STUDIEORDNING FOR. Bacheloruddannelsen i erhvervssprog BA i international erhvervskommunikation. BA i sprog og IT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING FOR. Bacheloruddannelsen i erhvervssprog BA i international erhvervskommunikation. BA i sprog og IT"

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR Bacheloruddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation BA i international erhvervskommunikation (2 fremmedsprog) og BA i sprog og IT Syddansk Universitet, Kolding Start 2002

2 Indhold Indhold Indledning... 4 Bestemmelser for bacheloruddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation... 6 Mål og forudsætninger... 6 Forløbsmodel BA i international erhvervskommunikation Forløbsmodel BA i sprog og IT Oversigtsnøgle BA i international erhvervskommunikation Oversigtsnøgle BA i sprog og IT Forkortelser forløbsmodel og oversigtsnøgle Særlige eksamensbestemmelser Definitioner Beskrivelse af uddannelsens discipliner Fællesfag BA international erhvervskommunikation Rapportteknik Sproglig metode og terminologi (SMT) Virksomhedens tekstproduktion Sprog og IT Elektronisk tekstdesign Fællesfag BA i sprog og IT Rapportteknik Sproglig metode og terminologi (SMT) Virksomhedens tekstproduktion Terminologistyring Elektronisk tekstdesign Grundfag fremmedsprog Grammatik og tekstproduktion Virksomhedens omverden Virksomhedens kommunikation Grundfag sproglig informatik Programmering

3 Indhold Objektorienteret teori og metode Informationsanalyse og dokumentrepræsentation 51 Databaser Lingvistik Maskinoversættelse Interaktive medier Valgfag BA-projekt Ikrafttræden Fællesbestemmelser De erhvervssproglige studiers struktur Generelle eksamensbestemmelser Andre bestemmelser

4 Indledning Indledning Danske virksomheders samhandel med udlandet er stigende. Derfor er der i virksomhederne også et stigende behov for medarbejdere, der kan varetage den fremmedsproglige kommunikation og har en solid viden om fremmedsprogsområdets kulturelle, politiske, sociale og erhvervsmæssige forhold. Engelsk spiller en stor rolle, men det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kan klare sig med engelsk på tysk-, fransk- og spansktalende markeder, så også her ligger der en stor opgave for sprogeksperter. Hvis man skal kommunikere hensigtsmæssigt hvad enten det er internt i virksomheden eller eksternt med kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere så forudsætter det i dag også, at man har kendskab til en række sprogteknologiske og andre informationsteknologiske værktøjer og ved, hvornår de med fordel kan anvendes. Begge kompetencer opnås på de erhvervssproglige uddannelser. Ved Syddansk Universitet, Kolding, udbydes den 3- årige bacheloruddannelse i erhvervssprog i to versioner: BA i international erhvervskommunikation (2 fremmedsprog) og BA i sprog og IT. På begge studierne er fokus på den fagsproglige tekstproduktion, dvs. produktion af forskellige typer virksomhedstekster. På BA i international erhvervskommunikation studerer man to af sprogene engelsk, tysk, fransk og spansk. På BA i sprog og IT kombinerer man et af disse fremmedsprog 1 med studiet af sproglig informatik, dvs. spørgsmålet om hvordan man designer dokumenter og strukturerer informationer mest hensigtsmæssigt med henblik på at lagre dem elektronisk (på Internettet, i forskellige typer online-informationssystemer osv.), samt 1 Den første årgang på BA i engelsk og IT startede i Den første årgang med mulighed for at kombinere IT og engelsk, tysk, spansk eller fransk startede i

5 Indledning hvordan man kan udnytte sprogteknologiske værktøjer, når man skal forfatte og oversætte tekster. Studiernes opbygning kan illustreres således: BA i international erhvervskommunikation BA i sprog og IT BA-projekt Valgfag BA-projekt Valgfag Sproglig informatik Et fremmedsprog Et fremmedsprog Et fremmedsprog Fællesfag Fællesfag Valgfag er placeret i 4. og 6. semester, og i 4. semester er der gjort plads til et studieophold ved et udenlandsk universitet. De to uddannelser giver adgang til en række overbygningsuddannelser, bl.a. den 2-årige cand.ling.merc. (tolk og translatør) i et af de valgte fremmedsprog. Bacheloruddannelsen i sprog og IT giver desuden adgang til den 2-årige cand.ling.merc. i sproglig informatik. 5

6 Mål og forudsætninger I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation A. Mål og forudsætninger Formålet med bacheloruddannelsen i international erhvervskommunikation er at give den studerende en sproglig og kommunikativ kompetence til selvstændigt at varetage skriftlige kommunikationsopgaver på dansk og fremmedsprog i virksomheder og organisationer at oversætte virksomhedsorienterede tekster til og fra de valgte fremmedsprog at deltage i udarbejdelsen af virksomhedseksterne tekster, herunder salgsmateriale og teknisk dokumentation, på dansk og fremmedsproget at foretage tekst- og sprogrevision af tekster udarbejdet af andre medarbejdere i virksomheden at anvende informationsteknologi til optimering og kvalitetssikring af virksomhedens sproglige produkter at medvirke ved gennemførelse af markedsanalyser og markedsføring af virksomhedens produkter på internationale markeder Formålet er med andre ord at give den studerende viden og færdigheder, der sikrer, at hun eller han opnår en sproglig kompetence, der er central for at varetage en given organisations kommunikative opgaver i en verden præget af globalise- 6

7 Mål og forudsætninger ring og internationalisering, som forudsætter interkulturel indblik og forståelse. Formålet med bacheloruddannelsen i sprog og IT er herudover, at give den studerende kendskab til moderne informations- og kommunikationsteknologi, herunder især sprogteknologi, og på baggrund heraf sætte dem i stand til at effektivisere og kvalitetssikre virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Mere konkret opnår de studerende bl.a. færdigheder i, at: - oprette, anvende og vedligeholde virksomhedsinterne databaser, herunder terminologiske databaser - designe og konstruere web-baseret informationsmateriale - standardisere og optimere virksomhedens elektroniske informationsprodukter - designe og udvikle interaktive grænseflader og medier - håndtere værktøjer til maskinstøttet tekstproduktion og oversættelse - planlægge og gennemføre projekter inden for tekstproduktion, publicering og oversættelse. Derudover er formålet med bacheloruddannelsen at træne de studerendes evne til at indsamle, analysere og bearbejde informationer ved hjælp af videnskabelige metoder. Den afsluttede uddannelse giver således en selvstændig erhvervskompetence og kvalificerer samtidig den studerende til at fortsætte på en række kandidatuddannelser, heriblandt cand.ling.merc. i et af de valgte fremmedsprog, cand.mag. i fremmedsproglig virksomhedskommunikation og cand.it. i IT i virksomhedens tekstproduktion. Endvidere kan studerende med et sprog og IT forsætte på cand.ling.merc. i sproglig informatik. Den studerende, der har gennemført bacheloruddannelsen i erhvervssprog, har ret til titlen BA. 7

8 Mål og forudsætninger Undervisningens tilrettelæggelse, undervisningsformer Bacheloruddannelsen i erhvervssprog varer 3 år og er et fuldtidsstudium. De enkelte uddannelseselementer på studiet måles i ECTS-points. Tre årsværk, dvs. tre års fuldtidsstudium, svarer til 180 ECTS-point, ét årsværk svarer til 60 ECTS, osv. Uddannelsen er opbygget af obligatoriske fag, valgfag og en større skriftlig afhandling, det såkaldte BA-projekt. Obligatoriske fag er Fællesfagene, Fagblok I (det ene fremmedsprog) og Fagblok II (det andet fremmedsprog eller sproglig informatik). Fagblok I og II benævnes i denne studieordning Grundfag. Valgfag omfatter undervisning i et nærmere afgrænset emne inden for Grundfag I og/eller Grundfag II. Valgfag udbydes af Studienævnet, men kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet. Valgfag udbydes i 4. og 6. semester, og da der i 4. semester kun udbydes få eller ingen obligatoriske fag, er der gode muligheder for at bruge dette semester til et studieophold ved et udenlandsk universitet. Det afsluttende BA-projekt skrives enten inden for Grundfag I eller Grundfag II. De nævnte uddannelseselementer er vægtet som følger: Fællesfag Grundfag I Grundfag II Valgfag BA-projekt 30 ECTS 60 ECTS 60 ECTS 20 ECTS 10 ECTS Studerende, der vælger både valgfag og BA-projekt inden for det ene af sine fremmedsprog, har dermed mulighed for at samle i alt 90 ECTS, dvs. halvandet årsværk, inden for det pågældende fremmedsprog. 8

9 Mål og forudsætninger Ligeledes har studerende, der vælger både valgfag og BAprojekt inden for sproglig informatik, mulighed for at samle i alt 90 ECTS, dvs. halvandet årsværk, inden for sproglig informatik. I studiet anvendes undervisningsformerne holdundervisning, forelæsning, seminar- og casearbejde, opgaveløsning, gruppearbejde, workshop, diskussion, praktisk øvelse på computer og demonstration på computer. Underviserne i de enkelte fag kan efter ansøgning til studienævnet konvertere enkelte undervisningstimer til vejledningstimer i forholdet 1:5. Studiestartsbetingelser Optagelse på bacheloruddannelsen i erhvervssprog forudsætter en adgangsgivende eksamen med følgende fremmedsprogsniveau i det/de valgte sprog: Engelsk: niveau A Tysk: niveau B Fransk: niveau B Spansk: niveau C Det forudsættes, at studerende, der optages på kombinationen tysk, fransk eller spansk og IT, er i stand til at læse tekster på engelsk. 9

10 Forløbsmodel BA i international erhvervskommunikation B1.1. Forløbsmodel (timer pr. uge) BA i international erhvervskommunikation Fællesfag 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem (internat.) 5. sem 6. sem eks. sem. Sproglig metode og terminologi (SMT) 2 1. Virksomhedens tekstproduktion /2. Rapportteknik 1 2. Sprog og IT /2. Elektronisk tekstdesign 2 3. Grundfag fremmedsprog I Grammatik og tekstproduktion 2 Virksomhedens omverden - Samfundsforhold - Erhvervs- og samfundsøkonomi, inkl. markedsforhold - Seminar I Virksomhedens kommunikation - Erhvervskommunikation - Teknisk sprog (spa. 3) (spa. 2) 2 0,25 2 0,25 2, Grundfag fremmedsprog II Grammatik og tekstproduktion Virksomhedens omverden - Samfundsforhold - Erhvervs- og samfundsøkonomi, inkl. Markedsforhold - Seminar II Virksomhedens kommunikation - Erhvervskommunikation - Teknisk sprog ,5 2, BA-projekt X 6. Valgfag Valgfag I 2 4. Valgfag II 2 4. Valgfag III (2) (2)* 4. el. 6. Valgfag IV (2) (2)* 4. el. 6. * Valgfaget Juridisk sprog kan kun tages på 6. semester. Det vægter 10 ECTS (tæller altså for to valgfag) og udprøves ved skriftlig prøve med ekstern censur / /

11 Forløbsmodel BA i sprog og IT B1.2. Forløbsmodel (timer pr. uge) BA i sprog og IT Fællesfag 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem (internat.) 5. sem 6. sem eks. sem. Sproglig metode og terminologi (SMT) 2 1. Virksomhedens tekstproduktion /2. Rapportteknik 1 2. Terminologistyring 3 3. Elektronisk tekstdesign 2 1. Grundfag fremmedsprog Grammatik og tekstproduktion 2 Virksomhedens omverden - Samfundsforhold - Erhvervs- og samfundsøkonomi, inkl. markedsforhold - Seminar I Virksomhedens kommunikation - Erhvervskommunikation - Teknisk sprog (spa. 3) (spa. 2) 2 0,25 Grundfag sproglig informatik Programmering 2 1 Objektorienteret teori og metode ,25 2, Informationsanalyse og Dokumentpræsentation Databaser Lingvistik Maskinoversættelse Interaktive medier BA-projekt X 6. Valgfag Valgfag I 2 4. Valgfag II 2 4. Valgfag III (2) (2) 4.el. 6. Valgfag IV (2) (2) 4.el / * Valgfaget Juridisk sprog kan kun tages på 6. semester. Det vægter 10 ECTS (tæller altså for to valgfag) og udprøves ved skriftlig prøve med ekstern censur. 11

12 Oversigtsnøgle BA i sprog og IT B2.1. Oversigtsnøgle (prøver) BA i international erhvervskommunikation Disciplin Eks. Sem. Prøveform ECTS Vægt Beskrivelse Fællesfag Rapportteknik* 2. miniprojekt 1 Sproglig metode og terminologi 1. skriftlig I B/IB 5 2 Virksomhedens tekstproduktion 1. sem.opgave I B/IB eval.opgave I B/IB 5 Sprog og IT 1. sem.opgave I B/IB eval.opgave I B/IB 5 Elektronisk tekstdesign 3. eval.opgave I B/IB 5 5 Fremmedsprog I Grammatik/tekstproduktion Oversættelse dansk-fremmedsprog Oversættelse dansk-fremmedsprog og fremmedsprog-dansk skriftlig skriftlig I E 13-skala 13-skala Virksomhedens omverden Samfundsforhold Seminar I Erhvervs- + samfundsøkonomi Erhvervs- + samfundsøkonomi Virksomhedens kommunikation Erhvervskommunikation Teknisk Sprog Fremmedsprog II Grammatik/tekstproduktion Oversættelse dansk-fremmedsprog Oversættelse dansk-fremmedsprog Og fremmedsprog-dansk Virksomhedens omverden Samfundsforhold Seminar II Erhvervs- + samfundsøkonomi Erhvervs- + samfundsøkonomi Virksomhedens kommunikation Erhvervskommunikation Teknisk Sprog mundtlig seminar mundtlig mundtlig skriftlig/case skriftlig skriftlig skriftlig mundtlig seminar mundtlig mundtlig I I I E E E I E I I I E 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala i alt 21 Censur Bedømmelse skriftlig/case skriftlig E E 13-skala 13-skala Valgfag 4./6. afhængig af afhængig afhængig valgfag af af valg- valgfag fag BA-projekt 6 projekt E 13-skala * Ingen selvstændig eksamen i faget. Den studerende skal dokumentere sin deltagelse i kurset ved udarbejdelsen af et miniprojekt. 12

13 Oversigtsnøgle BA i sprog og IT B2.2. Oversigtsnøgle (prøver) BA i sprog og IT Disciplin Eks. sem. Prøveform ECTS Vægt Beskrivelse Fællesfag Rapportteknik* 2. miniprojekt 6 Sproglig metode og terminologi 1. skriftlig I B/IB 5 7 Virksomhedens tekstproduktion 1. sem.opgave I B/IB eval.opgave I B/IB 5 Terminologistyring 3. eval.opgave I B/IB 10 9 Elektronisk tekstdesign 1. eval.opgave I B/IB 5 10 Fremmedsprog I Grammatik/tekstproduktion Oversættelse dansk-fremmedsprog Oversættelse dansk-fremmedsprog Og fremmedsprog-dansk Virksomhedens omverden Samfundsforhold Seminar Erhvervs- + samfundsøkonomi Erhvervs- + samfundsøkonomi Virksomhedens kommunikation Erhvervskommunikation Teknisk Sprog Sproglig informatik skriftlig skriftlig mundtlig seminar mundtlig mundtlig skriftlig/case skriftlig I E I I I E E E 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala 13-skala Censur Bedømmelse Programmering Objektorienteret teori og metode 2. skriftlig I 13-skala Informationsanalyse og 3. hjemmeopg. E 13-skala Dokumentrepræsentation + mundtlig Databaser 3. hjemmeopg. E 13-skala mundtlig Lingvistik 5. skriftlig E 13-skala Maskinoversættelse 6. hjemmeopg. E 13-skala mundtlig Interaktive medier 6. eval.opgave I B/IB Valgfag 4./6. afhængig af afhængig afhængig 20 i alt 21 valgfag af valgfag af valgfag BA-projekt 6 projekt E 13-sk * Ingen selvstændig eksamen i faget. Den studerende skal dokumentere sin deltagelse i kurset ved udarbejdelsen af et miniprojekt

14 Forkortelser forløbsmodel og oversigtsnøgle B3 Forkortelser forløbsmodel og oversigtsnøgle Forkortelse B/IB E eks. Sem. eval. eval.opgave I internat. sem sem.opgave spa. Forklaring bestået/ikke bestået ekstern prøve eksamenssemester evalueringsopgave evalueringsopgave intern prøve internationalisering semester semesteropgave spansk 14

15 Særlige eksamensbestemmelser C. Særlige eksamensbestemmelser Generelle eksamensbestemmelser fremgår af Eksamensbekendtgørelsen samt af Fællesbestemmelserne i denne studieordning, jfr. kapitel IV. For den erhvervssproglige bacheloruddannelse gælder følgende særlige bestemmelser 1. årsprøven 1. årsprøven ( stopprøven ) i begge sprog skal være bestået, for at den studerende kan fortsætte på 3. semester. På BA-studiet i to sprog omfatter årsprøven de to skriftlige prøver efter 2. semester i oversættelse fra dansk til fremmedsproget samt spørgsmål i teoretisk grammatik. Prøverne er beskrevet i 11. På BA-studiet i sprog og IT omfatter årsprøven i fremmedsproget en skriftlig prøve i oversættelse fra dansk til fremmedsproget samt spørgsmål i teoretisk grammatik, jfr. 11. Prøven i sproglig informatik omfatter en skriftlig prøve i Programmering og Objektorienteret teori og metode, jfr. 14 og 15. For at bestå 1. årsprøven skal den studerende have opnået mindst karakteren 6 i hver af de to prøver. Studerende, der ikke består 1. årsprøven i maj/juni, kan deltage i en omprøve i august. Studerende, der ikke har bestået 1. årsprøven senest ved omprøven i august, kan ikke starte på studiets 3. semester. Dette gælder uanset, om den studerende har bestået den ene af prøverne. 1. årsprøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes 4. semester efter studiestart. Ved inden udgangen af den studerendes 4. semester efter studiestart forstås, at 1. 15

16 Særlige eksamensbestemmelser årsprøven skal være bestået inden udgangen af august 2004 for de studerende, der påbegynder studiet i september En studerende, der går 1. år om, har ikke krav på at gennemføre uddannelsen under den studieordning, som studiet blev påbegyndt under. Beståede prøver kan ikke tages om, heller ikke når der er tale om en prøve, der indgår i 1. årsprøven. Vægtning af karakterer Alle de karakterer, der gives ved de enkelte prøver, vægtes ens ved beregningen af eksamensgennemsnittet. Seminarer Studerende med to fremmedsprog skal deltage i ét seminar i hvert fremmedsprog i henholdsvis 2./3. og 4. semester. Et bestået studieophold i udlandet fritager for seminar på 4. semester i det sprog, som den studerende internationaliserer i. Studerende med sprog og IT skal deltage i et seminar i fremmedsproget i 2./3. semester. Såfremt en studerende ikke har bestået et seminar, skal dette tages om i 5. eller 6. semester. Computer ved eksamen Studienævnet beslutter for hver eksamenstermin, om der kan benyttes computere ved de skriftlige prøver. I givet fald tilkendegiver de studerende i forbindelse med eksamenstilmeldingen, om de ønsker at benytte sig af denne mulighed. Sygeeksamen Der henvises til bestemmelser om sygeeksamen som anført i studievejledningen, s Reeksamen Der henvises til bestemmelser om reeksamen som anført i studievejledningen, s

17 Definitioner D. Definitioner Antaget til mundtligt forsvar Projekter, seminaropgaver, hjemmeopgaver og andre former for oplæg, der danner udgangspunkt for mundtlig eksamination, skal være antaget til mundtligt forsvar af underviser og en evt. censor, inden den studerende kan gå til den mundtlige prøve. Hvis der ikke gives en særskilt karakter for opgaven, foretages der på dette tidspunkt ikke en egentlig bedømmelse af den. Eksaminator og censor ser kun på om en række formelle og basale faglige krav er opfyldt, jfr. nedenfor. Hvis eksaminator og censor er i tvivl om, hvorvidt opgaven skal afvises eller ej, afvises den ikke. Ikke-afvisning er således ikke nødvendigvis ensbetydende med beståelse. Hvis der gives en særskilt karakter for opgaven, afvises den, hvis den er bedømt til 5 eller derunder. En opgave kan afvises f.eks. hvis den ikke overholder de anførte krav til omfang, længere passager er direkte oversættelse eller afskrift af kilderne, den åbenlyst ikke lever op til de faglige krav til indhold og form for den pågældende opgavetype, jfr. prøvebeskrivelserne, den er behæftet med væsentlige faktuelle fejl. Endvidere kan en opgave udarbejdet på fremmedsproget afvises, hvis den sprogligt er så dårligt formuleret, at det i væsentlig grad hæmmer kommunikationen udarbejdet på dansk afvises, hvis den ikke er i rimelig overensstemmelse med dansk sprognorm (se punktet Stave- og formuleringsevne, Fællesbestemmelserne afsnit C). Senest 3 dage før den mundtlige eksamen modtager den studerende besked fra studiesekretariatet, hvis hans/hendes op- 17

18 Definitioner gave er afvist. Hvis en seminaropgave afvises, giver underviseren mundtlig besked. Arbejdsårsværk vs. eksamensårsværk. Arbejdsårsværk: Den arbejdsindsats inkl. forberedelse der forventes af den studerende i det pågældende undervisningsforløb. Eksamensårsværk: Den del af faget der udprøves ved den pågældende prøve. De eksamensårsværk, der er knyttet til en prøve, kan afvige fra det samlede antal arbejdsårsværk i det pågældende fag, hvis der er tale om en midtvejsprøve, hvis dele af faget udprøves sammen med et andet fag, eller hvis dele af et andet fag udprøves ved den aktuelle prøve. Bilag Ved bilag forstås bibliografier, programmer, uddata fra programkørsler, samlinger af eksempel- eller illustrationsmateriale og lignende. Case i engelsk erhvervskommunikation Case i engelsk erhvervskommunikation er en opgave, der stilles med udgangspunkt i en fiktiv eller ikke-fiktiv virksomheds præsentationsmateriale. Den studerende skal til den mundtlige prøve præsentere sin løsning af opgaven og redegøre for de valg, der er truffet. Præsentationen skal ske på engelsk og ved hjælp af en disposition eller power-point præsentation, evt. suppleret af bilag til udlevering til eksaminator og censor. Præsentationen må ikke have karakter af oplæsning fra et manuskript. Opgaven kan kun besvares individuelt. Case i virksomhedens omverden Case i virksomhedens omverden er en opgave, der stilles med udgangspunkt i en fiktiv eller ikke-fiktiv virksomheds internationale aktiviteter inden for de temarammer, der er behandlet i faget Virksomhedens omverden. Den studerende skal til den mundtlige prøve præsentere sin løsning af opgaven og redegøre for de valg, der er truffet. Præsentationen skal ske på fremmedsproget og ved hjælp af en disposition 18

19 Definitioner eller power-point præsentation, evt. suppleret af bilag til udlevering til eksaminator og censor. Præsentationen må ikke have karakter af oplæsning fra et manuskript. Opgaven kan kun besvares individuelt. Censur Prøver kan bedømmes med intern eller ekstern censur. Prøver med intern censur bedømmes af underviseren (underviserne) og af én eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt underviserne ved institutionen. Ved prøver, der bedømmes bestået/ikke bestået, medvirker der kun en intern censor, såfremt opgaven af læreren (lærerne) vurderes til ikke bestået, eller såfremt læreren (lærerne) er i tvivl, om opgaven skal bedømmes bestået. Prøver med ekstern censur bedømmes af læreren (lærerne) og én eller flere censorer, der er beskikket af ministeriet. ECTS The European Credit Transfer System (det europæiske meritoverførelsessystem) er oprettet under Socratesprogrammet. ECTS-point er en værdi, der tillægges kursusenheder med henblik på at beskrive den arbejdsindsats, som kræves af de studerende for at gennemføre dem. 60 ECTS-point svarer til 1 års fuldtidsstudium, 30 ECTS-point svarer til 0,5 års fuldtidsstudium etc. Evalueringsopgave En evalueringsopgave er en obligatorisk skriftlig opgave med intern eller ekstern censur. Der er ikke vejledning i forbindelse med udarbejdelse af opgavebesvarelsen. Evalueringsopgaven kan enten være en skriftlig opgave over et emne eller en case, der har tilknytning til undervisningen, eller en projektopgave, hvor projektet f.eks. kan bestå i udvik- 19

20 Definitioner ling af en IT-applikation og udarbejdelse af tilhørende dokumentation. Er evalueringsopgaven en skriftlig opgave, må opgavebesvarelsen ikke overstige 10 normalsider à 2100 typeenheder eksklusive bilag. Er evalueringsopgaven en projektopgave, må dokumentationen ikke overstige 7 normalsider à 2100 typeenheder eksklusive bilag. En evalueringsopgave kan aflægges som gruppeprøve. En gruppe består af 2 studerende. Er evalueringsopgaven en skriftlig opgave, må opgavebesvarelsen ikke overstige 10 normalsider à 2100 typeenheder pr. studerende eksklusive bilag. Er evalueringsopgaven en projektopgave, må dokumentationen ikke overstige 7 normalsider à 2100 typeenheder pr. studerende eksklusive bilag. Prøveformen Evalueringsopgave anvendes i fagene Virksomhedens tekstproduktion, Sprog og IT, Terminologistyring, Elektronisk tekstdesign, Interaktive medier. Fjernundervisning Fjernundervisning er undervisning via elektronisk opkobling. De studerende arbejder selvstændigt med udleveret undervisningsmateriale og kommunikerer med underviser og medstuderende via et PC-baseret konferencesystem. I undervisningsforløbet indgår desuden et antal samværsdage med forelæsninger og holdundervisning. Gruppeprøve Prøverne på studiet kan tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. I en mundtlig gruppeprøve skal der indgå eksamination af hver enkelt deltager. I en skriftlig gruppeprøve skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres umiddelbart, således at individuel bedømmelse kan foretages. 20

21 Definitioner Hjemmeopgave (med efterfølgende mundtlig prøve) En hjemmeopgave er en obligatorisk opgave med efterfølgende mundtlig prøve og ekstern censur. Der gives én samlet karakter. Der er ikke vejledning i forbindelse med udarbejdelse af opgavebesvarelsen. Hjemmeopgaven kan enten være en skriftlig opgave over et emne eller en case, der har tilknytning til undervisningen, eller en projektopgave, hvor projektet består i udvikling af en ITapplikation og udarbejdelse af tilhørende dokumentation. Er hjemmeopgaven en skriftlig opgave, må opgavebesvarelsen ikke overstige 14 normalsider à 2100 typeenheder eksklusive bilag. Er hjemmeopgaven en projektopgave, må dokumentationen ikke overstige 10 normalsider à 2100 typeenheder eksklusive bilag. Det er en forudsætning for at kunne deltage i den mundtlige prøve, at hjemmeopgaven er antaget til mundtligt forsvar. Den mundtlige prøve former sig som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Formålet med prøven er dels at give den studerende lejlighed til at forklare og uddybe besvarelsen af hjemmeopgaven, dels at efterprøve den studerendes forståelse af det stof, der er gennemgået i faget. Der afsættes 30 minutter til den mundtlige prøve (inkl. votering). En hjemmeopgave kan aflægges som gruppeprøve. En gruppe består af 2 studerende. Er hjemmeopgaven en skriftlig opgave, må gruppebesvarelsen ikke overstige 14 normalsider à 2100 typeenheder pr. studerende eksklusive bilag. Er hjemmeopgaven en projektopgave, må den af gruppen udarbejdede dokumentation ikke overstige 10 normalsider à 2100 typeenheder pr. studerende eksklusive bilag. Prøveformen Hjemmeopgave anvendes i fagene Informationsanalyse og dokumentrepræsentation, Databaser og Maskinoversættelse 21

22 Definitioner Hjælpemidler (i forbindelse med mundtlig og skriftlig eksamen) Når der i eksamensbestemmelserne for de enkelte fag anføres..med hjælpemidler, skal dette forstås som alle skriftlige hjælpemidler. Når der anføres..med anviste hjælpemidler, skal dette forstås som de hjælpemidler, der er anvist af den faglærer, der stiller eksamensopgaven. Ved eksamen på computer kan der efter studienævnets bestemmelse gives adgang til elektroniske ordbøger, terminologiske databaser (TERMbank Syd og den studerendes egen terminologiske database) og paralleltekster på Internettet. Normalside Se Fællesbestemmelser, afsnit C. PC-kørekort PC-kørekortet er et internationalt anerkendt bevis på, at indehaveren besidder en grundlæggende viden og kompetence inden for computerens almindelige brugerområder. Uddannelsen består af 7 moduler. På bacheloruddannelsen i to sprog kan de studerende i faget sprog og IT ( 4) kvalificere sig til at bestå enkelte af de 7 moduler. PC-kørekorttest udbydes dog ikke som led i studiet. Porteføljeevaluering Portefølje betyder i denne forbindelse mappe, dvs. en mappe med opgaver, som den studerende afleverer ved kursets afslutning. Porteføljeevaluering anvendes i faget Erhvervskommunikation (engelsk). Semesteropgave En semesteropgave er en obligatorisk skriftlig opgave med intern censur, der bedømmes bestået/ikke-bestået. Semesteropgaver er midtvejsprøver i fag, der strækker sig over flere semestre. 22

23 Definitioner Der er ikke vejledning i forbindelse med udarbejdelse af opgavebesvarelsen. Semesteropgaven kan enten være en skriftlig opgave over et emne eller en case, der har tilknytning til undervisningen, eller en projektopgave, hvor projektet f.eks. kan bestå i udvikling af en IT-applikation og udarbejdelse af tilhørende dokumentation. Er semesteropgaven en skriftlig opgave, må opgavebesvarelsen ikke overstige 7 normalsider à 2100 typeenheder eksklusive bilag. Er semesteropgaven en projektopgave, må dokumentationen ikke overstige 4 normalsider à 2100 typeenheder eksklusive bilag. En semesteropgave kan aflægges som gruppeprøve. En gruppe består af 2 studerende. Er semesteropgaven en skriftlig opgave, må opgavebesvarelsen ikke overstige 7 normalsider à 2100 typeenheder pr. studerende eksklusive bilag. Er semesteropgaven en projektopgave, må dokumentationen ikke overstige 4 normalsider à 2100 typeenheder pr. studerende eksklusive bilag. Prøveformen Semesteropgave anvendes i fagene Virksomhedens tekstproduktion og Sprog & IT. Seminar Et seminar er en møderække (seminarrække), hvor der på hvert seminarmøde diskuteres en seminaropgave udarbejdet af en gruppe studerende (forfattergruppe) med en anden gruppe studerende som opponenter. Opponenterne udarbejder et skriftligt opponentindlæg. Underviseren fungerer som seminarleder og vurderer sammen med en intern censor seminardeltagernes aktivitet under hele seminarrækken samt deres seminaropgave og opponentindlæg. Antallet af studerende i en seminargruppe skal mindst udgøre 3 og kan ikke overstige 5. 23

24 Definitioner Skriftlig prøve En skriftlig prøve er en obligatorisk skriftlig opgave under tilsyn og med intern eller ekstern censur. Skriftlige prøver kan efter studienævnets bestemmelse afholdes på computer. Stave- og formuleringsevne (skriftlig og mundtlig fremstillingsform) Se Fællesbestemmelser, afsnit B. Typeenhed Se Fællesbestemmelser, afsnit C. Vejledningstime De enkelte fag kan efter ansøgning til studienævnet konvertere enkelte undervisningstimer til vejledningstimer i forholdet 1:5 (1 undervisningstime kan konverteres til 5 vejledningstimer). Det vil sige, at underviseren i stedet for almindelig undervisning tilbyder vejledning til studerende enten individuelt eller gruppevis. Der kan f.eks. være tale om opgavegennemgang i faget SMT eller vejledning i forbindelse med seminaropgaver. Webside Se fællesbestemmelserne afsnit B. Workshop Opfølgning af et gennemgået stofområde kan ske i workshop, hvor de studerende arbejder i grupper ud fra opgaver stillet af underviseren i det enkelte fag. En workshop svarer til ca. 1 times gruppearbejde (ekskl. forberedelse). Som hovedregel er der tale om selvstudium, dvs. at underviseren ikke er til stede. Opfølgning på den stillede opgave kan ske i form af løsningsforslag fra underviseren og/eller diskussion af særlige komplekse problemer i den efterfølgende lektion, evt. på grundlag af oplæg fra de studerende. 24

25 Fællesfag BA i international erhvervskommunikation II. Beskrivelse af uddannelsens discipliner Fællesfag BA i international erhvervskommunikation 1 Rapportteknik (Report Writing and Research Methodology) Undervisningens omfang 1 time i 2. semester Vægtning: 1 ECTS (arbejdsårsværk) Undervisningens mål Formålet med undervisningen i Rapportteknik er at give den studerende de nødvendige redskaber til at skrive de akademiske opgaver, der indgår i studiet, f.eks. seminar og BAprojekt. Undervisningens indhold Der gives en introduktion til rapportteknik. Der behandles emner som problembaggrund, problemformulering og metode, herunder metoder til angivelse af citater, noter, kildeangivelser og litteraturliste. Eksamensfordringer Den studerende skal være i stand til at udarbejde en rapport, der opfylder de formaliakrav, der stilles til en akademisk opgave. Eksamensbestemmelser Den studerende skal aflevere den indledning med problemafgrænsning, problemformulering og metode, der knytter sig til det seminar, som den studerende skal aflevere ved udgangen af 2. semester, se studievejledningen, afsnittet seminarrækker i fremmedsprog, fællesvejledning specielt afsnit Indled- 25

26 Fællesfag BA i international erhvervskommunikation ningen skal godkendes af underviseren i rapportteknik og seminarvejlederen. 2 Sproglig metode og terminologi (SMT) (Language Methodology and Terminology) Undervisningens omfang 2 ugentlige timer i 1. semester Vægtning: 5 ECTS (arbejdsårsværk) Undervisningens mål Formålet med undervisningen er ved studiets start at indføre den studerende i grundlæggende grammatiske begreber og at introducere en metode til systematisk grammatisk analyse. Sproglig metode og terminologi danner grundlag for arbejdet med de enkelte fremmedsprogs grammatik. Undervisningens indhold På grundlag af en kort orientering om, hvad grammatikken omfatter, arbejdes der med identificering og klassificering af sproglige elementer, og relationerne mellem dem behandles. Som analysemateriale anvendes danske og fremmedsprogede tekster. Underviserne i fremmedsprogenes grammatik anvender i videst muligt omfang den terminologi, der introduceres i SMT. Der udleveres materiale til et antal workshops i forbindelse med undervisningen, og den studerende får mulighed for at træne grammatisk analyse vha. et IT-baseret undervisningsprogram. Eksamensfordringer Den studerende skal dokumentere kendskab til grundlæggende grammatiske begreber og kunne gennemføre en systematisk grammatisk analyse af sætningerne i en dansk og en fremmedsproglig tekst. Endvidere skal den studerende kunne beskrive sætningsleds opbygning samt klassificere ord. 26

27 Fællesfag BA i international erhvervskommunikation Eksamensbestemmelser Skriftlig prøve ved udgangen af 1. semester. Prøven omfatter syntaktiske, morfologiske og/eller semantiske analyser af dansk samt mindst ét spørgsmål, der vedrører den studerendes fremmedsprog. Prøven besvares på dansk. Intern prøve. Bedømmes bestået/ikke bestået. Med anviste hjælpemidler. Varighed 2 timer. 3 Virksomhedens tekstproduktion (Business-related Text Production) Undervisningens omfang 2 ugentlige timer i 1. semester 2 ugentlige timer i 2. semester Vægtning: 9 ECTS (arbejdsårsværk) Undervisningens mål Formålet med undervisningen er at udvikle den studerendes evne til at læse, forstå og producere virksomhedstekster samt evne til at vurdere tekstkvalitet, at arbejde kritisk med tekster og at vurdere tekster i forhold til de kommunikative rammer, de indgår i. En indsigt i disse emner vil være til stor gavn ved alle former for tekstproduktion, hvad enten det drejer sig om sprogrevision, selvstændig formulering eller formidling af faglige tekster. Målet med undervisningen er således at give den studerende en kommunikativ og tekstlingvistisk viden og at øge den studerendes forståelse af, at sprog og tekster påvirkes af og samtidig påvirker en lang række faktorer, som konstituerer virksomheden og dens omverden. Undervisningens indhold Modul 1: Kommunikation Undervisningen i kommunikation stiler mod at bibringe den studerende en teoretisk og praktisk viden om, hvorledes samspillet mellem nøglebegreberne sprog og kommunikation konkret kommer til udtryk inden for de områder, som den erhvervssproglige medarbejder i en virksomhed, organisation eller institution beskæftiger sig med. I undervisningen præ- 27

28 Fællesfag BA i international erhvervskommunikation senteres den studerende for en række almene kommunikationsmodeller, hvis anvendelse i en række forskellige formidlingssammenhænge relateres til den individuelle kontekst, som virksomhedskommunikation finder sted i. I faget refereres endvidere til en række centrale begreber, der knytter sig til teorierne om interkulturel og international kommunikation, således at den studerende også sættes i stand til at vurdere, hvilke hensyn virksomhedskommunikation på tværs af nationalkulturer og markeder må iagttage. Modul 2: Tekstlingvistik Formålet med undervisningen i 2. modul er at udstyre den studerende med et sæt teoretiske værktøjer, der sætter vedkommende i stand til at analysere tekster samt selv at anvende disse redskaber til produktion af tekster. Den studerende bibringes således teoretisk viden om, hvorledes tekster bliver til. Der fokuseres på afsenderstrategi (præsupposition, implikatur, inferens), tekstfunktioner, formalitetsniveau, informations- og argumentationsstruktur, kohæsion samt stilistiske og leksikalske virkemidler. Modul 3: Tekstproduktion og revision I sidste modul koncentreres undervisningen om de konkrete tekstgenrer, som optræder i en virksomheds interne og eksterne kommunikation. Praktiske øvelser i analyse, vurdering, revision og produktion af forskellige virksomhedsrelevante tekstgenrer er således det centrale element i undervisningen på dette modul, hvor der arbejdes både individuelt og i grupper. Som eksempler på virksomhedsrelevante tekster kan nævnes alle former for slutbrugerdokumentation (produktbeskrivelser, brugsvejledninger, manualer) samt præsentationsog salgsbrochurer. Både i analysen, vurderingen, revisionen og produktionen af tekster arbejdes der med teksternes forskellige niveauer og samspillet imellem dem, når det gælder såvel indholdsmæssige som sproglige og stilistiske træk. I løbet af andet semester udbydes to mindre skriftlige opgaver af et omfang på højst 3 normalsider pr. studerende. 28

29 Fællesfag BA i international erhvervskommunikation Eksamensfordringer Den studerende skal demonstrere evne til at anvende teoretiske begreber og analysemetoder inden for områderne kommunikation, tekstlingvistik og tekstproduktion. Eksamensbestemmelser Modul 1 og 2 afsluttes med en semesteropgave ved udgangen af 1. semester, der bedømmes bestået/ikke-bestået. Intern censur. Modul 3 afsluttes med en evalueringsopgave ved udgangen af 2. semester, der bedømmes bestået/ikkebestået. Intern censur. 4 Sprog og IT (Language and IT) Undervisningens omfang 2 ugentlige timer i 1. semester 2 ugentlige timer i 2. semester Vægtning: 10 ECTS (arbejdsårsværk) Undervisningens formål Formålet med undervisningen er at give den studerende viden om, hvordan sproglige medarbejdere kan anvende IT i en virksomhed. Undervisningens indhold Forløbet indledes med en indføring i grundlæggende IT, PC'en og dens styresystem samt informationsnetværk primært informationssøgning via Internettet og specielt med henblik på sprogrelevante informationer. Denne del af faget kan afvikles som delvist selvstudium vha. et CD-ROMprogram og kan give den studerende baggrund for at tage enkelte moduler af PC-kørekortet. I resten af forløbet lægges hovedvægten på værktøjer til behandling af sproglige data, bl.a. interne og eksterne databaser (herunder leksikografiske og terminologiske databaser), konkordansprogrammer, grammatik- og stilkontrolprogrammer samt systemer til maskinstøttet oversættelse. Der udleveres 29

30 Fællesfag BA i international erhvervskommunikation materiale til et antal workshops i forbindelse med undervisningen. Der tilbydes to afleveringsopgaver pr. semester. Eksamensfordringer Den studerende skal dels kunne dokumentere kendskab til relevante programmers anvendelse samt til deres placering i tekstproduktionen, og dels kunne redegøre for principper for IT-baseret behandling af sproglige data. Eksamensbestemmelser Efter 1. semester afleveres en semesteropgave, der bedømmes bestået/ikke-bestået. Intern censur. Opgaven omhandler semestrets pensum. Efter 2. semester afleveres en evalueringsopgave i form af et projekt med tilhørende dokumentation, der bedømmes bestået/ikke-bestået. Intern censur. Projektet kan f.eks. bestå i en konkret opgave i behandling af en tekst med registrering af termer, oversættelse vha. et oversættelsesprogram samt efterbehandling med andre relevante programmer. 5 Elektronisk tekstdesign (Electronic Text Design) Undervisningens omfang 2 ugentlige timer i 3. semester Vægtning: 5 ECTS (arbejdsårsværk) Undervisningens mål Formålet med undervisningen er at give den studerende kendskab til udvikling og anvendelse af elektroniske tekster til virksomhedsintern og -ekstern information og kommunikation. Undervisningens indhold I undervisningen gennemgås principper for og metoder til strukturering og design af elektroniske tekster i net- og hypermedier. Der arbejdes med dokumentdesign og informationsstrukturering på mikro- og makroniveau, og gennemgangen omfatter emner som HTML, tekstmodulisering, tekstkædning 30

31 Fællesfag BA i international erhvervskommunikation og integration af tekst og billede. Der arbejdes praktisk med de relevante IT-værktøjer. Der tilbydes to afleveringsopgaver i løbet af semestret. Eksamensfordringer Den studerende skal kunne dokumentere kendskab til principper for og metoder til strukturering og design af elektroniske tekster i net- og hypermedier samt kunne anvende relevante IT-værktøjer. Eksamensbestemmelser Evalueringsopgave i form af et projekt med tilhørende dokumentation ved udgangen af 3. semester. Intern censur. Bedømmes bestået/ikke bestået. Projektet kan f.eks. bestå i udvikling af et websted, som præsenterer studierelevant information, eller udvikling af et websted for et firma eller en organisation. 31

32 Fællesfag BA i sprog og IT Fællesfag BA i sprog og IT 6 Rapportteknik (Report Writing and Research Methodology) Undervisningens omfang 1 time i 2. semester Vægtning: 1 ECTS (arbejdsårsværk) Undervisningens mål Formålet med undervisningen i Rapportteknik er at give den studerende de nødvendige redskaber til at skrive de akademiske opgaver, der indgår i studiet, f.eks. seminar og BAprojekt. Undervisningens indhold Der gives en introduktion til rapportteknik. Der behandles emner som problembaggrund, problemformulering og metode, herunder metoder til angivelse af citater, noter, kildeangivelser og litteraturliste. Eksamensfordringer Den studerende skal være i stand til at udarbejde en rapport, der opfylder de formaliakrav, der stilles til en akademisk opgave. Eksamensbestemmelser Den studerende skal aflevere den indledning med problemafgrænsning, problemformulering og metode, der knytter sig til det seminar, som den studerende skal aflevere ved udgangen af 2. semester, se studievejledningen, afsnittet seminarrækker i fremmedsprog, fællesvejledning specielt afsnit Indledningen skal godkendes af underviseren i rapportteknik og seminarvejlederen. 32

33 Fællesfag BA i sprog og IT 7 Sproglig metode og terminologi (SMT) (Language Methodology and Terminology) Undervisningens omfang 2 ugentlige timer i 1. semester Vægtning: 5 ECTS (arbejdsårsværk) Undervisningens mål Formålet med undervisningen er ved studiets start at indføre den studerende i grundlæggende grammatiske begreber og at introducere en metode til systematisk grammatisk analyse. Sproglig metode og terminologi danner grundlag for arbejdet med de enkelte fremmedsprogs grammatik. Undervisningens indhold På grundlag af en kort orientering om, hvad grammatikken omfatter, arbejdes der med identificering og klassificering af sproglige elementer, og relationerne mellem dem behandles. Som analysemateriale anvendes danske og fremmedsprogede tekster. Underviserne i fremmedsprogenes grammatik anvender i videst muligt omfang den terminologi, der introduceres i SMT. Der udleveres materiale til et antal workshops i forbindelse med undervisningen, og den studerende får mulighed for at træne grammatisk analyse vha. et IT-baseret undervisningsprogram. Eksamensfordringer Den studerende skal dokumentere kendskab til grundlæggende grammatiske begreber og kunne gennemføre en systematisk grammatisk analyse af sætningerne i en dansk og en fremmedsproglig tekst. Endvidere skal den studerende kunne beskrive sætningsleds opbygning samt klassificere ord. Eksamensbestemmelser Skriftlig prøve i Sproglig metode og terminologi ved udgangen af 1. semester. Prøven omfatter syntaktiske, morfologiske og/eller semantiske analyser af dansk samt mindst ét spørgsmål, der vedrører den studerendes fremmedsprog. 33

34 Fællesfag BA i sprog og IT Prøven besvares på dansk. Intern prøve. Bedømmes bestået/ikke bestået. Med anviste hjælpemidler. Varighed 2 timer. 8 Virksomhedens tekstproduktion (Business-related Text Production) Undervisningens omfang 2 ugentlige timer i 1. semester 2 ugentlige timer i 2. semester Vægtning: 9 ECTS (arbejdsårsværk) Undervisningens mål Formålet med undervisningen er at udvikle den studerendes evne til at læse, forstå og producere virksomhedstekster samt evnen til at vurdere tekstkvalitet, at arbejde kritisk med tekster og at vurdere tekster i forhold til de kommunikative rammer, de indgår i. En indsigt i disse emner vil være til stor gavn ved alle former for tekstproduktion, hvad enten det drejer sig om sprogrevision, selvstændig formulering eller formidling af faglige tekster. Målet med undervisningen er således at give den studerende en kommunikativ og tekstlingvistisk viden og at øge den studerendes forståelse af, at sprog og tekster påvirkes af og samtidig påvirker en lang række faktorer, som konstituerer virksomheden og dens omverden. Undervisningens indhold Modul 1: Kommunikation Undervisningen i kommunikation stiler mod at bibringe den studerende en teoretisk og praktisk viden om, hvorledes samspillet mellem nøglebegreberne sprog og kommunikation konkret kommer til udtryk inden for de områder, som den erhvervssproglige medarbejder i en virksomhed, organisation eller institution beskæftiger sig med. I undervisningen præsenteres den studerende for en række almene kommunikationsmodeller, hvis anvendelse i en række forskellige formidlingssammenhænge relateres til den individuelle kontekst, som virksomhedskommunikation finder sted i. I faget refere- 34

35 Fællesfag BA i sprog og IT res endvidere til en række centrale begreber, der knytter sig til teorierne om interkulturel og international kommunikation, således at den studerende også sættes i stand til at vurdere, hvilke hensyn virksomhedskommunikation på tværs af nationalkulturer og markeder må iagttage. Modul 2: Tekstlingvistik Formålet med undervisningen i 2. modul er at udstyre den studerende med et sæt teoretiske værktøjer, der sætter vedkommende i stand til at analysere tekster samt selv at anvende disse redskaber til produktion af tekster. Den studerende bibringes således teoretisk viden om, hvorledes tekster bliver til. Der fokuseres på afsenderstrategi (præsupposition, implikatur, inferens), tekstfunktioner, formalitetsniveau, informations- og argumentationsstruktur, kohæsion samt stilistiske og leksikalske virkemidler. Modul 3: Tekstproduktion og revision I sidste modul koncentreres undervisningen om de konkrete tekstgenrer, som optræder i en virksomheds interne og eksterne kommunikation. Praktiske øvelser i analyse, vurdering, revision og produktion af forskellige virksomhedsrelevante tekstgenrer er således det centrale element i undervisningen på dette modul, hvor der arbejdes både individuelt og i grupper. Som eksempler på virksomhedsrelevante tekster kan nævnes alle former for slutbrugerdokumentation (produktbeskrivelser, brugsvejledninger, manualer) samt præsentationsog salgsbrochurer. Både i analysen, vurderingen, revisionen og produktionen af tekster arbejdes der med teksternes forskellige niveauer og samspillet imellem dem, når det gælder såvel indholdsmæssige som sproglige og stilistiske træk. I løbet af andet semester udbydes to mindre skriftlige opgaver af et omfang på højst 3 normalsider pr. studerende. Eksamensfordringer Den studerende skal demonstrere evne til at anvende teoretiske begreber og analysemetoder inden for områderne kommunikation, tekstlingvistik og tekstproduktion. 35

36 Fællesfag BA i sprog og IT Eksamensbestemmelser Modul 1 og 2 afsluttes med en semesteropgave ved udgangen af 1. semester, der bedømmes bestået/ikke-bestået. Intern censur. Modul 3 afsluttes med en evalueringsopgave ved udgangen af 2. semester, der bedømmes bestået/ikkebestået. Intern censur. 9 Terminologistyring (Terminology Management) Undervisningens omfang 3 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 10 ECTS (arbejdsårsværk) Undervisningens mål Formålet med undervisningen er at give de studerende kendskab til grundlæggende terminologisk teori og arbejdsmetode, færdighed i anvendelse af et terminologistyringssystem samt kendskab til metoder og værktøjer til elektronisk retrieval af terminologiske data. Undervisningens indhold Undervisningen omfatter en introduktion til terminologi og terminologiske arbejdsmetoder samt til terminologiske databaser og deres rolle i virksomhedens informations- og kommunikationssystem. I tilknytning hertil arbejdes der med praktiske øvelser i registrering af virksomhedsintern terminologi ved hjælp af et konkret terminologistyringssystem samt et eller flere korpussystemer. I løbet af semestret udbydes to mindre eller en større skriftlig opgave af et omfang på højst 3 normalsider pr. studerende for mindre opgaver og højst 7 normalsider pr. studerende for større opgaver. Eksamensfordringer Den studerende skal dokumentere færdighed i opbygning af en fagligt og sprogligt set praktisk anvendelig terminologisk 36

37 Fællesfag BA i sprog og IT datasamling på basis af et korpus bestående af virksomhedsinternt dokumentationsmateriale. Eksamensbestemmelser Evalueringsopgave ved udgangen af 3. semester. Intern censur. Bedømmes bestået/ikke-bestået. 10 Elektronisk tekstdesign (Electronic Text Design) Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 1. semester Vægtning: 5 ECTS (arbejdsårsværk) Undervisningens mål Formålet med undervisningen er at give den studerende kendskab til udvikling og anvendelse af elektroniske tekster til virksomhedsintern og -ekstern information og kommunikation. Undervisningens indhold I undervisningen gennemgås principper for og metoder til strukturering og design af elektroniske tekster i net- og hypermedier. Der arbejdes med dokumentdesign og informationsstrukturering på mikro- og makroniveau, og gennemgangen omfatter emner som HTML, tekstmodulisering, tekstkædning og integration af tekst og billede. Der arbejdes praktisk med de relevante IT-værktøjer. Der tilbydes to afleveringsopgaver i løbet af semestret. Eksamensfordringer Den studerende skal kunne dokumentere kendskab til principper for og metoder til strukturering og design af elektroniske tekster i net- og hypermedier samt kunne anvende relevante IT-værktøjer. Eksamensbestemmelser Evalueringsopgave i form af et projekt med tilhørende dokumentation ved udgangen af 1. semester. Intern censur. Be- 37

STUDIEORDNING FOR. Bacheloruddannelsen i erhvervssprog BA i international erhvervskommunikation. BA i sprog og IT

STUDIEORDNING FOR. Bacheloruddannelsen i erhvervssprog BA i international erhvervskommunikation. BA i sprog og IT STUDIEORDNING FOR Bacheloruddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation BA i international erhvervskommunikation (2 fremmedsprog) og BA i sprog og IT Syddansk Universitet, Kolding

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med to fremmedsprog samt bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med et fremmedsprog,

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE  ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

STUDIEORDNING 2010 International Virksomhedskommunikation KOLDING

STUDIEORDNING 2010 International Virksomhedskommunikation KOLDING STUDIEORDNING 2010 International Virksomhedskommunikation BACHELORUDDANNELSEN med 2 fremmedsprog og MED ET FREMMEDSPROG, IT OG WEBKOMMUNIKATION UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR VIRKSOMHEDS KOMMUNIKATION,

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1.

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2008 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webkommunikation

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webteknologi. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2008

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webteknologi. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2008 Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i Webteknologi Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2008 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webteknologi A.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

STUDIEVEJLEDNING. for. Bacheloruddannelsen i erhvervssprog BA i international erhvervskommunikation

STUDIEVEJLEDNING. for. Bacheloruddannelsen i erhvervssprog BA i international erhvervskommunikation STUDIEVEJLEDNING for Bacheloruddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation: BA i international erhvervskommunikation (2 fremmedsprog) BA i sprog og IT Syddansk Universitet, Kolding

Læs mere

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010 Studieordning for tilvalg i Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2010 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webkommunikation... 3 A. Mål og forudsætninger...

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Godkendt i studienævn for International Virksomhedskommunikation den 25. marts 2010. Godkendt af dekanen for det Humanistiske

Læs mere

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger

Læs mere

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4

Læs mere

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE  INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 Kandidatuddannelsen INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DE ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i

Læs mere

Prøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007

Prøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007 Prøvebeskrivelser for moduler på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer foråret 2007 ALLE SPROG...2 4. semesters projekt...2 ENGELSK...3 Virksomhedskommunikation...3 Interkulturel kommunikation...4 Globalisering...5

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K September 2004 Senest revideret september 2004 1-årig suppleringsuddannelse i Retorik ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse) Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K September 1998 Senest revideret september 1998 Kapitel I: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2.

Læs mere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33 Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING 2010 Erhvervssproglige diplomuddannelse 1. del WWW.SDU.DK

STUDIEORDNING 2010 Erhvervssproglige diplomuddannelse 1. del WWW.SDU.DK STUDIEORDNING 2010 Erhvervssproglige diplomuddannelse 1. del (Ed 1. del) UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR Virksomhedskommunikation, Webkommunikation og Informationsvidenskab DET HUMANISTISKE FAKULTET

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I September 1999 Senest revideret oktober 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES OG ARTS Med

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

CAND.MERC.INT STUDIEORDNING

CAND.MERC.INT STUDIEORDNING CAND.MERC.INT STUDIEORDNING CAND.MERC.INT. STUDIEORDNING i henhold til bekendtgørelse nr. 670 om de integrerede uddannelser i erhvervsøkonomi og erhvervssprog af 19.08.97 1. Studieordning, cand.merc.int......side

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K September 2001 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 Sidefagsuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset Rettelsesblad til Studieordning 2010 Engelsk Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Studieordning 2010, revideret 2013 Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Gælder fra efterårssemestret 2014

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret januar 2005 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved

Læs mere

I. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i Latin med oversigtsnøgle

I. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i Latin med oversigtsnøgle Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i Latin med oversigtsnøgle A. Mål og forudsætninger... 1 B. 1. Forløbsmodeller... 2 B. 2. Oversigtsnøgle... 3 C. Definitioner

Læs mere

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1... 3 KAPITEL 2... 8 KAPITEL 3... 9 KAPITEL 4... 13 KAPITEL 5... 21 KAPITEL 6... 22

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1... 3 KAPITEL 2... 8 KAPITEL 3... 9 KAPITEL 4... 13 KAPITEL 5... 21 KAPITEL 6... 22 STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2012 BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I TO FREMMEDSPROG VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Studieordningen er

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

International Virksomhedskommunikation

International Virksomhedskommunikation STUDIEORDNING 2005 International Virksomhedskommunikation MASTERUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE

Læs mere