[nr. 2 juni 05] H WA' M Æ'SKULAPPEN

Transkript

1 [nr. 2 juni 05] V I N D T R E F L A S K E R R Ø D V I N H WA' M Æ'SKULAPPEN M E D I C I N P R O F I L E N A T T E S T N Ø G L E N Æ S K U L A P B R U G E R F O R E N I N G

2 Brugerforeningens bestyrelse: Formand: Nicolai Swane Lund Langgade Nykøbing F. Tlf: Fax: swane@dadlnet.dk Sekretær og speciallæge repræsentant: Ørelæge Ole Larsen Fisketorvet 4-6, Odense C Tlf: Fax: ole.larsen@dadlnet.dk Kasserer: Bent Conrad Pedersen Danmarksgade Holstebro Tlf.: Fax: bcp@dadlnet.dk Software: Ivar Clemmesen Rådhusgade Aabenraa Tlf: Fax: clemme@dadlnet.dk Attester: Niels Jørgen Ø. Stabel Teglværksvej Give Tlf.: nista@dadlnet.dk Homepage: Michael Bjarnhof Nørregade Hundested Tlf: Fax: monamichael@vip.cybercity.dk Suppleant: Jørgen Alf Nielsen Hovedvejen 154, lejl Glostrup Tlf: Fax: j.alf.nielsen@dadlnet.dk Suppleant: Anne Mette Mattson Assensgade Århus C Tlf.: Fax: mette.mattson@dadlnet.dk Brugerforeningens bestyrelsesmedlem i Ascott A/S: Leo Thomsen, Aalborg. Tlf: lt@dadlnet.dk Kursusudvalg Jørgen Alf Nielsen Niels Jørgen Ø. Stabel Thomas Rasmussen Amagerbrogade 175,1 Lejl København S Tlf.: Fax: t.rasmussen@dadlnet.dk Indhold Vind tre flasker rødvin... side 3 Leder... side 3 Testholdet Etablering af Skallen... side 4 Læserundersøgelse... side 5 Hwa mæ skulappen... side 7 Munkebjerg kursus side 8 Munkebjerg fra kursusudvalget... side 8 Nye bestyrelsesmedlemmer... side 9 Hackere tager din PC som gidsel... side 10 Billige, obligatoriske hjælpeprogrammer... side 11 Medicinprofilen... side 12 Attestnøglen... side 14 Linkportalen... side 16 Status på programudviklingen... side 17 Referat fra Generalforsamling... side 18 <Ctrl+Alt> = <Alt Gr>... side 20 Æskulap Brugerforeningens sekretariat c/o Lisbeth Nissen Forst Allé Aabenraa Fax: aeskubruger@dadlnet.dk Deadlines: September: Deadline: 26. august Udgivelse: 19. september December: Deadline: 18. november Udgivelse: 12. december April: Deadline: 17. marts Udgivelse: 7. april Æskulappen Indlæg, der ønskes bragt i Æskulappen fremsendes til redaktøren som eller på diskette. Eftertryk kun med tilladelse fra redaktionen. Oplag: 1200 ISSN Ansv. redaktør for Æskulappen: Ivar Clemmesen Rådhusgade Aabenraa Tlf: Fax: clemme@dadlnet.dk Lay-out: Ditte-Marie Clemmesen Brammersgade 2A, Århus C Tlf.: deedee@mail.tele.dk Tryk: WERKS OFFSET A/S Tlf.: Vind tre flasker rødvin!!! Læserundersøgelse Vi har stærkt brug for at kunne dokumentere, hvor meget og hvordan læserne bruger Æskulappen. Brug 30 sek. og hjælp bladet! Fax side 5 ind og deltag i den vigtige læserundersøgelse, så du selv kan få et endnu bedre blad. Der trækkes lod om 3 3 flasker god rødvin blandt de indsendte besvarelser. Leder Af Nicolai Swane Lund På generalforsamlingen blev Bent Conrad Pedersen indvalgt som bestyrelsesmedlem og Anne Mette Mattson som suppleant. Jeg vil gerne her byde Jer begge velkommen i vores midte og håber, at I må blive rigtig glade for arbejdet, sådan som vi andre har været det. De nuværende medlemmer har jo været med gennem adskillige år, så det vil bestemt være kærkomment med nye input og forhåbentlig bevægelse af gamle stivnede vaner og måder at anskue problemerne på. Generalforsamlingen opfordrede bestyrelsen til at arbejde i retning af en større brugervenlighed i programfladen. Bestyrelsen vil arbejde i den retning bl.a. ved i samarbejde med Ascott at forsøge at inddrage flere i testarbejdet og derved at få mere input til bedre overskuelighed, men vi har trods alt et problem, idet testerne ofte afprøver forskellige programdele for fejl og mangler, men ikke er med i den egentlige overordnede planlægning af, hvorledes de enkelte programdele skal fremstå for brugeren. Som så ofte kommer man til at drukne i detaljen og mangle det store overblik. Bestyrelsen vil forsøge at forbedre denne del af arbejdet. Generalforsamlingen opfordrede også bestyrelsen til at opstille en eller anden form for prioriteret liste over i hvilken rækkefølge forskellige programændringer skulle iværksættes. Det er nok noget mere problematisk, idet det jo vil kollidere med Ascotts andre programmeringer. Ofte foregår programmeringerne sideløbende i de forskellige programmer som Ascott er i gang med, således at presserende programrettelser løses samtidigt i alle programmerne. Moms på lægeregninger er nu en realitet, om end der fortsat er mange usikkerhedsmomenter, som forhåbentlig afklares hen ad vejen. DOS brugerne må desværre fortsat selv indsætte momsbeløbet som en ekstra ydelse, så det tydeligt fremgår, at der er tale om 25 % af beløbet for den pågældende attest samt den dertil henhørende konsultation, og Windows brugerne har nok oplevet at udformningen af de momsbelagte attester er blevet ændret lidt i forhold til det oprindelige udseende. Det skyldes at forsikringsselskaberne har ønsket en større præcisering af momsbeløbet. Det kan nok være lidt besværligt at angive en takst for en attest og for en konsultation og derefter angive momsbeløbet for det hele, hvorfor det simpleste nok vil være altid at benytte en samlet attesttakst inklusive konsultation for en given attest. Integration af medikoteknisk udstyr er nu endelig implementeret i Æskulap, men desværre fungerer det ikke optimalt endnu. Der er problemer med den software, som firmaerne Kivex og Spiropharma leverer, idet den er tilpasset amerikanske forhold. Apparaterne fungerer naturligvis fremragende, men det kniber på forskellig måde at have dem opkoblet til lægesystemerne, ligesom de data der overføres til lægesystemerne er temmelig uoverskuelige, men det kan trods alt fungere. De danske distributører er gjort opmærksom på forholdene og vi forventer naturligvis at det lykkes at få bevæget de multinationale firmaer, så vi får nogle rigtig gode programmer i en naturlig sammenhæng. Af den grund er det nok klogt at kontakte bestyrelsen såfremt man har planer om at anskaffe sig spirometer eller EKG. 2 Æskulappen Juni 2005 Æskulappen Juni

3 Testholdet Etablering af Skallen Som lovet tidligere i besvarelse til Else Kjær på nyhedsforum kommer jeg her tilbage med en beskrivelse af den tænkte beskyttelsesskal omkring testholdet. Denne skal finder vi det helt essentielt at få etableret, så vi fortsat kan have intentionen om at kunne udsende reelt fejlfri opdateringer til den almindelige Æskulapbruger. Momsopdateringen 1. april, hvor der pludselig med 14 dages varsel indeholdende Påsken yderligere kræves, at vi også skal kunne klare en ændret receptstruktur, viser jo, at et voldsomt og helt urimeligt pres fra myndighederne kan afstedkomme, at intentionerne ikke kan opfyldes helt. Derudover er programmet nu så omfattende, at det i praksis har vist sig umuligt for det nuværende testhold at komme omkring alle de problematikker, der kan opstå. Eksempelvis har ingen af testholdet en venteværelsesterminal. Testholdet består i dag, ud over Ascott s programmører, af Ole Klitgaard Peder Kirkegaard Bjarne Larsen Ole Larsen Nicolai Swane Lund Flemming Lyng og naturligvis mig selv. Til og med opdateringen var Per Birkelund også en særdeles aktiv tester, men desværre har han måtte melde fra. Det viser med al tydelighed, at der skal bakkes op omkring testholdet, som er helt essentielt for os alle. Den sidste opdatering viser også, at testholdet, trods ihærdige anstrengelser, ikke dækker alle tænkelige brugsmiljøer, hvorfor der er behov for flere frivillige, som dog ikke behøver at være slet så aktive og slet ikke have den samme risiko for knuder med en testversion. Tankerne omkring Skallen 1. Arbejdsbelastningen for den enkelte Skaltester skal være minimal. 2. Skallen tænkes at bestå af interesserede Æskulap læger. 3. Meningen med Skallen er primært, at evt. enkelte fejl bliver opdaget og udbedret før endelig udsendelse til alle brugere. 4. Testerne i Skallen skal modtage en såkaldt RC-version (Release Candidate), som efter testholdets primære indsats og finkæmning af ß-versionen i princippet skal være fejlfri ca. 1 uge før deadline til endelig release. Der er så meget styr på sagerne, at dead-line skal opfattes meget bogstaveligt. 5. Hvis man som Skaltester finder fejl, skal de indrapporteres til nyhedsforum ascott.almen.generelt eller direkte til supporten. 6. Sekundært er det mit håb, at nogen Skaltestere kan blive så interesseret, at de kan supplere ved forfald i selve testholdet. Det vil jo ske! 7. Den enkelte Skaltester får til gengæld mulighed for at følge med i og at lære direkte af programudviklingen og at kunne give ideer til programmering fremover. Før en opdatering går i test 1. Programmeringsforarbejdet gøres i Ascott, som selv har et omfattende testprogram. 2. Herefter får jeg programmet i ß-udgave i min solo Æskulap. 3. Når det kører rimeligt, så får testholdet den rettede ß-udgave til yderligere test. 4. Lige så snart, at jeg anser det for forsvarligt, så lægges ß-udgaven på mine 6 kollegers fælles Æskulap. (Vi er 7 solopraksis i samme hus). 5. Det vil sige at ß-udgaven sideløbende bliver testet af både Ascott s programmører og testholdet. 6. Når alt er tygget igennem og fundet i orden, så slippes den i princippet sidste udgave som RC-candidate ud til Skaltesterne. 7. Hvis der, mod forventning, er problemer, så melder Skaltestere tilbage via ascott.almen.generelt, som går direkte til programmørerne, eller man kan kontakte supporten, som vil være orienteret om, hvem skaltesterne er. 8. Efter en Skaltest på ca. 1 uge er opdateringen klar til endelig release. Dette er tankerne, hvorfor det er mit håb, at man vil melde sig til Skallen ved at kontakte mig. Læserundersøgelse Æskulappen FAX: Stilling: 2. Alder: 3. Læser du Æskulappen?: JA NEJ a. Hvis JA mere end én gang?: JA NEJ b. Hvis JA hvor mange gange?: < >10 4. Hvor mange personer læser bladet?: 5. Hvis andre end læger hvilken stilling: 6. Tilfredshed med bladet angiv med et kryds : Dårligst Bedst 7. Kommentar i øvrigt: 8. Navn og adresse og Tlf. nr. hvis du vil deltage i lodtrækningen. 4 Æskulappen Juni 2005

4 Ville du ikke vinde de tre flasker rødvin??? Hwa mæ skulappen? Efter at vores gamle redacteur sidste år desværre blev nødt til at trække sig tilbage, har Æskulappen manglet en, der helliger sig bladet. Vi har annonceret efter en afløser, som vi helst så være engageret uden for bestyrelsen, men ingen har meldt sig. Hvis vi over for nogen blot har antydet, at de er et oplagt, indlysende emne, så har argumenterne for det stik modsatte være mere talrige end brostenene på vejen, som fører et vist sted hen. Vores formand har i det forløbne år varetaget funktionen, men det er naturligvis uholdbart i det lange løb og betragtet fra den synsvinkel er bladet i krise. Men så må bestyrelsen som helhed træde til og løfte, hvor man kan. Røster i bestyrelsen har (også med baggrund i sidste års store underskud) som løsning foreslået, at bladet blev nedlagt eller udelukkende lagt på HomePage. Denne løsning er andre, jeg selv incl., absolut imod. Jeg opfatter bladet som Brugerforeningens absolutte livsnerve det er det eneste kommunikationsvej, som vi er sikre på, når ud til alle og den anden vej har jeg mange tilkendegivelser om, at brugerne er glade for det. Den bedste fik jeg på Munkebjerg, da nedlæggelse af bladet kom på tale, så kom det spontant: Nej! Det er sgu da et godt blad! (Jeg får næppe heller lov til at tage HomePage med i seng!). Når man spørger rundt omkring, så har jeg ikke hørt andre meninger, end at bladet skal fortsætte. Så nøden skal lære os at spinde på nye veje. Fakta Hvis Æskulappen ikke kan køre videre på traditionel vis, så må vi synliggøre og systematisere produktionsprocessen, ikke blot den fysiske side, men også den idemæssige baggrund, så nye artikelemner lettere byder sig til måske at en redaktør fristes? (Se på HomePage). Økonomien kan ikke blive værre, så den skal ubetinget bedres = annoncer. Det vil nogen begræde, men jeg ser det som dagens livsvilkår for et blad som vores. Forløbet det sidste år har til overflod bevist, at ingen af os har talenter som annoncetegnere. Derfor har vi prøvet at kontrahere med en professionel annonceagent, som ikke kan nå noget til dette nummer (se artikel om læserundersøgelse på side 3). Det kommende år vil vise, hvor vidt det bærer. Med det potentiale, som bladets læserskare faktisk udgør, så bør der bestemt være udviklingsmuligheder for bladet, som fortsat økonomisk skal hvile i sig selv. For at tage det bag læns, så er korrekturlæsning en vigtig ting. Jeg selv er elendig til det. På trods af stavekontrol overser jeg gladelig de mest horrible ting. Jørgen Alf, suppleant og kursusudvalgsdirrigent, mener sig god til den slags, han er villig, så her er allerede en lettelse. Selve layout, trykning og distribution fungerer i gode hænder. Indhold Den tunge ende er artiklerne, hvor kvalitetskravet i al sin enkelthed er, at bladet bliver læst! ellers kan vi lige så godt lukke. Selv om det for lægefagfolk vanligen er anstødeligt at sige underholdning, så må vi bøje os for, at det er nødvendigt at underholde for at fange læseren. Det kan sagtens være ny og relevant viden, men aspektet skal også haves in mente under skrivningen ikke som et mål, men som en altid tilstedeværende interaktiv partner, der lige så godt kan bruges positivt. I lay out og form skal der altså appelleres til læserens behov. Indholdet skal ideelt være noget, som brugerne ser hen til som de finder nødvendigt og interessant og derfor læser og som de ikke kan finde andre steder. Bedst, hvis de tager bladet med på arbejde se evt. bagsiden og øver sig i programmet eller gemmer det til senere opslag. Fortattere Egentlig er vores største problem nok, vores afhængighed af Tordenskjolds soldater. Det er stort set den samme lille håndfuld trofaste skibenter i nummer efter nummer. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at bare mine udgydelser snart må hænge folk ud af halsen. Der skal altså nye folk på banen! meld Jer! Nogen må da have et eller andet på sinde. Det behøver ikke at være særlig indviklet og man skal bestemt ikke være speciel nørdet. Sagen er, at hvis nogen har et spørgsmål eller et hændelsesforløb, så er der med garanti mindst 20 andre, der også gerne vil orienteres. Dette er altså et oplæg til læserne om at være aktive og bidrage til bladets indhold. Der er masser af hjælp at hente før en artikel bringes. fortsættes på side 19 Æskulappen Juni

5 Munkebjerg kursus 2005 Nye bestyrelsesmedlemmer På HomePage ligger Neils Jørgen Stabels fulde referat, der er udført løbende under kursusafvikling. Resumé For at afspejle dagens samarbejdsmiljø har første lektion fået ny titel: Quibus vadimus? (Hvilke veje vil vi gå sammen?). Ivar Clemmesen fortalte om Testholdets essentielle betydning for brugerne og Erik Andersen viste nogle Tips og hints, samt en af Ascott udviklet programdel, som kan overføre statistikdata fra ÆP til en standarddatabase, hvor data kan viderebehandles i fx Excel. Søren Okholm demonstrerede engageret. Efterfølgende panelsession om Den digitalekommunikation. Indlæg om Digital signatur, Forsikringsattester, Elektronisk indberetning til Serum Instituttet, Dødsattesten over internettet (Sundhedsstyrelsen) og Arbejdsskadeindberetning. Efterfølgende diskussion viste, at mange arbejder på at løse de mangfoldige problemer og indlægsholderne fik også dem tydeligvis ukendte lægebrugermeninger med tilbage. En interessant meningsudveksling i et godt diskussionsklima. Se referatet på Af Anne Mette Mattson Praktiserende læge i Assensgade 19, 8000 Århus C Klinikken var en af de første, der benyttede Æskulap, så jeg er opvokset med systemet fra de gode gamle DOS dage, hvor min daværende kompagnon, Ea Ibsen, var blandt nogle af de første brugere. Personligt har jeg benyttet Æskulap, fra jeg startede i Assensgade i Jeg sidder i dag i delepraksis med Karin Sandum. Vi benytter nu Windows udgaven. Konverteringen gik over al forventning lige efter sommerferien 2004, og vi har bestemt ikke fortrudt skiftet. Jeg kom i bestyrelsen, fordi jeg ved årsmødet ved frokostbordet kom til at lufte mine fordomme over for en behagelig, venlig herre, om at der var for få kvinder, der kunne komme med deres indfaldsvinkler til programmets kliniske og brugervenlige side. Det forekom mig, at der umiddelbart kunne trænges til lidt kvindeligt input med mere bløde og personlige synspunkter frem for de evindelige tekniske udredninger, der ofte kan læses i Æskulappen. Denne venlige herre viste sig at tage mig på ordet og så sad han tilfældigvis i bestyrelsen og oven i købet som formand, sååååeeeeehhhhhhhh Efter at være blevet jagtet af samme herre igennem resten af kursusforløbet, måtte jeg til sidst overgive mig til hans uimodståelige charme og meldte mig derfor som frivillig Af Bent Conrad Pedersen Munkebjerg 2005 fra kursusudvalget Af Jørgen Alf Nielsen, kursusudvalget Brugerforeningens kursus forløb efter kursusudvalgets opfattelse, stort set som vi havde forestillet os. Fra kursusdeltagerne har vi mødt næsten udelukkende tilfredshed med kurset og kursusrammerne, men det er i år desværre ikke så dokumenteret som de foregående år, da kun ca. 30 % har udfyldt kursusevalueringerne trods gentagne opfordringer. Tak til dem, som har ytret konstruktiv kritik. Mange (42) valgte at overnatte og deltage i festmiddagen og den efterfølgende dans. Vi havde i år et band, som spillede er pop-rock, og det var et hit, for danseglæden var stor. Først efter midnat var der korte perioder med tomt dansegulv, men da var der også nogle som var fortrukket til Kasinoet for at prøve lykken der, mens andre formentlig har måttet overgive sig til Morfeus arme. I skrivende stund er vi i kursusudvalget endnu ikke gået i gang med planlægning af næste års kursus. Det kan dog allerede afsløres nu, at kurset igen vil finde sted på Munkebjerg Hotel, og det sker fredag den 28. april Dagen vil blive afsluttet med festmiddag og efterfølgende dans for de, som ønsker det. Og hvis man overnatter, så har man også mulighed for at deltage i Æskulap Brugerforenings generalforsamling lørdag den 29. april kl Praktikus siden 1993, fik ekstra ydernummer i 2000 på grund af børnetælling og lægearbejde uden for praksis. Min ægtefælle har siden været min ægte fælle. Praksis var ved overtagelsen ekviperet med Æskulap. Jeg finder fortsat brugerdebatten er meget vigtig og en væsentlig grund til jeg (øh vi sorry my dear) 1. marts 2004 valgte at konvertere til Æskulap windowsudgaven. Jeg er ikke nogen ørn til EDB, en spurv måske. Hvad også er fremgået af mine skriblerier på både dette og hint forum. Med en travl hverdag i praksis, fortsat lægekonsulent på vores Forsorgshjem, deltager i flere efteruddannelsesgrupper, deltagelse anden efteruddannelse, børnene i Århus, korsang, motorflyvning synes jeg lige, der var plads til et job i Brugerforeningens bestyrelse. Hvem falder ikke for smiger, jeg gør, og Nicolai Swane behøvede såmænd blot at spørge. Og som tidligere aktivist i YL og PLO synes jeg det kunne være spændende at bidrage til videreudviklingen af et fortsat brugervenligt, billigt EDB-værktøj. Men uden en aktiv medlemsskare ingen slagkraftig bestyrelse. Og så synes jeg i øvrigt der er for mange skønhedsfejl i programmet. Ellers ikke anden programerklæring. 8 Æskulappen Juni 2005 Æskulappen Juni

6 Hackere tager din pc som gidsel Af Mikkel William Nielsen og Lea Sandell, Billige obligatoriske hjælpeprogrammer kan blive dyre Uforsigtige internetbrugere risikerer at blive udsat for afpresning, hvis de installerer et ondsindet program, der ofte kommer i en , blandt andet med teksten Attention. Hvis der klikkes på den vedhæftede fil, krypteres en lang række af computerens filer, herunder dokumenter og billedfiler. Dernæst popper en dialogboks op på skærmen. Her kræves det, at en bestemt adresse kontaktes, så indholdet igen kan blive tilgængeligt. En virksomhed har oplevet, at en masse filer, inklusiv dokumenter og billeder blev krypteret, og hackeren forlangte penge for at forklare, hvordan firmaet kunne låse filerne op igen. Det lykkedes at låse filerne op uden at betale hackeren, men forbedrede versioner af tricket kan måske blive sværere at kæmpe mod. Ved udveksling kræver de it-kriminelle kolde kontanter for at sende et nyt program, der løse de krypterede filer op. Fænomenet kaldes ransomware, da ens computer tages som gidsel, og der skal betales løsepenge for at få den til at virke ordentligt igen. VD reklame Det svarer til, at nogen kommer ind i dit hjem og låser dine værdigenstande inde i et pengeskab og nægter at give dig nøglen, siger Oliver Friedrichs, sikkerhedsekspert i Symantec. Sikkerheds- og anti-virusfirmaerne arbejder nu på at opdatere software, så det kan beskytte mod den slags angreb fra hackere. Ifølge sikkerhedseksperterne er der ikke tegn på, at angrebene breder sig, og hackernes svaghed er, at de kræver penge, for banktransaktioner er lette at spore. It-sikkerhedsfirmaet CSIS har set flere eksempler på fænomenet, som ser ud til at vinde terræn hos it-kriminelle i jagten på let tjente penge. Læs mere om ransomware og hvordan man bekæmper det på: Clemme: Den 17- og 25. maj 2005 har jeg klippet ovenstående her blot ment som et memento om, at man på trods af antivirus og firewall stadig ikke slipper for at tænke sig om. Noget, vi aldrig må blive trætte af at minde hinanden om. Af Bent Conrad Pedersen Når man konverterer til Aeskulap Windows-udgaven, er det faktisk obligatorisk at investere i et kommunikationsprogram NetOp/HOST ( Det giver Ascott s supportfolk mulighed for at sidde i Vendsyssel og arbejde online på vores computer(e). En rigtig stor hjælp, hvis der er problemer. Lægen behøver således ikke nødvendigvis sidde ved skærmen. Patienterne kan passes, Programmet har VD en form for licens til. Programmet har et password/serienummer som kun Kommentar Ovenstående har naturligvis været sendt til VD, Ivan Andersen, men der er ikke kommet respons. Hvad er hvad? For brugerne er Bent Conrads eksempel velegnet til at forklare de ikke altid indlysende forskelle i IT-verdenen: 1. ÆP skal ubetinget fungere sammen med et ClientServer program. Det hedder Advantage og er købt af VD, så det billigst muligt kan sælges sammen med ÆP og vedligeholdelsen hører således under ÆP abonnementet og dermed også supporten. 2. Alt andet NetOp inkl. er ikke obligatorisk. Der er ÆP brugere, der ikke har NetOp. 3. NetOp er altså software, som vi køber for at lette kommunikationen med supporten. Det kan sammenlignes med et regnskabsprogram, som vi køber for at lette kommunikationen med revisor. For at lette brugerne, så har VD af NetOp købt en licens, så programmet kan tilbydes brugerne billigere end ellers (det gør revisor ikke med regnskabsprogrammet). Men det betyder, at VD ikke må give koden fra sig. Løsninger I Bent Conrads tilfælde betyder det, at der er flere løsninger: 1. Man bestiller besøg af en teknikker, som installerer og ordner opsætning af NetOp til dagens takster. VD kender. Derfor kan programmet via VD sælges for mindre end kr. 300,. Købes egen version er prisen kr Altså en forskel i omegnen af kr. 1000, NetOp er fysisk placeret på kommunikationsmaskinens harddisk. HVIS nu denne harddisk bryder ned, kan end ikke egen sikkerhedskopi af programmet installeres UDEN password/serienummer OG af hensyn til licensforholdene, kræves en teknikkers fysiske tilstedeværelse for en geninstallering. ER man nu så uheldig at praksis ligger 2½ times kørsel fra nærmeste teknikker, så bliver geninstalleringen langt dyrere end kr. 1000, Jeg som just har været i nævnte situation - kan derfor kun anbefale, at man køber egen version af programmet. Og ikke helt rimeligt at en backup ikke kan geninstalleres uden ekstraudgifter Noget andet er så: Hvor mange hjælpeprogrammer skal vi fremover købe. Clientprogrammet er et andet eksempel på et obligatorisk hjælpeprogram. 2. PC en sendes til Ålbæk, hvor NetOp installeres og opsætningen ordnes. Må være billigere, men så skal man undvære maskinen et par dage. 3. Man har selv taget en sikkerhedskopi af NetOp i form af et såkaldt Ghost eller Image, som kan videreføres til den næste maskine i praksis. Denne kopi indeholder hele installationen, incl. serienr. og div. opsætningskoder, men a. Et program til dette koster kr b. Du skal selv kunne bruge kopiprogrammet. 4. Man køber selv et originalt NetOp program, kr , i billigste version i dag, men a. Man skal selv installere b. Opsætningen af NetOp, så kommunikationen med supporten fungerer i en sikker VPN-tunnel, kan foretages med supporten i telefonen. Dette også til normal takst, da det ikke hører under Æskulap abonnementet. 5. Som alternativ til ovenstående muligheder er, at man tegner et seviceabonnement hos VD, hvorigennem problemerne så håndteres uden ekstra hovedbrud og udgifter. Hvad, man vælger, er selvfølgelig stærkt individuelt. For den almindelige bruger, som bare skal have noget, der fungerer, er det jo Æskulap alt sammen. Man kan umiddelbart identificere sig med Bent Conrads oplevelse, hvorfor jeg fandt det vigtigt, at man også omgående kan se afgrænsninger og sammenhænge, sådan som jeg mener, at de er. Men jeg havde naturligvis helst bragt VD s eget svar. Skulle noget være anderledes, så må det komme med i næste nummer af Æskulappen. Æskulappen Juni

7 Medicinprofilen>>>> Såfremt der politisk er tilslutning hertil, vil funktionaliteten for hjemmesygeplejen kunne være klar i slutningen af Af Sine Søgård Jeppesen og Mona Vestergård Andersen, Lægemiddelstyrelsen Medicinprofilen er en elektronisk oversigt på internettet over de receptordinerede lægemidler, som hver enkelt dansker køber på apoteket. Formålet med Medicinprofilen er at forbedre sikkerheden og kvaliteten af den medicinske patientbehandling og Medicinprofilen kan være med til at forhindre, at patienten får forkert eller for meget medicin. Hver dansker har sin egen personlige medicinprofil. Det fremgår heraf, hvilke receptordinerede lægemidler patienten har købt på apoteket i løbet af de seneste to år. Apotekerne har pligt til at indberette al ordineret medicin, og det sker uanset, om det er den praktiserende læge, en speciallæge eller vagtlægen, der har udskrevet recepten. Det sikrer, at lægen i Medicinprofilen hurtigt kan få et samlet overblik over patientens medicinske behandling, eksempelvis under en konsultation eller i forbindelse med indlæggelse på sygehuset. Medicinprofilen er også klargjort til at modtage oplysninger om og vise medicin, der er givet under indlæggelse på hospitalet. Der forventes dog tidligst indberetninger fra hospitalerne til Medicinprofilen fra 2006/07 eller snarest muligt derefter. Medicinprofilen giver et samlet overblik Medicinprofilen kan være en hjælp i patientbehandlingen. For eksempel er det muligt at se: om der er ordineret flere ens virkende lægemidler til patienten om patienten følger den ordinerede behandling hvilken medicin patienten aktuelt er i behandling med Den enkelte patients medicinprofil viser: en oversigt over den receptordinerede medicin, som patienten har købt på apoteket de seneste to år detaljerede oplysninger om den købte medicin oplysninger om patientens medicintilskud hvilken læge der har ordineret den købte medicin oplysninger om patientens praktiserende læge hvilket apotek der har ekspederet recepten Nye funktioner i Medicinprofilen Den 6. juni 2005 lanceres Medicinprofilens fase 2 med række nye funktioner. Det bliver muligt at foretage interaktionskontrol på den medicin, som patienten er i behandling med, eller simulere en ordination til patienten og få advarsler om kritiske interaktioner. Interaktionskontrollen er baseret på Den Nationale Interaktionsdatabase, der er udviklet i fællesskab af Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information, Danmarks Apotekerforening og Institut for Rationel Farmakoterapi. Uafhængigt af patienter kan man også kontrollere for lægemidlers interaktioner ved at slå op i Interaktionsdatabasen, der bliver tilgængelig på sundhed.dk. En anden ny funktion er mulighed for registrering af patienters lægemiddelcave direkte i patientens medicinprofil. Videreudvikling I Medicinprofilens Medicinskab vil patienterne på et senere tidspunkt kunne skrive, hvilke håndkøbslægemidler, vitaminer, mineraler eller andre præparater de indtager. Praktiserende læger vil i fase 3 omkring årsskiftet 2005/06 få adgang til funktionen patientlister. Patientlister er lister over patienter tilknyttet egen praksis, hvor der blandt andet kan søges på køn, alder og en række andre kriterier. Der kan f.eks fremsøges patienter der får mere end 15 forskellige lægemidler. Den kommunale hjemmesygepleje Den kommunale hjemmesygepleje kan med den seneste ændring af sygesikringsloven også få adgang til oplysninger i Medicinprofilen om de borgere, der er visiteret til medicinservice hos den kommunale hjemmesygepleje. Der vil blive lavet et specifikt skærmbillede til hjemmesygeplejen. Med etablering af et offentligt recepthotel, hvortil recepter skal sendes af læger og afhentes af apoteker, gives mulighed for at se, hvad der er ordineret til den enkelte borger og om medicinen er afhentet på apoteket. Desuden kan hjemmesygeplejens opgaver med genbestilling af medicin og receptfornyelse effektiviseres. Fra Medicinprofilen vil hjemmesygeplejen kunne udskrive et medicinkort og hjemmesygeplejen vil få mulighed for at skrive i Medicinprofilen eksempelvis klokkeslet for medicin- givning, fast eller P. n. medicinering og andre oplysninger, der skal bruges af hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejens skærmbilleder og medicinkort vil også kunne ses af lægen, sammen med hjemmesygeplejens observationer om behand- lingen og eventuelle bivirkninger. Adgang til Medicinprofilen Patienten selv og den eller de læger, der har vedkommende i behandling, har adgang til Medicinprofilen. Læger har direkte adgang til alle deres patienters medicinprofil under forudsætning af, at lægen har patienten i aktuel behandling, at oplysningerne er nødvendige for behandlingen af patienten og at oplysningerne udelukkende bruges til at sikre kvaliteten, sikkerheden og effekten af behandlingen. Der er adgang til Medicinprofilen via sundhed.dk og kræver Digital Signatur. Brug af Medicinprofilen bliver registreret Hver gang, der bliver søgt oplysninger i en patients medicinprofil, bliver det registreret i en såkaldt log. Loggen giver patienten et overblik over, hvem der har benyttet hans eller hendes medicinprofil og forebygger på den måde misbrug. Det er kun patienten, der kan se oplysningerne i sin egen log. Yderligere information LØS PÅ TRÅDEN Der findes flere oplysninger om Medicinprofilen på Lægemiddelstyrelsens netsted medicinprofilen.dk. Lægemiddelstyrelsen har desuden lavet en folder om Medicinprofilen. Folderen kan bestilles ved henvendelse til Lægemiddelstyrelsen på medicinprofilen@dkma. dk. Folderen kan også downloades fra Skærmbillede eksemplerne, som lægen kan se i Medicinprofilen, er fiktive. Min Røde datter: Far, den er helt gal, hvad skal vi gøre? Ham der bor ovenpå er flyttet, så nu kan vi ikke længere komme på nettet med vores trådløse internetforbindelse. Så må I vist købe Jeres egen fast netforbindelse. Det kan da ikke være rigtigt, at de blodsugende multinationale selskaber skal have lov til at plukke en fattig studerende på SU! Nicolai 12 Æskulappen Juni 2005 Æskulappen Juni

8 Attestnøglen Faglig information Attestnøglen: Af Kresten Nielsen, Lægelig konsulent ved Attestudvalget/juridisk sekretariat Gennem mange år har Lægeforeningens Attestudvalg hver sommer udgivet publikationen Attesttakster indeholdende taksttabeller og tekstafsnit med redegørelse for problemstillinger knyttet til en række attester. Specielt de praktiserende læger sætter pris på at have informationerne samlet i dette velkendte lille hæfte. For lidt over to år siden kom der som et supplement en elektronisk informationskilde, og den fik navnet Attestnøglen. Attestnøglen finder man via Hovedsiden på DADLNET under Faglig Information eller via PLO s hjemmeside. Den indeholder flere forskellige elementer. For det første er der et afsnit med Attestnyheder. Det kan opdateres direkte og når som helst af undertegnede eller af en anden i Attestudvalgets sekretariat. Det tilstræbes, at der af hensyn til overskueligheden på denne plads alene bringes nogle få men meget vigtige meddelelser. Eksempelvis har der den seneste tid været informeret om indførelse af moms på lægeerklæringer, elektronisk faktura, ændret honoreringsprincip for dagpengeattester til kommunerne og håndtering af forsikringsselskabernes forsyndelser i forbindelse med Forsikringserklæring. For det andet findes der informationer om alle attesterne med mulighed for opslag via forbogstav til stikord. I stedet for at rulle hele listen igennem kan man taste et begyndelsesbogstav og derved springe til den ønskede del af listen. Der er oprettet flere stikord til ganske mange af attesterne. Eksempelvis kan man taste D og få vist dén del, der bl.a. indeholder Dagpengeattest, graviditet LÆ 235. Attesten kan imidlertid også findes under G for Graviditet, dagpengeattest LÆ 235 eller under L for LÆ 235 (etc.). Når man klikker på linket, får man oplysninger om honorar samt en kort forklaring om vigtige forhold vedrørende attesten. Fra dette billede kan der for visse attester hentes yderligere information svarende til tekstafsnittene i publikationen Attesttakster eller andre kilder, f.eks. Socialt-lægeligt samarbejde. For det tredje er der en mere komprimeret stikordsliste opstillet alfabetisk. Der er herfra link til de samme attestoplysninger som nævnt ovenfor. Det vil være ønskeligt med en yderligere udvikling af Attestnøglen. Eksempelvis ville det være rart med link til de enkelte attester, så medlemmerne kan se, hvorledes den aftalte attestblanket ser ud. En sådan løsning skal dog først programmeres. Det koster som bekendt nogle penge, og dem har Lægeforeningen ikke for mange af for tiden. Et andet stort problem er imidlertid, at vi på nuværende tidspunkt kun har nogle få af de aftalte blanketter på elektronisk form nemlig dem der er aftalt de seneste år. Blanketter aftalt længere tilbage i tiden findes som regel ikke i en ren udgave egnet til skanning og publicering. De er forsynet med journaliseringsoplysninger og andre påtegninger. Andre blanketter findes kun i trykte udgaver fra bestemte forsikringsselskaber, og de kan heller ikke bruges. Der bliver imidlertid arbejdet videre med tanken. Det er Attestudvalgets store ønske, at medlemmernes anvendelse af Attestnøglen vil blive mere udbredt. Mange medlemmer henvender sig nemlig pr. brev eller med problemer, som kunne løses ved opslag på Attestnøglen eller for den sags skyld ved at kigge i publikationen Attesttakster! Vi har noteret os, at store begivenheder som moms og elektronisk faktura har øget antallet af klik på Attestnøglen, men det holder ikke så længe. I øvrigt var det begivenheder, vi gerne havde undværet. Kommentar til Kresten Nielsens artikel På grund af Attestnøglens funktionalitet har jeg smidt hele to ringbind ud med socialt-lægeligt samarbejde. I min begejstring bad jeg Kresten Nielsen om at skrive en artikel. Han har taget sig tid til det på trods af stormvejret, der har raset omkring momsens indførelse. Tit sidder jeg selv med en attest og funderer over om forespørgslen nu også opfylder betingelserne for attesten. Man kan slå direkte op i Attestnøglen, hvor links giver en de ønskede oplysninger vel at mærke i opdateret form! Det var ringbindene ikke altid. Fra dette skærmbillede finder man let, ved blot et tryk på L, f.eks LÆ205 (jeg bringer her blot mindre skærmudsnit): Herfra er der 2 links. Det øverste: og det nederste : Man kan altså meget hurtigt orientere sig. Hvis betingelserne for attesten ikke er opfyldt, så kan man med musen blokmarkere teksten og kopiere den direkte over i et brev med begrundelse for, hvorfor attesten ikke kan anvendes i det konkrete tilfælde. Det er mit indtryk, at det som sekundær gevinst har, at man slipper for adskillige meningsløse attestanmodninger. Kommune og arbejdsgiver tænker sig om først. I den kommende linkportal i ÆP, er dette et oplagt link, der skal tilbydes. Helst som et såkaldt dybdelink, hvor man kommer direkte ind på Attestnøglen. Muligvis er det på grund af kodeord ikke muligt, men det skal forsøges. Prøv Attestnøglen i din dagligdag. Her er EDB en lettelse det er det, som EDB skal bruges til! 14 Æskulappen Juni 2005 Æskulappen Juni

9 Linkportalen Sundhed.dk Status på programudviklingen maj 2005 Af Henrik Schroll Den 15. juni bliver linkportalen officiel indviet på Sundhed.dk. Alle læger i alle lægesystemer skulle fra den dato have muligheder for at få adgang til Linkportalen. Den programstump, der er nødvendig for at kunne kalde Linkportalen direkte fra ens journalsystem, har jeg medio april udsendt til samtlige lægesystemer. De har i mellemtiden haft muligheder for at få lavet den integration, der er nødvendig. De fire lægesystemer MedWin, Darwin (i serverversionen), Æskulap og MediCare har været med i test og udviklingsfasen og har allerede nu adgang til Linkmuligheden. Dvs. det er allerede nu muligt, i et af de fire systemer med en ICPC kode i sin journal, at kalde den til diagnosen tilhørende information ved blot et tryk på en knap i lægesystemet. I afprøvningsfasen af Linkportalen havde vi den kolossale fordel at have adgang til Norsk Elektronisk Lægehåndbog (NEL). Hvis man søgte ud fra sin ICPC diagnose i journalen og ikke kunne finde information i sit amtslige informationssystem, kunne man i Linkportalen slå direkte op på den relevante information (Igen opslag direkte fra den samme ICPC diagnose som man have med fra journalsystemet). Kommentar I ÆP har det siden været muligt at benytte faciliteten naturligvis forudsat, at man er koblet op på en Internetforbindelse. Vi har ikke måtte reklamere med det, da det selvfølgelig er Henrik Schroll, der skal give meddelelsen om frigivelse. Fra OJ kan man med <Ctrl+Alt+F10> springe direkte fra den ICPC-diagnose, der står i titellinien. I Ret Notat billedet kan bjælken stå på en vilkårlig diagnose. I evalueringen blandt de læger der var med i pilottesten blev adgangen til NEL og NEL s overskuelige struktur rost til skyerne. Det ser nu ud til, at den samme facilitet vil blive udbudt til alle læger dog mod en abonnementsordning, der kan aftales direkte med NEL. Aftalen med de dybe og direkte ICPC link ind i NEL er ved at falde på plads og forventes klar til den 15. juni. Den største styrke i NEL er dog at den er gennemgribende evidensbaseret og i stort set alle referencer er der direkte link til den relevante artikel i PubMed. Vi du se mere klik ind på: NEL stilles vederlagsfri til afprøvning indtil september Benyt derfor lejligheden til at prøve den igennem!!! Fra hjemmesiden er der direkte et link til selve NEL. Hvis du vil vide mere om Norsk Helseinformatik kan du læse herom på hjemmesiden: Det fungerer prompte! Jeg vil lige minde om <Ctrl+Alt+F10> fra MedicinJournal og Kartotek, hvor man slår direkte op på præparatet i Lægemiddelkataloget. For en stor del ligger mine opslagsbøger lettere støvede hen. Lige nu er vi trætte meget! Momsen har revet både hjørne- og visdomstænderne ud. I mit stille sind kunne jeg godt tænke mig, at de DOS-brugere, der mener, at vi bare kan lave det i DOS, kunne have haft mulighed for at følge bare lidt med i denne proces. Det gjorde det ikke bedre, at vi fra Lægemiddelstyrelsen først fik et brev, dateret den 14. marts, hvori det meddeltes, at pr. 1. april skulle recepterne være ændret ( Varig lidelse udgik og Tilskud indførtes). Det er blot heller ikke noget, som man bare lige gør. Hvordan skulle hidtidig ordineret medicin håndteres og hvordan skulle vi nå at dokumentere? Vi nåede det kun, fordi al testning i forvejen kørte på gloende pæle. Opdateringen med moms og recepter kom virkelig ud til alle brugere den 31. marts! Det er bare flot programmering! og det er slet ingen selvfølge! At vi så den 31. om morgenen modtog et brev med, at receptændringerne er udskudt til 1. oktober!!! ja, jeg må indrømme, at det ikke gik stille af. Grundlaget ændres Da jeg så forleden selv havde fejlordineret medicin Havrix i børnedosis til en voksen hvor fejlen skyldtes en ændring i Det Fælles Datagrundlag, som også kommer fra Lægemiddelstyrelsen! Jeg kunne nemlig ikke umiddelbart i hverken medicinjournal eller kartotek se, at jeg havde skrevet 0,5 ml ud. Det stod som én dosis! i modsætning til tidligere, hvor det var opgivet i ml. Jo, der var prompte fyret op under den mentale dampkedel og så besindede jeg mig. Så er det, at man i stedet vrider armen om på sig selv og jeg var bevidst meget venlig i korrespondancen, da jeg gjorde opmærksom på, den hos os og patient særdeles uheldige konsekvens af ændringen i datagrundlaget. I sidste ende kunne det i uheldigste fald ende som en erstatningspådragende ordination! Med det signal godt igennem i Lægemiddelstyrelsen, så fik jeg til min store tilfredsstillelse også placeret nogle tunge bemærkninger om konsekvensen af receptændringerne i marts. Alt endte lykkeligvis i en fælles forståelse. Næste medicinopdatering er korrigeret og man er meget interesseret i kommunikation fremover. I sidste ende er de jo også mennesker, der gerne vil gære deres arbejde ordentligt. Det allervigtigste er jo, at vi kan snakke sammen. Formularer Et afsnit for sig, synes jeg, at den nye formulardel har fortjent. Den er så ligetil at arbejde med i dagligdagen og man kan løbende opdatere sine formularer. Udfyldte formularer er frit tilgængelige i patientens OverblikJournal, så jeg vil selv give den et 13-tal. Der er flere ønsker, javel. Men funktionaliteten kan kun karakteriseres som Den helt, usædvanligt selvstændige præstation, når man ser på, hvad det var, som brugerne kom med. Også de enkelte formularer arbejdes der intenst med. Fremover Men hvad skal vi så nu? hjernen er blæst. Hvad skrev jeg nu sidst? Da passerer mange ting revy. Det går nemlig op for mig, at jeg i martsnummeret skrev nøjagtig det samme, som det vi fik med hjem fra kursus og generalforsamling: Æp skal gennemgås og der skal luges ud i de ganske vidst små, men alligevel dagligt irriterende forskellige funktionsmåder for samme funktion, rundt omkring i programmet. Det sagde generalforsamlingen, brugerne på kursus, bestyrelsen og ikke mindst Ascott. Egentlig er det meget tilfredsstillende at konstatere, at alle parter i programudviklingen er på samme niveau og er enige. På baggrund af, at ÆP jo faktisk kun er to år gammelt og at jeg efterhånden er ved at fatte, hvor omfangsrigt og facetteret programmet er, så må jeg indrømme, at det et eller andet sted faktisk er naturligt med de nævnte forskelle. Men det er også selvfølgeligt, at vi nu går alt igennem med tættekam altså med den endelige optimering af konsistensen i programmet. Vi er allerede i gang med det, som ligger lige for, idet regningsmodulet optimeres det fintunes Det mærker brugerne ved de mange elegante, små opdateringer, der allerede er kommet efter 1. april, i det vi finder, at disse opdateringer, hvis integrering ikke påvirker andre dele af programmet, lige så godt kan komme brugerne til gavn med det samme. Her viser fordelen ved ÆP og internet opdateringerne sig for alvor. Programmørerne er jo også glade for, at deres arbejde kommer i brug med det samme. Den længe ønskede regningskontrol, så vi ikke får returregninger fra Sygesikringen er på trapperne også. Vi begynder med de hyppigste regningsfejl og udbygger så systemet, som det nu viser sig behov for. Derefter/samtidig kommer det store arbejde med en udviklingsmæssig afstemning : Mange hundrede ønsker er indkommet fra brugerne og der skal ske en prioritering, dels i forhold til programmet som helhed og dels i forhold til at selve programmeringen skal struktureres i sektorer, så dobbeltarbejde undgås. 16 Æskulappen Juni 2005 Æskulappen Juni

10 Referat fra Æskulap Brugerforenings generalforsamling. Munkebjerg, lørdag den 2. april 2005 Af Niels Jørgen Ø. Stabel Nicolai Swane Lund bød velkommen til den årlige generalforsamling. Valg af dirigent Leo Thomsen (LT) var bragt i forslag af bestyrelsen. Blev valgt med applaus. LT redegjorde herefter for Æskulappens forsinkede udsendelse og at formalia dermed ikke var overholdt m.h.t. udsendelse af dagsorden rettidigt med mindst 14 dages varsel. LT forespurgte om der var indvendinger fra forsamlingen i den anledning. Dette var ikke tilfældet. Generalforsamlingen blev herefter erklæret beslutningsdygtig. Valg af referent Niels Jørgen Stabel Fremlæggelse af formandens årsberetning til godkendelse. Nicolai Swane Lund (NSL) kom med uddybende kommentarer til den skriftlige beretning. Bl.a. ang. programdesign, formularproblematikken, opstramning af indlæggene på diskussionsforum, undgå fagpolitiske samt personrelaterede emner. Om Ascot s udmelding af Datafangstmodulet at Ascot havde meddelt Henrik Schroll, at man ikke så sig i stand til at være med i pilotprojektet for datafangstprojektet. Redegjorde for problemerne omkring Æskulappen på grund af manglende annonceindtægter. Løsningsmulighed kunne være annoncebureau. Problemer omkring kursus, også her manglende sponsorindtægter. Diskussion: Ole Klitgaard synes nok at programmet er noget besværligt, f. eks. regningsmodulet, tidsbestilling m.m., ligesom der manglede en spærring for ikke tilladte ydelseskombinationer. Ivar Clemmesen kunne berette at han har lavet et regneark, hvor Ascott kan se ydelsessammenhængene. Det er ret stort og kunne ikke nå at komme med til 1. april, men der arbejdes m. tingene, og at det vil blive rettet. Flemming Lyng påpegede, at kontrol i regningsmodulet ville forsinke programafviklingen. Snak vedr. brugervenlighed og design. Snak vedr. prioritering. Behov for en prioriteret liste over mangler/forbedringer. Indhente kommentarer fra brugerne, f.eks. via Æskulappen. Måske lave en brainstorm sammen med Ascott om hvilke ting, der skal vægtes tungt, måske få lavet nogle lette rettelser hen ad vejen så man kan se der sker noget. Måske spørge nogle nykonvertiter spørgeskema/personlig interview optimalt var nok interview af person fra Ascot. Konklusion : Fra dirigenten blev det konkluderet, at der var kommet en del gode forslag, som bestyrelsen kunne arbejde videre med og at hovedbudskabet fra generalforsamlingen til bestyrelsen var at arbejde på øget brugervenlighed i programmet. Snak vedrørende Æskulappen og brugerforeningens kursus. Bestyrelsen arbejder videre m. dette. Formandsberetningen blev herefter godkendt. Beretning fra kursusudvalget v. Jørgen Alf Nielsen: Dilemma at vi princip. skal lave kursus for to grupper, DOS-brugere og Windowsbrugere. Manglende sponsorat. Regnskab Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse v. Michael Garsaae: Kontingentindtægter mindre end forventet. Udgifterne svarer til det budgetterede. Udgift til Æskulappen på omkring kr. Samlet resultat et underskud på , kr. Regnskabet blev herefter godkendt. Fremlæggelse af budget og forslag til kontingent for det kommende år. Uændret kontingent. Diskussion vedr. budgettet. Der er budgetteret med et underskud på Budgettet blev godkendt med bemærkning om at bestyrelsen pålægges at være opmærksom på økonomistyring, enten ved at øge indtægterne eller reducere udgifterne. Valg af medlemmer Bestyrelsen Bent Conrad Petersen, Holstebro, var bragt i forslag og blev valgt ved applaus. 2 suppleanter Jørgen Alf Nielsen blev genvalgt. Anne Mette Mattson, Århus, var bragt i forslag og blev valgt ved applaus. 2 revisorer Bent Neergaard blev genvalgt. Flemming Lyng, Ålbæk, var bragt i forslag og blev valgt ved applaus. Gennemgang af indkomne forslag Ingen indkomne forslag Eventuelt Per Birkelund havde modtaget brev fra Anette Reiter, Århus, vedrørende brugervenlighed. Opfordrer til brugerundersøgelse vedr. tilfredshed blandt brugerne. Mange tastetryk, uhensigtsmæssigheder forskellige steder, mangler nogle af de gamle hurtigtaster. Forslaget faldt jo godt i tråd med vores tidl. diskussion vedr. emnet. Da forslaget ikke var indsendt rettidigt kunne det ikke gøres til genstand for beslutning. Bestyrelsen vil tage det med i deres videre arbejde. Formanden takkede herefter de afgående medlemmer: Michael Garsaae, Per Birkelund og sekretæren Lone Helver. Takkede herefter dirigent Leo Thomsen for god mødeledelse samt deltagerne for deres fremmøde. Generelt set fortsat fra side 7 I anledning af, at kommunalreformen betyder sammenlægning af Lægekredsforeningerne, så har disse blade været under journalistisk lup. Det er ikke lystelig læsning højest galgenhumoristisk men vi er jo også de gladeste amatører for Herren på det område. Imidlertid giver det stof til, hvad Æskulappen skal undgå for ikke at blive lige så kedelig og uinteressant. En oplagt ting er, at pligtstof (f.eks referater fra diverse møder, Brugerforeningens regnskab m.v.) kun bringes i resumé, hvorfra der henvises til HomePage, hvor disse ting bringes i deres fulde udstrækning. Modsat er personlige oplevelser/beretninger vedr. bladets dækningsemner pr. definition altid interessante. Billeder skaber liv og kan mange gange være meget mere illustrerende end mange ord. Dette er, hvad min analyse af Æskulappen har bragt frem. Ingenting kommer af sig selv. Gør kort proces! Giv dit bidrag ved at svare på læserundersøgelsen!!! Den bliver et vigtigt redskab for redaktionen og ikke mindst for annoncetegningen, så du får det bedste blad. Det er det et stærkt argument, at kunne komme og dokumentere baggrunden for den spalteplads, som man vil sælge. 18 Æskulappen Juni 2005 Æskulappen Juni

11 <Ctrl+Alt> = <Alt Gr> En vittig hund spurgte mig på et kursus om, hvordan man hurtigt kan se, om en Æskulap bruger er til DOS eller Windows?: Jo! En Æskulap DOS bruger er karakteriseret ved 2 strittende pegefingre til <Alt +?>. Til forskel har ÆP brugeren yderligere på v. hånd en strittende 3. finger til <Ctrl+Alt>! Hvem har ikke i farten, i stedet for hovedsættet, lige taget telefonrøret og derefter bandet inderligt over at skulle klemme telefonrøret fast med skulderen for at kunne lave <Ctrl+Alt> med venstre hånd, hvorpå røret smutter hen ad gulvet. Som DOS bruger kunne man klare sig med et akavet vrid med een hånd. Ting kan skjule sig, gå i glemmebogen eller være så selvfølgelige, at ingen tænker på at fortælle hinanden om det. Det gælder åbenbart også for programmører. Der var vidst Per Birkelund, der i testsammenhæng pludselig fandt ud af, at man i stedet for <Ctrl+Alt> kan bruge <Alt Gr>-tasten. Det var altså bare en åbenbaring pludselig at få adgang til en hel række eenhåndsgreb Det viste sig hurtigt, at selv garvede, hæderkronede programmører ikke vidste det, mens Anders i supporten bare antog der for en selvfølge. En oplagt nyhed til Munkebjerg. I min vankundskab kaldte jeg <Alt Gr> for Alt gruppe tasten. Anders korrigerede mig og sendte mig forklaringen, på engelsk. Her et resumé: Alt Gr er en forkortelse af Alt(ernative) Graphic. Egentlig bruges tasten til en tredje karakterer på den enkelte tast, som vi f.eks kender det ~, o.s.v. (karaktererne, som er vist nederst til højre på tasterne). Således har man taster til mere end blot de nødvendige tegn på et standard US/UK keyboard. Envidere er det en Windows facilitet at <Alt+Ctrl> = < Alt Gr>. Her kan jeg lige tilføje, at dansk tastatur understøtter denne funktion, mens det engelske tastatur (på en dansk indstillet PC) ikke gør! Her er vi vist ude på overdrevet, men fx i ovenstående kan ikke vises i kursiv. Så helt blindt kan man ikke bruge karaktererne. Selv om µ ikke står på dit tastatur, så virker det med <Alt Gr+M>. µ kan også laves med <Alt+230> (kun på taltastaturet til højre), ligesom ß med <Alt+225> og med <Alt+248>. tre tegn, der er rare at kunne i dagligdagen. Globale taster I ÆP kaldes kombinationerne med <Ctrl+Alt> / <Alt Gr> for globale = virker principielt i alle skærmbilleder Husk, det fungerer på den aktive patient! Nedenfor har jeg vist tastemulighederne, hvor det for mig faktisk var gået i glemmebogen, at jeg for at skrive en regning ikke skal ud i Patientoplysninger med F4/F8 eller i Tidsbestillingen med F8. I stedet er < Alt Gr+R> et let énhåndsgreb med venstre hånd: * = <Ctrl+Alt> / <Alt Gr> * + F1 = Æskulap Brugermanual * + F2 = Labels * + F3 = Brevkartotek * + F4 = Skift bruger * + F11 = Windows pauseskærm * + F12 = Menulinie for Æskulap skrivebordet * + R = Regning * + T = Tidsbestilling * + U = Formularer * + I = Aktive patients Kommunikation * + O = Opret Patient * + P = Patient søgning * + F = Frasekartotek * + G = Gem patient på huskeliste * + H = Hent fra Huskeliste * + J = OverblikJournal for den aktive patient. * + K = Kortlæser * + L = Lab.journal for den aktive patient * + B = B-listen sidste 50 aktiverede patienter * + M = Medicin journal for den aktive patient