Vores fælles folkeskole med trivsel og faglighed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores fælles folkeskole med trivsel og faglighed"

Transkript

1 Vores fælles folkeskole med trivsel og faglighed Skolelederforeningen Danmarks Lærerforening BUPL Danske Skoleelever Skole og Forældre

2 Vores fælles folkeskole med trivsel og faglighed Folkeskolen er blevet en væsentlig del af den politiske debat. Som elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere er vi naturligvis glade for den interesse, der vises folkeskolen. Samtidig er vi dog bekymret for den tro på kontrol og detailstyring, som kommer til udtryk i den politiske debat. Folkeskolen har hverken brug for nationalt fastsatte regler om offentliggørelse af test eller om udformning af forældrekontrakter. Folkeskolens udvikling skal bygge på saglig viden ikke på snævre politiske ideologier. Politisk konsensus om skolen og et tæt og respektfuldt samarbejde mellem myndigheder og skolens interessenter er et kendetegn ved de nationer, der klarer sig godt i en globaliseret verden, og det bør vi også satse på i Danmark 1. Samarbejdet om folkeskolens samlede virksomhed kræver tillid, åbenhed og dialog. Det gælder også samarbejdet mellem lærer, pædagog, elev og forældre om udbyttet af undervisningen og i skolens samspil med de kommunale og statslige myndigheder om rammer og resultater. Det er på den enkelte skole og i den enkelte undervisningssituation, kvalitetsudviklingen foregår. Med dette oplæg vil vi bl.a. gerne forslå tiltag, der kan understøtte forældre, elever, lærere, pædagoger og ledere i deres forskellige roller og opgaver i den lokale dialog om skolens arbejde og resultater. En dialog, der skal sikre, at man på den enkelte skole inden for de politisk fastsatte mål kan fastlægge nye målsætninger til at blive endnu bedre. Det danske samfund står overfor en række udfordringer. Det er skolens opgave at styrke samfundets mulighed for at ruste eleverne til at møde disse udfordringer. Eleverne skal fortsat opdrages til at blive engagerede samfundsborgere, de skal have et grundlag for hver især at få et godt og spændende liv, og de skal selvfølgelig lære noget. Skolens faglighed skal nu og i fremtiden være i top. Faglighed er evnen til at bruge sin viden i samarbejde med andre, til kreativt at anvende eksisterende viden på en ny måde samt at være god til at lære. Når eleverne undervises med henblik på at opnå den form for faglighed, smelter kundskaber og færdigheder sammen med elevens alsidige udvikling og trivsel. Trivsel er en forudsætning for læring. Hvis vi ønsker en skole, hvor alle elever skal lære alt det, de kan og gerne lidt til - så skal vi understøtte en skole, hvor både ansatte og elever trives. Langt de fleste elever trives godt i folkeskolen, men der er en mindre gruppe elever, som ikke oplever deres skoledag som god og tryg 2. Forskningen viser, at det med de rette rammer og et vedvarende fokus på trivsel er muligt at fremme større tryghed på den enkelte skole. Trivsel på skolerne skabes ikke af lovændringer. Det kræver derimod en fælles indsats fra alle, der har ansvar for folkeskolen. I dette oplæg beskrives fire områder områder, som skal prioriteres for at understøtte en fælles folkeskole med høj faglighed og trivsel. Vi håber, at politikere i regering, folketing og kommuner vil gå ind i en konstruktiv dialog, så vi i fællesskab kan skabe holdbare løsninger til gavn for folkeskolen. Anders Balle, formand for Skolelederforeningen Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening Henning Pedersen, formand for BUPL Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Forældre 1 McKinsey &co: How the world s best-performing school systems come out on top, Bjørn Holstein: Psykisk mistrivsel blandt årige, Sundhedsstyrelsen

3 1. Støj på læringslinjen Indeklima Skolelukninger og besparelser betyder, at tendensen i disse år er klar. Klasserne bliver større, så flere elever skal deles om den samme luft. CO 2 -niveauet stiger og der bliver for lidt ilt til den enkelte elev. Dette påvirker indlæringen i alvorlig grad. Forskere fra DTU skønner, at det for skoleelever kan være omkring 20 % 3. Elever klager over træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær. Det er således veldokumenteret, at god ventilation, ideel temperatur, god akustik og godt lys ikke kun har betydning for elevernes velbefindende og sundhed men også for, at eleverne får optimalt udbytte af den undervisning, der finder sted. Hertil kommer, at dårlige bygninger og manglende ventilationsstyring betyder, at skolerne har et enormt energiforbrug og tilsvarende højt CO2-udslip, der skader miljøet for os alle. Der er således mange gode grunde til at løse problemet én gang for alle. Elsparefonden har vurderet, at en investering i nye anlæg, der erstatter gamle og energislugende anlæg, vil være tjent ind på 5 7 år. Det vil skabe beskæftigelse nu og da levetiden på et ventilationsanlæg er ca. 20 år, vil der på sigt være en betydelig besparelse. at staten afsætter en pulje på 1 mia. kroner, hvor kommunerne kan låne penge til investering i ventilation, akustik og lys i de kommunale folkeskoler og SFO at lånet er rentefrit og betales tilbage over 10 år Ro og trivsel 60 % af eleverne siger, at der ikke er den nødvendige ro, når der undervises, og det går ud over indlæringen 4. Det kan skyldes en uhensigtsmæssig fysisk indretning med manglende grupperum mv., men også dårlige rutiner og vaner. En grundlæggende forudsætning for, at skolen kan fungere, er et stærkt fællesskab med regler, der er accepteret hos elever og forældre. Erfaringer viser, at det hjælper, når hele skolen har en målrettet og fælles indsats mod uro og anden uhensigtsmæssig elevadfærd, som eksempelvis mobning. Loven pålægger skolebestyrelsen at fastlægge et værdiregelsæt. Det bør ske i en proces, hvor skolens ledelse, lærere, forældre og elever afstemmer forventninger og ansvar, så alle kender de værdier og ordensregler, der gælder på skolen. at folkeskolens centrale parter udarbejder et inspirationsmateriale til, hvordan skolerne kan udvikle værdiregelsæt i en proces, der involverer alle børn og voksne omkring skolen Undervisningsmiljøvurderinger I 2001 blev det ved lov besluttet, at alle skoler min. hvert 3. år - skal foretage en undervisningsmiljøvurdering af bl.a. sikkerheds- og sundhedsforholdene på skolen. Her 10 år efter lovens vedtagelse er det desværre under halvdelen af skolerne, der lever op til lovens bestemmelser om kortlægning, beskrivelse, handleplan og opfølgning samt offentliggørelse på skolens hjemmeside. 3 Forskere fra DTU i programmet Testen, DR den 13. maj DCUMs termometertal

4 Principielt er det stærkt problematisk, at børn ikke er omfattet af de samme regler som voksne, når det gælder sikringen af et sundt og godt miljø. Men en undervisningsmiljøvurdering, der giver et øjebliksbillede af elever og ansattes konkrete oplevelse af situationen, er et godt afsæt for en dialog på den enkelte skole og mellem skole og kommune om, hvor der skal sættes ind. at der etableres et konsulentkorps, der kan rådgive skolerne til et bedre undervisningsmiljø at skolernes vurderinger og handleplaner gøres til en del af de pligtige drøftelser mellem skoler og den kommunale forvaltning og indgår i kommunens kvalitetsrapport 2. Forældrenes betydning for skolen Dialogen om elevernes læring og trivsel er centralt i skole-hjem-samarbejdet. Det gælder både i forhold til samarbejdet mellem klassens forældre og skolen og i forhold til samarbejdet om den enkelte elev. Forældrenes opbakning til og aktive interesse for skolen medfører i sig selv forbedrede læringsresultater. Tillid og gode relationer mellem såvel skole og hjem - og hjemmene imellem - skaber de bedste rammer for alle elevers skolegang. Dialogen om den enkelte elev har i dag som omdrejningspunkt skole-hjem-samtalen og elevplanen. Elevplanen er en del af den løbende evaluering af undervisningen. Den indgår som et vigtigt element i samarbejdet mellem hjem og skole, men der er behov for at udvikle disse elementer. Erfaringerne med elevplanen viser, at der er behov for en revision af de centralt fastsatte regler, så der gives mere spillerum for skolebestyrelser, ledere, lærere og pædagoger til at igangsætte initiativer, der er mest hensigtsmæssige set ud fra den enkelte skoles perspektiv. at der udarbejdes inspirationsmateriale, der kan understøtte dialogen mellem skole og hjem, og som sætter fokus på, hvordan forældrene i et samarbejde med skolen kan medvirke til at styrke deres børns læring at der iværksættes et landsdækkende udviklingsarbejde, som omfatter udvikling af elevplan og skole-hjem-samtaler efter ovenstående retningslinjer, med henblik på at styrke elevernes læring og trivsel at der på grundlag af udviklingsarbejdets resultater udarbejdes forslag til ændringer i folkeskolelovens bestemmelser vedr. elevplaner og underretning af hjemmene om elevernes udbytte af skolegangen Etablering af et samarbejde Det er en speciel udfordring for skolerne at få etableret et godt samarbejde med de forældre, som skolen har svært ved at komme i dialog med. Disse forældre findes i alle samfundslag. Specielt over for denne forældregruppe er det vigtigt, at der gennem skole-hjemsamarbejdet etableres en fælles forståelse mellem hjem og skole af skolens opgave, og at der tegnes et fælles billede af eleven. I denne sammenhæng er en anerkendende og støttende tilgang til forældrene vigtig. Skolerne mangler imidlertid redskaber til at få etableret en bedre dialog til denne forældre- 4

5 gruppe. Der eksisterer i dag ikke nogle forskningsmæssig anbefalinger af, hvordan skolerne kan etablere en bedre dialog til denne forældregruppe. at der iværksættes udviklingsforsøg på skoler, som kan øge vidensgrundlaget for, hvordan skole-hjem-samarbejdet kan styrkes i forhold til forældre, som skolen har svært ved at komme i dialog med i forhold til skole-hjem-samarbejdet 3. Lederens rolle og ansvar Det er dokumenteret, at god skoleledelse er afgørende for, at skolen lykkes. Lederne skal i et samarbejde med skolebestyrelserne være værdisættende, og de skal udvikle strategier for skolens rammer og undervisningsmiljø i tæt samspil med alle skolens interessenter. De skal samtidig sætte den pædagogiske dagsorden. Skolelederen har initiativpligten og ansvaret for en meningsfuld dokumentation, der kan bruges som grundlag for fremadrettede evalueringer og dialog om skolens resultater på alle niveauer. Det kræver en tilgængelig og nærværende pædagogisk ledelse, der er i løbende dialog med skolebestyrelse og personale om skolens konkrete opgaver. Det er gennem dialog, der skabes fælles ejerskab. Forskningen viser, at det giver bedre resultater end andre former for ledelse, men det kræver ledelseskraft 5. Der er behov for, at der sker en prioritering af, hvilke opgaver der bliver pålagt skoleledelsen. Samtidig skal det sikres, at den enkelte skoles ledelsesteam har kompetencer og tidsmæssig mulighed for at løfte denne vigtige opgave. Skoleledelsen er også skolens repræsentant udadtil, og skal tænke skolen ind i den kommunale kontekst, som den indgår i. Samarbejde og deltagelse i et netværk med forvaltningen og andre skoleledere vil give mulighed for erfaringsudveksling og vil kunne inspirere og styrke lederne i deres daglige pædagogiske arbejde på skolen. En professionsfaglig ledelse i forvaltningen understøtter et sådant arbejde. Hvis skoleledelsen både skal varetage udadrettede opgaver og udøve daglig synlig ledelse på den enkelte arbejdsplads, kræver det en styrkelse af den pædagogiske ledelse på skolerne. Vi forslår - at både Folketinget og kommunerne skaber mulighed for at styrke den pædagogiske ledelse på skolerne og i forvaltningen - at kommunerne understøtter etableringen og dannelsen af netværk for ledere Kompetenceudvikling Skoleledelsen skal have en lederuddannelse, som giver den enkelte leder en relevant ledelsesfaglig og professionsfaglig kompetence, således at de kan indfri de krav, der stilles. Lederuddannelsen skal være opbygget i moduler, så den enkelte leder kan sammensætte et individuelt og målrettet uddannelsesforløb. Kompetenceudviklingen er ikke gjort med én lederuddannelse alene. Lederne skal tilbydes løbende kompetenceudvikling. Vi forslår - at kommunerne forligtes til at give skoleledere en relevant lederuddannelse - at skolens ledere tilbydes kontinuerlig efteruddannelse som led i den løbende kompetenceudvikling 5 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning: 11 forhold der fremmer elevernes læring 5

6 Målrettet rekruttering af skoleledere Folkeskolerne står overfor en stor udskiftning i skoleledelserne. Halvdelen af lederne går i løbet af ganske få år på pension. I denne situation bliver det ekstra vigtigt at kunne rekruttere nye, dygtige ledere. Det er derfor en helt central opgave for kommuner og skoleledere at styrke indsatsen med at spotte og udvikle ledertalenterne til fremtidens folkeskole. Det er vigtigt, at alle tager et ansvar for at udvikle ledertalenter til folkeskolen og gøre det attraktivt for medarbejderne at blive ledere. De mange talenter, der har ambitioner om og lyst til at udvikle fremtidens folkeskole, skal have mulighed for at forberede sig ordentligt på opgaven. - at kommunerne udarbejder en plan for, hvordan nye skoleledere kan og skal rekrutteres - at projektet Talent for ledelse fremtidens folkeskole gøres permanent 4. Lærerens rolle og ansvar Kompetente lærere i alle fag Mængden af viden om undervisning, pædagogik og relaterede fag vokser. Det stiller større krav til lærerne, når de skal anvende, vurdere og forholde sig kritisk til den nyeste forskning både inden for de enkelte fag og inden for det pædagogiske område. Vi ved, at lærerens fagdidaktiske kompetencer sammen med klasserumsledelse og relationskompetencer er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. Hvis lærerne skal være optimalt rustet til at løse den komplekse opgave, som undervisningen er, kræver det fagdidaktiske kompetencer på liniefagsniveau. Specielt i de fag, der har få timer i skolen, har det vist sig vanskeligt at opfylde dette. at en national efteruddannelsesindsats skal kombineres med en større bevidsthed på den enkelte skole om at anvende lærere med liniefag. For de fag, der har få timer i skolen, skal der gøres en særlig indsats for at styrke den enkelte skoles liniefagsdækning at et element heri er, at skolerne i højere grad skal kunne tilbyde valgfag, der matcher lærernes kompetencer Faglighed Den faglige samtale på skolerne skal styrkes. Undervisningsvejledere på den enkelte skole og ministerielle fagkonsulenter kan understøtte et fagligt miljø på den enkelte skole, hvor den seneste forskningsbaserede viden kan komme i spil i den faglige dialog. Det vil samtidig skabe grundlag for vidensdeling af god praksis i fagene på tværs af skolerne samt understøtte lærernes grundlag for en ensartet faglig vurdering af eleverne. at resurserne, der bruges på folkeskolen i centraladministrationen skal omfordeles, så der sker en massiv satsning på fagkonsulenter at der samtidig i den enkelte kommune og den enkelte skole sættes fokus på behovet for resursepersoner i de enkelte fag og fagområder 6

7 Undervisningsdifferentiering med klare mål En god undervisningslektion er en lektion, hvor alle elever oplever, at de skal stå på tæer og bliver fagligt udfordret. Det er kernen i undervisningsdifferentiering. En forudsætning for dette er, at læreren på baggrund af de nationalt fastsatte undervisningsmål udarbejder konkrete læringsmål, der er tilpasset de enkelte elever og elevgruppers aktuelle niveau. Målene for undervisningen skal være klare for den enkelte elev. Forældre skal have indsigt i og mulighed for at drøfte de konkrete læringsmål, som deres barn arbejder efter i forhold til de undervisningsmål, der er fastlagt på det pågældende klassetrin. at der udarbejdes et materiale med eksemplarisk brug af undervisningsdifferentiering i forskellige fag og klassetrin at der som en del af materialet fokuseres på, hvordan de fastlagte politiske undervisningsmål bliver til dynamiske læringsmål for den enkelte elev Opbakning og tillid Det er i det personlige møde med den enkelte elev, at læreren tager ansvar for elevens udvikling og læring. Skolen og den enkelte lærers mulighed for at leve op til dette ansvar er afhængig af opbakning og tillid både fra elevens forældre, men også fra hele samfundet herunder politikere, erhvervsliv og det øvrige uddannelsessystem. Tillid og opbakning kræver en fælles forståelse af folkeskolens formål og faglighed. Der må altid være plads til en drøftelse på den enkelte skole og i den enkelte kommune om opgaveløsningen, men det er ødelæggende for folkeskolen at være politisk kampplads. at der for at fremme opbakningen til den fælles folkeskole etableres en bred folkelig debat om folkeskolens formål og faglighed at der på baggrund af debatten udarbejdes en landspolitisk konsensus, der rækker mange år frem Folkeskolen et fælles ansvar Som elever, forældre og ansatte i folkeskolen påtager vi os alle et ansvar for en god folkeskole. En udvikling af vores fælles folkeskole kræver, at vi sammen med de ansvarlige i kommuner og i Folketinget skaber holdbare løsninger. Vi håber, at dette oplæg kan være grundlag for en konstruktiv og fremadrettet dialog. September

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen

Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen * samarbejdet omkring den enkelte elev..s. 2 * samarbejdet omkring klassen.s. 5 * samarbejdet omkring skolen s. 7 * samarbejdet omkring

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne 2007/2 BSF 47 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. januar 2008 af Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S), Leif Lahn Jensen

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

København, 15. september 2010

København, 15. september 2010 København, 15. september 2010 PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN Indledning Danmarks Lærerforening bakker op om forslaget til et nationalt partnerskab om folkeskolen. Forslaget ligger helt i tråd med vores ønske

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

undervisningsmiljø i folkeskolen

undervisningsmiljø i folkeskolen dcum.dk undervisningsmiljø i folkeskolen opgaver for ledelse og bestyrelse 3 Undervisningsmiljø i folkeskolen Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, udgiver dette materiale for at give en nem og hurtig

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 7: Kompetenceudvikling af personale og skoleledere samt fokus på opfølgning og dokumentation A. Kommissorium Der skal udarbejdes

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax: Evaluering og opfølgningsplan. Nakskov d. 8. januar. Undervisningsministeriet giver en vis frihed til den enkelte private frie skole til selv at afgøre, hvor lang tid der skal være mellem de enkelte evalueringer,

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008 Tre Ege Skole -opfølgning d. 1. september 2008 Opfølgning på aftalen for 2008 foregår af 2 gange. Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via opfølgning, evaluering og dialog.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt Indledning: Formelt set er kravet om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere