Censorkorpset for Kemiingeniøruddannelserne. Årsberetning for Perioden 1. Juni 2007 til 30. Maj 2008

Transkript

1 1. juni 2008 Censorkorpset for Kemiingeniøruddannelserne. Årsberetning for Perioden 1. Juni 2007 til 30. Maj Indledning Censorkorpset for kemiingeniøruddannelserne er beskikket for perioden på de 4 institutioner, hvor der uddannes kemiingeniører, Aalborg/Esbjerg, Odense, DTU samt Ingeniørhøjskolen i Århus. Årsberetningen beskriver status for censorinstitutionen som sådan, nye bekendtgørelser og censordatabasen; men først og fremmest skal lyde en velkomst til alle nye censorer. Det er glædeligt, at så mange ønsker at påtage sig denne opgave, på trods af at aflønningen sjældent står mål med indsatsen. Udover de obligatoriske punkter skal der i beretningen specielt peges på kemiingeniøruddannelsen i Århus (Afsnit 7), fremtiden for censorkorpset (Afsnit 8), erfaringer med den nye karakterskala (Afsnit 9), gruppeeksaminer (Afsnit 10) og endvidere censorhabilitet (Afsnit 11). 2. Censorkorpset De 4 institutioner indstiller nye censorer som supplement til de censorer, der blev beskikket i Fordelingen af nye censorer fremgår af nedenstående tabel: Institution Antal censorer Nye censorer Nye censorer I alt beskikket AAU DTU IOT/SDU IHÅ I alt Der er således i alt 369 censorer. Heraf er 55 kvinder, hvilket svarer til ca. 15% og dermed væsentligt under det nuværende optag på institutionerne. 3. Censordatabasen Alle censorer er samlet i databasen: Databasen er et meget vigtigt værktøj og det er derfor yderst vigtigt, at hver censor checker sine egne data. Bemærk at man kun kan se sine egne data. Dette er ikke efter formandskabets ønske, men et krav fra persondataloven.

2 2 Censordatabasen indeholder også links til alle bekendtgørelser af relevans for os. Udover at håndtere beskikkelserne anvendes CensorNet også til at udfylde tilbagemeldingsskemaer. Forhåbentligt kommer der senere en kobling mellem tilbagemeldingen og censoraflønningen. Bemærk i øvrigt, at man på DTU, SDU og AAU ikke får sendt opgørelser på papirformat. Disse skal hentes i e-boks. Adgangen til CensorNet sker via et password for at forhindre uhindret adgang til censorers adresser, telefonnumre og -adresser. Hvis man har glemt sit password, kan man automatisk få et nyt via CensorNet. I tvivlstilfælde kan man henvende sig til censorsekretariat for kemikorpset ved Mette Lilje, DTU, via mail mel@adm.dtu.dk 4. Censor tilbagemeldinger Tilbagemeldingerne for sommereksamen 2007 og vintereksamen 2007/2008 giver kun anledning til enkelte bemærkninger. Ved de to eksaminer er der i alt 229 tilbagemeldinger fra i alt 103 censorer. Det svarer således til at mindre end 1/3 af K-censorerne er benyttet til de to eksaminer. Dette tal svarer nøje til sidste år, og da der tidligere har været benyttet ca. halvdelen af censorerne, må den meget lave anvendelse nok også i år betyde, at ikke alle censorer har fået udfyldt tilbagemeldingen. Man bedes huske på, at man selv er ansvarlig for det, da der (endnu) ikke er noget check herpå. Der er registreret følgende antal tilbagemeldinger: Sommer 2007 og Vinter 2007/2008 AAU DTU IOT/SDU IHA I alt Det ses at antallet af tilbagemeldinger er større end antallet af censorer, da mange censorer har fungeret ved flere eksaminer og enkelte endda ved rigtig mange eksaminer, men så er det hovedsagelig projekteksaminer. Det er kun få censorer, der har haft mere end et kursus med skriftlig eksamen. Der er bemærkninger på et antal skemaer. De fleste er blot supplerende og ofte positive kommentarer, men enkelte bør give anledning til overvejelse hos de berørte institutioner. Derudover er der også kommentarer til det aktuelle tidsforbrug, der som vanligt er større end det, der honoreres for. Nedenfor gives de fulde kommentarer, dog er persondata fjernet. Der er bemærkninger på 5 skemaer fra AAU: Vel forberedt og vel gennemført eksamination Eksamensform med projektaflevering og individuel eksamen. Da de studerende ønskede karakteren med det samme og forlod eksamenslokalet, stillede det meget store krav til variationen af eksamensspørgsmål for de enkelte studerende. Det stillede store krav til eksaminator og censor for at vurdere om sværhedsgraden af spørgsmålene var ens for de enkelte studerende. Samtidig er det meget svært at lave en vurdering, når der ikke må angives en karakterbedømmelse af rap-

3 3 porten. Feedback på rapporten er selvfølgelig ikke af samme interesse for de studerende, som på daværende tidspunkt allerede er blevet bedømt. Der manglede information om studieretningen og de reelle eksamensfag. Der blev brugt flere timer end der krediteres for (forberedelse). Projekteksamen med mundtlig fremlæggelse og eksamen. Den ændrede eksamensform gjorde eksaminationen mere omstændelig, idet allerede eksaminerede studerende var nødt til at deltage ved de efterfølgende eksamener, således at der kunne stilles ens spørgsmål til samtlige studerende. Det vil i praksis sige, at studerende var til stede som passive deltagere og ikke som ved en gruppeeksamen, hvor de deltager aktivt i hele eksaminationen. Jeg var glad for, at der ikke var 8 studerende i hver gruppe, det kunne virkelig give vanskeligheder med at fastholde motivationen for deltagelsen fra studerende såvel som eksaminator og censors side. Mere fornuftig diskussion og aktiv deltagelse ved anvendelse af den gamle eksamensform. Svarende til ovenstående, men med følgende tilføjelse: Fordelen var her at en enkelt studerende måske trådte mere i karakter og klarede sig bedre ved den individuelle eksamen i forhold til forventet ved en gruppeeksamen. De 19 studerende blev evalueret på grundlag af rapporter efterfulgt af en individuel mundtlig eksamen. De 19 studerende var fordelt på 4 rapporter (5, 5, 5 og 4 studerende). Rapporterne måtte evalueres en del højere end de mundtlige eksaminer. Kun i 2 tilfælde fik den studerende højere karakter end rapporten ville have givet anledning til. Især var det de studerendes kundskab til matematisk modellering, der var mangelfuld ved den mundtlige eksamen. Dette på trods af, at lærer havde udarbejdet en fin oversigt over, hvad der kunne eksamineres i, og samtidig var alle spørgsmål helt fair og taget fra centrale dele af rapporterne. Hvorfor denne uoverensstemmelse mellem skriftlig og mundtlig eksamen? Man kan godt have ondt af læreren, der grundigt havde forberedt de studerende i den modelmæssige baggrund for rapporterne. Der er bemærkninger på 1 skema fra IOT/SDU: Jeg oplever i flere tilfælde en manglende basal viden i matematik. Opstilling og løsning af simple ligninger med en ubekendt kan volde problemer. Der er bemærkninger på 20 skemaer fra DTU: Vejleder var syg - afløser som eksaminator var identificeret og eksaminanden havde accepteret dette skift i eksaminator. Eksaminand var tydeligvis utilfreds med den modtagne karakter. Mundtlig begrundelse for karakter blev givet af eksaminator og censor. Eksaminand blev opfordret til at diskutere projektets indhold og form med sin vejleder, når denne var rask igen. Feedback til vejleder vil blive givet af eksaminator. Studerendes baggrund og kompetencer generelt lidt skæve i forhold til fagets 'normale indhold' hvorfor bedømmelsen og vægtningen af forventede kompetencer til dels afveg fra tidligere eksaminer i samme fag. Rigtig god eksamen; godt fagligt niveau og relevant; engagerede lærerkræfter! Rapporten var på 300 sider, og den studerende fik "kun" 11 for en ellers fantastisk besvarelse, men han kunne ikke begrænse sig skriftligt. Meget flot rapport. Professionel vejledning Læsning af rapport, udarbejdelse af skriftlig bedømmelse, samt eksamination og censur varede tilsammen i størrelsesordenen 12 timer. Årsagen var besvarelsens dårlige kvalitet. Der er tale om en studerende fra Pakistan. Der har været meritoverføring fra et tidligere bachelorstudium udefra. Desværre lider besvarelsen af mange mangler, som der er nærmere redegjort for af ek-

4 4 saminator og censor i deres respektive skriftlige bedømmelser. Endvidere blev både de forkerte og de positive resultater grundigt forelagt og diskuteret med den studerende både under eksaminationen, men også efter at karakteren var afgivet. Specielt har den studerende ikke levet op til forudsætningerne for optagelsen på kandidatuddannelsen, nemlig at den studerende på forhånd skal besidde viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i teknisk videnskab eller en diplomingeniøruddannelse. Det foreslås derfor, at der specielt for udefrakommende studerende udføres en forprøve eller test, der viser om en bachelor uddannelse udefra er tilstrækkelig, for at kandidaten kan gennemføre en uddannelse til cand. polyt. på DTU. Dette gælder også forkundskaber i skriftlig engelsk. God målbeskrivelse til kurset som var til at måle op imod. De studerende havde afleveret opgaver i hold, men da de ikke måtte arbejde sammen mere end en gang, var det muligt at give individuel bedømmelse Fint projekt Fint med information, tidsfrister, aftaler om tid og sted, og en god eksamen Fin eksamen med god dækning af pensum - både fagligt og niveaumæssigt. To meget dygtige og engagerede undervisere En god og relevant eksamensstil. Professionelt! Eksamenen og godkendelse af opgaver forløb uproblematisk Eksamen forløb tilfredsstillende! Dygtige studerende - god diskussion af deres arbejde i en god atmosfære Det var ikke klarlagt i et eksamensbrev hvilken eksamen, der var tale om. Jeg troede, at det var et forprojekt; men det viste sig at være et specialkursus. Det reelle tidsforbrug overstiger de 5 timer og 10 min, der er afsat. Med en time til selve forsvaret er der kun 4 timer til at læse en tung teknisk tekst på over 100 sider, checke diverse udregninger, forberede spørgsmål osv. Censorhonoraret svarende til godt 5 timer dækker ikke det medgåede tidsforbrug, som inkl. projektfremlæggelse, spørgsmål og censurering selv ved høj grad af effektivitet vil udgøre 7-8 timer. Censorhonoraret dækker ikke det effektive timeforbrug, som er mindst 2 timer højere end de 5 timer, der betales for. Alt fint 5 studerende tilmeldt, 2 melder afbud inden for 24 timer, 2 møder slet ikke op. Det burde have konsekvenser for de pågældende studerende at spilde vores tid. Ovenstående vil blive taget op med de enkelte institutioner. Endvidere vil de generelle forhold vedrørende de ændrede gruppeeksaminer blive omtalt i Afsnit Ankenævn Der har været følgende ankesager. På AAU ankede en studerende over at havde fået 8 i en bacheloreksamen i et gruppeprojekt. Den studerende mente ikke at eksamen afspejlede projektenhedens mål. Der var dog god overensstemmelse mellem eksaminandens og eksaminators og censors opfattelse af selve forløbet. Derimod ikke af vurderingen. Ankenævnet fandt dog, at der var god overensstemmelse mellem indholdet i rapporten, den mundtlige eksamination og projektenhedens mål og afviste derfor anken.

5 5 På SDU har her været en enkelt sag, hvor en studerende ankede over ikke at være bestået faget Grundlæggende kemi. Fagets endelige karakter er sammensat af 3 skriftlige delprøver (tentamener) samt en mundtlig eksamination. Den studerende er pga. en arbejdsskade ikke i stand til at skrive så hurtigt som tidligere, og har derfor fået lov til at benytte en PC til sin besvarelse. I forbindelse med en af de tre tentamener blev opgaveteksten (på et USB-kort) ved en fejl ikke udleveret samtidig med opgaveteksten til de øvrige studerende. Først efter tilkald af læreren blev kortet udleveret til den studerende med 15 minutters forsinkelse. Eksamenstiden blev forlænget med 30 minutter. Det kan ikke afvises, at den forsinkelse har påvirket den studerendes besvarelse i negativ retning pga. øget nervøsitet. Den mundtlige eksamination blev gennemført korrekt af både censor og eksaminator. Ankenævnets afgørelse blev derfor, at den studerende blev tilbudt en fornyet eksamination med nye bedømmere. DTU har haft 3 ankesager. Anke over afvisning af klage over eksamen i kursus 27022, Biokemi. Der blev klaget over at de studerende ved Sundhed og Produktion ikke har haft Eksperimentel Biokemi og derfor var ringere stillet til eksamen. Anken blev afvist med begrundelsen at der ikke blev eksamineret ud over pensum for selve kurset. Anke over karaktergivning til eksamen fra 2 studerende.. Ankenævnet fandt at et eksamensspørgsmål ikke var entydigt formuleret og tilbød de studerende reeksamination i form af en mundtlig eksamen i samme pensum. Anke over karaktergivning med baggrund i klage over undervisningsformen, idet den studerende ønskede en mere autoritativ underviser. Anken blev afvist med begrundelsen at de studerende på dette niveau bør være i stand til selvstændigt at reflektere over fagets kompleksitet, uden autoritativ vejledning. Bemærk at de noter, som censor ifølge bekendtgørelsen skal tage i forbindelse med censurering, ikke udleveres fra institutionerne på grund af persondataloven. Det gør det næsten umuligt at afgøre ankesager, hvori der klages over den mundtlige eksamination i forbindelse med gruppeprojekter, med anden kendelse end omeksamination. 6. Kemi-censormøder Der har været afholdt censormøder for alle ingeniørcensorer over hele landet om den nye karakterskala i løbet af september Møderne var meget velbesøgte og gav en god oversigt og debat om den nye skala. Se videre under Afsnit 9. Derudover har formandskabet holdt et møde i Århus for at få en orientering om den nye uddannelse til kemiingeniør i bioprocesteknologi. Denne er omtalt i næste afsnit. Det er planlagt, at der vil blive afholdt flere fælles møder mellem alle ingeniørcensorer.

6 6 7. Nyt fra DTU-IOT/SDU-AAU-IHA Flere oplysninger findes på de relevante hjemmesider: Selv om totale optag til civilingeniører og diplomingeniører inden for kemiretningen stadig er lavt, er tallet dog pænt stigende. De nøjagtige tal er særdeles svære at ekstrahere, da ikke alle har valgt (klassisk) retning. Det kan dog oplyses, at for DTU er der en fremgang for civil, mens det er uændret for diplom. I 2007 har optaget været (D43/C104), men på grund af lave optag de foregående år, bliver antallet af kandidater lavt i de kommende år. Optaget på civil fordeler sig næsten ligeligt mellem bioteknologi og kemi og teknologi. På IHA i Århus er for nylig startet uddannelse af kemiingeniører. Den startede som en diplomingeniøroverbygning på laborantuddannelsen for at uddanne bioprocesteknologer, men i dag er den udvidet, således at Århus Universitet er med i uddannelsen af civilingeniører, og der uddannes mere generelt inden for kemi og teknologi. Det praktiske laboratoriearbejde foregår på Laborantskolen, men det er specielt det stærke eksperimentelle miljø på universitetet og den naturvidenskabelige tradition her, som skal danne basis for uddannelsen til civilingeniør. Begge uddannelser er baseret på et udstrakt samarbejde med det lokale erhvervsliv, hvor en stor del af den ingeniørfaglige viden opnås ved projektarbejder. Der er ca. 200 studerende og de første diplomingeniører bliver færdige her til sommer, og om 1½ år er de første civilingeniører færdige. 8. Bekendtgørelser fra Ministerierne Der er ingen nye bekendtgørelser eller tilføjelser vedr. eksamen. Se de relevante på CensorNet. Vi fungerer jo som censorer under to ministerier, der har separate bekendtgørelser. Diplomingeniøruddannelsen (professionsbachelor) hører under Undervisningsministeriet, UVM, mens civilingeniørerne (kandidatuddannelsen) hører under Ministeriet for Videnskab og Teknisk Udvikling, MVTU. UVM har en eksamensbekendtgørelse, der fastholder det landsdækkende censorkorps, mens MVTU blot midlertidigt har forlænget den eksisterende. MVTU nedsatte et udvalg efter sommerferien 2007, som i februar 2008 barslede med en rapport: Censorinstitutionen under forandring. Det er nemmest at google titlen, så kommer man direkte ind på Universitets og Byggestyrelsens hjemmeside med den fulde rapport. Kommissoriet for arbejdsgruppen har været at få undersøgt: Censuromfanget Omkostninger forbundet med afholdelse af såvel intern som ekstern censur Er der behov for en forenkling af strukturen af censorkorpsene Den studerendes retssikkerhed

7 7 Er beskikkelserne uafhængige af universiteterne Hvorledes rekrutteres censorer Hvorledes fornyes korpsene Censorkorpsets rolle i forbindelse med kvalitetssikring af uddannelserne Det er interessant at bemærke, at ingeniørkorpset med næsten 2000 censorer er mere end dobbelt så stort som det næststørste, og endvidere at vi i modsætning til flere universitetsuddannelser faktisk har den landsdækkende funktion. Derudover dækker vi de mange nye kombinationsuddannelser ved at der er oprettet nye korps. De samlede udgifter til ekstern censur i landet vurderes til at være omkring 100 millioner kroner, men på trods af dette fastholder rapporten værdien af ekstern censur, specielt i forbindelse med specialer og afgangsprojekter. Traditionelt har censorer været de eneste, der har haft et formelt samarbejde ikke alene om eksaminer, men også vedrørende studieplaner, kvalitet og kontakt udadtil. Men nu er alle institutioner ved at etablere Aftagerpaneler og endvidere er der også oprettet en egentlig Akkrediteringsinstitution, så ifølge rapporten må vi forvente fremover at vores rolle hovedsagelig bliver på mikro-niveau, hvor opgaven udover den egentlige censur er at sikre, at selve prøvesystemet er velfungerende og endvidere at sikre eksamensopgavernes kvalitet. Vores rolle forudses således at blive en vurdering af selve prøvesystemet. Rapporten anbefaler, at der fortsat skal beskikkes til landsdækkende censorkorps og dermed ikke blot lokale korps, som de enkelt institutioner håndterer evt. via Aftagerpanelerne. Sammen med de øvrige ingeniørkorps er der udarbejdet et omfattende skrift med kommentarer. Vi fastholder naturligvis relevansen af vores rolle også på makro-niveau, også selv om det er en større udgift. Vi har (naturligvis) også tilbudt at deltage i det fremtidige arbejde med etablering af en revideret censorinstitution. 9. Ny Karakterskala og Målbeskrivelser Der findes en gennemgang af den nye skala på CensorNet under Information om 7-trinsskalaen. Her findes informationsmaterialet fra alle institutioner samt kopi af den mail, censorformandskaberne sendte til alle censorer i december Et vigtigt punkt er, at den nye skala er en relativ skala, hvor der vurderes mod de målbeskrivelser, der nu findes for alle fag. Den gamle, generelle, absolutte dumpegrænse (50%) eksisterer således ikke længere, og der bliver ikke udarbejdet en ny. Dumpegrænsen skal fastsættes individuelt for hvert kursus. I K-formandskabet fik vi i efteråret forslag til målbeskrivelser til den reviderede studieplan på AAU og gennemgik dem nøje. Der var flere gode beskrivelser, men også nogle, der var alt for generelle til at kunne måle imod. Det er derfor vigtigt, at vi som censorer ser disse målbeskrivelser igennem før der censureres. Bemærk i øvrigt, at der ikke var nogen kommentarer om brugen af den nye karakterskala i censortilbagemeldingerne.

8 8 10. Gruppeeksamen Bekendtgørelsen om gruppeeksamen giver os nogle problemer, som det også fremgår af nogle af censorkommentarerne. Det er bestemt ikke i selve princippet om at der skal være individuel vurdering, men som reglerne er nu, indgår et skriftligt arbejde/projekt kun i bedømmelsen, hvis det er markeret, hvem der har lavet hvad. Konsekvensen af dette er ofte, at projektet slet ikke må medtages i bedømmelsen og dermed at det alene er den mundtlige overhøring, der giver karakteren. Dermed undermineres selve projektarbejdet. (Hvorfor lave et gruppeprojekt?) Vi ønsker, at projektet skal gå med ind i vurderingen sammen med den efterfølgende individuelle overhøring. I skrivende stund planlægges det, at de enkelte institutioner og ministerier skal indsamle facts om, hvorledes gruppeprojekter skal vurderes. Det planlægges også at udsende et spørgeskema til alle censorer, således at vi får punktet ordentligt belyst. 11. Censorhabilitet I sidste Årsrapport diskuterede vi censorhabilitet. Dette er et punkt, der regelmæssigt vender tilbage, specielt i forbindelse med samarbejdsprojekter, som jo da heldigvis bliver mere og mere almindelige. Et væsentligt punkt er fortrolighed, hvor følgende ordlyd om censorhabilitet er diskuteret og afstemt med censorformændene for de øvrige i ingeniørkorps: Censorkorpset oplever af og til ønsker om, at en censor skal underskrive en fortrolighedserklæring i forbindelse med en projektopgave, der udføres i samarbejde med en virksomhed. Som censor er man underlagt forvaltningsloven og har derved tavshedspligt. Der er således ikke behov for, at en censor skal underskrive en separat fortrolighedserklæring. Det er lærerens opgave at afklare rammerne for projektopgaven inden denne påbegyndes, herunder sikre, at der ikke stilles krav om en fortrolighedserklæring undervejs i projektforløbet. Ved følsomme projekter/virksomheder henstilles det, at censor udpeges tidligt i forløbet, så virksomheden kender censors professionelle tilhørsforhold inden eksamen. Bemærk også at vi i sidste årsrapport fremhævede, at ingen anden medarbejder ved samme virksomhed kan være censor på et sådant samarbejdsprojekt og man bør således afslå, hvis man bliver spurgt. (Se også vores indlæg om fortrolighed og IPR på CensorNet, som vi løbende vil opdatere, hvis der kommer nye aspekter). 12. Samarbejde med de andre Censorkorps Der har været afholdt møder mellem formændene for alle ingeniør-censorkorpsene (november 2007 og maj 2008). Formanden for M-korpset Michael Vaag koordinerer disse møder og varetager speci-

9 9 elt kommunikationen med ministerierne og som det kan forstås af ovenstående, er der flere uafklarede punkter. Følgende emner har været diskuteret: Karakterskala. Der blev afholdt censormøder over hele landet i september 2007 og endvidere fik alle censorer sendt en mail om den ny karakterskala som nævnt i Afsnit 9. Gruppeeksamen som er omtalt i Afsnit 10. Censorhabilitet som er omtalt i Afsnit 11. Censorformandskabets fremtid som omtalt i Afsnit 8. Censordatabasen. Tildeling af censorer til eksaminer. Bruges en censor regelmæssigt? Deltagelse i møder med UVM og MVTU vedr. censorformandskabets rolle og herunder indholdet af årsrapporten. 13. Formandskabet for K-området Censorformandskabet for K-området består af følgende: Lars J. Christiansen, Haldor Topsøe A/S. Formand. Thomas E. Mathiasen, TM-Innovation. Næstformand på DTU. Lars Wiebe, Danisco, Grindsted. Næstformand Odense IOT/SDU samt IHA/AU. Jens Ejbye Schmidt, Afdelingen for Biosystemer, Risø DTU. Næstformand AAU Adresser findes i censordatabasen. Der har været afholdt et enkelt møde i K-formandskabet i februar Vi afholdt mødet i Århus på IHA og fik en inspirerende gennemgang af de nye uddannelser til kemiingeniører, der er beskrevet i Afsnit 7. Der planlægges et tilsvarende møde i Odense, hvor vi også vil se på censortilbagemeldinger herfra. Opgaverne i formandskabet vil fortsat være: Anmodning om nybeskikkelser og ad hoc beskikkelser. Nedsættelse af ankenævn. Næstformanden for den pågældende institution er formand for ankenævnet. Kontakt til institutioner vedr. tilbagemeldingsskemaer og studieordninger. Ny karakterskala. Konsekvenser af nye regler for gruppeeksamen. Vi hører meget gerne kommentarer vedr. de opgaver, formandskabet har. På formandskabets vegne Lars J. Christiansen