderlig løn og ret til efterløn. Ordningen med seniorjob er en fiasko og skal fornys, mener Socialdemokraterne og SF. SENIORJOB Hvis en arbejdsløs på 55 år eller derover står til at miste sine dagpenge og dermed sin ret til efterløn kan han gå til sin kommune og kræve at få et job. Vel at mærke et job til en anstændig løn og inden for sit fagområde. Men selv om det er en flot ordning, er det kun ganske få, der bruger den. Kun omkring 100 ældre mennesker er i dag i et seniorjob, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det på trods af, at ordningen har eksisteret siden januar 2008, og at langt flere kunne få glæde af ordningen. Beregninger foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at i 2009 var kun hver niende af de seniorer, der opfyldte kriterierne for at få et seniorjob, rent faktisk ansat i et. 467 personer havde ret til et seniorjob, men ved udgangen af 2009 var kun 54 personer med i ordningen. Med andre ord går virke peger på, at ordningen er forholdsvis ukendt, og at ledigheden var meget lav blandt seniorer, da ordningen blev introduceret i januar Arbejdsmarkedsstyrelsen forklarer i et notat, at en del ældre finder arbejde, når de er ved at miste retten til dagpenge. Eller kommunen vælger at ansætte dem i kort tid, så de lige kan nå at sikre sig retten til efterløn igen.»en af årsagerne til de få seniorjob kan være, at ordningen er dyr for kommunerne, og at de derfor er tilbageholdende med at lade ledige benytte den,«siger Michael Rosenby. Ifølge Socialdemokraterne og SF skal ordningen med seniorjob have et kraftigt løft. I deres økonomiske plan Fair Løsning 2020 foreslår de to partier, at kommunerne får pligt til at oprette seniorjob og slå dem op på jobcentrenes Jobnet.dk. Stillingerne skal være på almindelige vilkår. Ændringerne af ordningen vil gøre det nemmere for de ældre, som i dag selv skal søge kommunen og bede den om at oprette et seniorhundredvis af ældre glip af ordningen. Det er forbavsende, at så få er i seniorjob, mener konsulent Michael Rosenby fra a-kassernes organisation, AK-Samvirke.»Der er tale om en fantastisk ordning, for seniorerne kan ikke alene kræve et job i kommunen, de kan også kræve, at der tages udgangspunkt i deres ønsker og kompetencer. Kommunaldirektøren kan altså ikke bare sende dem alle sammen ud at male bænke,«siger Michael Rosenby. Når kun omkring 100 mennesker i dag er i seniorjob, er der noget galt med ordningen. Det mener SF s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen:»Når man tager arbejdsløsheden i betragtning og ser på, hvor få der er i seniorjob, så må ordningen betragtes som en fiasko,«siger Eigil Andersen. Mål: seniorjob Der kan være flere forklaringer på, hvorfor der kun er omkring 100 i seniorjob. Michael Rosenby fra AK-Sam- Kun cirka 100 i seniorjob I øjeblikket har kun omkring 100 seniorer glæde af et seniorjob. Det på trods af, at ordningen har fungeret siden Antal personer ansat i seniorjob i kommunerne jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 Kilde i Svar fra beskæftigelsesministeren afgivet til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, 11. marts, Spørgsmål nummer 290, stillet af Torben Hansen (S). Mange får ikke brugt muligheden Langt flere har ret til et seniorjob, end der faktisk er folk i seniorjob. Arbejdsmarkedsstyrelsen anslog i et notat i maj 2010, at 467 personer i 2009 potentielt havde ret til et seniorjob. Ved udgangen af 2009 var 54 personer i seniorjob. Med andre ord var kun rundt regnet en niendedel af de mulige seniorer i seniorjob. Styrelsen angiver flere mulige årsager til den store forskel. Eksempelvis, at senioren selv har fundet job. Eller at kommunen har tilbudt senioren et ordinært job, så vedkommende igen har fået optjent retten til dagpenge. Eller kommunen har valgt at lade senioren fortsætte på dagpenge.

7 nr. 19 i Ugebrevet i 07 Kummerlig alderdom I regeringens tilbagetrækningsreform bliver ordningen med seniorjob opretholdt. Dog med den væsentlige tilføjelse, at man tidligst kan få et seniorjob fem år før, man kan gå på efterløn. Det vil sige, hvis efterlønsalderen er 65 år, kan man ikke få et seniorjob, før man er 60 år. Det kan ramme en del ældre hårdt, forklarer Michael Rosenby fra AK-Samvirke.»Hvis du i fremtiden mister din dagpengeret som 57-årig og ikke finder et job, skal du klare dig for kontanthjælp frem til, at du kan blive folkepensionist som 67-årig eller senere. Kontanthjælp vil for rigtigt mange i denne aldersgruppe sige ingenting, fordi de falder for reglerne om, hvor meget man må eje, eller samleveren må tjene,«siger Michael Rosenby. Han vurderer, at der vil blive tale om et større antal ældre, som på den måde får en meget dårlig økonomi. Dels på grund af regeringens tilbagetrækningsreform og dels på grund af, at man fra sommeren 2012 højst kan gå på dagpenge i to år.»krisen har vist, at de ældre altid er nogle af de første, som ryger i større prikkerunder, og andre arbejdsgivere er ikke særligt interesseret i at ansætte dem. Så hvis profetien om manjob. Om baggrunden for forslaget siger SF s Eigil Andersen:»Mange ældre oplever at sende hundredvis af ansøgninger uden resultat og erfarer, at der er meget langt fra skåltalerne om det grå guld og så virkeligheden, hvor der foregår diskrimination på alder. Vi vil skabe flere seniorjob for at give de ældre en reel hjælp til at få arbejde.«s og SF vil give kommunerne et tilskud på kroner om året til hvert eneste seniorjob. Det vil give en udgift til staten på ikke mindre end 375 millioner kroner om året. Med omkring 100 mennesker i seniorjob som i dag vil statens udgift med det samme tilskudsbeløb kun være 12,5 millioner kroner. De to partier oplyser, at de har indregnet ekstraudgiften til seniorjob i Fair Løsning I regeringspartiet Venstre vender arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs tommelfingeren nedad til forslaget fra S og SF.»Det er overflødigt at forny ordningen med seniorjob, for der er udsigt til mangel på arbejdskraft. Og det er alt andet lige bedre med regulære job frem for job, hvor man binder støttekroner i halen på den ansatte,«siger Ulla Tørnæs. Hun understreger dog, at det er nødvendigt, at arbejdsgiverne både i det private og det offentlige ændrer syn på den ældre arbejdskraft.»arbejdsgiverne skal udvise større fleksibilitet over for de ældre. Eksempelvis talte jeg forleden med en 60-årig sygeplejerske, som gerne ville fortsætte, men ikke orkede flere nattevagter. Det fik hun nej til, hvorefter hun gik på efterløn,«fortæller Ulla Tørnæs. Hvis profetien om mangel på arbejdskraft ikke går i opfyldelse, vil de ældre ledige få det rigtigt svært. Michael Rosenby i Konsulent i AK-Samvirke Seniorjob i dag Seniorjob er for ledige på mindst 55 år, der netop har mistet retten til dagpenge. Man skal have optjent ret til efterløn. Seniorjobbet kan vare, lige indtil man kan gå på efterløn. A-kassen har pligt til at vejlede om muligheden for seniorjob, når en arbejdsløs senior er ved at miste retten til dagpenge. Kommunen har pligt til at oprette et seniorjob og betale løn efter overenskomsten på området. Kommunen skal i forhold til jobindholdet tage hensyn til personens kvalifikationer og interesser. Man kan læse mere om seniorjob på eller man kan kontakte sin a-kasse. Seniorjob i fremtiden Regeringens 2020 plan: Ordningen opretholdes, men retten til seniorjob træder først i kraft fem år før efterlønsalderen. Hvis man eksempelvis først kan gå på efterløn som 65-årig, kan man tidligst begynde i et seniorjob som 60-årig. S-SF s plan: Ordningen opretholdes og gøres mere tilgængelig. Kommunerne får pligt til at oprette i alt seniorjob, som annonceres på Jobnet. Bliver de job ikke besat, får seniorer med ret til efterløn allerede efter et halvt års ledighed mulighed for et seniorjob. gel på arbejdskraft ikke går i opfyldelse, vil de ældre ledige få det rigtigt svært,«siger Michael Rosenby. Der er ingen grund til at se sort på fremtiden for de ældre, mener til gengæld Venstres Ulla Tørnæs.»Alt peger på, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, så der bliver god brug for de ældre,«siger hun. Ulla Tørnæs tror på, at når efterlønsalderen hæves, og retten til seniorjob indtræder senere, vil de ældre ledige finde ud af at indrette sig på det.»tidligere var det sådan, at ældre ledige efter at have mistet deres ret til dagpenge kunne fortsætte på en såkaldt overgangsydelse, indtil de kunne gå på efterløn. Da vi fjernede overgangsydelsen, skete der interessant nok det, at de fleste ældre af sig selv fandt et job,«siger Ulla Tørnæs. Eigil Andersen fra SF mener, at regeringen maler et skønmaleri for de ældre ledige i fremtiden.»hvis regeringens politik fortsætter, frygter jeg, at en stor del af de ældre vil ende deres tid på arbejdsmarkedet på en meget ubehagelig måde, fordi de ikke kan få job. I stedet må de leve under kummerlige vilkår på kontanthjælp eller ingenting,«siger Eigil Andersen. Af i Iver Houmark Andersen, iha@lo.dk

8 08 i Ugebrevet i nr. 19 Politik Hver tredje kandidat til Folketinget er partihopper Næsten hver tredje kandidat på stemmesedlen til det kommende folketingsvalg har tidligere været aktivt medlem i et andet parti end det, de nu stiller op for, viser ny undersøgelse. Både valgforsker og politisk kommentator kalder det bemærkelsesværdigt, at så mange kandidater shopper rundt mellem partierne og vurderer, at vi også vil se mange afhoppere i det nye folketing. CAND.HOP Både i parforhold og politik kan det blive nødvendigt at skride, hvis der er for mange konflikter, og kærligheden er forduftet. Men efter en skilsmisse er det fristende at indgå nyt ægteskab og ligefrem erklære sin nye partner evig troskab på papir. Mindst 165 kandidater til det kommende folketingsvalg har tidligere været medlemmer af et andet politisk parti end det, de stiller op for i år. Med andre ord har de forladt et parti til fordel for et andet. Det viser en omfattende undersøgelse af de opstillede kandidaters baggrund, som Ugebrevet A4 har foretaget. Samtlige 737 kandidater, der var opstillet per 7. april 2011 har modtaget et spørgeskema. 556 kandidater eller tre ud af fire opstillede har deltaget i undersøgelsen Dermed svarer de 165 kandidater til, at 30 procent af politikere på stemmesedlen er afhoppere fra et andet parti. Det kommer bag på valgforsker på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Sigge Winther Nielsen, at så mange kandidater har shoppet rundt blandt de politiske partier.»det er meget markant, når næsten en tredjedel af de kandidater, der stiller op, kommer fra et andet parti. Det er bemærkelsesværdigt, fordi de ikke bare flytter deres stemme fra et parti til et andet, men erklærer, at de decideret har været betalende medlemmer af et andet parti end det, de nu skal vælges for,«siger Sigge Winther Nielsen. Også politisk kommentator Hans Engell kalder det overraskende, at så mange kandidater ikke bare har flirtet med, men haft papir på et andet parti i form af et medlemskab.»jeg ville have gættet på, at et sted mellem 5 og allerhøjest 10 procent af kandidaterne tidligere havde været medlem af et andet parti. Det er et meget højt tal, når 30 procent af kandidaterne har været medlem af et andet parti tidligere, og det viser nogle helt nye tendenser i nutidens politik. Antallet af kernevælgere er blevet mindre, og vælgerne shopper rundt mellem partierne, ligesom kandidaterne bevæger sig fra parti til parti og ikke længere har været medlemmer af en kreds i årtier for at stille op,«siger Hans Engell. Det er Ugebrevet A4, der har gennemført undersøgelsen blandt i alt 737 opstillede kandidater fra samtlige partier. Med en svarprocent på 75 tegner den ifølge forskerne et retvisende billede af kandidaterne til det folketingsvalg, der kan være lige om hjørnet. Breddepartiet og elitepartiet Blandt alle kandidater til det kommende folketingsvalg har tre ud af fire en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Kun hver 10. har en erhvervsuddannelse. Dansk Folkepartis kandidater har mest jord under neglene. 3 ud af 10 DF-kandidater har en erhvervsuddannelse, mens kun 2 ud af 10 har en lang videregående uddannelse. Helt anderledes ser det ud hos de radikale. Her har hver anden kandidat en lang videregående uddannelse og kun tre procent en erhvervsuddannelse. Andel kandidater fordelt på højeste uddannelse i procent enh SF S Rad Kons Venstre LA DF KD Alle Folkeskole Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ingen af ovenstående Kilde i Ugebrevet A4 s undersøgelse om folketingskandidater, maj 2011.

9 nr. 19 i Ugebrevet i 09 Karen Jespersen er ikke alene Tidligere socialminister Karen Jespersen hoppede fra VS til S og videre til Venstre. Ole Sohn hoppede fra DKP til SF og Anders Samuelsen fra radikale til Liberal Alliance. De tre er langt fra alene. 3 ud af 10 folketingskandidater har tidligere været medlemmer af et andet parti end det, de nu opstiller for. Har du tidligere været medlem af andet parti? Andel svar i procent 30 ja 70 Nej Kilde i Ugebrevet A4 s undersøgelse om folketingskandidater, maj Midt i livet og klar til Folketinget Gennemsnitsalderen for folketingskandidater er i år 45,3 år. Dermed stiger gennemsnitsalderen tilsyneladende med et år sammenlignet med seneste folketingsvalg, hvor kandidaterne i snit var 44,2 år. Folketingsvalg Troløse politikere Ifølge undersøgelsen er der store forskelle fra parti til parti på, hvor troløse eller trofaste kandidaterne er. Mest trofaste er partisoldaterne fra de to store klassiske partier, Venstre og Socialdemokraterne. Blandt Venstres kandidater kommer kun knap hver 10. ni procent fra et konkurrerende politisk parti. Den mest kendte partihopper hos Venstre er tidligere socialminister Karen Jespersen, der ikke bare har evig troskab i Venstre gennemsnitsalder for samtlige partiers kandidater til Folketinget , , , ,3 Der er store forskelle på, hvor mange af de enkelte partiers kandidater, der tidligere har været medlemmer af et andet parti. Venstres og Socialdemokraternes kandidater er mest loyale. Relativt nye partier som Liberal Alliance og Enhedslisten opstiller mange kandidater, der har haft andre partibøger. Andel af folketingskandidater fra de pågældende partier, der tidligere har været medlem af et andet parti. i procent Venstre 9 Socialdemokraterne 12 Kristendemokraterne 19 SF 20 Konservative 24 Radikale 30 Dansk Folkeparti 36 Enhedslisten 51 Liberal Alliance 79 Kilde i Ugebrevet A4 s undersøgelse om folketingskandidater, maj Kilde i Indenrigsministeriet Rapporten»Folketingsvalget den 13. november 2007«og Ugebrevet A4 s undersøgelse om folketingskandidater, maj hvor 79 procent af kandidaterne til det kommende valg tidligere har været medlemmer af andre partier, især Venstre, radikale og de konservative. Både partileder Anders Samuelsen selv og folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøl er hoppet fra radikale til Liberal Alliance. Hos Enhedslisten har godt halvdelen af de opstillede kandidater haft en partibog hos enten Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), VS, SF eller et andet rødt parti. Hos Dansk Folkeparti er flere end hver tredje folketingskandidat 36 procent hoppet fra et andet parti. Men også gamle hæderkronede partier som Det Radikale Venstre og Konservative stiller med et hold af gengangere fra andre partier. Hos radikale har 3 ud af 10 kandidater en historie fra et andet parti at fortælle, og hos Konservative er det hver fjerde. Her er Naser Khader den mest kendte partihopper, der først var radikal, siden stiftede partiet Ny Alliance og endelig blev konservativ. Hos SF har hver femte kandidat tidligere været medlem af et andet parti. For eksempel har gruppeformand Ole Sohn været medlem af DKP. Ifølge valgforsker Sigge Winther Nielsen viser undersøgelsen, at det i moderne politik ikke bare er legitimt for vælgerne, men også for kandidaterne at shoppe rundt blandt partierne. Hvis man som politiker ikke kan lide lugten i bageriet, smutter man bare videre.»den ideologiske kant er måske ikke så vigtig for politikere mere. Hvis de ikke kan få opfyldt deres ambitioner et sted, hopper de videre til et andet sted, hvor det er nemmere at blive valgt. Ligesom når du køber et vaskepulver, du lige skal prøve. Politik i dag er blevet et mere individuelt projekt. Når partierne har så travlt med at positionere sig og lave kovendinger og ændre standpunkter, kan man som kandidat også tillade sig at være mere selvisk i sin måde at vælge parti på,«siger han. Han fremhæver, at politik også bliver en livsstil og en identitet for mange politisk aktive.»hvis du en gang er blevet poli- > et, men flere partihop bag sig. Først fra VS til Socialdemokraterne, og dernæst fra Socialdemokraterne til Venstre. Hos Socialdemokraterne har hver niende kandidat tidligere været medlem af et andet parti. Blandt andet Christine Antorini med en fortid i SF og Bodil Kornbek fra Kristendemokraterne. Nydannede partier uden en lang partihistorie bag sig har i stor stil tiltrukket politikere fra rivaliserende partier. Det gælder Liberal Alliance,

10 10 i Ugebrevet i nr. 19 Politik tisk vakt, bliver du i politik og skifter parti, fordi du har et engagement at give af og en identitet, der hænger sammen med at være politisk aktiv. Hellere hoppe rundt mellem partierne end at hoppe ud af politik,«fastslår han. Han underbygger sit udsagn med, at A4-undersøgelsen også viser, at flere end hver femte kandidat til Folketinget 22 procent er medlem af en kommunalbestyrelse, mens andre fire procent sidder i et regionsråd.»det er Tordenskjolds soldater. Enten er man et politisk, dyr eller også er man ikke. Og når man først er inde i manegen, bliver man der, også selv om man skifter synspunkter undervejs,«siger Sigge Winther Nielsen. Partihop kan give politikerlede Tidligere var partihoppere et særsyn i Danmark, fremhæver Sigge Winther Nielsen. Men det er der ændret på i det folketing, der blev valgt ind i 2007.»Jeg vil godt lægge hovedet på blokken og sige, at det antal partiskift, vi har set i indeværende folketingssamling, er historisk højt. Og noget kunne tyde på, at vi vil se flere afhoppere i det kommende folketing, når vi ser på det synderegister af partihop, som kandidaterne har med i bagagen i A4-undersøgelsen. Hvis man har begået en forbrydelse en gang, har man måske nemmere ved at gøre det en gang til,«siger han. Prøver lykken igen Flere end 4 ud af 10 folketingskandidater har tidligere været opstillet til Folketinget uden at blive valgt. Har du opstillet tidligere uden at blive valgt? Andel svar i procent 43 ja 57 Nej Kilde i Ugebrevet A4 s undersøgelse om folketingskandidater, maj Kun stillet til kandidater, der ikke er valgt til Folketinget i dag. Hans Engell er enig i, at der vil komme flere afhoppere i fremtiden.»når først partikortet hænger lidt løsere, kan man nemt skifte. Hvis politikere er utilfredse og kommer på kant med partilinjen, vælger flere i dag løsgængerrollen eller at hoppe til et andet parti,«konstaterer han. Hvor der i det nuværende folketing især har været faneflugt blandt de borgerlige partier, ser han for sig, at afhopperne også vil komme i rød blok i det kommende folketing.»jeg kunne godt forestille mig, at der vil komme afhoppere fra SF til Enhedslisten, hvis vi efter valget får en S-SF-R-regering. Det ville ikke overraske, hvis et eller to SF-medlemmer siger, at det bliver for meget, når en rød regering trækker i borgerlig liberal retning og indgår store forlig med borgerlige partier,«fastslår han. Valgforsker Sigge Winther Nielsen vurderer, at der er en grænse for, hvor mange partihop vælgerne vil acceptere.»det kan skabe politikerlede, hvis der bliver for mange partihop. Når man har et repræsentativt demokrati, har man som borger også en forventning om, at når man stemmer på blå blok, forbliver ens stemme der, og det er den vare, du køber. Hvis den blå kandidat springer til et andet parti, får vælgerne den modsatte vare. Så der er en fare for, at nogle vælgere bliver desillusionerede,«fastslår han. Politiker Bodil Kornbek har ikke oplevet, at vælgerne vender hende ryggen, fordi hun har skiftet fra Kristendemokraterne til Socialdemokraterne. Tværtimod har hendes nye parti budt hende hjerteligt velkommen, og ved seneste kommunalvalg fik hun stemmer nok til at komme i Lyngby-Tårbæk byråd for sit nye parti.»på grund af mine værdier var jeg afklaret omkring, at jeg var nødt til at stoppe hos Kristendemokraterne og søge ind i Socialdemokraterne. Det handlede om overbevisning,«siger hun og afviser, at hendes eget partihop handlede om en karriere som levebrødspolitiker.»jeg gjorde rent bord. Hvis Socialdemokraterne havde sagt nej til mig, Arketyperne anno 2011 Socialdemokraten er 45 år og har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Han er offentlig ansat, og i sin fritid engagerer han sig i det lokale sportsliv, i andre organisationer eller er fagligt aktiv. Han stiller op for første gang og bor i København. sf eren er en højt uddannet m/k på knap 45 år. Hun er offentlig ansat, og aktiv i en grøn organisation. Hun bruger også tid i den lokale idrætsforening, og hvis hun har flere vågne timer bliver de brugt på arbejde i lokale kulturforeninger. Kristendemokraten på dåbsattesten står 1959, og dermed er han ældre end andre partiers kandidater. Han er offentligt ansat, har en mellemlang videregående uddannelse. Han er engageret i socialt arbejde, sidder i menighedsråd og arbejder i fritiden i Blå Kors. Bor syd for den jyske højderyg og har været opstillet flere gange til Folketinget. Venstre er lige fyldt 45 år og har en lang videregående uddannelse. Han er privat ansat eller selvstændig. Han er mere aktiv inden for sports- og fritidsklubber end andre partiers kandidater. Han har aldrig været medlem af et andet parti og sidder i byrådet i sin hjemkommune. Bruger til gengæld ikke tid på kultur og forældrebestyrelser. Konservative er tæt på 45 år, har en lang videregående uddannelse og er ansat i det private erhvervsliv eller selvstændig erhvervsdrivende. Han er aktiv i idrætsforening, politiske bevægelser som grønne eller humanitære foreninger og kulturklubber. Enhedslisten er 44 år og har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, er offentligt ansat og fagligt aktiv. Han har tidligere været medlem af et andet parti, og det er ikke første gang, han opstiller til et folketingsvalg. Radikale er 44 år og har en lang videregående uddannelse og er selvstændig. Han bruger masser af tid på sport og fritid, er aktiv i miljøorganisationer og sidder også i forældrebestyrelsen. Kulturlivet skal også passes, og derfor er han aktiv i det lokale kulturforeninger. Dansk Folkeparti Han er næsten 45 år, har en erhvervsfaglig uddannelse og er privat ansat. Han har tidligere været medlem af et andet parti, bor på Sjælland og sidder allerede i byrådet i sin hjemby. Bruger også fritiden på andre organisationer eller i den lokale idrætsforening. Liberal Alliance Han er knap 45 år, har en lang videregående uddannelse og er selvstændig erhvervsdrivende. Han er hoppet fra et andet parti til det nystiftede parti. Hvis han er aktiv ud over det politiske, er det inden for det lokale idrætsliv.

11 nr. 19 i Ugebrevet i 11 Om undersøgelsen Ugebrevet A4 har via partiernes hjemmesider og partikontorer fået kontaktoplysninger på de opstillede kandidater i perioden april Kontaktoplysninger er indsamlet på i alt 737 folketingskandidater. Heraf har 556 besvaret undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 75,4. Fordelt på partier har 85 socialdemokrater, 60 radikale, 54 konservative, 79 SF ere, 48 fra Liberal Alliance, 43 kristendemokrater, 67 fra Dansk Folkeparti, 55 fra Venstre og 65 fra Enhedslisten deltaget. Kandidaterne har besvaret spørgeskemaet fra 10. maj til 17. maj Østjylland er kvindeland Der er store regionale forskelle på, hvor mange kvinder der stiller op til folketingsvalget. På Aarhus-kanten er næsten hvert andet navn på stemmesedlen en kvindes, mens det kun er hver fjerde i Nordsjælland. Andel kvinder af opstillede kandidater i storkredsene i procent Østjylland 45 Sydjylland 42 Sjælland 41 Fyn 37 Bornholm 36 København 33 Nordjylland 32 Københavns omegn 32 Vestjylland 29 Nordsjælland 26 Flest kvindelige kandidater i år Mens kvinderne udgjorde godt hver fjerde kandidat til Folketinget ved valget i 1998, udgør de i år godt hver tredje. Andel kvinder af opstillede kandidater til folketingsvalg i procent , , , , ,0 Kilde i Indenrigsministeriet Rapporten»Folketingsvalget den 13. november 2007«og Ugebrevet A4 s undersøgelse om folketingskandidater, maj SF er mest dameglad Næsten hver anden SF-kandidat på stemmesedlerne er en kvinde. Hos Liberal Alliance er det til gengæld kun godt hver fjerde. Andel kvinder opstillede i de forskellige partier i procent SF 46 Konservative 41 Radikale 40 Enhedslisten 38 Socialdemokraterne 34 Dansk Folkeparti 33 Venstre 31 Kristendemokraterne 28 Liberal Alliance 27 Alle partier 36 Kilde i Ugebrevet A4 s undersøgelse om folketingskandidater, maj Kilde i Ugebrevet A4 s undersøgelse om folketingskandidater, maj havde jeg slet ikke været i politik i dag. Jeg går ingen andre steder hen,«fastslår kandidaten i Greve-kredsen. Laksko og træsko Næsten tre ud af fire 73 procent af folketingskandidaterne i Ugebrevet A4 s undersøgelse har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Kun 11 procent af kandidaterne har en erhvervsuddannelse og dermed haft jord under neglene eller en motorsav i hånden. Både valgforsker Sigge Winther Nielsen og politisk kommentator Hans Engell fremhæver på den baggrund, at kandidaternes høje uddannelsesniveau også er en udfordring.»i de senere år er der sket en djøficering af folketingsmedlemmerne, og den nye undersøgelse viser, at den udvikling vil fortsætte. Mange går direkte fra cand.scient.pol-studiet ind i politik, og de har knap nok fået afleveret speciale, før de står inde på Folketingets talerstol,«siger Sigge Winther Nielsen. Også Hans Engell udtrykker bekymring for, at kandidaterne bliver for højtuddannede.»djøficeringen er måske den udvik- ling, der er allermest foruroligende. Når så mange kandidater i A4 s undersøgelse er højtuddannede, vil koncentrationen af højtuddannede i Folketinget tage til. Det vil betyde, at der bliver en kæmpe forskel på, hvordan befolkningen og Folketinget er sammensat,«påpeger han. Han hæfter sig ved, at kun ganske få kortuddannede og faglærte opstiller i den kommende valgkamp.»det er virkelig bekymrende, at der ikke er langt, langt flere fra det faglige område, flere selvstændige og flere erhvervsfolk, der stiller op. Hvor er postbudet og DSB-funktionæren henne på stemmesedlen,«spørger han. Blandt de socialdemokratiske kandidater har overraskende få en erhvervsuddannelse som bager eller elektriker, mens næsten hver tredje kandidat hos Dansk Folkeparti har en erhvervsfaglig uddannelse som den højest gennemførte.»socialdemokraterne vil gerne være det brede folkelige parti. Det skal både henvende sig til folk med laksko og træsko. Partiet stiller med mange kandidater med en lang eller mellemlang uddannelse, men det kniber med at stille folk med andre uddannelser op. Det er ikke tilfældigt, at postbuddet Henrik Dam Kristensen og varmemesteren Carsten Hansen bliver fremhævet ved selskabelige lejligheder, for ser man efter, er Socialdemokraterne også blevet djøficeret langt hen ad vejen,«siger Sigge Winther Nielsen. Ugebrevet A4 s undersøgelse viser også, at vælgerne ved det kommende folketingsvalg får flere kvinder at vælge imellem end ved tidligere valg. Ved folketingsvalget i 2001 var 29,4 procent af kandidaterne kvinder, mens det ifølge A4-undersøgelsen er 36 procent i år. Med 46 procent kvinder på opstillingslisten er SF det parti, der ifølge undersøgelsen opstiller flest kvinder, mens Liberal Alliance til gengæld ligger lavt med kun 27 procent kvindelige kandidater. Ser man på storkredsene, er der markante forskelle på antallet af kvinder på stemmesedlen. I Østjylland er næsten hver anden kandidat en kvinde, mens det kun gælder hver fjerde kandidat i Nordsjælland. AF i Gitte Redder, gre@lo.dk research i Anne Marie Boesen, amb@lo.dk

12 12 i Ugebrevet i nr. 19 integration Samtale fremmer forretningen Mangfoldighed giver både bedre trivsel på arbejdspladsen og klingende mønt i kassen. Det konkluderer Maarten van Engeland, adm. direktør i ISS Facility Services, der har undersøgt, om mangfoldighed kan måles på bundlinjen. Direktøren har selv prøvet at være det fremmede indslag og håber, at andre danske virksomheder bliver inspireret til at sammensætte medarbejderskaren på tværs af køn, alder og etnicitet. Interview Hver gang Maarten van Engeland taler for en større forsamling danskere og det gør han tit udfører han danskertesten: Stiller sig op på talerstolen og hilser med høj og klar røst goddag!»sidder der 400 mennesker i salen, er der måske 40 af dem, der svarer. Resten er tavse. Så plejer jeg at sige, at vi lige tager den én gang til. Som regel åbner folk så munden og hilser,«siger Maarten van Engeland Den administrerende direktør i ISS Facility Services, der primært leverer rengøring og ejendomsdrift til offentlige og private virksomheder, er ellers med egne ord»en 100 procent assimileret dansker med rødbedefarvet pas«. Alligevel holder hollænderen i ham, selv efter 33 år i Danmark, ikke op med at undre sig over, hvor veltrænede danskerne er i at slå blikket ned og ikke byde for meget på sig selv.»i er en meget lidt imødekommende kultur og meget anderledes end den hollandske, jeg kommer fra. Hollændere har meget lettere ved at hilse og snakke med hinanden. Man mødes mere på lige fod uden for hjemmet, på en café eller en restaurant. Og man kan også godt mødes, uden at det er over et måltid mad. I Danmark må ingen stikke ud fra de andre. Derfor bliver I til grå leverpostej alle sammen!«nej, Maarten van Engeland lægger ikke fingre imellem, når det handler om at tale om den danske reservation over for mennesker, der ikke ligner dem hed. Mangfoldige teams udnytter simpelthen de enkelte medarbejderes styrker og kompetencer bedre. Det, håber jeg, vil inspirere andre virksomheder end ISS,«siger Maarten van Engeland. De mangfoldige team her defineret som et team, der består af maksimalt 70 procent af samme alder, køn og etnicitet har lavere sygefravær og højere medarbejdertilfredshed end ikke-mangfoldige team. Og det er især her, forklaringen på den højere indtjening skal findes. Men medarbejderne i de mangfoldige team, som udgør lige omkring 100 ud af 461 undersøgte team scorer også højere end kollegerne, når det handler om at få udbytte af uddannelse. Og på at hente gevinster hjem på god ledelse. Der er altså andet end rå kapital og travle hænder på spil i de team, hvor man med Maarten van Engeland ord»går på arbejde, selv om man er lidt forselv. Faktisk er han så overbevist om, at mangfoldighed er et gode, at han sidste år bestemte sig for at undersøge, om det egentlig spiller nogen rolle for danske ISS-medarbejdere og for koncernen som helhed, når ansatte fra 130 nationer skal arbejde sammen i teams, der går på tværs af etnicitet, køn og alder? Trivsel og indtjening Det gør det. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i foråret og tager udgangspunkt i mere end ISS-ansatte, konkluderer klart, at der er en direkte sammenhæng mellem mangfoldighed og virksomhedens indtjening. Team, der er sat sammen af mennesker med forskellig baggrund, tjener simpelthen 3,7 procentpoint mere til virksomheden end ikke-mangfoldige team. Og med en 2009-omsætning i virksomheden på mere end 3,7 milliarder kroner og en indtjening på 259 millioner kroner samme år betyder det, at det økonomiske potentiale er stort. Den slags skal en direktør med hånden på pengekassen naturligvis være glad for. Og det er Maarten van Engeland da også. Men undersøgelsen, der måler direkte på sammenhængen imellem mangfoldighed og virksomheders indtjening og er den første af sin art herhjemme og muligvis i hele verden dokumenterer også sort på hvidt, at den højere indtjening hænger tæt sammen med medarbejdernes trivsel.»personligt har undersøgelsen givet mig stof til eftertanke, fordi den så tydeligt viser det store potentiale, hvis vi kobler forrentning med mangfoldig- Maarten van Engeland 52 år. Adm. direktør i ISS Facility Services A/S, som med over ansatte løser opgaver inden for især rengøring, ejendomsdrift, vagt, office support og catering. Født i Holland og kom til Danmark i Uddannet teknikumingeniør, har tidligere været leder i TDC og Falck Securitas. Formand for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, DI Service og medlem af DI s hovedbestyrelse.

13 nr. 19 i Ugebrevet i 13 kølet«. Her føler man sig som en vigtig brik i gruppens puslespil. Som del af en helhed, hvor man gerne stiller op for hinanden. Fordi man trives sammen og ved, at generøsiteten går begge veje. En familieleder Undersøgelsens casestudier peger på, at mangfoldige teams, der klarer sig godt, er karakteriseret ved: Den kollegiale familie. Et team, hvor medlemmerne føler sig indbyrdes forbundet og har relationer i hverdagen, også socialt. Den gensidige ansvarlighed. Et team, hvor den enkelte føler et stort ansvar over for sine kolleger, over for kunden, over for lederen og over for jobbet i sig selv. Det kundeorienterede team. Et stabilt team, der er optaget af at yde den lille ekstra service. En kompetent mangfoldighedsleder, der er omsorgsfuld, også i forhold til det private og personlige, og ikke bange for at gå forrest og tage eventuelle slag på sine medarbejderes vegne. En kommunikerende leder gerne på flere forskellige sprog, også med kropssprog som er kreativ, tålmodig og ejer evnen til at balancere mellem planlægning, kontrol og en høj grad af fleksibilitet.»vi ved ikke præcis, hvad den ideelle sammensætning i en gruppe er. Men der er i de her team en fælles opfattelse af, hvad vi vil, og hvad vi skal nå. Og så er det karakteristisk, at man har en leder, der kerer sig om sine medarbejdere, både på arbejdspladsen og udenfor. Lederen er en familietype, der er oprigtigt interesseret i sine kollegers liv. Jeg tror, den danske ligusterhækmentalitet, hvor man passer sig selv, er helt misforstået. Alle mennesker > Om ISSundersøgelsen ISS har undersøgt effekten af virksomhedens mangfoldige teams. Undersøgelsen er gennemført af konsulenthuset PwC og antropolog Susanne Justesen fra INNOVERSITY. 461 team i ISS med minimum fem medarbejdere inden for fem forskellige forretningsområder er blevet gennemgået. I alt omfatter undersøgelsen flere end ISS-medarbejdere. Mangfoldighed er defineret ved, at medarbejderne i et team består af maksimalt 70 procent af samme køn, maksimalt 70 procent fra samme land og maksimalt 70 procent fra samme generation. Integrationsministeriet har givet økonomisk støtte til undersøgelsen, der som den første direkte undersøger sammenhængen mellem mangfoldighed og effekt på bundlinjen.

14 14 i Ugebrevet i nr. 19 integration ønsker at blive set og hørt,«siger Maarten van Engeland, der efterlyser oprigtig interesse for andre mennesker i den danske kultur. Ikke så god som den danske»man skal spørge til folks liv og deres ideer, hvis man vil fremme nytænkning og innovation. Men imødekommenheden mangler alt for ofte herhjemme. Højt- som lavtuddannede, der kommer til Danmark, føler, de bliver isolerede,«siger Maarten van Engeland. Da han selv kom til Danmark med forelskelsen i en dansk pige i bagagen, var den gal med både hans sprog og hans hollandske ingeniøruddannelse, der nok ikke var lige så god som den danske. Det blev først til bistandshjælp i 14 dage som han senere forgæves insisterede på at betale tilbage, hvilket systemet ikke kunne håndtere og derefter et job ved samlebåndet hos en virksomhed i Ballerup, der producerede kopimaskiner. Aldrig give op kunne være mantraet. Eller måske rettere: Så tal dog sammen! For Maarten van Engeland bakker 100 procent op om den tidligere franske mobilselskabsdirektør Monique Moullé-Zetterström, en anden fremmed, der engang kom til Danmark, og i sine reklamer mindede danskerne om, at»samtale fremmer forståelsen«.»må man kalde et menneske, der er sort, for sort? Der er mange temaer, der opfattes som svære i Danmark. Folk er hunderædde for at tale om ting, der kunne være følsomme. Sagen er, at du ikke får noget at vide om andre menneskers liv, hvis du ikke spørger dem. ISS er en menneskevirksomhed, derfor skal vi interessere os for de mennesker, der arbejder hos os. Personligt tror jeg, at vi ender med at konkludere, at mennesker ligner hinanden meget, og at de problemer, vi slås med, stort set er de samme. På tværs af nationalitet, køn og kultur,«siger Maarten van Engeland. Behandler folk som sager For ham er inklusion ikke lig med accept af alle andres normer og værdier. For eksempel har ISS arbejdsmiljøregler og uniformskrav, der skal overhol- des. Man må gerne gå med tørklæde, men ikke burka, og vil man ikke gøre rent i lange busker, leverer ISS en nederdel til uniformen. Elastikken kan og skal strækkes langt og gå begge veje.»hvis du skal bede fem gange om dagen, må du naturligvis indhente det forsømte senere. Ligesom rygerne. Og er du med i et team, der har 25 minutter til at gøre rent i en svineproduktion, er det klart, at du ikke kan hive bedetæppet frem lige nu. Men jeg mener, man skal gøre, hvad man kan for at give den enkelte så meget fleksibilitet som overhovedet muligt. Det betyder omvendt også, at vi som virksomhed får en kæmpe fleksibilitet tilbage. Hvem tror du for eksempel gør rent i julen, hvor alle danskere gerne vil holde fri,«spørger Maarten van Engeland. Han driver ikke, understreger han, en filantropisk virksomhed. Mangfoldighed er for ham ikke et mål i sig selv. Men med et omskrevet fransk citat, så tyder meget på, at mangfoldighed fremmer forretningen. Desuden er ISS med sine 130 forskellige nationaliteter for Maarten van Engeland et spejl af det danske samfund. Hvor der gerne må bydes pænere velkommen til dem med en anden hudfarve eller et sært sprog.»jeg kan love dig for, at der ikke er én udlænding, der kommer til Danmark med opfattelsen af, at man bare kan stikke snablen ned i den fælles skattekiste. Men man behandler folk som sager. Og giver dem en pseudoarbejdsplads i stedet for et rigtigt job,«siger Maarten van Engeland med klart sigte til S og SF s forslag om, at kontanthjælpsmodtagere fremover skal arbejde som modydelse for hjælpen. I særlige job vel og mærke.»send dem dog over til os i stedet for. Man skaber inklusion ved at give folk et rigtigt job i stedet for nyttesløs aktivering,«lyder opfordringen fra Maarten van Engeland med henvisning til de cirka mennesker fra de såkaldte matchegrupper 1-3, der hvert år går igennem ISS eget jobcenter. Her tilbydes de typisk seks ugers arbejde med løntilskud og derefter fast job. Og ISS s fastholdelsesprocent er væsentligt højere end det kommunale systems, fremhæver Maarten van Engeland.»Man skaber ikke mangfoldighed og inklusion ved en fælles middag, men ved at arbejde sammen. Vores undersøgelse viser, at mangfoldige team bedre udnytter de enkeltes forskellige styrker og kompetencer. Det er det, vi skal satse på i Danmark.«Af i Kirsten Weiss foto i LARS BERTELSEN

15 nr. 19 i Arbejdsmiljø Ugebrevet i 15 Krone-smiley skjuler elendigt arbejdsmiljø Virksomheder kan købe sig til en krone-smiley og dermed undgå Arbejdstilsynets kontrol af deres arbejdsforhold. Dårlig idé, for arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har ikke bedre arbejdsmiljø end andre, siger arbejdsmiljøforsker. LO erkender problemerne med certificeringsordningen og kræver nu en opstramning. VINDUESPYNT En grøn smiley med kongekrone på så bliver det ikke finere på Arbejdstilsynets hjemmeside. Krone-smiley en er det symbol, en virksomhed kan bryste sig med for at have ydet en særlig stor indsats for arbejdsmiljøet og opnået et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Arbejdsmiljøet vurderes faktisk at være så godt, at de certificerede virksomheder modsat andre virksomheder slipper for tilsynsbesøg af Arbejdstilsynet, der tjekker, om arbejdsmiljøforholdene nu også er i overensstemmelse med lovgivningen. Men det er en stor fejl, for der er masser at komme efter, mener arbejdsmiljøforsker på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Kåre Hendriksen.»Certificerede virksomheder har et arbejdsmiljø, der nogenlunde svarer til en gennemsnitlig virksomhed i Danmark,«fastslår han. Man går derfor helt galt i byen, hvis man tager krone-smiley en som garanti for et sikkert arbejdsmiljø på samme måde, som økologimærket på gulerødderne gerne skulle være garanti for, at de er dyrket uden kunstgødning.»det værste eksempel på overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, jeg har oplevet på en certificeret virksomhed, var et manglende rækværk på et stillads i femte sals højde. En anden gang oplevede jeg en mand stå på en stige på et stillads i en af de virksomheder, der ellers formodes at have fuldstændig styr på arbejdsforholdene. Jeg har utallige af den slags ek- kroner i engangsudgift, hvortil kommer løbende omkostninger. Et smedeværksted med 20 ansatte skal af med små kroner på én gang og derefter kroner årligt for at være certificeret. Ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside har virksomheder i dag en krone-smiley. Arbejdsmiljøet på de certificerede virksomheder bliver kontrolleret en til to gange årligt af eksterne auditører, som de hedder. Auditørerne kommer fra private certificeringsbureauer, og udgifterne til dem betales af virksomhederne selv. I princippet skulle systemet fungere, men kritikken af ordningen blandt medarbejdere på de certificerede virksomheder har været stigende gennem årene. Mange tillidsvalgte oplever, at certificeringen har isoleret arbejds- > sempler,«fortæller Kåre Hendriksen, der står bag en rapport om certificeringen som tilsynsredskab og strategi. Næstformanden for arbejdsmiljøudvalget i BAT-kartellet (Bygge- Anlæg og Trækartellet) Freddy Hansen advarer også mod at tage krone-smiley en som garanti for noget som helst. Han kan supplere med en historie om en mand, der på en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed blev hejst op i en trillebør.»for at blive certificeret skal man et eller andet sted i virksomheden forholde sig til arbejdsmiljøet, og det er da en gevinst. Men det nytter jo ikke meget, hvis man ikke implementerer det, man har beskrevet i sit papirarbejde,«mener han. Voksende kritik Arbejdsmiljøcertifikatet, som berettiger til en krone-smiley, har siden 1999 kunnet erhverves af virksomheder og institutioner, som vil dokumentere, at de har styr på arbejdsmiljøet. Det er en dyr og krævende sag at opnå certificeringen, som Danmarks Nationale Akkrediteringsorgan, DANAK, under Økonomi- og Erhvervsministeriet i sidste ende skal godkende. Til gengæld for investeringen og besværet får virksomheden sendt et signal til omverdenen om, at ledelsen viser interesse for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Prisen afhænger af virksomhedens størrelse og arbejdsmiljørisiko. Er det en kommune, der skal arbejdsmiljøcertificeres, kan det ifølge Dansk Standard Certificering en privat virksomhed, der udfører arbejdsmiljøcertificering koste op til en million Dårligt arbejdsmiljø med certifikat Arbejdstilsynet gennemførte i 2004 en kampagne blandt arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, der afslørede, at alt for mange ikke lever op til intentionerne i ordningen. Blandt andet var der 250 indberetninger om vold og trusler rettet mod plejepersonalet og betydelige sikkerhedsmæssige brister i forhold til afskærmning på et arbejdsmiljøcertificeret plejehjem. På arbejdsmiljøcertificerede industrivirksomheder blev der fundet farlige kemikalier og manglende udsugning. Tilsynsbesøgene på 28 virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat resulterede i: 5 forbud 42 strakspåbud 9 påbud Kilde i LO,»Arbejdsmiljøcertificering udfordringer og muligheder«

16 16 i Ugebrevet i nr. 19 Arbejdsmiljø miljøarbejdet i et lukket ledelsessystem, hvor medarbejderne hægtes af. Der meldes også om problemer med at få løst konkrete og væsentlige problemer med arbejdsmiljøet. På baggrund af den kritik sætter LO fokus på problemerne med arbejdsmiljøcertificering i en ny rapport Arbejdsmiljøcertificering udfordringer og muligheder. Rapporten er baseret på et stort seminar, som LO har afholdt med deltagelse af 60 tillidsvalgte fra arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, som lagde positive og negative erfaringer på bordet. Den munder ud i ni forslag til, hvordan man kan få ordningen til at fungere efter hensigten. Nødvendige justeringer LO-sekretær Ejner K. Holst mener som udgangspunkt, at arbejdsmiljøcertificering er en gevinst, fordi den sætter arbejdsmiljø på virksomhedens dagsorden. Men han erkender, at der nu skal væsentlige justeringer til for at få ordningen til at virke.»på fremsynede virksomheder er certificeringen blevet omsat til et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Men desværre er certificeringen for andre virksomheder bare vinduespynt og en del af et image, som kan åbne døre i forhold til kunder og opgaver. Her bliver den ikke brugt, som den var tænkt. Og det er uacceptabelt, hvis arbejdsmiljøcertificeringen bare bliver et tomt signal til omverdenen uden reelt indhold,«mener han. Auditørerne, som skal føre tilsyn med de certificerede virksomheders indsats for arbejdsmiljøet, er ikke klædt godt nok på til at vurdere de enkelte virksomheders udfordringer. Derfor skal der være klare minimumskrav til certificering og auditering, som også skal modvirke, at priskonkurrence mellem de forskellige bureauer går ud over kontrollen med arbejdsmiljøet, mener LO. Samtidig skal DANAK stille krav om, at ansatte i certificeringsorganerne løbende får opdateret deres viden. Det gælder ikke mindst inden for det psykiske arbejdsmiljø, der, som Ejner K. Holst påpeger, får en stedmoderlig behandling på de certificerede virksomheder. Det bekræfter arbejdsmiljøforsker Kåre Hendriksen, der selv har en fortid som ledende assessor med primært ansvar for arbejdsmiljøområdet i netop DANAK.»Jeg har været ude for en grotesk situation på en virksomhed, hvor det for mig osede langt væk af, at her var problemer. Så sagde auditor, som stod sammen med en medarbejder og dennes chef:»ja, nu skal vi så også huske det psykiske arbejdsmiljø. Hvordan er det hos jer?«det var selvfølgelig fint jeg havde heller ikke turdet svare anderledes. Og så fik det et kryds,«fortæller han. medarbejderne skal inddrages LO lægger også vægt på, at arbejdsmiljøorganisationen og dermed medarbejdernes arbejdsmiljørepræsentanter skal inddrages i både certificering og auditering. Det forsømmes i alt for høj grad i dag, viser erfaringerne. Endvidere ønsker LO større gennemsigtighed i grundlaget for udstedelse af arbejdsmiljøcertifikater og i det hele taget større åbenhed om arbejdsmiljøet på de certificerede virksomheder og institutioner.»den eksterne rapport, der laves af certificeringsbureauet, skal sendes til Arbejdstilsynet, og når auditørerne bliver opmærksomme på overtrædelse af arbejdsmiljøloven, skal Arbejdstilsynet gøres opmærksom på det,«mener Ejner K. Holst. Eksemplet med det manglende stillads i femte sals højde viser, hvor uanfægtet certificerede virksomheder i dag kan fortsætte eventuelle lovovertrædelser, påpeger Kåre Hendriksen:»Arbejdstilsynet ville have sagt:»her mangler rækværk. Alle mand ned vi lukker biksen!«men auditoren konstaterede bare, at virksomhedens ledelsessystem ikke sikrede, at loven blev overholdt. Det var en afvigelse, som det hedder, som skulle lukkes inden for tre måneder. Man var bedøvende ligeglade med, at der manglede rækværk.«lo foreslår også mere uddannelse og kvalificering af medarbejdere og arbejdsledere til at håndtere arbejdsmiljøet. Center for Arbejdsliv og Læring vil derfor udbyde kurser på LO-skolen om arbejdsmiljøcertificering. Endelig kræver LO forbedringer i certificeringssystemet og vil have undersøgelser af, hvad certificeringen reelt betyder for arbejdsmiljøet på de involverede virksomheder. Den sidste af slagsen blev foretaget af Arbejdstilsynet helt tilbage i 2004, og den viste, at alt for mange virksomheder ikke lever op til intentionerne med ordningen. Kontrol er nødvendig Som sidste anbefaling ønsker LO at udvikle nye incitamenter, som kan gøre arbejdsmiljøcertificering attraktiv for flere virksomheder. For eksempel fortrinsret ved offentlige udbud. Kåre Hendriksen mener ikke, der er behov for flere incitamenter end i dag, hvor de store entreprenører i byggebranchen for eksempel vinder byggeog anlægsopgaver frem for de små, der ikke har råd til at blive certificeret. Men han bifalder de øvrige forslag fra LO, som, han mener, kan være med til at løfte arbejdsmiljøet på certificerede virksomheder. Dog mener Kåre Hendriksen, at LO gør en fejl ved ikke at kræve, at også virksomheder med krone-smiley underkastes Arbejdstilsynets rutinemæssige tilsyn.»arbejdsmiljøcertificeringen er et frivilligt ledelsessystem, som er bygget op om en international standard. Det har svagheder og styrker, men sikrer ikke i sig selv et godt arbejdsmiljø. Det eneste, vi har at holde os til, er lovgivningen. Men desværre er der blandt politikere og myndigheder en tendens til at tro, at hvis noget er certificeret, så er det nok i orden,«mener han. Ejner K. Holst fra LO mener, at frivilligheden skal have en chance mere.»der skal skrues lidt på systemet, men vi tror stadig på certificeringsvejen. Ideen var jo at give et tilbud til virksomheder, der vil arbejdsmiljøet og er parate til at gøre det til en integreret del af deres ledelsessystem. Og man kan ikke lave en frivillig ordning, der også er kontrolleret,«mener han. AF i Michael Bræmer, mbr@lo.dk

17 nr. 19 i Erhverv Ugebrevet i 17 S og SF kræver vækst og job for erhvervsstøtte Erhvervsstøtten skal gennemgås med tættekam, hvis S og SF får regeringsmagten. Fremover skal virksomheder præstere vækst og job, hvis de skal have del i erhvervsstøtten, siger næstformand i Socialdemokraterne Nick Hækkerup. Han får delvis opbakning fra CEPOS og Dansk Erhverv. STØTTE FOR VÆKST Socialdemokraterne og SF varsler med deres nye udspil til plan et opgør med den erhvervsstøtte, som flere end virksomheder, foreninger og institutioner hvert år modtager. Ud af de cirka 22 milliarder, der i dag uddeles til erhvervslivet gennem 134 forskellige ordninger på finansloven og via en række skattemæssige fordele, skal mindst 2,2 milliarder»rationaliseres og omprioriteres«.»jeg er helt sikker på, at når vi først har evalueret, hvordan pengene fordeles, vil der være områder, hvor vi kan bruge pengene bedre, end vi gør i dag. Det her er offentlige finanser. Vi skal passe på pengene og finde ud af, hvordan de gør bedst gavn,«siger Nick Hækkerup, der er skatteordfører og næstformand for Socialdemokraterne. Han henviser blandt andet til Ugebrevet A4 s omfattende gennemgang af samtlige 134 støtteordninger på finansloven, der viste, at en fjerdedel af den direkte udbetalte erhvervsstøtte i 2009 gik til egnsteatre, lokalforeninger, medlemsblade, pressen, filmindustrien, tv og spillesteder. INGEN AFKAST, INGEN STØTTE Nick Hækkerup vil ikke pege på enkelte ordninger eller støttemodtagere, der skal fredes eller lade livet for en omprioritering af erhvervsstøtten til et nyt klimafradrag til erhvervslivet og finansiering af vækstreformen, som foreslået af S og SF.»Jeg kan ikke give konkrete karakterer til de enkelte ordninger, fordi vi i dag ikke ved, hvad der kommer ud af dem. Før vi kan omprioritere, skal vi åbne den sorte boks og se, hvad ligger der dernede,«siger han. Men fremtidens erhvervsstøtte skal først og fremmest gives efter principper om, at den skal sikre vækst og job.»de parametre, vi vil evaluere erhvervsstøtten på, er, om erhvervsstøtten giver nye job? Skaber den vækst? Gives den til erhvervsområder, som der fremadrettet er noget i for Danmark? Og er det de områder, vi fremadrettet vil satse på,«siger Nick Hækkerup. Principperne vækker genklang hos Dansk Erhverv og den borgerlige tænketank CEPOS. Ifølge vicedirektør i CEPOS Mads Lundby Hansen er en delmængde af S og SF s forslag positive:»en evaluering af erhvervsstøtteordningerne er en god idé, og den bør tage afsæt i en samfundsøkonomisk analyse, hvor man vurderer, om den enkelte ordning giver et positivt afkast til samfundet. Gør den ikke det, bør man sløjfe ordningen.«han suppleres af underdirektør Søren Friis Larsen i Dansk Erhverv, der ser frem til en omfattende sanering.»vi er åbne overfor at kigge hele erhvervsstøtten igennem, og vi kunne sikkert sagtens flytte rundt på mere end de 2,2 milliarder, S og SF foreslår. At vurdere ordningerne ud fra, om de gavner samfundet, kan ingen være imod. Men vi kan være lidt skeptiske overfor, hvordan man vil håndtere det. Det er jo svært at vide på forhånd, om en ordning nu også vil generere vækst eller flere job,«siger han. CEPOS deler Dansk Erhvervs bekymring om omprioriteringen. For mens det er nemt at gå i takt om saneringen, er det sværere at enes om, hvordan støttekronerne skal bruges.»det er svært at forudsige, hvem der er morgendagens vindere i erhvervslivet. Kunne Hækkerup og Sohn forudsige det, så var de nok ikke politikere, men derimod meget velhavende forretningsmænd,«siger Mads Lundby Hansen med henvisning til, at S og SF vil bruge erhvervsstøtten mere strategisk målrettet mod udvalgte områder. Fire områder er udpeget Områderne skal ifølge S og SF s plan udvælges i samarbejde med erhvervslivet ud fra krav om, at der er en stigende efterspørgsel på verdensmarkedet, at Danmark skal have nogle særlige styrkepositioner, og at området generelt har høj prioritet. Fire områder er indtil videre udpeget af S og SF: velfærds- og sundhedsteknologi, energi og klima, vand samt bioteknologi. Mens CEPOS vurderer, at pengene bedre var brugt på at sænke selskabsskatten, så det bliver mere attraktivt for virksomheder at investere, lægger Dansk Erhverv vægt på, at støtte bør være sektorneutral, så den ikke er konkurrenceforvridende som i dag. Men ordninger, der vil falde uden for parametrene, bliver ikke nødvendigvis afskaffet, siger Nick Hækkerup.»Vi ved, vi vil finde ordninger, der er gode politiske grunde til at beholde, eksempelvis støtten til de små øsamfunds færger. Men måske skal ordningen så snarere kaldes regionalstøtte. Omvendt ved vi også, at der er ordninger, som historisk har haft deres begrundelse, men som tiden nu er løbet fra,«siger Nick Hækkerup. Af i Katrine Birkedal Christensen, kbc@lo.dk

18 18 i Ugebrevet i nr. 19 Beskæftigelse FOA blåstempler kontroversielle løntilskudsjob Fyringer og ansættelsesstop på hovedstadens hospitaler har gennem længere tid gjort sygeplejersker og sosu-assistenter arbejdsløse. Tidligere accepterede sygeplejerskerne kontroversielle løntilskudsjob for at få nyuddannede sygeplejersker i arbejde, og nu følger fagforbundet FOA efter med en lignende aftale. Arbejdsmarkedsforsker kalder det en kortsigtet og farlig kurs for fagbevægelsen. Risikoadfærd Ulogisk. Uacceptabelt. Dobbeltmoralsk. Den type prædikater er normalt noget, fagforeningsfolk hæfter på arbejdsgivere, men nu kan fagbevægelsen bruge samme betegnelse om sig selv. Selv om knap social- og sundhedsassistenter sidste år mistede jobbet på hospitalerne i hovedstadsregionen, er fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) nemlig parat til at slå knude på sin egen holdning til løntilskud for at få to ender til at nå sammen. Fra efteråret forventer FOA i hovedstaden at lande en aftale med Region Hovedstaden, der med løntilskud vil sikre nyuddannede sosu-assistenter seks måneders forløb på et af hovedstadens hospitaler. Dermed opnår de unge sosu er erfaring fra rigtige job, og samtidig fastholdes de i et fag, hvor der inden for få år kommer til at mangle hænder. Løntilskudsjob på arbejdspladser, hvor der bliver fyret mennesker i ordinære job, er ellers traditionelt noget, der får fagbevægelsen til at slå syv kors foran sig. Faglig sekretær i FOA- Sosu København Poul Møller erkender da også blankt, at det er et dristigt initiativ, FOA spiller ud med.»reelt er det dobbeltmoralsk, at vi gør det, men på den anden side, når vi snakker sygehus, er det vigtigt, at vi holder vores faggrupper på sygehusene. Men det er en balancegang,«siger han og giver et bud på, hvordan han vil forklare sine fyrede medlemmer, at FOA trods fyringer aktivt presser på for at oprette støttede sosu-stillinger.»jeg vil nok forklare, at hvis vi bare satte os ned og ventede og ikke lavede noget, fordi vi syntes, det var amoralsk, så ville der være kommet et krav om, at vi skulle gøre noget «Kopieret af sygeplejersker Aftalen er inspireret efter en model, som Dansk Sygeplejeråd og Region Hovedstaden etablerede fra nytår. Den tillod, at nyuddannede sygeplejersker fik job med løntilskud for at fastholde dem i faget. I januar 2010 stod otte nyuddannede sygeplejersker i hovedstaden uden job. Hen over sommeren sidste år var det tal ifølge Dansk Sygeplejeråd steget til 216. Og selv om tallet faldt i løbet af efteråret, var der i oktober stadig 166 ledige nyuddannede sygeplejersker i hovedstaden. Tendensen er den samme hos de nyuddannede sosu-assistenter en faggruppe, der oven i købet føler sig presset ud af sygehusene af de selvsamme sygeplejersker, fordi der er et vist overlap i de to fags jobprofiler. Karen Stæhr, sektorformand i FOA s social- og sundhedssektor, siger:»vi er i sådan et dumt dilemma, også fordi vi får jo at vide af medlemmerne, at hvis sygeplejerskerne kommer ind, må I også gøre noget. De kan ikke forstå, at man hellere vil have en nyuddannet sygeplejerske med løntilskud frem for en social- og sundhedsassistent, der har gået år og har megamange kompetencer og kvalifikationer,«siger hun og vedgår, at nogle medlemmer givetvis bliver sure på FOA.»Jeg ville selv have svært ved at forstå det, og i øvrigt synes jeg, det er svært at forstå, at man først fyrer nogle med fuld løn og bagefter ansætter nogle med løntilskud. Altså helt almindelige medlemmer vil da tænke: Hvis de har brug for folk, hvorfor kan jeg så ikke være der? Hvad er der galt med mig? Det er da svært at forklare folk, at arbejdsgiverne sidder og tænker i nogle kasser. Folk vil nok tænke, det er helt ulogisk og helt uacceptabelt,«siger Karen Stæhr. 127 procent flere ledige, nyuddannede sygeplejersker på en måned Selv om arbejdsløsheden for sygeplejersker overordnet set er relativ lav 1,2 procent for hele landet i marts er udsigten til stramme offentlige budgetter i de kommende år med til at bekymre Dansk Sygeplejeråd. En ny opgørelse viser, at alene fra februar til marts skete en nærmest eksplodering i antallet af arbejdsløse, nyuddannede sygeplejersker fra 278 til 631. Det er 353 flere eller en stigning på 127 procent. Tendensen bekymrer, fordi den overordnede situation for almindelige sygeplejersker ifølge Dansk Sygeplejeråds A- kasse, DSA, også er faretruende. I samme periode, fra februar til marts, skete næsten en fordobling i antallet af fuldtidsledige sygeplejersker til i alt 705. Af alle ledighedsberørte sygeplejersker udgør nyuddannede 60 procent. Kilde i DSA, Dansk Sygeplejeråds A-kasse.

19 nr. 19 i Ugebrevet i 19 Hører om misbrug Formanden for Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden, Vibeke Westh, er trods det kontroversielle initiativ, som organisationen selv har debatteret heftigt internt godt tilfreds med den model, som sygeplejerskerne har fået skruet sammen. Et særligt udvalg følger situationen, ligesom de lokale tillidsfolk fungerer som øjne og ører ude på hospitalerne. Sker der misbrug med ordningen, vil Dansk Sygeplejeråd derfor få det at vide, vurderer hun. Overordnet følger sygeplejerskerne to modeller: Enten ansættes de som vikarer, mens det normale personale er på efteruddannelse. Eller også fungerer de som»føl«på afdelingerne:»de skal ikke ind at erstatte, men være et supplement,«siger Vibeke Westh. Den grænse kan nu nok være svær at trække. Det står klart, da koncerndirektør Katja Kayser, Region Hovedstaden, som har ansvaret for løntilskudsaftalerne, ikke kan afvise, at unge sygeplejersker måtte få fornemmelsen af at være billig arbejdskraft. For må en løntilskudsbetalt sygeplejerske eksempelvis selv gå ind og skifte patienterne?»det kan jeg ikke svare på. Det vigtige er, at man er en ekstra arbejdskraft, det vil sige, at man ikke erstatter en. Som sygeplejerske betyder det, at man er føl, man ser, hvad der foregår, men selvfølgelig skal man også lave noget fornuftigt. Man skal jo ikke stå med hænderne i lommen, fordi det Det er fuldstændigt uacceptabelt, at man fyrer folk og ansætter folk igen med løntilskud. Det er den værst tænkelige løsning for fagbevægelsen. Det er nøjagtigt den trafik, fagbevægelsen kritiserer. Det undrer mig, at man går med til det. Flemming Ibsen i Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet bliver man jo ikke sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent af. Man skal kunne beskæftige sig med noget fornuftigt, men man skal ikke erstatte anden arbejdskraft. Men det er en balancegang. Det ved vi, og det ved fagbevægelsen,«siger hun og fortsætter:»derfor kan jeg jo ikke garantere, at nogen ikke vil føle, at den her opgave, som det nyuddannede føl udfører, i realiteten kunne være løst af en anden. Det vil jeg aldrig kunne garantere, for sådan fungerer det ikke i virkeligheden. Det afgørende er, at man kommer ud og fornemmer lugten i bageriet,«siger Katja Kayser. Poul Møller fra FOA-Sosu København er godt klar over, at hans medlemmer kan komme i et dilemma mellem at udføre ligegyldigt arbejde og så have følelsen af at tage et job fra en, der skal have fuld løn.»man kan sige, vi kører på kanten med det her. Jeg kan godt frygte, de nyuddannede får opfattelsen af, at det bliver et skinjob, de udfører. Men vi prøver hele tiden at kigge på det her, så vi kan gøre det til en win-win situation,«siger han. Han peger på et rotationsprojekt på Herlev Hospital, hvor arbejdsløse sosu er, der har mange års erfaring med farmakologi, kommer ind som vikarer, så det faste personale kan komme på farmakologi-kursus.»der giver vi en beskæftigelse i en periode, plus det faste personale bliver opkvalificeret,«siger Poul Møller. Værst tænkelige løsning Det kan godt være, FOA og Dansk Sygeplejeråd vil gøre et kontroversielt initiativ til en win-win situation. Men ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet er det en farlig strategi.»det må være en ekstrem nødløsning, man er i gang med her. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at man fyrer folk og ansætter folk igen med løntilskud. Det er den værst tænkelige løsning for fagbevægelsen. Det er nøjagtigt den trafik, fagbevægelsen kritiserer. Det undrer mig, at man går med til det,«siger Flemming Ibsen. Ledige sosu er bekymrer Ifølge FOA stod valget mellem pest eller kolera.»jeg ser langt hellere, at man sikrer medarbejdere et ordentligt job til den løn, man skal have, uden at arbejdsgiveren får tilskud til det. Det her viser også, at hvis man sætter folk ind med løntilskud, er det, fordi der er behov for at have personale, men at man som arbejdsgiver kassetænker lidt. Man fyrer med den ene hånd nogle uddannede medarbejdere, og så ansætter man med den anden hånd nogle med løntilskud,«siger Karen Stæhr. Men udløser løntilskuddene så varige job? Ja formentlig, vurderer Vibeke Westh, Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden. I FOA er man dog ikke sikre.»nej, ikke som situationen er lige nu. Der sker for mange omrokeringer lige nu til, at hospitalssektoren skaber nye job. Så det bliver ikke lige nu. Men jeg håber, vi kan gøre de her medlemmer parate. Tidligere var hospitalssektoren kendetegnet ved en utroligt stor personaleomsætning. Det er nærmest gået i stå. Men det kommer på et eller andet tidspunkt igen. Og så er det, jeg tænker: Så er de her bedre rustet,«siger han. AF i allan larsen, ala@lo.dk Er udviklingen i sygeplejerskernes ledighed bekymrende, er situationen relativt lige så alvorlig for landets sosuassistenter, mener fagforbundet FOA, fordi der er langt færre sosu-assistenter set i forhold til sygeplejerskegruppen. Fra januar sidste år til januar i år faldt antallet af beskæftigede social- og sundhedsassistenter med personer over hele landet. Og på et år er antallet af nyuddannede sosu er, som ikke er i job, vokset fra 52 til 142. Alene i Region Hovedstaden, hvor sosu erne er hårdest ramt af ledighed, var der i marts 40 ledige nyuddannede. Året før var det tilsvarende tal kun 12. Kilde i FOA via fldnet.dk

20 20 i Ugebrevet update netnyt i nr. 19 kalender Ældre får mulighed for au pair Udviklings- og integrationsminister Søren Pind (V) har ændret au pair-ordningen, så ældre i lighed med børnefamilier kan gøre brug af ordningen, ligesom man fremover kan have en au pair i 24 måneder frem for 12 som i dag. Au pair-ordningen gør det muligt for danskere at ansætte udenlandsk hjælp 30 timer om ugen til 3050 kroner om måneden. Den nye ordning trådte i kraft i fredags. Politisk aftale skaber byggejob Når de danske husstande om en måneds tid kan trække hushjælp og håndværkerhjælp fra i skat, skaber det på sigt job i byggefagene, forudser Dansk Byggeri. Ifølge erhvervsorganisationen, der tæller virksomheder med ansatte, vil VK-regeringens, Dansk Folkepartis og Kristendemokraten Per Ørum Jørgensens nye aftale skabe ny aktivitet i byggebranchen for 900 millioner kroner. Vrede i DSB For anden gang på to måneder har DSB s bestyrelse truffet en væsentlig beslutning hen over hovedet på medarbejderrepræsentanterne. Denne gang i udpegningen af Gert Frost som chef for DSBFirst, skriver Politiken. Det vækker harme hos Ulrik Salmonsen, der som formand i Dansk Jernbaneforbund taler på vegne af de to medarbejderrepræsentanter i S-togs-bestyrelsen.»Vi kan ikke acceptere, at man igen træder på medarbejderrepræsentanterne og dermed på alle medarbejderne,«siger han. HELT SKOLEÅR MED VIKAR Kun 91 procent af undervisningstimerne i folkeskolen gennemføres som planlagt. En procent af timerne aflyses helt, mens eleverne har vikar i resten. Det svarer til, at eleverne i løbet af deres skoletid bliver undervist af vikarer eller slet ikke får undervisning i et helt skoleår. Lærernes fravær skyldes sygdom, barns første sygedag og efteruddannelse, som står for 15 procent af fraværet. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet. PERSONFNIDDER NEJ TAK Flere end 90 procent af danskerne mener, at mediernes jagt på konflikter fjerner fokus fra det politiske indhold, og 84 procent synes, at personspørgsmål fylder for meget. Endvidere erklærer 80 procent sig enige i udsagnet om, at politikerne ikke tør tage de nødvendige beslutninger. Endelig efterlyser tre ud fire mere idealisme i dansk politik. Det viser en undersøgelse foretaget for centrum-venstre-tænketanken Cevea. DYRT NEJ TIL EFTERLØN Flere hundrede tusinder danskere risikerer at snyde sig selv for helt op til kroner, hvis de vælger at få udbetalt deres efterlønsbidrag nu. Ældre medlemmer af ordningen vil tabe mest, men det kan også betale sig for de helt unge at lade pengene stå. Årsagen er den skattefri præmie, man modtager, hvis man arbejder helt frem til folkepensionen. Det viser beregninger fra AK-Samvirke, som har opgjort følgerne for alle aldersgrupper. TIRSDAG 24. MAJ Videnscenter for Etnisk Erhvervsfremme afholder konference om vilkårene for nydanske iværksættere. Blandt oplægsholderne er integrationsminister Søren Pind (V). Det foregår i Ingeniørernes Hus i København klokken ONSDAG 25. MAJ Tænketanken Cevea afholder årsmøde. Årets eksterne oplægsholder er chefen for den svenske centrum-venstre tænketank Arena. Mødet holdes hos HK/Danmark i Weidekampsgade i København klokken Tilmelding via Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Udvalget ønsker svar på, hvorvidt der findes begrænsninger for, hvilke typer af opgaver man kan sætte folk i aktivering til at udføre. Lokale på Christiansborg fra klokken 10. Samrådet tv-optages og kan ses og høres via ugens citat Integrationsminister Søren Pind har ændret au pair-ordningen markant. Fremover skal også pensionister have mulighed for at ansætte udenlandsk hushjælp i op til 30 timer om ugen for kroner om måneden. Jeg kan ikke se nogen logiske argumenter for, at det kun er børnefamilier, der har krav på kulturudveksling. Hvorfor skal ældre ikke også have den mulighed? Søren Pind (V) i Integrationsminister Til Berlingske