Dagslys giver det en mindre elregning?

Transkript

1 kanal3b Nyhedsbrev Nyhedsbrev fra Boligforeningen 3B / Februar 2011 til alle medlemmer af afdelingsbestyrelserne, ansatte og samarbejdspartnere Dagslys giver det en mindre elregning? Af Per Bro, byggechef i 3B pbk@3b.dk Lys er en vigtig kilde til trivsel. Ikke mindst i denne både kolde og mørke vintertid. Men hvor stor betydning har det egentlig for elregningen, om vinduerne er store eller små? Det er efterhånden noget tid siden, det sidste æble på træet gav op, faldt ned og blev afl øst af en lyskæde. Og netop lys er vigtigt for, at mennesker trives. Dagslys især sollys betyder faktisk langt mere for vores trivsel, end vi selv er bevidste om. Forskning viser ligefrem, at dagslyset indendørs er vigtigt for vores sundhed og velbefi ndende. Mængden og variationen af det lys, der rammer vores øjne, påvirker vores biologiske system og er med til at holde døgnrytmen på plads. Rigeligt dagslys gør os kort sagt i bedre humør og får omgivelserne til at virke mere inspirerende. Derfor er det også helt oplagt, at vi erstatter små vinduer med større glaspartier, når vi renoverer vores boliger. Men betyder det også, at beboerne kan spare på lyset og dermed elregningen? 3B med i forskningsprojekt 3B s miljø- og energigruppe samt byggeafdeling er gået med i et forskningsprojekt om»elbesparelse ved bedre udnyttelse af dagslys i boliger«. I projektet deltager også Statens Byggeforskningsinstitut, Dansk Center for Lys, Velux A/S og Elsparefonden. Hypotesen er, at man både trives om, at man kan få et godt og brugbart bedre OG sparer på el-regningen, når man får større vinduer. Det kunne fx tænke sig at være tilfælceret og hvornår de bliver tændt. det i Urbanplanen, hvor mange»midtfor«boliger har fået skiftet almindelige vinduer i et spisekøkken ud med en dobbelt glasdør til altan, hvilket har givet et helt anderledes lyst og større rum. elforbruget reelt falder, når vinduerne bliver større? Hvornår tænder beboerne lyset? Deltagerne i projektet er blevet enige svar ved at undersøge, hvor mange lyskilder, der er i boligen, hvordan de er pla- Undersøgelsen bliver gennemført i Hedelyngen, som har små vinduer, og i Sejlhuset, som har store vinduespartier. Beboerne bliver simpelthen bedt om at udfylde et spørgeskema, hvorefter Men hvordan undersøger man, om man vil sammenligne resultatet i de to afdelinger. Håndbog nu i opdateret version KAB har nu indarbejdet styringsreformen og boligforlig 2010 i»håndbog om almene boliger«. Håndbogen giver svar på mange af de spørgsmål, man møder som medlem af en afdelingsbestyrelse. Håndbogen koster 385 kr. eksklusive porto og gebyr - og bestilles på /ahz

2 Aftale om udlejning i København fornyet Af Solvejg von Barm, kundechef sbr@3b.dk De almene boligorganisationer og Københavns Kommune har genforhandlet den gamle 2006-aftale om udlejning. Det er der kommet en»ny«og lidt mere enkel aftale ud af. BL s 1. kreds og Københavns Kommune er blevet enige om at forny den boligaftale fra 2006, der indførte ens kriterier for fl eksibel udlejning i alle almene boligafdelinger i Københavns Kommune. Den»nye«aftale trådte i kraft den 1. januar 2011 og gælder til og med Det nye i aftalen Det nye i aftalen er blandt andet, at man ligestiller ansøgere med job inden for og uden for Københavns Kommune. Nyt er også, at man ligestiller unge (under 35 år) under uddannelse ligegyldigt hvor de læser. Et par af elementerne i den gamle aftale gælder ikke længere. De midler, der således var afsat til fl yttehjælp og imagekampagne, skal fremover i stedet bruges til opsøgende arbejde og til at forebygge udsættelser. Forskellige typer udlejning Ligesom sidst afgør antallet af beboere i arbejde, hvordan udlejningen i afdelingen skal ske. Boligafdelingerne deles op i tre kategorier: Udsatte boligafdelinger, udpeget af Socialministeriet: Ingen kommunal anvisning og op til 9/9 ledige boliger lejes ud efter fl eksible kriterier (ingen 3B-afdelinger). 40-plus områder: I afdelinger, hvor mere end 40 % af beboerne er uden for arbejdsmarkedet, er der ingen kommunal anvisning. Mindst 4/9 af de ledige boliger lejes ud efter fleksible kriterier, og mindst 1/9 går til ventelisten. 40-minus områder: I afdelinger, hvor under 40 % af beboerne er uden for arbejdsmarkedet, skal mindst 1/9 lejes ud efter fleksible kriterier. 3B s bestyrelse har dog valgt, at mere end 1/9 går til fleksibel udlejning i en række afdelinger. Aftalen virker Den gamle aftale fra 2006 er blevet fulgt tæt af kommunen og BL s 1. kreds. Og der er ingen tvivl om, at aftalen stille og roligt er i gang med at leve op til sit formål: At skabe en mere sammenhængende by, hvor der er mangfoldighed i alle boligområder og hvor alle er med til at løse de boligsociale opgaver. I de udsatte boligområder er antallet uden for arbejdsmarkedet fx faldet, mens tallet tilsvarende er steget en smule i 40-minus områderne. Du kan se hele boligaftalen og evalueringen på 40-minus områderne I 40-minus områderne fordeler andelen af fleksible udlejninger sig sådan her: 1 ud af 9 er fleksibel 3 ud af 9 er fleksibel 4 ud af 9 er fleksibel Bærhaven Folehaven Elmehaven Egegade Remisevænget Øst Dyvekevænget 1 Guldbergsgade Remisevænget Vest Ved Rosenhaven Brohuset Remisevænget Nord Hvidbjergvej Ryesgade Hammelstruphus Valby Kronprinsessegade Prangerhuset Kaysergården Norgesgade Australiensvej Sangergården 1 Blækhuset Slotsherrenshus Damagervej Sejlhuset Porthuset Händelsvej Hørgården I Hørgården II Lønstrupgård Bryggergården Apostelgården Grønrisvej Arbejderboligerne 1) Alle fl eksible udlejninger i Dyvekevænget sker ved annoncering og går til ansøgere i job. 2 I 40-minus områderne har kommunen generelt anvisningsret til hver 3. ledige bolig. Hørgården I og II er dog omfattet af en overgangsordning, så der tidligst fra 1. juli 2011 vil være kommunal anvisningsret. 1 ud af 9 ledige boliger tilbydes til genhusning og 1 ud af 9 til ventelisten. For både 40-minus og 40-plus områderne gælder, at ved hver 2. udlejning til ventelisten suspenderes den interne oprykning i egen afdeling og mellem afdelingerne. Boligen går i stedet direkte til den eksterne venteliste. 40-plus områderne Der er ikke kommunal anvisning tii 40-plus områderne. Her fordeler andelen af fl eksible udlejninger sig således: 7 ud af 9 er fleksibel Rådmandsbo A.F. Beyersvej Stubmøllevej Vestergårdsvej Sangergården 2

3 Urbanplanen er fælles udlejningsområde Urbanplanen, som består af Hørgården I, Hørgården II, Remisevænget Øst, Remisevænget Vest, Remisevænget Nord og Dyvekevænget, betragtes som én afdeling, når der lejes ud. Fleksible kriterier og et eksempel på fordeling Mindst 2 ud af 3 fl eksible udlejninger går til kriterie F.1.: F.1. Ansøgere i job (mindst 25 timer om ugen). Den 3. fl eksible udlejning kan som eksempel i rækkefølge gå til følgende tre kriterier: F.2. Unge/udannelsessøgende (under 35 år). Færre unge til ungdomsboliger fra kommunen Efter den 1. januar 2011 har Københavns Kommune anvisningsret til hver 3. ledige ungdomsbolig i alle afdelinger. Det gælder dog ikke Rådmandsbo og Sangergården 2. Før havde kommunen anvisningsret til hver 4. ledige ungdomsbolig i alle afdelinger. F.3. Seniorer over 55 år, som bor i en bolig i Københavns Kommune (i job/på pension). F.4. Skilsmisseramte personer i Køben havns Kommune kan få fortrinsret til en bolig i indtil et år efter skils misse/separation/samlivsophævelse. Unge i ældreboliger Efterspørgslen på ældreboliger i Københavns Kommune falder, og det har derfor været svært at leje nogle af ældreboligerne ud, fx i Tranehavegård. Kommunen og de almene boligorganisationer har derfor samarbejdet om at leje en del af boligerne ud til unge under uddannelse. Markedsføringen, som også er sket i et tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer, omfattede både kondomer og gratis postkort til de unge. Kampagnen over for de unge vil eventuelt blive gentaget i forbindelse med studiestarten efter sommerferien Fortrinsret for børnefamilier efter boligens størrelse Alt efter boligens størrelse har børnefamilier følgende fortrinsret 3-4 rums boliger på mellem 90 og 110 m 2 : Fortrinsret til par og husstande med et eller fl ere børn forud for enlige uden børn. Boliger med 5 eller flere rum: Fortrinsret til husstande med et eller fl ere børn. 3-rums boliger på op til 90 m 2 : Ingen fortrinsret til børnefamilier. NB: De ansøgere, der bruger deres boliggarantibevis til at få en bolig, skal ikke opfylde kravene til husstandens størrelse. Boligerne lejes ud til andre målgrupper Sideløbende har et udvalg arbejdet på at fi nde andre og mere permanente løsninger på problemerne med de mange ledige ældreboliger. Det er der blandt andet kommet en ny udlejningsaftale ud af. Den består blandt andet af muligheden for at leje ud til Studerende, der løbende skal dokumentere, at de er under uddannelse Personer på boligorganisationens egne ventelister til familieboliger, der opfylder kriterierne for fl eksibel udlejning Personer med behov for en tidsbegrænset bolig i København, fx på grund af udstationering, uddannelsesforløb eller lignende. Aftale om udlejning i Fredensborg Kommune 3B og Fredensborg Kommune har forlænget aftalen om udlejning af familieboligerne i Egedalsvænge til 31. december Det betyder, at kommunen har 100 % anvisningsret, men på den måde, at halvdelen af de ledige boliger går til den interne oprykning i afdelingen. Er der ikke interne ansøgere, går anvisningen til kommunen. 3

4 Formænd diskuterede demokrati og driftsstruktur Af Anette Hertz, kommunikationschef i 3B ahz@3b.dk Torsdag den 3. februar havde organisationsbestyrelsen sat formændene for afdelingsbestyrelserne stævne til dialog på et såkaldt formandsmøde. Debatten var så god, livlig og spændende, at der allerede er et nyt formandsmøde på vej sikkert i april. Formand Villy Sørensen bød velkommen og fortalte, at formålet med formandsmødet er at skabe en tættere kontakt mellem organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelserne. Villy Sørensen understregede, at organisationsbestyrelsen allerede nu»inviterer«til dialog med afdelingsbestyrelserne på mange måder. Det sker med fælleskonferencer, på kurser, på repræsentantskabsmøder og foreningsmøder. Efter det lagde Villy Sørensen op til en snak om kontaktpersonordningen, hvor hver afdelingsbestyrelse har en person i organisationsbestyrelsen, de kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål eller emner, de mener organisationsbestyrelsen bør drøfte. Tilbagemeldingerne fra salen viste, at der er stor forskel på, hvordan og hvor meget de enkelte afdelingsbestyrelser bruger deres kontaktperson, men også at ordningen er god og bør fortsætte. Villy Sørensen opfordrede også formændene til at komme med idéer til, hvordan vi kan få fl ere til at møde op på fælleskonferencen og til afdelingsmøder. Et af svarene var bedre markedsføring, mens der udspandt sig en større debat om budgetfolderne til beboerne. Driftsstrukturen under lup Næste punkt var evaluering af den driftsstruktur, der blev indført 1. januar 2008, samt de ændringer, administrationen forventer at indføre i den anledning. For det stod Peter Juul Andersen, 3B s direktør for kundeservice og drift. Evalueringen er baseret på møder med fokusgrupper med varmemestre, lokalinspektører og afdelingsformænd (beboere), fulgt op af en egentlig spørgeundersøgelse hos de samme. Sammenfatningerne af spørgeskemaundersøgelserne er præsenteret for organisationsbestyrelsen og 3B s medarbejdere og resulterede i opfølgende møder i fokusgrupperne. Endelig har planerne være drøftet på møder mellem driftschefer og lokalinspektører. Tilfredse med ydelserne Konklusionen er ifølge Peter Juul Andersen, at afdelingsbestyrelserne og beboerne overvejende er tilfredse med ydelserne, ligesom de ansatte er godt tilfredse med jobbet. Grundlæggende har 3B altså en god struktur, men der er dog behov for mere klare roller især i forhold til lokalinspektøren, som også har behov for større administrativ støtte. Behov for tilpasning Der er meget stor forskel på, hvor mange lejemål de enkelte lokalinspektører har i dag. Nogle lokalinspektører har således lejemål i fi re afdelinger. Andre har lejemål i 7-8 afdelinger. Det giver meget forskellige måder at arbejde på for lokalinspektørerne. Der er derfor behov for en mere ensartet fordeling, ligesom evalueringen viser, at der er brug for at styrke den enkelte lokalinspektør og hans faglige miljø. Endelig skal den administrative og udviklingsmæssige kapacitet øges. Peter Juul Andersen fortalte, at det sker ved, at en lokalinspektørstilling»veksles«til halvanden sekretær, så lokalinspektørerne får større opbakning. Peter Juul Andersen fortalte videre, at yderligere tre lokalinspektører samles i kontorfællesskaber, så de kan trække på hinandens viden og erfaring. I forvejen sidder 10 lokalinspektører sammen med andre lokalinspektører. Og endelig styrkes administration og udvikling ved, at en af de nuværende driftschefer bliver driftsprojektchef og som sådan arbejder med driftsspørgsmål på tværs af de enkelte geografi ske områder. Livlig og god dialog fører til nyt møde Oplægget gav en særdeles livlig debat, og forsamlingen havde både en del spørgsmål og kommentarer til planerne. En del af dem handlede om antallet af møder mellem afdelingsbestyrelsen og lokalinspektøren samt om betalingsstrukturen. Administrationen arbejder videre med forslag til betalingsstrukturen frem til næste organisationsbestyrelsesmøde. Samtidig planlægges nyt formandsmøde, hvor deltagerne får tilbagemelding på deres input og hvor serviceaftaler også er på dagsordenen. 4

5 Kampagne om trafikstøj i almene boliger:»roligbolig«af Camilla Gregers-Høegh, kommunikationsmedarbejder cgh@3b.dk Mere end hver fjerde bolig i Danmark ligger i et område med skadelig vejstøj, og mange af dem er i den almene sektor. Derfor sætter en ny kampagne fokus på vejstøj og støjdæmpende tiltag. Fra januar er der fokus på vejstøj i den almene boligsektor. Landsbyggefonden, Socialministeriet og Miljøministeriet står bag en ny kommunikationskampagne, der skal informere beboere og ledelse i boligorganisationer om, at vejstøj kan have store konsekvenser for helbred og livskvalitet. Kampagnen sætter også fokus på, at der er fl ere gode metoder til at dæmpe støjen, når en afdeling alligevel skal i gang med at renovere. Farligt for helbredet Mange beboere oplever vejstøj som en daglig gene, men den kan også have konsekvenser for helbredet. Forhøjet blodtryk, hjerteproblemer og koncentrationsbesvær er nogle af de konsekvenser, der kan følge med, når man bor tæt ved vejstøj. Den nye kampagne skal hjælpe med at skabe roligere boliger i den almene sektor. Støjskærm og støjdæmpende skodder i Folehaven. Mindre støj giver bedre boliger Der er fl ere gode metoder til at dæmpe støjen i boligerne, og de kan med fordel tænkes ind, når boligerne skal renoveres. Blandt løsningerne mod vejstøj er støjisolerende vinduer, glasinddækkede altaner, facadeisolering og støjskærme eller støjvolde ud mod vejen. Flere af løsningerne har en sidegevinst i form af lavere energiforbrug, og de kan derfor også bidrage til sundere og mere attraktive almene boliger. Læs mere om kampagnen på Strategi B s fremtidige mål 3B er i fuld gang med et projekt, der skal munde ud i, hvad vores mål frem til 2015 skal være. Deadline for projektet er repræsentantskabsmødet den 30. maj Organisationsbestyrelsen har i efteråret 2010 holdt nogle intense workshop, der resulterede i en liste af forskellige mål for tiden frem til Tre team i administrationen arbejder nu videre med indholdet til strategien, som løbende bliver forelagt for og drøftet i organisationsbestyrelsen. Team 1 arbejder med forhold, der handler om 3B, fx serviceområder, økonomi og boliger. Team 2 arbejder med omverdenen og de forhold, vi skal arbejde under, fx samarbejde med kommuner og makroøkonomiske forhold. Team 3 samler op på en række øvrige opgave, fx beboerdemokratiet, social trivsel, kommunikationsplan og input fra organisationsbestyrelsen vedrørende fremtidige målsætninger. Flere medarbejdere i 3B er involveret i projektet, og repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne vil blive inddraget senere. Styregruppen for hele projekt Strategi 2015 består af forretningsudvalget formand Villy Sørensen, næstformand Steffen Morild og Iris Gausbo samt direktionen administrerende direktør Bent Frederiksen og direktør for drift og kundeservice Peter Juul Andersen. Styregruppen fungerer som sparringspartner for de tre team, der udgør den store projektgruppe og bliver løbende informeret om processen. Fremlægges på repræsentantskabsmødet Planen er, at både strategi og handlingsplaner skal være klar, så organisationsbestyrelsen kan fremlægge det samlede oplæg for repræsentantskabet den 30. maj Det er en meget, meget kort tidsfrist, men konsulenter fra Deloitte Business Consulting A/S fungerer som tovholdere og»indpiskere«, så det skal nok lykkes. /cgh-ahz 5

6 Stor interesse for AlmenBolig+ på Amager Af Camilla Gregers-Høegh, kommunikationsmedarbejder 250 interesserede personer var mødt op onsdag den 19. januar 2011 for at få information om de nye AlmenBolig+boliger, der bygges på Amagerfælledvej. Det nye AlmenBolig+byggeri på Amagerfælledvej på Amager har skabt stor interesse for mange måske kommende beboere. Omkring 250 personer var mødt op onsdag den 19. januar for at høre mere om byggeriet, lejlighedernes udformning, driften af afdelingen, råderetten og udlejning. Mange var nysgerrige Driftschef Bjarne Andersen, byggechef Per Bro og kundechef Solvejg von Barm holdt oplæg om hver deres område: driften, byggeriet og udlejning, og deltagerne stillede fl ittigt spørgsmål. En del spørgsmål drejede sig om at tage ejerskab til det forpligtende naboskab, og ellers var spørgsmålene jævnt fordelt på de tre områder. Mange af spørgsmålene med svar kan fi ndes på 3B s hjemmeside dk. På hjemmesiden er der også en opdateret prisliste over boligerne, eksempler på de forskellige AlmenBolig+boliger på Amagerfælledvej og information om AlmenBolig+konceptet. Interesseret i en AlmenBolig+bolig? Hvis man er interesseret i en bolig på Amagerfælledvej, skal man udfylde og returnere et godkendelsesskema, som blev frigivet på 3B s hjemmeside mandag den 28. februar 2011 kl B er bygherre, men KAB administrerer interesselisten for alle AlmenBolig+byg-gerier. Lige nu er der personer på interesselisten til boligerne på Amagerfælledvej, og boligerne bliver tildelt de berettigede ansøgere i forhold til, hvornår skemaet er modtaget. Læs mere på 3B s hjemmeside. Næsten 500 nye boliger i 3B Læs mere om boligerne på De næste to-tre år skal vi opføre næsten 500 nye boliger, primært i København og Herlev. Byggeriet på Amagerfælledvej, Amager, er begyndt at skyde op, og der er rejsegilde den 3. marts. Der bliver 53 AlmenBolig+familieboliger, som forventes klar til indfl ytning i oktober I december 2010 fi k vi taget første spadestik til vores første byggeri i Høje- Taastrup, nemlig 40 boliger på Mølleholmen. Der bliver 30 ældreboliger og 10 boliger for socialpsykiatrien. Boligerne bygges som passivhuse, og de forventes klar til indfl ytning i oktober Derudover forventer vi at skulle bygge 16 boliger i Tåstrup Bycenter i Høje- Taastrup, og byggeriet forventes at gå i gang 2012 med forventet indfl ytning i slutningen af I København skal vi også bygge på Sundholm Syd og Birkedommervej. På Sundholm Syd opføres 48 boliger, og byggeriet forventes at gå i gang i 2011 med forventet indfl ytning På Birkedommervej bygges 51 AlmenBolig+familieboliger, og byggeriet forventes at gå i gang i midten af 2012 med forventet indfl ytning i midten af I Herlev skal vi bygge på Glødelampegrunden (Hørkær) og på Gammel Klausdalsbrovej. På Glødelampegrunden opføres ca. 100 boliger, og byggeriet forventes at gå i gang i august 2011 med indfl ytning i løbet af På Gammel Klausdalsbrovej opføres 60 AlmenBolig+boliger, og forventet byggestart er i efteråret 2011 med forventet indfl ytning i efteråret /cgh Tegning over de nye boliger på Gammel Klausdalsbrovej. 6

7 Flotte nye tagboliger indviet i Valby Tidligere var det en gammel vuggestue nu er det toetagers lejligheder med stor altan. De nye tagboliger på Høffdingsvej i Valby blev offi cielt indviet fredag den 14. januar 2011, og både beboere, arkitekter og medarbejdere i 3B lagde vejen forbi for at se, hvordan en gammel vuggestue kan indrettes til tagboliger. Den gamle vuggestue blev nemlig lagt sammen med lejlighederne nedenunder, og det har skabt fi re nye, helt unikke taglejligheder med udsigt til både gården og det grønne område bag blokken. Facaderne blev færdige i midten af februar, men de nye boliger var klar til indfl ytning allerede den 15. januar. /cgh Læs mere om de nye boliger på 7

8 Kalender Se også fælleskalenderen på X3B Fælleskonference november 2011 Repræsentantskabsmøde 30. maj 2011 Bestyrelsesmøder 17. marts, 28. marts, 10. maj, 30. maj, 6. juni og 21. juni 2011 Forretningsudvalg 16. marts, 14. april, 2. maj, 23. maj og 9. juni 2011 Ingen byggeplads ved Prangerhuset alligevel Af Arne Lund, lokalinspektør Kurser Budget 12. marts 2011 Nyhedsbreve 22. marts 2011 Se alle kurser på X3B.3b.dk. Metroselskabet havde i forbindelse med den nye Cityring planlagt at anlægge en byggeplads ud for afdeling 3058 Prangerhuset, Halmtorvet og Gasværksvej 35. Den plan er blevet ændret. Metroselskabet har konstateret, at forureningen fra Vestre Gasværk har spredt sig til grundvandet, og at det ville medføre uacceptable arbejdsmiljøforhold på Cityringens arbejdspladser under jorden. Byggepladsen på Sønder Boulevard skal derfor udvides, mens der ikke skal være en byggeplads på Halmtorvet. Metroselskabet har efterfølgende arbejdet videre med den projektmæssige løsning om muligheden for at anvende en anden anlægsmetode en såkaldt»cut & cover«-metode. Den løsning gi- Kanal 3B ver blandt andet en række miljømæssige fordele og vil reducere behovet for arbejdsarealet. Ved brug af den ændrede anlægsmetode er det lykkedes at reducere arealet for den kommende byggeplads på Sønder Boulevard. En del af det rekreative område i midterrabatten fra Absalonsgade til Eskildsgade bliver dermed bevaret, blandt andet fordi det planlagte vandbehandlingsanlæg udgår. Byggepladsen vil strække sig fra Skelbækgade til Dannebrogsgade. Det betyder, at der ikke vil være byggeplads ud for Eskildsgade, Absalonsgade og Høkerboderne ind til Kødbyen, men der kan dog fortsat forventes ledningsomlægninger i dette område. Nye vedtægter Der er kommet nye vedtægter med små ændringer. Find de nye vedtægter på Nyt om personalet Goddag til: Renata M. A. Hanna Bjerre, Lønstrupgård Farvel til: Poul Lucas Stensgård Seidenfaden, Remisevænget Øst Kanal 3B udgives af Boligforeningen 3B / Kronprinsessegade 14 / 1306 København K Telefon / 3b@3b.dk / Redaktion Bent Frederiksen, ansv., Villy Sørensen, Steffen Morild, Iris Gausbo, Anette Hertz, Camilla Gregers-Høegh. Layout Rikke Trillingsgaard Carlberg Sendes til alle afdelingsbestyrelses medlemmer i 3B, alle ansatte samt samarbejds partnere Oplag 750 eget tryk / Næste nummer er april 2011 NB: Alle læsere er velkomne til at komme med indlæg / Deadline er den 22. marts 2011 Jørgen Bo Christensen, Egedalsvænge Frank Einar Ylving, Toftegården 8