Sprog- og fotopolitik

Transkript

1 Sprog- og fotopolitik Sproglig stil Termliste (version 12) 1

2 Indhold Indledning... s. 2 Sprog- og fotopolitik... s. 3 Indledning... s. 3 Strategier, principper og lovgivning... s. 3 Sprogpolitik... s. 4 Valgfrihed... s. 5 Politik for brug af fotos og illustrationer... s. 5 Sproglig stil... s. 6 Når vi skriver tekster til vores brugere... s. 6 Overvejelser, når vi skriver... s. 6 Når vi skriver s... s. 7 Termliste... s. 8 Om os selv... s. 8 Uddannelsestermer... s. 9 Tekniske termer... s. 9 Valg i tilfælde af valgfrihed... s. 9 Andet... s. 9 Indledning I dette notat finder du Cphbusiness sprog- og fotopolitik. Det er de overordnede rammer for retskrivning og etik i Cphbusiness medier. Afsnittet om sproglig stil giver dig nogle retningslinjer for, hvordan vi skriver til brugerne. I termlisten finder du nogle konkrete retningslinjer for, hvordan vi skriver vores navn, telefonnumre m.m., og hvilke termer vi bruger. Du finder også de staveformer, vi har valgt at bruge i en række tilfælde, hvor der er valgfrihed. 2

3 Sprog- og fotopolitik Indledning Cphbusiness medier redigeres ud fra en række strategier og principper. Cphbusiness sprogpolitik tager udgangspunkt i disse strategier og principper samt lovgivning og regler på området. Sproget og navnlig målgruppernes sprog forandrer sig. Det kan man dels imødekomme med et kreativt sprog inden for de formelle rammer for det danske sprog og dels ved efter bevidste valg at sprænge rammerne. Fotos er også sprog, et visuelt sprog, og derfor formuleres her også en politik på dét område. Politikkerne gælder for alle Cphbusiness medier. Det vil bl.a. sige: Hjemmesider, og Cphbusiness Facebooksider. (Vores egne opslag; brugernes sprog kan vi ikke styre). Intra. Infoboards. Brochurer, faktaark, øvrige publikationer og produkter. Nyhedsbrev o.lign. Mail og breve. Strategier, principper og lovgivning Der er en række eksterne og interne strategier, principper, love og regler, der skal skeles til, når en sprogpolitik for erhvervsakademiets medier skal formuleres: Lov om dansk retskrivning: pålægger alle offentlige myndigheder at skrive et korrekt dansk ifølge Retskrivningsordbogen: Love om ligebehandling, racismeparagraf, injurielovgivning, blufærdighedskrænkelse, persondataloven, ophavsret m.m. Erhvervsakademiets mission, vision og code of conduct: o o Erhvervsakademiets kommunikations- og markedsføringsplatform (Designlinje. Footprint. Brand. Farver m.m.). 3

4 Sprogpolitik Cphbusiness skal i sine medier følge dansk retskrivning, som den er formuleret i Retskrivningsordbogen og i øvrige retningslinjer fra Dansk Sprognævn. I overensstemmelse med tankerne bag Lov om dansk retskrivning skal brugerne i erhvervsakademiets medier kunne møde et korrekt dansk. Det er en forpligtelse, Cphbusiness har som offentlig myndighed i almindelighed og som uddannelsesinstitution i særdeleshed. Ved at følge dansk retskrivning sikres det, at sproget er genkendeligt og ikke unødigt stjæler opmærksomhed fra indholdet. Det er ligeledes vigtigt, at sproget er lydefrit, sammenhængende og let at forstå. Tautologi (dobbeltkonfekt) og banal sprogbrug bør undgås. Billedsprog skal være holdbart og forståeligt. Sproget skal inden for rammerne af dansk retskrivning varieres i ord, stil og tone, således at der kan skrives målrettet mod forskellige målgrupper. Der skal i sprogbrugen være lydhørhed over for nye ord og strømninger. Det er vigtigt nøje at overveje, om der i en tekst er ord og vendinger, der kan virke anstødelige, krænkende, diskriminerende eller injurierende, eller som kan skabe forargelse, og at undgå disse. (F.eks. fuck og fucking ). Sproget skal afspejle erhvervsakademiets værdier ved bl.a. at være professionelt, have et højt fagligt niveau og udvise respekt for alle læsere. Sproget i Cphbusiness medier skal støtte op om missionen, visionen og kommunikationsog markedsføringsplatformen. Et sprog på et niveau, der lever op til dansk retskrivning, er medvirkende til at brande Cphbusiness som en attraktiv uddannelsesinstitution med viden og ekspertise. Stilen skal være målrettet modtageren og så vidt muligt personlig og direkte; teksten klar, vedkommende og let forståelig. (Se retningslinjer for stil). 4

5 Valgfrihed Det er en tendens, at flere og flere staveformer bliver valgfri i Retskrivningsordbogen. (Eksempler: it/it, f.eks./fx, indenfor/inden for, ministerium/ministerie, gymnasium/gymnasie, kollegium/kollegie, laboratorium/laboratorie, studium/studie, ressource/resurse, pr/pr, dvd/dvd). Brugeren skal i Cphbusiness medier møde et ensartet produkt og ikke forstyrres af forskellige varianter af det samme ord. I Cphbusiness fastlægger vi derfor, hvordan ord med valgfrihed skal staves. Eksempel: det er besluttet, at vi skriver IT og ikke it. Den staveform, der vælges, skal bruges i alle Cphbusiness medier. De valgte staveformer noteres i Termlisten. Listen over trufne valg udbygges løbende efter behov. Politik for brug af fotos og illustrationer Brug af fotos og illustrationer skal ske inden for rammerne af: o Persondataloven. (Situationsbilleder med elever er tilladt; portrætter (af individer og af grupper) kræver skriftlig tilladelse). o Lovgivning om ophavsret. o Cphbusiness personalepolitik. (Etiske spilleregler). Det er vigtigt nøje at overveje, om der i fotos og illustrationer er elementer, der kan virke anstødelige, krænkende, diskriminerende eller injurierende, eller som kan skabe forargelse, og at undgå disse. Fotos og illustrationer skal så vidt muligt afspejle erhvervsakademiets værdier ved bl.a. at være professionelle, have et højt fagligt niveau og udvise respekt for alle. Brugen af fotos og illustrationer i erhvervsakademiets medier skal støtte op om missionen, visionen og kommunikations- og markedsføringsplatformen og have et niveau, så de er medvirkende til at brande erhvervsakademiet som en attraktiv uddannelsesinstitution med viden og ekspertise. 5

6 Retningslinjer for sproglig stil Når vi skriver tekster til vores brugere Når vi kommunikerer til vores brugere, både på print og web, bestræber vi os på at gøre teksten så klar og let forståelig som muligt. Første prioritet er, at læseren forstår teksten! Vi skriver med modtageren for øje og bestræber os på at formulere vores tekster i et let, levende og vedkommende sprog. Det vil sige, at vi tilpasser både form og ordvalg til målgruppen. Og vi sørger for, at tekstens sproglige sværhedsgrad ikke spænder ben for budskabet. Vi fatter os i korthed og kommer til sagen med det samme. Det betyder i praksis, at vi: skriver du, når det giver mening i konteksten (i stedet for man og aldrig De ); er varsomme med at bruge fremmedord og fagudtryk. Vi oversætter til almindeligt kendte danske ord, eller vi forklarer udtrykkene, hvis vi er nødt til at bruge dem. Sæt evt. fremmedordet i parentes efter den danske betegnelse, eller brug ord, der betyder det samme (synonymer); passer på ikke at lave for lange, kringlede sætninger. Sæt punktum, så ofte du kan. Start med hovedsætningen; deler tunge tekstblokke op i kortere afsnit, gerne med underoverskrifter; ikke bruger for mange forkortelser og tegn i teksten fx citationstegn og tankestreger - mv.; bruger aktive verber frem for passive, når det giver mening i konteksten (passive verber ender på s, fx undervises); ikke bruger for mange papir-klichéer/papirord, fx såfremt når vi lige så godt kan skrive hvis ; ikke bruger for mange verbalsubstantiver (ender på ing, -else eller tion/sion, fx restaurering, forebyggelse og dekoration). OBS: Alle disse punkter er blot vejledende, ikke dikterende. De træder ikke i stedet for et varieret og levende sprog! Overvejelser, når vi skriver: 1. Hvem er modtagerne/målgruppen for teksten? 2. Hvilke informationer har modtageren brug for? 3. Hvordan formulerer vi vores budskab så kort og præcist som muligt? Når vi skriver s 6

7 s er blevet en uundværlig kommunikationskanal, ikke bare i kontakten med leverandører og kunder/brugere, men også mellem kolleger. Mange af os får rigtig mange mails, og vi bruger meget tid på at skrive og besvare mails. Derfor er her nogle retningslinjer for, hvordan vi bruger s mest hensigtsmæssigt: 1. Vær varsom med din brug af udråbstegn, store bogstaver og kraftudtryk i dine e- mails. Det svarer til at råbe og bande. 2. Brug mailsignatur i alle dine mails, både internt og eksternt, og tjek at din signatur giver korrekte oplysninger om telefonnummer mv. og at den er sat rigtigt op ifølge vores designlinje. 3. Brug kun Cc-feltet, hvis modtageren har behov for informationen ellers er det spam. 4. Brug Bcc-feltet, hvis du sender til flere på en gang, og modtagerne ikke har givet dig tilladelse til at give deres mailadresse til andre. 5. Overvej om en er det rigtige medie til din besked eller dit spørgsmål. Nogle gange er det bedre at ringe eller henvende sig personligt. 6. Skriv kort og konkret og kom til sagen med det samme 7. Skriv i emnefeltet, hvad en handler om 8. Husk at aktivere et autosvar, når du går på ferie eller er fraværende af andre årsager. Henvis til en kollega, der kan kontaktes i stedet for dig, men husk at aftale dette med kollegaen først! 7

8 Termliste Termlisten indeholder de ord og vendinger, der bruges i Cphbusiness medier, hvor der er flere muligheder. Listen revideres og udbygges løbende. Listen indeholder følgende kategorier: Om os selv Uddannelsestermer Tekniske termer Valg i tilfælde af valgfrihed (i Retskrivningsordbogen) Andet Om os selv Cphbusiness er den primære betegnelse for erhvervsakademiet. o Med stort C i brødtekst. o Med lille c, hvis det er en del af et logo (i en færdig, grafisk fil), altså med lille firkant foran. Copenhagen Business Academy anvendes kun i officielle, formelle sammenhænge, og når andre virksomheder og organisationer henviser til os. Copenhagen Business Academy anvendes også i reklametekster i en overgangsfase, hvor brandet endnu ikke er kendt. (Hvis en uddannelsesinstitution linker til vores uddannelser som en mulig videreuddannelse, fx som på hrs.dk, kan der skrives uddannelser på Cphbusiness, ligesom vi selv skriver på uddannelsessiderne på cphbusiness.dk). Afdelingerne: o Cphbusiness City o Cphbusiness Nørrebro o Cphbusiness Lyngby o Cphbusiness Søerne o Cphbusiness Laboratorie og Miljø Cphbusiness er et erhvervsakademi, ikke et akademi. ( Erhvervsakademi er en fast betegnelse og en del af det danske uddannelsessystem; akademi er en mere bred betegnelse). Engelske termer og stavemåder Internship (ikke Work placement) (Ændret den ) Non-EU og non-european (tilføjet den ) Degree med lille d, fx: AP degree (ændret den ) Top-up (ikke Top-Up) (ændret den ) (på dansk ) 8

9 Student Counselling and Internship Services (Studie- og praktikvejledning) (Tilføjet den ) Student Counselling (Studievejledning) (ændret ; førhen bruge vide både student guidance og student counselling) Tekniske termer Website (både på dansk og engelsk; ikke hjemmeside ) Valg i tilfælde af valgfrihed (ifølge Retskrivningsordbogen) IT (ikke it ) PR (ikke pr ) DVD (ikke dvd ) Fx (ikke f.eks.) Inden for murene (ikke indenfor murene ; men fortsat kom indenfor ) (Vi fastholder de gamle regler, hvor der nu er valgfrihed) Studie (ikke studium ) Gymnasie (ikke gymnasium ) Kollegie (ikke kollegium ) Laboratorie (ikke laboratorium ) Ministerie (ikke ministerium ) Ressource (ikke resurse) Kolleger (ikke kollegaer) Et event, eventet (ikke en event, eventen) (tilføjet ) Andet Titler på fag og uddannelser: Alle ord skrives, som angivet i Retskrivningsordbogen, med småt, fx finansiel rådgivning, markedsføringsøkonom, financial controller (idet de regnes for at generelle benævnelser ). (Står navnet først i sætningen, skrives naturligvis med stort, fx Financial controller er en af mange uddannelser på Cphbusiness ). (Ændret den ). Navne på fagområder: Fagområderne skrives med stort. Vi skriver alle betydningsfulde ord med stort, fx Salg og Markedsføring; Laboratorie og Miljø; Ledelse og Kommunikation. (Fagområderne regnes ikke for at være generelle benævnelser, som anvendes ensartet i hele uddannelsessektoren, de har derfor et stærkt navnepræg ). (Præciseret den ). Navngivning: ved ny navngivning inden for Cphbusiness område følges Dansk Sprognævns anbefalinger. Navne skrives efter reglerne for navne, med stort begyndelsesbogstav og resten med småt. Er der flere led, kan alle led skrives med stort begyndelsesbogstav, som fx i Cphbusiness Partner. Når vi omtaler andre virksomheder, bør vi som udgangspunkt følge virksomhedens 9

10 egen stavemåde (fx LETZ SUSHI; SmartLearning). I tilfælde, hvor en virksomhed skriver sit navn på forskellige måder afhængigt af, hvor det bruges, følger vi almindelige retskrivningsprincipper. Åbent hus (på fuldtidsuddannelserne) (ændret maj 2015) Informationsmøder (på fuldtidsuddannelserne) Datoer og klokkeslæt: o skriv datoer således: den 2. august 2012 o skriv klokkeslæt: kl Rækkefølge i lister m.m.: Som udgangspunkt laves lister i alfabetisk rækkefølge, fx ved opremsning af afdelinger og uddannelser. Telefonnumre: o Skrives to cifre ad gangen, fx Landekode skrives (+45) og udelades, når målgruppen er dansk. o På hjemmesiden skrives således: Telefon: o I signaturen skrives således: Tlf.: Mob.: Dir.: o På visitkort skrives således: Tel.: Dir.: o Der udarbejdes retningslinjer for dette på engelsk. Og eller &: Som hovedregel skrives og. & anvendes kun, hvor det er en del af et egennavn, fx i B&O. Tal eller bogstaver: et - ti skrives med bogstaver, fra 11 og op med tal (tilføjet ) Tal og %-tegn uden mellemrum: 25% (tilføjet ) 10