København, 15. september 2010
|
|
- Emilie Sørensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 København, 15. september 2010 PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN Indledning Danmarks Lærerforening bakker op om forslaget til et nationalt partnerskab om folkeskolen. Forslaget ligger helt i tråd med vores ønske om at etablere nationale indsatsområder i forhold til nogle af folkeskolens udfordringer. Vi foreslår, at partnerskabet formulerer helt konkrete mål på områder med stor betydning for folkeskolen. Gennem det nationale partnerskab skal vi sikre, at de centrale parter tager et ansvar for, at skolerne får de bedste forudsætninger for at kunne nå målene. Danmarks Lærerforening foreslår blandt andet, at vi i løbet af en 5-årig periode skal halvere antallet af elever, der forlader skolen med for dårlige læsekundskaber. Det er en ambitiøs målsætning, men fra forskningen har vi en solid viden om, hvor vi skal sætte ind for at nå målet. Lad os tage et fælles ansvar for, at det bliver muligt at bruge den viden på den enkelte skole. Udover de konkrete målsætninger foreslår vi, at partnerskabet i fællesskab igangsætter et forsøgs- og udviklingsprogram og på den måde skaber et kvalificeret beslutningsgrundlag om skolens udvikling. Det er afgørende, at vi tager udgangspunkt i viden om, hvad der skaber forudsætningerne for god undervisning. Der skal naturligvis ikke gennemføres initiativer, som vi ved skaber en dårligere ramme om undervisningen. Vi er enige med statsministeren i, at de afgørende aktører i partnerskabet må være Undervisningsministeriet, KL, Skolelederne og Danmarks Lærerforening. Andre centrale parter som forældrene, eleverne og pædagogerne skal inddrages alle steder, hvor det er relevant. Gennem partnerskabet skal vi sikre, at alle bidrager og i fællesskab skaber en endnu bedre folkeskole. Sådan et samarbejde giver langt større perspektiv end isolerede lov- og strukturændringer. Det haster med at konkretisere det forpligtende partnerskab. Vi har gentagne gange forgæves opfordret til, at vi mødtes for at drøfte indhold og struktur i partnerskabet. Derfor fremlægger vi nu vores udspil, der er en konkretisering af de tanker, som foreningen præsenterede på Marienborgmødet i maj. Det er vores håb, at vi med dette konkrete udspil kan holde liv i ambitionen om et reelt partnerskab om folkeskolen. Side 1 af 11
2 Danmarks Lærerforenings forståelse af et nationalt partnerskab Siden 2002 har Folketinget tyve gange været samlet for at vedtage større eller mindre ændringer af folkeskoleloven. Målene for fagene er ændret tre gange senest sidste år. Folkeskolen har ikke behov for en debat om en række nye struktur- og lovændringer, som vil flytte fokus fra løsningen af de konkrete problemer i skolen. Et partnerskab skal med statsministerens ord kunne samle politisk og række ud over det kommende folketingsvalg. Det bør kunne sikre, at folkeskolen ikke fremover udsættes for konstante regelændringer, der udspringer af snævre ideologiske profileringsinteresser. Danmarks Lærerforening ønsker derfor med dette oplæg at lægge op til en dialog om et partnerskab for folkeskolen. Vi er åbne overfor andres forslag og ønsker. Det afgørende for os er, at der, som statsministeren formulerede det, bliver tale om et reelt partnerskab. Det indebærer en åben dialog mellem parterne i hele processen med en fælles afklaring af mål og midler. Vi skal i partnerskabet formulere ambitiøse og betydningsfulde målsætninger for folkeskolen og drøfte, hvordan vi i fællesskab kan understøtte skolernes muligheder for at nå målsætningerne. Et sådant forpligtende samarbejde er den bedste garanti for tiltag, der kan implementeres og forankres i folkeskolen. Et partnerskab fjerner ikke den økonomiske virkelighed, men det vil kunne understøtte dynamikken og engagementet i at skabe de bedst mulige rammer for en ambitiøs dansk folkeskole. Et partnerskab skal bygge på den viden, vi har om, hvad der understøtter lærernes muligheder for at lave god undervisning og dermed styrker elevernes udbytte af undervisningen. Vores grænser går ved forslag og initiativer, som man ved, vil resultere i en negativ udvikling af folkeskolen. Side 2 af 11
3 Tre mål, der vil løfte folkeskolen Folkeskolen har behov for bred politisk og folkelig opbakning. Et partnerskab kan derfor med fordel bygge på få, klare og relevante mål, der er forpligtende for alle folkeskoler. Danmarks Lærerforening foreslår tre konkrete mål for et partnerskab. Partnerskabet skal i fællesskab konkretisere målene og beskrive, hvordan alle kan bakke skolerne op i bestræbelserne på at nå målene. Partnerskabet har et fælles ansvar for at stille de nødvendige redskaber til rådighed, så der lokalt på skoler og i kommuner kan arbejdes med konkrete initiativer. Hvis nye tiltag skal have tilstrækkelig gennemslagskraft på folkeskolens undervisning, skal de kunne skabe opbakning og engagement. Det gælder kommunerne, der har det konkrete politiske ansvar for skolerne. Det gælder skolelederne, som i dagligdagen har det ledelsesmæssige ansvar. Og det gælder i allerhøjeste grad lærerne, som skal gennemføre tiltagene i praksis. Partnerskabet har forpligtigelsen til at følge målsætningerne gennem løbende evaluering. Her følger en beskrivelse af de tre mål. 1. Antallet af unge, der forlader folkeskolen uden de nødvendige læsefærdigheder, skal halveres i løbet af en 5-årig periode Læsning er det vigtigste grundlag for den fortsatte læring. Fra og med 3. klasse indgår læsningen som en væsentlig faktor i samtlige fag. Hvis man ikke kan læse på dette tidspunkt i skoleforløbet, er der en meget stor risiko for faglige problemer i andre fag. Vi kan allerede nu konstatere, at læseindsatsen på de yngste klassetrin har virket. Der er sket et markant læseløft. At eleven er en god læser i 3. klasse er imidlertid ingen garanti for, at eleven også er en god læser i 9. klasse. Derfor bør indsatsen følges op med en målrettet læsestrategi, så elevernes læsefærdigheder udvikles i hele skoleforløbet i alle fag. Erfaringerne fra indsatsen i skolestarten bør sammen med den viden, vi har fra forskningen, indgå i en strategi, hvor alle lærere i alle fag også i de ældre klasser får kompetencer til og kan tage ansvar for arbejdet med at forbedre elevernes læsning. Partnerskabet skal blandt andet fokusere på uddannede vejledere og konsulenter, efteruddannelse og relevante materialer samt læseundervisning og dansk som andetsprog i efteruddannelsen og på læreruddannelsen. Danmarks Lærerforening vil fx kunne bidrage med et elektronisk materiale, der kan understøtte, at alle lærere skærper opmærksomheden på, at faglige læsning skal integreres i alle fag. Et sådan materiale vil kunne bruges aktivt i den målrettede strategi, der fastlægges på den enkelte skole. Side 3 af 11
4 2. Alle unge skal fortsat være i et uddannelsesforløb et år efter, at de forlader folkeskolen Danmarks Lærerforening deler regeringens målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal blandt andet fokus på, at alle unge er uddannelsesparate, når de forlader folkeskolen. En del elever mister i de ældste klasser motivationen til at gå i skole Samtidig er forældrene ofte mindre på banen i forhold til de yngste klasser. Den enkelte skole skal derfor have grundlag for at drøfte, hvordan eleverne forlader folkeskolen med lyst og motivation for videre læring. Næsten alle elever starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men hver femte falder fra. Mere viden om elevernes færd et år efter folkeskolen vil give skolerne et evalueringsgrundlag, der kan kvalificere arbejdet med at få sendt afgangseleverne godt videre i uddannelsessystemet. Partnerskabet kan i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning udarbejde handleplaner og understøtte dialogen mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser. Alt sammen med henblik på indfri 95 % målsætningen. Skolernes vilkår er meget forskellige, men alle skoler skal formulere målsætninger om uddannelsesfrekvensen for skolens elever et år efter de har forladt skolen. I kommunerne, på skolerne og i Ungdommens Uddannelsesvejledning gøres der en stor indsats for, at alle unge får vejledning og hjælp til deres valg af videre uddannelse. Partnerskabet skal tage ansvar for at afsøge, om der skal ske en omfordeling af de resurser, som bruges på området. Støtten skal fokuseres på de elever, som vi allerede i folkeskolen ved er i farezonen for at falde fra. Særligt udsatte elever har behov for at blive samlet op af en vejleder, de er trygge ved. Det skal derfor vurderes, om vejledningsindsatsen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning skal suppleres med en resurseperson tilknyttet den enkelte skole. Der skal udarbejdes strategier for samarbejde med andre faggrupper som socialrådgivere og sundhedspersonale. Det kræver nytænkning og samarbejde i folkeskolen, i vejledningen og på ungdomsuddannelserne. 3. Antallet af lærere på sygedagpenge og førtidspension skal halveres i løbet af en 5-årig periode Kommunerne har stigende udgifter til sygedagpenge og invaliditetsydelse til lærere. Udgifterne vokser, fordi et stigende antal lærere bliver førtidspensioneret. Det er ulykkeligt for den enkelte, og det er et håbløst spild af samfundets begrænsede resurser. Vi ved meget om forudsætningerne for et godt psykisk arbejdsmiljø og derigennem trivsel for medarbejdere og god undervisning af elever. Alligevel er antallet af førtidspensioner, ydet af Lærernes Pension på grund af psykisk sygdom, stigende. Vi har behov for en konkret og aktiv indsats for at vende udviklingen. Side 4 af 11
5 En skole, hvor både lærere og elever trives i et godt arbejds- og undervisningsmiljø, har stor betydning for bundlinjen, også når den måles i elevernes faglige resultater. Der er derfor mange gode grunde til at etablere tiltag, der virker, så den negative udvikling standses. Partnerskabet skal sikre, at der på alle niveauer tages ansvar for, at målsætningen nås. Danmarks Lærerforening vil under de kommende overenskomstforhandlinger tage emnet om. Det er afgørende, at ledelse og lærere på den enkelte skole tager et konkret ansvar for at få vendt udviklingen. Danmarks Lærerforening vil inddrage de lokale lærerkredse og de tillidsvalgte på den enkelte skole for at sikre, at partnerskabets initiativer blive implementeret på hver eneste skole. Side 5 af 11
6 Udviklingsprogram Mange skoler og kommuner er i gang med at udvikle folkeskolen. Det er generelt positivt, at skoler og kommuner forsøger sig med nye måder at indrette sig på. Men det er ikke seriøst, når enkeltstående projekter uden evaluering og overvejelser om langsigtede konsekvenser - danner grundlag for generelle ændringer af folkeskolen. Udviklingsprogrammet i partnerskabet skal derfor følges tæt med evalueringer og forskning. Den viden, der herved genereres, skal understøtte, at fremtidige beslutninger sker på et oplyst grundlag. For at sikre spredning og kvalitet i forsøgene skal partnerskabet forudsætte, at forsøgs- og udviklingsinitiativer sker i et samarbejde mellem aktører, der arbejder med lignende problemstillinger. Partnerskabet skal endvidere sikre, at den nødvendige evaluering og forskning tilknyttes forsøgene. Partnerskabet mellem folkeskolens centrale parter vil således blive suppleret med et forpligtende lokalt samarbejde mellem lærere, skoleledere og kommuner. Et udviklingsprogram kan fx omfatte disse områder: a. Styring og gennemsigtighed b. Skoleledelse c. Inklusion og specialundervisning d. Motivation og læring e. Læreruddannelse f. Efteruddannelse og kompetenceudvikling Parterne skal sikre, at forsøgenes ambitioner fastholdes, og systematisk bliver fulgt op over en årrække. Det er forudsætningen for en kvalificeret spredning af viden på tværs af skoler og kommuner. a. Styring og gennemsigtighed - Kvalificering af dialogen mellem skole og kommunalbestyrelse - Øget åbenhed om skolens/elevernes faglige resultater Folkeskolen skal være åben om elevernes trivsel og læring. Det sker bl.a. gennem jævnlige samtaler med klassens lærere. Forældrenes indsigt i deres barns læring og trivsel i skolen er forudsætningen for, at de kan tage medansvar for deres barns skolegang. Politikerne har det overordnede ansvar for skolen. Derfor skal de og det omgivende samfund have den nødvendige viden om det faglige niveau i folkeskolen. En viden, der skal bygge på professionel og fyldestgørende vurderinger i forhold til de samlede, brede mål for undervisningen. Side 6 af 11
7 Danmarks Lærerforening har med inspiration fra Danfoss udarbejdet et forslag til et kvalitetssystem for folkeskolen. Systemet, der blev udviklet i dialog med Danmarks Evalueringsinstitut, konkretiserer, hvordan en proces kan tilrettelægges. En proces, der understøtter lærernes faglige engagement og dialog med ledelsen, samtidig med, at den skaber synlighed omkring skolens daglige arbejde gennem et systematisk arbejde med målsætninger og evaluering. Et partnerskab kan bl.a. afsøge: - Hvilke materialer, der kan kvalificere dialogen mellem skole og kommunalbestyrelse - Hvilke informationer, udover dem skolen allerede producerer, der kan kvalificere dialogen mellem skole og kommunalbestyrelse samt være et konstruktivt grundlag for forældre og andre interessenters kendskab til den enkelte skole. - Muligheden for at konkretisere en model for egenkontrol, hvor skolelederen årligt udarbejder en redegørelse for det faglige niveau på de enkelte klassetrin. - Hvordan der kan omfordeles resurser til et antal fagkonsulenter, som kan vejlede skolerne i udarbejdelse af grundlaget for redegørelsen og dermed sikre en ensartethed i vurderingen af elevernes faglige niveau. b. Skoleledelse - Udvikling af lederrollen - Kvalificering af lederuddannelse - Fokus på kommende skoleledere Folkeskolen står over for et generationsskifte på lederposterne. Det bliver en stor udfordring at fastholde og udvikle den skoleledelse, der er afgørende for skolens dagligdag og udvikling. Lederne skal være værdisættende og udvikle strategier for skolens rammer og læringsmiljø i tæt samspil med ansatte og de kommunale myndigheder. Det kræver en nærværende ledelse og konstruktiv dialog. Ledelsen skal indgå i dialog med medarbejderne og skal kunne argumentere for, hvordan indsatser og nye tiltag vil gavne opgaveløsningen. Lærerne har krav på sparring med en leder, som har didaktisk og pædagogisk indsigt, bl.a. fordi lederen er ansvarlig for kvaliteten i skolens arbejde. Et partnerskab kan bl.a. afsøge: - Hvordan lederrollen kan bidrage til en skole, hvor eleverne udvikles og undervises - I hvilket omfang et ændret ledelsesfokus påvirker undervisningen på skolen - Hvilke rammer og regler, der begrænser dette fokus og - Hvordan uddannelse, administrativ hjælp og opgaveflytning fra skole til forvaltning kan fremme den ønskede udvikling af lederrollen. Side 7 af 11
8 c. Inklusion og specialundervisning - Nedbringelse af antallet af elever, der eksluderes fra klassen - Sikring af, at alle elever får den undervisning, som de har behov for - Investering i forebyggende indsats - Fastholdelse og udvikling af specialiseret viden En meget væsentlig del af folkeskolens udgifter går til specialiserede tilbud. Der er derfor god grund til at vurdere, i hvilket omfang en forebyggende indsats kan nedbringe denne udgift. Hvis ikke eleverne får det rette undervisningstilbud, kan kortsigtede besparelser på specialundervisningen koste samfundet dyrt på længere sigt. Målet om at nedbringe udgifterne til specialiserede undervisningstilbud kan kun nås, hvis kommunerne investerer i langsigtede tiltag. Undersøgelser viser, at lærerne gerne vil inkludere flere elever, når de rigtige betingelser er til stede. Et partnerskab kan bl.a. afsøge: - Hvordan kommunerne kan udarbejde en investeringsplan, der på sigt flytter midler fra specialundervisningen til folkeskolens øvrige drift - Hvordan en opkvalificering af lærernes kendskab til det specialpædagogiske område kan skabe grundlag for tidligere identificering og indgriben - Hvordan kommuner over en årrække kan omlægge deres skolebudgetter - Hvordan der evt. kan etableres en låneramme til kommuner, der vil investere i en forebyggende indsats med henblik på at nedbringe udgifterne til specialundervisningen på sigt. d. Motivation, mål og læring - Alle elever skal udfordres fagligt - Alle elever skal være en del af fællesskabet - Alle elever skal have lyst til videreuddannelse og læring - Eleverne og deres forældre skal have indsigt i målene for undervisningen Alle elever skal lære alt det de kan og lidt til. Undervisningsdifferentiering inden for enhedsskolens rammer er den bedste måde at opnå dette på. Undervisningsdifferentieringens succes forudsætter, at læreren sætter tydelige mål, er systematisk og har høje forventninger til alle elever. Eleverne og forældrene skal derfor regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. Grundlaget for samarbejdet er, at forældre Side 8 af 11
9 har indsigt i målene for undervisningen på deres barns klassetrin. Dermed kan de gå i dialog med skolen om de konkrete målsætninger. På tilsvarende vis er det afgørende, at den enkelte elev har størst mulig indflydelse og forståelse for sine læringsmål, der er dynamiske og ændres i forhold til elevens aktuelle niveau og mulige fremskridt. Forudsætningen for, at skolen kan indgå i dialog med forældre og elever om de konkrete læringsmål, er, at de politisk besluttede undervisningsmål har en overordnet karakter. Det er i fleksibiliteten mellem de faste politiske undervisningsmål og de dynamiske læringsmål, at den enkelte elev kan få en differentieret undervisning. Et partnerskab kan bl.a. afsøge: - Behovet for materialer, der giver forældre og elever et overblik over de politisk fastlagte undervisningsmål - Hvorledes IT kan kvalificere og effektivisere dialogen om fastsættelse og opfyldelse af mål - Om nuværende regler er en barriere for skolernes muligheder for at tilbyde alle elever relevante forløb i udskolingen, og om skolernes incitament til gøre brug af de eksisterende muligheder med valgfag mv. kan styrkes - Om anvendelsen af folkeskolens 33 stk. 4-7 om særligt tilrettelagte undervisningsforløb efter 7. klassetrin skal kvalificeres, så skolerne har mulighed for at tilbyde elever det forløb, der vurderes at give dem de bedste fremtidige muligheder - Forskellige andre veje til at fastholde alle unges lyst til videre uddannelse og læring. e. Læreruddannelse - Forsøg med forskningsbaseret læreruddannelse - Bedre rammer for den nuværende læreruddannelse - Skærpede optagelseskrav på den nuværende uddannelse Mængden af viden om undervisning, pædagogik og relaterede fag vokser konstant. Det stiller større krav til lærerne, når de skal anvende, vurdere og forholde sig kritisk til den nyeste forskning både inden for de enkelte fag og inden for det pædagogiske område. Lærerne skal kunne analysere forsknings- og udviklingsarbejder med henblik på at bruge relevante resultater i egen undervisning. En styrkelse af både professionselementer, praktik og faglig viden kan ikke rummes i en 4-årig uddannelse. Det er derfor nødvendigt at etablere et kvalificeret forsøg med en længere læreruddannelse. En læreruddannelse med forskningsmæssig tilgang giver lærerne mulighed for at reflektere over egen praksis og holde sin praksis op imod eksisterende forskning og viden. Det højere vidensniveau vil desuden give uddannelsen en større anseelse i omverdenens øjne og dermed give læreren større autoritet. Side 9 af 11
10 Et partnerskab kan bl.a. afsøge: - hvordan et forsøg med en forskningsbaseret læreruddannelse kan konkretiseres og etableres i samarbejde mellem professionshøjskole og universitet - hvordan rammerne for den nuværende læreruddannelse kan forbedres - konkrete tiltag til skærpede optagelseskrav til læreruddannelsen (og merituddannelsen). f. Efteruddannelse og kompetenceudvikling - Systematisk efteruddannelse af alle lærere - Viden fra forskning skal inddrages i efteruddannelsen - Skolerne skal motiveres og inspireres til at bringe viden fra forskning ind i skolernes praksisfelt Lærernes kvalifikationer er den vigtigste faktor til at sikre god undervisning i skolen. En 5-årig læreruddannelse vil på sigt styrke lærernes kvalifikationer, men der er også behov for en indsats her og nu. Det er dokumenteret, at efteruddannelse er den billigste investering i at skabe gode resultater i skolen. Alligevel viser bl.a. OECD s TALIS-undersøgelse, at rammerne omkring danske læreres udviklingsmuligheder ikke er tilfredsstillende. Kun lærerne i Tyrkiet og Slovakiet har mindre efteruddannelse end danske lærere. Der er behov for en satsning, så alle lærere sikres et dybtgående kendskab til de enkelte fag som undervisningsfag og til undervisningsmetoder. Et partnerskab kan bl.a. afsøge: - modeller, som reelt styrker efteruddannelsen - muligheder for en systematisk tilrettelæggelse af efteruddannelsen, der bygger på et afklaret kompetencebehov på den enkelte skole og i kommunen. - de hidtidige incitamenter for at understøtte efteruddannelse og anden kompetenceudvikling - mulighederne for en trepartsaftale på området, der inddrager de kommende overenskomstforhandlinger. Side 10 af 11
11 Afslutning Et partnerskab skal forene alle gode kræfter om at skabe gode rammer for skolernes indsats. Der er meget store perspektiver i, at folkeskolens parter viser et konstruktivt samarbejder om at skabe de bedst mulige rammer for elevernes undervisning. Det engagement og ejerskab, der kan skabes i et partnerskab, vil kunne skabe nye standarder for folkeskolens udvikling. Danmarks Lærerforening opfordrer derfor til, at parterne tager ansvar og i nærmeste fremtid mødes for i fællesskab at formulere mål og midler i samarbejdet. Vi skal i gang nu, hvis indsatsen skal implementeres i skoleåret 2011/12. Side 11 af 11
Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereVores Skole i et globalt perspektiv
Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereVores fælles folkeskole med trivsel og faglighed
Vores fælles folkeskole med trivsel og faglighed Skolelederforeningen Danmarks Lærerforening BUPL Danske Skoleelever Skole og Forældre Vores fælles folkeskole med trivsel og faglighed Folkeskolen er blevet
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereBørnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole
Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og
Læs mereVi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFolkeskoler mangler fokus på faglighed
November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereMålsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.
Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereSkolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.
Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mere