Executive summary. Altruisme i skolen. En komparativ undersøgelse af elevers sociale relationer i den aldersintegrerede og aldersopdelte indskoling
|
|
- Grethe Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 < Executive summary Altruisme i skolen. En komparativ undersøgelse af elevers sociale relationer i den aldersintegrerede og aldersopdelte indskoling Christina Lüthi Læringsforsker og projektleder 1
2 Executive summary Altruisme i skolen. En komparativ undersøgelse af elevers sociale relationer i den aldersintegrerede og aldersopdelte indskoling. Resultatrapport. Af Christina Lüthi, læringsforsker og projektleder. Udgivet af Universe Research Lab, Universe Fonden, i samarbejde med Vejle Kommune, februar 2011 Forfatteren og Universe Research Lab, Universe Fonden Den bagvedliggende rapport findes på og kan downloades gratis. Summary kan citeres med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der citerer, kopierer eller på anden måde anvender publikationen, bedes kontakte Universe Fonden. Layout og korrektur: Gitte Bjerre Universe Research Lab, Universe Fonden Alsion Sønderborg 2
3 Resumé Forskningsprojektet Altruisme i Skolen er et komparativt studie af elevers sociale relationer i folkeskolen. Fokus er på, hvorvidt og hvordan elever hjælper hinanden på to forskellige typer indskolingsformer: den aldersintegrerede og den aldersopdelte og hvilken positiv betydning hjælpsomheden har for elevernes oplevelse af trivsel og læring. Undersøgelsen viser, at temperaturen på elevernes sociale relationer er rimelig god, og at elevers hjælpsomhed medvirker til at mange elever oplever trivsel og læring. Hovedparten af eleverne oplever, at de modtager og giver hjælp til andre elever. Fx oplever langt størstedelen af eleverne, at de kan få hjælp i timerne, hvis opgaverne er svære, og at de kan få hjælp, hvis de kommer til skade eller bliver drillet i frikvartererne. Samtidig er der en tendens til, at eleverne i den aldersintegrerede indskoling i højere grad kan lide at hjælpe deres kammerater og oplever en højere grad af tryghed, trivsel og læring, end eleverne i den aldersopdelte indskoling. Undersøgelsens anbefalinger er at skolerne i endnu højere grad arbejder på: - at opprioritere undervisningsassistenter og skolepædagoger, herunder ift. til: - at styrke elevers venskabsbånd, i samarbejde med forældrene, - at give eleverne flere konkrete handleanvisninger om, hvad de kan gøre, når de oplever mobning, - at styrke elevernes mulighed for at få den fornødne hjælp i timerne. Projektet har sit empiriske udgangspunkt i feltarbejde, spørgeskemaer samt interview. I alt har ca. 500 elever fra 4 danske folkeskoler har deltaget. Projektet har skabt ny viden om, hvordan altruisme kan indgå i skabelsen af flere gode læringsmiljøer i skolen. Endvidere har projektet bidraget til at fremhæve muligheder, styrker og behov i undervisningssektoren. Derved kan projektet medvirke til at skabe værdi for den enkelte elev, såvel som den danske samfundsudvikling som helhed. Projektet er særligt relevant for beslutningstagere, undervisere, skolekonsulenter og forskere, der vil skabe flere gode læringsmiljøer. 3
4 Indhold 1. Problemstilling 2. Om altruismeprojektet 3. Baggrundsinformation 4. Konklusion 5. Anbefalinger 1. Problemstilling: Folkeskolens læringsmiljøer halter Mange elever oplever skolelivet som ganske besværligt. Mobning og manglende lyst til at lære mere er et grundvilkår, som nogle skoleelever må slås med dagligt og eventuelt bære med sig ud i ungdomslivet og voksenlivet. For disse elever fungerer folkeskolens fællesskaber tilsyneladende ikke - ligesom de læringsmiljøer, de tilbydes i skolen, ikke er tilstrækkelige. Det synes således relevant at fokusere på hvordan elevernes læringsmiljøer kan styrkes. Incitament: Behov for mere viden om hvordan grundskolens lærings-miljøer kan styrkes 1.1 State of the art hvad ved vi allerede? En lang række forskningsarbejder peger fx på, at altruisme (uegennyttighed) kan medvirke til højere grad af trivsel 1. Og netop trivsel er et af kendetegnene for gode læringsmiljøer i skolen 2. Det er således nærværende projekts grundlæggende tese, at altruisme (uegennyttighed i form af hjælpsomhed) kan være relevant at indtænke, hvis man vil styrke læringsmiljøer i grundskolen. Der findes dog begrænset viden om altruismes mere eksakte betydning, især i en dansk skolekontekst. Med henblik på at skabe ny viden om gode læringsmiljøer, vil projektet supplere eksisterende forskning ved at undersøge altruismes betydning i skolen. Forskning tyder på, at fænomenet altruisme (uegennyttighed) kan være et væsentligt nøgleord i skabelsen af gode læringsmiljøer 1 Post, S. (2005). Altruism, Happiness, and Health: It s Good to Be Good. In International Journal of Behavioral Medicine. June 2005, Vol. 12 Issue 2, p Knoop, H. H. (2008). Om menneskevenlige lærings- og arbejdsmiljøer. I Lyhne, J. & Knoop (2008): Positiv psykologi. Positiv pædagogik.. Virum: Dansk psykologisk Forlag. Andersen, F.Ø. (2010). Verdens Bedste folkeskole. Finsk og dansk læringsmiljø. København og Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 4
5 2. Om altruisme-projektet Projektet Altruisme i skolen undersøger hvordan altruisme kommer til udtryk i folkeskolens indskoling og med hvilken betydning for elevernes læringsmiljøer, set i en dansk folkeskolekontekst. Projektet har afsæt i en positiv psykologisk forskningstradition. Projektet undersøger (betydningen af) elevers hjælpsomhed i skolen Mere konkret undersøges det, hvordan elever oplever hjælpsomhed på hhv. årgangsopdelte indskolingsform og aldersintegrerede indskolingsform og med hvilke positiv betydning for elevers oplevede trivsel og læring. Begge indskolingsformer er højaktuelle organiseringsmodeller i skoleverden. Derfor er de relevante at indtænke i projektet. Overordnet set er ambitionen at bidrage til, at flere elever tilbydes flere gode læringsmiljøer, der kan fremme deres trivsel og læring. Som led heri vil rapporten fokusere på, hvornår folkeskolens fællesskaber fungerer godt, herunder hvordan positive sociale relationer og social ansvarlighed kommer til udtryk i elevers hjælpsomhed overfor hinanden. Projektet kan på den baggrund bidrage til en mere informeret debat om folkeskolens virke, samt bidrage til at styrke beslutningsgrundlaget politisk, ledelsesmæssigt og fagligt, når fremtidige indsatsområder skal udvælges. Derved kan projektet også bidrage til en positiv samfundsudvikling. Ambitionen har overordnet set været at undersøge og komme med forslag til, hvordan der kan skabes flere gode læringsmiljøer i skolen 3. Baggrundsinformation Forskningsprojektets datamateriale er oparbejdet via feltarbejde, en spørgeskemaundersøgelse blandt samlet set 490 elever og fokusgruppeinterview med i alt 68 elever. Al dataindsamling er foregået blandt indskolingselever på de fire deltagende skoler. Fire folkeskoler har deltaget i projektet Projektet er blevet gennemført i perioden , og bliver evalueret primo Projektets forløb ses herunder: 5
6 Projektfase Periode Litteraturstudie og introduktion November februar 2011 Feltarbejde Januar februar 2010 Spørgeskemaundersøgelse Marts april 2010 Fokusgruppeinterview September oktober 2010 Dataanalyse og rapportskrivning Oktober januar 2011 Planlagt evaluering Februar 2011-marts 2011 Forskningsprojektet har sammenhængskraft med en af de hidtil største danske skoleundersøgelser af sin art, kaldet Mange Måder At Lære På (MMALP). MMALP er gennemført i perioden , som led i et samarbejde mellem Vejle kommune og Universe Research Lab. Universe Research Lab er en del af den almennyttige projektfond, Universe Fonden. Omdrejningsprojektet i MMALP er at kortlægge vilkår, trivsel og faglighed i folkeskolen. I alt deltager ca elever samt ca lærere, skolepædagoger og skoleledere i MMALP. Første delrapport fra MMALP er offentliggjort ultimo 2009 og peger på, at folkeskolens læringsmiljøer med fordel kan styrkes. Blandt andet tyder det på at der er et behov for at styrke elevernes sociale ansvarlighed og sociale relationer. Det er praktisk set på den baggrund, at forskningsprojektet om altruisme i skolen er initieret. Projektet er en del af Mange Måder At Lære På (MMALP), et af Danmarks største skoleprojekter af sin art. 4. Konklusion Undersøgelsen viser, at mange af eleverne på de fire skolerne oplever positive sociale relationer i form af hjælpsomhed; Mange elever giver og modtager hjælp i skolen fx i timerne og/eller hvis de er udsat for mobning. På mange måder former denne hjælp sig relativt ens på tværs af forskellige indskolingsformer. Men der er også forskelle skolerne imellem. I grove træk kan man gøre følgende skelnen: Mange elever oplever positive sociale relationer i skolen, som kommer til udtryk i hjælpsomhed. 6
7 I den aldersopdelte indskoling er der en tendens til at eleverne oplever altruisme som noget, der finder sted i klasseregi. Elevernes altruistiske orientering bindes med andre ord ofte op på klassen som social enhed. Altruisme kommer ofte til syne i timerne. Desuden oplever mange af eleverne i den aldersopdelte indskoling, at de styrkes læringsmæssigt via sidemakkere, gruppearbejde i klasseregi og/eller med underviseren som primus motor. Men det tyder også på, at fællesskabet i den aldersopdelte indskoling nogle gange halter, især i tilfælde af mobning. Her opleves hjælpsom adfærd nogle gange som en usikker og nogle gange ufarbar vej i skolelivet. Dette kan resultere i en utryghed, der gennemsyrer elevernes trivsel og læringsmiljø som helhed. Samlet set tyder det altså på, at elever i klassefællesskabet ofte oplever hjælpsomhed i denne enhed, særligt i undervisnings-situationer. Hjælpsomheden kan derved få en positiv betydning for elevernes oplevede læring. Og hvis eleverne oplever at kunne få og give hjælp i tilfælde af mobning, kan det bestyrke elevernes oplevelse af trivsel i skolen. Omvendt oplever nogle elever en utryghed og begrænset lyst til hjælpsomhed i frikvartererne, hvis de oplever mobning. Dette kan mindske elevernes trivsel. I den aldersopdelte indskoling oplever mange elever, at hjælpsomhed i timerne medvirker til læring. I tilfælde af mobning kan hjælpsomheden dog begrænses af utryghed. Hjælpsomhed kan have stor betydning for elevernes oplevelse af trivsel i skolen. I den aldersintegrerede indskoling er der en tendens til at eleverne oplever hjælpsomhed som noget, der er et projekt for alle på holdet. Hjælpsomheden favoriserer i den forbindelse ikke nødvendigvis de få alle elever på holdet privilegeres af at kunne få hjælp. Det betyder bl.a., at det er nemmere for eleverne at få hjælp i tilfælde af mobning og umiddelbart også, at elever i højere grad kan lide at hjælpe, når mobning identificeres. I få tilfælde bliver holdenheden dog så stor en størrelse, at eleverne til tider mister overblikket over holdet og utilsigtet lader enkeltelever stå alene. I den aldersintegrerede indskoling indgår de ældre indskolingselever ofte som rollemodeller, der beskytter socialt og guider fagligt. Dette har en I den aldersintegrerede indskoling oplever eleverne, at de er mere trygge ved at hjælpe kammeraterne i tilfælde af mobning. Eleverne oplever også at hjælpsomhed 7
8 tryghedsskabende effekt, der kan fremme trivsel. Derudover kan det - ifølge eleverne - også øge fagligheden hos de elever, der hjælpes. Samlet set tyder det altså på, at klassefællesskabet er afløst af et holdfællesskab, der fordobler mulighederne for at give og modtage hjælp. Hjælpen opleves både i timerne og i frikvartererne og får en positiv betydning for elevernes læringsmiljø. Herunder etableres forudsætningerne for en tryg skoledag og en høj grad af oplevet trivsel, skoleglæde og læring. medvirker til at de trives godt og lærer mere. 5. Anbefalinger Identificeret problem: Nogle elever har tilsyneladende ikke en god ven i klassen/på holdet Anbefaling: At have en god ven er i nogle sammenhænge afgørende for, om elever kan få hjælp, om de oplever, at de trives og/eller om eleven har gode forudsætninger for at lære mere. Det anbefales, at skolerne overvejer, hvordan elever i endnu højere grad får styrket deres sociale relationer med henblik på at give dem mulighed for at få en eller flere venner. Herunder kan det i højere grad overvejes, hvilken rolle henholdsvis skole og forældre har, og hvordan skolehjem-samarbejdet kan udbygges til gavn for eleverne. Identificeret problem: Nogle elever vil gerne hjælpe, men tør ikke Anbefaling: For nogle elever opleves det som utrygt at hjælpe kammerater, der har behov for hjælp for eksempel i mobbesituationer. Det er i den sammenhæng væsentligt at tilbyde eleverne flere konkrete handleanvisninger, som de kan tage i brug, når de identificerer mobning. Ydermere kan det være relevant at inddrage forældrene i endnu højere grad i spørgsmålet om, hvordan mobning mest hensigtsmæssigt kan afhjælpes og hvilke handleanvisninger, der søges bestemt. Anbefalinger Styrk elevernes sociale relationer i endnu højere grad Styrk eleverne handlemuligheder i tilfælde af mobning Styrk elevernes mulighed for at få hjælp i timerne Overvej at opprioritere undervisningsassistenter og skolepædagoger Identificeret problem: Nogle elever får ikke den hjælp, de har brug for i timerne. Anbefaling: Der bør i endnu højere grad udvikles metoder til at sikre, at elever 8
9 kan yde deres bedste i skolen. Herunder at de får den hjælp, som de har et oplevet behov for, således at de kan få et endnu bedre udbytte af undervisningen. I den forbindelse anbefales det at udvide elevernes mulighed for at få hjælp. For eksempel i form af peer support og etablerede buddy -systemer på måder, der samtidig sikrer den enkelte elevs muligheder for arbejdsro og flow. På den baggrund kan det anbefales, at man overvejer at opprioritere undervisningsassistenter til at hjælpe underviseren med det faglige, og skolepædagoger til at styrke det sociale/relationelle arbejde i skolen. 6. Projektets nyhedsværdi På praksisniveau Overordnet set danner forskningen baggrund for forståelsen af, hvordan nutidige og fremtidige udfordringer, bl.a. i forhold til skolestart, kan løses. Udviklingsmæssigt kan projektet fx bidrage til, at skoleledere, lærere og skolepædagoger opnår mere viden om, dels hvor de mere konkret kan sætte ind hvis de vil styrke elevernes oplevelse af trivsel og læring, dels hvordan de i fremtidens skoler kan organisere elevers skolestart, der på mange måder gøder jorden for elevers videre skoleliv. På den baggrund kan projektet bidrage til skolerne får et supplerende redskab, der kan anvendes til at opfylde folkeskolens formål i endnu højere grad. Projektet bidrager både til praktisk know-how, elevers oplevelse af trivsel og læring i skolerne samt teoriudvikling. På teoretisk niveau Projektet bidrager med ny viden dels om altruisme og dels om betydningen af forskellige indskolingsforløb. Desuden bidrager projektet til teoriudviklingen inden for det positiv psykologiske felt, herunder i forhold til at identificere og diskutere altruisme som fænomen og muligt element i gode læringsmiljøer. På den måde kan projektet tilføre ny og værdifuld viden til dét forskningsfelt, der har fremtidens skole som perspektiv. 9
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereAltruisme i skolen. En komparativ undersøgelse af elevers sociale relationer i den aldersintegrerede og aldersopdelte indskoling.
Altruisme i skolen Christina Lüthi Læringsforsker og projektleder En komparativ undersøgelse af elevers sociale relationer i den aldersintegrerede og aldersopdelte indskoling - - - - - - - - - - - - -
Læs mereMange måder at lære på
Mange måder at lære på Sammenfatning af hovedkonklusioner og anbefalinger fra 3. rapport i forsknings- og udviklingsprojektet Mange Måder At Lære På Sammenfatning Marts 2011 Sønderborg, Danmark Universe
Læs mereDispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på
Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på August 2012 Målet med udviklingstiltaget og beskrivelse af de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for ansøgningen:
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereInklusion i børnehøjde
Inklusion i børnehøjde ERFARINGER FRA FORSKNING I GREVE KOMMUNE Det siger børn og unge om trivsel og læring side 3-8 To metoder, der styrker inklusion side 9-18 INKLUSION I BØRNEHØJDE 1 Det betyder rigtig
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereVestre Skoles antimobbestrategi
Vestre Skoles antimobbestrategi Formål med strategien Skabe optimale læringsbetingelser for alle elever gennem et systematisk arbejde med at kvalificere læringsmiljøet og fremme god orden. Det er skolens
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs mereDaginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereHandleplan til forbedring af trivsel
Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereGlostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.
Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereUbberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereTRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5
A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereTrivselspolitik på Vallensbæk Skole
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere
Læs merePEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereDitte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?
Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Sejergaardsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng
Læs mereEvaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen
Evaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen Indholdsfortegnelse Indledning 1 Metode 1 Trivselsundersøgelse 2 Semistruktureret
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereTrivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen!
Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen! På Nivå Skole besvarede eleverne i løbet af marts 2016 spørgsmål vedrørende deres trivsel og deres undervisningsmiljø i årets nationale obligatoriske Trivselsmåling.
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereVi skal I dette forår afholde valg til Skolebestyrelsen. Der skal vælges 3 nye medlemmer og gerne et antal suppleanter.
Højvangskolen 2012 Valg til skolebestyrelsen Vi skal I dette forår afholde valg til Skolebestyrelsen. Der skal vælges 3 nye medlemmer og gerne et antal suppleanter. I dette materiale præsenterer kandidaterne
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereSamordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder
Læs mereHolbæk Private Realskole
Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen
Læs mereRullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?
Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord hvordan og hvorfor? Kære forældre I Distrikt Als Nord, på Nørreskov-Skolen, Nordals Skolen og i børnehaverne har vi fokus på dit
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs merePraktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål
Praktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål Overblik over datagrundlaget i praktikrapporten Der er lavet praktikevaluering af elever og studerende på følgende uddannelser: Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs mereBedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs merePå Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt
På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Værdigrundlag Mission AT UDVIKLE, PRÆSTERE OG INKLUDERE Vision Forældre ønsker og vælger Tønder Distriktsskole, fordi det er den bedste skole. Forældrene oplever sig som aktive samarbejdspartnere og inddrages
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereMotivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København
Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereEmne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave
Eltang Skole og Børnehave Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Dato 1. september 2016 Sagsbehandler Karin Eriksen Direkte telefon 79 79 78 96 E-mail erka@kolding Salamancaerklæringen fra
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereKommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag
Aarhus, den 29. november 2011 J.nr. 4183/521/SJA/lhm Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag I Århus Lærerforening er vi optaget af, at den udvikling, de aarhusianske
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING Mølholm Skole 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... s. 1 2. Opfølgning på sidste rapports handleplan.. s. 4 3. UMV 2013.. s. 9 4. Revideret handleplan.... s. 11 5. Retningslinjer
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mereDebat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereAntimobbestrategi for Kirkeskolen
Antimobbestrategi for Kirkeskolen Gældende fra den 1. februar 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? - Vort fælles mål er at skabe en skole, hvor vi alle trives og er trygge - På Kirkeskolen
Læs mereResume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole
! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014 INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereVingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.
Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk
Læs mereSamlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to
Læs mereSelvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole
Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Læs mereMotivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereKASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013
KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereBetydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus
Læs mere