VOLLSMOSE.DK. Visuel kommunikationsanalyse af Vollsmose.dk. Alexander Brandi (agrb) December 2011

Transkript

1 VOLLSMOSE.DK Visuel kommunikationsanalyse af Vollsmose.dk (agrb) December 2011 BDMDE2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Abstract Keywords Gruppeforhold Indledning Problemformulering Teori Metode Analyse Afsenderen Modtager Mediet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Links Bilag / 17

3 1. Abstract This paper accounts for some of the visual aesthetic aspects within communication. The paper seeks to find out how certain means can affect websites in the World Wide Web. This by analyzing the website Vollsmose.dk. Vollsmose.dk is an initiative by Mediehuset Vollsmose, trying to create a new image and make Vollsmose in Odense, Denmark a better place to live by rebranding them through this image. Furthermore there is in the paper an assumption that the media is writing badly about Vollsmose as a region, which leads to Vollsmose having a bad reputation. Mediehuset Vollsmose is efficient of making vollsmose.dk a website with pretty and happy colors and with a good aesthetic feel. But there is a missing link between the sender and the receiver during the contrast of existing prejudices, expectations and the actual website. This is a result of bad re-branding. If the users are highly affected by prejudices, and the expectations to different from what the users are getting, the sender will become untrustworthy to the receiver. 2. Keywords Visuel kommunikation Vollsmose Hjemmeside Selviscenesættelse Troværdighed 3 / 17

4 2. Gruppeforhold Projekt startede ud med som værende gruppeorienteret, for lettere at samle empiri, modtage vejledning og præsentere projektet under et heldagsseminar. Projektet blev under analysen og opgaveskrivningen en individuel proces. Der er dog under den individuelle proces blevet diskuteret teori og struktur, med de forhenværende gruppemedlemmer. Gruppen bestod af Sofie Grønlund, Patricia Gambula, Mikkel Nielsen, Andreas Jonsson og undertegnede,. 4 / 17

5 3. Indledning Den 1. januar 2011 offentligjorde den forhenværende regering en liste over boligomra der, der betegnes som ghettoomra der, jf. almenlovens 61a. Ved et ghettoomra de forsta s fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst beboere, og som opfylder mindst 2 af følgende kriterier. 1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 2. Andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnit over de seneste fire år. 3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste fire år. (Socialministeriet, Liste over ghettoområder pr. 1. januar [pdf] Tilgængelig ved: < [Tilgået 10. december 2011]). De danske medier har over en længere årrække være med til at projektere de danske ghettoer i et negativt lys. Medierne har endvidere formået gennem årene at tære på de udsatte bydele, særligt Odenses omtalte bydel Vollsmose. Vollsmose figurerer på den såkaldte ghetto-liste og er med ét definitivt stemplet som værende en ghetto. Vollsmose står nu tilbage medet dårligt renomme. Men hvad gør Vollsmose selv for at gøre bod på dette og iscenesætte sig selv som værende det modsatte af den forhenværende regerings definition? I 2008 indgik Vollsmose et samarbejde med forskellige aktører for at forvandle bydelen Vollsmose til noget nyt og spændende. De udarbejdede en sa kaldt Helhedsplan, der huser en besætning af beboerkonsulenter, projektmedarbejder, sekretærer og en teamchef. Helhedsplanen indeholder forskellige initiativer til at forbedre Vollsmoses billede udadtil, herunder en 5 / 17

6 hjemmeside (vollsmose.dk), der skal være med til at forbedre dialog, kommunikation og image. Ud fra ovenanført, antages det i opgaven, at medierne i særdelshed sætter Vollsmose i et negativt lys. Derfor vil det i opgaven blive lagt til grund, at der findes eksisterende fordomme om Vollsmose fra mennesker, der ikke er bosat i Vollsmose grundet den negative mediedækning herom. Opgaven vil tage fat pa Vollsmoses hjemmeside for at se, hvordan Vollsmose iscenesætter sig selv, og hvordan dette bliver modtaget af ma lgruppen. Endvidere vil opgaven omhandle hvorvidt Vollsmose, via æstetikken, fremsta r som værende troværdige over for ma lgruppens virkelighedsopfattelse gennem det valgte medie. 4. Problemformulering Fremstår Vollsmose.dk som værende troværdige i deres selviscenesættelse via Vollsmose.dk, og stemmer hjemmesidens æstetiske udtryk overens med modtagernes virkelighedsopfattelse af Vollsmose som bydel? 6. Teori Opgaven har som teoretisk udgangspunkt valgt Lisbeth Thorlacius (2004) tekst om visuel kommunikation på WWW. Denne tekst findes relevant, da den griber fat om de visuelle virkemidler der eksisterer vedrørende online kommunikation. Dette er netop udgangspunktet for, at hjemmesider kan eksistere i så stor stil. Thorlacius teori går ud på, at man skal se bort fra de tekniske og funktionelle aspekter af websites og se nærmere på de æstetiske dimensioner, der i mindre grad har været genstand for teoretisk og reflektorisk opmærksomhed. Derudover er webbet i dag præget af mangfoldige kommunikationsformer, hvorfor fokuseringen på de tekniske og funktionelle aspekter synes for ensidige. Teorien lægger ikke kun fokus på indhold, som kan analyseres ud af selve 6 / 17

7 kommunikationsproduktet, men også på afsenderens faktiske modtagerintentioner med produktet og dets videre liv hos modtageren (Thorlacius, 2004:79-80). Dette vil i opgaven være essentielt at undersøge, og for at finde ud af hvordan vollsmose.dk selviscenesætter sig selv som afsender og om dette fremstår troværdigt i forhold til modtageren, gennem visuel kommunikation. I denne opgave vil Thorlacius kommunikationsmodel blive brugt til at analysere Vollsmose.dk visuelle fremstilling med henblik på at identificere og forstå de forskellige elementer og virkemidler, som Vollsmose.dk benytter. Senere vil der skabes et sammenspil mellem dette og de metodiske udførelser. Opgaven vil endvidere inddrage Joshua Meyrowitz (1997) tekst om mediemetaforer. Denne tekst findes relevant, da den ser på det medie vollsmose.dk bliver projekteret gennem. Meyrowitz teori går ud på at se på mediet, som bliver brugt i den givne kontekst. Forfatteren operer analytisk med tre mediemetaforer: (i) medierne som kanaler, (ii) medierne som sprog og (iii) medierne som miljøer (Meyrowitz, 1997:56). Disse tre mediemetaforer kigger på hver deres elementer, der indgår i et medie. Dette har relevans for opgaven for at finde ud af, hvordan det valgte medie spiller sammen med de kommunikative overvejelser vollsmose.dk drives Opgaven vil som supplement til Thorlacius kommunikationsmodel bruge Kim Scrøder (2003) tekst om gennerelle aspekter ved mediereception. Scrøders tekst indeholder en multidimensional model for kvalitative receptionsanalyser, der kan opfattes som et analytisk redskab dvs. en checkliste, der skærper blikket for de fundamentale aspekter ved medieret betydningsproduktion (Scrøder, 2003:63). Det vil i opgaven være interessant at undersøge mediereceptionen, for at få en bedre forståelse af, hvordan modtageren modtager vollsmose.dk som helhed. 7 / 17

8 I analysen af Vollsmose.dk vil opgaven være fleksibel i forhold til samtlige ovenstående teorier og kun benytte de begreber, som er relevante og som har forklaringskraft i forhold til empirien. 7. Metode Til empirisk dataindsamling har opgaven valgt at tage brug af kvalitative metoder, herunder et individuelt interview og en fokusgruppe. Den faktiske afsender og den faktiske modtager kan kun afdækkes ved hjælp af afsender- og modtagerundersøgelser (Thorlacius, 2004:82,86-87). Derfor er der foretaget et telefonisk kvalitativt interview med personerne bag Vollsmoses hjemmeside, hvilket er blevet optaget, transskriberet og analyseret (George Gaskell, 2000:52). Kvalitative interviews kan blive brugt som basis for at skabe en ramme for videre undersøgelse, der kan være med til at give empirisk data til at teste forventninger og hypoteser ud fra et teoretisk perspektiv. Kvalitative interviews kan således spille en vital rolle i en kombination med andre metoder (George Gaskell, 2000:39). Derudover er der foretaget en receptionsundersøgelse via en fokusgruppe med den faktiske modtager. Målgruppen til fokusgruppen består af mænd og kvinder i alderen år, hvilket stemmer overens med Vollsmose.dk s egen målgruppe. En undersøgelse af den faktiske modtager bør normalt altid foretages, da den giver indsigt i, hvorvidt der er overensstemmelse mellem afsenders intentioner og modtagers faktiske oplevelse af websitet (Thorlacius, 2004:86). Fokusgrupper er specielt gode til at producere data om mønstre i indholdsmæssige betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og forhandlinger (Bente Halkier, 2009:10). Opgaven bruger derfor denne metode til at finde frem til den faktiske modtagers holdninger og beretninger om Vollsmoses hjemmeside igennem dialog. Valget af to metoder er bevidst, da forskellige typer af data om samme emne kan udgøre en kontrol af hinandens pålidelighed (Bente Halkier, 2009:15; Neil 8 / 17

9 Spicer, 2004). Opgaven tager imidlertid, grundet begrænset tid til udarbejdelsen af opgaven, kun udgangspunkt i ét enkelt telefoninterview og én enkelt fokusgruppe. Det vil derfor ikke være muligt at lave en triangulering til at validering af de eksisterende data, grundet manglende data. 8. Analyse 8.1 Afsenderen I Thorlacius kommunikationsmodel starter analysen med at se på den faktiske afsenders intentioner. Mediehuset Vollsmose har i samarbejde med en tredjepart udviklet hjemmesiden (Bilag B:1). Det er på nuværende tidspunkt Mediehuset Vollsmose, der vedligeholder hjemmesiden. Mediehuset Vollsmose består af it- og kommunikationsfagfolk. Deres krav til et kommunikationsprodukt kan meget vel adskille sig fra brugerens, hvilket kan have betydning for brugerens oplevelse af sitet (Thorlacius, 2004:82). Ud over de bevidste valg som afsenderen har truffet, kommer afsenderens intentioner på et ubevidst plan til syne gennem farvevalg, typografi mv. På Vollsmoses hjemmeside er den ekspressive funktion meget synlig. Til den implicitte afsender knytter der sig en ekspressiv funktion. Den ekspressive funktion er et udtryk for en afsenders følelser, holdninger, ideer, som kan findes ud fra produktet, uanset afsenders bevidste eller ubevidste intentioner (Thorlacius, 2004:80). Det første man bliver mødt med, når man klikker ind på forsiden af Vollsmoses hjemmeside, er et struktureret design med mange visuelle virkemidler. Forsiden indeholder et væld af farver, der straks fanger brugeren opmærksomhed. Der bliver sendt klare signaler og med et venligt og imødekommende design, føler man sig godt modtaget på siden. Hjemmesiden har gennem farverne tendens til 9 / 17

10 varm dominans. På Mediehuset Vollsmose s hjemmeside synes farverne alene at være valgt ud fra en designmæssigbetragtning, der giver et indtryk af en velovervejet afsender. Det er ud fra Vollsmoses hjemmeside tydeligt, at Mediehuset Vollsmose har ønsket at give indtryk af en kulturel og farverig bydel, hvilket underbygges af det kvalitative interview med webredaktøren Katrine Frederiksen. Under interviewet udtalte Katrine Frederiksen følgende: at re-brande vollsmose, det er vores opgave. Vi skal gøre Vollsmose til et bedre sted at bo og være, og arbejde med at gøre dets omdømme bedre. (Bilag B:2) Overordnet har Mediehuset Vollsmose ved hjælp af hjemmesiden formået at skabe en positiv hjemmeside med masser af former og farver. Sabine fra fokusgruppen sagde følgende om hjemmesiden: det er en af de gladeste hjemmesider, jeg har set længe. (Bilag C:20). Mediehuset Vollsmose har formået gennem det valgte medie at overraske brugerne og dermd fange deres opmærksomhed gennem grafiske virkemidler; Der er liv i den. Det er faktisk en rimelig flot hjemmeside. Der sker noget (Malene, Bilag C:20), Ja, altså den er, den er, den er flot, den er overraskende. (Sabine, Bilag C:20). Hvorvidt den emotive funktion kommer til udtryk hos modtageren vil senere blive anskueliggjort. 8.2 Modtager I en hver kommunikationsmodel er der en tilsigtet modtager, som afsender ønsker at påvirke med sin kommunikationsindsats. I modellen skelnes mellem den implicitte modtager og den faktiske modtager (Thorlacius, 2004:86). Den konative funktion omfatter de henvendelsesformer, som afsender benytter sig af, når der er tale om at påvirke modtagerens vilje eller adfærd (Thorlacius, 2004:87). 10 / 17

11 På Mediehuset Vollsmoses hjemmeside møder vi den konative funktion hver gang, der er links udstyret med sproglige opfordringer til at trykke på knappen. Den konative funktion møder vi til gengæld også i en visuel forstand - blandt andet ses der mange pile, en visuel konativ funktion, der opfordrer brugeren til at skride til handling (Thorlacius, 2004:87). På Vollsmose.dk s forside er der også en søgeknap, hvor der står Søg, hvilket er en direkte opfordring til at handle ved hjælp af en sproglig konativ funktion. Den transmitterende ikke-interaktive funktion bliver under hjemmesidens forside, hvor der befinder sig en animeret informationsboks, der fortæller om gængse nyheder fra Vollsmose. Endvidere er den transmitterende ikkeinteraktive funktion fremhævet under hjemmesidens Net-TV, da det her er muligt at se film om aktiviteter i Vollsmose. Det er her muligt selv at starte og afbryde disse film. Den konverserende interaktive funktion optræder flere steder på Vollsmose.dk. Der er flere steder mulighed for at komme i kontakt med de forskellige kommunikationsfagfolk og daglige ledere ved enkeltvis at e dem. På Vollsmose.dk bliver man mødt med den konsultative interaktive funktion på forsiden i kraft af søg -knappen nært øverste højre hjørne, som brugeren kan anvende til hurtigt at få opfyldt sine informationsbehov, hvilket også vidner en modtagerorienteret tilgang. Derudover bærer siden præg af en afsenderorienteret tilgang. Tiltaleformen og informationerne på er tænkt ud fra, hvad afsender mener er det vigtigste for brugeren at vide om afsenderen. Den første emotive funktion er et udtryk for de følelser, holdninger, ideer, som afsender er i besiddelse af, og som afsender fremkalder hos modtager. I forbindelse med målrettet visuel kommunikation kan den første emotive funktion f.eks. komme til udtryk, når en designer har lanceret et grafisk design i en bestem sammenhæng, hvor der er overensstemmelse mellem designerens smag og målgruppens smag (Thorlacius, 2004:82). 11 / 17

12 Mediehuset Vollsmose har haft til sinde at skabe en hjemmeside med glade farver, der skal skabe mangfoldighed, jf. Katrine Frederiksen: vi valgte at bruge, ehm, hvad vi synes er sådan glade farver. (Bilag B:12). Dette bliver vel modtaget af målgruppen: Der er liv i den. Det er faktisk en rimelig flot hjemmeside. Der sker noget (Malene, Bilag C:20), Ja, altså Den er, den er, den er flot, den er overraskende. (Sabine, Bilag C:20). Det er tydeligt, at der ved den første emotive funktion er konsensus mellem den fatiske afsender og målgruppen. Mediehuset Vollsmose har gennem grafiske overvejelser formået at skabe overensstemmelse mellem designerens smag og målgruppens smag. Mediehuset Vollsmose er klar over, at der findes fordomme, og at der findes et broget billede af Vollsmose (Bilag B:12). Man ønsker dog at abstrahere væk fra dette og stadig holde fast i Vollsmose som værende kulturel og mangfoldig og derfor fortsat markedsføre bydelen sådan. Den anden emotive funktion kommer således ikke til udtryk, da de ikke ønsker at fremkalde nogle holdninger hos modtageren, som afsenderen ikke nødvendigvis selv er enige i (Thorlacius, 2004:82). Det er Mediehusets Vollsmose s opgave at re-brande Vollsmose (Bilag B:2). Mediehuset Vollsmose har i sinde at skabe et varmt billede af Vollsmose gennem glade farver og grafiske virkemidler på Vollsmose.dk. Dette lykkes i særdeleshed. Valget af farver er imidlertid også med til at skabe mistroiske holdninger hos modtageren. Modtageren sætter sine egne forventninger og fordomme op imod hjemmesidens billede udadtil. Dette vil nu blive belyst gennem den tredje emotive funktion. Den tredje emotive funktion kommer stærkt til udtryk på vollsmose.dk, da der fremkaldes følelser og holdninger etc. hos modtager i forbindelse med produktet, som afsender ikke havde intentioner om at fremkalde (Thorlacius, 2004:82). 12 / 17

13 Antagelsen om, at medierne i særdelshed sætter Vollsmose i et negativt lys, bliver understøttet ved fokusgruppen: Hvis man ikke vidste, hvad Vollsmose var og bare fik det billede af en hjemmeside og fik af vide, at det var for et eller andet, så ville jeg umiddelbart ikke sige ikke tænke noget negativt. (Malene, Bilag C:22) og ikke fordi jeg er glad for de fordomme, jeg har fået opbygget, fordi et eller andet sted synes jeg bare, det er ærgerligt at, man køber så meget af det som medierne fortæller én, men det er nu bare engang en realitet (Sabine, Bilag C:29). Modtagerens emotionelle reception er derfor - ud fra den afklarede antagelse om, medierne i særdelshed sætter Vollsmose i et negativt lys resultat af en dårlig oplevelse af hjemmesiden. Modtageren bliver, grundet den store kontrast mellem fordomme og forventninger, mistroisk over for siden og derved kommer Vollsmose til at fremstå utroværdig: I mine øjne er det lidt falsk. (Malene, Bilag C:22), den bliver lidt fake, fordi den står i så skarp kontrast til mine forventninger. Og ikke fordi jeg er glad for de fordomme jeg har fået opbygget (Sabine, Bilag C:29). Det er dermed tydeligt, at der ikke er fortaget en forundersøgelse for at afsløre blinde pletter. Modtageren har dog en tendens til at have konstruktionsbevidsthed, idet brugeren udøver en form for kritisk bevidsthed over for medieindholdet (Scrøder, 2003:68). Brugeren ender her som et offer i forhold til den æstetiske bevidsthed om medietekstens paradigmatiske og syntagmatiske relationer. Brugeren har forståelse af Mediehuset Vollsmose s denotation, men som offeret i medieteksten, skaber dette andre konnotationer som, Efter min mening kan det godt være, at der er nogen der prøver at gøre det til et glansbillede (Malene, 13 / 17

14 Bilag C:22). Holdningen fra fokusgruppen bliver her i medieindholdet samlede position opfattet som utroværdig og præget af en afvisning, hvilket er en udmunding af så hvis den havde taget en lidt mere en sarkastisk holdning så havde jeg sgu købt den. (Sabine, Bilag C:29). 8.3 Mediet Kunstneren håber ofte, at seeren vil føle den passende følelse, som om at den er den eneste rigtige reaktion på historien (indhold) (Meyrowitz, 1997:62), hvilket Mediehuset Vollsmose tidligere har nævnt er intentionen bag hjemmesiden. Den såkaldte seer på vollsmose.dk bliver ramt af så stærk en følelse, at den eneste reaktion går hen og føles forkert, grundet eksisterende fordomme. Mediehuset Vollsmoses selviscenesættelse af vollsmose, med henblik på at få brugeren til at føle sig tilpas på hjemmesiden må derfor, gennem det valgte medie-som-sprog, have slået fejl. Mediehuset Vollsmose har her valgt et medie som miljø, hvortil man skal overveje graden og typen af menneskelig manipulation (Meyrowitz, 1997:64). Internettet er et medie, der ved hjælp af massekommunikation har en indirekte påvirkning af modtageren. Medie har på mikroplanet tendens til at have et frafald af brugere, da der er en selektiv modtagelse af hjemmesidens informationer. Vollsmose.dk indeholder mange informationer og kan give incitament til at forlade siden, grundet uoverskuelighed fra brugerens side. På makroplanet er det svært for Mediehuset Vollsmose at påvirke de allerede eksisterende fordomme. Gennem det valgte medie bliver der, ud fra den valgte empiri, ikke nedbrugt nogen eksisterende fordomme. Hvorvidt internettet i en større sammenhæng vil have en effekt og skabe en social forandring kan være svært at vide. Dette omhandler sammenhængsspørgsmål omfattende strukturelle ændringer over lange tidsperioder. Sådanne ændringer kan ikke let måles gennem undersøgelser, eksperimenter, eller observationsforskning (Meyrowitz, 1997:65). 14 / 17

15 9. Konklusion Mediehuset Vollsmose har valgt gennem en hjemmeside forsøgt at re-brande Vollsmose som værende en kulturel og farverig bydel. Mediehuset Vollsmose har formået at lave et venligt og imødekommende design, hvor man igennem former, typografier og farver føler sig godt modtaget på siden. Hjemmesiden har gennem farverne, tendens til at give en varm følelse. Ud fra de mange visuelle virkemidler, synes den at være valgt ud fra en designmæssigbetragtning, der giver et indtryk af en velovervejet afsender. Mediehuset Vollsmose har gennem siden valgt at give et udtryk for Vollsmose som værende en kulturel og mangfoldig bydel, hvilket bliver kommunikeret godt videre. Der bliver i opgaven bekræftet en teori om, at medierne i særdelshed sætter Vollsmose i et negativt lys, og at der derfor findes fordomme om Vollsmose fra udefrakommende individer, der ikke er bosat i Vollsmose. Disse fordomme overskygger Mediehusets Vollsmose s forsøg på re-brandingen af Vollsmose gennem hjemmesiden. Disse fordomme påvirker modtagerens oplevelse af siden og i stedet for at siden virker åben og troværdig, kommer afsenderen til at fremstå som værende utroværdig. Brugeren forstår endvidere hjemmesiden forsøg på at re-brande Vollsmose som bydel gennem et farverigt design med glade farver. Modtageren har dog en tendens til at have konstruktionsbevidsthed, idet brugeren udøver en form for kritisk bevidsthed over for medieindholdet. Brugeren ender her som et offer i forhold til den æstetiske bevidsthed om medietekstens paradigmatiske og syntagmatiske relationer. Det er her tydeligt, at der ikke er fortaget en forundersøgelse for at afsløre blinde pletter, hvilket i særdeleshed bør overvejes fra Mediehuset Vollsmose s side. Brugeren ønsker ifølge opgaven at se hvad der forventes i forhold til eksisterende fordomme, da brugeren ellers fornemmer et utroværdig glansbillede af hjemmesiden, der står i kontrast til brugerens virkelighedsbillede af Vollsmose. 15 / 17

16 Den såkaldte seer på vollsmose.dk bliver ramt af så stærk en følelse, at den eneste reaktion går hen og føles forkert grundet de eksisterende fordomme. Mediehuset Vollsmoses selviscenesættelse af Vollsmose med henblik på at få brugeren til at føle sig tilpas på hjemmesiden må derfor, gennem det valgte medie, have slået fejl. Vollsemose står derfor ikke som værende troværdige i deres selviscenesættelse via Vollsmose.dk grundet eksisterende fordomme, og hjemmesidens æstetiske udtryk stemmer derved kun delvist overens med modtagernes virkelighedsopfattelse af Vollsmose som bydel. 10. Perspektivering Opgaven vil kort belyse nogle af de andre pointer, der ligger ude for opgavens omfang, ved at perspektivere over i Tim O Reilly (2005) tekst der omhandler Web 2.0, set som kollektiv intelligens. Vollsmose.dk prøver hovedsageligt at få indhold lavet af brugerne, men bliver manuelt indsat af webredaktøren. Trods dette siger Katrine Frederiksen, fra Mediehuset Vollsmose, det er jo altid modtageren, der bestemmer budskabet. (Bilag B:9). Mediehuset Vollsmose mener, at de gerne ser brugerne skabe indholdet. Ydremere er det ca. 5/6 af alle brugerne, der bliver kædet ind på Vollsmose.dk via Facebook. Mediehuset ser Facebook som værende deres sekundære platform, der daglig bliver opdateret (Bilag B:13). Mediehuset Vollsmose har igennem deres Facebook profil en mere direkte dialog og ønsker fremadrettet dette på længere sigt (Bilag B:4). Det ville derfor være passende for Vollsmose.dk med en anden platform, hvor det er brugerne der skaber siden indhold. En platform hvor det handler om kollektiv intelligens, så som Web 2.0 (O Reilly, 2005:1). 16 / 17

17 11. Litteraturliste Gaskell, George., Individual and group interviewing i Qualitative Researching with Text, Image and Sound. M.W. Bauer og G.Caskell(ed.). Sage Publications, London: s Halkier, Bente Fokusgrupper, 2. Udgave, 2. Opslag. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg. Meyrowitz, Joshua Tre paradigmer i medieforskningen i Mediekultur 26: s O Reilly, Tim What is Web 2.0: Design Patterns and Business Models for the Next Generation URL: 20.html Schrøder, Kim Generelle aspekter ved mediereception? Et bud på multidimensional model for analyse af kvalitative receptionsinterviews i Mediekultur 35: s Thorlacius, Lisbeth Visuel kommunikation på WWW i Digitale verdener. I.Engholm og L.Klastrup(ed.). Gyldendal, København: s Links Bilag A) Vollsmose.dk s forside B) Telefoninterview med Katrine Frederiksen, Vollsmose.dk C) Fokusgruppeinterview 17 / 17