Rådgivningens faglige grundlag 2015
|
|
- Torben Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLIENTFOKUSERET RÅDGIVNING I Rådgivningen læner vi os op af de praksisbaserede evidensundersøgelser, der betoner vigtigheden af de nonspecifikke fællesfaktorer, af de ekstraterapeutiske faktorer og af både terapeut- og klientfaktorerne. Undersøgelserne betoner også, at rådgiverens møde med sin klient - relationen - er vigtig, uanset hvilken metodisk tilgang man anvender. I dette møde bestræber vi os på, at rådgiveren først og fremmest møder borgeren der, hvor borgeren er og er sammen med vedkommende på en måde, der fasciliterer, at borgeren kan arbejde med sin problemstilling på en meningsfuld måde. De praksisbaserede evidensundersøgelser tager udgangspunkt i klienters oplevelse af samtaleforløb og i vigtigheden af, at rådgiveren forholder sig til klientens oplevelse. Hvordan oplever klienten samtaleforløbet? Får klienten snakket om det, vedkommende gerne vil? Oplever klienten sig mødt, hørt og forstået? mv. Dette fokus er vigtigt at medinddrage i samtalerne og det uanset, hvor erfaren man er som rådgiver. Samtidig betoner undersøgelserne også vigtigheden af, at den enkelte rådgiver finder sit eget faglige ståsted og ud fra dette ståsted forholder sig til sin klient. Dette er ofte i sig selv et stort dilemma for de fleste mindre erfarne rådgivere, men kan også være det for mere erfarne rådgivere. Der er dermed tre vigtige forhold at tage hensyn til, som rådgiver: ens klient (vedkommendes problemstillinger, evne til refleksion, alder, køn, personlighed, erfaringer med at arbejde med sig selv, oplevelse af samtalerne, mv.) ens eget ståsted som rådgiver mødet mellem en selv og ens klient. Denne tilgang kalder vi "klientfokuseret rådgivning*": o o o klientfokuseret, fordi borgeren er i centrum (og ikke os selv) rådgivning, forstået som en samlende betegnelse for dét, vi laver, som primært er rådgivende, støttende og afklarende samtaler og grupper klientfokuseret rådgivning, fordi vi dermed kan kalde vores faglige grundlag noget (i modsætning til ikke at give vores faglige grundlag et navn). * dog med det forbehold, at termen 'rådgivning' ikke er et specielt godt ord på dansk Det er vigtigt at bide mærke i, at klientfokuseret ikke er det samme som klientcentreret (også kaldet personcentreret). Den klientfokuserede tilgang læner sig op ad det klientcentrerede, men langt væk kun det og klientcentret/personcentreret rådgivning og terapi og vores klientfokuserede rådgivning er to vidt forskellige ting. HENSYNET TIL KLIENTEN (klient fokus) Organisatoriske rammer Når rådgiveren skal forholde sig til sin klient, er der nogle vigtige forhold at tage i betragtninger. Man kan kalde det organisatoriske rammer for de enkelte samtaler (og gruppeforløb), sådan at disse ikke blot hænger frit i luften. De organisatoriske rammer bærer præg af, at vi er en social organisation under Lfs. Sind, hvor psykologer og psykologistuderende arbejder frivilligt mhp. at hjælpe kommunens borgere med rådgivning og samtaler vedr. psykologiske og psykosociale problemstillinger. Formål med samtaler og gruppeforløb Formålet med de enkelte samtaler er, at den enkelte rådgiver støtter sine klienter til at kunne håndtere deres problemstillinger på en meningsfuld måde, med udgangspunkt i klientens egne ressourcer og ud fra de muligheder og begrænsninger, der er i vedkommendes liv. Problemstillingerne skal være knyttet til dagligdagen eller ens liv her-og-nu. P s y k o l o g i s k R å d g i v n i n g - S i n d i K ø b e n h a v n 1
2 Vi arbejder således med sundhedsfremme (at borgeren kan overskue og forstå, dagligdagen, oplever livet meningsfuldt og har ressourcer og netværk til at handle og mestre livet og dagligdagens mange udfordringer), med empowerment og med recovery. Formålet med de enkelte grupper er at tilbyde en sammenhæng, hvor det er muligt at være fælles om det svære som gruppedeltagerne samles om (f.eks. at være pårørende, psykisk sårbar, ung, stemmehører) og på forskellig vis at give støtte til dagligdagen. Opgaven i grupperne er at skabe et fællesskab, hvor det er muligt for deltagerne at udveksle erfaringer med hinanden og blive bedre i stand til at håndtere den situation, gruppedeltagerne står i. Livs- og menneskesyn Vores tilgang til den enkelte klient er rodfæstet i en tro på, at alle mennesker er unikke personer, der har brug for kontakt med andre mennesker, evner at tage vare på sig selv og har behov for at leve et godt og meningsfuldt liv. Det ligger ligesom indbygget i os som mennesker, uanset hvem vi er og hvad vi evt. må have det svært med. Mødet mellem rådgiver og klient er derfor ekstra vigtigt og det er meget vigtigt, at rådgiveren er: - respektfuld - anerkendende - empatisk Feedback i samtaler og gruppeforløb Dersom du skal kunne opretholde ovennævnte fokus på din klient og samtidig skal kunne arbejde med fokus ud fra dig selv, er det vigtigt, at du taler med din klient om samtale- og gruppeforløbet. Gennem den enkelte samtale og det enkelte gruppeforløb skal du undersøge din klients oplevelse af samtalen eller gruppeforløbet. Nogle af de centrale spørgsmål i denne forbindelse er f.eks: Oplever din klient sig mødt, forstået og hjulpet? Taler I om de problemstillinger, din klient ønsker? Arbejder I med dem på en måde, der er meningsfuld for din klient? HENSYNET TIL RÅDGIVEREN (rådgiver- og praktikantfokus) I Rådgivningen ser vi det som vigtigt, at den enkelte rådgiver løbende arbejder med sit eget faglige ståsted. Det faglige ståsted skal dog i Rådgivningens terminologi ikke så meget være et metode ståsted, som et fagligt ståsted forankret i en selv, som den fagperson man nu engang selv er og indenfor Rådgivningens overordnede rammer. Hovedfokus ligger således på, at du med udgangspunkt i dig selv forholder dig til din klient, sådan at denne vokser af mødet. Détte er den store udfordring og en udfordring som skal gentages med alle dine klienter og i hver eneste samtale og hver eneste gruppesession. Rådgiverne har således ikke metodefrihed som sådan, men til gengæld stor frihed til at bruge sig selv som professionel samtale- og sparringspartner på en sådan måde, at det bedst muligt matcher borgeren. Sagt forenklet må man ikke bruge en bestemt metode, da alle rådgivere er forpligtet på det samme klientfokuserede grundlag. Du er dog velkommen til at benytte dig af forskellige værktøjer indenfor specifikke metoder, så længe de harmonerer med arbejdet med din klient. Du vil således ikke kunne dygtiggøre dig i en bestemt metode hos os, men vil til gengæld opleve og få erfaring med 'samtalens grundlæggende færdigheder', indenfor rammerne af en social frivillig institution med kultur, hjerte, rammer og retningslinjer på rette sted. Fokus i dit klientarbejde skal derfor heller ikke så meget ligge på at lære en bestemt metode, som mere at lære rådgivnings- og samtalekunstens ABC og samtidig lære at koble dette med dig selv. Det er både et håndværk og en kunst at kunne arbejde på denne i ikke-metodiske måde og for nogle ligger det lettere for, end for andre. Hvis det er svært for dig, så vid, at du ikke er den første og at det vil blive mere forståeligt for dig desto længere tid, du er i Rådgivningen. Hvis det fortsætter med at give dig problemer, kan det være, at du skal arebjde som frivillig et sted, hvor der arbejdes metodespecifikt. P s y k o l o g i s k R å d g i v n i n g - S i n d i K ø b e n h a v n 2
3 Meningsfuldt arbejde med dig selv som rådgiver Vores tilgang angiver nogle rammer, indenfor hvilke du er forpligtet til at arbejde (ligesom væggene om et rum i et hus). Indenfor disse rammer (indenfor i de enkelte rum) er din opgave: at støtte dine klienter til i deres eget tempo at arbejde med sine problemstillinger på en meningsfuld måde at gøre dig klienterfaringer, at lære dig selv at kende og din egen rådgiverstil og at gøre dig nogle grundlæggende erfaringer og lære nogle basale ting udi kunsten/håndværket at samtale Det er således ikke nok, at du kun hjælper din klient. Du er forpligtet til, som der også står i de fælles nordiske etikregler, kontinuerligt at gøre dig faglige etiske overvejelser og forholde dig fagligt professionelt til både din klient og dig selv. HOW TO DO? Fremgangsmåde I vores samtale- og gruppeforløb indgår mange forskellige elementer af rådgivning, undervisning, støtte, omsorg og samtale, alt efter klient og problemstilling, idet vi altid tager udgangspunkt i, hvordan hver enkelt klient oplever sit liv her og nu, og hvad de ønsker hjælp til. Vores samtale- og gruppeforløb er således rådgivende, støttende og afklarende samtale- og gruppeforløb. Vi er som rådgivere lyttende, støttende og guidende samtalepartnere, der i korte samtaleforløb vil være til stede i vore klienters liv og være facilitatorer eller fødselshjælpere for meningsfuld forandring, udvikling og handlemuligheder. KVALITETSSIKRING Rådgiveren er forpligtet på at arbejde med udgangspunkt i, hvem klienten er og hvad der er hendes problemstilling og hvordan rådgiveren bedst muligt kan bruge sig selv som professionel sparringspartner på en sådan måde, at det matcher klienten. I alle samtaleforløb er rådgiveren forpligtet på gennem dialog at inddrage feedback fra klienten vedr. dennes oplevelse af samtalerne, af mål og faglig tilgang. Alle rådgivere modtager pligtig supervision og løbende sparring og deltager i regelmæssige fællesmøder, hvor der løbende drøftes fælles faglige problemstillinger. SAMTALEFORLØB Når vi starter et samtaleforløb med vores klienter tager vi udgangspunkt i, hvordan klienten oplever sit liv her og nu med særligt fokus på, hvad de ønsker hjælp til. Ideelt set laver vi en kontrakt, idet vi gensidigt afstemmer forevntninger og går så ellers i gang med at hjælpe vores klient med vedkommendes problemstilling. Det kan gøres på mange måder og i samtalerne indgår der da også mange forskellige elementer af både rådgivning, undervisning, støtte, omsorg og ja, samtale. Vi er bevidste om, at vi i den proces, skal være lyttende, støttende og guidende samtalepartnere, der for en tid er til stede i vores klienters liv og er en slags facilitator for meningsfuld forandring, udvikling og handlemuligheder. Ovennævnte er ikke altid helt let og for at det bedst muligt kan opnås, er det vigtigt, at den enkelte rådgiver løbende arbejder med sit eget faglige ståsted mhp. at blive en så god samtalepartner, som mulig. I samtaleforløbet har du stor mulighed for både at bruge dig selv og at bruge forskellige værktøjer fra forskellige specifikke metoder, blot de er hensigtsmæssige i forhold til din klients behov og problemstilling. Du vil således ikke kunne specialisere dig i en bestemt metode hos os, men til gengæld opleve og få erfaring med samtalens grundlæggende færdigheder indenfor rammerne af en social, frivillig organisation. Det P s y k o l o g i s k R å d g i v n i n g - S i n d i K ø b e n h a v n 3
4 handler således om at tilegne sig rådgivnings- og samtalekunstens ABC, og samtidig udvikle sin egen personlige stil som rådgiver. Vi byder således forskellighed i tilgang velkommen, blot den er forankret i en selv og kan indgå i vores fælles referenceramme. I Rådgivningen har du stor mulighed for at bruge dig selv som sparringspartner på en sådan måde, at det bedst muligt matcher din klient. Din opgave i samtalerne er, at du med udgangspunkt i dig selv forholder dig til din klient, således at denne vokser af mødet. Dette er den store udfordring, og da dine klienter og de problemstillinger, de ønsker hjælp til, er vidt forskellige, vil den måde du støtter dem på også være vidt forskellig. Checkliste for et godt samtaleforløb Hvis din klient skal vokse af mødet mellem jer, er det vigtigt, at I løbende igennem jeres samtaler får talt om samtalerne og om forløbet som sådan. Det er derfor vigtigt, at du har fokus på følgende: - at afgrænse klientens problemstillinger - at klargøre gensidige forventninger - at klargøre din klients motivation - at din klient oplever sig hørt, mødt og forstået - at din klient opnår viden og indsigt i sin egen livssituation - at din klient bliver mere opmærksom på egne ressourcer og handlemuligheder Klient-feedback Din klients oplevelse af, hvordan det går i den enkelte samtale og i forløbet som helhed er altafgørende for et godt udfald og det er derfor også vigtigt, at du sikrer dig, at I får talt sammen om dette. Nogle af de centrale emner, det kan være vigtige at få undersøgt, er: - får I afgrænset problemstillinger og aftalt, hvad I skal tale om? - får I afstemt forventninger? - oplever din klient sig mødt? forstået? hjulpet? - arbejder I med klientens problemstillinger på en måde, der er meningsfuld for din klient? - hvis ikke: hvad gør I så? Det er vigtigt både at få spurgt ind til klientens oplevelse af: - rammerne (kontrakt, forventninger, aftaler) - indholdet (det, I rent faktisk taler om) - og processen (den måde I taler sammen på og samtalerne i det hele taget forløber) I Rådgivningen mener vi, det er vigtigt altid at tale med sin klient om både den enkelte samtale og om selve samtaleforløbet. Ligesom det er meget vigtigt at få efterspurgt feedback fra ens klient. Da vi ikke arbejder efter manualer, men netop pointerer mødet mellem dig og din klient og det, der opstår i og ud af det møde, har vi heller ingen bestemte måder at efterspørge feedback på. Eller for den sags skyld tale om samtalerne på. Også dette afhænger af, hvem du er og hvordan du foretrækker at arbejde og hvem din klient er. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du får talt med din klient om samtalerne på. P s y k o l o g i s k R å d g i v n i n g - S i n d i K ø b e n h a v n 4
5 ANBEFALET LITTERATUR De hurtige, lette introduktioner Roger Casemore: Personcentreret rådgivning i en nøddeskal. Med udgangspunkt i den amerikanske psykolog Carl Rogers' ideer gives en kort indføring i de grundlæggende metoder inden for klientcentreret terapi og rådgivning. En bog i nøddeskals-serien. Læs til en start kap. 2, 4 og 6. Windy Dryden: Rådgivning i en nøddeskal. En lettilgængelig værktøjsbog: hvad skal man især være obs. på som rådgiver. En slags praktisk og mere håndgribelig (og noget firkantet) udgave af Mick Coopers bog. En bog i nøddeskals-serien, der er rigtig god for nye rådgivere. Men husk saltet. Læs til en start kap. 2 og 4. Den spændende, velskrevne og letlæste introduktion, der grunder sig på praksisbaseret evidens Mick Cooper: Essential Research Findings in Counseling and Psychotherapy Are some therapies more effective than others? How important is the relationship? Which clients do best in therapy? This book answers these questions, providing trainees, practitioners and researchers with a comprehensive introduction to the findings in the field. Mick Coopers bog fra 2008 giver en rigtig god, enkel og letforståelig indføring i området: hvad virker i psykoterapi og er en bog skrevet med udgangspunkt i en praksisbaseret tilgang. Hele bogen er god, men især side 56 (Lambert s pie), kap. 6: Relational Factors: it s the Relationship that Heals or is it? og kap. 7: Technique and Practice Factors: is it What You Do or the Way that You Do It? er for starters et must read kapitler. To uomgængelige og forskellige håndværksbøger for den, der vil dykke mere ind i emnet Jørn Toustrup: Autentisk nærvær i psykoterapi og i livet. En bog skrevet af en erfaren dansk psykolog om hvordan man kommer et autentisk nærvær nærmere, såvel i terapien som i livet (bagsideteksten). Jørn Toustrup har fulgt rådgivningen siden 2006, holdt kursus for os i 2009 om, hvad vi meningsfuldt kan gøre i løbet af den tid (de samtaler), vi har til rådighed og i 2012 om værdier i psykoterapi. Jørn var med på sidelinjen, da rådgivningens faglige grundlag blev udarbejdet efteråret 2010 og følger os fortsat. Irvin D. Yalom: Terapiens essens. En uundværlig bog, der mere er en opslagsbog og noget så sjældent som en eksistentielt funderet værktøjsbog. Læg den under hovedpuden og vend regelmæssigt tilbage til den. En guldgrube, hvis pointer og tips & tricks ikke blot må tages for givet, men skal huskes og bruges. Bogen indeholder den klassiske Yalomske sætning: det er relationen, der helbreder og selv med Yaloms ståsted i længerevarende psykoterapi er den et must for korttidsterapi. En 720 siders klassiker om hvad er psykoterapi? Esben Hougaard: Psykoterapi. Teori og forskning. Dansk psykologisk Forlag Esben Hougaards bog fra 2004 er en slags tungere udgave af Mick Coopers bog, men meget spændende og inspirerende bog om, hvad psykoterapi egentlig er for en størrelse. Selvom det er en klassiker, og en must read book sometime in your life, er den dog også en noget traditionel bog skrevet med baggrund i en evidensbaseret tilgang og dele af bogen skal tages med en hel del gran salt. Hvis du skal vælge mellem Mick Cooper foroven og Hougaards bog, så tag Mick Coopers. P s y k o l o g i s k R å d g i v n i n g - S i n d i K ø b e n h a v n 5
6 En enkelt god artikel Esben Haugaard, mfl. (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner. Dansk psykologisk Forlag Kapitlet om oplevelsesorienteret psykoterapi. I dette kapitel gives gode eksempler på måder at møde sin klient på og gives en god forklaring af rammernes betydning (for at indhold og proces overhovedet er mulig). Bogens forankring i en oplevelsesorienteret tradition skal tages med et gran salt. En enkel og letlæst bog om pårørende Kim Bonnesen: Pårørende til psykisk sårbare. En bog til voksne børn, søskende og partnere. Dansk psykologisk Forlag 82014) Der er mange pårørende, der kommer forbi Rådgivningen, ringer eller mailer til os og ovennævnte bog, der er skrevet direkte til de (tre) pårørende(grupper: voksne børn, søskende og partnere) selv, er også en god introduktion til professionelle, der gerne vil vide mere om pårørende og hvordan man kan støtte og rådgive dem. Alle de nævnte bøger kan af rådgivere og praktikanter lånes på Rådgivningens bibliotek / Kim Bonnesen P s y k o l o g i s k R å d g i v n i n g - S i n d i K ø b e n h a v n 6
PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE
PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs merePsykologisk Rådgivning SIND i København
Virksomhedsplan 2018 Du sidder med årets virksomhedsplan for Psykologisk Rådgivning SIND i København.Virksomhedsplanen er vores vindue udadtil og er til dig, der er interesseret i, hvem vi er, hvem vi
Læs merePsykoterapiens hovedtraditioner
Psykoterapiens hovedtraditioner Psykoanalyse og psykoanalytisk Oplevelsesorienteret Systemorienteret terapi Adfærds- og kognitiv terapi Lig med Den humanistisk, eksistentielle terapitradition 1 Den oplevelsesorienterede
Læs mereDias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program
Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2
Læs mereIndledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?
Indledning Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Denne bog giver dig indsigt i, hvordan du kan skifte mellem alle rollerne og samtidig bevare
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereGuide til opstart af pårørendegrupper
Pårørendeudvalget Denne guide De følgende sider er en guide til jer, der godt kunne tænke jer at starte en pårørendegruppe op lokalt i jeres SIND-afdeling, men måske ikke har gjort det før. Guiden er med
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs mereMindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion
Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereHM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind
HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs mereRORET. Med klienten ved
Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske
Læs mereUng og sund Du bestemmer
Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereVirksomhedsplan 2016
Virksomhedsplan 2016 for Psykologisk Rådgivning - SIND i København - Landsforeningen for psykisk sundhed SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og recovery Indholdsfortegnelse
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereINSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet
Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs mereVejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk
Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter
Læs mereHvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs merearbejde eller bruger du
Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning
Læs mereLÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereKvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg
Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvor kan man henvende sig om forebyggende hjemmebesøg?... 3 3.1 Klageadgang... 3 4.0 Målgruppe -
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs mereGODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE
GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE Før du søger Gør dig det klart, hvad du gerne vil have ud af mentorforløbet Der er masser af gode grunde til at indgå i et mentorforløb. Men inden du søger om at få en mentor,
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereAabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ
Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereLederes Behov for Sparring
2018 Lederes Behov for Sparring CHRISTIAN STADIL Stadil Advice Oktober 2018 Forord I forbindelse med fejringen af mine 20 år som selvstændig d. 1/10-18 og startskuddet på min nyeste virksomhed Stadil Advice,
Læs mereRecoveryskolen Aarhus
Recoveryskolen Aarhus Et undervisningstilbud for alle Kursuskatalog Foråret 2017 Velkommen til Recoveryskolen Hvad? Rammen for kurserne er recovery. Recovery handler om at komme sig, om at skabe en meningsfuld
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereEddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse
Eddie Göttsch Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse Indsatser til borgere m. psykosociale/psykiatriske udfordringer + 85-støtte til borgere med udviklingshandicap 98 borgere i botilbud
Læs mereNye veje i de socialpsykiatriske tilbud
Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereUddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision
Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det
Læs mereMotivation Factor Job & Education
Styrk trivslen og motivationen - hos jeres målgruppe og jer selv! Motivation Factor Job & Education Sommerrabat på kurser, der afholdes internt i juni, august eller september 2015 3 dages internt kursus
Læs mereMødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland
Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder
Læs mereINTERNE PROCESSER. Kommende konsulent i Peak
INTERNE PROCESSER Kommende konsulent i Peak Du er en af Danmarks bedste og derfor er du blandt ligesindede i Peak Du har mindst 10 års relevant erfaring Du har mindst 2 faglige dybder indenfor Peaks ydelsesfokus
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereDet her får du ud af at deltage på uddannelsen: MejlhedeHalskov.dk
Integrativ NLP Practitioner og Master Practitioner Vi tilbyder nu en unik uddannelse, som kombinerer det bedste fra en NLP Practitioner og en NLP Master Practitioner med Enneagrammet indsat i en integral
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereNår din nærmeste har post polio
Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som
Læs meredagens fokus & formål gør det vigtigste
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver dagens fokus & formål gør det vigtigste www.daisylovendahl.dk #1. Vær til stede i hver dag Om dagens fokus og formål Hver morgen begynder en ny dag, som er din til at
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereRecovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012
Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereTilværelsespsykologi. Løsningsfokusering. Relationer skal handle om noget
God relation Meningsfuld Forandring Relationer skal handle om noget Løgstrup: sødsuppe Et givet projekt Løsningsfokusering Forholde sig til de konkrete udfordringer Dagligdagens udfordringer de store livsvalg
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereInterviewguide Kragelund - Socialarbejderen
1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereFrivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense
Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereRecovery og rehabilitering:
Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery
Læs mereVærdighedspolitik. Proces FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2 Værdighedspolitik FORORD Alle kommuner skal i 2016 vedtage en værdighedspolitik, som beskriver, hvordan kommunens ældrepleje i arbejdet med den enkelte ældre understøtter områderne:
Læs mereFælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune
Familie Læring & Livsmestring Venner Etik & Værdier Dialektisk Handicapforståelse Samfund Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune veje til Livsmestring PIXI-Version 1. Udgave
Læs mereGo Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK
Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs mereGruppeterapi er en gruppe af mennesker, der er samlet for at arbejde med sig selv.
Gruppeterapi Gruppeterapi I denne artikel (5 sider) kan du læse om gruppeterapi. Du kan bl.a. læse om, hvad gruppeterapi er. Om hvordan gruppeterapien foregår, hvorfor en gruppe er velegnet til terapi,
Læs mereProduktion: Underskoven www.underskoven.dk
DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige
Læs mereSide 1. Værd at vide om...
Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFamiliesamtalen i børneperspektiv
Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle
Læs mereDen motiverende samtale en kort introduktion
Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle
Læs mereDen gode MUS - Vejledning for medarbejdere
Den gode MUS - Vejledning for medarbejdere www.teknologisk.dk/kurser Kære læser Står medarbejderudviklingssamtalen (MUS) for døren, og er du i tvivl om, hvordan du bedst forbereder dig? Denne vejledning
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereBESKÆFTIGELSE SOM BEHANDLING
BESKÆFTIGELSE SOM BEHANDLING NÅR BESKÆFTIGELSE ER DEN RETTE MEDICIN ERHVERVSPSYKOLOG RIKKE PLOUGSBÆK MIN BAGGRUND UNDERVISNING FOR VIRKSOMHEDER/ORGANISATIONER I PSYKISK SÅRBARHED/SYGDOM, TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN
Læs mereAfdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET
SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:
Læs mereUNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM
UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mere