Altruisme i skolen. En komparativ undersøgelse af elevers sociale relationer i den aldersintegrerede og aldersopdelte indskoling.

Transkript

1 Altruisme i skolen Christina Lüthi Læringsforsker og projektleder En komparativ undersøgelse af elevers sociale relationer i den aldersintegrerede og aldersopdelte indskoling Universe Research Lab, Universe Fonden Alsion 2 DK - 64 Sønderborg universefonden.dk Resultatrapport

2 Altruisme i skolen En komparativ undersøgelse af elevers sociale relationer i den aldersintegrerede og aldersopdelte indskoling. Af Christina Lüthi, læringsforsker og projektleder. Udgivet af Universe Research Lab, Universe Fonden, i samarbejde med Vejle Kommune, januar 211 Forfatteren og Universe Research Lab, Universe Fonden Rapporten kan citeres med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der citerer, kopierer eller på anden måde anvender publikationen, bedes kontakte Universe Fonden. Layout og korrektur: Gitte Bjerre Universe Research Lab, Universe Fonden Alsion 2 64 Sønderborg 2

3 Indhold KAPITEL 1: KORT OM UNDERSØGELSEN... 8 KAPITEL 2:METODE KAPITEL 3: ALTRUISME PÅ ENGSKOLEN... 2 KAPITEL 4: ALTRUISME PÅ ÅSKOLEN KAPITEL 5: ALTRUISME PÅ BØGESKOLEN KAPITEL 6: ALTRUISME PÅ BYSKOLEN KAPITEL 7: KOMPARATIVE LÆSNINGER, SAMLET KONKLUSION OG ANBEFALINGER KAPITEL 8: DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING: HVAD KAN RAPPORTEN BRUGES TIL? 196 REFERENCELISTE BILAG 1: KVANTITATIVE SPØRGSMÅL OM ALTRUISME I SKOLEN

4 Dele af rapporten er udgivet i lidt andre former som led i den løbende formidling fra forskning til praksis. Det drejer sig for eksempel om: Lüthi, C. (21a): Altruisme i skolen. I: PLUK, Institut for Grænseregionsforskning. Sønderborg: Syddansk Universitet Lüthi, C. (21b): Altruism in primary schools. Konferencebidrag til ECPP 21, European Conference on Positive Psychology Lüthi, C. (21c): Første delresultat fra forskningsprojekt om Altruisme i skolen. I: Månedsmagasinet Skolen. 16 (nr. 5) Lüthi, C. (21d): Tryghed i aldersblandet indskoling. Månedsmagasinet Underviserne. Nr. 12 Lüthi, C. (21): Hjælp og pædagogik. Apropos hjælp (medvirkende i P1-programmet Apropos). 16. november 21 4

5 Prolog Vinter 21. En folkeskole i provinsen. 2.B. Anders kigger ned i matematikbogen. Puha, stønner han og klør sig i det røde strithår. Anders kigger op fra bogen og ud i klassen for blot endnu engang at kunne konstatere, at alle andre elever end ham er gået i gang med opgaverne i bogen. Puha, stønner han igen, nu lidt højere. Anders kigger over i retning mod læreren, der står i den anden ende af klassen. Men læreren har nok at gøre med at hjælpe nogle af andre elever, så han ser og hører ikke, at Anders har brug for hjælp. Anders begynder at bevæge sig uroligt på stolen. Han kigger rundt på de andre elever imens og pipper så halv-melodisk: Hvis du ikke fatter en meter, hvorfor ringer du så ikke bare til Peter. Hermed henviser Anders til en TV-reklame fra udlejningsfirmaet L Easy, hvor man kan hente hjælp, hvis man har særlige problemer. Og dét har Anders tilsyneladende - problemer, altså. KVAJPANDE!, hvæser Thomas, der sidder skråt over for Anders. Thomas kigger på Anders med et blik, der ikke just indikerer, at tituleringen som kvajpande var kærligt ment. Ja, siger Oliver, der sidder ved siden af Thomas: Du er en rigtig kvajpande, direkte henvendt til Anders. Anders smiler nervøst og kigger ned i bordet. De andre elever gør ingenting. Heller ikke Anders siddekammerat, der må have hørt, hvad der foregår. Og de to drenge, Thomas og Oliver, lader ikke til at ville hjælpe Anders med greje matematikken. I stedet efterlades Anders alene med matematikbogens svære opgaver, indtil klokken ringer ud. Saved by the bell..? 5

6 Forord Mange skoleelever oplever folkeskolelivet som ganske besværligt. Mobning og manglende lyst til at lære er et grundvilkår, som nogle skoleelever må slås med dagligt og eventuelt bære med sig ud i ungdomslivet og voksenlivet. For disse elever fungerer folkeskolens fællesskaber tilsyneladende ikke - ligesom de læringsmiljøer, de tilbydes i skolen, ikke er tilstrækkelige. Denne rapport ønsker at bidrage til, at flere elever tilbydes flere gode læringsmiljøer, der kan fremme deres vilkår og trivsel. Som led heri vil rapporten fokusere på, hvornår folkeskolens fællesskaber fungerer godt, herunder hvordan positive sociale relationer, sociale hensyn og social ansvarlighed kommer til udtryk i elevers hjælpsomhed overfor hinanden. Det konkrete forskningsspørgsmål, der ønskes besvaret, er, hvorvidt og hvordan elever oplever, at de hjælper hinanden i skolen i hhv. aldersintegrerede og aldersopdelte indskolinger, og med hvilken positiv betydning for elevernes trivsel og læring. Hensigten er at belyse nogle af de positive oplevelser, som elever ofte har i skolelivet og at efterlade nogle af de negative i mørke. Det betyder ikke, at de udfordringer og problemer, som findes i undervisningssektoren negligeres i resten af rapporten. Faktisk fremkaldes nogle af disse problemer med konkrete eksempler i denne rapport. Men det betyder, at denne rapport særligt vil fokusere på de mange styrker, muligheder og positive sociale relationer, som findes på skolerne. På baggrund heraf tilbyder rapporten indblik i, hvad der kan virke særligt befordrende for elevers trivsel og læring. Ambitionen er at give inspiration og dermed gøde jorden for, at der skabes endnu flere gode læringsmiljøer i fremtidens skoler. Undersøgelsen er gennemført af læringsforsker og projektleder Christina Lüthi. Derudover har studentermedhjælperne Mette Sindal Olsen og Marie Raabjerg Mathiasen bidraget i forbindelse med henholdsvis registrering og bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsens data. Endvidere har Siw Maria Heede Sundroos bidraget med transskribering af undersøgelsens interview. Tak til Vejle Kommune for samarbejdet i MMALP. Og tak til alle andre, der også har bidraget undervejs i form af spørgsmål og sparring herunder mine kolleger i Universe Research Lab: Gitte Bjerre, Tatiana Chemi, Helene Schvartzman, Frans Ørsted Andersen, Henrik Jacobsen samt Hans Henrik Knoop. Ikke mindst rettes en tak til alle de elever og ansatte på skolerne, der har deltaget i undersøgelsen med stort mod og engagement. Christina Lüthi Universe Research Lab, Universe Fonden 6

7 Undersøgelsens hovedresultater Undersøgelsen viser, at altruismen på mange måder har det godt på skolerne. Hovedparten af elever oplever, at de modtager og giver hjælp til andre elever. For eksempel oplever langt størstedelen af elever, at de kan få hjælp i timerne, hvis opgaverne er svære, og at de kan få hjælp, hvis de kommer til skade eller bliver drillet i frikvartererne. Ligeledes vurderer mange elever, at de kan lide at hjælpe andre elever, hvis de har brug for hjælp i timerne eller i frikvartererne. Både elever i aldersopdelte indskolinger og aldersintegrerede indskolinger oplever, at de giver og modtager hjælp fra andre, når der er behov for det. Der ses dog en tendens til, at hjælpsomheden er særlig stor blandt elever på aldersintegrerede hold, især i tilfælde af mobning. Blandt andet er der færre elever på aldersintegrerede hold, set i forhold til elever på i den aldersopdelte indskoling, der er bange for at gribe ind og hjælpe deres kammerater. Med andre ord viser undersøgelsen, at elever i den aldersintegrerede indskoling ofte tør hjælpe deres kammerater i mobbesituationer, fordi de indgår i et større fællesskab. De oplever, at de har flere kammerater til at hjælpe dem, hvis de selv skulle komme i knibe, når de griber ind. Det betyder, at eleverne føler sig mere trygge, og at deres trivsel og forudsætningerne for læring øges. Der tegner sig også et billede af, at eleverne i den aldersopdelte indskoling i lidt højere grad end elever i aldersintegrerede indskolinger kan lide at hjælpe deres klassekammerater i timerne, hvis de har brug for det. Til gengæld har elever i den aldersintegrerede indskoling god mulighed for at få hjælp i timerne af de ældre elever. Hjælpsomheden i timerne bidrager ifølge eleverne til en høj grad af trivsel i skolen og til et større udbytte af undervisningen. Opsummerende kan man sige, at mange elever både i den aldersopdelte og aldersintegrerede indskoling oplever altruisme i skolen i form af hjælpsomhed, og at denne hjælpsomhed har en positiv betydning for elevernes trivsel og læring. Dette gør sig især gældende i aldersintegrerede indskolinger, hvor elever oplever et socialt sikkerhedsnet på holdet i kraft af, at de indgår i et større og umiddelbart stærkere fællesskab. 7

8 Kapitel 1: Kort om undersøgelsen Denne rapport handler om altruisme i skolen. Altruisme er et fænomen, der ofte henviser til menneskers hjælpsomhed. I en skolekontekst kan altruisme fx komme til udtryk i skoleelevers hjælp til hinanden, hvis de bliver mobbet eller hvis matematikopgaverne i timerne er for svære. Projektet har afsæt i en positiv psykologisk forståelsesramme med henblik på at undersøge, hvilke pædagogisk- psykologiske prioriteter og forhold, der kan virke befordrende for elevers sociale relationer, trivsel og læring. Konkret undersøger projektet, hvorvidt og hvordan skoleelever oplever, at de hjælper hinanden på hhv. aldersopdelte og aldersintegrerede indskolinger, og hvilken betydning dette kan have for disse elevers læring og trivsel. Med andre ord fokuserer dette projekt på elevers sociale relationer og betydningen af disse for elevernes trivsel og læring, og i særdeleshed på altruisme som social sammenhængskraft. Ambitionen for projektet er at bidrage med ny viden om gode læringsmiljøer, der kan være med til at styrke fremtidens skoler. Med sit potentiale for at fremhæve styrker og behov i undervisningssektoren kan projektet principielt få stor betydning for den enkelte elevs trivsel og læring, såvel som for det danske samfund, der kan opnå et endnu bedre uddannelsessystem. Projektet er især relevant for praktikere i skoleverdenen samt beslutningstagere og forskere, der beskæftiger sig med undervisningssektoren. Det skal understeges, at denne rapport er skrevet til praktikere med henblik på at gøre forskningens resultater direkte brugbare i praksis. Målet med rapporten er især at bidrage med viden om, hvordan skoler i endnu højere grad kan kvalificere og styrke elevers skolestart for derigennem at bidrage til flere positive indskolingsforløb. Mere konkret kan den viden, som projektet frembringer, ses som en form for idékatalog, som praktikere kan anvende fremadrettet til at fremme elevers sociale relationer, trivsel og læring i grundskolen. Undersøgelsen består både af kvantitative data og kvalitative data fra fire folkeskoler i Danmark. Den kvantitative del indbefatter data fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 49 indskolingselever fra fire forskellige folkeskoler. Den kvalitative del består af data fra deltagende feltarbejde samt 14 fokusgruppeinterview, hvor i alt 68 indskolingselever deltog. Disse data suppleres af fotos fra de deltagende skoler, som skolerne selv har stået for. 8

9 Projektet er en del af en af de hidtil største danske skoleundersøgelser af sin art, kaldet Mange Måder At Lære På (MMALP), der fokuserer på vilkår, trivsel og faglighed i folkeskolen. Forskningsmæssigt drives MMALP af Universe Research Lab, som er finansieret af midler fra Bitten og Mads Clausen Fonden samt Nordea Danmark Fonden. Universe Research Lab er et forskningsinitiativ under den almennyttige fond Universe Fonden. Kapitlernes indhold og læseanbefalinger Rapporten falder samlet set i fem dele, hvor første del består af kapitel 1, som er en indledende præsentation af undersøgelsen. I kapitel 2 highlightes det netværk af teorier, som danner baggrund for analyse af datamaterialet. Endvidere skitseres undersøgelsens flerhed af metoder, der er grundlaget for dataproduktionen. I kapitel 3-6 zoomes ind på de fire skoler, som har deltaget i undersøgelsen og ikke mindst de resultater, som er frembragt i den forbindelse. Hver skole har fået tildelt et kapitel, således at de deltagende skoler får respons på deres individuelle deltagelse og nemmere kan bruge deres specifikke resultater fremadrettet. Kapitlerne er korte af hensyn til læseren og med henblik på at optegne fire, overordnede skoleprofiler, der kan give anledning til videre refleksion over praksis og undersøgelse internt på skolerne. Endvidere forholder kapitlerne sig eksplicit til alder og køn som kategorier med det formål at give nogle indikationer af, hvilke elevgrupper der kan være god ræson i at koncentrere sig om fremover inden for specifikke områder. Kapitel 7 samler resultaterne fra de fire skoler og afsluttes med en række anbefalinger, der kan anvendes fremadrettet. Kapitel 8 afslutter rapporten med en kort diskussion og perspektivering af, hvad rapporten kan bruges til fremadrettet. 9

10 Kort om indskoling Undersøgelsen forholder sig konstruktivt til de former for indskoling, der i skrivende stund arbejdes ud fra: aldersopdelt indskoling, som er den traditionelle indskolingsform med klasseopdelinger, typisk bestående af.-2.klasser, samt aldersintegreret indskoling, der er en nyere indskolingsform, hvor elever inddeles i aldersblandede hold, ofte bestående af 4-5 elever i alderen 6-9 år. I dansk regi er der begrænset komparativ forskning om de to indskolingsformer. Flere skoler arbejder i retning mod den aldersintegrerede indskoling i et forsøg på at forbedre elevernes skolestart. Antagelsen bag aldersintegreret indskoling er blandt andet, at samspillet med andre elever kan have en integrerende og differentierende funktion. Herunder at elevernes interaktion med andre børn i sociale fællesskaber kan bidrage positivt til den individuelle elevs trivsel, læring og udvikling (Broström, 1999). Samtidig rettes der en del kritik mod den aldersintegrerede indskoling. Blandt andet kan det være vanskeligt at få faglige aktiviteter som skrivning, regning og læsning ind i de samordnede aktiviteter. Derudover har samordningsaktiviteter til tider karakter af praktiske-musiske fag/leg/værksteds- og samværsaktiviteter. Med andre ord består udfordringen ofte i at koble læsning, skrivning og regning med leg og praktiske-musiske fag (Broström, 1999). De fire skoler I undersøgelsen deltager i alt fire skoler: Åskolen, Byskolen, Bøgeskolen og Engskolen. Det understreges, at skolernes navne blot er fiktive skolenavne, ligesom alle navne på steder, personale, elever mv. er anonymiserede af etiske årsager. De fire skoler har ganske forskellige skoleprofiler, både hvad angår skolestørrelse, beliggenhed, typisk elevprofil, pædagogik og organisering af indskolingen. Med andre ord kan de fire skoler ses som forskellige billeder på, hvordan indskolinger kan se ud; hvordan altruisme opleves dér, og hvilken betydning det kan have for elevers trivsel og læring. For at bidrage til, at de deltagende skoler, såvel som andre skoler, kan lade sig inspirere af andres praksis, vil denne rapport fremhæve nogle af de prioriteter og forhold, som findes på disse fire skoler. 1

11 Kapitel 2: Metode I det følgende beskrives den overordnede tilgang til undersøgelsen. Indledningsvist præsenteres undersøgelsens metateoretiske tilgang, positiv psykologi, efterfulgt af det sæt af teorier, som danner baggrunden for analyse af datamaterialet. Efter denne kortlægning af anvendte teorier introduceres de dataindsamlingsmetoder, som er anvendt til at opnå mere viden om sociale relationer i grundskolen. Endvidere optegnes andre metodiske forhold, som er relevante at fremhæve for at forstå baggrunden for de resultater, som undersøgelsen frembringer, herunder for eksempel eksplicitering af databearbejdning, bortfald af respondenter og etiske forholdsregler. (Meta-) teoretisk udgangspunkt og analysestrategisk ramme Positiv psykologi Undersøgelsen er foretaget ud fra en positiv psykologisk forståelsesramme. Positiv psykologi er et forskningsmæssigt og praksis-relateret emnefællesskab, der har som ambition at supplere eksisterende perspektiver med et særligt fokus på forhold og processer, der kan bidrage til individers, gruppers og institutioners positive udvikling (Csikszentmihalyi & Seligman, 2; Gable & Haith, 25). Med sit fænomenologiske 1 udgangspunkt tilbyder positiv psykologisk videnskab typisk et fokus på, hvordan fænomener, som for eksempel lykke og glæde, fremstår for mennesket eller sagt på en anden måde på menneskets oplevelse af positive fænomener. Med henblik på at opnå mere viden om altruisme, forstået som et overordnet positivt fænomen, har omdrejningspunktet i denne undersøgelse særligt været, hvorvidt og hvordan eleverne oplever hjælpsomhed og med hvilken positiv betydning. Altruisme Teoretisk set er undersøgelsen først og fremmest bundet op på altruismeteori, der samlet set tilbyder en vifte af bud på, hvad altruisme er for en størrelse. Altruisme forstås ofte som en form for uegennyttighed og andre-interesse, og i relation til dets umiddelbare modsætning, egoisme (selvinteresse). Det vil sige, at altruisme og egoisme ofte udspændes på et kontinuum af interesseformer, hvor begrebsparret altruisme-egoisme kommer til at udgøre hinandens modpoler. Med en sådan radikaliseret forståelse kan man risikere at udelukke mere nuancerede og 1 Med et fænomenologisk udgangspunkt er man interesseret i at undersøge, hvordan fænomener fremstår for den enkelte (Hyldgaard, 26). I denne sammenhæng er fokus på, hvordan elever oplever altruisme i skolen. 11

12 mangefacetterede former for altruisme, hvor egoisme til en vis grænse også kan indgå, herunder når man samarbejder, deler, giver og hjælper andre (Margolis, 1982; Lüthi, 21a). I denne undersøgelse forstås altruismebegrebet ud fra psykologiske perspektiver, primært med afsæt i en forståelse af hjælpsomhed som konsekvens af en emotionel og empatisk motivering (Batson, 1991). Fokus er på elevernes motivation til at handle til fordel for andre samt betydningen af denne hjælpsomhed (Lüthi, 21a, 21b). Denne undersøgelse anvender i særlig grad teorien om empatisk-altruisme med Daniel Batson (1991, 1994) som den primære hovedinspirator. Undersøgelsen bygger således på en altruismeteori, der forskyder altruisme-motiveringen fra at være et egoistisk projekt til at være motiveret i en empatisk og ægte indføling i den andens behov for hjælp (Batson & Shaw, 1991). Samtidig er undersøgelsen inspireret af teorien om reciprok-altruisme (Trivers, 1971). Reciprok (gensidig) altruisme forklarer, hvad der motiverer til at handle til fordel for andre, som man ikke er i familie med. Der er ikke som sådan tale om et kynisk noget-for-noget-princip, men om en slags indbygget hjælpsomhed, hvor individer handler til fordel for andre og kan forvente en gentjeneste i fremtiden. Derved etableres et fællesskab, der kan sikre alle parters overlevelse (Ibid.) Mere konkret arbejder undersøgelsen altså med et altruismebegreb, der ses som et socialt, psykologisk og moralsk fænomen. Et fænomen, der findes blandt elever i skolen. Altruisme handler i den sammenhæng om, hvorvidt og hvordan elever oplever, at de giver og modtager hjælp. Selve motiveringen til at hjælpe ses som empatisk begrundet, det vil sige, at eleverne ofte hjælper hinanden, fordi de oplever, at en anden elev har brug for hjælp. Altruisme forstås i denne sammenhæng ikke blot som et en-vejs-fænomen, hvor hjælpsomhed udelukkende går fra en elev til en anden. Derimod arbejdes der med, at altruisme også er et slags dobbeltfænomen, hvor altruisme går begge veje. Det vil sige, hvor altruisme ses som en mere dialektisk størrelse, hvis elever hjælper hinanden og derved indgår i en form for naturligt og kontinuerligt samarbejde. Samarbejdet bæres frem af et gengældelsesprincip; Elever gengælder den hjælp, de modtager. Dette samarbejde kan gavne hele elevgruppen, for eksempel i en klasse eller på et aldersintegreret hold, og kan således styrke elevernes fællesskab. 12

13 Flow Derudover er undersøgelsen inspireret af arbejder, der beskæftiger sig med det flow-begrebet som markør for engagement og gode læringsmiljøer i skolen. Her er inspiratorerne Mihaly Csikszentmihalyi (25), Frans Ørsted Andersen (23, 21) og Hans Henrik Knoop (28, 29). Flow forstås her som en oplevet mental tilstand, der blandt andet er kendetegnet ved fænomenologiske elementer som positivt engagement, tidløshed, fordybelse og virkelyst. Tilstanden kan typisk fremmes ved at skabe et læringsmiljø, der indbefatter realistiske og klare mål, løbende feedback, balance mellem færdigheder og udfordringer, forståelige og præcise regler samt fjernelse af distraherende faktorer (Csikszentmihalyi, 25). I denne undersøgelse er flowbegrebet særligt blevet anvendt til at perspektivere elevernes trivsel og læringsmiljøer. Positive emotioner Samtidig er der anvendt nyere teoridannelse, der fastholder positive emotioner som et af de centrale fokuspunkter for at fremme menneskelig positivitet og trivsel. Konkret er undersøgelsen inspireret af Barbara Fredricksons (1998, 21, 21) broaden-and-build-teori, hvori positive emotioner indgår som et relevant begreb i udviklingen af menneskers tanke- og handlerepertoire samt opbyggelse af personlige ressourcer. Undersøgelsen fokuserer især på glæde (joy) som en form for positiv emotion blandt andet i forhold til, hvordan hjælpsomhed eventuelt kan bidrage til glæde som sådan, såvel som skoleglæde. Moralpsykologi Endelig udgør moralpsykologi et væsentligt fundament som et led i undersøgelsen af, hvorvidt og hvordan eleverne binder deres hjælpeadfærd op på vurderinger af, hvad der er rigtigt og forkert, godt og dårligt, i relation til de andre elever. I den forbindelse er teoretiske arbejder af blandt andre Jonathan Haidt (26, 27) og Marc Hauser (26) anvendt som inspirationskilder. Dataindsamlingsmetoder Helt overordnet set har en del af forskningsstrategien gået på at skabe et polyfont datamateriale, det vil sige et datamateriale med en mangestemmighed, der giver relativt gode muligheder for at forstå, hvorledes altruisme kommer til udtryk på de respektive skoler og med hvilken betydning for eleverne. På den baggrund består datamateriale af en flerhed af metoder, herunder er feltarbejde, 13

14 Alle indskolingselever Få indskolingselever Christina Lüthi - Altruisme i skolen engangskameraer, spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview blevet valgt som undersøgelsesmetoder, hvilket udfoldes på de følgende sider. Billeder på altruisme Abstrakt skoleniveau Spørgeskemaundersøgelse blandt indskolingselever Antal elever Konkret skoleniveau Feltarbejde Fokusgruppeinterview Metode til at fange elevernes oplevelse af altruisme i skolen Feltarbejdet Formålet med feltarbejdet har været at skabe indledende forståelse af, hvorvidt og hvordan elever oplever altruisme i skolen og med hvilken betydning, herunder at skabe yderligere information om hvilke spørgsmål, der synes relevante at anvende i spørgeskema og fokusgruppeinterview. Inden feltarbejdet start er der foretaget et omfattende litteraturstudie, der sikrer, at problemet med selektiv perception mindskes. Det vil sige, at der på forhånd er sket en afgrænsning af, hvad der skal studeres i feltarbejdet. Feltarbejdet er foretaget i foråret 21 på de fire deltagende skoler. Fokus har været på indskolingseleverne. 14

15 Af hensyn til skolelivet er feltarbejdet blevet foretaget på bestemte dage og på bestemte tidspunkter, der forinden er aftalt med skolen. Metodisk arbejdes således med en feltarbejdsmetodik, der placerer sig i spændingsfeltet mellem deep hanging out (Staunæs & Søndergaard, 25), klasserumsobservationer (Klette, 1998) og aftaleantropologi (Staunæs & Søndergaard, 28). Forskningsstrategien har været at følge børnene en hel dag og rundt i timer og frikvarterer for at se, hvordan altruisme kommer til udtryk. Herunder er der fokuseret på, hvad eleverne foretager sig, hvornår, med hvem, på hvilke tidspunkter og med hvilken betydning. De på forhånd udvalgte kategorier, genereret på baggrund af litteraturstudier, er bl.a.: hjælpsomhed, samarbejde, sociale relationer, sociale hensyn, positive emotioner, mobning og engagement. En del af observationerne fra feltarbejdet indgår direkte i rapporten som konkrete billeder på, hvordan altruisme kommer til syne på skolerne. De står som uanalyserede og rene snapshots på en virkelighed i bevægelse med henblik på at lade læseren tænke med og fortolke sit. Engangskameraer Engangskameraer som metode er blandt andet inspireret af Staunæs (24). Formålet med metoden har været at få adgang til flere perspektiver på, hvordan altruisme kan udfolde sig på skolerne. Alle fire skoler har fået udleveret to engangskameraer. Med disse har skolerne kunnet tage billeder af de mange forskellige situationer, hvor de vurderer, at altruisme kom til udtryk. Disse fotos er særligt blevet anvendt i interviewsituationer, hvor eleverne har kunnet fortælle mere konkret om hjælpsomhed. Spørgeskemaundersøgelse På baggrund af feltarbejdet blev spørgeskemaet konstrueret. Konkret blev der anvendt en 4-punkt Likertskala bestående af svarkategorierne: Helt enig, lidt enig, lidt uenig og helt uenig, samt en vedikke-svarkategori. Indsættelsen af en ved ikke-kategori er valgt for ikke at tvinge eleverne til at have en holdning om de givne spørgsmål. Som Hansen, Markmann & Nørregaard-Nielsen (28) pointerer, undgår man således at tvinge respondenterne til at have en mening om alverdens forhold. Svarkategorierne blev suppleret med smileys med henblik på at øge reliabiliteten. 15

16 Spørgeskemaets formål har været at kortlægge omfanget og graden af altruisme i forskellige former for indskolinger. Inden spørgeskemaundersøgelsen blev igangsat, har alle fire skoler fået tilsendt spørgeskemaet i dets fulde længde for at sikre, at spørgeskemaets spørgsmålsformuleringer, ordvalg og typografi mv. var i orden. Skolerne modtog endvidere en skriftlig orientering om procedurer for udfyldelse af spørgeskemaerne. Herunder at spørgeskemaet skulle udfyldes sammen med en lærer (enten 1:1, i små grupper eller i plenum), og at spørgsmålene skulle læses højt for eleverne. Dette forhold havde til hensigt at sikre, at spørgsmålene blev forståede og besvarede korrekt. Spørgeskemaundersøgelsen er foregået ude på skolerne. Spørgeskemaet er udleveret til skolerne i papirform for at gøre det nemt for elever og lærere at få udfyldt spørgeskemaet og med henblik på at øge besvarelsesprocenten. Op til 6 spørgeskemaer blev sendt ud. Spørgeskemaet blev pilottestet af 3 lærere og 42 indskolingselever på Engskolen. I den endelige spørgeskemaundersøgelsen deltog 453 indskolingselever fra Bøgeskolen, Åskolen og Byskolen. Samlet set deltog 49 elever. Nogle elever har ifølge lærerne og skolepædagogerne haft en smule vanskeligt ved at forstå nuancerne i spørgsmålene. Herunder nuanceforskellen mellem for eksempel helt enig og lidt enig. For at tage højde for det forhold anvender rapporten ofte formuleringen overvejende enig og overvejende uenig. Til bearbejdning af den kvantitative undersøgelse er følgende statistiske metoder blevet anvendt: Cronbach s Alpha (til testning af reliabilitet), Gamma (til testning af sammenhæng) og ANOVA (til sammenligning af gennemsnitlig varians). Det er vigtigt at notere sig, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen kun gør sig gældende for de elever, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Det vil sige, at elevbesvarelserne ikke nødvendigvis er udtryk for hele elevgruppens vurderinger. Dette er en almen problemstilling i spørgeskemaundersøgelser. Anvendte termer såsom eleverne er således kun anvendt for at gøre rapporten mindre tung at læse. Med andre ord henviser termen eleverne til alle de elever, der har deltaget i besvarelsen af de givne spørgsmål. 16

17 Derudover er det relevant at notere sig, at figurerne i rapporten i store træk forholder sig til de elever, der har anvendt svarkategorierne: Helt enig, lidt enig, lidt uenig og helt uenig. Det er endvidere et bevidst valg, at de procentvise besvarelser, fordelt på disse fire kategorier, fremgår af rapporten, således at det er muligt at fremkalde nuancerne i elevernes besvarelser. Desuden udtrykker den procentvise fordeling ikke decimaltal af hensyn til rapportens læsevenlighed. Bortfald I spørgeskemaet har der været et eksternt bortfald af forskellige årsager, dvs. at ikke alle potentielle deltagere har udfyldt spørgeskemaet. Det har ikke været muligt at opnå relevante baggrundsoplysninger (såsom alder, bopæl, køn mv.) på både de elever, der har besvaret spørgeskemaer og på de elever, som ikke har besvaret. Derfor er ikke muligt at foretage en egentlig bortfaldsanalyse og dermed foretage en mere gennemgribende analyse af, i hvilken grad bortfaldet påvirker undersøgelsesresultatet. Til gengæld er skolernes indskolingsleder blevet spurgt om mulige begrundelser for bortfald med henblik på at opnå en vurdering af bortfaldets betydning for undersøgelsens udsigelseskraft. Som det fremgår af figur A, har Bøgeskolen og Åskolen et bortfald på henholdsvis 36% og 38%. Bortfaldet på Bøgeskolen skyldes primært, at.klasse ikke er repræsenteret i undersøgelsen. Bortfaldet på Åskolen skyldes primært et bordfald blandt elever fra særlige forældregrupper. Det kan betyde, at billederne fra de to skoler ikke er tilstrækkelig dækkende for den samlede elevgruppe på denne skole, da nogle elevgrupper er mere overrepræsenteret end andre.. Svarprocenten på alle skoler er relativt høj (min. 62%) 2 og således acceptabel. 2 En besvarelsesprocent på over 6-7% kan siges at være akkurat acceptabelt (Bryman, 21). Skolernes besvarelsesprocenter er således tilfredsstillende dog uden at være repræsentative og dækkende. 17

18 Figur A: Skolernes svarprocenter Skole Indskolingstype på måletidspunkt Antal elever, der potentielt kunne have besvaret Antal elever, der har besvaret spørgeskemaet Skolers respektive bortfald i Sandsynlig bortfaldsårsag ifølge indskolingsleder spørgeskemaet % Byskolen Aldersintegreret % Sygdom, fridag el. lign. indskoling Bøgeskolen Aldersopdelt indskoling (små forsøg med aldersintegreret % Eleverne i.klasse er blevet fravalgt som respondenter af indskolingspersonalet indskoling) Åskolen Aldersopdelt indskoling % Manglende tilladelse fra særlige forældregrupper. Sygdom Total Bortfald total i % 22% Den kvantitative del kan rapporten ikke siges at være statistisk repræsentativ for, hvordan altruisme kommer til udtryk i den danske grundskole. I så fald skulle datamaterialet være genereret af tilfældigt udvalgte elever. Rapporten kan i stedet siges at være et ganske godt afsæt for videre undersøgelse af elevers sociale relationer og betydningen heraf og er dermed et kvalificeret indlæg til den aktuelle debat om, hvordan fremtidens skoler skal forme sig. Semistrukturerede interview I alt har 68 indskolingselever fra de fire skoler givet stemme til undersøgelsen. Konkret har interviewene været udformet som fokusgruppeinterview (Halkier, 28) og er blevet afviklet i efteråret 21. En del af interviewene har dog næsten tenderet såkaldte gruppeinterview, hvor forskeren udspørger, og eleverne svarer som i traditionelle interview-sessions. Dette forhold gjorde sig til tider gældende i forhold til de mindre elever. De kategorier, som interviewene centrerede sig omkring, var generet i spændingsfeltet mellem et indledningsvist og omfattende litteraturstudie, feltarbejdet, forskningsspørgsmålet og teorinetværket. Konkret var følgende primærkategorier i spil: Skoleglæde, hjælpsomhed i timerne og frikvartererne, ved drillerier og tilskadekomst, venskaber, indskolingsform, trivsel og læring. 18

19 Mange interviewcitater er anvendt som dokumentation i rapporten. I den forbindelse betyder forkortelsen I intervieweren. Det komparative element Undersøgelsen lægger an til at foretage komparative læsninger. Der er altså tale om, at undersøgelsen baserer sig på en relativ traditionel komparativ metode, hvor man sammenligner datamaterialet fra de fire skoler. Formålet med det komparative er at gøre sammenhænge og processer, ligheder og forskelle, endnu tydeligere i en samkøring af materialet. Det komparative element giver grundlag for at reflektere over, hvilke fordele og ulemper, der kan være ved at henholde sig henholdsvis til den ene og den anden indskolingstype, hvordan eleverne oplever altruisme og betydningen af altruisme forskelligt på forskellige skoler. Endvidere kan det komparative indslag give anledning til refleksion over, hvilke positive sociale relationer, der kommer til udtryk hvor. Hvilke former for sociale hensyn, der (ikke) kommer til udtryk, og hvilke forskellige værdisæt, der fremhæves på de 4 deltagende skoler. Etiske foranstaltninger Projektet har fulgt de vejledende retningslinjer for forskningsetik 3. Herunder har forskningen grundlæggende set baseret sig på respekten for deltagerne og deres autonomi. Dette er fx imødekommet ved information om forskningsprojektet ude på skolerne. Desuden er alle skolerne samt navne på deltagere blevet anonymiseret. Anonymiseringen betyder, at nogle væsentlige oplysninger om fx elevsammensætningen, skolernes mere specifikke vilkår mv. er blevet sløret eller direkte fravalgt i beskrivelserne i denne rapport. Dette valgt er truffet både for at imødekomme et konkret ønske om anonymisering fra en af de deltagende skoler og rent principielt fra forskerens side, fordi det ikke kan forudses, hvilke konsekvenser det vil have for fx en skolelærer eller skoleelev, hvis pågældende bliver offentligt identificeret. Alle skoler er fx også blevet oplyst om deres rettigheder, herunder at de til enhver tid kan trække sig fra projektet. Forældrene har endvidere givet samtykke til, at deres børn må deltage fx i interview og på fotos. Endvidere er Datatilsynet blevet kontaktet for at sikre, at alle gældende regler for forskningsprojekter er blevet overholdt. 3 For en oversigt over vejledende etiske retningslinjer, se fx Andersen (25). 19

20 Kapitel 3: Altruisme på Engskolen Engskolen er en skole med lidt under 5 elever og er beliggende i en stor, dansk provinsby. Ved undersøgelsens start arbejdede Engskolen med aldersopdelte klasser. Fra skoleåret 21/211 arbejdes med aldersintegreret holddannelse i indskolingen. Undersøgelsens feltarbejde og spørgeskemaundersøgelse er foretaget i perioden med den traditionelle indskolingsform, mens undersøgelsens interview er indsamlet få måneder efter, at Engskolen har valgt at arbejde med aldersblandende hold. Det betyder, at der kan være en vis diskrepans i datamaterialet, konkret mellem data fra spørgeskemaundersøgelsen og data fra interviewrunden. Engskolen har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen som pilottest-skole. Under normale omstændigheder vil spørgeskemaundersøgelsens resultater (fra pilottesten) ikke indgå i en forskningsrapport. Det synes dog relevant for Engskolen at opnå indsigt i, hvordan deres elever har vurderet, at altruisme kommer til udtryk på Engskolen som sådan. Det bidrager til, at lærere, skolepædagoger og ledere på Engskolen i en vis udstrækning kan bruge resultaterne fremadrettet i udviklingen af deres skole som en slags pejlemærke for, hvad der kan være på færde blandt eleverne. Derudover bidrager disse resultater også til, at eleverne og de professionelle på skolen oplever, at deres deltagelse i pilottesten har nyttet noget. Derfor præsenteres resultaterne fra pilotundersøgelsen i denne rapport ikke i traditionelt forskningsøjemed, men mere som en slags forskningsbaseret udviklingsværktøj. Hvad angår undersøgelsens feltarbejde og interviewdel, har Engskolen indgået i dataindsamlingen på lige fod og på samme vilkår med de tre andre skoler. 16 indskolingselever har deltaget i interview. Andre fakta om en kvantitativ pilotundersøgelse I alt har 42 indskolingselever deltaget i spørgeskemaundersøgelsens pilottest i foråret 21. De deltagende elever har alle været mellem 6 og 9 år, hvoraf hovedparten har været 7 og 8 år gamle (se Figur A). 2

21 Figur A: Deltagelse fordelt på alder 6: 7 17% 7: 17 4% 8: 14 33% 9: 4 1% Andet: % Respondenter: 42 Der er en overvægt af piger (59%), der har deltaget i pilotundersøgelsen, set i forhold til andelen af drenge (41%). Disse tal fremgår af figur B. Figur B: Deltagelse fordelt på køn Dreng: 16 41% Pige: 23 59% Respondenter: 39 Middelværdi og spredning I den følgende tabel ses et billede af, hvorledes elevernes besvarelser umiddelbart fordeler sig. Der følger en forklaringsboks efter tabellen, der giver indblik i, hvordan tallene kan læses. 21

22 N (Antal deltagere) Middelværdi Standardafvigelse Jeg kan godt li' at hjælpe mine klasse- /holdkammerater i timerne, hvis de har brug for det. Jeg kan godt li at hjælpe mine klasse- /holdkammerater i frikvartererne, hvis de har brug for det Jeg kan godt li at hjælpe mine klasse- /holdkammerater, hvis de bliver drillet i skolen 38 3,55, ,62, ,8,558 Jeg har mindst en god ven i klassen/på holdet 41 3,85,573 Jeg kan få hjælp af en ven fra klassen/holdet i timerne, hvis jeg har brug for det Jeg kan få hjælp af en ven fra klassen/holdet i frikvartererne, hvis jeg har brug for det Jeg kan få hjælp af mine andre klasse- /holdkammerater, hvis jeg bliver drillet i skolen Jeg kan få hjælp af mine andre klasse- /holdkammerater, hvis jeg har svært ved opgaverne i timerne Jeg bliver glad, når jeg kan hjælpe mine klasse- /holdkammerater Jeg bliver glad, når mine klasse- /holdkammerater hjælper mig Jeg kan bedre løse opgaverne i timerne, når mine klasse-/holdkammerater hjælper mig Jeg tror, at mine kammerater bedre kan løse opgaverne i timerne, når jeg hjælper dem Jeg kan godt lide at gå i skole, når jeg har nogle gode skolekammerater, der hjælper mig Jeg kan godt lide at gå i skole, når jeg kan hjælpe mine klasse-/holdkammerater 41 3,37, ,45, ,33, ,54,9 4 3,6, ,75, ,23 1,5 38 3,74, ,79, ,62,877 22

23 Forklaringsboks N udgør antallet af gyldige besvarelser på spørgsmålet. Middelværdi: Middelværdier angiver gennemsnittet af elevernes svar. Standardafvigelse: Elevernes enighedsgrad i besvarelsen af spørgeskemaet kan udtrykkes i dét, der kaldes standardafvigelse. Standardafvigelsen angiver i hvilken grad elevernes svar afviger fra middelværdien. Et eksempel: Til spørgsmål nr. 1 har der været 38 gyldige besvarelser. Middelværdien udregnes til at være 3,55, hvilket er relativt højt på en skala fra 1-4, hvor 1 udtrykker lavest enighedsgrad, og 4 udtrykker højest enighedsgrad. Middelværdien i forhold til spørgsmål 1 ligger med en spredning på,724. Det vil sige, at elevernes besvarelser typisk vil lægge sig inden for +/-,724 i forhold til middelværdien (mellem 2,826 og 4, hvilket svarer til svarkategorierne lidt uenig, lidt enig og helt enig ). Der er således tale om en relativ høj spredning, hvilket kan indikere, at eleverne er relativt uenige i spørgsmålet om, hvorvidt de kan lide at hjælpe deres kammerater i skolen, hvis de har brug for det. 23

24 Engskolen. Efterår B Klokken ringer ind og eleverne stimler ind i klasseværelset. Det er dansktime, og i dag skal eleverne lave nogle bogstavslanger, som skal pryde klassens vægge. Klasselæreren Benny deler eleverne op i par. Hvert par får 28 stk. papir og et par tuscher. Opgaven går ud på, at eleverne, parvis, skal skrive alle bogstaver i alfabetet, et bogstav på hvert ark. Derefter skal bogstaverne lægges ned på gulvet i alfabetisk rækkefølge. Mange af eleverne jubler og går straks i gang med opgaven. Benny råber højt udover klassen: Husk I er sammen om det. Der er en konstant summen i klassen, som udtryk for en positiv energi. Eleverne hjælpes ad med at huske bogstavernes form og rækkefølge. Eleverne hjælper også hinanden på tværs af grupper. Bl.a. hjælper Elvis en af pigerne, Anna, med at skrive et G. Klasselæreren Benny går rundt blandt grupperne og skiftevis hjælper, skiftevis opfordrer eleverne til at finde svarene indbyrdes. I nogle af grupperne skriver den elev bogstaverne, mens den anden elev lægger bogstaverne i rækkefølge. Erhan råber til mig tværs over lokalet: Se, Christina. Prøv lige at se, hvor mange vi har skrevet. Det går hurtigt, synes du ikke? Jo, siger jeg og smiler. Erhan fortsætter: Det går også hurtigt, når vi er to. Så er det nemt. Hvad vil der ske, hvis I var alene, spørger jeg drillende. Jamen, så vil det tage lang tid. Men jeg vil godt kunne skrive 9 millioner bogstaver. Erhan forsøger at lyde overbevisende. Faktisk skrider opgaven ganske godt fremad. Nogle elever går lidt i stå jo længere henne i alfabetet, de når. Men overordnet set hjælper eleverne fortsat hinanden med at huske bogstaverne, minde hinanden om, hvilket bogstav de nu er nået til, og hvordan bogstaverne ser ud. 24

25 Efterhånden som bogstavrækkerne bliver længere, begynder det at være svært for de fleste af eleverne at få plads til sidste del af alfabetet. Bogstavslangerne begynder faktisk at blive rodet lidt sammen eller vikle sig ind i hinanden. Og her begynder det at gå lidt galt. Der går rod i nogle af bogstavslangerne. Der er ark med bogstaver overalt på gulvet, og da Adam vil gå forbi Erhan og Sigrids bogstavslange for at lægge end et bogstav mere til hans egen bogstavslange, kommer han til at træde på Erhan og Sigrids ark af papirer, der ligger side om side med hans. ÆV!, råber Sigrid højt: Se her, og peger på nogle af arkene, der er røget ud af geled. Det var Adam, der gjorde det, fortsætter hun med anklagende stemme og peger på Adam. Adam kigger på hende og går så hen til Sigrid. Han lægger sin hånd på Sigrids baghoved, skubber lidt så hendes hoved bliver skubbet fremad og siger med sagte, men meget vred stemme: DUMME LORT! Sigrid bliver stille. Hun kigger ned i gulvet, mundvigene trækker nedad, og det ser ud som om, hun bliver rigtig ked af det. Erhan overhører det og skrider ind: Det var ikke pænt sagt, Adam. Næ, siger Adam, men sådan skal hun ikke sige til mig. Adam trækker sig fysisk væk fra Sigrid og går over til sin egen bogstavrække. Nej, siger Erhan stille, men bestemt: Men det var ikke pænt sagt alligevel. Adam siger ikke mere, men arbejder videre med sine bogstaver. 25

26 Procent Christina Lüthi - Altruisme i skolen At give hjælp i timerne På Engskolen er der mange elever, der kan lide at hjælpe deres kammerater: 84% af de deltagende elever svarer, at de er overvejende enige i, at de kan lide at hjælpe deres klassekammerater i timerne, hvis de har brug for det. Figur 3.1 Jeg kan godt li' at hjælpe mine klasse-/holdkammerater i timerne, hvis de har brug for det Helt enig: 25 6% Lidt enig: 1 24% Lidt uenig: 2 5% Helt uenig: 1 2% Ved ikke: 4 1% Respondenter: 42 Fordelt på køn, svarer alle pigerne (1%), at de er overvejende enige i, at de kan lide at hjælpe i timerne, til forskel for 86% af drengene. Der kan således være en tendens til, at en større andel af piger end drenge kan lide at hjælpe i timerne. Tallene fremgår af figur A. Figur A: Jeg kan godt li at hjælpe mine klasse-/ holdkammerater i timerne, hvis har brug for det (fordelt på køn) Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig Dreng Pige Ser man også på elevbesvarelser i forhold til alder, tyder figur B på, at enighedsgraden er størst for de yngste elever: 1% af de 6-årige svarer, at de er overvejende enige, mens det for eksempel gør sig gældende for 75% af de 9-årige. Samlet set tyder det altså på, at elevernes lyst til udvise hjælpeadfærd i timerne falder med alderen, og at en langt større andel af piger i forhold til drenge vurderer, at de kan lide at hjælpe. Men hvordan kan man så forstå disse resultater? 26

27 Procent Christina Lüthi - Altruisme i skolen Figur B: Jeg kan godt li at hjælpe mine klasse-/ holdkammerater i timerne, hvis har brug for det (fordelt på alder) Alder Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig De to figurer peger i retning af, at flere piger end drenge finder det rart at hjælpe andre i timerne. Det betyder ikke nødvendigvis, at flere piger end drenge hjælper de andre, men snarere at en større andel af pigerne, set i forhold til drengene, forbinder hjælpsomhed med noget rart. Samtidig kan figur B tolkes som et udtryk for, at en større andel af de yngre elever forbinder deres hjælpsomhed med noget rart. Dermed ikke sagt, at de ældre elever kan have en tendens til ikke at ville hjælpe, og at de ældre elever således overlader ansvaret til de andre, yngre elever. Der kan i stedet være tale om, at en af de ældre elever ikke nødvendigvis sammenkæder hjælpsomheden med noget positivt. Når man spørger eleverne, efter at de er blevet introduceret for den aldersintegrerede holddannelse, tegner der sig et billede af, at hjælpsomheden især kommer til udtryk i den måde, som eleverne er placeret på i klasserummet. Det fremgår blandt andet af følgende citater fra de kvalitative interview: Pige: Jamen jeg hjælper min sidemakker, hvis hun har svært ved et regnestykke, så kan jeg hjælpe hende med taltavlen eller sådan noget, eller hvis jeg slet ikke lige kan se, at det kan passe sammen, så kan jeg måske bruge mine fingre eller fantasien eller hovedet, eller man kan også bare springe den over og så se, hvad der sker efter... I: Hvad hjælper du dem med? Pige 2: Noget det er, at deres sidemakker ikke er i skolen, og de er syge og sådan noget, så spørger de lige en af de andre, hvad det er, man skal i en opgave... 27

28 Pige 3: Ok. Jeg synes også, det er dejligt at hjælpe de andre nogle gange. (..) Men det er ikke særlig tit, jeg hjælper dem (..) Fordi at de kommer ikke hen særligt tit, fordi de har jo en sidemakker (..) Sådan nogle gange hjælper jeg, og nogle gange gør jeg det ikke, fordi de har sidemakkere. Som det fremgår, hjælper alle tre piger deres sidekammerater. En af pigerne forbinder denne hjælpsomhed med noget dejligt. Hjælpsomheden træder i kraft, når en matematikopgave er svær eller hvis en opgave er vanskelig at tilgå. Elevernes udtalelser peger i retning af, at deres førsteprioritet til at hjælpe en anden elev i timerne er bundet op på et makkerskab. Samtidig hjælper eleverne her typisk (og søger hjælp hos) deres sidemakker, men at de også gerne vil hjælpe deres andre kammerater, hvis de har brug for hjælp. Med andre ord oplever eleverne deres hjælpsomhed som delvist genereret af et formelt, reciprokt buddy-system. Desuden er eleverne også motiverede for at brede sig ud til de elever, som kan have behov for hjælp. At give hjælp i frikvartererne 84% af eleverne giver udtryk for, at de er overvejende enige i, at de kan lide at hjælpe deres klassekammerater i frikvartererne, hvis de har brug for hjælp. Sammenholder man dette kvantitative spørgsmål med det forrige, tyder det på, at den procentvise andel af elever, der kan lide at hjælpe kammeraterne i timerne, er lige så høj som den procentvise andel af elever, der kan lide at hjælpe i frikvartererne. Det peger i retning af, at der ikke umiddelbart er den store kvantitative forskel på, hvor elever befinder sig på skolen, når de hjælper. Sat på spidsen så blegner hjælpsomheden ikke umiddelbart, når klokken ringer til frikvarter. Figur 3.2: Jeg kan godt li at hjælpe mine klasse-/holdkammerater i frikvartererne, hvis de har brug for det Helt enig: 25 6% Lidt enig: 1 24% Lidt uenig: 2 5% Helt uenig: % Ved ikke: 5 12% Respondenter: 42 En af de elever, der har svaret lidt enig, supplerer sit svar med kommentaren: Jeg kan godt lide at hjælpe mine venner ikke de andre. Denne kommentar kan have en særlig kvalitativ værdi i sig selv. Kommentaren kan nemlig tolkes som et udtryk for, at netop denne elev skelner mellem venner og 28

29 Procent Christina Lüthi - Altruisme i skolen andre elever i klassen, og at denne skelnen udmønter sig i, at hjælpen gerne tildeles vennerne. Det er i al fald vennerne, eleven kan lide at hjælpe. Denne prioritering er muligvis ikke atypisk; Et kinesisk studie har for eksempel påpeget, at nogle elever har en tendens til at forfordele vennerne, og at denne hjælp er reciprok (gensidig) (Ma, 23). Det betyder, at man som elev kan være mere sikker på, at ens hjælp til andre bliver gengældt, når man har oparbejdet en stærk social relation til andre elever. I andre dele af datamaterialet tyder det dog ikke på, at denne tendens kommer til udtryk; der er flere elever, som i interviewene udtrykker, at de ikke skelner mellem venner og de andre. Hjælpsomheden er således ikke nødvendigvis betinget af et venskab. Sagt med andre ord kan der være forskellige forhold i/på spil i elevernes besvarelser af spørgsmålene. Ser man på elevbesvarelserne fordelt på køn (figur A), svarer alle pigerne (1%) og flertallet af drengene (87%) er overvejende enige i, at de kan lide at hjælpe deres holdkammerater i frikvartererne. Der er ikke klare indikationer af, hvad der danner baggrund herfor, hvorfor der kan være god ræson i at undersøge dette nærmere på skolen. Figur A: Jeg kan godt li at hjælpe mine klasse-/ holdkammerater i frikvartererne, hvis de har brug for det (fordelt på køn) Dreng Pige Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig 29

30 Procent Christina Lüthi - Altruisme i skolen Figur B: Jeg kan godt li at hjælpe mine klasse-/ holdkammerater i frikvartererne, hvis de har brug for det (fordelt på alder) Alder Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig Der er tilsyneladende også en forskel i elevbesvarelserne, når man skeler til respondenternes alder. Af figur B fremgår det, at alle de 6-årige (1%) og 7-årige (1%) har svaret, at de er overvejende enige i, at de kan lide at hjælpe deres klassekammerater i frikvartererne, hvis de har brug for det. Imens er der 92% af de 8-årige og 5% af de 9-årige, der angiver, at de er overvejende enige. Kigger man igen tilbage til sidste spørgsmålsformulering, svarer nogle af de 9-årige, at de i mindre grad er enige i, at de kan lide at hjælpe. Dette kan være særlig interessant set i lyset af, at netop de store indskolingselever typisk skal udgøre en form for sikkerhedsnet for de mindre indskolingselever særligt nu, hvor Engskolen arbejder ud fra princippet om aldersblandede hold. Det kan betyde, at de mindre elever ikke kan være sikre på at kunne få hjælp fra de ældre elever. Derfor er dette relevant at undersøge mere indgående på skolen for at få en positiv effekt af den aldersintegrerede indskolingsform. Nogle af de store indskolingselever har dog et nuanceret forhold til at hjælpe. En gruppe elever udfolder deres oplevelser om dette i følgende interviewcitat: Dreng 1: Vi har så også en dreng, der ikke lige kan tåle det værste. Pige 1: Ja. Det er Sigurd. Sigurd han kan ikke, når han bliver fældet, så begynder han at græde. Dreng 1: Ja, for det meste. Det er, fordi vi har en, der hedder Albert i vores klasse, han.. Dreng 2: Ja. Dreng 1: Han fælder selv i fodbold, men han kan ikke tåle selv.. Dreng 2: Han kan ikke tåle (?).. Dreng 1:..at blive fældet. 3