Sammenhængen mellem 100m free-style tider, Vertical Jump og Handgrip Strength hos unge talentsvømmere i alderen år

Transkript

1 Sammenhængen mellem 100m free-style tider, Vertical Jump og Handgrip Strength hos unge talentsvømmere i alderen år hey i 2, hvordan bli r man en hurtig svømmer? og æhhh kunne knytte næven.riiiiiigtig hårdt? man skal kunne hoppe..hoppe...hoppe? Bachelor projekt udarbejdet af: Peter Lund-Sørensen, og Torge Pohl Hold Fys610 Januar

2 Intern vejleder: Jette Damgaard Jeppesen Ekstern vejleder: Tina Junge Anslag: Samlet antal anslag: : Heraf tekst anslag: / heraf i tekstbokse: Ord i abstrakt: Dansk: 347 Engelsk: 345 Opgaven er skrevet i samarbejde mellem. Peter Lund-Sørensen, og Torge Pohl Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side, og er således udtryk for den / de studerendes egne synspunkter. Jeg / vi giver hermed tilladelse til, at opgaven må indgå i opgavebanken på biblioteket Blangstedgårdsvej 4, og under forudsætning af opgaven bedømmes bestået, kan den således stilles til rådighed for interesserede Peter Lund-Sørensen Torge Pohl Vi vil gerne takke følgende personer for hjælp og vejledning I forbindelse med opgaven. Jette Damgaard Jeppesen Tina Junge Hans Kromann Knudsen Caroline Struwe Bødker Christian Severinsen Alle involverede svømmere Alle frivillige testpersoner 2

3 Indholdsfortegnelse Abstrakt... 5 Abstract Indledning Formål Den fysioterapeutiske relevans Problembaggrund Problemformulering Hypoteser Metode Dataindsamling Studie design Evidensniveau Population og målemetoder Litteratursøgning Etik Overordnet etisk overvejelse Yderligere etiske overvejelser Teori Træningsfilosofi Antropometri Puberteten Musklens funktion og karakterisktika samt betydning for 100 m. fri Statistisk baggrund Multipel lineær regression Databehandling og resultater Handgrip strength og svømmetid T-test Regressionsresultater for HGS Vertical Jump og svømmetid Regressionsresultater for VJ Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste

4 15 Bilag Bilag 1: OL-deltagere Køn, Alder, Antropometri OL London, mændenes 100 meter fri finale OL London, kvindernes 100 meter fri finale OL Beijing, mændenes 100 meter fri finale OL Beijing, kvindernes 100 meter fri finale OL Athen, mændenes 100 meter fri finale OL Athen, kvindernes 100 meter fri finale Bilag 2a: Relevante uddrag af testprotokol Selvvurderet Tanner score Højde og vægt Hoppehøjde Håndgrebsstyrke Bilag 2b: Relevante uddrag af testprotokol: Billedforklaring Måling af højde og Vægt Hoppehøjde Håndtrykskraft Tanner Score selv vurderet Bilag 3: Relevante uddrag af scoringsark testning af fysisk præstation Hoppehøjde Håndtrykskraft Bilag 4: Kommunikation Enslydende telefonsamtale Bekræftelse på samtale Informationsbrev vedrørende bachelorprojekt Samtykke erklæring Spørgeskema vedrørende eventuelle sygdomme og skader Bilag 5: Litteratursøgnings Matrix Bilag 6: Den Nationale Videnskabsetiske Komité, projektgodkendelse Bilag 7: Top 20 Svømmetider i aldersgruppen år i Danmark jf. Octoopen Bilag 8: Datasæt for Testpopulation N= Bilag 9: N=81 QQ-plot og Box-plot for Normalfordeling af data Bilag 10: T-test for HGS for Højre-Venstre og hånddominans, n= Bilag 11: Multiple lineære regressioner for Piger og Drenge

5 Sammenhængen mellem 100m free-style tider, Vertical Jump og Handgrip Strength hos unge talentsvømmere i alderen år Udarbejdet af: Peter Lund-Sørensen, og Torge Pohl Ved: University College Lillebælt, Fysioterapeutuddannelsen Odense. Januar 2014 Abstrakt Baggrund: I svømning forsøger man til stadighed at optimere performance. Svømning er en sport, der kræver en kombination af styrke, teknik og udholdenhed. Der er generel forståelse for, at det kræver mange års specifik træning og talent, for at matche de bedste tider. Det er interessant at vide, hvilke parametre der kan arbejdes på for at optimere performance, samt om disse parametre kan identificeres hos unge svømmere. Formål: Dette projekts formål er at se på sammenhængen mellem svømmetider og håndgrebsstyrke(hgs) samt hoppehøjde(vj), med henblik på at åbne op for nye interventions- og fokusområder i træningen. Metode: Dette projekt er en del af et paraply-projekt, der indsamler test-data fra 5 fynske svømmeklubber hos årige talentsvømmere. Data blev pooled og herefter behandlet. Vores projekt indeholder data fra 81 svømmere for alder, Tanner-score(biologisk alder), køn, højde, vægt, HGS og VJ. Databehandling foregik kønsopdelt ved hhv. Pearsons korrelationskoefficient og backward elimination i multipel lineær regression. Resultat: Hos piger finder vi sammenhæng mellem HGS og svømmetid (r=-0,564,p=0,000), dog er bedste prædiktor for svømmetid kronologisk alder (B=-3,709,p=0,000) med en forklaringsgrad på 47,1% (R 2 =0,471). Der ses en sammenhæng mellem VJ og svømmetid (r=-0,337,p=0,000) med kronologisk alder som bedste prædiktor (B=-3,709,p=0,000) med en forklaringsgrad på 47,1% (R 2 =0,471) hos piger. Hos drengene ser vi sammenhæng mellem HGS og svømmetid (r=-0,774,p=0,000). De bedste prædiktorer er HGS og biologisk alder (B=-0,391,p=0,003 og B=-3,131,p=0,030) med en forklaringsgrad på 65% (R 2 =0,650). Vi finder også sammenhæng mellem VJ og svømmetid (r=-0,680,p=0,000) og at VJ og biologisk alder er de bedste prædiktorer(b=-0,446,p=0,008 og B=-4,586,p=0,000), forklaringsgrad på 63,1% (R 2 =0,631). Konklusion: Vi finder en fornuftig sammenhæng og forklaringsgrad mellem HGS/VJ og svømmetid, som praktisk kan anvendes af svømmere og trænere. Biologisk alder har stor indflydelse på svømmetiden hos drenge i alderen år. Der er stadig brug for studier der kan identificere evt. parametre som viser sammenhængen for svømmetid hos piger. Nøgleord: Unge Svømmere, Håndgrebsstyrke, Hoppehøjde, Talenter, Pubertet. 5

6 Correlation between 100m free-style, Vertical Jump and Handgrip Strength for talented adolescent swimmers aged years Authors: Peter Lund-Sørensen, and Torge Pohl At: University College Lillebælt, Fysioterapeutuddannelsen Odense. January 2014 Abstract Background: Swimmers continuously try to optimize their performance. Swimming requires a combination of strength, technique and stamina. The general understanding is that it takes years of specific training and talent to match the best. It is interesting which parameters can optimize performance and whether these parameters can be identified in young swimmers. Purpose: This project examines the correlation between swim times and Handgrip strength (HGS) and Vertical jump-height (VJ), in order to identify new intervention areas in training. Method: This project is part of an umbrella project that collected test data from 5 swimming clubs amongst year old talented swimmers on Funen. Data for 81 swimmers were pooled and then processed by age, Tanner score (biological age), gender, height, weight, HGS and VJ. Data processing was done with Pearson product-moment correlation coefficient and backward elimination in multiple regressions. Result: For girls there is correlation between HGS and swim time (r=-0.564,p=0.000), but the best predictor is chronological age (B=-3.709,p=0.000) with a degree of explanation at 47.1% (R 2 =0.471). There is correlation between the VJ and swim time (r=-0.337,p=0,000) with chronological age as the best predictor (B=-3.709,p=0.000) with a degree of explanation at 47.1% (R 2 = 0.471). For boys there is correlation between HGS and swim time (r=-0.774,p=0.000), and the best predictors are HGS and biological age (B=-0,391,p=0,003 og B=-3,131,p=0,030) with a degree of explanation at 65% (R 2 =0.650). We find correlation between the VJ and swim time (r=-0.680,p=0.000), VJ and biological age are the best predictors (B=-0,446,p=0,008 og B=-4,586,p=0,000) with a degree of explanation at 63.1% (R 2 =0.631). Conclusion: We find reasonable correlation and prediction between HGS / VJ and swim time. Biological age has a major influence on the swim time in boys aged years. There is still a need for studies that can identify parameters showing a relationship with swim time for girls. Keywords: Young Swimmers, Handgrip Strength, Vertical Jump, Talents, Puberty. 6

7 1 Indledning Bevægelse er i dag et centralt begreb for alle mennesker i stort set alle sammenhænge, samfundslag og aldersgrupper. Den er for mange en dagligdags begivenhed, uden at vi behøver at tænke nærmere over det. Omvendt kan en evt. pludselig manglende evne til blot at bevæge sig op fra stolen, være fundamentalt afgørende for livskvaliteten eller livslysten for den enkelte. Bekymringen om nedsat livskvalitet eller længde, bl.a. på baggrund af kampagner og gennem læring fra skoler og hjemme kan være nogle af mange afgørende motivationsfaktorer, der for en selv eller for sine børn, kan sikre at bevægelses funktion og høj livskvalitet bevares så længe som muligt. En anden afgørende faktor er selvfølgelig også det i mennesket iboende behov for at bevæge sig og derigennem opleve en form for tilfredsstillelse, glæde eller identitet. Mange aktiviteter organiseres i foreninger, klubber, forbund på nationalt og internationalt plan, og giver individet mulighed for at søge at flytte egne grænser og måle sig mod, med eller igennem andre eller sig selv. Hertil kommer konkurrence, hvor præstationer bliver holdt op mod hinanden og hvor individet har mulighed for at manifestere sit navn igennem sine færdigheder. Det er ofte omgivelserne eller tilfældigheder, der kan være årsag til, at man opdager, om det er idræt, der motiverer individet. Idræt er her i 2013 fortsat under udvikling i Danmark mht. til stigende medlemsantal, flere forbund med flere aktiviteter, og øget specialisering indenfor viden om og udførelsen af disciplinerne indenfor idrætsgrenen. Medlemstallet for eksempelvis svømning under Danmarks Idrætsforbund udgjorde i og for Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger medlemmer, i alt (1). Idræt er for os som fysioterapeuter interessant fordi vi, med vores kompetencer om kroppen, bevægelse og sammenhænge hos mennesker i relation til sig selv, til opgaven, til aktiviteten og omgivelserne, kan bidrage til træningen hen imod at optimere den fysiske præstation hos udøveren. Der findes i dag, fordelt på regioner, 154 eksaminerede idrætsfysioterapeuter i Danmark, der beskæftiger sig med idrætsfysioterapi (2). Træningen kan tage sigte mod en profylaktisk træning med henblik på at sikre en individ-tilpasset træning for at undgå fremtidige skader, eller en træningsbaseret rehabilitering med henblik på at få individet tilbage i sporten eller tilbage på tidligere niveau, evt. mod at genopnå evnen til at konkurrere indenfor sin disciplin. 7

8 Yderligere kan træningen sigte mod en performance forbedring, der igen kan være vægtet på fysiske, psykiske og sociale sammenhænge. Mange af disse parametre og vægtningen af disse i træningen er som oftest afstemt i forhold til individets kronologiske og eller biologiske alder. Vi har i dette bachelorprojekt valgt at beskæftige os med idrætten, hvor vi ser nærmere på præstationen for svømmedisciplinen 100m fri på kortbane dvs. 25m bassin. Dette gør vi bl.a. ved at se på indsamlede data i svømmeklubber på Fyn i kronologisk aldersgruppe år, sammenholdt med testværdier for Handgrip strength(hgs) som udtryk for overekstremitets(oe) styrke og Vertical Jump (VJ) som udtryk for underekstremitets(ue) styrke. 2 Formål Bevægelse omsat til en given aktivitet er betinget af mange faktorer af hhv. indre og ydre karakter i forhold til individet. Krav til optimering af bevægelsen bliver yderligere skærpet, hvis man prøver at opnå resultater indenfor en snæver ramme såsom i idræt, hen mod en præstation der skal kunne sammenlignes med andres. I fysioterapien er det vigtigt at man møder mennesket netop der hvor det er. Og det betyder i vores projekt, at vi må være opmærksomme på netop det udviklingstrin i idrætten og den biologiske/kronologiske alder individet befinder sig på, og de krav idrætten på det aktuelle niveau, eller henimod det ønskede niveau, kræver af individet. Vores projekt tager udgangspunkt i årige talentsvømmere i 5 klubber på Fyn som en del af et paraply-projekt. Formålet med vores del af projektet er, at forsøge at identificere om hvorvidt der er en sammenhæng mellem performance, målt i svømmetider, på disciplinen 100 m fri, på kortbane (25 m bassin) og OE og truncus styrke målt ved score angivet i kg ved håndgrebskraft test, samt UE styrke målt ved score ved hoppehøjde test i cm. 3 Den fysioterapeutiske relevans Den fysioterapeutiske relevans i dette projekt finder vi i evnen til at analysere krop og funktion, og i at kunne omsætte dette til viden om praktisk intervention i form af tilpasset træning eller adfærd. Screening af specifikke kropssegmenter giver os som fysioterapeuter målbare værdier, der giver os et vægtet grundlag og mulighed for at tilføre træningen en tyngde på de udviklingsområder det enkelte individ har brug for, med samtidigt hensyn på netop det udviklingstrin eller tilstand individet er på, tilpasset den specifikke disciplin. Vi kan, ud fra de screeningsværdier vi finder, med de testprocedurer 8

9 vi vælger at anvende, og der er tilpasset netop dette projekt, sammensætte en relevant intervention, som tager sigte på performance forbedring, profylaktisk træning eller rehabilitering. Med dette kan vi sikre at belastning er tilpasset skades- eller træningsniveau så overuse og overload eller recidiv undgås, og at restitution er tilpasset en progression i performance, hen mod de mål individet har sat sig. Som profession har vi herfor mulighed for at samarbejde med trænere og sportsudøvere ved at dele vores viden igennem information, vejledning og undervisning. Vi kan i et fælles arbejde i talentudviklingen, i det større perspektiv være med til at motivere flere sportsudøvere mod en længere og mere skadefri karriere, og i sidste ende være med til at påvirke udviklingen i Danmark hen mod en større seniortalentmasse. Dette projekt forsøger netop at analysere sammenhængen mellem svømmeperformance, OE og truncus samt UE styrke hos unge talentsvømmere. Resultater fra projektet kan være med til at give træner og udøver en viden om, hvor der kan sættes ind i forhold til fremtidig performanceudvikling hos den enkelte. 4 Problembaggrund Som nævnt vil vi i vores projekt undersøge den mulige sammenhæng mellem unge danske svømmeres præstation på 100 m. fri og deres styrke i henholdsvis OE, truncus og UE. For at få en større datapool, indgår vi i et paraply-projekt, hvor 5 grupper tester svømmere i alderen år, som træner i talentafdelinger i 5 forskellige fynske svømmeklubber. Dette projekt er interessant, fordi vi har en overbevisning om, at hvis man tager højde for unge svømmeres biologiske og kronologiske alder, kan man tilrettelægge deres træning individuelt ud fra nogle forudsætninger om forskellige fysiske forholds betydning. Dette skal ses i forhold til den mest hensigtsmæssige udvikling frem mod et mål om at fremme deres svømmepræstation. Dette kan på længere sigt få betydning for at fastholde flere talentfulde individer i svømning. I dag oplever svømmeidrætten mange svømmetalenter bliver udbrændte og derfor aldrig når en seniorkarriere (3). I mange år er der blevet udarbejdet mange ideer og undersøgelser, om hvilke sammenhænge, der er med til at danne en god svømmer indenfor forskellige discipliner, og de sammenhænge vores projekt skal omhandle, ligger heller ikke uberørte. I vores litteratursøgningsproces ser vi, at vores udvalgte studier undersøger faktorer som antropometriske forhold, biologisk samt kronologisk alder, køn, genetik, kraft og styrke samt aerob og anaerob træning. Ud fra disse faktorer opstilles en lang række 9

10 forskellige hypoteser om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem udvalgte faktorer og deres indflydelse på en svømmepræstation (4 16). Generelt set bliver der, i vores udvalgte studier, lagt meget vægt på de biologiske faktorer og med udgangspunkt i vores valg af et kvantitativt studiedesign, vælger vi også at se på de biologiske faktorer, og benytte os af anerkendte testmetoder. Dette gør det muligt for os, at sammenligne vores data med andres. For at blive en god svømmer taler flere teorier om begrebet mestring. I denne sammenhæng nævnes bl.a. psykologen K. Anders Ericssons timers teori. Denne teori omhandler at mestring af enhver færdighed kræver specifik træning i timer. Hvis dette er gældende må en svømmer, for at opnå mestring på det absolutte topniveau, være nødt til at træne specifikt og målrettet i 10 år, i 19 timer om ugen uden ferie på noget tidspunkt. Dette er i overensstemmelse med Team Danmarks anbefalinger for træning af unge svømmetalenter i Danmark, relateret til deres alderstrin (3). Med dette in mente vil det være interessant at kigge på den yngre generation af svømmetalenter for at se om vi allerede der kan se en sammenhæng mellem svømmetid, styrke i OE og truncus samt UE. Vores projekt er baseret på undersøgelser af svømmere i alderen år, da disse svømmere potentielt stadig har mulighed for, at opnå topniveau i en alder der matcher gennemsnitsalderen for finaledeltagerne ved OL i disciplinen 100 m. fri (bilag 1). Disse svømmere har alle tilfælles, at de er en del af et talenthold i deres klub. Ved at sammenholde K. Anders Ericssons teori(17,18) med gennemsnitsalderen for finaledeltagerne ved de seneste 6 Olympiske Lege, må disse finalister have startet den specifikke og målrettede træning i en alder som falder inden for vores population. Et nyligt review af 35 videnskabelige artikler fra 2012 peger på, at ikke kun målrettet træning kan garantere mestringsevne på eliteniveau. Reviewet peger på multifaktorielle årsager til mestring, i en kompleks blanding af træningsindsats og genetik, herunder køn, højde, skeletmuskelkarakteristika og iltoptagelsesevne, dog uden at definere vigtigheden af de forskellige variabler i forhold til hinanden (19). Yderligere faktorer, der påvirker mestring for individet, kan tænkes at være de sociale rammer, baggrund og relationer, samt indre og ydre psykologiske forudsætninger. Vi ved, at de psykosociale parametre er vigtige for præstationen i alle sportsgrene, men disse faktorer er ikke nogle vi vil fokusere på i dette projekt. Hvis man ser nærmere på 100m fri som disciplin, vil man, ligesom i mange andre sportsgrene, opdage kompleksiteten i disciplinen. Det er nødvendigt, at kortlægge de multivariate faktorer, som har indflydelse på en svømmers præstation i denne disciplin. Kun ved at kende faktorerne, eller nogle 10

11 af dem, og deres eventuelle sammenhæng, har vi mulighed for at målrette en intervention for at fremme den enkelte svømmers præstation. Vi vil i vores projekt kigge nærmere på et studie af Geladas ND, Nassis GP og Pavlicevic S (10). Dette studie undersøger sammenhængen mellem præstation i 100m fri og forskellige parametre, herunder styrke både i OE og UE hos årige unge græske svømmere af begge køn. Vi vil anvende dette studie som en primær referenceramme til at sammenholde med vores resultater. Da aldersgruppen i det græske studie matcher vores population, giver det os et bedre sammenligningsgrundlag med minimal alders-bias. Hvis vores testresultater viser samme trends som fundet i det græske studie, kan det underbygge teorien om, at der er en sammenhæng mellem styrken i henholdsvis OE, truncus og UE, og unge svømmeres præstation på 100m fri. Vi ved, at svømning kræver en vis styrke i OE, truncus og UE (8). Derfor er det vigtigt for os at vide, hvordan vi tester styrken i disse kropssegmenter, og hvilke metoder vi tester med. Vi vælger at anvende testene HGS og VJ, da flere studier udtrykker, hvordan styrken i OE kan måles ud fra tests af håndgrebskraften(7,10,14,16). I et studie af Dhara PC, De S, Pal A, Sengupta P, Roy S. (20) fra 2009 konkluderes, at der er stor korrelation mellem HGS og styrke i overkroppen. Dette lægger til grund for vores valg af HGS målt med dynamometer som testmetode. En af parametrene vi undersøger i vores projekt, er styrken i OE og truncus. I et studie af Caty V, Aujouannet Y, Hintzy F, Bonifazi M, Clarys JP, Rouard AH. (8) fra 2007 beskrives at 85 % af fremdriften i vandet skabes af svømmetagene, som igen er et resultat af et sammenspil mellem musklerne i OE og truncus. Styrken i truncus er vigtig i forhold til at opretholde stabiliteten undervejs i et svømmetag, så man undgår effekttab i form af uønskede hydrodynamiske bevægelser. Styrken i OE er vigtig for at kunne omsætte kraften i OE til fremdrift i vandet. Derfor er det vigtigt at måle på den generelle muskelstyrke i OE og truncus og derfor anvender vi HGS-test. Den anden parameter som vi tager særligt højde for er styrken i UE, dette måles i forskellige studier både ved VJ og Horizontal Jump(HJ). Det førnævnte græske studie er det eneste af vores udvalgte studier, hvor UE-styrken undersøges ved HJ. De andre af vores udvalgte studier, undersøger styrken i UE ved VJ af forskellige typer(5,9,14). Ifølge en artikel af Markovic G, Dizdar D, Jukic I, Cardinale M. (21) er både Horizontal Jump- og VJtestene gode udtryk for styrke og eksplosiv styrke i UE. Testene kan fungere som prædiktorer for, 11

12 hvor træningsindsatsen skal lægges og til udvælgelsen af talentmassen, i forhold til sportsgrene, hvor disse krav stilles til UE. Begge tests har også vist sig at være en god prædiktor for måling af generel UE-styrke ifølge et studie af West DJ, Owen NJ, Cunningham DJ, Cook CJ og Kilduff LP (5). Vi vælger derfor VJ-testen, der beskrives som Countermovement Jump typen, som målemetode for UE-styrke. Vores VJ-test udføres målemæssigt som et Abalakov jump(22), hvilket også er i overensstemmelse med test-protokollen for Svendborg Projektet. Dette åbner muligheden for senere studier, som ønsker at sammenligne data/testresultater mellem svømmere/sportsudøvere og baggrundsbefolkningen. Dette kunne f.eks. give mulighed for at se på forskellen mellem knæskader hos sportsudøvere og ikke-sportsudøvere set i relation til UE-styrke, eller om løbe-præstation i en Andersen-test er relateret til UE-styrke. Ved disciplinen 100m fri er det altafgørende for præstationen hvordan svømmeren klarer sig ved blokstarten, samt i vendingerne i bassinet og det er her den eksplosive kraft, som vi kan måle ved VJtest, bliver vigtig. Evnen til at udvikle eksplosiv kraft er betinget af neuromuskulær fascilitering og muskelfibertype. Vi anser eksplosiv kraft i UE som en vigtig parameter i forhold til præstationen på 100m fri. Flere af vores udvalgte studier kigger på dette fænomen (4,5,9,15). 5 Problemformulering Er der sammenhæng mellem håndgrebsstyrke, hoppehøjde og hvor hurtigt en talentsvømmer i alderen år kan svømme 100 m fri. 5.1 Hypoteser Hypotese 1: der er sammenhæng mellem håndgrebsstyrke og svømmetiden på 100m fri hos de talentsvømmere, der indgår i datapoolen (n= 81). Hypotese 2: der er sammenhæng mellem hoppehøjde og svømmetiden på 100m fri hos de talentsvømmere, der indgår i datapoolen (n= 81). 12

13 6 Metode 6.1 Dataindsamling Den indsamlede empiri, som er anvendt i vores projekt, stammer, som tidligere nævnt, fra 5 fynske svømmeklubber. 5 bachelorgrupper udgør tilsammen dette paraply-projekt, og hver bachelor gruppe har varetaget at indsamle data fra hver deres tildelte svømmeklub illustreret i figur 1. Figur 1 Dertil har det været yderst vigtigt at standardisere vores testmetoder, for at minimere risici for målingsbias. Dette er foregået ved, at hele paraplygruppen har afholdt 3 øvelsesdage, hvor testpersoner fra hhv. Kerteminde Skole, Tornbjerg Gymnasium og frivillige testpersoner blev testet ud fra en standardiseret test-protokol (bilag 2a og 2b) og tilhørende scoringsark (bilag 3). Testprotokollen og scoringsark blev udviklet i fællesskab af de 5 bachelorgrupper. Dette er foregået ved en lang række møder, hvor testformuleringer og metoder blev udarbejdet og diskuteret. Tvivlsspørgsmål blev behandlet med involvering fra alle individer i bachelorgrupperne. Da testprotokollen og scoringsark lå færdige med fælles forståelse for indholdet, blev der afholdt én øvelsesdag i UCL s sportshal, hvor frivillige testpersoner blev testet af alle paraplyprojektdeltagere i alle tests. Denne øvelsesdag affødte nye tvivlspørgsmål og rettelser til test-protokollen. Disse blev efter øvelsesdagen behandlet i samråd med alle bachelorgrupper. For at tilnærme sig et virkeligere scenarie og derved forberede alle paraplyprojektdeltagere, blev der afholdt endnu én øvelsesdag på Kerteminde Skole. Testpersonerne på skolen var 4. klasse elever og lignede derfor mere den testpersonsgruppe, der ville blive testet i de 5 svømmeklubber. I Kerteminde blev test-protokollen afprøvet på 21 testpersoner. Ligesom efter første øvelsesdag blev tvivlsspørgsmål og rettelser behandlet i samråd med alle bachelorgrupper på et efterfølgende møde. Én sidste testdag blev afholdt på Tornbjerg Gymnasium. Testpersonerne her tilhørte en studielinje i idræt og derfor ville testning af denne gruppe kunne identificere eventuelle bias, som kunne opstå ved testning af idrætsvante testpersoner. Dette var værd at tage højde for, da svømmerne som skulle testes, også bør betegnes som idrætsvante. Alle erfaringer, fra alle testdage, blev til slut i samråd med alle bachelorgrupper behandlet og standardiseret. 13

14 På testdagene af svømmerne fra de 5 fynske svømmeklubber, testede bachelorgrupperne hver deres svømmeklub med assistance fra én anden bachelorgruppe fra paraplygruppen. Alle testdata blev indskrevet i en fælles datapool, som bachelorgrupperne kunne udtrække den nødvendige og relevante data fra. Data blev indtastet i programmet Epi-Data, ved at 2 personer sammen behandlede data således at én person oplæste scoringsark, mens den anden indskrev data for deres tildelte svømmeklub. Derefter byttede personerne roller, således at man dobbelttjekkede de indskrevne data for tastefejl. Herefter blev de relevante data indskrevet i et dertil udviklet matrixsystem, hvorefter den kunne udleveres til de respektive svømmeklubbers trænere. Simpel skitse af matrix er illustreret i figur 2. Handgrip Anderson s Beightons Tanner score Pendul løb Vertical jump Figur Studie design Studiedesignet, eller valget af studiedesign for den undersøgelse man ønsker at foretage, er vigtigt i forhold til, hvad der giver bedst grundlag for, at kortlægge de svar man ønsker. Valget af studiedesign skal hjælpe os med, at kortlægge de svar vi har fundet på et sagligt og så højt et evidensgrundlag som muligt, selvom valget kan betyde, at man er nødt til at bevæge sig nedad i evidenshierarkiet(26;s.57). Vores studie er et tværsnitsstudie, evidens III styrke C (se figur 3). Tværsnitsstudie (prævalens studie) har den fordel, at det er hurtigt, billigt og enkelt og kan anvendes på en velafgrænset gruppe på et specifikt tidspunkt. Selvom det ikke kan afdække årsager, kan det dog hjælpe os med at forklare sammenhænge mellem flere variabler her og nu. Vi har et ønske om afklare sammenhæng og forklaringsgrad på de valgte variabler, så vi bevæger os ned i evidens hierarkiet. Andre studiedesigns, som ligger højere i evidenshierarkiet, såsom et randomiseret kontrolleret studie eller kohorte studie, er ikke velegnet til at se på vores problematik, disse studiedesigns er bedre til at afdække årsager, men ikke sammenhænge (26; s.60-67). 14

15 Grad af evidens (l-v) og Styrke af anbefalinger (A-D) (26; s. 57) Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse/systematisk analyse af randomiserede, kontrollerede undersøgelser Ia A Randomiseret, kontrolleret undersøgelse Kontrolleret, ikke-randomiseret undersøgelse IIa B Kohorteundersøgelse (ikke kontrolleret og ikke-randomiseret) Diagnostisk test (direkte metode) Case-Controlundersøgelse Tværsnitsstudie Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse Diagnostisk test (indirekte) Mindre serie, oversigtsartikel Ekspertvurdering Ledende artikel Ib IIb III IV C D Figur 3 Tværsnitsstudiet er velegnet til at håndtere deskriptive og prædiktive data, der kortlægger variablernes sammenhæng på dataindsamlingstidspunktet. Desuden giver dette studiedesign mulighed for at anvende registerdata. I vores projekt har vi anvendt svømmernes bedste registrerede tid på 100m fri ved databasen Octoopen og ranglisteregisteret hos Dansk Svømmeunion (24). Vores undersøgelsesform er kvantitativ, fordi undersøgelsen er baseret på observationelle data ved fysisk målbare tests jf. testprotokol (bilag 2a) og registerdata Evidensniveau Ordet evidens, fra latin det at være indlysende, beskrives i fremmedordbogen som noget der viser klarhed, eller vises helt tydeligt. Med udgangspunkt i vores eget projekt, der er designet som et tværsnitsstudie, vil vi tydeliggøre vores resultater igennem studier, der ligger på samme evidensniveau (evidensniveau III styrke C) eller derover. Dette minimumskriterie for inklusionen, i udvælgelsen af studier til vores projekt, understøtter validiteten i vores projekt. Vi har benyttet klassifikationsskemaet fra Evidensbaseret Medicin (figur 3) til at vejlede os i udvælgelsesfasen ved litteratursøgningen for at sikre evidensgrundlaget Population og målemetoder Populationen, der undersøges i vores studie, n=81, er udvalgt i talentmassen af konkurrencesvømmere iblandt de 5 deltagende fynske svømmeklubber. Data af tests og registre er 15

16 indsamlet for begge køn i alderen år. Tests, relevante for vores studie, indgik som en del af testbatteri jf. testprotokol for paraplyprojektet (bilag 2a og 2b). Inklusionskriterier: Paraply-projekt: Yderligere inklusionskriterier: For vores projekt: Eksklusionskriterier: Andersen Test: årige af begge køn En del af et talenthold i svømning Underskrevet og afleveret samtykkeerklæring Vi har defineret talentmasse ved at finde top 20 svømmere i Danmark mellem år af begge køn (24). Dette er i alt 240 fra normalpopulationen af konkurrencesvømmere. Inklusionskriteriet for vores testpopulation har vi sat til +/- 3 SD af mean af de 240 top 20 svømmere(bilag 7). Dette gøres for at sikre, at vi måler på det vi har valgt at definere som talenter, ud fra normalpopulationen. Har ikke fået mad på testdagen Har været syg inden for de sidste 14 dage (feber). Har været på penicillinkur inden for de sidste 14 dage Har ikke taget astmamedicin før test (hvis behov for medicin før sport) Fordi vi med vores projekt forsøger, at påvise en sammenhæng mellem variablerne styrke i OE målt i kg, styrke i UE målt i cm og svømmeperformance målt i minut:sekund:1/100, kan vores projekt beskrives som et korrelationsdesign med flere variabler(28; s kap17). Testprotokollen indeholdt 9 tests med relevans for det samlede paraplyprojekt og fremtidige studier som baseline med tilhørende illustrationer for udførelse og vejledninger. Under udførelsen af testene, blev fire testpersoner ekskluderet fra sideplanke-testen grundet aktuelle skulderskader. 1 testperson kunne udføre 8/9 delelementer i Beighton testen, grundet distortion i digiti minimi dexter, dog havde dette ikke nogen indflydelse på udfaldet af testen i forhold til personens samlede vurdering af hypermobilitet. 2 testpersoner blev ekskluderet grundet manglende underskrift/aflevering af samtykkeerklæring, i henhold til de etiske retningslinjer i Helsinki Deklarationen (26). Forud for testdagene etablerede vi kontakt med klubbens ansvarlige træner, med information om baggrund, indhold og formål af studiet, herunder fremsendtes skriftligt materiale(bilag 4) som træner 16

17 accepterede at viderebringe til forældre og evt. værge. Testfaciliteter blev besøgt, og det blev besluttet at foretage 2 testdage på 2 lokationer, idet tiden og pladsen blev vurderet til ikke at række, når der skulle testes 22 personer. En hal udenfor klubbens egne lokaler blev booket og lejet med hjælp af klubbens egen konkurrenceafdeling hos kommunen. Statistisk databehandling af indsamlede data blev foretaget i programmerne MS Excell og IBM SPSS (Statistical Package for the Social Sciences). De 2 tests der har relevans for vores projekt er HGS-testen og VJ-testen (bilag 2a og 2b). Handgrip strength testen: Blev udført med dynamometer af typen Original Smedley s Dynamometer, Scandidact Denmark 0-100kg. Testen blev udført bilateralt, hver side én gang herefter 1 minuts pause, og så gentaget. Højeste score blev noteret. Før hver test, kalibreres håndtaget ifht. testpersonens hånd, hhv. højre og venstre. Øverste del af håndtag hviler mod thenar, og inderste kontradel af håndtag kalibreres ved rotation så det matcher ud for phalanges proximalis på digitus medius. Testperson holder dynamometeret med skiven ind mod kroppen, i strakt arm ned langs siden af kroppen, uden at arme eller dynamometer berører kroppen, og presser i et vedvarende tryk ved fleksion af fingrene. Reliabilitet: Det benyttede dynamometer i vores projekt er et Smedley-dynamometer fra den danske importør Scandidact. Ved korrespondance med importøren har vi fået bekræftet at deres Smedleydynamometer er et Jamar -dynamometer, som er tilpasset det danske marked med en tilpasset skive. Ifølge et systematic review af Ev Innes fra 1999, betegnes Jamar hånddynamometer som Golden Standard for måling af håndgrebsstyrke, og angives med korrelations koefficienter og ICC værdier 0,90 for både intra- og intertester reliabiliteten (27). Håndholdte dynamometre, til at måle isokinetisk håndgrebsstyrke i det kliniske arbejde, konkluderes i et systematic review af Stark T, Walker B, Phillips JK, Fejer R, Beck R. til både at være valide og reliable (28). 17

18 VJ-testen: Blev udført med en anordning der bestod af et mavebælte med en, ud foran navlen verticalt descenderende, strop, der har påmonteret et målebånd. Målebåndet var fikseret med frigang under tape horisontalt med gulvet. Testpersonen udførte hoppet fra opretstående stilling, med let spredte ben. Armene førtes først nedad og bagud ved ekstension i art. glenohumeralis samtidig med fleksion i art. coxae, art. genus og art. talocruralis. Armene førtes herefter kraftfuldt frem og op ved fleksion i art. glenohumeralis, samtidig med en eksplosiv ekstension i art. coxae, art. genus og art. talocruralis, som medførte et kraftigt afsæt, en svævefase og landing på samme sted. Denne test beskrives som et Countermovement jump (22). Reliabilitet: Det har været utydeligt, i de studier vi har fundet, om hvorvidt VJ-testen i vores projekt bør sammenlignes med, det der i nogle studier beskrives som Countermovement jump med armsving, eller et Abalakov jump med armsving. Vi har fundet, at Abalakov jump stemmer bedst overens, i forhold til udførelse og målemetode, med vores testprotokol for VJ-testen. Studiet af Slinde F, Suber C, Suber L, Edwén CE, Svantesson U. (22) viser en reliabilitet for Abalakov jump for ICC mean= 0,87 (0,74-0,93). Ifølge studiet af McLellan CP, Lovell DI, Gass GC. (29) er der høj korrelation mellem to hoppetests, heriblandt Abalokov jump test, der undersøger for vigtigheden af rate of force development (RFD) i forhold til hoppeperformance. Validiteten er ikke angivet for den enkelte test i dette studie, men er overordnet beskrevet som høj for alle testene, udtrykt som factorial validity (construct validity)(29). 18

19 6.3 Litteratursøgning Litteraturen til dette projekt er søgt gennem forskellige litteraturbaser, herunder PubMed, Pedro, Cinahl, SveMed+ og Cochrane (bilag 5). Søgestrategien har bestået af to sideløbende søgninger. Den ene har været rettet mod kombinationen af svømmere og hoppetest, og den anden mod kombinationen af svømmere og håndgrebsstyrke. De primære MESH-termer i søgning 1 har været Swim, Swimming, Swimmers, Vertical Jump, Vertical Jump test, Jump test og Jumptest. De primære MESH-termer i søgning 2 har været Swim, Swimming, Swimmers, Handgrip, Hand grip, Hand-grip og Grip. Yderligere har de primære MESH-termer i begge søgninger blevet suppleret med MESH-termerne Adolescent, Adolescents, Young, Youth, Children, Strength. Vi filtrerede vores søgning til kun at omfatte resultater med Humans, abstract available og fulltext available. Inklusionsniveauet for udvælgelse af litteratur er baseret på vores studiedesign, som er et tværsnitsstudie (evidensniveau: III, styrke C), eller derover. Relevante studietyper i niveau højere end vores, kunne eksempelvis være systematic reviews og meta-analyser (evidensniveau: Ia, styrke A). Vi anvendte PubMed som den primære base for udvælgelsen af vores litteratur, kun få af de andre litteraturbaser, vi søgte i, indeholdt tekster som ikke allerede var tilgængelige i PubMed. PubMed er en vigtig og meget benyttet sundhedsvidenskabelige amerikansk litteraturbase og indeholder artikler der går tilbage til Ud fra litteraturlister i de fundne artikler, fandt vi yderligere supplerende litteratur som blev indhentet via Google Scholar, BMJ og biblioteket på UCL. Udover artikelsøgning har vi anvendt obligatorisk litteratur fra fysioterapeutuddannelsen og supplerende litteratur. Litteratursøgningsprocessen, er vist i et flowchart, kan ses på figur 4. 19

20 Flowchart for litteratursøgning efter egen udarbejdelse Efter den afsluttede litteratursøgning, fandt vi frem til 870 primær artikler, de er herefter kontrolleret for dublikater, da samme artikel kan optræde i flere litteraturbaser. Herefter sorteret ud fra overskrift og relevans, som bragte os frem til 185 artikler Dernæst er artiklernes abstrakt læst og inkluderet eller ekskluderet ifht. til relevans, vi fandt frem til 41 artikler Herefter er artikler gennemlæst og udvalgt, vurderet på baggrund af alder, testmetoder for styrke i OE og UE Dette har resulteret i 1 primærartikel som sammenligningsgrundlag for vores projekt Figur 4 7 Etik Når man skal lave et projekt som dette, hvor børn indgår som testpersoner, er der en række etiske forhold man bør have for øje og respektere i alle aspekter af arbejdsprocessen. 7.1 Overordnet etisk overvejelse Projektet er godkendt af Den Nationale Videnskabsetiske Komité (bilag 6) 7.2 Yderligere etiske overvejelser Første skridt var at etablere en god kontakt med træneren, og få trænerens accept for deltagelse ved informeret samtykke, først ved telefonisk samtale jf. manuskript (bilag 4.1) og herefter ved fremsendelse af bekræftigelsesmail (bilag 4.2), med informationer og skriftligt materiale til forældrene. 20

21 Inden testning af børnene blev påbegyndt, blev der udarbejdet et informationsbrev til forældrene, som beskrev projektet og hvilke typer af tests, der ville indgå. Ydermere gjorde vi i brevet klart, at alle implicerede testledere er underlagt tavshedspligt (bilag 4.3). Hernæst blev der udarbejdet en samtykkeerklæring, hvori forældrene kunne give deres accept til, at deres barn måtte indgå som testperson i projektet (bilag 4.4). Vi tillod ikke at teste på personer, som ikke havde afleveret en, af forældre eller værge, underskrevet samtykkeerklæring. Dette betød at vi måtte ekskludere 2 personer. Vi fandt dette nødvendigt, da vi ikke etisk kunne forsvare at teste disse børn uden deres forældres eller værges samtykke. Alternativet kunne have været at indhente samtykkeerklæringerne retrospektivt, hvilket vi afveg fordi vi mente, at dette går imod de etiske retningslinjer for forskningsprojekter udstukket af World Medical Health (WMA) organisationens Helsinki Deklaration af 1964(26). The World Medical Association (WMA) has developed the Declaration of Helsinki as a statement of ethical principles for medical research involving human subjects, including research on identifiable human material and data Vi fandt spørgsmålet om indhentning af børneattest eller andet i form af evt. straffeattest relevant, fordi vi netop ville udføre en række tests over en periode, om end kort, med mindreårige børn, og søgte herfor afklaring i lovgivning, men også hos vores svømmeklub. Af tids hensyn, i det teststart var nært forestående, og vi følte vi muligvis ikke kun nå at få fremskaffet nødvendige børneattests, indhentede vi straffeattester hos Fyns Politi, som fremsendtes til konkurrenceudvalget i vores svømmeklub. Svømmeklubben mente ikke, børneattest var nødvendige, hvilket vi fandt bekræftet jf. Kulturministeriets bekendtgørelse, BEK 489 af 29/ , 2 stk. 2 (30) "Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder, institutioner, foreninger m.v. inden for Kulturministeriets ressortområde" I forbindelse med vores øvelsesdage på Kerteminde Skole og på Tornbjerg Gymnasium undlod vi at udføre Tannerscore (bilag 2a og 2b), da vi fandt dette upassende målt op imod formålet, som blot var at øve vores testfærdigheder. Vi mente ikke at indsamlingen af disse personfølsomme data var nødvendige og herfor ikke etisk forsvarligt, når data ikke skulle anvendes til noget reelt. 21

22 Da vi indsamlede Tannerscore i vores svømmeklub, havde vi forinden gjort os den overvejelse, at kønsadskille testpersonerne, ved at lade en kvindelig testleder indsamle Tannerscore hos pigerne i pigernes omklædningsrum og ved at lade en mandlig testleder indsamle Tannerscore hos drengene i drengenes omklædningsrum. Vi sørgede for at Tannerscore blev indsamlet fortroligt, ved at testpersonen var alene med testledere under notering. Beskrivelse af Tannerscore kan findes på side 23 i afsnittet Puberteten, i denne opgave. I forbindelse med organisering og gruppeinddeling af testpersoner på testdagen, fik hver testperson udleveret et klistermærke med ID nummer til at sætte på trøjen. Disse lod vi testpersoner selv klistre på trøjen, da vi ikke ville indgå i unødvendig kropskontakt med testpersonerne, og derved sætte os selv i en etisk uhensigtsmæssig situation. Ved udarbejdelses af matrixen, der præsenterer den enkelte svømmers performance i de forskellige tests, har vi grundet etiske overvejelser valgt, at udlevere matrixen til svømmetræneren fremfor den enkelte svømmer. Vi finder det etisk ukorrekt at udlevere en relativt kompleks scoringsmatrix til et en ung person, der ikke har nogen forudsætninger for at tolke denne matrix korrekt eller hensigtsmæssigt i forhold til udviklingsmuligheder. Derfor udleverer vi matrixer til svømmetræneren med en uddybende forklaring af data for svømmerne. Det vil herefter være trænerens opgave at formidle denne matrix til den enkelte svømmer. Desuden mener vi også, at svømmeren vil være bedre tjent med at modtage deres resultater fra deres træner, således at træner og svømmer i fællesskab kan anvende resultaterne konstruktivt. 8 Teori 8.1 Træningsfilosofi Hvis man tager udgangspunkt i K. Anders Ericssons timers teori(17), vil det være mere end svært for enhver svømmer, som ønsker at få fuldt udbytte af sit potentiale, at opnå mestring i sådan en grad, at det rækker til finaledeltagelse ved OL i sin disciplin, hvis ikke de startede den disciplinspecifikke træning i en meget ung alder. Ser man på finaledeltagerne i disciplinen 100 m. fri ved OL gennem de sidste 12 år, finder man at gennemsnitsalderen for de mandlige svømmere er 24,3 år og 23,0 år for kvindernes vedkommende(bilag 1). Der er i mange aktivitets-genrer en timers teori, der lægger op til at et individ kan mestre en given opgave. Denne teori forudsætter at mestring kræver mindst timers øvelse. Fortalerne kan godt argumentere for individer som har opnået mestring ved timers øvelse. Team 22

23 Danmarks tilgang til træning af unge svømmere nævner samme teori som grundlag for træningsstrategien(3). Kritikerne peger på at der er tilsvarende eksempler på individer, der har opnået samme grad af mestring ved mindre end timers øvelse, og/eller at individer har trænet mere end de timer uden at opnå mestring(19). De ser mestring som et resultat af multivariable faktorer, herunder medfødt talent i form at genetisk arv, antropometriske forhold, og trænings indsats samt sociale og psykologiske aspekter. 8.2 Antropometri Genotypen for svømmeren beskriver hvad der i arvematerialet er givet, der som variabler også kan indvirke på svømmepræstationen herunder køn, højde, vægt, skeletmuskulaturkarakteristika, iltoptagelsesevne og metabolisme. Herunder er der studier der prøver at se på antropometriske forhold og muskulære egenskaber(5 7,10,12,14). Det er ikke uset at man screener børn på lægmandsvis. Det kunne være små børn med store fødder, der forventes at blive høje, hvilket regnes for fordelagtigt i visse sportsgrene, som i volleyball, basketball og i svømning(bilag 1). En af vor tids største svømmefænomener, den amerikanske svømmer Michael Phelps, har nogle antropometriske mål, der beskrives som nær perfekte i forhold til svømning. Phelps er 1,95m høj, 2m spændevidde fra fingerspids til fingerspids, ekstraordinært store fødder, meget store hænder, forholdsvis korte kraftfulde ben, en lang slank krop samt hypermobilitet i knæ, ankel og albueled (31,32). Dette menes samlet at være en stærkt medvirkende årsag til hans suverænitet. Et andet eksempel er den kinesiske svømmer Ye Shiwen, der beskrives som den gyldne pige med de store hænder (33) hvis succes, i en alder af 16 år ved OL i 2012, i aviserne tilskrives størrelsen på hendes hænder. Et andet antropometrisk forhold, der har indflydelse på præstationen er kønnet. Os bekendt er alle fysisk betingede sportsgrene kønsinddelte for alderstrin i postpubertetsalderen. Der er generel forståelse for at mænd præsterer bedre end kvinder i postpubertets-fasen indenfor fysisk udfoldelse (19). Det forekommer herfor ikke unaturligt at man vælger at lade mænd og kvinder konkurrere kønsadskilt indenfor samme disciplin. Dette udspringer måske fra de fysiologiske forskelle, som findes mellem kønnene. Her kan nævnes størrelsen på lungerne, hvor mænd gennemsnitligt har ca. 10 % større lunger, mændenes naturlige hæmatokritværdi er omkring 45 %, hvorimod kvinders er omkring 42 %, mænd har mere testosteron end kvinder, hvilket resulterer i større knogler og øget muskelmasse(37; s. 158, 301, 338). Kønsadskillelsen i samfundet, i forskellige sammenhænge, kan måske finde sit udspring i de fysiologiske forskelligheder, men man skal ikke være blind for, at der 23

24 stadig hersker en generel diskurs i samfundet som sportsligt adskiller mænd og kvinder. Dette paradigme har ikke haft sit opgør endnu. 8.3 Puberteten Gennemsnitsalderen i vores projekt for populationen (n=81) er 13,0 år, hvilket svarer til pubertetsalderen. Denne gruppe individer har særlige udviklingsbetingede variabler der kan påvirke tests og performance, både med hensyn til den antropometriske variabel og kronologisk versus biologisk alder. Pubertet er den tidsperiode i livet, hvor barnet udvikler sig hen mod det voksne individ og kønsmodenhed. Pubertet hos drenge og piger starter ikke samtidig i forhold til kronologisk alder, hos piger omkring 10 års alderen og drenge ca. ved 12 års alderen (35). Psykosociale og fysiologiske faktorer kan dog påvirke dette i en tidlig og sen pubertetsstart. Der forskes i Danmark i øjeblikket for baggrunden og tendensen, og om vi kan forvente det samme, som man i øjeblikket oplever i USA, for en tidligere pubertetsstart (36). I puberteten oplever begge køn en øget væksthastighed, og store indre og ydre fysiologiske forandringer. Hypothalamus igangsætter pubertetsfasen ved at stimulere hypofysen til at øge produktionen af et follikelstyrende væksthormon (FSH) og lutropin (LH). Disse fremmer udviklingen i gonaderne, der for kvinderne fremmer østrogenproduktionen og dermed ægløsningen. Hos mænd fremmes produktionen af testosteron og dermed udviklingen af testiklerne. Vækstzonerne i knoglerne lukkes i slutningen af pubertetsfasen, ved en forøgelse af østrogenproduktionen. Dette sikrer samtidig en øget densitet i knoglemassen hos begge køn og sikrer at vækstspurten standses. Vækstspurten kan for piger være mellem 20-25cm i pubertetsstadiet indtil det 16. år, og for drenge være mellem 25-30cm i pubertetsstadiet indtil det 17. år (35). For pigerne betyder den hormonelle ændring en øget tilvækst af fedtceller, og for drengene en øget tilvækst af muskelmasse og vækst af strubehoved. For begge køn ses øget svedsondring og kraftigere behåring axillært og i pubesområdet, hvilket giver de ydre typiske kønsspecifikke kendetegn (38). Pubertetsfasens stadier kan måles ved Tanners test score(37,38), fra 1-5, ud fra de ydre udviklingstegn. Hos pigerne vurderes brystudviklingen (B1-B5) samt pubesbehåring (P1-P5). Hos drengene vurderes genital udvikling (G1-G5) samt pubesbehåring (P1-P5). Vi har i populationen ved vurdering af modenhed benyttet os af en modificeret selv-vurderet Tanners-test, dog uden vurdering af genital udvikling. Testpersonerne har, under instruktion af vejleder og skema, udfyldt skemaet svarende til egen opfattelse af pubertetsstadiet (bilag 2b). Grad af modenhed kan have stor indflydelse på testresultater i forhold til HGS og VJ og 24

25 svømmeperformance, når man sammenligner resultater mellem køn og i forhold til kronologisk alder, og vil indgå i diskussionsafsnittet. 8.3 Musklens funktion og karakterisktika samt betydning for 100 m. fri. Musklens udspring og tilhæftning mellem knoglerne eller aponeuroser, har den funktion at overføre kontraktion af muskelfibre til mekaniske bevægelser i kroppen. Kompositionen af musklens tværsnitsareal, pennationsvinkel og muskelfibertypen er afgørende for kontraktionshastighed og den kraft musklen kan udføre. I 100 m. fri er % af energiudviklingen anarob (43; s ) og derfor kan disciplinen 100 m. fri betragtes som eksplosiv. Herfor er den hurtige muskelfibertype vigtig for svømmere på 100 m. fri disciplin. Vedvarende træning er nødvendig for performanceforbedring, og medfører øget motorisk kontrol og postural kontrol ved neural adaptation. Dette er i særdeleshed vigtigt for en svømmer der søger præstationsfremme. Overordnet findes der 3 muskeltyper, den glatte muskulatur der er styret af det autonome nervesystem, herunder sympaticus og parasympaticus og den tværstribede skeletmuskulatur der er styret af det somatiske nervesystem, og til sidst den tværstribede hjertemuskulatur som styres af det autonome nervesystem(37; s.163). Den glatte muskulatur findes i blodkar og de indre organer som for eksempel tarme, nyrer, galdeblæren og livmoderen. Kontraktion af musklen sker ved at der dannes bro mellem myosinhovederne og actinfilamenterne i myofibrillen, dette sker ved en energiomsætning af adenosintrifosfat (ATP) og adenosindifosfat (ADP). Muskelfibertypen har stor betydning for kontraktionshastigheden, der benævnes hhv. type l-fibre (slow twitch) og type ll-fibre (fast twitch), der igen inddeles i type lla og llx (sidstnævnte også kaldet llb), og hvor hurtigt myosinhovederne kan binde sig til actinfilamenterne (38; s.37-38). Det er vigtigt for en svømmer, der svømmer kort-distancediscipliner (50 og 100 m.), at have mange fast twitch fibre, da disse distancer kræver stor eksplosivitet ved blokstart og bassinvendinger. Kraft kan i praksis måles med dynamometer, ved koncentrisk, excentrisk kontraktion eller isometrisk, det vil sige dynamisk eller statisk muskelarbejde. Vi har i vores projekt undersøgt kraften i OE ved hånddynamometer ved at måle hvor meget, omregnet i kilo, den enkelte kunne trykke. I OE har man brug for både slow- og fast twitch fibre. I antebrachii har man overvejende brug for slow twitch fibre for at skabe stabilitet omkring håndledet ved svømmetagene(8). I de skuldernære muskler er der, i 25

26 forbindelse med svømning på 100 m. fri, overvejende brug for fast twitch fibre, da disse primært udvikler kraft fra anaerobe processer, da disciplinen er eksplosiv. Kraften i UE har vi, i vores projekt, undersøgt ved at måle hvor højt der kunne hoppes målt i centimeter. For bedst performance i hoppehøjde er det af afgørende betydning, at fast twitch fibre er dominante i forholdet mellem fast twitch- og slow twitch fibre i UE. Dette giver en fordel ved blokstart og bassinvendinger i svømning. 9 Statistisk baggrund Vi har benyttet Excel til sortering af vores data, og overført disse data til statistikprogrammet SPSS. I SPSS har vi, i forhold til deskriptiv statistik, fundet, at alle variabler er normalfordelte. Herefter har vi lavet en t-test for at afklare, om der er statistisk signifikant forskel på vores HGS-målinger, foretaget mellem kombinationerne højre/venstre, dominant/non-dominant, højre/dominant, højre/nondominant, venstre/non-dominant og venstre/dominant. Hvis der er forskel, er det af afgørende betydning, hvilken HGS-måling vi anvender som variabel i vores regressionsmodel. Vi vil efterfølgende se på sammenhængen mellem svømmetid og HGS/VJ ved Pearsons korrelationskoefficient. I forhold til prædiktiv statistik vil vi foretage nogle multiple lineære regressionsanalyser ved backward elimination, og herefter undersøge validiteten af analysernes resultater. Dette gøres ved at undersøge tre forudsætninger vedrørende data, som skal opfyldes(40;kap 13). 1. Der skal være en lineær sammenhæng mellem den afhængige variabel og den uafhængige variabel. Dette kan tjekkes i et scatterplot af variablerne med en Loess smoother linje, som bør være lineær. Hvis dette scatterplot er tvetydigt, kan der anvendes en lack of fit hypotese-test, hvor nul-hypotesen lyder en lineær model er passende (40;kap 13). 2. Der skal være homoscedasticitet, dvs. at residualerne (afstanden fra den prædiktive værdi til målte værdi) skal have samme varians. Dette kan kontrolleres i et scatterplot af de standardized residualer og de standardized prædiktive værdier. Residualerne skal være jævnt fordelt omkring en linie, der ligger horisontalt igennem gennemsnittet af residualerne. Ved tvetydighed kan der bruges en Breush-Pagan hypotese-test, hvor nul-hypotesen er residualernes varians er den samme for alle den afhængige variabels værdier (40;kap 13). 3. Residualerne skal være normalfordelte. Dette kan kontrolleres ved et histogram og et normalt P-P plot, eller ved brug af et normalt Q-Q plot af studentized residualer. Desuden kan man anvende en Shapiro-Wilk test, hvor nul-hypotesen lyder residualerne er normalfordelte (40;kap 13). 26

27 Den deskriptive statistik skal give os et overblik over vores indsamlede data. Efterfølgende har vi behandlet data med prædiktive statistiske metoder. Vores tre primære datasæt består af svømmetider, HGS og VJ. I databasen Octoopen har vi indsamlet registerdata over testpopulationens (n=81) individuelle svømmetider på 100m fri i et 25 meters bassin (bilag 8). Datasæt for HGS og VJ er indsamlet jf. afsnittet 6.1 Dataindsamling. Yderligere har vi indsamlet supplerende data for kronologisk alder, biologisk alder (Tanner), køn, højde, vægt og hånd-dominans. De tre primære datasæt er af ratio/interval-typen. De supplerende data er af nominal-, ordinal- og ratio/intervaltypen. Formålet med disse data er, at identificere en mulig sammenhæng mellem HGS og svømmetid, samt VJ og svømmetid. De supplerende datasæt skal belyse, om der er andre af vores målte faktorer, der påvirker den mulige sammenhæng (figur 5). Beskrivelse af populations data samlet population n=81 drenge piger Population Alder kronologisk (år) mean= 13,2 SD= 1,3 mean= 12,9 SD= 1,2 Alder Biologisk (Tanner) mean= 3,4 SD= 0,9 mean= 3,3 SD= 0,9 Højde (cm) mean= 169,5 SD= 11,5 mean= 164,1 SD= 7,1 Vægt (kg) mean= 55,9 SD= 10,8 mean= 53,0 SD= 8,4 Svømmetid (sek) mean= 68,65 SD= 8,09 mean= 72,09 SD= 6,39 HGS (kg) mean= 38,2 SD= 10,4 mean= 31,7 SD= 6,8 VJ (cm) mean= 43,2 SD= 6,6 mean= 40,9 SD= 4,9 Figur 5 27

28 9.1 Multipel lineær regression Vi laver en regressionsanalyse for at se på sammenhængen mellem svømmetid og HGS/VJ. Vi er opmærksomme på, at det ikke kun er HGS/VJ, der har indflydelse på svømmetid, og derfor inddrager vi flere variabler fra vores supplerende data. På figur 6 ses et eksempel på processen ved backward elemination for en multipel lineær regression. Figur 6 Vi kan ud fra en multipel lineær regressionsmodel forudsige noget om, hvordan svømmetid vil ændre sig ved påvirkning af de uafhængige variabler. Som nævnt laves vores regression ved et backward elimination princip. Dette betyder, at der først laves en regression med alle variabler. Herefter frasorteres den variable som har den største p-værdi. De tilbageværende variabler tages med videre i en ny regression, hvor samme procedure gentages. Der foretages regressioner indtil de tilbageværende variablers p-værdi ikke overstiger 0,05. Dvs. at der er under 5 % chance for, at resultatet er opstået ved en tilfældighed. De tilbageværende variabler vil derfor være de bedste prædiktorer for performance, målt i svømmetid, holdt op imod regressionens andre variabler. Alle vores regressioner følger fremgangsmåden som i eksemplet på figur 6. 28

29 Når vi betragter regressionsanalyserne, er der tre informationer der bliver interessante, Coefficient B, p-værdi og R Hvilken variabel giver den største forbedring i svømmetid, dette er udtrykt ved hældningskoefficienten (Coefficient B). 2. Hvor stor er chancen for at denne tidsmæssige forbedring er opstået ved en tilfældighed, dette er udtrykt ved variablens signifikans (p-værdi). 3. Hvor stor en indflydelse har kombinationen af regressionens variabler på performanceforbedringen i svømmetid, dette er udtrykt ved forklaringsgraden af variansen (R 2 ). Forskriften for den multiple lineære regression ser således ud: y er den prædiktive variable. β 0 er skæringen med y-aksen. β 1, β 2 og β n er hældningskoefficientener for de uafhængige variabler som betegnes x 1, x 2 og x n. ε er error term, hvilket er alle de faktorer som vores model ikke kan tage højde for. Vi vælger at opdele vores regressionsanalyser henholdsvis for HGS + supplerende variabler og VJ + supplerende variabler. Denne opdeling laves jf. vores problemformulering. Yderligere opdeler vi vores regressionsanalyser efter køn fordi der, som nævnt i afsnittet 8.3 Puberteten, er forskel på hvornår puberteten indtræder hos drenge og piger. Denne kønsopdeling er også foretaget i studiet af Geladas et al., og derved får vi et bedre sammenligningsgrundlag med dette studie. Skematisering af opdelingen af multiple regressionsanalyser, for hhv. HGS og VJ, kan ses herunder på figur 7. Figur 7 29

30 10 Databehandling og resultater 10.1 Handgrip strength og svømmetid Normalfordeling: Vores deskriptive statistik viser at datasæt for svømmetid og HGS er normalfordelt jf. figur 8 og 9 ved box-plot og Q-Q plot. Vi tjekker normalfordelingen ved at whiskers på box-plot er ca. lige lange. På Q-Q plots tjekker vi normalfordelingen ved, at data fordeler sig lineært uden at have tendens til parabel eller hyperbel. De supplerende variabler, kronologisk alder, biologisk alder (Tanner), højde og vægt er alle normalfordelt for den samlede population n=81 (bilag 9). Figur 8 Descriptives Std. Statistic Error SvømTid Mean 70,47938, % Confidence Interval for Mean Lower Bound Upper Bound 68, , % Trimmed Mean 70,40009 Median 69,33000 Variance 54,735 Std. Deviation 7, Minimum 57,280 Maximum 85,120 Range 27,840 Interquartile Range 12,030 Skewness,156,267 Kurtosis -1,063,529 Figur 9 Descriptives Std. Statistic Error HGSbedst Mean 34,4286 1, % Lower Confidence Bound 32,4054 Interval for Mean Upper 36,4518 Bound 5% Trimmed 34,0375 Mean Median 34,0000 Variance 79,459 Std. Deviation 8,91396 Minimum 18,00 Maximum 61,00 Range 43,00 Interquartile Range 12,00 Skewness,695,274 Kurtosis,416,541 30

31 T-test Da vi har 2 testresultater for HGS (højre og venstre) samt informationen om højre/venstre-dominans, er det nødvendigt at finde ud af, hvilke resultater vi skal anvende i sammenligningen med svømmetid. Forudsætningen for at lave en t-test er, at vores data er normalfordelt. Vores datasæt stammer fra 1 gruppe af testpersoner, indeholdende 2 variabler til individuel sammenligning for hver person (højre og venstre). Derfor anvender vi en parret t-test som kan vise os, om der findes en signifikant forskel. Vi laver 6 t-tests i kombinationerne højre vs. venstre (p=0,000), dominant vs. non-dominant (p=0,000), højre vs. dominant (p=0,084), højre vs. non-dominant (p=0,000), venstre vs. non-dominant (p=0,084) og venstre vs. dominant (p=0,000)(bilag 10). Disse resultater viser, at der vil være forskel på, om vi sammenligner svømmetiden med højre eller venstre HGS-måling. Derfor vælger vi at sammenligne med den højeste HGS-måling, uanset om den er målt på højre eller venstre hånd, og uafhængigt af hånddominans. Derved kan vi sammenligne højeste performance i HGS med hurtigste svømmetid. En lignende sammenligning foretages i studiet af Geladas et al., dog med den forskel at de udregner gennemsnittet af 2 håndtrykskraft-målinger på hhv. højre og venstre hånd, og derefter vælger den højeste af disse scorer som sammenligningsgrundlag. 31

32 afhængig variabel Svømmetid Peter Lund-Sørensen Bachelor Projekt University College Lillebælt Regressionsresultater for HGS Piger: (bilag 11) I regression A eksluderes HGS, biologisk alder, højde og vægt ved backward elimination (figur 10). Regressionen viser, at kronologisk alder forbedrer svømmetiden med 3,709 sek/år (B=-3,709, p=0,000, CI 95 %=2,470-4,948). Kronologisk alder kan ifølge forklaringsgraden af variansen (R 2 =0,471) forklare 47,1 % af forbedringen B. De prædiktive intervaller (CI 95 %=2,470-4,948) viser det interval hvori populationens piger, med 95 % sandsynlighed, kan forbedre deres svømmetid. Dvs. mellem 2,470-4,948 sekunder pr. år de bliver ældre, i alderen år (figur 10). Drenge: (bilag 11) I regression B ekskluderes kronologisk alder, højde og vægt ved backward elimination (figur 10). Regressionen viser, at HGS og biologisk alder forbedrer svømmetiden med henholdsvis 0,391 sek/kg (B=-0,391; p=0,003, CI 95 %=-0, ,144) og 3,131 sek/tanner-stadie (B=-3,131; p=0,030, CI 95 %=-5, ,318). HGS og biologisk alder kan ifølge forklaringsgraden af variansen (R 2 =0,65) forklare 65 % af forbedringen B. De prædiktive intervaller (CI 95 %=-0, ,144 og CI 95 %=-5, ,318) viser de intervaller hvori populationens drenge, med 95 % sandsynlighed, kan forbedre deres svømmetid. Dvs. mellem 0,144-0,638 sekunder for hver kg. forbedring i HGS, i alderen år og mellem 0,318-5,945 sekunder pr. Tanner-stadie, i alderen år (figur 10). regressioner A (piger) B (drenge) uafhængig Variabel Kronoalder HGS BIO-alder hældningskoefficient (B) p-værdi 95% CI R 2-3,709 0,000-4, ,470 0,471-0,391-3,131 0,003 0,030-0, ,144-5, ,318 0,650 korrelationskoefficient (r) -0,686-0,774-0,739 Figur 10 32

33 10.2 Vertical Jump og svømmetid Normalfordeling: Vores deskriptive statistik viser, at datasæt (n=81) for svømmetid og VJ ligeledes er normalfordelt. Se figur 11. Figur 11 Multipel lineær regression: Vi laver igen en regressionsanalyse, for at se på sammenhængen mellem svømmetid og VJ. Også her er vi opmærksomme på, at det ikke kun er VJ der har indflydelse på svømmetid, og derfor inddrager vi flere variabler fra vores supplerende data. Samme procedure som ved HGS benyttes. Kønsopdelingen gør sig stadigt gældende for udregningen. Når vi betragter disse regressioner er det de samme tre parametre (Coefficient B, p-værdi, R 2 ) vi tillægger værdi, som ved analysen af HGS. 33

34 afhængig variabel Svømmetid Peter Lund-Sørensen Bachelor Projekt University College Lillebælt Regressionsresultater for VJ Piger: (bilag 11) I regression C ekskluderes VJ, kronologisk alder, højde og vægt ved backward elimination (figur 12). Regressionen viser, at kronologisk alder forbedrer svømmetiden med 3,709sek/år (B=-3,709, p=0,000, CI 95 %=2,470-4,948). Kronologisk alder kan ifølge forklaringsgraden af variansen (R 2 =0,471) forklare 47,1 % af forbedringen B. De prædiktive intervaller (CI 95 %=2,470-4,948) viser det interval hvori populationens piger, med 95 % sandsynlighed, kan forbedre deres svømmetid. Dvs. mellem 2,470-4,948 sekunder pr. år de bliver ældre, i alderen år (figur 12). Drenge: (bilag 11) I regression D ekskluderes kronologisk alder, højde og vægt ved backward elimination (figur 12). Regressionen viser, at VJ og biologisk alder forbedrer svømmetiden med hhv. 0,446 sek/cm (B=-0,446; p=0,008, CI 95 %=-0, ,127) og 4,586 sek/tanner-stadie (B=-4,586; p=0,000, CI 95 %=-6, ,263). VJ og biologisk alder kan ifølge forklaringsgraden af variansen (R 2 =0,631) forklare 63,1 % af forbedringen B. De prædiktive intervaller (CI 95 %=-0, ,127 og CI 95 %=-6, ,263) viser de intervaller hvori populationens drenge, med 95 % sandsynlighed, kan forbedre deres svømmetid. Dvs. mellem 0,127-0,765 sekunder for hver cm. forbedring i VJ, i alderen år og mellem 2,263-6,908 sekunder pr. Tanner-stadie, i alderen år (figur 12). Figur 12 regressioner C (piger) D (drenge) uafhængig Variabel hældningskoefficient (B) p-værdi 95% CI R 2 Krono-alder -3,709 0,000-4, ,470 0,471 VJ Bio-alder -0,446-4,586 0,008 0,000-0, ,127-6, ,263 0,631 korrelationskoefficient (r) -0,686-0,680-0,739 Forudsætningerne for at udføre de multiple lineære regressioner er alle undersøgt og opfyldt. 34

35 11 Diskussion Handgrip strength I regression A (piger) viser det sig, at alle afhængige variabler ekskluderes på nær kronologisk alder (R 2 =0,471, p=0,000). Dette kan måske forklares ved, at pigerne ikke nødvendigvis øger deres muskelmasse betydeligt gennem puberteten, men i stedet, på baggrund af deres kronologiske alder, kompenserer med en forbedret teknik desto ældre de er. Regressionen viser samtidig, i forhold til vores hypotese, at HGS ikke kan betragtes som en væsentlig prædiktor for svømmeperformance hos piger i alderen år. I regression B (drenge) viser det sig, at både HGS og biologisk alder udfælder som de bedste prædiktorer for svømmeperformance (R 2 =0,65, p=0,003, p=0,030). Det kan diskuteres hvorfor det er biologisk alder, der viser sig at være en god prædiktor fremfor kronologisk alder hos drenge. Den biologiske alder er et bedre udtryk for, hvor testpersonerne befinder sig udviklingsmæssigt i forhold til puberteten. Den ændring der sker i puberteten, medfører forandringer i en række fysiologiske parametre såsom muskelvækst, højde, lungekapacitet og blodvolumen. Disse parametre kan tænkes, blandt mange, at være vigtige for performance. Vi nævner herunder højden, selvom denne variable frasorteres i vores model. Denne frasortering kan skyldes, at højden ikke er relevant, så længe puberteten ikke er indtruffet på et tilstrækkeligt stadie, da det herved er sværere at udvikle muskler, der kan øge performance. Postpubertetisk viser det sig, at være en fordel for elitesvømmere at være høje, da de kan drage nytte af deres højde ved at tillægge sig en dertil passende muskelmasse(7) (bilag 1). HGS udfælder også som en af de bedste prædiktorer for svømmeperformance hos drenge. Dette kan tænkes at hænge sammen med, at jo større den generelle muskelstyrke i OE og truncus er, jo større vandmasse kan OE og truncus flytte hurtigere. Derved vil fremdriften i vandet blive større og performance blive bedre. Regressionen viser således, i forhold til vores hypotese, at HGS kan være en god prædiktor for svømmeperformance hos drenge i alderen år. 35

36 Vertical Jump I regression C (piger) ser vi igen kronologisk alder som den bedste prædiktor for performance (R 2 =0,471, p=0,000). Resultaterne for regression A er identiske med regressionen C, da alle andre variabler ekskluderes. Vi vurderer herfor som tidligere, at pigerne tilegner sig bedre teknik grundet træning jo ældre de bliver, og dette ligger til grund for den forbedrede performance. Regressionen viser således, i forhold til vores hypotese, at VJ ikke kan betragtes som en væsentlig prædiktor for svømmeperformance hos piger i alderen år. Regression D (drenge) viser, at VJ og biologisk alder udfælder som bedste prædiktorer (R 2 =0,631, p=0,008, p=0,000). Da VJ primært beskriver den eksplosive styrke i UE, som ved blokstart og bassinvendinger er meget vigtigt, giver det god mening, at når VJ forbedres vil svømmetiden også forbedres. Vi ser også, at biologisk alder igen, ligesom ved HGS, udfælder som en af de bedste prædiktorer. Igen vil vi mene, at dette skyldes at jo længere drengene er nået i deres pubertet, jo bedre mulighed har de for at tilegne sig muskelmasse og andre fysiologiske fordele, som sammen giver dem en forbedret svømmeperformance. Regressionen viser således, i forhold til vores hypotese, at VJ kan være en god prædiktor for svømmeperformance hos drenge i alderen år. Metode Vores projekt handler om at finde en mulig sammenhæng mellem svømmetid og HGS/VJ. Det har været vigtigt for os, at undersøge hvorvidt vores data er normalfordelt, da det er afgørende for hvilke analysemetoder vi skulle anvende. Ved normalfordelte data, som data er i vores projekt, er det muligt at anvende den parametriske test Pearsons korrelationskoefficient, da denne kan finde sammenhænge mellem variabler. Havde vores data ikke været normalfordelte kunne man anvende en non-parametrisk test som Spearmans korrelationskoefficient, som dog er mindre sensitiv. Vi har fra starten af projektet vurderet, at vores analysemetode skulle være så præcis som muligt. Vi vurderer at Pearsons korrelationskoefficient ikke er en tiltrækkelig analysemetode til at beskrive vores data. Pearsons korrelationskoefficient ville kun være i stand til at beskrive hvorvidt der findes 36

37 en sammenhæng, men ikke betydningen af denne sammenhæng. Vi vurderer, at anvendelsen af en multipel lineær regression ville beskrive vores data bedre med henblik på at beskrive betydningen af sammenhæng under multivariat påvirkning. Derved vil det være muligt at prædiktere svømmetider ud fra én eller flere variabler i en multipel lineær regressionsmodel. Da vi har været bevidste om, at svømmepræstation afhænger af multivariate faktorer, valgte vi at anvende en multipel lineær regression, da denne kan involvere flere variabler. Vi er klar over at vores model er ufuldstændig, da vi har et begrænset antal variabler at opstille vores model ud fra. F. eks. siger vores model intet om graden af teknik og den undlader mange antropometriske forhold, som er inkluderet i andre studier(6,10), der menes at have en indflydelse på svømmetid. Vores model tager heller ikke højde for psykosociale faktorer. Ved inkludering af psykosociale faktorer ville det muligvis kræve en anden analysemodel, medmindre man kunne opstille disse variabler på en ordinal- eller ratio/interval skala. Vi har valgt at lade vores regressionsmodel ekskludere variabler på baggrund af signifikansniveau, ved backward elimination med et ekskluderingskriterie på p>0,05 for variablerne. Man kunne også have valgt, at lade modellen eksludere variabler på baggrund af R 2. Dette har de gjort i studiet af Geladas et al.(10). Fordelen ved vores model er, at sammenhængen måske er statistisk mere sandsynlig end ved ekskludering ved R 2. Men ulempen kan blive, at vores model måske har en lavere forklaringsgrad af variansen. I studiet af Geladas et al. har de først udført Pearsons- og Spearmans-test som inklusionskriterie for deres regressionsmodel. I deres artikel fremgår det ikke tydeligt, hvilken grad af korrelation der har medført inklusion. Deres regressionsmodel slutter ekskludering af variabler, når der opstår meaningful loss af R 2. Det fremgår ikke, hvad de definerer som meaningful loss og derfor fremstår deres metode utydelig for os. Vores sammenligningsgrundlag kan blive påvirket af dette. Et positivt aspekt i deres studie er deres mange variabler, hvilket muligvis giver dem et tydeligere billede af potentielle prædiktorer for svømmetid. Ydermere efterbehandler de deres regressionsmodel ved at undersøge, at alle forudsætninger for multipel lineær regression er opfyldt. De foretager et follow-up en uge senere for at afprøve og validere deres prædiktive model. Vi har i vores projekt valgt at validere vores prædiktive model, ved at sikre, at forudsætningerne for at foretage en multipel lineær regression er opfyldt. 37

38 Geladas et al. anvender i deres studie et hånddynamometer af anden fabrikant end vores. Dette kan medføre bias i forhold til sammenligninger med vores målinger. Desuden er metoden for valg af testscore til regressionen anderledes end vores, da de tager gennemsnittet af testpersonens to testscorer for hhv. højre og venstre hånd, og derefter vælger den højeste af disse to gennemsnit til sammenligning med svømmetid. Dette medfører at vores sammenligningsgrundlag med deres HGSmålinger bliver mere usikre. Geladas et al. anvender i deres studie Horizontal jump-test, hvor vi, i vores projekt, anvender VJ-test. Det kan diskuteres, hvilken af disse 2 testmetoder der er bedst til at måle eksplosiv styrke i UE. Studiet af Markovic et al.(21) finder, at Horizontal jump og VJ begge er gode metoder til måling af eksplosiv styrke i UE. Vi vurderer, at vores resultater for sammenhængen mellem eksplosiv styrke i UE og svømmetid er tilnærmelsesvis sammenlignelige med studiet af Geladas et al., men vi kan ikke direkte sammenligne forklaringsgraden af eksplosiv styrke i UE s indflydelse på svømmetid, fordi deres testmetoder, regressionsmodeller og antal af variabler er forskellige fra vores. Vores fund af sammenhæng mellem hoppehøjde og svømmetid er i overensstemmelse med anden litteratur(4,5,10). Sammenligning af resultater Geladas et al. finder i deres studie, iblandt mange variabler, at HGS, horizontal jump og armvidde er de mest signifikante prædiktorer for svømmetid (R 2 =0,59, p<0,01) for drenge. Dette er interessant når vi sammenligner med vores resultater for drenge(r 2 =0,65(HGS, BioAlder, p=0,003, p=0,030) og R 2 =0,631(VJ, BioAlder, p=0,000, p=0,008)). Man skal dog have for øje, at HGS og horizontal jump påvirker hinanden i Geladas et al s resultater og derfor kan vi ikke direkte sammenligne R 2 -værdier. Selvom mange af vores regressionsvariabler er forskellige fra deres, er det interessant at HGS og horizontal jump/vj udfælder som de bedste prædiktorer for svømmetid i deres studie og i vores projekt. Dette kan måske fortælle noget om, at HGS og måling af eksplosiv styrke i UE er vigtige parametre for prædiktionen af svømmetid, hos drenge i den målte aldersgruppe. For pigernes vedkommende finder Geladas et al. højde, håndlængde og horizontal jump som de mest signifikante prædiktorer for svømmetid (R 2 =0,17, p<0,01). I modsætning til vores resultater, hvor vi finder kronologisk alder som mest signifikant prædiktor ifht. både regressionen med HGS (R 2 =0,471(KronoAlder, p=0,000)) og regressionen med VJ (R 2 =0,471(KronoAlder, p=0,000)). Det er 38

39 værd at bemærke, at Geladas et al s forklaringsgrad ligger på 17 %, og derfor ikke er en særlig god prædiktor. Geladas et al. diskuterer, at pigerne kompenserer for deres lavere muskelstyrke gennem teknik. Dette understøtter vores tanker fra tidligere. Vi finder det tankevækkende at Geladas et al s studie ikke finder nogen sammenhæng mellem hhv. biologisk-, kronologisk alder og svømmetid for begge køn. Bias Når man skal indsamle en stor mængde data over et begrænset tidsrum, vil det være svært at standardisere en testprotokol fuldstændigt. Da vores data skulle indsamles i et tidsrum over én måned, har det været nødvendigt at involvere alle paraply-projektgruppedeltagere som testledere. Dette vil uundgåeligt medføre en forskel i adfærd og ledelse når data skulle indsamles hos vores population. Selvom øvelsestestdage er blevet afholdt, med henblik på at standardisere testudførelsen, vil det være uundgåeligt, at der ikke opstår bias grundet interpersonel forskellighed, når en testleder sættes i en ny og ukendt situation i nye omgivelser. Eksempelvis vil der være forskel på, hvor meget en testleder hepper og opmuntrer under tests, til trods for at dette har været et debatteret emne i paraply-gruppen. En anden bias som uundgåeligt vil opstå er, at øjemål har fungeret som måleredskab for optagelse af data i nogle af testene. Dette kan ikke standardiseres, når flere testledere indgår. De to test, HGS og VJ, som vi kigger på i vores projekt, har dog ikke været i risiko for interpersonelle målingsafvigelser, da disse 2 test afmåles direkte på en nummereret skala på et måleredskab. Desuden har det været nødvendigt at gennemføre dataindsamling i forskellige omgivelser, hvilket kan betyde en forskel populationsgrupperne imellem. Her tænkes blandt andet faktorer såsom vante omgivelser, hvorvidt populationen har tidligere kendskab til flere eller enkelte dele af testprotokollen. For eksempel har flere deltagere fra én af de fem testede populationer været bekendt med delelementer fra testprotokollen, til forskel fra de fire andre testpopulationer. Dette kunne tænkes at resultere i en bedre testscore. Den gruppe testpersoner vores gruppe har testet (n=20), blev testet over 2 dage i forskellige omgivelser grundet de tidsrum, som blev os stillet til rådighed. Dette kan medføre bias, da testpersonerne kan have haft en forskellig grad af veloplagthed, som kan være påvirket af tidspunktet for sidste måltid, søvnmængde den forgangne nat, fysiske aktivitetsniveau de foregående dage eller individuelle uforudsete psykologiske faktorer. 39

40 Tilrettelægningen af testdage har været individuelt organiseret bachelorgrupperne imellem, og ovenstående problematikker kan ikke nødvendigvis overføres på alle grupper, hvilket igen vil medføre en uniformitets bias. I forhold til performance på de forskellige tests, spiller motivation uomgængeligt en rolle, og udgør muligvis en væsentlig bias. I tests som eksempelvis sideplanken og Andersen test, hvor udholdenhed er en central faktor, kan forskellig fightervilje imellem testpersonerne være afgørende for performance, og derfor give et misvisende resultat holdt op imod formålet med testen. For at minimere bias har vi først og fremmest i fællesskab udarbejdet testprotokollen med henblik på at standardisere alle opsætninger, afmålinger og instruktioner af testpersoner. Så alle opsætninger har været ensartet så vidt omgivelserne tillod det. Her tænkes på længde og bredde af baner, og eksempelvis længden og afstanden mellem tapen ved måling af VJ. Desuden er samme måleudstyr blevet anvendt på tværs af bachelorgrupperne, for at minimere uregelmæssigheder og tekniske problemer med måleudstyret. Ydermere er alle instruktioner blevet nedskrevet i talesprog, således at de kunne anvendes direkte i testsituationen. Herefter har vi, som nævnt tidligere, afholdt øvelsesdage for at opnå en højere grad af standardisering. Efter hver øvelsesdag er testprotokollen blevet revurderet og justeret i samråd med hele paraply-gruppen. Hver bachelorgruppe i paraply-projektet har fungeret som assistenter for hinanden når en bachelorgruppe har været ude at teste deres tildelte population. Dette vil sige, at der altid mindst var 2 bachelorgrupper tilstede ved hver testdag. Vi har i vores gruppe ladet den samme person varetage den samme test, hver gang vi har været ude at teste. Vi gjorde dette for at sikre en højere reliabilitet, da udførelse af test med samme testleder ikke skaber interpersonel bias. Desværre har dette ikke været standardiseret i protokollen og medfører muligvis bias på resultaterne for den samlede population (n=81). Vi har ikke udført intertester reliabilitet for testprotokollen. Dette kunne have været gjort ved, at alle i paraply-gruppen havde udført alle tests på en population. Herefter kunne man have sammenlignet resultater for hver testperson og identificeret uregelmæssigheder. Dette ville have givet et større overblik over intertester reliabiliteten for testprotokollen. Dog ville omfanget af sådan en proces have været tids- og ressourcemæssig krævende. Ved HGS-testen kan der opstå problemer som kan have indflydelse på resultaternes udfald, bl.a. fordi nogle testpersoner har så store hænder, at det kunne være svært at få et optimalt greb om 40

41 dynamometeret. Dette kan resultere i en misvisende måling, da de ikke kan yde deres bedste. På grund af de forskellige håndstørrelser har det været nødvendigt at kalibrere dynamometeret mellem hver testperson. Dette kunne medføre, at indstillingen af dynamometeret ikke har været optimal for den enkelte testperson. For at optimere grebet på dynamometeret valgte vi at montere griptape, da vi opdagede, under vores øvelsesdage, at flere af testpersonernes hænder gled på dynamomeret. Dette kan medføre bias i forhold til sammenligning med andre studier der også måler HGS med hånddynamometer. Vi bør også forholde os til hvorvidt HGS-testen, tester det vi gerne vil vide noget om. I vores projekt antager vi, at HGS-test giver et generelt udtryk for styrke i OE og truncus. Dette bekræftes i studiet af Dhara et al.(20). Flere studier benytter sig af HGS-testen(7,10,16), et enkelt studie benytter sig af en anden testmetode, en biokinetisk svømmebænk(12). Denne metode kan tænkes at være mere funktionel korrekt og overførbar ift. 100m fri, men er klinisk mindre praktisk i felten. Vi vurderer, at HGS-testen indfrier vores antagelse for måling af styrke i OE og truncus. I VJ-testen kan der opstå misvisende målinger, fordi testpersonerne individuelt har forskellige hoppestrategier, som kun delvist kan reguleres af testleder. Dette skyldes primært, at der er forskel på, hvordan de opnår forspænding og koordinerer armsving. Mht. armsving opstår der en kønsbias, idet pigerne i vores studie gennemsnitligt har en lavere styrke i OE og truncus. Dette påvirker deres springevne, som understøttes i et studie af Walsh et al.(41). Denne kønsbias kan have indflydelse på vores resultater. VJ beskrives i studiet af Markovic et al.(21) som en god indikator for måling af eksplosiv styrke i UE, og herudfra vurderer vi, at VJ-test måler det vi ønsker. Litteratursøgningen Vi har i vores litteraturindsamling benyttet tre strategier, systematisk søgning, kædesøgning og bevidst tilfældig søgning (42). Fordelen ved systematisk søgning kan være, at vores søgning bliver bred og omfattende, og kan formaliseres for efterprøvning. Udfordringen er, at databaserne fungerer forskelligt. Hvis vi ikke er meget specifikke, vil vi finde en uoverskuelig litteraturmængde. På trods af filtrering, sikring af evidensniveau og specifik søgning, kan vi ikke være sikre på, at vores søgning har været udtømmende og givet os den mest relevante litteratur. 41

42 Fordelen ved kædesøgning er, at vi kan forfølge en reference til samme emne, og derved komme tættere på emnets primærlitteratur. Ulempen kan være, at vi ikke finder artikler, som viser modstridende resultater for samme problemstilling. Fordelen ved bevidst tilfældig søgning er, at vi målrettet har kunnet søge efter og finde litteratur udenom de etablerede kanaler. Udfordringen kan være at evidensniveau ikke er sikret. Overordnet spænder vores litteratur historisk fra 1984 til 2012, hvilket videnskabeligt kan være forældet viden. Vi kan her ikke vide, om vi, med baggrund i kædesøgningen, er havnet i en referencekæde, der fører os frem til gammel viden, eller om der blot ikke er nyere evidens på området. Deltagere Vi vurderer, på baggrund af vores inklusionskriterier, at vores udvalgte population er repræsentativ for konkurrencesvømmere nationalt. Vi vurderer derfor også, at vores model kan anvendes prædiktivt i andre klubber nationalt, så længe svømmerne opfylder vores inklusionskriterier. Det er vigtigt for overførbarheden, at svømmerne opfylder vores inklusionskriterier, da disse indirekte fortæller noget om svømmerens teknik, fysiologisk kapacitet og psykosociale egenskaber. Modellens resultater antyder, at HGS og VJ teoretisk kan anvendes hos drenge til at screene for muligt svømmetalent. Vi vurderer, at modellen ikke kan bruges til at forudsige pigers svømmetid, da vi ikke finder nogen signifikant sammenhæng mellem HGS og svømmetid samt VJ og svømmetid. Der findes muligvis andre faktorer, som vi ikke har behandlet i dette projekt, der bedre kan prædiktere svømmetiden for piger. 42

43 12 Konklusion Overordnet kan vi konkludere, at der er en sammenhæng mellem svømmetid og HGS/VJ. Samtidig kan vi konkludere, at der er forskel i resultaterne mellem piger og drenge. Regressionsmodellerne for HGS og svømmetid (bilag 11) Hos pigerne ser vi, at der er en sammenhæng mellem HGS og svømmetid (r=-0,564), men at denne sammenhæng har signifikansniveauet p=0,064 og ekskluderes. Det der står tilbage, som den betydeligste prædiktor for pigernes svømmetid, er kronologisk alder (R 2 =0,471). Hos drengene er der ligeledes sammenhæng mellem HGS og svømmetid (r=-0,774) med et signifikansniveau på p=0,003. Regressionen viser, at HGS og biologisk alder er de betydeligste prædiktorer for svømmetid (R 2 =0,650). Regressionsmodellerne for VJ og svømmetid (bilag 11) Hos pigerne ser vi, at der er sammenhæng mellem VJ og svømmetid (r=-0,337), men at denne sammenhæng har signifikansniveauet p=0,256 og ekskluderes. Det der står tilbage, som den betydeligste prædiktor for pigernes svømmetid, er kronologisk alder (R 2 =0,471). Hos drengene er der ligeledes sammenhæng mellem VJ og svømmetid (r=-0,680) med et signifikansniveau på p=0,008. Regressionen viser, at VJ og biologisk alder er de betydeligste prædiktorer for svømmetid (R 2 =0,631). Sammenfattende konklusion Vi kan konkludere, at vi ikke har fundet nogen entydig prædiktor for pigernes svømmetid. Idet kronologisk alder, i pubertetsårene, kan tolkes som et udtryk for flere forskellige variabler, som vi ikke har undersøgt. Derfor findes der muligvis bedre prædiktorer for pigers svømmetid, end dem vi har undersøgt. Vi kan konkludere, at vi for drenge finder en fornuftig sammenhæng og forklaringsgrad mellem HGS/VJ og svømmetid, som praktisk kan anvendes af svømmere og trænere. Vi kan videre 43

44 konkludere, at biologisk alder har stor indflydelse på svømmetiden hos drenge i alderen år. Vi vurderer, at dette kan være på baggrund af den øgede muskeltilvækst, der følger pubertetsstadierne. Intet i vores fundne litteratur beskriver kronologisk alder som en væsentlig prædiktor for svømmetid hos piger. Dette kan igen understøtte vores konklusion om, at prædiktion af pigernes svømmetid er mere kompleks, og kræver nye undersøgelser af flere variabler. Vi ser en overensstemmelse med vores resultater for drenge og vores primære litteratur(10). Dette understøtter vores konklusion om, at HGS og måling af UE-styrke ved hoppetests kan anvendes som væsentlige prædiktorer for svømmetid hos drenge i alderen år. 13 Perspektivering Vi vurderer, at det er særligt hensigtsmæssigt hos drenge i alderen år, at integrere aldersrelateret styrketræning af OE og truncus, samt UE i den samlede træning, mhp. forbedring af svømmetid. For pigernes vedkommende viser ingen studier, i vores fundne litteratur, entydige variabler, som kan optimere svømmetid. Der er brug for fremtidige studier for bedre at kaste lys over de variabler, som specifikt for pigerne kan menes at have en entydig indflydelse på svømmetid. I fremtiden kunne det være interessant at se på nationale sammenhænge og geografiske forskelle i Danmark. Eksempelvis kunne man lave projekter, som vores, på Sjælland og i Jylland, for senere at kunne sammenholde og vurdere data i et større perspektiv og dele data mhp. at udvide datapoolen. I forhold til validitet af vores målemetoder kunne det være interessant, at undersøge, hvorvidt måling af HGS er sammenlignelig med andre målemetoder, f.eks. svømmebænken som anvendes i studiet af Sharp et al.(12). Man kunne teste begge redskaber på en population og opstille en lineær model som sammenholder resultaterne fra disse to redskaber mhp. at identificere målingsforskelle mellem disse to redskaber. Med udgangspunkt i, at vi retrospektivt har vurderet, at OE-styrke påvirker udfaldet af en VJ-måling, når der tillades armsving, vurderer vi, at fremtidige studier bør måle UE-styrken ved evt. squat-jump, hvor der ikke tillades armsving. Dette kan muligvis give et mere præcist udtryk for eksplosiv styrke i UE. 44

45 14 Litteraturliste 1. Tellervo Christiansen E. Statistikbanken [Internet]. Ungdoms-, idræts- og friluftsorganisationers medlemstal efter organisation. [citeret 15. November 2013]. Hentet fra: 2. Danske Fysioterapeuter. Eksamineret Idrætsfysioterapeuter - Idrætsfysioterapi [Internet]. [citeret 15. November 2013]. Hentet fra: 3. Hinge M, Thomsen Langagergaard M, Jay K, Iversen J, Nielsen L. Aldersrelateret træning i svømning [Internet]. Formegon ApS; [citeret 15. November 2013]. Hentet fra: aterettrningisvmning.pdf 4. Bishop DC, Smith RJ, Smith MF, Rigby HE. Effect of plyometric training on swimming block start performance in adolescents. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. Oktober 2009;23(7): West DJ, Owen NJ, Cunningham DJ, Cook CJ, Kilduff LP. Strength and power predictors of swimming starts in international sprint swimmers. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. April 2011;25(4): Vitor F de M, Böhme MTS. Performance of young male swimmers in the 100-meters front crawl. Pediatr Exerc Sci. Maj 2010;22(2): Zampagni ML, Casino D, Benelli P, Visani A, Marcacci M, De Vito G. Anthropometric and strength variables to predict freestyle performance times in elite master swimmers. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. Juli 2008;22(4): Caty V, Aujouannet Y, Hintzy F, Bonifazi M, Clarys JP, Rouard AH. Wrist stabilisation and forearm muscle coactivation during freestyle swimming. J Electromyogr Kinesiol Off J Int Soc Electrophysiol Kinesiol. Juni 2007;17(3): Eloranta V. Influence of sports background on leg muscle coordination in vertical jumps. Electromyogr Clin Neurophysiol. Maj 2003;43(3): Geladas ND, Nassis GP, Pavlicevic S. Somatic and physical traits affecting sprint swimming performance in young swimmers. Int J Sports Med. Marts 2005;26(2): Bencke J, Damsgaard R, Saekmose A, Jørgensen P, Jørgensen K, Klausen K. Anaerobic power and muscle strength characteristics of 11 years old elite and non-elite boys and girls from gymnastics, team handball, tennis and swimming. Scand J Med Sci Sports. Juni 2002;12(3): Sharp RL, Troup JP, Costill DL. Relationship between power and sprint freestyle swimming. Med Sci Sports Exerc. 1982;14(1): Hawley JA, Williams MM, Vickovic MM, Handcock PJ. Muscle power predicts freestyle swimming performance. Br J Sports Med. 1992;26(3):

46 14. Bloomfield J, Blanksby BA, Beard DF, Ackland TR, Elliott BC. Biological characteristics of young swimmers, tennis players and non-competitors. Br J Sports Med. Juni 1984;18(2): Gerard ES, Caiozzo VJ, Rubin BD, Prietto CA, Davidson DM. Skeletal muscle profiles among elite long, middle, and short distance swimmers. Am J Sports Med. Februar 1986;14(1): Garrido ND, Silva AJ, Fernandes RJ, Barbosa TM, Costa AM, Marinho DA, et al. High level swimming performance and its relation to non-specific parameters: a cross-sectional study on maximum handgrip isometric strength. Percept Mot Skills. Juni 2012;114(3): Ericsson KA, Prietula MJ, Cokely ET. The making of an expert. Harv Bus Rev. August 2007;85(7-8):114 21, Ericsson KA, Nandagopal K, Roring RW. Toward a science of exceptional achievement: attaining superior performance through deliberate practice. Ann N Y Acad Sci. August 2009;1172: Tucker R, Collins M. What makes champions? A review of the relative contribution of genes and training to sporting success. Br J Sports Med. Juni 2012;46(8): Dhara PC, De S, Pal A, Sengupta P, Roy S. Assessment of hand grip strength of orthopedically challenged persons affected with upper extremity. J Life Sci. 2009;1(2): Markovic G, Dizdar D, Jukic I, Cardinale M. Reliability and factorial validity of squat and countermovement jump tests. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. August 2004;18(3): Slinde F, Suber C, Suber L, Edwén CE, Svantesson U. Test-retest reliability of three different countermovement jumping tests. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. Marts 2008;22(2): Bak Andersen I, Matzen P. Evidensbaseret medicin. Kbh.: Gad; Dansk Svømmeunion. OctoOpen [Internet]. [citeret 26. November 2013]. Hentet fra: Hicks C. Research methods for clinical therapists: applied project design and analysis. 5th ed. Edinburgh ; New York: Churchill Livingstone/Elsevier; p. 26. Principles G. World Medical Association Declaration of Helsinki Ethical Principles for Medical Research Involving Human Subjects. [citeret 28. November 2013]; Hentet fra: &utm_medium=twitter&utm_source=@jama_current 27. Innes E. Handgrip strength testing: A review of the literature. Aust Occup Ther J. 1999;46(3): Stark T, Walker B, Phillips JK, Fejer R, Beck R. Hand-held dynamometry correlation with the gold standard isokinetic dynamometry: a systematic review. PM R. Maj 2011;3(5):

47 29. McLellan CP, Lovell DI, Gass GC. The role of rate of force development on vertical jump performance. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. Februar 2011;25(2): Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder, institutioner, foreninger m.v. inden for Kulturministeriets ressortområde - retsinformation.dk [Internet]. [citeret 28. November 2013]. Hentet fra: Are you born to swim? BBC [Internet]. 18. August 2004 [citeret 18. November 2013]; Hentet fra: What Makes Michael Phelps Such a Great Swimmer? [Internet]. About.com Ergonomics. [citeret 18. November 2013]. Hentet fra: Nielsen A, LONDON. OL-bosser forsvarer den gyldne pige med de store hænder [Internet] [citeret 18. November 2013]. Hentet fra: Schibye B, Klausen K. Menneskets fysiologi: hvile og arbejde. Kbh.: FADL; pubertet Gyldendal - Den Store Danske [Internet]. [citeret 19. November 2013]. Hentet fra: ertet 36. Rigshospitalet, København. Forskning: Ændringer i vækst og pubertet [Internet]. [citeret 19. November 2013]. Hentet fra: +om/pubertet/forskning.htm 37. Marshall WA, Tanner JM. Variations in the pattern of pubertal changes in boys. Arch Dis Child. Februar 1970;45(239): Marshall WA, Tanner JM. Variations in pattern of pubertal changes in girls. Arch Dis Child. Juni 1969;44(235): Gjerset A. Idrættens træningslære. Kbh.: Gad; Ott L, Longnecker M. An introduction to statistical methods and data analysis. Australia; Pacific Grove, CA: Duxbury; Walsh MS, Böhm H, Butterfield MM, Santhosam J. Gender bias in the effects of arms and countermovement on jumping performance. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. Maj 2007;21(2): Rienecker L, Stray ørgensen P. en gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur;

48 15 Bilag BILAG 48

49 Bilag 1: OL-deltagere Køn, Alder, Antropometri 2012 OL London, mændenes 100 meter fri finale ( 1. august ( Nathan ADRIAN (7. december, 1988) 23 år - 198cm ( James MAGNUSSEN (11. april, 1991) 21 år 197cm ( Brent HAYDEN (21. oktober, 1983) 28 år 193cm ( Yannick AGNEL (9. juni, 1992) 20 år 202cm ( Sebastiaan VERSCHUREN (7. oktober, 1988) - 23 år 191cm ( Cesar CIELO (10. januar, 1987) 25 år 195cm ( Hanser GARCIA (10. oktober, 1988) 23 år 192cm ( Nikita LOBINTSEV (21. november, 1988) 23år 188cm ( Gennemsnitsalder for finaledeltagerne: 23,25 år Gennemsnitshøjde for finaledeltagerne: 194,5cm 2012 OL London, kvindernes 100 meter fri finale ( 2. august ( Ranomi KROMOWIDJOJO (20. august, 1990) 21 år 178cm ( Aliaksandra HERASIMENIA (31. december, 1985) 27 år 176cm ( Yi TANG (8. januar, 1993) 19 år - ( Melanie SCHLANGER (31. august, 1986) 25 år 176cm ( Missy FRANKLIN (10. maj, 1995) - 17 år 185cm ( Francesca HALSALL (12. april, 1990) 22 år 171cm ( Jeanette OTTESEN GRAY (30. december, 1987) 24 år - ( Jessica HARDY (12. marts, 1987) 25 år 183cm ( Gennemsnitsalder for finaledeltagerne: 22,5 år Gennemsnitshøjde for finaledeltagerne: 178,2cm (for 6 af deltagerne*) 49

50 -bilag 1 s OL Beijing, mændenes 100 meter fri finale ( 14. august ( Alain BERNARD (1. maj, 1983) 25 år 196cm ( Eamon SULLIVAN (30. august, 1985) 24 år 189cm ( Jason LEZAK (12. november, 1975) 32 år - 193cm ( Cesar CIELO FILHO (10. januar, 1987) 21 år 195cm ( Pieter VAN DEN HOOGENBAND (14. marts, 1978) 30 år 193cm ( Lyndon FERNS (24. september, 1983) 24 år 188cm ( Matt TARGETT (24. december, 1985) 24 år 198cm ( Stefan NYSTRAND (20. oktober, 1981) 26 år 193cm ( Gennemsnitsalder for finaledeltagerne: 25,75 år Gennemsnitshøjde for finaledeltagerne: 193,1cm 2008 OL Beijing, kvindernes 100 meter fri finale ( 15. august ( Britta STEFFEN (16. november, 1983) 24 år 180cm ( Lisbeth TRICKETT (28. januar, 1985) 23 år 167cm ( Natalie COUGHLIN (23. august, 1982) 25 år 173cm ( Hanna-Maria SEPPALA (13. december, 1984) 23 år 173cm ( Jeanette OTTESEN (30. december, 1987) 20 år ( Yingwen ZHU (9. september, 1981) 26 år - 172cm ( Marleen VELDHUIS (29. juni, 1979) 29 år 182cm ( Francesca HALSALL (12. april, 1990) 18 år - 171cm ( Gennemsnitsalder for finaledeltagerne: 23,5 år Gennemsnitshøjde for finaledeltagerne: 174cm (for 7 af deltagerne*) 50

51 -bilag 1 s OL Athen, mændenes 100 meter fri finale ( 18. august ( Pieter VAN DEN HOOGENBAND (14. marts, 1978) 26 år 193cm ( Ronald Mark SCHOEMAN (3. juli, 1980) 24 år 190cm ( Ian THORPE (13. oktober, 1982) 21 år 195cm ( Ryk NEETHLING (17. november, 1977) 26 år - ( Filippo MAGNINI (2. februar, 1982) 22 år 186cm ( Duje DRAGANJA (27. februar, 1983) 21 år 196cm ( Salim ILES (14. maj, 1975) 29 år 188cm ( Andrey KAPRALOV (7. oktober, 1980) 23 år 190cm ( Gennemsnitsalder for finaledeltagerne: 24 år Gennemsnitshøjde for finaledeltagerne: 191,1cm (for 7 af deltagerne*) 2004 OL Athen, kvindernes 100 meter fri finale ( 19. august ( Jodie HENRY (17. november, 1983) 20 år 176cm ( Inge DE BRUJIN (23. august, 1973) 30 år 178cm ( Natalie COUGHLIN (23. august, 1982) 21 år 173cm ( Malia METELLA (23. februar, 1982) 22 år 174cm ( Kara Lynn JOYCE (25. oktober, 1985) 18 år 183cm ( Nery Mantey NIANGKOUARA (14. marts, 1983) 21 år 178cm ( Martina MORAVCOVA (16. januar, 1976) 28 år 172cm ( Alena POPCHANKA (28. juli, 1979) 25 år 176cm ( Gennemsnitsalder for finaledeltagerne: 23,125 år Gennemsnitshøjde for finaledeltagerne: 176,3cm 51

52 Bilag 2a: Relevante uddrag af testprotokol Selvvurderet Tanner score (samtidig med højde og vægt) Materialer: Tannerskemaer for piger og drenge, kuglepen Retningslinjer til testvejlederen: Nedenstående er en vejledning til at instruere svømmeren i at bedømme eget pubertetsstadie. Det er vigtigt at instruktionen foregår så ensartet og neutralt som muligt. Svømmeren skal have de rette forudsætninger for at udfylde skemaet og det skal gøres i en tryg og naturlig atmosfære. Der bør ikke være forstyrrelser af svømmeren når skemaet udfyldes. Holdkammerater skal ikke kunne se/høre, hvad svømmeren svarer. Ligeledes skal testeren ikke stille spørgsmål til svømmeren når krydset er sat. Forklar at skemaet bliver samlet ind når krydset er sat, og at ingen af holdkammeraterne får skemaerne at se. I tilfælde af ordblindhed læser testvejlederen billedbeskrivelserne op. Instruktion til piger: Foran dig ser du et skema med nogle tegninger af piger med forskellig alder. Til venstre ser du billeder af pigens naturlige kønsbehåring (eller hår forneden og peg på billedet). Til højre ser du billeder af pigens bryster. Læs teksten og se på billederne, og sæt et kryds ud for det billede som du synes du ligner mest. Instruktion til drenge: Foran dig ser du nogle tegninger af drenge med forskellige alder. Billederne viser drengenes tissemand med den naturlige kønsbehåring. Læs teksten og se på billederne, og sæt et kryds ud for det billede som du synes du ligner mest. Se kun på kønsbehåring og IKKE tissemandens eller pungens størrelse 52

53 -bilag 2a s.2 Højde og vægt Materialer Vægt, højdemåler (antropometer/stadiometer) Højde (stadiometeret skal stå op ad en væg): Svømmeren skal måles med bare fødder eller strømpesokker og løst hår. Svømmeren skal stå ret med hælene i jorden, samlede fødder, røre stadiometeret med bagsiden af kroppen (uden at læne) og se fremad med hovedet i anatomisk stilling (må ikke se op/ned). Der måles til nærmeste 0.5 cm. Vægt Svømmeren skal være iført shorts og t-shirt, dvs. at svømmeren skal vejes i t- shirt og underbukser hvis svømmeren ikke har shorts med. Tag hensyn til svømmerens blufærdighed, dvs. sørg for passende rum eller afskærmning. Der vejes til nærmeste 0,1 kg. OBS!! Før motoriske tests: Alle testere udfører hypermobilitetstest med svømmerne inden der testes øvrige tests! 53

54 -bilag 2a s.3 Hoppehøjde Materialer: Hoppehøjdemåler, tape, målebånd Instruktion til svømmeren: Du skal hoppe så højt du kan, lige op og ned. Du må gerne bruge armene og bøje i knæene. Du får 1 prøveforsøg og 3 testforsøg, det bedste tæller. Retningslinier for testvejlederen: 3 tapelinjer sættes på gulvet med 20cm afstand, hver tapelinje er 20cm og påmonteres et 10cm tapestykke på underside(modsatrettet). Svømmeren skal have sko på. Bælte med målebånd fæstnes om livet på svømmeren ud for navlen. Svømmeren skal så vidt muligt hoppe lige op og ned start og landing med forfod på de markerede fødder fortæl at svømmeren skal lande her igen, men selvfølgelig er det højden og ikke landingen som svømmeren skal fokusere på. Mere end én fods horizontal displacering, svarer til ugyldigt forsøg og medfører nyt forsøg Der gives 3 testforsøg - hvis det sidste er det bedste fortsættes til der ikke opnås yderligere forbedring, dog max 5 forsøg. Pointgivning: Aflæs målebåndet før og efter (med svømmeren i retstående stilling) og noter gælder for ALLE forsøg, forskellen = scoren/hoppehøjden i nærmeste hele centimeter. Bedste forsøg tæller. 54

55 -bilag 2a s.4 Håndgrebsstyrke Materialer: Powertrade dynamometer (med skridsikker tape på håndtaget) Instruktion til svømmeren: Hold dynamometeret i hånden, ned langs siden af kroppen og klem så hårdt du kan. Dynamometeret og armen må ikke berøre kroppen under testen. Pres gradvist og vedvarende i mindst 2 sekunder. Du udfører testen skiftevis en gang med højre og herefter venstre side, efterfulgt af en kort pause. Herefter gentages skiftevis til hver side. Retningslinier for testvejlederen: Sæt dynamometeret på nul før hvert testforsøg og check, at talskiven på dynamometeret vender ind mod svømmeren under prøven. Testen udføres bilateralt. Indstil håndtaget med det yderste håndtag hvilende på tommelfingerballen, så det inderste håndtag svarer til den inderste fingerknogle på den midterste finger. Svømmeren må gerne ændre grebet lidt i selve testen. Indstil dynamometeret til hver hånd hvis nødvendigt. Under testen må den arm og hånd, der holder om dynamometeret ikke røre kroppen. Instrumentet holdes i en fortsat linie med underarmen og hænger ned mod siden. Test hver side og hold 1 minuts pause inden 2. runde. Ved fortsat forbedring af score fortsættes indtil stagnering. Pointgivning: Det bedste resultat er point målt i kilo (præcis til 1 kg, rund op eller ned). 55

56 Bilag 2b: Relevante uddrag af testprotokol: Billedforklaring Måling af højde og Vægt 56

57 -bilag 2b s.2 Hoppehøjde Håndtrykskraft (obs skive vendes ind mod kroppen) 57

58 -bilag 2b s.3 Tanner Score selv vurderet Grafisk vejledning og skema til udfyldelse 58

59 Bilag 3: Relevante uddrag af scoringsark testning af fysisk præstation Fulde navn: Køn (Sæt kryds): Pige Dreng ID nr.: Alder: Højde: cm (nærmeste 0,5 cm) Vægt: kg (nærmeste 0,1 kg) 100 m. Freestyle tid: (1) Hoppehøjde Et prøveforsøg gives inden forsøgene tæller. Der afrundes til nærmeste hele centimer. 1. Forsøg 2. Forsøg 3. Forsøg 4. Forsøg (Evt.) 5. Forsøg(Evt.) Aflæsning inden hop Aflæsning efter hop Hoppehøjde Bedste forsøg: cm (22) Håndtrykskraft Der afrundes til nærmeste hele kg. Højre hånd Venstre hånd Forsøg 1 Forsøg 2 Bedste forsøg med højre hånd: kg (23) Bedste forsøg med venstre hånd: kg (24) 59

60 Bilag 4: Kommunikation 4.1 Enslydende telefonsamtale Hej mit navn er Jeg ringer fra fysioterapeut uddannelsen i Odense angående et større bachelorprojekt vi er ved at starte. Må jeg forstyrre dig et øjeblik? Vi ønsker at undersøge unge konkurrencesvømmere mellem år på hele Fyn. Projektet indebærer måling af fysisk præstation hos konkurrencesvømmere i alderen år. Jeg vil fortælle lidt om formålet med dette projekt: Formålet med projektet er at undersøge unge konkurrencesvømmere med hensyn til ledbevægelighed, muskelstyrke og kondition. Vi vil gerne teste jeres årige konkurrencesvømmere. Jeres udbytte vil blive en svømmeprofil på den enkelte svømmer. Profilen kan fortælle indenfor hvilke områder den enkelte svømmer kan forbedre sin fysiske præstation. Derudover er 4 andre svømmeklubber på Fyn involveret, og i vil få en samlet profil som indeholder gennemsnittet af alle deltageres resultater. Er det noget i vil være interesseret i? Vi vil gerne komme ud til jer og teste de konkurrence svømmere i har mellem 10 og 15 år. Jeg har lidt praktisk information: Vi er 2-3 studerende og evt. et par hjælpere der kommer ud og tester. Vi skal finde en uge i oktober eller november måned, hvor vi kommer ud og tester. Vi ser helst at vi kan lægge testene i starten af en eller flere træningssessioner således at de unge er friske og veloplagte. Datoer fastsættes over mail. Testene vil blandt andet bestå af løb og hop og kræver at vi kan være i en hal. Derfor vil vi gerne høre om vi kan komme ud og se jeres faciliteter med hensyn til planlægning. Samtidig vil vi medbringe informationsbreve og samtykkeerklæring til udlevering til forældre. Har du en og et telefonnummer som jeg kan kontakte dig på angående videre aftaler? Du vil også modtage en mail med information om alt det vi har snakket om. Noget tidspunkt på dagen der er at foretrække? Vi vil gerne bede om en navneliste med fuldt navn og alder på deltagerne. Er der andre ting du vil vide om projektet? Jeg kan kontaktes på tlf. og Vi tales ved! 60

61 4.2 Bekræftelse på samtale Hej svømmeklub Dette er en bekræftelse af vores telefonsamtale d.. Projektet indebærer måling af fysisk præstation hos konkurrencesvømmere i alderen år. Formålet med projektet er at undersøge unge konkurrencesvømmeres fysiske præstation. Vi vil gerne teste jeres årige konkurrencesvømmere i styrke, bevægelighed og kondition. Jeres udbytte vil blive en svømmeprofil på den enkelte svømmer. Profilen kan fortælle indenfor hvilke områder den enkelte svømmer kan forbedre sin fysiske præstation. Derudover er 4 andre svømmeklubber på Fyn involveret, og i vil få en samlet profil som indeholder gennemsnittet af alle deltageres resultater. Praktisk information: Vi er 2-3 studerende og evt. et par hjælpere der kommer ud og tester. Vi skal finde en uge i oktober eller november måned (senest uge 46), hvor vi kommer ud og tester. Vi ser helst at vi kan lægge testene i starten af en eller flere træningssessioner således at de unge er friske og veloplagte. Testene vil blandt andet bestå af løb og hop og det vil herfor være en fordel, hvis vi kan være i en hal eller et indendørs areal, som er ca. 25m langt og 5-10m bredt. Derfor vil vi gerne høre, om vi kan komme ud og se jeres faciliteter med hensyn til planlægning. Samtidig vil vi medbringe informationsbreve og samtykkeerklæring til udlevering til forældre. De unge bedes medbringe shorts, t-shirt og indendørs sko på testdagen. Vi vil gerne bede om en navneliste med fuldt navn og alder på deltagerne. Derudover vil vi bede om forslag til en dato hvor vi kan komme ud at se stedet, snarest muligt, samt nogle datoer for selve testdagene. Vi glæder os og ser frem til et godt samarbejde! Med venlig hilsen: NAVNE Telefon nr.: 61

62 4.3 Informationsbrev vedrørende bachelorprojekt Kære forældre/værge til børn/unge i (svømmeklubbens navn) Forespørgsel om deltagelse i afsluttende projekt omhandlende fysisk præstation hos svømmere i alderen år. Vi er fysioterapeutstuderende ved UCL i Odense, som er i gang med vores afsluttende bachelorprojekt. Vi vil bede om jeres samtykke til dit/jeres barns deltagelse i en række tests i forbindelse med projektet. Svømmeklubben tildeles en profil af den enkelte svømmer baseret på forskellige tests. Testene vil bestå af en selvvurdering af pubertetsstadie i forhold til et standardiseret spørgeskema, højde/vægt, hypermobilitetstest, styrke/udeholdenhedstest, hvor løb og hop indgår samt måling af bevægelighed i overkroppen. Det forventes at testene udføres i forbindelse med træningen. Jeres børn har fuld anonymitet i projektet, og vi arbejder under tavshedspligt. De indsamlede data vil blive behandlet og opbevaret fortroligt og vil kun blive set af os samt vores vejledere på projektet. Testen kommer til at foregå den i (svømmeklubbens navn) Dit/jeres barn skal medbringe indendørs sko, shorts og t-shirt, samt evt. astmamedicin. Derudover er det vigtigt at han/hun har fået mad i løbet af dagen. I bedes desuden udfylde vedlagt spørgeskema om skader og sygdomme. Hvis I er interesserede i at lade jeres barn deltage, bedes I udfylde samtykke erklæringen og returnere denne til svømmetræneren inden d.. I kan til enhver tid trække jeres samtykke erklæring tilbage uden begrundelse og konsekvenser. Ønskes uddybende information eller har I spørgsmål, er I velkomne til at henvende jer på følgende mail eller på tlf. Med venlig hilsen 62

63 4.4 Samtykke erklæring Samtykke fra forældremyndighedens indehaver til deres barns deltagelse i et paraply bachelorprojekt. Bachelorprojekt: Måling af fysisk præstation for årige svømmere. Erklæring fra indehaveren af forældremyndigheden: Jeg/vi har fået skriftlig information og giver mit/vores samtykke. Jeg/vi ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg/vi altid kan trække mit/vores samtykke tilbage uden, at min/vores datter/søn mister sine nuværende eller fremtidige rettigheder. Jeg/vi giver samtykke til, at (barnets navn) deltager i bachelorprojektet. Jeg/vi har fået en kopi af dette samtykkeark samt en kopi af den skriftlige information om projektet til eget brug. Navn/ navne på forældremyndighedens indehaver(e): Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: Erklæring fra de projektansvarlige: Vi erklærer, at forældrene/barnet har modtaget skriftlig information om projektet. Efter vores overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at forældrene kan træffe beslutning om barnets deltagelse i projektet. De projektansvarliges navn: (Gruppens navne) Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: 63

64 4.5 Spørgeskema vedrørende eventuelle sygdomme og skader Klubnavn: Barnets fulde navn: Fødselsdato (dag/måned/år): Idnr. (udfyldes af en fysioterapeutstuderende): Hvor mange timer om ugen deltager du i organiseret svømmetræning (Antal hele timer) I vandet: timer Dryland: timer Løbetræning: timer Styrketræning: timer Sygdom: Har du haft feber inden for de seneste 14 dage: JA: NEJ: Har du fået penicillin de seneste 14 dage: JA: NEJ: 64

65 Aktuelle skader: Er du pt. begrænset i din deltagelse i den normale svømmetræning eller skoleidræt pga. smerter eller skade? Hvis ja, uddyb venligst. Svømning Skoleidræt Har du, indenfor den seneste måned, haft smerter eller en skade der har begrænset din deltagelse i den normale svømmetræning eller skoleidræt? Hvis ja, uddyb venligst. Svømning Skoleidræt Har du haft operationer eller alvorlige skader indenfor det seneste år? Hvis ja, uddyb venligst. Andre sygdomme (fx astma, diabetes etc.) Får du noget medicin (fx astmamedicin, insulin etc.): 65

66 Bilag 5: Litteratursøgnings Matrix Søgning Filter aktiveret Human Søgeord PubMed Cinahl PEDro Cochrane SveMed+ 1966<- <-1929 Dato 21/08 12/09 12/09 20/10 20/10 Artikel Artikel type Artikel type Artikel Artikel type type type Meta- Alle Alle Analysis niveauer niveauer Meta- Systematic Systematic Analysis Reviews Reviews Systemati Clinical Trial Clinical Trial c Reviews Abstract available Fulltext available Child: birth-18 years Adult: 19+ Clinical Journal years Trial article Primære Mesh Termer 1 Swim (*) (*) Swimming Swimmers Handgrip Hand grip Hand-grip Grip Vertical jump Vertical jump test 10 Jump test Jumptest Primære Mesh Termer i kombination 1 AND (*) AND (*) Sekundære Mesh Termer 12 Adolescent Adolescents Young Youth Children Strength Primære og Sekundære Mesh Termer i Kombination 18 1 AND 7 AND 13 1 (*) AND 7 AND (*) AND 7 AND (*) AND 7 AND (*) AND 7 AND (*) AND 10 AND 7 95 (*) AND 10 AND (*) AND 10 AND 6 47 (*) AND 10 AND (*) AND 10 AND (*)

67 Bilag 6: Den Nationale Videnskabsetiske Komité, projektgodkendelse Fra: Videnskabsetiske Komité Sendt: 26. juni :37 Til: Hans Kromann Knudsen; Videnskabsetiske Komité Emne: SV: Bachelor opgave Att. Hans Kromann Knudsen. Den videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark har modtaget nedst. forespørgsel om anmeldepligt. Ud fra de oplysninger, der foreligger, har Komitéen besluttet, at projektet ikke er anmeldepligtigt til det videnskabsetiske komitésystem, jf. 14, stk. 1 i lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at projektet alene synes at omhandle registrering, at der ikke foretages intervention og der ikke søges en tilsigtet effekt. Sagen er den 25. juni 2013 behandlet af formanden for Den Videnskabsetiske Komité 1, overlæge dr. med. Birger Møller. Denne afgørelse kan, jf. komitélovens 26, stk. 1, indbringes for Den Nationale Videnskabsetiske Komité, senest 30 dage efter afgørelsen er modtaget. Klagen samt alle sagens dokumenter sendes til: Den Nationale Videnskabsetiske Komité Holbergsgade Købehavn K Tlf.: Mail: DKetik@DKetik.dk 67

68 Bilag 7: Top 20 Svømmetider i aldersgruppen år i Danmark jf. Octoopen P10 P11 P12 P13 P14 P15 72,55 63,53 61,34 57,37 56, ,11 63,59 62,83 58,89 58, ,17 64, ,44 58,25 59,34 74,71 64,14 63,39 59,6 58,47 59,71 75,06 64,15 63,4 60,27 58,52 60,05 75,38 65,82 63,5 60,29 58,66 60,05 75,5 65,88 63,84 60,75 59,28 60,06 75,56 68,01 63,86 60,8 59,52 60,21 75,66 68,95 64,32 61,09 59,65 60,35 75,93 68,96 64,46 61,2 59,91 60,6 76,47 69,05 64,68 61,27 60,19 61,07 76,72 69,44 64,71 61,39 60,37 61,15 77,16 69,52 64,76 61,83 60,54 61,26 77,45 69,78 65,02 61,92 60,55 61,51 78,9 69,91 65,13 61,93 60,56 61,55 78,96 70,03 65,25 62,66 60,83 61,61 79,58 70,06 65,51 62,82 61,32 61,69 79,83 70,15 65,55 62,85 61,38 62,03 80,02 70,16 65,63 62,86 61,4 62,07 80,15 70,18 65,66 62,88 61,46 62,07 Deskriptiv data for svømmtider Mean 64, Standard Error 0, Median 62,07 Mode 65,63 Standard Deviation 7, Sample Variance 55, Kurtosis -0, Skewness 0, Range 29,74 Minimum 52,37 Maximum 82,11 Sum 15410,77 Count 240 Confidence Level(95,0%) 0, D10 D11 D12 D13 D14 D ,5 60,49 56,18 53,9 52,37 72,11 65,63 60,56 56,26 54,08 52,74 74,95 66,22 61,21 57,48 54,42 52,97 75,68 66,41 61,52 58,63 54,66 53,07 75,74 66,64 61,77 58,95 54,69 53,38 77,18 67,62 62,66 59,34 54,78 53,94 77,35 67,7 62,79 59,43 55,1 54,11 77,61 67,78 63,08 59,5 55,16 54,2 79,61 68,45 64,1 59,61 55,2 54,44 79,95 68,95 64,66 59,84 55,26 54,83 79,95 69,04 64,93 59,86 55,81 54,84 79,98 69,15 65,03 59,88 55,94 55,05 80,12 70,16 65,28 59,95 55,96 55,1 80,37 70,3 65,49 60,06 56,12 55,17 81,03 70,5 65,53 60,08 56,63 55,46 81,22 70,59 65,58 60,34 56,64 55,56 81,35 70,8 65,6 60,47 57,01 55,79 81,55 70,81 65,63 60,55 57,05 55,8 81,71 71,07 65,64 60,64 57,07 55,82 82,11 71,43 65,77 61,15 57,17 55,91 68

69 DRENGE Peter Lund-Sørensen Bachelor Projekt University College Lillebælt Bilag 8: Datasæt for Testpopulation N=81 idnr svøm tid HGS højre HGS venstre HGS BEDST VJ age Tanner height weight , ,5 30, , ,5 42, , , ,5 46, , ,5 64, , , , ,5 48, , , , ,5 52, , , , , , ,5 75, , , , ,5 55, , ,5 61, , ,5 54, , , , , , ,5 57, , , , ,5 40, , , , ,5 43, , , , , , ,5 54, , , ,5 50, , , , ,5 62, , , , , , , , , , ,5 61, , , , , , ,9 69

70 PIGER Peter Lund-Sørensen Bachelor Projekt University College Lillebælt -bilag 8 s.2 idnr svøm tid HGS højre HGS venstre HGS BEDST VJ age Tanner height weight , ,5 54, , ,5 63, , , , , , , ,5 53, , , , , , , ,5 54, , , , , , ,5 53, , ,5 45, , , , , , , , , , ,5 47, , , , , , , , , , , , , ,5 40, , ,5 69, , , , , , ,5 59, , , , , , ,5 47, , , , , , ,5 53, , , , , , , ,5 54, , ,5 59, , ,5 40, , ,5 70

71 Bilag 9: N=81 QQ-plot og Box-plot for Normalfordeling af data Alder n=81 Tanner score n=81 -bilag 9, s.2 71