Hovedstadsregionen i historisk tilbageblik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedstadsregionen i historisk tilbageblik"

Transkript

1 Hovedstadsregionen i historisk tilbageblik 12. seminar, juni 1996 Gammel Dok Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter 35

2 Indholdsfortegnelse VELKOMST Arkitekt Edmund Hansen 3 FRA KOMMUNALREFORM TIL HOVEDSTADSREFORM Tidl. stiftamtmand Henning Strøm 4 HOVEDSTADSRÅDET BLIVER TIL Tidl. overborgmester Egon Weidekamp, formand for forberedelsesudvalget 7 HOVEDSTADSRÅDET I PRAKSIS Borgmester Bent Sørensen, Hundested 7 KOMMENTARER OG DISKUSSION 9 TRE EKSEMPLER PÅ HOVEDSTADSRÅDETS VIRKE I DET ÅBNE LAND: 1. KØGE BUGT STRANDPARK Direktør Kresten Leth Jømø, Danske Elværkers Forening SAMLET PLAN FOR BEVARING OG BENYTTELSE AF DET ÅBNE LAND Byplanchef i Ørestadselskabet, arkitekt Lars Nielsen, tidl. fredningsinspektør i Hovedstadsrådet MILJØPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Chefingeniør Jens Lønholt, Vandkvalitetsinstituttet, tidl. funktionschef i Hovedstadsrådet 16 KØBENHAVN - EN GRØN KULTURBY Arkitekt Carlo Dræger 18 HVOR ER VI NU? - STATUS Departementschef i Indenrigsministeriet Ole Asmussen 20 AFSLUTTENDE DISKUSSION 21 DELTAGERLISTE 24 Omslagets side 3: OVERSIGT OVER BYPLANHISTORISKE NOTER

3 Hovedstadsregionen historisk tilbageblik 12. seminar, juni 1996 Gammel Dok Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter 35

4 H ovedstadsregionen i historisk tilbageblik Byplanhistorisk udvalgs 12. seminar, juni 1996 Dansk Byplanlaboratorium, Byplanhistoriske Noter nr. 35 Tilrettelæggelse af seminaret: Inge Alstrup, Kirsten Andersen, Sven Allan Jensen og Hugo Marcussen. Indlæg af: Henning Strøm, Egon Weidekamp, Bent Sørensen, Kresten Leth Jørnø, Lars Nielsen, Jens Lønholt, Carlo Dræger og Ole Asmussen. Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium, Copyright. Redaktion: Elith Juul Møller med bistand af Edmund Hansen mfl. På grund af svigtende båndoptagelse ved seminaret er væsentlige dele af teksten i denne note skrevet på grundlag af en række af udvalgsmedlemmernes mødenotater, foredragsholdernes overheads, stikordsmanuskripter mv. Noten er derfor mindre udførlig end noterne fra de tidligere byplanhistoriske seminarer. Illustrationer uden anden kildeangivelse: Elith Juul Møller. Tilrettelæggelse, layout og sats: Juul Møllers tegnestue, Gentofte. Tryk: Tutein & Koch Seminaret er afholdt og hæftet trykt med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond. ISSN ISBN Dansk Byplanlaboratorium, Peder Skramsgade 2B, 1054 København K. Telefon Formålet med at udgive Byplanhistoriske Noter er at bidrage til belysningen af den danske byplanhistorie i vort århundrede. Det sker blandt andet ved, at planlæggere og andre, der har medvirket, med deres egne ord fortæller om den udvikling, de har deltaget i. Noterne kan bestå af notater, erindringer eller beskrivelser af særlige emner eller begivenheder. Der er således ikke tale om egentlige historiske afhandlinger eller forskningsmæssige arbejder. For hvert af de af udvalget afholdte seminarer om særlige planlægningsmæssige emner er der udsendt noter med gengivelse af indlæg og referat af drøftelser blandt seminardeltageme. Det er udvalgets håb, at disse Byplanhistoriske Noter vil inspirere til, at andre på samme måde vil berette om deres oplevelser og erfaringer og således bidrage til fremskaffelse af et nyttigt baggrundsmateriale for eventuel senere forskning - et materiale, som det ellers ville være vanskeligt at skaffe til veje.

5 Velkomst ved udvalgets formand, arkitekt Edmund Hansen Både historien og planlægningen handler om noget, som ikke er, men som udvikler sig over tid: Historien handler om det, som har været - om færdig fortid. Planlægningen handler om det, som skal komme - om ufærdig fremtid. Sådan indleder Noralv Veggeland, norsk professor, sit indlæg i Byplan nr. 2 i år om Fra modernisme til post-modernisme. Når vi i dag i vort seminar skal drøfte Hovedstadsregionen i historisk tilbageblik, kan vi bruge Veggelands udsagn på von emne, - og navnlig sætte det i relation til situationen i Hovedstadsområdet, hvor vi skal høre en del indlæg om det, som har været, men som måske ikke alligevel er færdig fortid, men snarere er den helt aktuelle nutid, hvorfra vi skal kunne vurdere fremtiden - det som skal komme - den ufærdige fremtid. Det er jo også det, som har været og stadig er Byplanhistorisk Udvalgs formål med vore noter om byplanmæssige forhold og de årlige seminarer om konkrete emner og begivenheder i byplanhistorien i Danmark. Vi ønsker - og vi håber, at det i nogen grad er lykkedes - på basis af gennemgang af byplanhistoriske begivenheder at kunne være med til at pege på retningslinier for den fremtidige udvikling - at skabe et bedre grundlag for planlægningen - for den ufærdige fremtid, som Veggeland siger, at planlægningen skal handle om. Hovedstadsregionen vil i disse sammenhænge helt klart være en væsentlig brik i overvejelserne om hele Danmarks ufærdige fremtid. Det bliver vi jo - om ikke dagligt, så dog løbende - mindet om, når vi drøfter Danmarks fremtid, hvor udviklingen i Hovedstadsregionen - måske mere end i mange andre lande - vil spille en stor, ja måske en afgørende rolle for hele Danmarks udvikling. I den sammenhæng er det overordentlig vigtigt at få rede på historien - på det, som har været - og selv om det tv færdig fortid på afgørende vis har haft og vil have, ja må have indflydelse på planlægningen om det, som skal komme - om den ufærdige fremtid. Seminaret i dag vil handle om vor hovedstads planlægning og udvikling gennem den sidste menneskealder, og vi vil ud over at høre om mange rent praktiske forhold i denne sammenhæng navnlig få en gennemgang af en række af de administrative forhold, som har haft afgørende indflydelse på Hovedstadsregionens hele udvikling. Det er lykkedes os, som I kan se af seminarets dagsorden, at få tilsagn fra personer, som på vigtige punkter og områder har deltaget i planlægningen af regionen og været med til at præge udviklingen. Det vil også ses - og det er naturligvis helt nødvendigt i et område så kompliceret som Hovedstadsregionen - at de administrative forhold får en væsentlig plads i seminarets indlæg. Et område, som består af 3 amter og 50 kommuner med hver sin politiske ledelse, og som rummer væsentlige dele af den statslige administration, må naturnødvendigt være kompliceret at planlægge og administrere. Udviklingen har jo også vist, at det faktisk stadig ikke er lykkedes at få bedre styr på den kommunale og amtskommunale struktur - og dermed på opgaveløsningen i Hovedstadsområdet! Vi regner med, at vore indledere vil kunne give os en interessant dag, hvor mange brikker vil blive vendt, og at vi alle bliver bedre informeret om vor Hovedstadsregions mange vanskelige - i et vist omfang ustyrlige forhold. Hjertelig velkommen til alle! Og hermed overlader jeg pladsen og mikrofonen til Kirsten Andersen, som vil være vor mødeleder i dag - Kirsten, som jo selv har været med i væsentlige afsnit af regionens planlægning og udvikling. 3

6 Fra kommunalreform til hovedstadsreform ved tidl. stiftamtmand Henning Strøm Den 12. marts 1996 standsede regeringen overraskende debatten om Hovedstadsreformen og udsatte reformen i 6 år til år Det var ærgerligt, at regeringen således gav op i en sag, der allerede tog sin begyndelse i forrige århundrede - men en gang med tiden må det vel kunne lykkes. Debatten begyndte sidst i 1800-tallet, da der var ønske om indlemmelse af Frederiksberg, som var ved at udvikle sig til et skattely. I 1901 blev Brønshøj, Valby, Vigerslev og Kongens Enghave indlemmet i Københavns Kommune, der således helt omsluttede Frederiksberg. Desuden blev pr også Sundbyerne på Amager indlemmet i København. Gennem årene blev der nedsat flere kommissioner, som ikke fik held med at regulere kommunegrænserne, men alene opnåede forskellige økonomiske udligningsordninger, bl.a. med Gentofte Kommune. Byvæksten spredte sig til stadig flere kommuner, og en ny kommission blev nedsat i Hovedstadskommissionen arbejdede frem til 1948, hvor den fremkom med en glimrende betænkning (den blev kaldt Perlen ). Betænkningen indeholdt forslag til omfattende indlemmelser, bl.a. af de store omegnskommuner Ballerup, Gentofte, Hvidovre og Rødovre. Også denne betænkning led dog en krank skæbne, da Aksel Møller blev indenrigsminister og straks arkiverede betænkningen lodret - Aksel Møller var borgmester på Frederiksberg. I loven af 1952 lavede ministeren udsalg og gav alle omegnskommunerne den såkaldte Gentofte-status - men sammenlægninger blev der ikke tale om. Det skabte kritik ude i landet, hvor der også var forstadsproblemer omkring de større byer. I de kommende år spirede en debat om den kommunale struktur i hele landet frem, og efterhånden blev der tale om en del frivillige sammenlægninger. Kommunallovskommissionen, hvis arbejde skulle føre frem til kommunalreformen i 1970, blev populært kaldt mordkommissionen, fordi dens opgave var at myrde kommuner. Og det gjorde den effektivt: Antallet af kommuner blev reduceret fra 1388 til 275, og 25 amtskommuner blev til 14, samtidig med at 83 hidtil selvstændige købstæder blev lagt ind under amterne. Målet med sammenlægningerne var at styrke det lokale selvstyre. De statslige tilskud til konkrete formål som fx vejfondstilskud indebar, at staten i detaljer kunne blande sig i de lokale anliggender. Derfor skulle kommunerne nu være så store, at de selv kunne løfte lokale opgaver inden for skolevæsen, social forsorg, vejvæsen mv., og princippet om ét bysamfund - én kommune førte til sammenlægning af centralby og forstæder mv. Økonomisk betød det, at kommunerne efter reformen lagde beslag på 2/3 af samfundskagen mod 1/3 før Trods de vidtgående sammenlægninger fandt mange, at der stadig var for mange kommuner. Hvorfor skulle fx Langeland bestå af tre kommuner - og hvad med Als, Tønder/Højer? Der måtte før eller senere komme en ny sammenlægningsrunde. Landsplanudvalget spåede således, at 2/3 af de nydannede kommuner ville få faldende folketal - men rent faktisk er det kun 10% af kommunerne, der er gået tilbage. Amterne fik godt greb om de nye opgaver, fx særforsorgen, og selv om nedlæggelse af amterne er et stående politisk debatemne, har de nye storamter oplevet deres 25 års jubilæum i Men meget har ændret sig siden EU er kommet til, og der er kommet nye store opgaver - miljø, arbejdsløshed og turisme, for bare at nævne nogle. Det ville være rimeligt at tage strukturen op til en nærmere vurdering igen. Men man skal tage sig god tid til at skabe et godt samarbejde - det bliver et dårligt kommissionsarbejde under tidspres.

7 Uden for Hovedstaden faldt brikkerne på plads, men Københavns Kommune og Københavns Amt kom ikke med i 1970-reformen. Regeringen nedsatte derfor i 1970 et Hovedstadsreformudvalg, der skulle overveje ændringer i den kommunale inddeling - men udvalget fik ikke besluttende myndighed i modsætning til Kommunalreformkommissionen, der havde gennemført 1970-reformen i den øvrige del af landet. Alligevel kom der er resultat ud af det trods de mange politiske modsætninger og særinteresser. Efter et forlig i Folketinget i 1973 dannedes Hovedstadsrådet med en opgavesammensætning, der omtrent fulgte udvalgets forslag. Her fik man således indbygget en ekstra etage - ud over primærkommuner og amter, og hvor København og Frederiksberg endda havde den særlige status som både primærkommune og amt. Ifølge det politiske kompromis skulle Hovedstadsrådet revurderes efter fire år, men det viste sig at fungere bedre, end de fleste havde ventet, så det fik lov at leve fra 1974 til udgangen af 1989, hvor VKR-regeringen ophævede det - uden at sætte noget i stedet. Man stod nu igen med en storbyregion uden nogen egentlig fælles styring og koordination, en region der funktionsmæssigt omfattede 50 kommuner og fem amter, København og Frederiksberg indbefattet. Alle med forskellige særinteresser og forskellig grad af ulyst til at engagere sig i de mere belastende fælles opgaver. Udviklingen i området gik i stå allerede for mange år siden, både fordi den jyske mafia søgte at spænde ben for alle anlæg og andre dispositioner i Hovedstadsregionen, og fordi også staten var bange for, at København ville blive for stor - og derfor stoppede alle investeringer her. Denne holdning har fx Miljøministeriet udvist gennem 15 år, hvor modebegreberne har været decentralisering og ligelig udvikling. Først nogle år efter Hovedstadsrådets bortgang blev der igen taget initiativ til at skabe en form for orden i det forsømte storbyområde. I november 1994 nedsatte Indenrigsministeren en ny Hovedstadskommission, der allerede et år senere, i december 1995, kunne afgive en diger betænkning - som jo altså fik den kranke skæbne, jeg omtalte i begyndelsen. For dog at gøre noget har regeringen nedsat et Hovedstadsudvalg og en ny kommission, som skal prøve at komme videre. Udvalget - på ministerniveau - skal forsøge at løse de mange problemer i perioden indtil en reform kan træde i kraft år 2002, hvis det ellers lykkes til den tid. Det indebærer reelt, at staten nu skal styre Københavns-områdets udvikling, men tilsyneladende bliver udvalget impotent, for det ser ikke ud til at få et ordentligt økonomisk grundlag. Man lukker hanen ind i hønsegården ved at lade staten komme til, for selv om ministrene sidder i udvalget, bliver det i praksis centraladministrationen, der kommer til at disponere - og der er ikke just sammenfald mellem ministeriernes og kommunernes ønsker om magtfordelingen. Det kan meget vel få afsmittende virkning på kommunernes vilkår i den øvrige del af landet, hvis de ministerielle embedsmænd får held med at gå dybere ned i de kommunale opgaver i Hovedstadsregionen. Nok bliver indenrigsministeren formand for udvalget, men det er finansministeren der sidder på pengekassen - og staten har bl.a. økonomiske interesser i Ørestaden og blander sig i planlægningen ud fra sine særlige økonomiske motiver, så staten er på mange måder farlig at danse med for kommunerne. Landspolitisk bliver det om muligt endnu vanskeligere at tage initiativer i Hovedstadsregionen med den konstruktion, der er skabt nu, for hver gang der skal bruges penge her, kommer usvigeligt sikkert slagsmålet om, hvorfor der skal investeres i København og ikke i Århus, Odense og Aalborg osv. Kommissionen skal se på opgavefordelingen mellem staten, amterne og kommunerne i hele landet. Her 25 år efter kommunalreformen er der god mening i at se på, hvorledes reformen har virket, og hvorledes opgaverne i fremtiden løses bedst muligt. Der er sket store ændringer i samfundet, og 5

8 mange nye opgaver er kommet til i de forløbne år. Men det gør det bestemt ikke lettere at løse de særlige problemer i Hovedstadsregionen, når de således skal ses i sammenhæng med det øvrige land. Forholdene er så forskellige, at det langt fra er sikkert, at opgavefordelingen skal være den samme i storbyregionen og i resten af landet, men når nu problemerne skal behandles under ét, risikerer man meget let, at det bliver svært at samle politisk flertal om de løsninger, kommissionen til sin tid måtte komme med. Historien har en tendens til at gentage sig. For en menneskealder siden brugte man mange kræfter på at rette Skjern Å ud, og nu bruger man lige så mange kræfter på at bringe den tilbage til dens gamle forløb. Hvad fik man egentlig ud af det - bortset fra alt besværet? På samme måde synes historien om Københavnsregionen at løbe i ring. Her begynder man bestandig forfra med de kedeligste og mest uinspirerende oplæg - blot for efter en masse besvær igen at stå ved udgangspunktet med alle de uløste problemer. Efter foredraget uddeltes Henning Strøms kommentar Hovedstadsreformen - i syltekrukke eller urne? (Arkitekten nr. 10/1996). 6

9 Hovedstadsrådet bliver til vedtidl. overborgmester Egon Weidekamp, formand for forberedelsesudvalget Sideløbende med forarbejderne til kommunalreformen, vi netop har hørt om, søgte man at etablere en form for samarbejde i Hovedstadsregionen. Initiativet kom fra daværende overborgmester H. P. Sørensen, men det lykkedes ikke at få samarbejdet til at fungere, bl.a. fordi der manglede et lovgrundlag, der kunne give den nødvendige kompetence , i Urban Hansens tid, blev samarbejdet mere permanent, og der var derfor ikke mange indvendinger mod det senere Hovedstadsråd, idet samarbejdets nytteværdi var indlysende. Der blev nedsat et arbejdsudvalg, hvortil knyttedes et underudvalg af de fem amtsdirektører, og de udførte et fremragende arbejde, der yderligere styrkedes af, at de fem hver for sig havde politisk feedback til deres respektive baglande. En mere detaljeret redegørelse kan ses i Hugo Marcussens note om Hovedstadsrådet (Byplanhistoriske Noter 32). Efter blot et halvt år lå rammerne for Hovedstadsrådet klar - der var ikke vore dages dramatik dengang i der herskede fred og saglighed, enighed om sammensætningen og bemanding af administrationen. Heller ikke udpegning af formanden voldte problemer. Der var enighed om, at han skulle findes uden for København. Det hele lå klart efter usædvanlig kort tid i januar Udvalgsformandens største problem viste sig faktisk at være, at han havde glemt at læse lovens sidste paragraffer - om diæter! Der viste sig at være forskellig skik og brug på dette felt, men det blev nu også klaret. Hovedstadsrådet i praksis ved borgmester Bent Sørensen, Hundested Hovedstadsrådet startede 1. april Jeg blev formand og var det til spændende år. Hovedstadsrådet overtog hele personalet fra Egnsplanrådet med regionplanchef Hugo Marcussen i spidsen. Vel havde Egnsplanrådet godkendt Regionplan 1973, men rådet var usikkert og ville selv. Så planen blev sendt til fornyet høring. Især var de 50 kommuners mening vigtig. I august 1974 blev planen endeligt vedtaget i rådet, og så skulle Miljøministeriet godkende den. Det var et værre tovtrækkeri, for Planstyrelsen syntes ikke, planen var god nok som grundlag for kommuneplanlægningen. Flere tidligere regionplanlæggere var ansat i Planstyrelsen og mente, at de var bedre til den planlægning. Først efter en etapeplan af regionplanen med beskedne arealudlæg blev Regionplan 1973, 1. etape godkendt som grundlag for kommunernes planlægning. Da havde godkendelsesproceduren også taget to år. Der var store vanskeligheder med at koordinere den kollektive trafik. Men det lykkedes for Kjeld Olesen at medvirke til, at den kollektive trafik blev samlet under Hovedstadsrådet i Det huede ikke DSB, og i 1988 lykkedes det DSB gennem et skin-udvalg under Trafikministeriet at slippe fri fra Hovedstadsrådet. Den samlede sygehusplan for Hovedstadsregionen havde store vanskeligheder, da Hovedstadsrådet jo ikke skulle tage sig af driften, men kun lave planerne. De fem enheder, der stod for driften, var besværlige samarbejdspartnere. Miljøplanlægningen var noget nyt, som senere blev en af de vigtigste opgaver. Miljøsagerne blev i første omgang behandlet i amterne og så først i Hovedstadsrådet, som havde et særligt miljøudvalg. Det satte også nid mellem amter og råd. 7

10 En vigtig opgave var opkøb af arealer til fremme af regionplanen. Det blev - især de første år - gennemført med succes. Rådet var solidariske og opkøbte bl.a. store områder i det åbne land i Vestegnen, der ikke havde de samme naturværdier som Nordegnen. Vi var også igangsættere af Køgebugt Strandpark, efter at Køgebugtudvalget blev nedlagt og opgaverne blev overført til Hovedstadsrådet. Så overtog Københavns Amt opgaven, og den blev en stor succes. Allerede efter nedsættelsen af Hovedstadsrådet drøftede man at gøre rådet permanent. En paragraf i hovedstadsloven omhandlede dette spørgsmål. Givet fordi socialdemokraterne ved lovens vedtagelse stadig håbede på et storamt. I 1984 prøvede Britta Schall Holberg (indenrigsminister) at få rådet gjort permanent. Der blev nedsat en kommission med Nordskov Nielsen som formand. Betænkningen derfra støttede Hovedstadsrådet. Den 6. februar 1984 Strukturplan, hovedstruktur og de geografiske delområder - fra Egnsplanrådet: Strukturplan 1972for Hovedstadsregionen 8

11 fremlagdes et lovforslag om at ophæve revisionsbestemmelsen. Et overvældende flertal i Folketinget stemte for, at Hovedstadsrådet blev gjort permanent. - Men kun fem år efter, i 1990, lykkedes det for Thor Petersen fra Venstre at få rådet nedlagt! Det er en sørgelig historie, som selvfølgelig burde have endt med et storamt i stedet for. Kommentarer og diskussion Peder Boas Jensen: Hvad vil der ske i 2002? Hvordan undgår vi at opleve den samme situation - der nedsættes en kommission, den fremkommer med et oplæg - og det bliver trådt ned! Vi må erkende, at en hovedstadsordning ikke er en folkesag. Måske bør man lave et storbyråd, der overtager både amtslige og statslige funktioner, og så kan en række opgaver decentraliseres videre til kommunerne. Kaj Ikast siger, at den jyske mafia er en succes, fordi den har noget at stå sammen om, fx motorveje, og han har jo ret, når han siger, at københavnerne ikke vil have motorveje, men så må et storbyråd i stedet stå sammen om opgaver, der passer til Hovedstadsregionen. For at komme videre er det vigtigt at udsende et signal om, at nu sker der noget. Egon Weidekamp: Det lyder godt, men man kan ikke engagere folk i overordnede problemer. 15 års nærdemokrati-debat er sygnet hen - og ingen i Folketinget interesserer sig for decentralisering. Johan Garde: Staten kan ikke planlægge noget, der skal sættes i værk, men kan kun planlægge for at passe på noget, der eksisterer. Det gælder også decentraliseringsspørgsmålet. Jesper Harvest: Det er sagt, at staten blander sig i detaljer, og det er desværre sandt. Staten forstår ikke begrebet rammeplanlægning. Det går langt bedre med initiativer, der kommer nedefra: Den fornemme planlægning, vi nu kan se udstillet i Ballerup, kunne aldrig være skabt af en mastodontkommune. Man må gøre det klart, hvad der har national interesse, og så må staten holde sig fra detaljerne. Peder Boas Jensen: En replik til Weidekamp: Nogen må stille visionære forslag. Gentager derfor: Hvordan kommer vi videre? Egon Weidekamp: Det er svært at engagere folk i overordnede spørgsmål, fordi de tror, man vil fratage dem nogle af de rettigheder, de har fået. Skal det vække folkelig interesse, skal det være umiddelbart forståeligt. Kan egentlig kun se to muligheder - enten må politikerne tage deres ansvar alvorligt, eller også må vi afskaffe demokratiet. Kirsten Andersen: De visionære forslag kunne måske spire frem gennem en opgave på Kunstakademiet. Poul Lyager: Peder Boas Jensens frygt er særdeles velbegrundet. Gennem 50 år har modsætningsforholdet mellem provins og hovedstad væltet alle planinitiativer. Derfor er det vigtigt at se på, hvad der er årsagen til dette modsætningsforhold. Kaj Ikast har bl.a. sagt: I København har I alle specialisterne, men vi har magten! Det kunne jo være fristende at bytte. Måske kunne man få belyst årsagerne til modsætningsforholdet gennem en universitetsopgave. Hans Mammen: Hovedstadsregionen skal vist være lykkelig for, at den ikke blev omfattet af kommunalreformen. I Jylland gik planlægningen totalt i stå ved kommunalreformen, fordi man nu brugte alle kræfterne på at opbygge nye procedurer og ny administration. Store forarbejder kan måske også i Hovedstadsregionen sætte det praktiske planlægningsarbejde i stå. En sidebemærkning om de jyske motorveje - man må ikke overse de geografiske forskelle. I Jylland er motorvejene nødvendige. 9

12 Tre eksempler p å Hovedstadsrådets virke i det åbne land: 1. Køgebugt Strandpark ved direktør Kresten Leth Jømø, Danske Elværkers Forening, tidl. sekretær i I/S Køgebugt Strandpark Planerne om Køge Bugt Strandpark har en lang forhistorie. Allerede Københavnsegnens grønne Ommoder, Dansk Byplanlaboratoriums betænkning fra 1936, peger på muligheden for at skabe en badestrand gennem opfyldning ved Avedøre Holme, og tanken findes også i Fingerplanen fra Fingerplanens princip med byudvikling langs trafiklinier, der stråler ud fra city, rummer også en båndby langs Køge Bugt, og i 1961 påbegyndes planlægningen for dette område, idet der vedtages en lov og nedsættes et planlægningsudvalg for Køge Bugt-området. I vækstårene kommer en betydelig byudvikling i gang i Køge-fingeren, men også inddæmningstanken arbejdes der videre med, og det udmøntes i en rapport Skitseforslag til inddæmning af Køge Bugt,1965. På dette grundlag nedsattes et særligt underudvalg, der skulle fremme ideen om at inddæmme et område mellem Avedøre Holme og Olsbækkens udløb i Greve, og i 1968 kom en samlet rapport om inddæmning i Køge Bugt. Samme år gav Ministeriet for off. arbejder sin principielle godkendelse af inddæmningsprojektet, og der blev udarbejdet en byplanvedtægt for området, der endnu kun udgjorde en del af søterritoriet. Og så skete der ikke rigtig mere i denne omgang. Synlige resultater kom der først i løbet af 1970erne, men så gik det til gengæld også hurtigt blev Hovedstadsrådet etableret, og året efter blev den særlige lov om planlægning af Køge Bugt-området ophævet, hvorefter arbejdet med strandparken blev baseret på en overenskomst mellem Miljøministeriet og Hovedstadsrådet. I/S Køge Bugt Strandpark blev stiftet i Bag selskabet stod Københavns og Roskilde Amter, kommunerne langs kysten, dvs. Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve Kommuner samt de to centralkommuner København og Frederiksberg. Og vigtigst af alt: Der kom penge på bordet. Hovedstadsrådet formidlede 17,5 mio. kr. fra staten og påtog sig sekretariatsarbejdet med teknisk bistand fra Københavns Amts tekniske forvaltning. Selskabets første forretningsudvalg bestod af Per Kaalund (formand), Poul Hansen (næstformand), Johs. Rovsing, Helge Muhle Larsen, Per Madsen, Egon Weidekamp og Jørgen Svendsen. Per Kaalund, Hugo Marcussen og Ivar Jørgensen dannede en lille, effektiv styregruppe, og sekretariatet blev bemandet med Kresten Leth Jørnø, Niels Thougaard og Finn Hemmingsen. Alle de administrative og formelle spørgsmål blev bragt på plads. Det drejede sig om vedtægter, udgiftsfordeling, de såkaldte 5-arealer - dvs. arealer erhvervet efter en bestemmelse i Køge Bugt-loven, valg af rådgivende ingeniør, advokat, revisor osv. Gennem hele 1976 foregik der et omfattende planlægningsarbejde. Der skulle skabes et nyt landskab bestående af brede badestrande med beplantede klitter og bagvedliggende saltvandssøer. Som stikord, der kan give et indtryk af de mange opgaver og problemstillinger, der skulle arbejdes igennem, kan blot nævnes opmåling og projektrevision, forhandlinger med en næsten endeløs række myndigheder, ministerier, kommuner, fredningsnævn, landvæsenskommissioner osv. Der skulle også ske en afklaring af fiskernes interesser, og hertil kom alle grundejerne - omkr. 350 grundejere ved stranden måtte man komme overens med vedr. skel- og beplantningsforhold. I december 1976 kunne der afholdes licitation - efter EF-reglerne, det var jo et større projekt - og endelig i det nye år kunne maskinerne gå i gang. Hovedentreprenør blev det tyske firma Wabau, der så sig i stand til at udføre inddæmningsarbejdet på to år i stedet for de ellers forudsatte tre, en betydelig økonomisk fordel i denne høj renteperiode.

13 Sideløbende med anlægsarbejdet fortsatte den detaljerede planlægning, der udmøntedes i en lang række delopgaver. Der blev udarbejdet en funktionsplan, en teknisk forsyningsplan, en vej- og stiplan og en beplantningsplan, kommunegrænserne skulle fastlægges på det nyvundne land, der blev udarbejdet en indretningsplan, en navneplan - de nye lokaliteter skulle jo også hedde noget, en driftsplan - og endelig blev der lavet lokalplaner for områdets havne. Sidst på året 1979 kunne hovedentreprisen, inddæmningsarbejdet afleveres, og samtidig var mange af delarbejderne - installationer, veje, stier, kiosker, toiletter mv. færdiggjort, således at de nye badestrande allerede var taget i brug af befolkningen i sommeren Den officielle indvielse blev foretaget den 8. juni 1980 af statsminister Anker Jørgensen. Også efter indvielsen fortsatte anlægsarbejderne i strandparken. Øerne til lystbådehavnene blev etableret i 1980, finansieret af hovedstadsfond-lån, og herefter overtog de lokale havnebestyrelser initiativet med at få de enkelte havne virkeliggjort. Andre større og mindre elementer blev føjet til - også et kunstmuseum er blevet lagt i strandparken. I dag ligger Køge Bugt Strandpark som om den altid havde været der. De mange formelle og tekniske problemer, der skulle overvindes, er et overstået kapitel. Strandparken er blevet en selvfølgelig del af beboernes daglige liv, og hovedstaden har fået et fritidsområde, der er enestående også i international sammenhæng - et syv kilometer langt, frit tilgængeligt kystlandskab blot 15 km fra storbyens centrum. Perspektivtegning - Planlægningsudvalget for Køge Bugt-området,

14 Tre eksempler p å Hovedstadsrådets virke i det åbne land: 2. Samlet plan for bevaring og benyttelse af det åbne land ved byplanchef i Ørestadselskabet, arkitekt Lars Nielsen, tidl. fredningsinspektør i Hovedstadsrådet Alle tilstedeværende her kender Egnsplanudvalgets Fingerplan fra Jeg vil ikke gennemgå planen, men blot pege på, at mange af de begreber, der i dag er knyttet til rekreative områder i Hovedstadsregionen, har rod i Fingerplanen, først og fremmest de grønne kiler. Fingerplanens planlægningsområde dækkede mindre end halvdelen af det område, som i dag så rammende betegnes HT-området. I Egnsplanudvalgets kommissorium oplyses der intet om, hvilket geografisk område udvalget skulle beskæftige sig med, ud over at opgaven drejer sig om Københavnsegnen. Men, som der står i Fingerplanrapporten:...hvor langt strækker den sig? I enkelte Henseender - f.eks. med Hensyn til Feriebebyggelse, visse Trafikanlæg m.v. - burde hele Landet, eller i det mindste hele Sjælland, regnes med. I andre Henseender - Vandforsyning, Week-end-Omraader m.m. - kommer man i det mindste ud paa den anden Side af Hillerød, Roskilde og Køge. Det fremgaar imidlertid klart af Formaalsbestemmelserne, at Hovedopgaven er at planlægge selve den bymæssige Udvikling. Hvilke Omraader anbefales til Bebyggelse?... Det primære Omraade bliver altsaa det Omraade, inden for hvilket den bymæssige Udvikling af Storkøbenhavn kan tænkes at ske. Det blev besluttet, at området omfattede 52 kommuner, og at Storkøbenhavns byvækst frem til kunne rummes inden for dette område. Planlægningsområdet, inden for hvilket Hovedstadsrådet skulle planlægge, var klarere defineret, nemlig det område, som var dækket af de fem amtskommunale enheder, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt. Både funktionelt, trafikalt og ikke mindst geografisk/topografisk forekommer Hovedstadsregionen som et hensigtsmæssigt planlægningsområde. Det kan være svært at definere et planlægningsområdes grænser. Skal det gøres ud fra et naturgeografisk synspunkt, kan grænserne næppe defineres bedre end fra kyst til kyst. Hovedstadsregionen er på nær en ca. 70 km grænse mod Vestsjællands og Storstrøms Amter omgivet af vand. Grænsen mod naboamterne er i geografisk og topografisk henseende også velbestemt, idet den flade hedeslette mellem Køge- og Roskildefingeren afløses af et kuperet, skovklædt terræn i grænseområdet mellem Sjællands tre regioner. Hovedstadsrådet arbejdede med planlægning i Hovedstadsregionen i mere end 15 år. Adskillige regionplaner og regionplantillæg så i denne periode dagens lys. De første planer var udpræget vækstorienterede, hvilket ikke var mærkeligt, når man tager i betragtning, at der blev bygget knapt boliger om året i slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne. Senere faldt byggeriet - både bolig- og erhvervsbyggeriet - markant, og i perioden fra 1982 til 1989 blev det klart, at det ikke var nødvendigt at udlægge areal til ny byvækst. En væsentlig planlægningsmæssig indsats blev rettet mod at fastlægge de overordnede rammer for udviklingen i det åbne land uden for byområderne. I lovgivningen nævnes en række interesser, som skal varetages gennem planlægningen. Det drejer sig på den ene side om de fredningsmæssige interesser og de miljømæssige interesser, der knytter sig til beskyttelsen af vandløb, søer, kystvande og grundvandet. På den anden side drejer det sig om de interesser, der knytter sig til det åbne land, som produktionsområde for jordbrugserhvervene og som hovedleverandør af grus, ler og vand til storbyområdet som helhed fremlagde Hovedstadsrådet med Regionplan 1989" det vel nok mest

15 omfattende og gennemarbejdede regionplanforslag til dato. En meget væsentlig del af dette arbejde handlede om Det åbne lands planlægning. Det åbne land udgør 3A af regionens samlede areal og omfatter både landbrugslandet og en række naturområder som skove, strande og søer, der både fungerer som friluftsområder for befolkningen og som levesteder for regionens planter og dyr. Herudover er det åbne land leverandør af råstoffer til bygge- og anlægsvirksomhed, af vand til husholdning og industri og i et vist omfang oplags- og affaldsplads for storbyregionens byområder. Det åbne land skal også give plads til motorveje, jernbaner og øvrige store tekniske anlæg, som er nødvendige for at få storbyområdet til at fungere. Der bor 1,7 mio. mennesker i Hovedstadsregionen, og størstedelen har kun begrænset adgang til områder, som kan benyttes til daglige friluftsaktiviteter. Det blev derfor endnu en gang erkendt, at Fingerbyområdets grønne kiler måtte sikres til almene friluftsformål. BRegionale friluftsområder Oplevelsesrige landskaber Regionale udflugtscentre, erhvervede Regionale udflugtscentre, planlagte p H Regionalt gront stinet, skematisk Den nærmere beliggenhed fastlægges i samarbejde med kommunerne og amtskommunerne Illustration fra Regionplan 89, kapitlet Det åbne lands planlægning 13

16 Dette gjaldt også andre bynære arealer, herunder de endnu ubebyggede områder, som i visse byfingre og sommerhusområder sikrer landskabelig sammenhæng mellem kyst og bagland. Storbybefolkningens behov for friluftsaktiviteter kan imidlertid ikke udelukkende opfyldes i de bynære områder. Friluftsliv omfatter også ture og udflugter med det formål at opleve og bruge det åbne lands mange friluftstilbud. Derfor måtte der også udpeges områder i Hovedstadsregionen, hvor landskabets kultur- og naturhistoriske særpræg ville give mulighed for særlige friluftsoplevelser. I Hovedstadsregionen findes mange naturområder, hvortil almenheden er sikret adgang via lovgivningen. Det drejer sig om arealer opkøbt efter den såkaldte lov 230, søer og kyster, fredede områder, offentligt ejede arealer udlagt til friluftsmæssige formål samt skove. Det er karakteristisk, at den nordlige del af Hovedstadsregionen er tilgodeset fra naturens side af landskabeligt gunstige forhold. Store skov- og søområder samt mange fredede arealer sikrer offentligheden adgang. Den vestlige del af regionen er karakteriseret ved et i landskabelig henseende mindre interessant tilbud til friluftslivet. Som en konsekvens heraf, og fordi byvæksten gennem de sidste 50 år er søgt styret i sydvestlig retning, har det været nødvendigt at tilføre landskabet friluftsmæssige kvaliteter. Det er sket gennem store arealopkøb, skovplantninger og etablering af friluftslandskaber som Vestskoven, Hedeland og Køge Bugt Strandpark samt enkelte fredninger, heriblandt de meget omfattende fredninger af Kalvebodkilen og Vestvolden. Landskaber, der rummer en variation af oplevelsesmuligheder, er af stor interesse for det almene friluftsliv. Sådanne landskaber er områder, der viser hvordan regionens landskab er dannet, og hvordan landskabet gennem tiden har dannet grundlag for bosættelse. Det er desuden landskaber med mange naturområder og et rigt plante- og dyreliv. På grundlag af et meget omfattende registrerings- og analysemateriale udpegede Hovedstadsrådet de områder i regionen, som måtte karakteriseres som særlige regionale interesseområder inden for geologi, kultur, historie og biologi. Disse områder tilsammen blev karakteriseret som oplevelsesrige landskaber. De regionale friluftsområder og de oplevelsesrige landskaber udgør tilsammen grundlaget for udpegning af interesseområder for det almene friluftsliv. En del af disse arealer indeholder imidlertid beskyttelsesinteresser, der er uforenelige med en øget friluftsmæssig anvendelse. Blandt andet gennem Hovedstadsrådets banebrydende arbejde med overvågning af regionens sårbare naturområder blev der tilvejebragt en stor viden om naturens bæredygtighed. Erfaringerne har vist, at en for intensiv friluftsmæssig udnyttelse af et naturområde kan påvirke plante- og dyrelivet i negativ retning. Det er derfor nødvendigt at sondre mellem sårbare naturområder, der ikke tåler friluftsliv og sårbare naturområder med begrænsninger for friluftsliv. Et samlet sårbarhedskort over regionen viser, at den sydvestlige del af regionen i den henseende er et mere brugbart og robust friluftsområde end nordegnen. Storbybefolkningens traditionelle mål for udflugter og alment friluftsliv er regionens skove og badestrande. De oplevelsesrige landskaber indeholder foruden de traditionelle udflugtsmål en række lokaliteter, der må vurderes at have interesse som udflugtsmål på grund af gode muligheder for at opleve geologiske, kulturhistoriske og biologiske værdier. Udflugtsmålene kan være en bestemt lokalitet eller et større område. For at styrke friluftslivet blev der i regionplanen også udpeget en række udflugtscentre, hvor der skulle være mulighed for at lokalisere teltpladser, vandrerhjem og naturskoler. Tilgængelighed er kodeordet, når der er tale om at opnå den fulde friluftsmæssige udnyttelse af regionens landskaber. Friluftslivets vilkår kan forbedres væsentligt, hvis adgangsmulighederne til det åbne land øges. Eksisterende markveje og stier giver i et vist omfang befolkningen mulighed

17 for at færdes i det åbne land, men kun få af stierne er anlagt med rekreativt sigte. Udbygning af et regionalt grønt stinet med forbindelse fra byområderne til regionens naturområder kunne skabe den tilgængelighed til det åbne land, som er en af forudsætningerne for, at befolkningens friluftsaktiviteter kan øges. Formålet med et regionalt grønt stinet var at etablere et stisystem, som ved sit forløb gennem regionens landskaber gav mulighed for friluftsmæssige oplevelser i de udpegede friluftsområder, og som kunne forbinde udflugtsmål og udflugtscentre. Stinettet skulle bestå dels af radiære forbindelser fra byområderne gennem kilerne og dels af forbindende stier på tværs. Det var ikke hensigten, at det regionale grønne stinet skulle erstatte lokale rekreative stisystemer, men tværtimod forbinde dem med de vigtigste af regionens friluftsområder. Hovedstadsrådet udpegede på grundlag af det omfattende registrerings- og analysearbejde, som jeg har omtalt, Hovedstadsregionens friluftsområder. Det er imidlertid vigtigt i denne sammenhæng at pege på, at planlægningen af det åbne land også omfattede råstof-, landbrugs- og vandindvindingsplanlægning. Og ikke kun en sektorvis planlægning, men også en samlet sektorafvejning mellem de enkelte interesser. Det er vigtigt, at den grønne regionale planlægning er en kontinuerlig planlægning, hvor lag på lag af viden, erfaring og visioner sikrer det bedst mulige udgangspunkt for realisering af de grønne visioner. Men det vigtigste er at holde fast ved de regionplanmæssige retningslinier for udnyttelse og afgrænsning af de grønne interesseområder, således som de blev formuleret af Hovedstadsrådet i forbindelse med planlægningen af det åbne land. Fingerbyområdets grønne kiler med sammenbindende grønne områder skal friholdes for bygningsanlæg. Landzonestatus skal opretholdes. De omliggende byområders grænser skal fastholdes. Lokale bynære friluftsområder skal primært udnyttes til almene friluftsformål. Tilgængeligheden bør øges gennem stianlæg og arealopkøb, og den rekreative værdi øges ved at tilføre landskabet nye elementer, som især langs byområderne i Køge Bugt og Roskildefingrene kan være skovplantninger. Den blev Hovedstadsrådet nedlagt, og opgaverne udlagt til de fem amtskommunale myndigheder. Amterne viderefører, bearbejder og detaljerer nu de grønne intentioner fra Regionplan 1989, men i sagens natur er det ikke en simpel sag at sammensætte de fem enheders oplæg til et samlet billede af Hovedstadsregionens grønne struktur. 15

18 Tre eksempler på Hovedstadsrådets virke i det åbne land: 3. Miljøplanlægning i hovedstadsregionen ved chefingeniør Jens Lønholt, Vandkvalitetsinstituttet, tidl. funktionschef i Hovedstadsrådet Min personlige baggrund for at fortælle om nogle sider af Hovedstadsrådets virksomhed består i, at jeg i årene var projektleder for de større recipientundersøgelser, og derefter i var funktionschef for miljøplanlægningen. Hovedindholdet i dette indlæg kan opstilles i fem punkter: 1. Hovedstadsrådet som organisatorisk nytænkning. 2. Hovedstadsrådet som faglig frontløber på miljøområdet. 3. Hovedstadsrådet som efteruddannelsesinstitution og arbejdsformidling. 4. Hovedstadsrådet som eksportvirksomhed - og 5. mig og Hovedstadsrådet. 1. Hovedstadsrådet som organisatorisk nytænkning. Som overordnet organisationsstrategi valgte man at opbygge en smal forvaltning, bemandet med projektledere og specialister. Det strategiske arbejde og den politiske betjening måtte helt naturligt udføres af forvaltningen, men resten købte man ude i byen. Fordelene ved denne strategi var, at man fik en lille, men effektiv, slagkraftig og fleksibel forvaltning, og at videnopbygningen kom både det offentlige og de private virksomheder til gode, hvormed man samtidig opnåede et eksportpotentiale. En sammenligning er ganske interessant: Den samlede miljøforvaltning i Hovedstadsregionen svarede i Hovedstadsrådets tid til årsværk, fordelt på årsværk incl. arbejdet i bistandsenhederne og årsværk hos konsulenterne, hvortil konsulentudgifterne i nutidskroner beløb sig til ca. 15 mio. kr. I dag svarer den samlede miljøforvaltning i Hovedstadsregionen til årsværk. 2. Hovedstadsrådet som faglig frontløber på miljøområdet. Hovedstadsrådet gik i spidsen på mange områder. Den regionale recipientkvalitetsplanlægning indebar således en konkretisering af den daværende danske vandforureningspolitik, man fik ny viden om sammenhængen mellem recipientkvalitet og tekniske indgreb, der blev udviklet vandkvalitetsmodeller - og som synlige resultater har vi i dag Roskilde Fjord planen, Køge Bugt planen og Mølleåplanen mv. Den regionale vandindvindingsplanlægning gav på tilsvarende måde nye erfaringer mht. ressourcevurdering og prognoser, kvantificering af indvindingens påvirkning af vandføringen i vandløbene - og valg af afhjælpende foranstaltninger, herunder neddrosling og udpumpning. Gennem den regionale lossepladsplanlægning blev der udviklet kvalificerede prognoser og regional afvejning, og der blev anlagt en storlosseplads på Avedøre. 3. Hovedstadsrådet som efteruddannelsesinstitution og arbejdsformidling. Medarbejderne fik en løbende efteruddannelse gennem deres daglige arbejde, hvor de opnåede ny kompetence i projektledelse og styring af store konsulentprojekter, strategisk arbejde og politisk betjening. Samtidig fungerede Hovedstadsrådet som arbejdsformidling i betydeligt omfang. Det var således typisk, at nøglemedarbejdere skiftede stilling efter 2-3 års efteruddannelse i forvaltningen, og næsten uden undtagelse sidder alle centrale miljømedarbejdere fra Hovedstadsrådet i dag i private rådgivende firmaer. 4. Hovedstadsrådet som eksportvirksomhed. Erfaringerne fra planlægningen i Hovedstadsregionen blev nyttiggjort i mange sammenhænge, bl.a. gennem DANIDA, DANCED, Østbistand og i EU-regi. Det drejede sig bl.a. om principper, metoder og værktøjer for regional planlægning og sektorplanlæg- 16

19 ning inden for miljøområdet - og capacity building og decision support management for miljøforvaltninger. 5. Mig og Hovedstadsrådet. Endelig til sidst de personlige resultater. Hovedstadsrådet var en utrolig spændende, udfordrende og udviklende arbejdsplads for et ungt menneske, og arbejdet her gav mig den faglige og erfaringsmæssige platform, der førte direkte frem til mit nuværende virke. 17

20 København - en grøn kulturby ved arkitekt Carlo Drager Indlægget bestod i forevisning af en videofilm - København - en grøn kulturby, der var produceret for Kulturby 96 af Carlo Dræger, Lars Hegndal og Henry Thomsen. I filmen fulgte man den cyklende Carlo Dræger fra bymidtens vrimmel og ud i alle dele af Københavnsegnens grønne områder - de bymæssige parker, de ofte smalle, men livsvigtige grønne spredningskorridorer, de grønne kiler og de store landskaber. Turen gik hele kompasset rundt om storbyen og gav et levende indtryk af hvor store landskabs- og oplevelsesværdier, der dels er skabt, dels er overleveret fra tidligere tider og reddet fra ødelæggelse gennem vore dages planlægning og pleje. Filmen var en stor oplevelse for dem, der fik den at se - for på grund af funktionsfejl i det lejede - og slet ikke billige! - video-storskærmudstyr, måtte forevisningen afbrydes et stykke inde i filmen. Efter afslutningen af dagens program var en tekniker endelig nået frem og havde fået skik på teknikken, således at de tilbageværende seminardeltagere kunne se hele filmen uden forstyrrelser. En film kan dårligt genfortælles - men videofilmen kan købes for 250 kr., og den kan ses på et ganske almindeligt TV-apparat med tilknyttet videoafspiller. Det kan varmt anbefales til dem, der blev snydt i denne omgang - og til andre interesserede. (Henvendelse om køb af et eksemplar kan rettes til Henry Thomsen, Skovvænget 21, 8680 Ry, tlf eller Videoskolen, Viborg, tlf ). 18

21

22 Hvor er vi nu? - Status ved departementschef i Indenrigsministeriet Ole Asmussen Dette indlæg skal mest dreje sig om fremtiden, men først lidt om Hovedstadskommissionen (som O.A. var formand for, red.) og nogle eftertanker om, hvorfor det gik som det gik. Det har vist sig at være svært at forklare, hvor nødvendigt det er, at den demokratiske struktur skal svare til bysamfundet og de særlige opgaver, der skal løses her. En række af illustrationerne fra betænkningen (Betænkning nr. 1307fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur) illustrerer problemerne - og de viser bl.a., at Hovedstadsregionen ikke er et éntydigt begreb. Fysisk og byvækstmæssigt strækker byområderne sig langt ud i naboamterne, men billedet er forskelligt, når man tager udgangspunkt i forskellige kriterier. Man får således forskellige billeder, når man a) bruger den vanlige statistiske definition om maksimalt 200 m mellem de bymæssigt bebyggede områder, b) markerer de områder der har over 40 % udpendling og c) medregner områder der har maksimalt 1 times rejsetid. På mange andre områder får man tilsvarende vidt forskellige billeder af regionens udstrækning og dens funktioner og mere eller mindre fælles opgaver. I valget af model må man i alle tilfælde sikre, at de enheder, der indgår, både får indflydelse på og ansvar for de fælles og de uønskede opgaver. De to modeller, der blev præsenteret afkommissionen, var således den store, der omfattede hele byområdet - og den lille, der var baseret på løsning af de nuværende opgaver. Det viste sig, at alle instanser uden for det politiske system ønskede den store model, men det gjorde amtspolitikerne ikke, og kommunernes holdninger var forskellige. Som bekendt blev forslaget trukket tilbage. Kommunalvalget kom efterhånden for tæt på, og sagen er nu udsat nogle år. En opgavekommission skal nu tilrettelægge det videre arbejde og definere de opgaver, der skal løses. Det bliver spændende at se, hvad kommissionen kan nå frem til. Basis for arbejdet er naturligvis det eksisterende administrative system, men meget kan flyttes mellem niveauerne - efter hvad politikerne nu 20

23 siger, og for at tage alle i ed er alle politiske partier repræsenteret. Arbejdet skal afsluttes i Arbejdet skal danne grundlag for de efterfølgende politiske drøftelser, der skal besvare spørgsmålet: Er der brug for en ny hovedstadsordning eller ikke? Afsluttende diskussion Kirsten Andersen (ordstyrer) åbnede diskussionen med spørgsmålet om, hvorledes man nåede frem til beslutninger i stedet for flere undersøgelser. Niels Salicath: Nogle spørgsmål og kommentarer i forbindelse med Ole Asmussens indlæg: 1) Hvordan kan man lave en investeringsplan uden at kende opgavefordelingen? 2) Regeringens partier er indbyrdes uenige. Det kan kun betyde, at den er handlingslammet. 3) Hvis der kommer statspenge ind i Hovedstadsregionen nu, vil det kun uddybe konflikten i forholdet til det øvrige land. Kan man overhovedet komme videre nu? Ole Asmussen: ad 1) Hvis midlerne følger de enkelte opgaver, skulle det kunne lade sig gøre. ad 2 og 3) Der er flere muligheder, når man ser nærmere på, hvem der har hvilke holdninger. Hvis de radikale ikke er med i den næste regering, vil der være flertal for den store model - og hvis socialdemokratiet beslutter sig for den lille løsning, vil der være et stort flertal sammen med de radikale. Måske er sagen så stor, at den finder sin løsning gennem aftalerne ved selve regeringsdannelsen. Det er interessant at bemærke, at det alene er kommunalpolitikere, der er imod. Emst Kristoffersen: Planstyrelsen lavede i sin tid sammen med Erik Hansen, Socialforskningsinstituttet, en rapport om levevilkårene i Hovedstadsregionen. I øvrigt et spørgsmål, om man gik for vidt, da man decentraliserede fx de Funktionel afgrænsning af hovedstadsområdet ud fra forskellige kriterier. Tre eksempler (fra Betænkning nr. 1307) her vist i bearbejdet form: 1. Det sammenhængende byområde ifølge Danmarks Statistiks definition. 2. Pendling: Over 40 pct. pendler til København, Frederiksberg eller Københavns Amt. 3. Transporttid: Under 1 time med offentlige transportmidler til centrum. 21

24 sociale opgaver. Der er nu manglende sammenhæng mellem amrernes forvaltning af disse opgaver. Jesper Termansen: En røst fra Jylland: Er det virkelig rigtigt kun at tale om større og større enheder? Der er mange eksempler på, at mindre kommuner fungerer bedre. På Fanø, som er landets mindste kommune, går det fint. Samtidig med overvejelserne over et storstadsamt må man også drøfte opdeling i mindre enheder. Demokratiet forudsætter en opgavedeling, også helt ned i græsrødderne. Holger Bisgaard: Arbejder som chefplanlægger i Roskilde, men bor i København og er dermed daglig pendler over to amtsgrænser. Jesper Termansens diskussion er ikke relevant i Københavns-området. Her forstår såkaldt almindelige mennesker ikke, at fem amter er nødvendige. I Roskilde findes der to holdninger: 1) Man er sig selv nok. 2) Man er en del af Hovedstadsområdet. Den sidste møder man hos dem, der står for de store investeringer. I befolkningen sker der en kulturændring, som politikerne må indhente. Ole Asmussen: Svar til flere af indlæggene: Det er rigtigt, at der er lavet mange levevilkårsundersøgelser. Der er nu opbygget en stor database, og det er hensigten at føre undersøgelsen helt up to date ved hjælp af basen. Man kan diskutere, om udligningsordningerne er gået for vidt. Om opgavefordelingen: Nogle partier finder, at der er decentraliseret for meget - Danmark har faktisk decentraliseret videre end alle andre lande, men fælles politiske holdninger er svære at se. På det sociale område arbejdes med en ny ordning, der vil give store kommuner mulighed for at overtage amtslige opgaver efter central godkendelse. Denne ordning kan eventuelt kopieres på andre områder. - Det er rigtigt, at de små kommuner har nærdemokratiske fordele. Netop derfor gennemføres der bydelsforsøg, samtidig med at Hovedstadskommissionen alene beskæftiger sig med de store opgaver. Er helt enig med Holger Bisgaard og tager eksemplerne til sig. Ib Ferdinandsen: Bor i København og pendler til Glostrup. Deler Ole Asmussens optimisme mht. et nyt kommissionsarbejde, men er derimod pessimist over for virkningerne af den måde de tværgående opgaver skal løses på frem til Man vil fremover være bundet af de nye ben, der nu skabes, og af de særinteresser, der manifesterer sig og bliver svære at komme af med. I øvrigt bør vi interessere os mere for dansk-svensk integration, nu hvor den faste Øresundsforbindelse kommer. I Sverige ser vi en Skånestyrelse, der får overført ny kompetence fra Stockholm. Samordningen af regionplanerne bør ske i regionerne i stedet for gennem et ministerielt udvalg. Gert Moltke, Landsplanafdelingen: Å propos midlertidige konstruktioner: Sygehusfællesskabet skal løse problemerne for Københavns Kommune frem til Det bliver svært og kan meget vel afføde nye problemer. Vandinvesteringerne kan bruges konstruktivt, men kan også spænde ben.der er rige muligheder for fejlkonstruktioner hvert år fremover. Er der rimelighed i at behandle alle kommuner ens? I København vil det være nærliggende at placere opgaver i bydelskommuner, uden at det skal påvirke opgaveplaceringen i landets øvrige kommuner. Ole Asmussen: Man kan være optimist eller pessimist - men noget af baggrunden for, at regeringen tog hovedstadsspørgsmålet op, var at konstruktioner som sygehusfællesskabet er udemokratiske og ikke er egnede til opgaveløsning. De konservative kan godt lide selskabskonstruktioner. Man skal dog lægge mærke til, at der var stor politisk opbakning imod selskabsbegrebet. Det er nok muligt, at der i de kommende år vil blive skabt mange farlige selskaber, men dette kan så måske modne beslutsomheden for at finde 22

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STRANDPARKEN I/S

VEDTÆGTER FOR STRANDPARKEN I/S VEDTÆGTER FOR STRANDPARKEN I/S Vedtægter som revideret 22.09.2006 1. Interessentskabet "Strandparken" består af følgende interessenter: Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Hvidovre Kommune Brøndby

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag To nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag 9. marts - 4. maj 2015 To nye grønne kiler i hovedstaden - Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Notat. Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning

Notat. Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning Notat Til: Vedrørende: Miljø- og Planlægningsudvalget Bilag 3, Juridisk vurdering af mulighederne for at ændre/ophæve en fredning Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning I forbindelse med den påbegyndte

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Høje Taastrup. Landskabelig støjvold. 10. april Kongsbak Informatik

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Høje Taastrup. Landskabelig støjvold. 10. april Kongsbak Informatik Høje-Taastrup Kommune Lokalplan nr. 2.26 Høje Taastrup Landskabelig støjvold 10. april 2002 Kongsbak Informatik Høje-Taastrup Kommune Lokalplan 2.26 Lokalplan for en landskabelig støjvold langs Holbækmotorvejen

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven Side 1 af 5 Til kommunalbestyrelser og Hovedstadens Udviklingsråd samt til orientering til amtsråd DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0003 Ref. Jo Den 20. juni 2001 Lov om kolonihaver

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

næstformand,teknik- Miljøudvalget

næstformand,teknik- Miljøudvalget REFERAT Teknik og Miljø Miljø Sagsnr. 95151 Brevid. 1287389 Ref. HCJ Referat af lodsejermøde den 27. juni 2011 kl. 17 00-20 00 gensidig information om vådområdeprojekt Salmosen 30. januar 2012 Deltagere:

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

Dato: 22. februar qweqwe. Lovgrundlag. Retningslinjerne for Tekniske anlæg er fastsat i medfør af Planlovens 11a, stk. 5. Udpegningsgrundlag

Dato: 22. februar qweqwe. Lovgrundlag. Retningslinjerne for Tekniske anlæg er fastsat i medfør af Planlovens 11a, stk. 5. Udpegningsgrundlag Dato: 22. februar 2017 qweqwe Lovgrundlag Retningslinjerne for Tekniske anlæg er fastsat i medfør af Planlovens 11a, stk. 5. Udpegningsgrundlag Se kortet i stort format. Kort 6.2 Udpegningsgrundlaget er

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planforhold for kolonihaveområdet Præstemosen NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE By- og Teknikforvaltningen Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 13/24476 27. august 2013 Status Dette notat

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Dragør Kommune. Beredskabskommissionen 24. februar 2015

Dragør Kommune. Beredskabskommissionen 24. februar 2015 Møde dato Blad nr. Beredskabskommissionen 24. februar 2015 1 Møde i Beredskabskommissionen tirsdag den 24. februar 2015 kl. 17.00 i mødelokalet på St. Magleby brandstation, Kirkevej 9. Mødedeltagere: Eik

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Lokalplan nr. 2. Græstedgård. Vedtagelsesdato: 20. september Ikrafttrædelsesdato: 4. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 2. Græstedgård. Vedtagelsesdato: 20. september Ikrafttrædelsesdato: 4. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 2 Græstedgård Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 20. september 1978 Ikrafttrædelsesdato: 4. april 1979 zu u GRÆSTEDGÅRD Indledning Dette hæfte indeholder en lokalplan for Græstedgård. Græstedgård

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune

Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 DEBAT Regionplan 2005-2016 Tillæg 11 TILLÆG 11 Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune Januar 2006 Et vue over graveområdet i Bromme. Indledning NCC Råstoffer

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

Planloven: Kommunernes holdning 1. Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning

Planloven: Kommunernes holdning 1. Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning Planloven: Kommunernes holdning 1 Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning Analyse Maj 2016 2 Planloven: Kommunernes holdning Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Data 7 Bech-Bruun

Læs mere

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Tillæg til Planstrategi 2016 Den moderniserede planlov giver nye muligheder for udpegning af udviklingsområder

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune

VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune I V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune Varde Kommune sigter mod en CO2 neutral energiproduktion Vision Varde Byråd ønsker at medvirke til, at de nationale mål for udnyttelse af alternative energikilder

Læs mere

Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation

Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation Tirsdag den 24. juni 2014, klokken 19.00-22.30 i Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Forudgående høring angående vindmøller ved Søren Lolks Vej på Tåsinge

Forudgående høring angående vindmøller ved Søren Lolks Vej på Tåsinge Forudgående høring angående vindmøller ved Søren Lolks Vej på Tåsinge Notat fra borgermøde afholdt den 24. marts 2014 kl. 19.00 på Rådhuset i Svendborg Der var i alt ca. 30 fremmødte inklusiv 3 medarbejder

Læs mere

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Regionsældreråd Hovedstaden

Regionsældreråd Hovedstaden Regionsældreråd Hovedstaden Ændringsforslag til : VEDTÆGTER FOR REGIONSÆLDRERÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN. Gældende vedtægter 1. Grundlag Regionsældrerådet er et ældrepolitisk samarbejdsforum for regionens

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Notat. i Københavns Kommune. København Kommunes organisering og Styreforms- og Strukturudvalg Styreforms- og Strukturudvalget.

Notat. i Københavns Kommune. København Kommunes organisering og Styreforms- og Strukturudvalg Styreforms- og Strukturudvalget. Notat Emne: Til: Kopi: til: København Kommunes organisering og Styreforms- og Strukturudvalg Styreforms- og Strukturudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 04/10 2012 Københavns Kommune Dette

Læs mere

LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse

LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-14 UDVIDELSE AF ØLBY SKOLE REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Nærværende lokalplan nr. 1-14 omfatter

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET

Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOMRÅDET Folketingets vedtagelse 4. juni 2010 Folketinget noterer sig, at formålet med

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1

Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1 Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1 Årsberetning for Aulum Fritidscenter 2005 Indledning Jeg afsluttede sidste års beretning med at fortælle lidt om, hvad den nærmeste fremtid ville byde på, og helt

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

LOKALPLAN Handelsskole

LOKALPLAN Handelsskole LOKALPLAN 1-05.1 Handelsskole KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05.1 HANDELSSKOLE, (TILLÆG TIL RAMMEPLAN 1-05) REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND -lokalplan for skolernes område Handelsskolen

Læs mere

Retningslinjer for naturrådene fastættes i bekendtgørelse og vejledning om etablering af lokale naturråd, som forventes udstedt primo august 2017.

Retningslinjer for naturrådene fastættes i bekendtgørelse og vejledning om etablering af lokale naturråd, som forventes udstedt primo august 2017. Dato 28. juni 2017 Side 1 af 5 Til Foreningsformænd og -sekretærer Nedsættelse af naturråd frist 1. september Med revisionen af planloven, der blev vedtaget den 1. juni 2017, er det slået fast, at der

Læs mere

Samarbejdsaftale. Ledelsessekretariatet. Den 24. oktober Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene. 1. Baggrund

Samarbejdsaftale. Ledelsessekretariatet. Den 24. oktober Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene. 1. Baggrund Samarbejdsaftale Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 24. oktober 2011 Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene 1. Baggrund Denne beskrivelse af samarbejdet mellem Aarhus Kommune

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år,

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

5. Rammeområderne for Det Åbne Land

5. Rammeområderne for Det Åbne Land 5. rne for Det Åbne Land Planområde tematiseret på anvendelse Fælles friareal og rekreativ anvendelse Jordbrug Servicefunktioner Teknisk anlæg Åben/lav boligbebyggelse Byggeforhold 5B13, KILDEBRØNDE LANDSBY

Læs mere

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT LOKALPLANGRÆNSE GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 67 Lokalplan for en kontrolleret losseplads på Anholt. Lokalplanen er udarbejdet i 1986 af

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere