Meld en meningsløs regel. Forslaget følges ikke

Transkript

1 Meld en meningsløs regel Nr. Forslag Resultat Begrundelse 1. Afskaffelse af reglen, hvor lærere pålignes 3000 kroner for at tage en pc med hjem til brug for forberedelse. (Skatteministeriets område) 2. Ændring af reglerne om udstedelse af uddannelseskort, der giver befordringsrabat til elever i ungdomsuddannelser, så alle elever får det samme kort, hvilket vil være i modsætning til i dag, hvor der er forskel på kortet, alt efter den strækning som benyttes af eleverne. 3. Afskaffelse af muligheden for fritagelse for kristendomsundervisningen. (Folkeskoleområdet) Der er tale om multimediebeskatning, som indføres af regeringen den 1. januar 2010 som led i den samlede skattereform. Reglerne om multimediebeskatningen hører under Skatteministeriets område. Ordningen giver i visse tilfælde mulighed for eksempelvis skolelærere at låne skolens computer med hjem til forbedring af undervisningen på lige fod med lærebøger og andet undervisningsmateriale. Der skal være tale om erhvervsmæssig anvendelse af et gode, som direkte er stillet til rådighed for den ansatte, men som kan lånes med hjem i ny og næ, når der er et arbejdsmæssigt behov. Ifølge 6, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv. kan der ydes rabat til den daglige befordring mellem uddannelsessted og bopæl. Uden angivelse af konkrete rejsezoner på uddannelseskortet vil det være muligt for SU-styrelsen og trafikselskaberne at kontrollere, at den uddannelsessøgende kun benytter uddannelseskortet til at rejse på strækningen mellem uddannelsessted og bopæl. Selv om undervisningen i faget kristendom er forkyndende, kan det udelukkes, at enkelte personer af religiøse årsager ønsker at følge denne undervisning. Af hensyn til disse personer er der planer om at afskaffe fritagelsesmuligheden. Der er tale om en meget lille andel af elever, der bliver fritaget for undervisningen, og i disse sager skal forældrene i stedet sørge for elevens religionsundervisning. 1

2 4. Afskaffelse af muligheden for fritagelse for idrætsundervisning. (Folkeskoleområdet) 5. Afskaffelse af reglen om, at forældre må have økonomiske udlæg til for eksempel skolebøger. (Folkeskoleområdet) 6. Afskaffelse af reglen om automatisk afmelding af kursister, for eksempel hfstuderende, ved for sen betaling. (Hf-området) Undervisningen i idræt er obligatorisk, og alle elever skal som udgangspunkt følge denne. Dog kan en elev af helbredsmæssige årsager blive fritaget, men det er en betingelse, at forældrene ansøger om fritagelse, og at skolens leder godkender det. Alle børn har ret til gratis undervisning i folkeskolen. Gratisprincippet indebærer også, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette er en grundlovssikret ret. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Alle udgifter til folkeskolens undervisning mv. påhviler således kommunerne, for så vidt der er lovhjemmel til, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten eller andre. Den eneste adgang, kommunerne har for at opkræve forældrebetaling i forbindelse med den undervisningspligtige undervisning i folkeskolen, er udgifter til elevernes forplejning under lejrskoler, idet betaling dog højst kan udgøre et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. Lovgivningen er til hinder for, at en kommune eller den enkelte skole tager imod en gave i form af frivillige forældrebidrag eller sponsorering mv., men der kan indgås aftaler om løbende ydelser af økonomisk eller arbejdsmæssig karakter. I de tilfælde, hvor Undervisningsministeriet er i kontakt med kommunalbestyrelsen om dette emne, anbefaler Undervisningsministeriet kommunalbestyrelsen at fastsætte lokale retningslinjer for modtagelse af gaver, sponsorering mv. Deltagerbetaling skal betales forud i forbindelse med optagelsen eller for selvstuderende ved tilmelding til prøve. Betaling af deltagerbetalingen er en betingelse for deltagelse i undervisning henholdsvis aflæggelse af prøve. Institutionen bestemmer, hvortil og hvorledes indbetaling af deltagerbetaling skal ske. Hensynet bag reglen er at beskytte reelle og tilsigtede tilmeldinger, ved at useriøse eller uoverve- 2

3 7. Afskaffelse af reglen vedrørende datolåst kvote til skolepraktik. Det forhold, at en elev i længere tid end forudsat i reglerne uden held har søgt en praktikplads efter at have afsluttet grundforløbet, bør forhindre pågældende i at få henvist en skolepraktikplads. (Erhvervsuddannelsesområdet) jede tilmeldinger fortrænger optagelsen af personer, der ønsker at tilmelde sig. Dette hensyn vejer tungere end hensynet til, at personer, der ønsker at tilmelde sig, sikres tilmelding ved at overholde udmeldte betalingsfrister. Efter 66 a i lov om erhvervsuddannelser skal skolepraktik tilbydes praktikpladssøgende elever, som to måneder efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb har eller har haft en uddannelsesaftale. En elev kan kun få tilbud om skolepraktik én gang. Hvis en elev afslår et tilbud om skolepraktik eller tager imod et tilbud og siden opgiver uddannelsen, har eleven krav på et nyt tilbud. Dette er indholdet af den gældende uddannelsesgaranti, hvis indhold er aftalt med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. 8. a) De gældende to skemaer om VEU-godtgørelse for henholdsvis medlemmer og medlemmer af A-kasse samles i ét skema, idet skemaerne er særligt forskellige. Proceduren vil blive ændret Der er igangsat et arbejde med at forenkle ansøgningsproceduren ved at harmonisere de to eksisterende skemaer til ét skema. Et samlet skema forventes at kunne anvendes i løbet af b) Skemaerne gøres elektroniske. (Voksen- og efteruddannelsesområdet) Proceduren vil blive ændret Det indgår i regeringens lovprogram for folketingsåret 2009/10, at der skal fremsættes et lovforslag, som tager sigte på at digitalisere administrationen af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, så ansøgning om VEU-godtgørelse samt befordringsgodtgørelse fremover sker digitalt. Ordningen forventes at træde i kraft i juli Afskaffelse af kravet om, at alle private skoler skal indberette skolens lønoplysninger for hver enkelt medarbejder til Fordelingssekretariatet, som har til opgave at fordele tilskud Oplysningerne, der skal indberettes, er nødvendige for Finansministeriets personalestyrelse, idet oplysningerne danner grundlag for forhandlingsstatistn, der er et afgørende og uundværligt element i grundlaget for overenskomstforhandlingerne. Oplysningerne kan fremskaffes på anden 3

4 til friskoler og private grundskoler i henhold til friskoleloven. måde end ved indberetning fra den enkelte skole. (Friskoleområdet) 10. Forenkling af administrationen i forbindelse med lediges deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse, blandt andet ved hjælp af digitalisering af administrationen. (Voksen- og efteruddannelsesområdet) 11. Den enkelte skole bør automatisk modtage en besked om, at der er en ansøgning vedrørende befordringsrabat til en elev til godkendelse, i stedet for som i dag, at skolerne dagligt selv skal logge på systemet for at holde øje med, om der er en ansøgning til behandling. 12. a) Kravet om revisorerklæringer i tilknytning til aktivitetsindberetninger erstattes af revisorpåtegning på årsberetningen. (Gymnasieområdet) Forslaget vurderes i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet Procedurerne overvejes ændret UDESTÅR Forslaget opfordrer til en ændring af SU-styrelsens procedurer over for uddannelsesstedernes administration af ordningen vedrørende befordringsrabat til elever i ungdomsuddannelser. SU-styrelsen vil tage forslaget med i sine overvejelser vedrørende udvikling af it-systemet. Undervisningsministeriets srhed for, at indsendte aktivitetsoplysninger og dertil knyttede udbetalte tilskud er korrekte, består i, at indberetningen ledsages af en anmærkningsfri revisorerklæring. Revisionen af de indberettede aktivitetsoplysninger og den hertil knyttede revisorerklæring kan betegnes som ekstraomkostninger og ekstraarbejde, men er en integreret del af det administrative arbejde, der knytter sig til at drive en statsligt finansieret selvejeinstitution. Princippet om, at indberetningerne skal ledsages af en revisorerklæring, gælder som hovedregel for alle aktivitetsindberetninger til Undervisningsministeriet. På nogle områder (blandt andet gymnasie- og hfområdet) kan der indsendes supplerende indberetninger, hvor revisorerklæringen kan indsendes sammen med den efterfølgende totalindberetning. 4

5 b) Afrapportering af rektors resultatlønskontrakt indgår i årsrapporten under et punkt i ledelsens beretning og ved en særskilt indberetning. (Gymnasieområdet) 13. Ansøgningsfristen til ungdomsuddannelser, som nu er fastsat til den 15. marts på optagelse.dk, flyttes frem, så der er bedre sammenhæng mellem den unges valg af uddannelse og start på uddannelsen. (Vejledningsområdet) 14. Elever, der har gennemført dele af deres praktikuddannelse i udlandet via lønnet beskæftigelse, skal kunne optages til skolepraktik, for så vidt angår den resterende del af deres praktikuddannelse, når de vender tilbage til Danmark. (Erhvervsuddannelsesområdet) Ordningen overvejes ændret Fristen vil blive ændret Forslaget er under overvejelse Hvis princippet om, at indberetningerne skal ledsages af en revisorerklæring, skulle fraviges, ville det for det første betyde, at store beløb ville blive udbetalt uden revisorkontrol. For det andet ville det formentlig reducere institutionens udgifter til revisor, da arbejdet med kontrol af indberetninger ville blive reduceret. For det tredje ville det forhold, at resultatet af revisionens arbejde først indsendes i forbindelse med årsrapporten, betyde, at eventuelle korrektioner som følge af revisionen ville kunne falde på plads i finansåret, og at institutionens regnskab derfor vil blive misvisende. Forslaget vil indgå i Undervisningsministeriets løbende overvejelser om forenkling af resultatlønsordningens rammer. Fristen for at indsende en ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse rykkes fra den 15. marts til den 1. april. Ændringen, der er en del af aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om flere unge i uddannelse og job fra den 5. november, sker med virkning fra foråret Et lignende forslag om udvidede muligheder for skolepraktik til elever, der har været i praktik i udlandet, er foreslået af Rådet for Internationalisering af Uddannelserne. Rådets forslag, som indebærer en principiel og vidtgående udvidelse af skolepraktikordningen, er under behandling i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser sammen med en række andre forslag fra Rådet for Internationalisering af Uddannelserne. En gennemførelse af forslaget vil kræve lovændring. 5

6 15. a) Afskaffelse af reglen om, at handicaptillæg kun kan søges af elever, der er tilmeldt en videregående uddannelse. Handicaptillægget blev indført, fordi uddannelsessøgende med handicap undertiden har begrænset evne til at påtage sig erhvervsarbejde og som andre studerende har mulighed for at supplere deres SU med indtægter fra erhvervsarbejde. Denne gruppe af uddannelsessøgende har derfor været nødsaget til i stedet for SU at søge kommunens socialforvaltning om økonomisk støtte efter revalideringsbestemmelserne. Med indførelsen af handicaptillæg til denne gruppe, hvorefter den uddannelsessøgende med handicap tildeles et stipendium svarende til det månedlige laveste fribeløb, som andre uddannelsessøgende kan supplere deres SU med, ligestilles uddannelsessøgende med handicap med øvrige uddannelsessøgende. Begrundelsen for, at handicaptillæg er begrænset til studerende ved videregående uddannelser, er, at ungdomsuddannelser udbydes langt flere steder end videregående uddannelser, hvilket mindsker behovet for at flytte hjemmefra og etablere egen, dyrere husholdning. b) Afskaffelse af reglen om, at man skal bo mere end 20 kilometer væk fra sine forældre for at få SU med satsen for udeboende, når man er fyldt 18 år. 16. Afskaffelse af elevplaner. Det har ved fastlæggelsen af reglerne om SU været nødvendigt at foretage en prioritering af de økonomiske midler, der er til rådighed på området. I den forbindelse er det med bred politisk enighed besluttet, at alle unge under 20 år som udgangspunkt skal have SU som hjemmeboende, når de er i gang med en ungdomsuddannelse. Langt de fleste i denne gruppe bor faktisk hjemme. Hensigten med reglen er at modvirke, at helt unge støttemodtagere flytter hjemmefra reelt eller proforma for at opnå højere SU som udeboende. I de tilfælde, hvor det er forståeligt, at støttemodtageren flytter fra sine forældre, kan skolen dispensere, så den studerende får SU med satsen for udeboende. Det er for eksempel tilfældet, hvis forældrene bor mere end 20 kilometer fra uddannelsesstedet, eller der er ganske særlige forhold i hjemmet, som kan begrunde, at den studerende kan bo hjemme. Regeringen har planer om at afskaffe elevplaner, som blandt andet er indført på baggrund 6

7 (Folkeskoleområdet) 17. Afskaffelse af reglen om, at vejledning i medfør af lov om vejledning om uddannelse og erhverv kun må varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet. (Vejledningsområdet) 18. Afskaffelse af reglen om, at elever til folkeskolens afgangs- Forslaget vil delvis blive fulgt Forslaget er under overvejelse af anbefalinger fra OECD om at styrke evalueringskulturen i folkeskolen. Af regeringens handleplan Mere tid til velfærd for mindre bureaukrati i kommuner og regioner fra oktober 2009 fremgår, at regeringen via udfordringsretten vil give skoler mulighed for at afprøve forskellige måder at arbejde med elevplaner på. Skoler kan frem til 2011 for eksempel blive fritaget for kravet om, at alle fag skal omtales i hver enkelt elevs elevplan. Kravene til vejlederes kompetenceniveau er fastsat for at sikre, at vejledere besidder de nødvendige kompetencer til at kunne løse de forskellige vejledningsopgaver. Således er det i lov om vejledning om uddannelse og erhverv fastsat, at vejledere, som er ansat i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Studievalg skal besidde en fuld diplomuddannelse. Alternativt skal de kunne dokumentere at have opnået de nødvendige kompetencer på anden vis. Dette bliver vurderet individuelt via en realkompetencevurdering. Der er således tale om en fleksibel ordning, hvor kompetencekravet kan imødekommes på to forskellige måder. Dette har til hensigt at tilgodese, at personer, der i forvejen har de nødvendige kompetencer, skal dobbeltuddanne sig. Vejledere, der varetager individuel eller kollektiv vejledning om gennemførelse af ungdoms- eller videregående uddannelser inden for Undervisningsministeriets område på uddannelsesinstitutioner, skal efter gældende regler besidde kompetencer på et niveau, der svarer til godt og vel en halv diplomuddannelse, jf. 6 i bekendtgørelse om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område. Dette uddannelseskrav vil blive ophævet med virkning fra august Ændringen er en del af aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om flere unge i uddannelse og job fra den 5. november Brug af internettet ved prøver og eksamener er generelt tilladt i uddannelserne. Begrundelsen 7

8 prøve i fysik/kemi samt skriftlig matematik må have adgang til internettet. (Folkeskoleområdet) 19. Forslag om indførelse af finansieringsmulighed i form af for eksempel SU-lån på meritlæreruddannelsen. 20. Afskaffelse af reglen om, at det er muligt for elever at forbedre studentereksamensgennemsnit ved hjælp af for eksempel opkvalificerende er, at en sådan brug kan forlede til snyd ved at søge og give hjælp. Læreren kan i sin forberedelse til prøven i fysik/kemi finde animationer og aktuelle interaktive modeller, der kan downloades til en cd, som kan anvendes af elever ved prøven. På området for de gymnasiale uddannelser er der dog igangværende forsøg med anvendelse af internettet ved eksamen, hvor eksamensopgaverne er tilpasset muligheden for brug af internettet. Undervisningsministeriet afventer resultaterne heraf med henblik på en eventuel regelændring. Meritlæreruddannelsen er en erhvervsrettet videregående efteruddannelse for personer med forudgående kvalifikationer og erfaring, for eksempel som følge af en faglig og/eller pædagogisk uddannelse, som ønsker at undervise i folkeskolen. Uddannelsen er et alternativ til uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Meritlæreruddannelsen foregår som åben uddannelse og tilrettelægges på deltid i dag- eller aftentimerne eller som fjernundervisning, så den studerende stadig kan bibeholde sin beskæftigelse og tilknytning til arbejdsmarkedet ved siden af studiet. Ifølge reglerne om Statens Uddannelsesstøtte (SU) er det en betingelse, at en uddannelse skal være tilrettelagt som heltidsundervisning for at være SU-berettigende. Da meritlæreruddannelsen er tilrettelagt som deltidsundervisning, er den SU-berettigende. Baggrunden for dette er, at personer, som ønsker at studere på meritlæreruddannelsen, fortsat kan bibeholde deres beskæftigelse ved siden af studiet og således kan forsørge sig selv via deres arbejde. Meritlæreruddannelsen berettiger til Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Forslaget kan medføre, at de unge bruger flere år på at forbedre deres gennemsnit for at komme ind på en uddannelse med adgangsbegrænsning. Herved bliver unge ældre, inden de går i gang med en videregående uddannelse, hvilket vil være i strid 8

9 kurser. (Gymnasieområdet) 21. Kravet om indberetning af kost og logi for hver kursist på vedkommendes CPR-nummer erstattes af en revisorerklæring en gang årligt. (AMU-området) 22. Afskaffelse af kravet om, at erhvervsskoler skal anvende EASY-A (erhvervsskolernes og erhvervsakademiernes studieadministrative system) til at foretage indberetninger til Undervisningsministeriet. (Erhvervsuddannelsesområdet) Forslaget er udtryk for en misforståelse af reglerne med regeringens målsætning om, at de unge skal begynde tidligere på en videregående uddannelse. Derudover vil det forhold, at mange forbedrer deres eksamensgennemsnit, føre til, at kvotienten for optagelse vil stige. Undervisningsministeriet modtager aktivitetsoplysninger på personniveau og således heller CPR-numre fra institutionerne. Institutionerne indberetter antallet af personer, der får individbaseret tilskud til kost og logi. Undervisningsministeriets srhed for, at beløbene er korrekte, består i, at indberetningen ledsages af en anmærkningsfri revisorerklæring. Princippet om, at alle indberetninger ledsages af en revisorerklæring, gælder som hovedregel for alle aktivitetsindberetninger til Undervisningsministeriet. På nogle områder kan der indsendes supplerende indberetninger, hvor revisorerklæringen kan indsendes sammen med den efterfølgende totalindberetning. Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at der generelt er opbakning i erhvervsskolesektoren til anvendelse af EASY-A som studieadministrativt system. Der er mulighed for, at erhvervsskolerne kan anvende andre systemløsninger i tilknytning til EASY-A, blot indberetninger til ministeriet sker via EASY-A. Der er på nuværende tidspunkt udviklet andre studieadministrative systemer, som på samme måde som EASY-A kan administrere den komplekse uddannelsesstruktur, som erhvervsskolerne administrerer. Indberetninger via EASY-A sikrer, at ministeriet modtager korrekte, fyldestgørende og tilstrækkelige indberetninger af tilskudsoplysninger, eksamensoplysninger og statistikoplysninger. Ministeriet er opmærksomt på de driftsudgifter, som EA- SY-A qua sin ældre teknologi medfører, når systemet i sin nuværende form drives lokalt på hver institution. Der er i den forbindelse overvejelser om etablering af et centralt drevet EASY-A. 9