Sammenhæng i de komplekse forløb

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhæng i de komplekse forløb"

Transkript

1 Sammenhæng i de komplekse forløb - Caseundersøgelser i forhold til Silkeborg Kommunes misbrugspolitik Juli 2010 Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N

2 Sammenhæng i de komplekse forløb - Caseundersøgelser i forhold til Silkeborg Kommunes misbrugspolitik Konsulent Marianne Sigaard Balleby Telefon: Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Telefon: Center for Kvalitetsudvikling, 2010

3 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING 1 1 INDLEDNING 3 Baggrund og formål 3 Afgrænsning og caseudvælgelse 3 Læsevejledning 5 2 METODE 6 Dataindsamling 6 Databearbejdning 7 Etik 7 3 GENERELLE VURDERINGER AF DEN SAMMENHÆNGENDE INDSATS 8 Tilgængelighed 8 De rette tilbud? 9 Overgange og kontinuitet 10 Ansvarsfordeling og tovholderrolle 11 Særlige, fleksible indsatstyper 12 Møder, kommunikation og kendskab 13 Planer og dokumentation 13 Inddragelse af borgeren 14 Støtten til de pårørende 14 4 SAMMENHÆNGEN I TRE KOMPLEKSE FORLØB 15 Den helt unge borger med misbrugsproblemer 15 Borgeren i 40 erne når jobbet ryger 17 En svært stillet borger i 50 erne 21 5 PERSPEKTIVERING 24 6 ANBEFALINGER I FORHOLD TIL DET FREMTIDIGE ARBEJDE MED MISBRUGSPOLITIKKEN 26 Tovholderorganisering 26 Tovholderopgaver 26

4

5 Sammenfatning Silkeborg Kommune har et ønske om at inddrage borgernes perspektiver i udviklingen af kommunens indsats over for borgere med misbrugsproblemer. Kommunens misbrugspolitik tager blandt andet udgangspunkt i værdien Sammenhæng. Hvordan oplever misbrugere med svære og komplekse problemer og de involverede fagprofessionelle sammenhængen i indsatsen? Dette spørgsmål er søgt belyst med denne undersøgelse, som Center for Kvalitetsudvikling i samarbejde med Driftssektionen har gennemført i Undersøgelsen tager afsæt i tre cases karakteriseret ved særligt komplekse sagsforløb, som involverer mange instanser. Ved at undersøge særligt udfordrende forløb synliggøres hæmmende og fremmende faktorer for en sammenhængende indsats, som også kan overføres på mindre komplekse forløb. Undersøgelsen har samlet resulteret i en række temaer af relevans for en sammenhængende indsats, hvoraf følgende skal fremhæves: Tilgængelighed fælles møder tovholderfunktion Undersøgelsen peger på, at det kan være en udfordring for de vanskeligst stillede misbrugere selv at opsøge hjælp. Både borgere og fagprofessionelle efterspørger muligheder for hjælp udenfor normal åbningstid. I forhold til hjælp til somatiske lidelser efterspørges en integrering med rusmiddelbehandlingen. Hvad angår misbrugere, der også har psykiske problemstillinger, peger undersøgelsen på et behov for bedre adgang til psykiatrisk bistand, enten som en integreret del af rusmiddelbehandlingen eller som en lettere adgang til Lokalpsykiatrien. Det efterspørges, at psykiatrisk bistand kan ydes sideløbende med et aktivt misbrug eller tilbagefald. Ud over behandlingsdelen, synes relevante og rummelige muligheder for arbejde og uddannelse at udgøre en udfordring. Muligheder for fælles møder omkring og sammen med borgeren fremhæves som en væsentlig metode til at sikre sammenhæng i indsatsen. Borgere såvel som de involverede fagprofessionelle får herved en bedre forståelse af hinanden og af, hvordan de forskellige indsatser kan spille sammen. Også en udbygget gå-med-indsats, hvor en fagprofessionel tager med borgeren til møder og samtaler hos de andre instanser, kan bidrage til denne gensidige forståelse. Når man først har mødt hinanden, styrkes samarbejdsmulighederne markant, lyder det enstemmigt fra de fagprofessionelle. En øget koordinering i form af en tovholderfunktion udpeges som et fremtidigt indsatsområde i forhold til misbrugspolitikkens målsætninger og værdier. Tovholderopgaverne, der har til hensigt at styrke sammenhængen i det enkelte forløb, skal muligvis ikke alle løses af tovholderen selv, men denne har ansvaret for, at opgaverne løses. Der skal blandt andet indkaldes til og skrives referater fra fælles møder, borgerens samtykke skal indhentes og borgeren skal støttes i at se muligheder og bidrage til beslutninger i sit liv. Koordinering af planarbejde og sikring af den gensidige information vil også kunne påhvile en tovholder, ligesom gå-med-funktionen også hører til opgaver, som tovholderen enten selv udfører eller sætter i værk. Undersøgelsen peger på et behov for et bedre samspil mellem de etablerede instanser og de mere fleksible indsatstyper i form af korterevarende projekter på udsatte-området, som ofte har en udefrakommende finansiering. Sådanne fleksible indsatstyper er karakterise- Side 1

6 ret ved at have en mere intensiv tilgang til målgruppen, der betyder, at de ofte kommer tættere på borgeren og har bedre tid til den enkelte. Undersøgelsen viser en risiko for misforståelser hos borgerne i forhold til, at de oplever, at nogle af de professionelle, de møder, synes at have bedre tid og kan være mere fleksible end andre fagprofessionelle, de møder. Et delresultat af en øget koordinering vil være, at borgeren får en forståelse af de fagprofessionelles forskellige arbejdsvilkår hvad angår tid, åbne telefoner osv. På baggrund af undersøgelsesresultaterne foreslås, at tovholderfunktionen placeres individuelt fra forløb til forløb, fx hos den instans, hvor borgerens hovedproblemstilling er og gerne hos en fagprofessionel, som borgeren har en god relation til. En velfungerende tovholderfunktion vil kræve ledelsesmæssig understøttelse af en gensidigt forpligtende organisering omkring tildeling og afgivelse af ansvar. Side 2

7 1 Indledning Baggrund og formål Socialudvalget i Silkeborg Kommune har et ønske om at inddrage borgere med misbrugsproblemer i arbejdet med at forbedre kommunens indsats på området. Kommunens misbrugspolitik tager afsæt i kommunens fire værdier, Dynamik, Dialog, Kvalitet og Sammenhæng. Driftssektionen i Silkeborg Kommune rettede i foråret 2009 henvendelse til Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland med henblik på at få foretaget en undersøgelse om borgernes perspektiver på misbrugsindsatsen med et særligt ønske om at sætte fokus på værdien Sammenhæng. I misbrugspolitikken står der blandt andet, at tilbuddet til borgeren skal bygge på en helhedsvurdering og tilrettelægges fleksibelt og individuelt. Desuden formuleres det, at det er essentielt, at koordineringen af indsatsen finder sted i et smidigt og dynamisk samarbejde. Denne undersøgelses formål er at synliggøre, i hvilken grad kommunens praksis over for gruppen af misbrugere med svære og komplekse problemer lever op til de målsætninger og værdier, som præsenteres i Silkeborg Kommunes misbrugspolitik. Formuleringer om blandt andet helhedsvurdering, fleksibel og individuel tilrettelæggelse og smidigt og dynamisk samarbejde bliver med denne undersøgelse operationaliseret og belyst fra forskellige aktørers vinkler. I undersøgelsen har vi blandt andet sat os for at finde ud af, om systemet og borgeren har den samme forståelse af begrebet sammenhæng, som det beskrives i misbrugspolitikken. Afgrænsning og caseudvælgelse Udvælgelse af cases Undersøgelsen tager afsæt i tre cases i form af tre borgeres forløb inden for en periode fra december 2007 til interviewene foretages i foråret Udpegningen af borgerne foregik ved, at medarbejdere fra Socialsektionen, Sundhedsplatformen, Kirkens Korshær og Misbrugscenter Silkeborg valgte ni borgere, hvis sagsforløb kunne indgå i undersøgelsen. De nævnte instanser blev bedt om at finde borgere, som ud over deres misbrugsproblem havde komplekse sociale problemer samt sundhedsmæssige problemer og dermed kontakt med flere offentlige myndigheder. Desuden skulle borgerne være i stand til at deltage i et interview. I et samarbejde mellem Center for Kvalitetsudvikling og Driftssektionen blev der udarbejdet en prioriteringsliste, hvorefter tre udvalgte borgere blev spurgt, om de ville deltage. Da enkelte af de prioriterede borgere ikke ønskede eller ikke havde mulighed for at deltage, blev der valgt en alternativ case, hvorefter denne borger blev spurgt, om vedkommende ville deltage i undersøgelsen. De tre borgere, hvis forløb indgår i undersøgelsen, dækker et bredt aldersspektrum, har komplicerede misbrugsproblemer samt komplekse psyko-sociale udfordringer. Deres forløb dækker et bredt spektrum af de sammenhængsudfordringer, der er på feltet. Alle tre borgere har psykiske problemstillinger ud over deres misbrug, hvilket udvider kompleksiteten i deres sagsforløb og kravene til samarbejdet mellem de involverede professionelle. Ved at tage afsæt i de mest komplekse og udfordrende forløb kan denne form for undersøgelse 1) kaste lys på hullerne i systemet og barriererne for den sammenhængende indsats og omvendt, 2) vise hvilke dele af indsatsen, der synes at virke fremmende for sammen- Side 3

8 hængen også over for de sværest stillede. Positive resultater af undersøgelsen har på den måde bevist deres værdi også over for de svageste borgere i en kommune. I undersøgelsesprocessen er udledt en række temaer, som skal ses som centrale elementer i forhold til en sammenhængende praksis over for svært stillede misbrugere. Ved at studere, hvad der sker i indsatsen over for dem, det er sværest for, får organisationen mulighed for at lære om sammenhængsudfordringer, der også kan overføres på mindre komplekse områder. Afgrænsning Undersøgelsesresultaternes udsigelseskraft skal ses i lyset af, at de tre cases jo ikke er repræsentative, men beskrivende og eksemplificerende i forhold til at synliggøre de kommunale aktørers praksis i forhold til at skabe sammenhæng i indsatsen. Denne caseundersøgelse er velegnet til at analysere processer, der kan styrke eller svække eksisterende antagelser eller bidrage til udvikling af nye antagelser. Det vil kræve mere omfattende undersøgelser, hvis vi skulle foretage en yderligere generalisering og underbygning af undersøgelsesresultaterne. Undersøgelsen medtager ikke forløb, hvor borgeren har anden etnisk baggrund end dansk. De særlige udfordringer, der kan være for en sammenhængende misbrugsbehandling for disse borgere, har heller ikke været taget op i interviewene med de professionelle. Disse udfordringer må undersøges i anden sammenhæng. Desuden indgår der ikke kvinder i undersøgelsen, da anonymiseringen ville vanskeliggøres af, at målgruppen omfatter en lille gruppe kvinder. Igen kan der knytte sig særlige udfordringer til feltet, som kan være selvstændige undersøgelser værd. Ud over, at Kirkens Korshær har hjulpet med udpegning af borgerforløb, der kunne indgå i undersøgelsen, har de frivillige organisationer ikke været inddraget i dataindsamlingen. Dermed ikke være sagt, at de ikke spiller en væsentlig rolle i svært stillede borgeres hverdag, og ligeledes kan være væsentlige medspillere i en sammenhængende indsats. Igen må det undersøges grundigere i anden sammenhæng. Undersøgelsen har fokus på snitfalder og sammenhænge. Det vil sige, der foretages ikke en evaluering af den faglige indsats, der er udøvet af de enkelte medarbejdere og tilbud. Når en borger under et interview fx drøfter misbrugscentrets udlevering af metadon eller de fysiske rammer i Kirkens Korshær, er det ikke medtaget som undersøgelsesresultater. På sådanne områder må foretages andre undersøgelser. Det kan umiddelbart antages, at de udfordringer der findes i forhold til at skabe sammenhæng i indsatsen over for de sværest stillede misbrugere i Silkeborg Kommune er beslægtet med udfordringer, andre kommuner står med på misbrugsområdet, samt de sammenhængsudfordringer, der i øvrigt findes på socialområdet og sundhedsområdet, blandt andet som led i udmøntningen af sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner. Undersøgelser og lærestykker fra andre kommuner eller fra andre områder er ikke indhentet som led i nærværende undersøgelse. Side 4

9 Læsevejledning I kapitel 3 beskrives henholdsvis borgernes og de involverede professionelles generelle vurderinger af den sammenhængende indsats. Disse generelle vurderinger er blevet til på baggrund af generelle spørgsmål, som deltagerne er blevet stillet under interviewene samt den generalisering, der er muliggjort ved analysen på tværs af konkrete sagsforløb. De tre borgerforløb bruges herefter i kapitel 4 til en operationalisering og eksemplificering af det konkrete indhold i de ovennævnte temaer. De tre borgeres forløb og de tilbud, borgeren har fået, beskrives, hvorefter borgerens eget perspektiv såvel som de professionelles kommentarer til de konkrete begivenheder og forløb præsenteres. Kapitel 5 former sig som en perspektivering på baggrund af undersøgelsens resultater. I kapitel 6 peges på områder, der kan indgå i det dynamiske arbejde med misbrugspolitikken. Side 5

10 2 Metode Der har i undersøgelsesprocessen været et løbende samarbejde mellem Driftssektionen og Center for Kvalitetsudvikling om invitation af borgere, udarbejdelse af forløbsbeskrivelser og planlægning af interview med borgere og fagprofessionelle. Driftssektionen gik i undersøgelsens indledende fase i dialog med de involverede sektionsledere med henblik på at sikre opbakning til undersøgelsen, herunder hjælp til udpegning af relevante borgere, indhentning af sagsmateriale og bidrag til interview. Dataindsamling Sagsmateriale om de tre borgeres forløb På baggrund af kommunale sagsakter udarbejdede Driftssektionen i vinteren tre forløbsbeskrivelser, der gennemgik hændelsesforløbet i de tre borgeres forløb. I udgangspunktet blev beskrevet hændelser for den toårige periode december 2007-december 2009, men også relevante begivenheder forud for og efter perioden indgik i beskrivelserne. Det toårige perspektiv forventedes at være tilstrækkeligt til at illustrere forskelligartede hændelser i en borgers forløb, ligesom der blev taget hensyn til aktualiteten i forhold til kommunens organisering efter kommunalreformen. Interview med borgerne De tre borgere blev interviewet af den projektansvarlige konsulent fra Center for Kvalitetsudvikling i februar og marts To af interviewene foregik ansigt til ansigt et af disse hjemme hos borgeren, det andet i et lokale på rådhuset. Det sidste interview blev foretaget telefonisk. Det skyldtes udfordringer med at få indgået interviewaftale, da borgeren havde tilbagefald i misbruget og en dårlig psykisk periode. Interviewene tog fra tre kvarter til to timer. At inddrage svært stillede borgere i undersøgelser kan indebære logistiske udfordringer i forhold til at indgå aftaler, indhente informeret samtykke med videre. Men undersøgelsen viser, at det på ingen måde er umuligt at tage afsæt i borgernes perspektiver, så længe der tages hensyn til disse udfordringer i undersøgelsesprocessen. Borgerne blev endvidere tilbudt at have en bisidder med under interviewet. En havde en ven med til interviewet som bisidder, en anden en pårørende. Der blev forud for interviewene med borgerne udviklet semistrukturerede interviewguider på baggrund af ovennævnte forløbsbeskrivelser samt generelle tværgående spørgsmål om sammenhæng i indsatsen. Interviewguiden blev af overskuelighedsårsager ikke udleveret til borgeren forud for interviewet, men tjente som støtte for intervieweren. Interview med de fagprofessionelle Der blev i maj 2010 gennemført telefoniske interview med otte fagprofessionelle fra Silkeborg Kommune, hvoraf en samtidig var ansat i lokalpsykiatrien i Regionspsykiatrien Silkeborg. Valget af fagprofessionelle interviewpersoner skete i et samarbejde mellem borgeren selv, Driftssektionen og Center for Kvalitetsudvikling med henblik på at inddrage de professionelle, som havde viden om det konkrete forløb, og som dækkede flere forskellige sektioner i kommunen. Medarbejderne blev inviteret via Driftssektionen. Interviewene blev foretaget af en studentermedarbejder ved Center for Kvalitetsudvikling. Forud for interviewet havde interviewpersonerne fået tilsendt en beskrivende interviewguide med en uddybning af de særlige sammenhængsudfordringer og indsatser i det pågældende for- Side 6

11 løb suppleret med udsagn fra borgeren selv vedrørende forløbet. Interviewene varede fra fem kvarter til to timer. Fagprofessionelle interviewpersoner: Mobilsygeplejerske, Sundhedsplatformen og daværende Misbrugscenter Silkeborg To behandlere, daværende Misbrugscenter Silkeborg Behandler, daværende Alkoholrådgivningen Distriktssygeplejerske, Lokalpsykiatrisk Center og Sundhedsplatformen Jobkonsulent, Jobcenter Silkeborg Projektmedarbejder, PUMA-springet Teamleder i Socialteamet, Social - & Arbejdsmarkedsafdelingen De syv første fagprofessionelle blev interviewet om konkrete borgerforløb, mens teamlederen i Socialteamet blev interviewet på et generelt niveau ud fra tværgående spørgsmål om den sammenhængende indsats. Alle otte fagprofessionelle udtrykte engagement og en stor vilje til samarbejde om de fælles borgere, hvilket her kan videreformidles som et positivt resultat i sig selv. Databearbejdning Interviewene med de tre borgere er transskriberet på baggrund af lydoptagelser fra interviewene. Sammen med referater af interviewene med de professionelle udgør transskriberingerne datamaterialet, som efterfølgende er bearbejdet i en samlet matrix over de udsagn, der er fremført af borgere såvel som fagprofessionelle. Der er sket en løbende operationalisering af begrebet Sammenhæng i forbindelse med design af undersøgelsen, udvikling af interviewguider og i databearbejdningen. Etik Via Driftssektionen blev indhentet et skriftligt samtykke hos de involverede borgere i form af et brev med en beskrivelse af undersøgelsen, deres rolle, anonymisering osv. Deres deltagelse har været frivillig. I undersøgelsesprocessen er data opbevaret fortroligt, og destrueret ved afslutningen af undersøgelsen. Denne form for undersøgelse har krævet et særligt fokus på anonymisering i afrapporteringen med henblik på, at udefrakommende ikke kan genkende eller finde frem til, hvilke borgere der indgår i undersøgelsen. Da interviewguiderne til syv af de otte fagprofessionelle indeholdt fortrolige oplysninger om borgernes forløb, blev disse fremsendt anbefalet. Det blev endvidere indskærpet over for interviewpersonerne, at oplysninger, de måtte få kendskab til i forbindelse med interviewene, kun måtte anvende i forbindelse med denne undersøgelse. Driftssektionen og Silkeborg Kommune har været ansvarlig for overholdelse af lovgivning vedrørende indhentning og opbevaring af data. På baggrund af en forespørgsel til Datatilsynet foretaget af Silkeborgs juridiske enhed, blev det ved undersøgelsens start besluttet, at undersøgelsen ikke skulle anmeldes særskilt, da den er dækket af kommunens fællesanmeldelse til Datatilsynet. Side 7

12 3 Generelle vurderinger af den sammenhængende indsats Tilgængelighed Tilgængelighed udgør en af forudsætningerne for sammenhæng. Tilgængelighed omhandler tilbuddenes tilgængelighed for borgeren såvel som for de professionelle, som skal bistå borgeren med at finde rundt i systemet. Temaet handler om synlighed, information og åbningstider. Borgernes vurderinger af tilgængelighed I forhold til selve rådhuset, forholder borgerne sig forskelligt til, hvorvidt de forskellige instanser virker tilgængelige. Hvor en borger jævnligt tager ind på rådhuset, spørger sig for og oplever at blive sendt videre til det korrekte kontor, finder en anden borger det langt vanskeligere. Sidstnævnte gengiver en frustration ved, at der er lang ventetid både i telefonen og ved personligt fremmøde. Generelt fremgår det dog, at de tre borgere ikke helt kan redegøre for, hvem der har med deres sag at gøre, og fx ikke ved, hvem der er deres sagsbehandler i socialteamet. En bisidder, som deltager i et af interviewene, har selv misbrugsproblemer. Denne borger er flere gange gået til ledelseskontorerne og har her råbt op på en måde, så borgeren har fået sine ønsker igennem. I forhold til misbrugsbehandlingen efterspørges en mulighed for at tale med en i weekenderne og om aftenen, der har forstand på deres problemer. De finder ikke, at muligheden for akut hjælp er god nok. Skadestuen ønsker ikke at tage imod dem, fremhæves af to af de interviewede borgere og af enkelte af de professionelle. Hvad angår døgnbehandling, er det vigtigt, at der bliver lyttet til ens motivation og behov, lyder det fra de to af deltagerne, som har modtaget døgnbehandling, samt fra den enes bisidder, der ligeledes har erfaringer med døgnbehandling. Alle har oplevet at blive lyttet til, både i forhold til at få bevilget et behandlingsophold, ligesom en også har oplevet at få forlænget et ophold på et givent tidspunkt. De professionelles vurderinger af tilgængelighed Nogle af de interviewede vurderer, at tilgængeligheden er ikke eksisterende set fra borgerens side. Information kan ikke gives per internet, da flere vurderer, at denne målgruppe ikke er vant til at søge informationer ad denne vej. Ofte er et brev heller ikke nok, da borgeren ikke altid ser sin post. Det er nødvendigt med personlig overdragelse af informationer fra kommunen og andre. I forhold til åbningstider og adgangen til kommunens kontorer, vurderer mentoren fra PUMA-springet, at de unge hurtigt vil opgive deres søgen på hjælp, når åbningstiderne er så korte og systemet så komplekst. En anden peger på, at rådhuset kunne gøres mere tilgængeligt og borgervenligt ved at indføre en receptionist, der kan hjælpe folk rundt i huset. Fra socialteamets side lyder det, at vagten udgør en sådan støtte for borgere, der henvender sig. I forhold til, at de som professionelle skal kunne vide, hvad der er af relevante tilbud, vurderer flere, at der tilsvarende er et informationsproblem, særligt hvad angår projektorganiserede tilbud, der fungerer i kortere tid, og har forskellige vilkår og rammer. Side 8

13 Fra socialteamets side lyder det, at serviceniveauet generelt er højt. Kun kan det være et problem for borgeren at få adgang til hjælp i weekenden og om aftenen, men SKP ere og andre gadearbejdere bidrager til at afhjælpe problemet, lyder det endvidere fra socialteamet. Hovedparten af de andre involverede professionelle vurderer, at adgangen til hjælp udenfor normal åbningstid ikke er tilfredsstillende. Afrusningstilbud er for langt væk fra byen lyder en anden kommentar på spørgsmålet om tilbuddenes tilgængelighed. De rette tilbud? Hvorvidt eksisterer de rette tilbud til borgere med misbrugsproblemer og psyko-sociale komplekse problemer? Borgernes vurderinger af de rette tilbud Mulighederne for psykiatrisk hjælp opleves af borgerne som mangelfuld. De borgere, der deltager i undersøgelsen, giver udtryk for uklarhed om, hvordan de får hjælp til deres psykiske problemstillinger. Er det deres egen læge, misbrugscentret/alkoholrådgivningen, deres sagsbehandler ved kommunen eller andre, der kan hjælpe dem med at få denne hjælp? De forskellige tilbud skal gerne kunne rumme, at man fortsat har misbrug, lyder det fra de interviewede borgere. Under alle interviewene tales der meget om forebyggelse: Hvis man kan få hjælpen, når der er behov for den, og hvis der bliver lyttet til de forslag, man selv kommer med, kan man komme meget længere. Nogle gange er drejer det sig blot om, at nogen tager sig tid til at tage en samtale med en, når man er på vej ud i noget skidt. Det kan forebygge, at tingene udvikler sig uheldigt. En af de interviewede peger på, at forebyggelse også kan være at fjerne børn fra hjem, hvor der er misbrug eller andre psyko-sociale problemer. De professionelles vurderinger af de rette tilbud Der er økonomiske begrænsninger, men de relevante tilbud eksisterer, lyder det fra socialteamet. Der lyder ensartede udsagn fra de interviewede om, at adgangen til lokalpsykiatrien er vanskelig. Samarbejdet og hjælpen fungerer godt, nå borgeren først er inde. Sundhedsplatformen fungerer som en bagindgang til lokalpsykiatrien, lyder det fra en af de interviewede, der peger på, hvordan den medarbejder, der er ansat i både lokalpsykiatrien og Sundhedsplatformen for nuværende udfylder en vigtig rolle i forhold til at sikre psykiatrisk hjælp til svært stillede borgere med et misbrug. På linje med en af borgerne, der deltager i undersøgelsen, er der ligeledes flere af de professionelle, der peger på fordelene ved at have en psykiatrisk ekspertise tilgængelig i misbrugscentret, og også her fremhæves den tidligere ansatte psykiaters evne til at hjælp de svært stillede borgere. Det foreslås, at flere kommuner går sammen om at have en psykiater til rådighed i misbrugsbehandlingen. En de interviewede peger på, hvor vigtigt det er, at denne opgave løses tilfredsstillende i det nye rusmiddelcenter. Misbrugsbehandling må Side 9

14 ikke kun være socialfaglig, fremhæver vedkommende, der peger på, at behandling for somatiske såvel som psykiske lidelser i højere grad bør integreres i misbrugsbehandlingen. Under enkelte af interviewene peges der på, at der mangler tilbud af aktiveringsmæssig karakter, der kan rumme borgere med misbrug med de tilbagefald, der ofte vil være. Det handler også om de lovgivningsmæssige rammer, der ligger i en beskæftigelsespolitik, der stiller store krav til jobparathed også i en sygemeldingsperiode. Den jobkonsulent, der interviewes i undersøgelsen gør sig overvejelser om, hvorvidt mange af disse borgere med misbrug og andre problemer kan fastholdes i dagpengeregi eller bør komme på kontanthjælp, hvor kravene er mindre. Nogle nævner arbejdet med at etablere dagtilbud i regi af det nye rusmiddelcenter, og at det måske vil kunne opfylde nogle af behovene, blandt andet hos unge med misbrug. Overgange og kontinuitet En overgang kan være en overgang fra et tilbud til et andet, herunder ind- og udskrivninger fra somatiske eller psykiatriske behandlingstilbud. Det kan også betragtes som en overgangssituation, når borgeren undlader at tage imod et tilbud ved ikke at møde frem eller aktivt takker nej til en hjælp, der tilbydes. Temaet handler om strategier til at støtte borgeren i at komme igennem disse overgange, der sikrer en kontinuerlig udnyttelse af de forskellige indsatser, der er involveret i den pågældende borgers forløb. Et spørgsmål, der er blevet stillet til de professionelle lyder: Hvordan sikres, at andre tager over, når en instans slipper en borger med komplekse problemer? Borgernes vurderinger af overgange og kontinuitet Borgerne har forskellige historier vedrørende overgange. For en af borgerne handler det blandt andet om overgangen fra ung til voksen og samarbejdet i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk afdeling, for en anden om de overgange, der følger af en sygemelding og for den tredje om overgange i forbindelse med indlæggelser på somatiske afdelinger. Noget af det vigtige for borgerne, tyder det på, er, at der er nogen, der hjælper dem med at forstå, hvad der foregår det ene og det andet sted. Og at de informeres om, hvad der besluttes de forskellige steder. De professionelles vurderinger af overgange og kontinuitet På det mere generelle spørgsmål om, hvordan kommunen bedst kan håndtere forskellige overgange nævner alle fælles møder, og flere af de interviewede taler om skriftliggørelse af aftaler og procedurer for, hvem der har tovholderrollen (mere herom nedenfor). I forhold til overgangen fra ung til voksen, nævner enkelte, at misbrugsbehandlingen måske var styrket ved at have en ungeafdeling med særlig fokus på de problemstillinger, der knytter sig til dette område. Det bør være kommunen og ikke den unge, der tager initiativ, lyder det fra en af de interviewede. I forhold til overgange som udskrivninger fra psykiatriske afdelinger, er det nødvendigt, at beslutningskompetencen i form af socialrådgiveren er til stede med henblik på, at der opnås enighed om borgerens behov og de reelle muligheder, kommunen har, for at yde en efterfølgende indsats. Side 10

15 Ansvarsfordeling og tovholderrolle Temaet handler om, hvilke koordineringsopgaver det er vigtigt at få løst, og hvad der ligger i tovholderrollen. Under interviewene er de professionelle blevet spurgt: Har du nogensinde oplevet, at en fagperson har blandet sig unødigt i andre instansers opgaver? Hvordan mener du, I og de andre parter mest hensigtsmæssigt kan organisere jer i forhold til aftaler om, hvem der har tovholderrollen? Borgernes vurderinger af ansvarsfordeling og tovholderrolle Borgerne vil generelt gerne have en til at gå med dem til forskellige samtaler, blandt andet hos deres læge. En som kan hjælpe dem med at forstå, hvad der foregår. I forhold til at fungere som tovholder, peger en borger på, at den opgave nok ligger i Misbrugscentret, da det er her de tager notater om vedkommendes behandling. Ingen af de tre interviewede borgere kender navnet på deres socialrådgiver i socialteamet. En af de interviewede er klar over, at der er noget, der hedder socialteamet og husker at have mødtes med flere forskellige sagsbehandlere herfra. De to andre borgere vurderer, at deres jobkonsulent er deres kommunale sagsbehandler. De professionelles vurderinger af ansvarsfordeling og tovholderrolle Procedurer om organisering af samarbejdet efterspørges generelt af de professionelle. Der er usikkerhed om ansvaret, lyder det fra flere. Der lyder forskellige vurderinger af, hvem der bedst agerer som tovholder. Så godt som alle ser det som en fordel, hvis det i højere grad, end tilfældet er i dag, aftales hvem der er tovholder i en borgers forløb. Kun den interviewede jobkonsulent anser en tovholderrolle for mindre relevant, da de hver især har et ansvarsområde, som de passer. Vedkommende fremhæver dog koordinerende møder sammen med borgeren, som væsentlige for at samstemme deres forskellige indsatser. Interviewdeltagere fra Misbrugscentret, Sundhedsplatformen, PUMA-springet og Socialteamet peger alle på, at de generelt har et utroligt godt samarbejde om de svært stillede borgere. Men der er risiko for, at enten mange personer gør noget for borgeren, eller omvendt, at ingen gør noget, som det beskrives. Der udtrykkes generelt et behov for en afklaring vedrørende organiseringen af, hvem der gør hvad, og som en interviewperson formulerer det: Jeg ville ønske, at vi blev enige om, hvordan vi gør det. Socialteamet foreslås som tovholdere af enkelte af de fagprofessionelle. Fra Socialteamets side såvel som af andre af de professionelle vurderes, at opgaven bør veksle alt efter, hvor borgerens hovedproblematik er, ligesom det bør medtages i udpegningen af tovholdere, hvem borgeren har den bedste relation til. Men som det her lyder fra Socialteamet, er der behov for aftaler vedrørende koordineringen: Ansvarsfordelingen kan være lidt diffus i praksis. [ ] Vi er mange med aktier eller interesse i de her sager. Folk vil gere tage sig af det, der er deres, så det kan nogle gange være et problem at koordinere. Projektmedarbejderen fra PUMA-springet peger på det udemokratiske i, at hjælpen til den enkelte borger afhænger af, hvorvidt borgeren er så heldig at have en til at hjælpe sig, eller Side 11

16 selv formår at råbe op. Den person, der skal hjælpe borgeren, bør være der langt mere, end en bostøtte er. Vedkommende skal hjælpe borgeren med, at holde styr på livet. Det synes at være forskelligt, hvad de fagprofessionelle definerer som tovholderopgaver. Case manager-betegnelsen anvendes af et par af interviewpersonerne. Det forklares, hvordan case manageren vil sige den, der holder i trådene, har overblikket og også følger borgeren rundt til de andre instanser. Særlige, fleksible indsatstyper PUMA-springet og Sundhedsplatformen indgår i undersøgelsen som særlige, fleksible indsatstyper. Disse indsatstyper er karakteriseret ved en forholdsvis større fleksibilitet end de etablerede indsatser, samt en tendens til, at medarbejderne har mere tid til at sætte sig ind i, hvad der optager borgeren og til at hjælpe borgeren med at finde rundt i, hvilke muligheder, borgeren har. De fleksible medarbejdere, der indgår i de tre forløb, denne undersøgelse tager afsæt i, har udført en gå-med-funktion, enten ved egen kraft eller efter aftale med den behandler eller bostøtte, som har haft med borgerens sag at gøre. Borgernes vurderinger af særlige, fleksible indsatstyper Borgerne synes at sætte meget pris på disse medarbejdere. De gengiver en oplevelse af, at medarbejderne fra disse projekter arbejder i deres fritid. De kan få ting til at ske, som ellers ikke sker, lyder det samstemmende om både PUMA-springets projektmedarbejder og de to medarbejdere fra Sundhedsplatformen, som de to andre borgere har mødt. En af borgerne har en oplevelse af, at projektmedarbejderen fra Sundhedsplatformen er blevet irettesat for at have hjulpet vedkommende mere end vanligt. Det skal pointeres, at de to borgere, der har haft med medarbejdere fra Sundhedsplatformen at gøre ikke har en fornemmelse af, at disse medarbejdere er tilknyttet et særligt projekt. Borgerne oplever dem som medarbejdere, der er ansat enten i Misbrugscentret for den enes vedkommende eller i Lokalpsykiatrien for den andens vedkommende. De professionelles vurderinger af særlige, fleksible indsatstyper I et af forløbene forholder behandleren fra det etablerede behandlingssystem sig kritisk til, at projektmedarbejderen fra PUMA-springet, som det var tilfældet i dette forløb, gjorde så meget for den unge misbruger. Det betegnes som uprofessionelt, at projektmedarbejderen blev så personligt involveret. I forbindelse med en anden borgers forløb, peger borgerens behandler fra det etablerede behandlersystem på, at projektmedarbejderen fra Sundhedsplatformen, ville for meget, og ignorerede det lange seje træk, som de allerede var i gang med i forhold til at motivere borgeren til behandling. Behandleren peger på, hvordan problemet kunne have været afhjulpet med et møde og mere fælles fodslag om indsatsen over for borgeren hvilket kom op at stå senere i forløbet. De tre projektmedarbejdere fra Sundhedsplatformen og PUMA-springet, som har deltaget i undersøgelsen, vurderer selv, at de ved mere end mange af de andre involverede aktører om, hvad der rører sig i borgerens liv. En af interviewpersonerne peger på, at de kommer tættere på borgeren, end en bostøtte kan. De vurderer generelt, at de udfører arbejde, som burde være i det etablerede misbrugsbehandlingssystem: tid til at følge med, og se hvordan livet udvikler sig for borgeren, køre borgeren til tilbud andre steder og hjælpe borgeren med psykiske og sundhedsmæssige problemer. Side 12

17 Med de fleksible indsatstyper peger medarbejdere både fra projekterne og fra det etablerede system på det problem, at projekterne er tidsbegrænsede, og at man derfor kan være bekymret for borgerens situation, når projektet ophører. Ofte glipper den kommunikation, som projektmedarbejderen har hjulpet borgeren med, fx med kommunikationen med borgerens egen læge, lyder det under et af interviewene. Møder, kommunikation og kendskab De fagpersoner, som er blevet interviewet er blandt andet blevet spurgt om, hvad de ser som en hensigtsmæssig måde at udveksle relevant viden om borgere på, samt hvad de generelle udfordringer er. Borgernes vurderinger af møder, kommunikation og kendskab Som nævnt i forbindelse med tovholderrollen sætter borgerne stor pris på, at der er en, som kender deres problemer, der deltager i de møder der har med andre i systemet, det vil sige deres egen læge, jobkonsulenten o.a. I forhold til et mere omfattende udskrivningsmøde fra psykiatrien, fortæller borgeren, at vedkommende oplevede det meget vanskeligt at overskue situationen, men også at det var vigtigt, at de forskellige parter deltog i mødet. De professionelles vurderinger af møder, kommunikation og kendskab Hele vejen rundt efterspørges møder om borgeren. Jo mere vi taler sammen, jo bedre går det, jo bedre vi lærer hinanden at kende, jo nemmere er det lige at ringe og samtale fremmer forståelsen er nogle af de vendinger, der bruges. Repræsentanten fra Socialteamet og flere af de andre interviewede peger på, at borgeren med fordel kan sidde med til disse møder, og at der bør udarbejdes referater, der rundsendes til alle, så man ser den fælles retning, man arbejder i. Når borgeren sidder med til mødet oplever vedkommende, hvem de forskellige aktører er og møder der sin sagsbehandler. For de professionelles gensidige forståelse og kommunikation, er det vigtigt, at man på sådan et møde får mulighed for at lytte til begrundelserne hos de enkelte og få den forklaring, som kan være vanskelig at læse ud af det, der står skrevet om borgeren. Planer og dokumentation Hvilke former for planarbejde foregår i forhold til indsatsen over for borgerne, og er planerne koordinerede? Borgernes vurderinger af planer og dokumentation To af de interviewede borgere beskriver under interviewene kommunens handleplan som den plan, jobkonsulenten udfærdiger. En anden opfatter den kommunale plan som den journal, de skriver i i Misbrugscentret. Den borger, som godt kender til Socialteamet, fremhæver det fornuftige i, at de både her og i Misbrugscentret skriver meget om borgerne, de har med at gøre, så borgeren er fri for at fortælle deres historie igen og igen. De professionelles vurderinger af planer og dokumentation En interviewperson vurderer, at planen efter 141 (Serviceloven) bør være den koordinerende plan. Flere af de andre taler meget om, at der i nogle tilfælde findes mange planer for disse borgere, som ikke spiller sammen, og hvor planerne stikker i flere retninger. En deltager efterspørger, at Misbrugscentrets journal i højere grad, end det er tilfældet i dag, fungerer som et tværfagligt samarbejdsredskab. Side 13

18 Inddragelse af borgeren Hvordan vurderes mulighederne for at lytte til borgeren og arbejde ud fra en individuel tilgang? Borgernes vurderinger af inddragelse af dem De tre borgere husker, hvordan de er blevet bedt om at give deres samtykke til, at de professionelle udveksler oplysninger om dem. De husker, at de blevet bedt om at skrive under, og en fortæller, hvordan vedkommende oplever at blive spurgt, hver gang de professionelle skal tale om ham. En af borgerne føler sig dårligt inddraget i sin behandlingsplan ved misbrugscentret, og peger på, at lægen ved misbrugscentret ikke har taget sig tid til at tale med vedkommende om planen. De professionelles vurderinger af inddragelse af borgeren Hele vejen rundt nævner de professionelle, hvordan de arbejder med løbende at indhente samtykke til at kunne udveksle oplysninger om borgerne med henblik på at sikre samarbejdet. Det lyder også, at der er brug for løbende kompetenceudvikling såvel som ledelsesopbakning i forhold til, hvordan man håndterer tavshedspligt. Som tidligere nævnt er der flere der taler om, at der bør være en hjælp til, at borgeren klædes på til at forstå sin egen sag. At de måske ikke åbner postkassen, og måske har svært ved at forstå, hvad kommunen skriver til dem. Temaet hænger sammen med kommunens mulighed for at tilbyde en gå-med-funktion og have tid til at tale med borgeren. Fra Alkoholbehandlingens side fremhæves det, at al samarbejde med misbrugerne er medinddragende, eftersom behandlingen er frivillig. Støtten til de pårørende Hvordan er mulighederne for at inddrage borgernes pårørende og yde dem en støtte, som gør at de kan bidrage positivt i den svært stillede borgers liv? Borgernes vurderinger af støtten til de pårørende For en af borgernes vedkommende er en pårørende involveret og deltager jævnligt i møder og samtaler med fagpersonerne. Hvad angår de andre to borgere lyder det, at de pårørende har det for dårligt og selv har for mange problemer til at blive involveret i deres forløb. Støtten til de pårørende handler i højere grad om, at de får hjælp til deres egne problemer, lyder det fra borgerne. De professionelles vurderinger af støtten til de pårørende Det nævnes under interviewene, at der er støttetilbud til pårørende med misbrug i regi af Kirkens Korshær. Flere af de professionelle efterspørger flere tilbud til de pårørende, og en nævner, hvordan man ved, de kan være vigtige for borgerens forløb, uanset at de har problemer selv. Side 14

19 4 Sammenhængen i tre komplekse forløb Den helt unge borger med misbrugsproblemer Denne borger, her kaldet Andy, er i 20 erne. Sin unge alder til trods har han en lang misbrugskarriere bag sig med hash, alkohol og flere misbrugsstoffer. Han har i en periode været hjemløs, og har ikke et stærkt netværk til at hjælpe sig. Andy har haft psykiske problemer af et omfang, som har betydet to indlæggelser i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Andy har siden været tilknyttet Lokalpsykiatrien. Andys forløb indebar i 2007 et skift fra Familieafdelingens Ungdomscenter til Misbrugscentret. Fra han fik en bostøtte i Misbrugscentret i 2009 har kontakten med behandleren været aftagende. Som det fremgår af diagrammet over indsatserne i en toårig periode i Andys liv, har han været i gang med folkeskolens udvidede afgangsprøve, hvilket han dog siden er faldet fra. Desuden har der været forskellige job-tiltag, som ikke fremgår af diagrammet. Det er blandt andet henvisning til en produktionsskole, korterevarende ansættelser, heraf et job Andy selv fandt på en fabrik samt et praktikforløb, som blev organiseret af PUMA-springets medarbejder. Der har ligeledes været en længere periode forud for den her skitserede med døgnbehandling afbrudt af pauser på grund af tilbagefald til misbruget. Ydelser dec. 07 jan. 08 feb. 08 mar. 08 apr. 08 maj. 08 juni. 08 juli. 08 aug. 08 sept. 08 okt. 08 nov. 08 dec. 08 jan. 09 feb. 09 Forløb Andy z mar. 09 apr. 09 maj. 09 juni. 09 juli.09 aug. 09 sept. 09 okt. 09 nov. 09 dec. 09 Lokalpsykiatrien/ Sundhedsplatformen Misbrugscenter Indlæggelse, BUP Bostøtte, misbrugscenter Jobkonsulent, jobcenter Mentorordning, PUMA Socialteamet Uddannelse Døgnbehandling Hvad siger Andy selv? Andy giver generelt udtryk for, at han sætter stor pris på den hjælp, han har modtaget. Under interviewet er Andy inde på, hvordan man måske kunne have sparet mange penge ved at hjælpe sådan en som ham meget tidligere ved at have fjernet ham fra det dårligt fungerende hjem eller hjulpet forældrene bedre. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt de rette tilbud er tilgængelige, mener Andy, at det er vigtigt, at man kan få hjælp, selvom man måske stadig ryger hash. Andy peger på overgangsudfordringer mellem Familieafdeling og Socialafdeling, som handler om, at han ikke fik at vide, at han ikke længere var tilknyttet Familieafdelingen/Ungecentret. Han fik beskeden, da han på et tidspunkt forsøgte at ringe til sine kontaktpersoner i Ungecentret, og i telefonen fik at vide, at han ikke længere var deres. Andy Side 15

20 ønskede at få bostøtte fra Familieafdelingen, hvilket ikke var en mulighed. Andy fortæller selv, hvordan projektmedarbejderen fra PUMA-springet hjalp ham med at presse på for, at han kunne få en bostøtte gennem Misbrugscentret. PUMA-springets mentor kom ind i Andys forløb lige før den første indlæggelse på Psykiatrisk Hospital. Andy husker, at mentoren besøgte ham på hospitalet og sørgede for, at der var flere parter med til udskrivningssamtalerne. Andy er under interviewet inde på, hvor dårligt han havde det på dette tidspunkt. Hvis ikke mentoren fra PUMA-springet havde været der, havde han ikke været i stand til at forstå noget af det, der foregik. På spørgsmålet om, hvorvidt Misbrugscentret kunne have spillet en større rolle under indlæggelsen, lyder det fra Andy, at behandleren fra Misbrugscentret nok kunne have gjort mere. Der var jo ikke noget misbrug, konstaterer Andy. Andy har sympati for de professionelle, som han kan mærke gør noget ekstra og ikke bare betragter det som et job at hjælpe ham. Andy fortæller, at han har oplevet, at projektmedarbejderen fra PUMA-springet, har gjort mere, end han skulle gøre. Dette var afgørende for, at han klarede sig igennem en vanskelig periode, lyder Andys vurdering. I forhold til, hvem der skal forestille at have hånd i hanke med hans forløb i dag, peger Andy på en blanding af kontaktpersonen i Lokalpsykiatrien, som Andy på interviewtidspunktet møder en gang om måneden, og Misbrugscentrets bostøtte. Det fremgår, at Andy bruger de to i flæng til at hjælpe sig og blandt andet går de med ham til samtaler hos lægen: Jeg bruger dem lige, hvor det kan passe, som han siger. Andy synes ikke, at have en idé om, hvem der er hans sagsbehandler i Socialteamet. Andy giver udtryk for aldrig at have mødt sagsbehandleren, og kender ikke umiddelbart til en handleplan i regi af socialteamet. Her et uddrag fra interviewet med Andy: Sagsbehandlerens handleplan, ved du hvem der skriver den og organiserer det for dig? Det er vel egentlig Socialteamet? Andy: Jeg ved ikke, altså Fordi, der er jo så mange ting efterhånden, så jeg ved sgu ikke Så du fornemmer ikke, det er sagsbehandleren der, der har hånd i hanke med, hvad der foregår? Andy: Nej, der vil jeg nok nærmere sige, at det vil være Misbrugscentret eller Psykiatrien. Hvad siger de professionelle? Der er foretaget telefoniske interview med behandleren fra Misbrugscentret og projektmedarbejderen fra PUMA-springet. Behandleren fra Misbrugscentret peger på, at der er et stort behov for samarbejde omkring en borger som Andy, og roser mentoren for at have sørget for et bredt fremmøde i forbindelse med Andys udskrivning fra Psykiatrisk Hospital. Ventetiden til bostøtte var ikke i orden, lyder det samstemmende fra mentoren, behandleren i Misbrugscentret samt fra lederen i Socialteamet. I forhold til bostøttesagen, vurderer behandleren fra Misbrugscentret dog, at mentoren arbejdede illoyalt i forhold til kolleger i kommunen ved at klage over sagsgangen, ligesom mentorens intensive hjælp til Andy vurderes som uprofessionel, da for megen hjælp kan hindre, at en borger som Andy selv lærer at tage ansvar. Side 16

21 Mentoren fra PUMA-springet siger selv, at uden vedkommendes indsats, ville ingen have hjulpet Andy. Overgangen fra Familieafdeling til Socialteamet var ikke eksisterende. Det stod og flagrede, lyder det fra mentoren. Her burde have været holdt et møde, lyder det fra mentoren. Den sidste udskrivningssamtale fra Psykiatrisk Hospital var væsentlig, lyder det endvidere, men sikrede ikke Andy den bostøtte, han ønskede og havde brug for. Dette skyldtes, vurderer mentoren, at sagsbehandleren ikke kunne deltage i mødet på grund af sygdom, og der derfor ikke var nogen til stede med beslutningskompetence. Opsamling: sammenhæng i Andys forløb Overgangen fra Familieafdelingen/Ungecentret og Socialafdelingen/Misbrugscentret vurderes fra nogle sider som mangelfuld. Andy er selv meget kritisk over for, at han ikke kunne få bostøtte, da han havde brug for det, hvilket også beskrives som et problem af de professionelle. I forhold til den indsats, som er ydet af mentoren fra PUMA-springet, kan det diskuteres, hvorvidt Misbrugscentret eller en anden etableret kommunal instans kunne og burde have ydet en indsats i forbindelse med udskrivningsmøder fra Psykiatrisk Afdeling og personlig støtte til Andy, som modsvarer den hjælp, Andy fik fra PUMA-springets projektmedarbejder. Med den tilknytning, Andy havde til Misbrugscentret, da han var indlagt, lyder hans egen vurdering, at Misbrugscentret ikke kunne have hjulpet ham på tilsvarende vis. Andy synes generelt tilfreds med den hjælp, han har fået. På interviewtidspunktet fremstår det som om, at Andy formår at bruge sin bostøtte i Misbrugscentret og sin behandler i Lokalpsykiatrien, sådan som det passer hans behov. Borgeren i 40 erne når jobbet ryger Denne case vi kalder borgeren for Ole handler blandt andet om kravene i forhold til opretholdelse af sygedagpenge og om den rettidige hjælp til en borger med både psykiske problemstillinger og misbrug. Efter Ole mistede sit job i 2008 og blev sygemeldt, havde han det psykisk dårligt samtidig med, at alkoholmisbruget tog til. På baggrund af en opfordring fra et familiemedlem opsøgte Ole efter nogle måneder selv Alkoholrådgivningen. Efter endnu nogle måneder blev Ole tilknyttet Lokalpsykiatrien. Ole fik hjælp i form af udredning og samtaler hos distriktssygeplejersken med en dobbelt ansættelse i Sundhedsplatformen og i Lokalpsykiatrien. På et senere tidspunkt, end afbilledet i nedenstående diagram var Ole i nogle dage indskrevet i Akut Døgn i Lokalpsykiatrien. Herefter fik han mulighed for at benytte en akut-telefon i lokalpsykiatrisk regi. Diagrammet nedenfor beskriver perioden fra Ole mister sit jo, og frem til december 2009, hvor Ole er startet på et jobafklaringsforløb. Af interviewet med Ole, der finder sted i marts 2010 fremgår det, at Ole siden hen er droppet ud af forløbet, og i stedet har meldt sig ledig i a-kassen. Han har på interviewtidspunktet ikke længere kontakt til Alkoholrådgivningen eller jobkonsulenten. Side 17

22 Ydelser dec. 07 jan. 08 feb. 08 mar. 08 apr. 08 maj. 08 juni. 08 juli. 08 aug. 08 sept. 08 okt. 08 nov. 08 dec. 08 jan. 09 feb. 09 mar. 09 apr. 09 maj. 09 juni. 09 juli.09 Forløb Ole aug. 09 sept. 09 okt. 09 nov. 09 dec. 09 Lokalpsykiatrien/sundhedsplatformen Alkoholrådgivingen SKP Botræning Jobkonsulent, jobcenter Jobaktivering/praktik Socialteamet Afrusning Socialteamet er afbilledet i forløbet, men det fremgår dog ikke af det indhentede sagsmateriale eller af interviewene, hvordan sagsbehandleren fra Socialteamet er involveret i forløbet. Hvad siger borgeren selv Ole udtaler sig positivt om den hjælp, han har fået fra behandleren i Alkoholrådgivningen og distriktssygeplejersken i Sundhedsplatformen/Lokalpsykiatrien. Særligt har de hjulpet ham, når han skulle ind og kæmpe med systemet, som Ole beskriver samtalerne med jobkonsulenten, blandt andet om forlængelse af sygedagpengeperioden. Ole forholder sig kritisk til den opsøgende SKP-medarbejder, der tvang ham til at indtage antabus under henvisning til, at han ellers ville miste retten til sine dagpenge. Det var virkningsløst at presse ham på den måde, vurderer Ole. Det var desuden farligt, siger han, da han ikke var motiveret for alkoholstop og drak efter indtagelsen af antabussen. Ole følte sig ikke lyttet til, da han på et møde om jobafklaring, fremførte et ønske om uddannelse, men den daværende jobkonsulent talte kun om praktik som en mulighed. Ole fortæller, hvordan han ikke havde fået inviteret en bisidder med til det pågældende møde, hvilket han siden fortrød, da han havde meget svært ved at stå ved sine ønsker og forstå, hvad der skete på mødet. Oles store kritikpunkt til systemet handler om, at han ikke synes, han fik den rette hjælp i tide i forbindelse med sygemeldingen. Ole mener, han formidlede til kommunen såvel som til sin egen læge, hvor psykisk dårligt han havde det, men der skete intet. Det var kun fordi, han selv opsøgte Alkoholrådgivningen, at han fik hjælp, fortæller Ole, og hjælpen herfra handlede udelukkende om misbruget. Der gik endnu længere tid, inden han fik hjælp til de psykiske problemer, han var tynget af. Som Ole forklarer det: Dengang jeg havde det værst, efteråret 08, da havde jeg virkelig brug for at komme i kontakt med nogen og få en dialog om, hvordan det gik mig, hvor slemt jeg egentlig havde det, og sådan nogle ting [ ]. Og det synes jeg er lidt mærkeligt. Altså, det stod på min sygemel- Side 18

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner Primære udfordringer i den kommunale misbrugsbehandling ift.

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Tak for din henvendelse af 18. september 2017, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 18. september 2017, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. direktør Ninna Thomsen, MB 28.09.17 Sagsnr. 2017-0318352 Dokumentnr. 2017-0318352-5 Kære Ninna Thomsen Tak for din henvendelse af 18. september 2017, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling 03.06.09 Margit Tang Møller Organisationen Alkohol- og misbrugsbehandlingen blev indtil 1. januar 2007 varetaget af amterne. I forbindelse

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol, bosat

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Følgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen.

Følgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Socialudvalget Orientering om ansvarsfordeling for psykiatri, alkohol- og misbrugsbehandling mellem kommuner og regioner På socialudvalgsmødet d. 18. maj 2016 blev Socialforvaltningen

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Rudersdal Kommune I denne statusrapport afrapporteres aktiviteterne i forbindelse med midtvejsjusteringen i projektets spor 5 i Rudersdal Kommune. Den

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86

Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 Kvalitetsstandard og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 Lovgrundlag og baggrundsmateriale Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner udgivet af Ministeriet

Læs mere

Fællesteamets konkrete formål s.3. Bilag..s.5. Bilag 1: Samtykkeerklæring..s.5. Bilag 2: Informationsskema..s.7. Bilag 3: Samarbejdsmodellen. s.

Fællesteamets konkrete formål s.3. Bilag..s.5. Bilag 1: Samtykkeerklæring..s.5. Bilag 2: Informationsskema..s.7. Bilag 3: Samarbejdsmodellen. s. Fællesteamet E t s a m a r b e j d s f o r u m i m e l l e m j o b c e n t e r, æ l d r e & h a n d i c a p, r u s m i d d e l c e n t r e t o g s o c i a l p s y k i a t r i e n Indhold Hvad er Fællesteamet?...s.3

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Tvang i tal pr. år for Afdelingen i Esbjerg

Tvang i tal pr. år for Afdelingen i Esbjerg 2 Tvang i tal pr. år for Afdelingen i Esbjerg Gennemsnitlige tvangshændelser pr uge for årene 2013, 2014 og 2015 Beroligende Bæltefixeringer Tvangsindlægge lser 2013 3,7 2,9 3,0 2014 2,7 1,9 3,2 2015 1,5

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Fællesteam for dobbelt diagnoser i Ringkøbing-Skjern Kommune og Regionspsykiatrien

Fællesteam for dobbelt diagnoser i Ringkøbing-Skjern Kommune og Regionspsykiatrien Fællesteam for dobbelt diagnoser i Ringkøbing-Skjern Kommune og Regionspsykiatrien Formål Formålet med Fællesteam er, at forbedre og sikre kvaliteten i behandlingen for borgere med dobbeltdiagnoseproblematik

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Forslag til organisationsmodel for ny Socialafdeling

Forslag til organisationsmodel for ny Socialafdeling Forslag til organisationsmodel for ny Socialafdeling Socialafdelingen Socialafdelingen varetager opgaver med rådgivning, vejledning og støtte til voksne med handicap, psykisk sygdom eller sårbarhed, misbrugsproblemer

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Borgere med psykisk sygdom og rusmiddelafhængighed på forsorgshjem hvad er alternativet?

Borgere med psykisk sygdom og rusmiddelafhængighed på forsorgshjem hvad er alternativet? Borgere med psykisk sygdom og rusmiddelafhængighed på forsorgshjem hvad er alternativet? Borgeren set fra Servicelovens 110 Hvad kan man hente af viden her? - Borgerprofil generelt og konkret - Faglige

Læs mere

Unge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet?

Unge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet? Unge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet? Socialcenter Central og Ung Historie Undersøgelse af anvendelsen af

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Navn på kommune: Svendborg Kommune Udfyldt af (navn og titel): Ellen Christensen, Centerleder for Socialpsykiatri

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Tværgående koordinering i komplekse familiesager - Analyse af koordineringen i 12 konkrete komplekse familiesager, hvor familier har behov for ydelser fra flere forvaltninger Side 1 af 9 Baggrund Der er

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet

Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet Punkt 6. Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet 2014-2124 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgtes drøftelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006. Opgaverne Den sociale behandling for stofmisbrug

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs Temadag Åben Dialog, Silkeborg Odense 2013 - Samarbejde på Tværs Psykiatriens hus - Region og kommune Socialpsykiatriens opgave Skabe rehabiliterende forløb, der er fleksible, sammenhængende og meningsfulde

Læs mere

Tværfaglighed & koordineret indsats

Tværfaglighed & koordineret indsats Åben Dialog Åben Dialog er en tilgang til samspillet mellem medarbejdere og borgere og baseres på Empowerment. Tilgangen handler om at arbejde samskabende, relationelt og inkluderende med aktiv inddragelse

Læs mere

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere