Ernæringsscreening af hjemmeboende +75 årige som får forebyggende hjemmebesøg

Transkript

1 Ernæringsscreening af hjemmeboende +75 årige som får forebyggende hjemmebesøg Evalueringsrapport November 2015 Projektleder: Klinisk Diætist, Birgitte Linnet Haurum 1

2 Indhold Resume:...3 Baggrund...4 Målgruppen...4 Formål...5 Mål...5 Projektforløb...5 Metode...5 Ernæringsvurderingsskema (EVS)...5 Forebyggelseskonsulenter...6 Diætist...6 Resultater...7 Besøg af forebyggelseskonsulent...7 Udredning og indsats ved diætist...7 Resultater for vægtstigning og BMI...8 Erfaringer fra samtaler mellem diætist og borgere...9 Erfaringer fra forebyggelseskonsulenterne Konklusion...12 Perspektivering...13 Bilag

3 Resume: Baggrund Underernæring og uplanlagt vægttab er et særligt problem blandt danske ældre tilknyttet hjemmepleje og ældre som er bevilget plejebolig. Konsekvenserne af dårlig ernæringstilstand er alvorlig for såvel den enkelte og der er store samfundsmæssige konsekvenser som følge af dårlig ernæringstilstand. Omvendt kan forebyggelse af underernæring og vægttab både modvirke sygdom samt forbedre den enkeltes selvhjulpenhed og livskvalitet. Formålet med projektet var at afdække, om borgere 75+ som får forebyggende hjemmebesøg har ernæringsproblemer ved brug af Ernæringsvurderingsskemaet (EVS) samt at give mulighed for kostvejledning af diætist til borger, som har brug for en indsats. Endvidere at få erfaring med det tværfaglige samarbejde mellem forebyggelseskonsulent og diætist omkring borgeren 75+, som får forebyggende hjemmebesøg. Metode Ernæringsvurderingsskemaet (EVS), er afprøvet og anvendt med succes til ældre borgere i ældreområdet i andre kommuner og den giver mulighed for tværfagligt samarbejde. Resultater 633 borgere på 75+ blev screenet ved forebyggelseskonsulenter. Screeningen afdækkede, at 23 borgere havde behov for nærmere udredning og vejledning ved diætisten. Af disse blev 11 borgere ekskluderet grundet indlæggelser og andre behandlings-krævende diagnoser. 12 borgere gennemførte forløb af 3 samtaler ved diætist, hvor borgerens data blev registreret før og efter indsatsen. Disse data er grundlaget for de præsenterede data i evalueringsrapporten. Projektet viste, at brugen af Ernæringsvurderingsskemaet (EVS) var en enkel metode at anvende i praksis til borger 75+ ved det forebyggende hjemmebesøg og følgende resultaterne fremkom af projektet. Mål-opfyldelse jf. projektets succeskriterier: At 90 % af borgere 75+, som fik forebyggende hjemmebesøg, vil blive ernæringsscreenet. Resultat: Forebyggelseskonsulenterne gennemførte primær screening hos 98 % af borgerne. 3,6 % af alle screenede borgere blev inkluderet i undersøgelsen til besøg af udgående diætist. At 50 % af de borgere, der blev ernæringsscreenet til en indsats ved diætist, vil opnå 5 % vægtstigning. Resultat: 42 % af borgerne opnåede en vægtstigning mellem 5-7 %. Den gennemsnitlige vægtstigning var 4 %. Konklusion Det tværfaglige samarbejde mellem forebyggelseskonsulenter og diætist var effektivt. Projektet har vist at et tværfagligt samarbejde mellem forebyggelseskonsulent og diætist kan øge fokus på ernæring hos de 75+ borgere og indsatsen om kostvejledning ved diætist har kunnet forbedret borgers vægt og livskvalitet. 3

4 Baggrund Mad og måltider har en væsentlig betydning for ældres helbred og livskvalitet. En stor del af ældre danskere spiser ikke optimalt. Mange er undervægtige, hvilket er forbundet med øget sygelighed og heraf afledte omkostninger (1). Det ideelle Body Mass Index (BMI) for ældre over 65 år bør ligger mellem Det ses at ældre med lavt BMI har mindre muskelmasse og dermed risiko for nedsat funktionsevne og mindre modstandskraft, hvis sygdom og vægttab indtræffer. Undersøgelser viser at 60 % af de ældre på plejehjem og i ældre bolig er undervægtige og 20 % med et BMI under 18,5 (2) Denne gruppe betegnes ofte som småt spisende og undervægtige ældre. Småt spisende er i risiko for øget hyppighed af fald, forlænget sengeleje og flere indlæggelser og mindre selvhjulpenhed (3). Forekomsten af dårlig ernæringstilstand blandt ældre er højst blandt de sårbare ældre med kroniske sygdomme og mindst blandt de raske ældre. Hos de ældre borgere er der forskellige udfordringer i forhold til at få spist tilstrækkeligt. Med alderen bliver den fintmærkende appetitregulering mindre følsom, således at energiindtagelsen ikke automatisk tilpasses energibehovet. Det viser sig ved negativ energibalance førende til vægttab. Ældre har en anden holdning til spise frekvensen end yngre. De kommer fra en tid, hvor man ikke spiste uden for måltiderne. At spise små mellemmåltider og at en drik kan være et måltid kan være forbundet med udfordringer. Forståelse af mellemmåltidernes betydning er central i vejledning af ældre med henblik på at opnå en god ernæringstilstand. Konsekvenserne af dårlig ernæringstilstand er alvorlig for såvel den enkelte og der er store samfundsmæssige konsekvenser som følge af dårlig ernæringstilstand. Det har ikke tidligere været undersøgt om borgere 75+ som får forebyggende hjemmebesøg også har ernæringsproblemer med lav vægt og underernæring. Nærværende evalueringsrapport præsenterer resultater fra en undersøgelse i Billund Kommune om borgere 75+ ernæringstilstand, som får forebyggende hjemmebesøg. Målgruppen Indsatsen var afgrænset til borgere, som var berettiget til at få forebyggende hjemmebesøg efter service loven paragraf 79A og som var bosiddende i Billund Kommune. Ældre over 75 år og som endnu ikke fik hverken personlig eller praktisk hjælp. 4

5 Formål Projektet skulle være med til: At afklare om borgere 75+, som får et forebyggende hjemmebesøg har ernærings problemer med lav vægt og underernæring. At af prøve anvendelse af ernæringsvurderingsskemaet (EVS) som værktøj til at finde de småt spisende ældre. At få erfaring med det tværfaglige samarbejde mellem forebyggelses konsulent og diætist omkring borgeren 75+, som får forebyggende hjemmebesøg. At se effekten af en individuel målrettet indsats til småt spisende ældre ved diætist. Mål Succes kriterier for projektet var: 90 % af borgere 75+, som fik forebyggende hjemmebesøg, vil blive ernæringsscreenet. 50 % af de borgere, der blev ernæringsscreenet til en indsats ved diætist, vil opnå 5 % vægtstigning. Projektforløb August 2014 til 10. juni 2015 Projektet blev gennemført jf. businesscase dok. nr /1). Metode Ernæringsvurderingsskema (EVS) Til at vurdere ernæringstilstanden hos den ældre borger 75+ i eget hjem blev Ernæringsvurderingsskema (EVS) anvendt. EVS er et ernæringsscreeningsredskab som særligt er udviklet til anvendelse i ældre området og som er anbefalet af Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen til nærmere udredning af uplanlagt vægttab hos ældre. (bilag 1.) EVS er derudover et redskab til at kunne iværksætte en tværfaglig ernæringsindsats og som har vist sig at kunne accepteres af de ældre (2). I forhold til vurdering af ernæringstilstanden indeholder skemaet en række spørgsmål med relation til spisevaner, som udfyldes sammen med borger (appetit, vægt, og måltids indhold) og en observation og score af risikofaktorer (årsager til den dårlige ernærings tilstand). På baggrund heraf vurderes ernæringstilstanden og registreres som den målte vægt og et beregnet pointtal. De to første sider i EVS blev anvendt i projektet, den øvrige del af skemaet som anvendes til at anvise kostformer til borger blev ikke anvendt, da handlingen i projektet var kostvejleding ved diætist. 5

6 Forebyggelseskonsulenter Før start af projekt blev der givet undervisning af klinisk diætist til forebyggelseskonsulenterne omkring kost til ældre og brugen af ernæringsvurderingsskemaet (EVS). Endvidere blev der lavet forskellige vejledningsmaterialer af diætist til brug for forebyggelseskonsulenterne. Screeningen for underernæring blev udført af forebyggelseskonsulenterne ved det forebyggende hjemme besøg. Forebyggelseskonsulenterne opgave var at bruge EVS til at indhente oplysninger om den ældres appetit, sygdom, vægttab (nuværende og tidligere vægt) og aflæse BMI på et lommeskema. Ernæringsvurderingsskemaet indeholdte en række spørgsmål med relation til spisevaner, som udfyldes sammen med borger (appetit, vægt, og måltids indhold) og en observation og score af risikofaktorer (årsager til den dårlige ernærings tilstand). På baggrund heraf vurderes ernæringstilstanden og registreres som den målte vægt og et beregnet pointtal. Det udfyldte skema gav forskellige score og hvis borgere scorede 1-2 point var der tilbud om samtale med diætist. Diætist Diætisten tog kontakt til borgeren, som var blevet screenet til en indsats og med mulighed for at tilbyde individuel kostvejledning ved diætist og med 2 opfølgende samtaler. Samtaler mellem diætist og borger foregik i borgerens eget hjem. Forløbet med diætist var tilrettelagt således, at borgeren fik mulighed for cirka 3 samtaler over en seks måneders periode. Ved det første besøg blev der spurgt nærmere ind til borgerens spisevaner, der blev optaget en kostanamnese og endvidere afklaring om sekundære diagnoser, vægtudvikling, almene tilstand, aktivitetsniveau og udfordringer i hverdagen. Kropsanalyse vægt blev medbragt til første samtale og vægten blev brugt ved de efterfølgende samtaler. Borger blev opfordret til at stille spørgsmål og fortælle om deres udfordringer i forhold til deres mad og selv være med til at finde løsninger på deres udfordringer omkring deres mad. Ved samtalerne var der særlig fokus på dagens mellemmåltider, måltids frekvens og energi- og proteinindholdet for i deres mad. Køleskabets indhold eller manglende indhold blev brugt som udgangspunkt i samtalen med borgeren til at finde løsninger og muligheder for forskellige mad valg i forhold til deres behov. Den mundtlige diætistvejledning til borgeren blev suppleret af forskelligt vejlednings-materialer og der blev særligt brugt forskelligt billedmaterialer med forslag til indhold af mad i borgerens køleskab og med forslag til variation af dagens måltider. 6

7 Der blev også udarbejdet individuelle kostplaner til nogle af borgerne uden hensyntagen til andre diagnoser. Resultater Besøg af forebyggelseskonsulent I projektperioden blev der gennemført 646 forebyggende hjemmebesøg. 633 borgere på 75+ (98 %), som fik et forebyggende hjemmebesøg, blev ernæringsvurderet ved brug af ernæringsscreeningsredskabet (EVS). 60 % af de screenede borgere 75+ som blev sekundær screenet (borgeren fik stillet yderligere 4 spørgsmål) var undervægtige med BMI under 24 og yderligere af disse var 20 % svært undervægtige med BMI under 18,5. Udredning og indsats ved diætist 23 borgere (3,6 % af alle screenede borgere) blev inkluderet i undersøgelsen til besøg af udgående diætist. Af disse blev 7 ekskluderet før første samtale grundet indlæggelser og andre behandlingskrævende diagnoser. Der blev gennemført første samtaler med 16 borgere, hvor borgers alder, vægt, højde, BMI, muskelmasse, træning blev registeret og ved behov blev der udarbejdet en individuel kostplan. Af disse 16 borgere blev 3 borgeres forløb blev afsluttet før tid, grundet behandling af anden sygdom og 1 borger er død. 12 borgere har gennemførte et forløb af 3 samtaler ved diætist, hvor borgerens data blev registreret før og efter indsatsen. Disse data er grundlaget for de præsenterede data. Køn: 11 kvinder 1 mand Aldersfordeling De 12 borgere var mellem 75 og 88 år. 5 borgere var fra 75 til 88 år 7 borgere var i alderen 81 til 88 år Gennemsnitsalderen var 82 år Konkurrerende lidelser oplyst af borger 4 borgere: Mave-tarm problemer, irritabel tarm og mave-tarm sygdom 5 borgere: lungeproblemer; lungefibrose, astma, bronkitis, KOL 1 borger: Diabetes 7

8 1 borger Parkinson 1 borger: Hjerte-kar sygdom De fleste af de inkluderede borger 75+ havde en kroniske sygdom og mange havde også mavetarm problemer, som gav dem yderligere udfordringer i forhold til sammensætningen af deres mad og det gjorde for nogle, at de levede efter nogle forkerte diæter. Eksempelvis havde en borger for år tilbage været indlagt med en blodprop, hvor en læge havde fortalt hende, at hun skulle leve fedtfattigt i forhold hendes kolesterol. Det havde gjort, at hun så nu med en alder 80+ lå meget lav i vægt og med et BMI på 17. Resultater for vægtstigning og BMI Tabel 1, 2 og 3 Viser at 11 ud af 12 borgere har haft en vægtøgning mellem 3 og 0,7 kilo. En enkelt borger har tabt sig 0,3 kilo. 5 ud af 12 deltagere (42 %) havde en vægtøgning på 5-7 %. Den gennemsnitlige vægtøgning var 1,8 kg, svarende til 4 % vægtøgning. Den gennemsnitlige ændring i BMI var 0,65. Tabel 1: Borgernes vægt og BMI ved første og afsluttende samtale Borger nr. Vægt ved første samtale BMI ved første samtale Vægt ved afsluttende samtale BMI ved afsluttende samtale Procentvis vægtøgning 1 48,2 kg 19,6 47,9 kg 19,4 Tabt sig 2 46,6 kg 16,5 49,0 kg 17,4 5 % 3 42,8 kg 16,7 44,0 kg 17,2 3 % 4 76,8 kg 27,9 79,2 kg 28,7 3 % 5 54,0 kg 22,5 55,0 kg 22,9 2 % 6 42,0 kg 14,5 45,0 kg 15,6 7 % 7 52,3 kg 17,1 54,0 kg 17,6 3 % 8 49,5 kg 18,2 51,9 kg 19,1 5 % 9 58,0 kg 22,7 58,7 kg 22,9 1 % 10 42,0 kg 16,8 45,0 kg 18,0 7 % 11 47,0 kg 16,7 49, kg 17,4 4 % 12 41,7 kg 18,5 43,9 kg 19,5 5 % Gennemsnitlig øgning i vægt 4 % 8

9 Tabel 2: Viser de 12 borgernes ændring i vægt i kilo efter forløbet Vægtændring pr. borger Tabel 3. Viser de 12 borgeres ændring i BMI efter afsluttet forløb ved diætist Ændring BMI pr. borger 1,5 1,0 0,5 0,9 0,5 0,9 0,4 1,0 0,6 0,9 0,3 1,2 0,7 1,0 0,0-0,5-0, Anvendelse af BMI til ældre Ved vurdering af ældres ernæringstilstand er det et problem, at de anvendte formler til udregning af kropssammensætningen ikke er udviklet til ældre. Der mangler referenceværdier, specielt for de ældre over 80 år. Højde, vægt og dermed BMI ændres med alderen. Da højden aftager med alderen, vil en person med en konstant vægt alene af den grund få et højere BMI beregnet til ca. 2 kg/m2 fra 20 til 80-års alderen Hos ældre er BMI mellem 24 og 29 forbundet med en lang levetid. Uplanlagt vægttab hos ældre er i alle situationer relateret til risiko for tidligere død uanset størrelsen af BMI. Procentvis vægttab siger derfor mere end ændring i BMI. Men BMI kan være et nemt redskab at anvende i praksis og et godt pædagogisk værktøj i samtalen med borgeren i forhold til, hvad er en passende vægt for borgeren, da vægten nemt aflæses og borgeren kan se, hvor de ligger i deres vægtområde. Erfaringer fra samtaler mellem diætist og borgere Borgerne tog godt imod tilbuddet om vejledning af klinisk diætist og de syntes generelt, at det var spændende at få mere viden om, hvad de kunne spise og drikke for at kunne opnå en passende vægt. Endvidere gav flere udtryk for at de syntes det var spændende at kunne følge udviklingen af deres vægt- og muskelmasse. 9

10 Mange ældre spiste ikke mellemmåltider og i tilfælde var det ofte kaffe og sød brød som udgjorde dagens mellemmåltider. Mange er vokset op med 3 faste måltider og en kop kaffe med en småkage om eftermiddagen, så de skulle opfordres til at spise mellemmåltiderne. For mange var energi og protein drikken fra Arla Protin (som kan købes i daglig vare butikker) et velkomment og overskueligt mellemmåltid. Endvidere at drikke mælk til måltiderne frem for vand samt at spise et par kiks eller lidt brød med ost om eftermiddagen frem for småkage var en overskuelige ændring. Mange oplevede af deres symptomer som fx irritable tarm forsvandt ved at følge anbefalinger fra diætist og bruge den individuelle udarbejdede kostplan. Flere fortalte at de fik mere energi til at gøre noget ud af dagens måltider og flere kom i gang med træning. Flere gav udtryk for at vægtøgning hang sammen med øgning i deres livskvalitet og der sås for enkelte en psykisk bedring efter deres mad blev ændret ved, at de begyndte at spise og drikke mere og de fik overskud til at få mere fysisk aktivitet ind i deres hverdag. Diætisten har generelt oplevet, at der har været meget at hente ved en øget opmærksomhed på dagens mellemmåltider. Det har været realistiske ændringer for borgere at skulle have fokus på dagens mellemmåltider og det var godt at bruge billedmaterialer i vejledning af borgeren med forslag til dagens måltider. Lige ledes var der noget at hente ved at få nogle energi-og proteinrige drikkevare ind i stedet for vand, kaffe, te og saft. Et kig i køleskabet var et godt udgangspunkt for en snak om deres mad og det med mulighed for at give nogle realistiske forslag til ændringer af deres madvaner samt give ideer til, hvad de kunne købe af forskellige madvarer til fx deres køleskab. Fakta boks Flest hjem til et tomt køleskab Ved besøg i hjemmet hos en gruppe ældre kiggede forskerne i køleskabet. Det viste sig, at gruppen med tomt køleskab havde væsentlig større risiko for at blive genindlagt på hospitalet i den efterfølgende måned (Lancet 2000). 10

11 Erfaringer fra forebyggelseskonsulenterne. De tre spørgsmål i ernæringsvurderingsskemaet har gjort det nemt at starte samtalen om ernæring og det har givet et hurtigt indtryk af om, der er problematikker hos den enkelte borger. Det har været med til at borgeren også reflekterer mere over sin egen ernærings tilstand og det har givet en god dialog med borgeren. Mange har ligeledes været glade for at se på BMI skemaet, hvor de ligger og det har igen givet mulighed for dialog og refleksion. Det har været rigtig godt at have muligheden med at kunne henvise til diætist og kunne sætte handling på ens observationer. Har været et super godt supplement til at skabe bedre overblik omkring den enkeltes almene tilstand, hvor problematikkerne evt. er, og hvor der kan/skal sættes ind. Fokus på emnet ernæring har været relevant uanset om de havde udfordringer eller ej i forhold til deres ernæringsstatus Borgerne blev informeret inden samtalen om, at det er et fokus emne ved det forebyggende hjemmebesøg. Dette har også gjort at det har været legalt at spørge alle uanset, hvordan de ser ud og dermed ikke en anklage mod de overvægtige, hvor emnet kan være mere ømtåleligt. At have fokus på undervægt og ernæringens betydning for den almene trivsel er faldet godt i tråd med de andre tilbud, som vi har i kommunen. Samarbejdet med diætisten har været givtig og jeg har fået større viden på området. EVS skemaet er anvendt til alle borgere undtagen de borgere, hvor forebyggelseskonsulenten vurdere, at borger ikke kunne svarer tilstrækkeligt grundet kognitive problemstillinger. Case 1: Ældre borgere med uplanlagt vægttab Da borgers kone gik bort, mistede han lysten til at spise. Hans kone havde inden hendes sygdom stået for madlavningen. Tabet tog hårdt pa ham og han tabte 10 kg i løbet af 1 år. Han startede på balance hold ved Træningsenheden og han fik i den forbindelse 3 samtaler ved diætist. Diætisten vejledte borger i at spise, selvom han ikke havde lyst, så borger kom til at forstå, hvor vigtigt det var for ham at spise. Borger føler sig nu bedre tilpas efter at have taget på og han har øget muskelmasse med 5 kg. Han spiser nu bedre og er glad for, at han tog imod tilbuddet om træning og diætist. Han har stadig ikke vænnet sig til at spise alene, men hans vægt er øget med 5 kg. 11

12 Case 2: Ældre borger med uplanlagt vægttab kombineret med kronisk sygdom Borger pa 77 år og har KOL, hun er visiteret til KOL hold. Hun har tabt 4 kg inden for den sidste måned efter en lunge betændelse. Trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke at stoppe vægttabet. Egen læge udskriver grøn ernæringsrecept til ernæringsdrik. Borger kommer til samtale ved diætist i forbindelse med træning på KOL hold. Diætisten laver en individuel kostplan til borger og vejleder i en energi rig kost samtidig med, at hun starter træning pa KOL hold. Efter to måneder begynder vægten og muskelmasse at stige og hun har nu samlet øget vægten med 5 kg på et år og hun har ikke været syg med lunge betændelse, som hun ellers plejer. Borger har tidligere haft mange indlæggelser grundet lungebetændelser. Konklusion Resultater af ernæringsscreening og kostvejledning ved diætist gav en positiv effekt på borgernes vægt og velbefinde. Der sås også en sammenhæng mellem vægtøgning og øgning i livskvalitet. I forløbet med diætist sås, at deltagerne gik op i at spise flere måltider, og at de ved at få mere viden(handlingsorienteret viden) og fik øget deres kostindtaget både i form af mellemmåltider og ved at indtag energiholdige drikkevare. Generelt fik de vejledte borgere ændret deres kostvaner i en god retning uden at det blev for krævende for dem for at fastholde kostændringerne. De vejledte borgere fik indførte flere og energi- og proteinrige måltider og særligt blev deres måltids fordelingen forbedret ved at de fik et øget antal af måltider ved at indføre flere mellemmåltider. Det har vist sig at Ernæringsvurderingsskemaet (EVS) har været egnet til at anvende til målgruppen af borgere 75+ ved det forebyggende hjemmebesøg og uden at det var for krævende at anvende i praksis. Ved brug af EVS kunne forebyggelseskonsulenterne hurtigt identificere de borger, som havde brug for en ernæringsindsats og sætte ind, inden det gik ud over borgers almene trivsel. Ved brug af EVS ved det forebyggende hjemmebesøg er der kommet mere opmærksomhed på borger 75+ ernæringstilstand og det med mulighed for at gøre en forebyggende indsats. Det tværfaglige samarbejde mellem forebyggelseskonsulent og diætist har vist sig at være effektivt og udbytterigt og indsatsen har givet forebyggelseskonsulenterne viden og handle muligheder i deres arbejde. 12

13 Ved at diætisten tog på hjemme besøg hos borgeren gav det diætisten en mulighed for at få et godt billede af, hvordan den enkelte lever og spiser og helt konkret mulighed for at se, hvad der var i deres køleskab samt hvilke ressourcer, den enkelte havde til at kunne arbejde med kost ændringer. Overordnet kan der konkluderes, at det med relativt beskeden tværfaglig indsats er muligt at opnå ændringer i borgers ernæringstilstand ved brug af ernæringsvurderingsskema (EVS). Perspektivering Flere projekter som er lavet i forskellige kommuner har vist at en tværfaglig ernæringsindsats kan bidrage til at den ældre borger opretholder og genvinder kræfter i takt med at vægten øges. EVS er implementeret i en lang række af landets kommuner og der kan her ses, at man ved en formaliseret tværfagligt indsats kan opnå en god effekt, særligt hos de sårbare ældre i ældreområdet. For ældre i plejebolig og hjemmepleje er det påvist, at ethvert uplanlagt vægttab uanset størrelse nedsætter de ældres trivsel og øger behovet for hjælp af personalet til almindelige dagligdags færdigheder. Det har vist sig, at indsatser, som fokuserer på at forbedre både vægt og funktionsevne er mere effektive hos forskellige målgrupper end en indsats, der udelukkende fokuserer pa den ene af delene. Det gælder eksempelvis ældre med KOL sygdom. En undersøgelse har vist, at ernæringsbehandling givet i hjemmet i tre måneder efter udskrivelse fra hospitalet medførte en 50 procent reduktion i antallet af genindlæggelser. Ud fra de erfaringer, der er blevet gjort i projektet med anvendelse af Ernæringsvurderingsskemaet (EVS), det tværfaglige samarbejde og med tilbud om vejledning ved diætist, kunne det være spændende at se, hvordan en lignende indsats kunne gennemføres i hjemmeplejen. Kilder: 1 Beck & Ovesen, Kjær S, Beck A. Projekt Udvikling af et redskab til ernæringsvurdering og behandling af ældre. DTU Fødevareinstitut og Servicestyrelsen, Beck A, Damkjær K Forebyggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne ved fokus på ældres ernæringstilstand og risikofaktorer DTU rapport

14 Bilag 1. 14

15 15

16 16

17 17