OST. bladet. Friteam Vejle Jelling-Tørring. Teamet får deres ønske opfyldt: Lov at passe sig selv!...s. 4-7 POST

Transkript

1 Strukturplan breve og pakker skal ud fra samme sted - s.8 3 Nr. 3 - juni 2015 OST bladet Friteam Vejle Jelling-Tørring Teamet får deres ønske opfyldt: Lov at passe sig selv!...s. 4-7 POST

2 12:03 Side 1 OST bladet indhold leder Udgives af: Landsbrancheklubben 3F-Post Redaktion: Lars Chemnitz (ansv.) Gunnar Rasmussen Peter Madsen Claus K. Hertz Redaktør: Gunnar Rasmussen gunnar.rasmussen@c.dk 4 8 Forandringer, forandringer, forandringer! Tempo et i forandringer er skruet yderligere et gear op. Som ledelsen siger: I 2020 er der formodentligt ikke een medarbejder i virksomheden, der ikke enten har skiftet fysisk arbejdsplads, eller overtaget nye opgaver. Og rigtigt mange vil formodentligt have oplevet begge dele. Og vi kan tilføje: En del vil slet ikke have en tilknytning til arbejdspladsen længere. Redaktion: Kampmannsgade København V Telefon Telefax Friteam i Vejle har før været meget selvstyrende, vil gerne være det igen Det er meget voldsomt, det der sker i vores virksomhed i disse år. Men der er ingen vej uden om. Virksomheden skal tilpasses og ændres, under det tryk, og i det tempo, der gives af at brevene, som vi har levet godt af i mange år, ser ud til forsvinde ned til et niveau, som selv de mest pessimistiske har turdet forudse. Layout: Claus K. Hertz Tryk: Kailow Graphic, 2610 Rødovre Udgivet i eksemplarer Indlæg til næste nummer må være redaktionen i hænde senest 11. september Hvad ligger bag planen om placering af posthuse på landkortet? Hvordan får vi flettet breve og pakker og skabt fuldtidsjob ud af det? 18 I Postbranchen har vi, som bekendt, valgt ikke at tage kampen op mod forandringer. Men derimod konstant være i dialog med virksomheden omkring disse forandringer, for at sikre at det sker i ordentlighed. At der hele tiden er fokus på det enkelte menneske, den enkelte medarbejder, den enkelte kollega. Vi drøfter løbende, om de aftaler vi har med virksomheden, er tilstrækkelige i denne nye dramatiske virkelighed. På det område vi kalder det sociale kapitel, altså det der handler om jobs på særlige vilkår, som oftest i et samspil med det offentlige, kan vi konstatere, at vi holder nogenlunde niveauet fra tidligere. Der bliver stadig indgået aftaler om jobs på særlige vilkår (fleksjobaftaler o.l.). Selv i tider, med reduktioner og afskedigelser. 3F Post finder det helt afgørende, at respekten for de kolleger, som får problemer med helbredet eller på andre måder oplever kriser i deres arbejdsliv, bliver fastholdt. På en ordentligt arbejdsplads bliver der taget hånd om kolleger i krise. Ved det overtal, der opstår, når Aarhus brevcenter lukker og Københavns Postcenter flytter, vil der ikke kun være fokus på at tilbyde omplacering. Der skal også være hjælp til at uddanne sig ud af virksomheden Strukturplanen giver overtallige. Især fordi Aarhus brevcenter lukker. Ambitionen er, at give alle overtallige tilbud om et nyt job. Men skal det lykkes, skal der forinden rykkes rundt på en del folk helst ad frivillighedens vej I forbindelse med lukningen af endnu en stor arbejdsplads: Århus Postcenter, har virksomheden valgt, at de personalemæssige konsekvenser skal varetages af den centrale HR afdeling. Som en konsekvens af denne centralisering har vi haft alle aftaler og principper op til revision. Dette arbejde er der kommet et nyt papir ud af. Papiret er i skrivende stund på vej ud til chefer og tillidsrepræsentanter. Papiret rummer ikke nye og epokegørende anderledes principper. Papiret er et samlet overblik over hvad der findes på området, og skulle i samlet form, sikre ordentlighed og ensartethed i sagsbehandlingen af hver enkelt berørt kollega.

3 Friteam Vejle Bonus er ikke det drivende Friteam Vejle Jelling-Tørring teamet får deres ønske opfyldt: Lad os få lov at passe os selv! Kan I mærke nogen stor forandring, efter I er blevet friteam? Koordinator Dorthe Kjærgaard: - Ikke lige her og nu. Det er så nyt endnu. Men nu skal I jo selv være med til at bestemme? Ja, men lige bortset fra budgettet har vi været vant til at være meget selvstyrende. Selv er jeg jo fra det gamle Jelling. Vi blev så flyttet til Tørring. Og for knap to år siden flyttede vi samlet herind til Vejle. Men både i Tørring og Jelling var vi vant til, at distributionslederen bare kom forbi en eller to gange om ugen, fordi han også skulle være de andre steder. Så vi har gået og passet os selv. Og det har I kunnet føre videre her? Jeg vil sige, de har prøvet at pille det af os. Jeg har jo været driftskoordinator i både Jelling og Tørring og været vant til bare at gøre tingene, daglig planlægning, langtidsplanlægning, ferieplanlægning, alt, og det måtte man så ikke herinde. Sådan arbejder deres koordinatorer ikke her. For her har der været ledere på hver dag. Og de har lavet den planlægning. Alt at vinde, intet at tabe Med friteams skal arbejdslederens rolle skifte fra det dikterende til det coachende? Men I har ingen DL er lige nu?, vi var så uheldige, at han lige nøjagtig skulle på orlov, da vi startede som friteam for 14 dage siden. Men han er generelt ikke dikterende. Så der kommer vi ikke til at rende ind i problemer. Hvorfor tror du I blev valgt til friteam? Vores chef siger, han har foreslået os, fordi vi jo altid lige fra vi mødte ham første gang har været efter ham med, at han bare skulle lade os passe os selv, så skulle vi nok klare os. Så nu fik vi chancen for at prøve det. Og I har gerne ville tage chancen? Ja, der var slet ingen tvivl, da de kom og spurgte os. For som vi sagde: Den her chance får vi aldrig igen. Vi har alt at vinde og intet at tabe. Bonus har I ikke optjent endnu? Koordinator Dorthe Kjærgaard: -, de første 14 dage har vi kørt med røde tal. Noget af det var vores egen skyld, fordi vi lige skulle prøve nogle ting af, som gav overarbejde. Men noget andet skyldtes merforbrug i den første uge til at forberede det, der nu skulle forberedes, når vi skulle være friteam. Og det havde vi ikke folkene til. Så det brugte vi vores første uge som friteam på og kom så også til selv at betale det. Men det er vi ved at undersøge, om der kan rettes i. Hvis I så får bonus, skal det så være i penge eller afspadsering? Det har vi ikke diskuteret. Bonus er heller ikke noget, folk spørger til. Som team er vi også ret enige om, at det ikke er bonus, der skal være det drivende, men at vi kan få lov til at arbejde under de vilkår, vi gerne vil have. Hjælper I hinanden hjem? Ja, men det er ikke sat op med eksempler på ture endnu. Men vi har snakket meget om, at det, der er dyrt, jo er overarbejde og spild, så på de ture, der ligger tæt på hinanden, i Jelling og Tørring by, der ringer man sammen, inden man kører hjem. De hurtige og de langsomme Bonus kan give gnidninger mellem de hurtige og de langsomme. Har I diskuteret spilleregler og hvordan man klarer sådan nogle konflikter? Ikke så meget. Den konflikt har jo også altid været der, og er ikke sådan at komme til livs. Der er jo også forskel på, om vi snakker en på 30 eller en på 60 år. Det kan godt være, der kommer en stikpille om, at det da ikke kan passe, vi skal bære dig igennem hver eneste dag. Men jeg synes ikke, vi har de Fra morgenmødet 20. maj humøret fejler ingenting store konflikter med det. Der er ingen, der benytter sig af hjælpsomheden?, så stopper det. Det kunne også være, man som friteam sagde: Nu bestemmer vi selv. Nu skal vi have det godt. Nu bruger vi en masse timer? Jo, men der har vi netop kørt den anden vej og har fået overarbejde, fordi vi ville prøve nogle ting af. Og derfor er vores postmester, Brian Christensen - som er den, vi går til, nu vi ingen DL er har - kommet med et forslag til, hvad der skal til for ikke at køre med det overarbejde. Og det retter vi så til, som vi synes, det skal være. Koordinator Dorthe Kjærgaard Vi har været vant til at være meget selvstyrende. Det har de så prøvet at pille af os. Men da vi med friteam kunne blive det igen, var vi slet ikke i tvivl. Det ville vi godt 4 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

4 Friteam Vejle Mødetid og medarbejdertilfredshed Medindflydelsen gør forskellen Har I brugt metodefriheden til noget? Koordinator Dorthe Kjærgaard: - Ja, vi har lavet 2 færre pakkede tasker. De har kørt meget på, at jo flere pakkede tasker, jo bedre pga. den lange køretid. Og det har vi været lidt trætte af, fordi vi er mange, der gerne vil møde tidligt. Så nu har vi lavet det fifty fifty, så vi kører 9 tidlige og 9 pakkede ture. Og det passer med, at alle dem, der gerne vil møde fast tidligt, kan komme til det, og at alle dem, der gerne vil møde fast sent, også kan komme til det. Vi har som regel også en disponibel både på den tidlige og sene mødetid, så man ved afløsning ikke hele tiden skal tvinge folk over på en anden mødetid. Det, der betyder mest for os med de friteams, er også medarbejdertilfredsheden. Og den bliver jo bedre, når mødetiderne passer til folks ønsker. Så I har et fast morgenhold og et fast formiddagshold? Ja, det er vi blevet nu. Og det er i min verden det bedste af det. For det har virkelig frustreret mange mennesker med de skiftende mødetider. Godt 50 % vil gerne møde sent, efter de er kommet ind på det, og især efter vi har fået ændret den sene mødetid fra 8.15 til Den tidlige er Og til hverdag, som fx i dag, onsdag den 20. maj, har vi jo også fået pakket vores egne tasker til kl Tillidsrepræsentant Heinz Dahl: - Jeg håber virkelig på, der kommer gang i friteamene. Som jeg ser det, giver medindflydelsen på de ting, der foregår, noget vilje og arbejdsglæde. Og den forskel på friteamet og de andre team synes jeg allerede tydeligt man har kunnet se bare i den korte tid, forsøget har kørt. Med friteam bliver man også fri for alle de ændringer, som ingen har bedt dem om, som medarbejderne ingen indflydelse har på, men som lederne alligevel går og laver hele tiden. Og flere af lederne har ikke selv været ude at gå post. Jo, en enkelt har, men det er mange år siden. Så ændringerne er præget af manglende erfaringer eller kendskab til, hvad det fx betyder, at du skal gå ude i marken i 7-8 timer dagligt, især på de lange dage og specielt store fredag. For det er jo hårdt med pakkede tasker, hvor de ikke har andet end 5-10 minutter om morgenen ud over omdeling, og så er det ud. Det er hårdt, især i vintermånederne. Selvfølgelig er det også hårdt for dem i friteamet. Men da de selv er med til at bestemme, så bliver det en noget anderledes måde at planlægge og tænke det på, og det er uden hele tiden at blive udsat for ændringer og omlægninger, man ikke kan se nogen fidus i. Jeg er udmærket klar over, at tingenes tilstand ændrer sig kolossalt hurtigt. Men at man, når man møder op om morgenen, bare bliver præsenteret for, at nu gør vi altså sådan i dag, og ikke kan få svar på, hvorfor tingene nu igen er lavet om, det er folk uforstående overfor. Så vi håber da på, det går godt med friteamene. Heinz Dahl Med friteamene bliver vi fri for de ustandselige ændringer, ingen kan se nogen fidus i. For kort prøvetid Fra morgenmødet 20. maj dem, der møder sent, dvs. kl. 7.30, foran deres færdigpakkede post Koordinator Dorthe Kjærgaard: - Nu håber vi bare, det kommer til at køre, så vi kan få lov at fortsætte. Og der synes vi, 3 måneder er for kort prøvetid. Vi havde også fået forståelsen af, det var et halvt år. Hvis I stadig har merforbrug, kan de vel ikke bare sige, de ikke kan bruge jer som friteam?, jeg tror ikke, vi bare mister det. For det er jo meningen, flere og flere skal være det. Men hvis det går galt her i huset, skal vi nok snakke sammen med nogle af de steder, hvor det fungerer godt, og se på, hvad vi så kan gøre. Vi håber i hvert fald at få lov til at fortsætte, så vi kan beholde arbejdsglæden. For den betyder alt for os. 6 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

5 Strukturplan 2020 Ejendomsstruktur 2017 og 2020 Hvad er tankerne bag placeringen af distributionscentre osv. på landkortet for 2017 og 2020? Chef for Produktionsudvikling, Martin von Horsten: - Distributionscentrene lægger vi, hvor vi håndterer de store mængder forsendelser. Så det bliver altovervejende, hvor de største byer med opland ligger i Danmark. Den nærmere placering afhænger også af, hvad der lader sig gøre med de køretøjer, vi har. Oprindeligt lagde man helst distributionscentrene midt i byen. Så var der kortest muligt at gå eller cykle ud med posten. Men med de køretøjer, vi har i dag, hvor vi kan have mange Martin von Horsten - Bag det hele ligger selvfølgelig, at vi tror på, at varedistribution, både pakker og last mile, vokser betydeligt år for år, og at antallet af breve fortsat falder flere kilo og uden de store problemer kan køre meget længere end på rugbrødsmotor, og med de størrelser distributionscentre, vi skal have, fordi pakker og gods fylder meget mere end breve, og med de huspriser, der er, så driver det alt sammen mod at finde noget ikke i midtbyen, men i omegnen, hvor vi også kan få det hele i ét plan og undgår at skulle have noget som helst op og ned i elevatorer, og hvor der er god udenomsplads til parkering. P-arealet kan faktisk afgøre, om det er det rigtige sted for et distributionscenter. Men bag det ligger selvfølgelig også, at vi tror på, at varedistribution, både pakker og last mile, vokser betydeligt år for år, og at antallet af breve, især dem kun med trykte budskaber i, fortsat falder. Den robuste løsning Men det er også gætværk, og det er svært at spå? Det er meget svært. Meget afhænger fx af, om danskerne vælger at få deres pakker bragt hjem, eller de hellere selv vil hente dem på posthuset eller i pakkeboksen. Og hvem vælger så hvad? Er det dem i byerne, der selv henter, eller dem ude på landet? Det har stor betydning for, hvor store vores biler skal være. Hvis alle vælger at hente, skal vi have nogle meget store biler til at køre ned til posthuset. Men hvis alle vil have pakkerne hjem, og pakketallet stadigt stiger, skal vi have nogle meget store landpostbiler. Men vi En placering af postvirksomheden i en statelig bygning midt på torvet som her i Esbjerg er en saga blot. I marts 2015 opsagde man lejemålet og åbnede til gengæld postbetjening hos nogle købmænd. I Jernbanegade, hvor man ejer bygningen, fortsætter man foreløbigt. bliver nødt til at tænke det i store linjer og sige, når vi køber biler, at de skal være så store, så hurtige og så grønne som muligt. Vi køber selvfølgelig ikke lastbiler til alle. Vi ved godt, det både arbejdsmiljømæssigt og trafikalt er noget bøvl, hvis en landpostbil er for stor. Men det er også noget bøvl, når den er for lille. Så det bliver nok mest robust, hvis vi køber dem forholdsvis store, men ikke større end at vi kan komme rundt. Når vi skal etablere et nyt distributionscenter, prøver vi også at gøre det robust, Med de køretøjer, vi har i dag, kan vi have mange flere kilo med og køre meget længere end på rugbrødsmotor, så vi behøver ikke ligge i midtbyen mere. altså med plads nok. For hvad hvis der om to år er dobbelt så mange som i dag, der handler fødevarer på nettet. Hvor skal vi så have alle de flamingo kasser? Det er klart, det er ærgerligt, hvis man køber et dobbelt så stort distributionscenter, og det halve så står tomt om to år, men vi bliver nødt til at lægge noget robusthed ind i vores beslutninger og tro på de udviklingsretninger, vi kan se, selv om det koster penge. Et distributionscenter nedlægges, et cykeldepot oprettes Ligger der nu en detaljeret implementeringsplan? Ikke som en samlet plan. Den bliver lavet lokalt sammen med postområderne, hvor man bl.a. ser på, hvilke distributionscentre, man forventer at skulle omdanne til depoter i den kommende periode. Fx har man lavet en lokal aftale om et depot i Bjerringbro, hvor et par medarbejdere kan møde ind og dele post om på cykel, i hvert fald på de store dage. Går man et par år frem, kan det være, der ikke længere er post nok til det, så der ikke vil være brug for det depot mere. Og så vil det blive kørt ud med bil eller måske el-biler. Man kan sige, det er lidt frem og tilbage, så man Multicenter / campus Ifølge IPM (Integreret ProduktionsMetode) skal det hele ikke bare så vidt muligt - køres ud på én gang, men også produceres ét sted. Men det blev en Campus løsning? Martin von Horsten: - Ideelt set ville vi også meget gerne have haft det hele samlet på én adresse, eller rettere to multicentre. Men vi havde ikke de penge, der skulle til for at bygge dem. et sted som i tilfældet Bjerringbro lukker et distributionscenter og så opretter et depot i samme by. Men der skal vi huske, at vi dengang havde udgifter til hele pakken og mange flere kvadratmeter: budstue, frokoststue, omklædningsfaciliteter osv. Det er ærgerligt. For vi kunne bl.a. have udnyttet tidsvinduerne bedre, og transporterne var blevet nemmere, når vi fx kunne samle alt til Maribo ovre ved samme port og bare læsse det ind i bilen dertil. Nu går det så i den retning, at hvis vi overhovedet kan få det til at gå op, så er det sted, hvor vi integrerer og samler alle tingene, ude på distributionscentrene. 8 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

6 Strukturplan 2020 Flette breve og pakker På Oliefabriksvej på Amager i København er der kun en væg imellem pakke- og brevomdelerne - kan de ikke også lave noget af hinandens arbejde, så det går op med fuld tid? Det kan være svært at komme rundt med bilerne midt i byerne? Martin von Horsten: - Ja, men nu har vi lige lavet en aftale med Roskilde kommune om, at vi kan køre med nogle små elbiler i midtbyen i Roskilde, herunder på gågaden i et udvidet tidsrum, dvs. også når der er en del mennesker på gågaden. Så nu kan vi stille og roligt både indsamle og distribuere breve og pakker i et byområde, der ellers er et logistisk mareridt for vores postbude, fordi de skal ligge og køre ind og ud ad alle sidegaderne til gågaden i stedet for op og ned ad den. Den lille el-bil er firehjulet, og er indregistreret som en bil, men kan kun køre 45 Ny el-bil på gågaden i Roskilde km i timen og er af størrelse midt imellem en el-knallert og en elpakkebil. Og jeg tror, det køretøj kan være løsningen i midtbyen mange andre steder. Men det har kun kunnet lade sig gøre, fordi den er 100 % el-drevet. Ingen vil acceptere dieselbiler op og ned ad deres gågade i nogle af de timer, hvor den er attraktiv for publikum. Den ny type el-bil, der har fået tilladelse til at køre på gågaden i Roskilde, også efter kl. 12, hvor pakkebilerne ellers skal være ude af midtbyen. Den kører endnu ikke på gågaden. Men en af dem har fx afløst en knallerttur til Svogerslev. Da den kan have mere med end en knallert, sparer man depotet. Ideelt set skal en vej eller gade kun besøges af ét postkøretøj om dagen? Martin von Horsten: - Ja, men i de tættest befolkede områder vil der udover pakkebilen også være en 3-hjulet el-cykel i rigtig mange år frem i tiden. Men det er så kun tirsdag, onsdag og fredag. Og selv om cyklen i de store byer også på de små dage vil holde længere end andre steder, fordi det er svært at komme rundt i midtbyen med en bil, vil der fx også i Ankersgade i Århus komme en mandag, hvor det vil være smartere, i hvert fald i dele af byen, at køre brevene ud med pakkebilerne. Men så er det bare ikke særlig smart, at man i Århus kører pakkerne ud fra Norddigesvej. For når man vil køre pakker og breve samlet, er det selvfølgelig smartest at køre ud fra samme sted, så man ikke først skal ligge og flytte rundt på posten. Flette brev- og pakketeam Men når breve og pakker skal flettes sammen på nogle dage og på andre dage køre mere adskilt, er det ikke bare smartest, at de kører ud fra samme hus, men også at de køres af det samme team. For hvis pakketeamet kører med pakkerne og brevteamet med brevene, er det ikke sådan lige at få 10 breve over på en pakkebil. Så lokalt må man mange steder indstille sig på ændringer i teamstrukturen. Se på hvem, der er i Pakke- og brevomdelerne på Oliefabriksvej kører samme vej ud men stadig hver sin vej team med hvem. Når man begynder at flette brev- og pakkeomdeling, er det som sagt vigtigt for at få det til at glide, også at flette pakke- og brevteam. Men det er også vigtigt af en anden grund. For gør man det ikke, vil brevfolkene blive alvorlig klemt. For så vil de ikke have timer nok til at være på fuld tid. Teamstrukturen behøver man ikke ændre her og nu, hvis man først skal bruge det om et halvt eller et helt år. Men det kan gøres, når vi alligevel har en omlægning, eller når vi begynder at se, at mandagen den starter det nemlig med bliver så lille, at det er smartest at tage brevene over på pakkebilerne. Men det må man styre lokalt. Det skal vi ikke diktere fra København. Men jeg tror, at når vi lader de ny friteams arbejde med al distribution i en geografi, så vil folk selv begynde at sige, at det var nok smartere på nogle dage at køre brevene ud i bilerne. Et sted som København kunne det også være, vi på en lille torsdag kunne have lidt flere og måske større pakker med ud på de trehjulede el-cykler end tirsdag onsdag, hvor vi har rigtig mange adresseløse og ugeaviser. Det kræver, vi bliver dygtigere til at styre, at natten til torsdag tager vi lidt flere pakker fra til brevruterne, så vi kan udnytte cykelkapaciteten bedre. De kan lære det Men pakkebudene vil nødig af med de mindre pakker pga. belastningen? Ja, og det er også en klar problemstilling. Og generelt gælder det jo, at når vi går fra at være en virksomhed, der lever af at dele breve ud og over til at være en virksomhed, der lever af at omdele pakker, last mile osv. så bliver det Bil til store modtagere læsses på Norddigesvej i Aarhus mange flere kg. pr. arbejdstime. Det må vi bare se i øjnene. Nogle siger, der er for svært for brevbærere at gå med pakker? Jeg er overbevist om, at vores brevbude godt kan lære at køre med pakker. De har jo også pakker med ud i dag på cyklerne. De er bare mindre. Og det skal heller ikke være sådan, at dygtige cykeleller knallertbude, der skal køre pakker for at komme på fuld tid, ikke kan komme til det, fordi man tror, de ikke kan finde ud af det. 10 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

7 Strukturplan 2020 En dag har han også noget meget større og tungere med PSD har været en stor succes Tanken med PSD var at rendyrke pakkeproduktet. Men det går vel ikke med IPM, hvor alt skal integreres? Martin von Horsten: -, men nu er PSD også nedlagt. Det var jo mig, der besluttede at lave PSD i sin tid. Og PSD har på mange måder været en stor succes. De er kommet langt med både udvikling af pakker og servicedistribution. Og det skal vi vide at holde fast i også i den ny organisation. Man kan jo heller ikke få alle fordele på én gang. Men dengang var det en fordel at tage det ud for sig? Ja, og på det tidspunkt var der heller ingen, der havde forudset, at brevomdelingen ville blive så lille, som den er nu på de små dage. Men det gør, at vi må tænke det på en ny måde. Campuschefen for det hele Kommer de 6 chefer for pakketerminalerne til at have alt i det omliggende område under sig? Martin von Horsten: - Hvordan vi nærmere organiserer det, har vi ikke besluttet endnu. Men pakketerminalen i Ålborg, som er den første, vi skal etablere, bliver organiseret under områdechefen, Thomas Borch, tidligere chef for PSD. Man kunne forestille sig, at hele Campus København fik én chef og hele Campus Fredericia fik én chef? Og sådan er det også. Michael Hermann, KHCs nuværende chef, har pakkecentret og brevcentret og ansvaret for noget af servicelogistikken. Og i Fredericia bliver chefen for brevcentret derovre, Gert Thomsen, også chef for pakkecentret og for Fredericias distributionscenter. Pallegods langt ud på landet Man skal også kunne køre gods på paller ud på en landpostrute. Det må da give en konkurrencefordel frem for vognmanden, der skal på en dyr tur væk fra hovedvejen? Martin von Horsten: - Præcis. Og man kan forestille sig det i to modeller. Den dag, man står med noget stort, kan landpostbuddet i stedet for landpostbilen tage en firebursbil at have det i. Eller kunden, der måske har bestilt nogle havemøbler på nettet, kan i stedet hente dem på distributionscentret som en slags gods uden omdeling. Pakkebud fra Norddigesvej, Aarhus Grænser for konsolidering, 1 Tidsbestemte afleveringer En hurdle for integration eller konsolidering er tidsbestemte afleveringer? Martin von Horsten: - Hvis vi selv kunne bestemme og gøre det mest effektivt, var der heller ikke noget, der hed timeintervaller. Men hvis kunderne vil have noget leveret inden for timeintervaller, må vi jo levere det, og så finde ud af, hvordan vi får lagt pakker til private oven i, så vi rammer en husstand én gang i stedet for 2-3 Jo flere, der vælger pakker uden omdeling, jo mindre bliver der at konsolidere med? Martin von Horsten: - Jamen, der er heller ikke noget, vi hellere vil, end at køre hjem til folk med pakken, hvis det er det, de vil have og betale for. Det er jo også ind i den trafik, man kan lægge nogle breve på en lille dag. Ligesom privatpakkerne jo også kan integreres med last mile produkterne. Men man ser et skifte, hvor mange vælger at spare de sidste penge og selv gå ned og hente pakken i boksen eller på posthuset. Og hvis det udvikler sig til at være den måde, danskerne vil have varer på, skal vi finde ud af, hvordan vi håndterer det. Vi kan være de bedste til at producere en hjemdistribueret pakke. Men vi skal også være blandt de bedste på pakker uden omdeling. Ellers går det marked, som er kæmpestort, bare til vores konkurrenter. Derfor udbygger vi også vores posthusnet betydeligt lige nu, og har lige åbnet posthus nr. 1000, for at folk kan få det så nemt og have det så tæt på som muligt. gange. Og der skal vi lære om morgenen at lade privatpakker til områder, hvor der næsten ikke er noget erhverv, men hvor man ved, de om eftermiddagen får fødevarer med timeintervaller, stå til om eftermiddagen, så de kan flettes ind. Men de får jo kørselslister på de varer med et stramt tidsforløb. Det er svært at bryde op og lægge noget andet ind? Ja, men vi bliver nødt til at øve os på det og ikke give op. For kun, Grænser for konsolidering, 2 Pakker uden omdeling Vi skal også være blandt de bedste på pakker uden omdeling. Ellers går det meget store marked bare til konkurrenterne når vi får andre pakker til at ligge sammen med last mile produkterne, har vi en fordel. Hvis vi bare ligger og kører mad på timeintervaller, er det svært at se, vi kan gøre det bedre end andre. Så det skal lykkes. Og det er lykkedes med flere andre ting som fx Skagen Food eller Årstiderne, hvor mange har flekslevering, så det bare skal til husstanden. Der kører det sammen med almindelige pakker og er ren fordel. 12 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

8 Strukturplan 2020 Strukturen 2020 med højst mulig beskæftigelsesgrad Fuldtidsbeskæftigelse Må ikke ende med mange, små depoter Et fælles problem med en fælles løsning Jo flere pakker og last mile, jo mere jævnes opgaverne hen over ugen. Men i en overgangsperiode vil der i brevomdelingen med kun 3 store dage komme problemer med fuldtidsbeskæftigelsen, hvis ikke man kan arbejde på tværs af områderne? Martin von Horsten: - Det er klart en problemstilling. Men vi har i fællesskab sagt, at det ikke må være sådan, at vi i den ene ende af huset har et problem med at få fuld tid for nogle medarbejdere, mens man i den anden ende hyrer folk fra gaden. Man må kigge på det som et hele. Jeg tror så ikke på kombitjenester, hvor man måske er 3 timer på brevcentret og 3 timer ude på en cykel. Det skal snarere være hele arbejdsdage, en arbejdsuge eller 3 uger et sted med fx brevsortering på centerdelen og så ud og have noget omdeling. Det tror jeg godt kan lade sig gøre. Arbejdsmiljømæssigt skulle rotation være sundt? Ja, og det kunne også være sundt for et landpostbud at komme ud og køre en cykeltur og fint for et Centermedarbejdere må vænne sig til tanken om at gå med post cykelbud at køre i en landpostbil en gang imellem. Det er bare ikke altid så nemt, når det kommer til stykket heller ikke for en centermedarbejder at vænne sig til tanken om at gå post. Ser man kun begrænsninger, så Men nu har man jo kun to brevcentre og 6 pakketerminaler. Så Medarbejdernes forståelse afgørende Martin von Horsten: - Generelt oplever jeg god forståelse hos medarbejderne for, at hvis vi skal kunne konkurrere på nogle ting, skal vi nogle svære udviklinger igennem, og at det er derfor vores verden ændrer sig. Jeg kan godt forstå, hvis et pakkebud, der har været vant til at have fri hver weekend, synes, det er ærgerligt, han nu en gang imellem skal køre pakker ud om lørdagen. Men det er også min oplevelse, at folk forstår, hvorfor fx den ændring er vigtig for virksomheden. Vi har jo også set, hvordan man går aktivt ind for at løse den opgave tilsvarende med store fredag og flere andre ting. Og det synes jeg er utrolig positivt. Der er stor forståelse for forandringerne. Og det tror jeg er afgørende. det kommer vel mest til at handle om at integrere pakke- og brevomdeling? Det gør det. Men når brevomdelingen bliver lagt på 3 dage, må det på et brevcenter også være de 3 dage, som næsten det hele ligger på bare forskudt en dag. Det skulle man tro, kunne gå op? Ja, det kunne man sagtens forestille sig i princippet. Du producerer B og C breve den ene dag, og så skal de jo deles ud den næste dag. Men det, der ser nemt ud på skrivebordet herinde, er ikke altid så nemt, når det kommer til stykket. Ikke desto mindre kommer vi kun godt igennem de kæmpe store ændringer, vi skal igennem, og det gælder både virksomheden og medarbejderne, hvis vi hele tiden siger: jeg er åben for nye muligheder. Ser vi kun begrænsningerne, så er den omstilling, vi er på vej ind i, så stor, at det med garanti ikke kan lade sig gøre. Den detaljerede implementeringsplan laves lokalt i postområderne. Det er lavpraktiske løsninger, men handler også om, hvor man vil lave cykeldepoter. Risikerer man, der ved lokal knopskydning kommer mange af dem? Peter Madsen, fællestillidsrepræsentant i postområde Nordjylland og medlem af branchebestyrelsen: - Vi er bevidste om, at der blandt postmestrene er et ønske om at komme i gang med at lave satellitter. Det har tidligere aftaler forhindret. Men det er vigtigt for os at holde øje med, det ikke bliver til, der nu bare er fri bane til satellitter. Vi tager det nemlig meget alvorligt, når man i strukturplanen siger, at 80 % af omdelerne går ud fra et distributionscenter. Beregningerne siger også, der ikke er økonomi i at plastre Danmark til med små cykeldepoter. Men i principperne for udvikling af virksomheden har man jo sikret sig, at et team ikke kan være baseret på et cykeldepot? Ja, men så kan det være, de får øje på bildepoterne, som der jo Peter Madsen - Det er ikke religion, at der ikke må være reoler i et bildepot også kan være cykler på, og siger: så laver vi bare mange, små bildepoter rundt omkring i landet. Og det er vigtigt, man ikke kommer for godt i gang med det. For de vil ikke kunne løse deres opgaver med fuldtidsansatte. Derfor har vi også fået skrevet ind i principperne, at både cykel- og bildepoter skal være Hvor svært kan det være? tilknyttet et distributionscenter. Der er ingen reoler på et bildepot? Det er ikke religion, at der ikke må være reoler i et bildepot. Har man pladsen, kan man bare lade reolerne stå. Det har virksomheden også tilkendegivet. Man vil bare ikke forpligtes på, hvis man flytter, så også at leje plads til reoler. Nogle siger, det er svært at gå med pakker. Men brevbærerne går jo allerede med pakker. De er bare små. Og det går jo meget godt? Ja, og pakkebuddene kører med brevbundter. Alle steder, hvor man er i samme hus, har man jo altid udvekslet, så vi fik pakker på cyklen, og de fik brevbundter med, når de alligevel skulle ind til en erhvervskunde. Center omdeling, ingen hindring Løn- og ansættelsesforhold kan jo være forskellige. Hvordan gør man, hvis fx en centermedarbejder for at komme på fuld tid også skal ud og køre på cykel? Det ved vi ikke endnu. Men vi har sat på blokken, at det skal vi have fundet en løsning på. For det kan ikke nytte noget, at vi er forhindret i at få lavet nogle gode jobs, fordi vi har et hav af lønaftaler og forskellige måder at være ansat på. Det bør vi kunne. 14 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

9 Strukturen 2020 med højst mulig beskæftigelsesgrad Ét postbud i én geografi Principperne for udvikling af virksomheden frem mod 2020 går meget på, at man for at sikre mest mulig fuldtidsbeskæftigelse skal fjerne de organisatoriske barrierer for at arbejde på tværs af breve, pakker, centre og transport. Men især handler det vel om at integrere brev- og pakkeomdelingen? Peter Madsen: - Ja, og her er vi også fuldstændig enige med virksomheden, når den siger, der skal være ét postbud i én geografi, selvfølgelig med de begrænsninger, som meget tidskritiske afleveringer giver for konsolideringen. Det er sund, postal logik, som også går i spænd med organisatorisk at flette brev- og pakkeomdeling. Det ligger i planen, at når der kommer en tilpas lav besøgsfrekvens på de tynde stykker og på de små dage, tager man breve og aviser væk fra cyklerne og lægger over på bilerne. Og det er den situation, vi har villet tage højde for med de drøftelser, vi har haft. For i samme øjeblik man om mandagen, som man har mest kig på, lægger breve og aviser over i bilerne, er der ikke fuldtid i brevposten længere. Et sted som midt i København, hvor der er mange breve og det er svært at komme rundt med biler, vil det ske sidst. Men kommer du bare lidt længere ude i periferien, hvor der er færre breve, og man bedre kan komme til med biler, ligger mandagen i dag allerede og balancerer. Og når man så beslutter at flytte brevomdelingen om mandagen over på bilerne, gælder det om ikke at have pakkebude i én organisation her og brevbude i en anden organisation dér. For så kommer der folk på deltid. I Ålborg har vi, ligesom i andre store byer, haft én stor pakkegruppe under det daværende PAK, det senere PSD, som nu er nedlagt. Men ved forrige organisationsændring blev pakkebuddene rykket fra PAK og lagt ud i de forskellige distributionsgrupper, så de dér sammen med brevbærerne har et stykke geografi sammen. De kører stadigvæk ud i biler og med pakker og møder om morgenen sammen med deres pakkekolleger, men organisatorisk hører de til ude i grupperne. Så i det øjeblik, man begynder at lægge breve over i bilerne, får vi ikke en krig om tjenesterne, men kan sige til grupperne: I har stadig fuldtidstjenester, I har pakker, I har breve, og nogle gange kører I i bil, nogle gange på cykel eller knallert, det må I lige finde ud af. Det er den eneste måde, vi kan løse den problematik på. Vækst i e-handlen i hele Norden Nordboerne køber mere og mere på internettet. Fra januar til april i år steg e-handlen med 7 pct. i forhold til sidste år. Danskerne overhalede nordmændene som det folk, der køber mest på nettet (hhv. 76 og 75 pct.), men også i Sverige og Norge steg andelen en del. Næsten halvdelen af alle nordboere synes, det er meget vigtigt, at de selv kan vælge leveringsmåde til deres varer. Mest udtalt er det i Danmark, hvor over en tredjedel af de danskere, der har handlet på nettet, synes, det er meget vigtigt, at de kan vælge, hvordan en vare bliver leveret. I Danmark og Sverige forventer ca. en tredjedel af e-handelsforbrugerne at få deres vare leveret i løbet af tre hverdage. I Norge forventer en fjerdedel af forbrugerne samme leveringstid, og i Finland er en tredjedel indstillet på at vente på deres vare i op til fem dage. Hvordan de varer, man køber på nettet, helst skal leveres, varierer fra land til land. Det mest populære alternativ i alle landene er dog selv at hente varen i en postbutik. I Sverige, Norge og Finland vil omkring halvdelen selv hente varen. I Danmark, hvor levering til døren er mere almindeligt, er det dog kun en femtedel, som selv vil hente varen på servicestedet. Interessen for levering til døren om aftenen er generelt lav i alle de nordiske lande. (Klip fra PostNord pressemeddelelse den 12. maj 2015) Hvorfor ikke i nummerorden? Til stor gene for brevbærerne, der har Nordre Fasanvej 17 F, Frederiksberg, på deres rute, ligger afleveringerne i brevkasseanlægget guderne må vide hvorfor - ikke i nummerorden. Det kunne have været 3 forløb lige ud ad landevejen: , , og Men i stedet har man brudt nummerordenen og lavet 5 forløb. Både på 1. og 2. sal starter man nemlig med at tælle fra lejlighed nr. 12 til nr. 17: , og Og så går man igen ned på 1. sal og tæller forfra 3 gange fra lejlighed nr. 1 til nr. 11, nemlig: , , og Brevbærerne har klaget deres nød til brevkassekonsulenten. Men intet er sket. Og der er flere tilfælde af samme art. I bymidten i de store byer, hvor der er flest breve og det er svært at komme rundt med biler, vil der i længst tid være cykelomdeling af breve 16 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

10 ARC lukker om et år - personalesituationen Ikke hyr og fyr - men flyt Om et år, med udgangen af 2. kvartal 2016, skal ARC, brevcentret i Århus med knap 300 ansatte, være lukket ned. HR-ledelsen sigter på at håndtere overtalssituationen, der opstår, på en måde, så alle medarbejderne kan tilbydes et nyt job. Men det forudsætter stram, central styring og tidlige omrokeringer af nogle medarbejdere. HR-chef Hans Erik Lindkvist: - Det handler om, at vi så tidligt som overhovedet muligt begynder at operere og sætte nogle flyttemekanismer i gang, så vi kan forberede os og tage højde for den overtalssituation, der kommer, når centret lukker. Hvis vi i tide kan få flyttet rundt på nogle folk, kan vi nemlig sørge for, vi overhovedet ikke får ekstern rekruttering på de ledige stillinger, der vil opstå i mellemtiden, og så mener jeg, vi vil kunne tilbyde alle dem, der bliver overtallige, når centret lukker, et nyt job, altså omplacering indenfor virksomheden. Det er svært at udstede garantier med faldende brevmængder i tankerne, men det er i hvert fald i hvert fald ambitionen. Det er dem på særlige vilkår (sv erne), I vil til at flytte rundt på? Vi ser meget gerne, at medarbejderne frivilligt bringer sig på plads og udviser fleksibilitet, så jeg håber og opfordrer meget til, at det meste Hans Erik Lindkvist Får vi i tide rykket rundt på nogle folk, er der chance for, vi kan tilbyde alle, der bliver overtallige, et nyt job sker ansøgt/frivilligt det giver de bedste løsninger. Men hvis ikke, ja så må vi bruge de muligheder, der er for at flytte medarbejderne uansøgt. Man kan sige, det er slemt for sv erne, at det er dem, vi flytter, og placerer i de job, der opstår. Men gør vi ikke det nu, kommer vi jo til at tage folk ind fra gaden for at få løst et arbejdskraftbehov, og så kommer vi i sidste ende til at afskedige postarbejdere fra brevcentret. Logikken er jo, at genvejen til at skabe plads til postarbejderne og undgå de fyringer er at flytte rundt på sv erne. Fx skal vi lige nu rekruttere til pakkedistributionen i Århus. Og der kunne det være oplagt at tage nogle sv ere ude fra brevcentret og sige: Vær så god, her er 6 stillinger i pakkedistributionen. Der går I ud! Så har du 6 færre ude på Østjyllands Postcenter, der skal findes løsninger på. Og så vil 6 midlertidigt ansatte komme ind i stedet for på Østjyllands Postcenter? Ja, eller måske færre i takt med, man trapper ned på centret i etaper. Men skrækscenariet ved rokeringerne er, at en sv er kommer ind et sted skubber en postarbejder ud af reden? At vi først tager hånd om sv erne, gør som sagt ikke postarbejdernes situation ringere på Østjyllands Postcenter, tværtimod. Og vi flytter jo ikke sv erne ud på steder, hvor der ikke er ledige stillinger. Det gør vi ikke som udgangspunkt. Rådighedsløn utænkelig HR-chef Hans Erik Lindkvist: - Det er helt utænkeligt, at vi kommer ud i en situation, hvor vi skal betale rådighedsløn. Det skal vi selvfølgelig undgå. Så også derfor kommer vi som prioritet 1 til at rokere rundt på sv erne. Pakkedistributionscentret, Norddigesvej 1, Aarhus - her kan brevcentermedarbejdere på Stokagervej 10, Aarhus tilbydes arbejde Stram, central HR-styring Er der behov for et nyt regelsæt til håndtering af overtal? HR-chef Hans Erik Lindkvist: -, for desværre, kan man sige, har vi god erfaring med at lave store forandringer med at flytte rundt på, sammenlægge og desværre også lukke enheder. Og der har drejebogen fungeret godt nok. Men i denne situation er der brug for centralt at få taget nogle specifikke beslutninger og sætte nogle rammer op. Og det drøfter vi lige nu med 3F. For at styre igennem omrokeringer af sv ere osv. er det så nok med den sædvanlige procedure med Jobbørsen? Kræver det ikke skærpet opmærksomhed? Det er klart, at den øvelse, vi skal igennem her, kræver skærpet opmærksomhed. For det omfatter jo det hele på én gang, både centerverdenen og distributionen. Og det kalder på en noget anderledes koordinering og styring, end vi traditionelt har været vant til. Og derfor kommer vi også i HR til at styre det stramt fra centralt hold. 18 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

11 ARC lukker om et år - personalesituationen Jobtilbud til alle - men næppe attraktivt for alle HR-chef Hans Erik Lindkvist: - Fra arbejdsgiverside er vores hovedsigte 2 ting. Den ene er, at vi vil gøre det maksimale for at tilbyde alle de berørte medarbejdere et nyt job. Den anden er, at vi skal gøre det på så begavet en måde, at det ikke kommer til at koste alt for mange penge. For bruger vi rigtig mange penge på omstrukturering, skal vi jo bare ud og reducere og effektivisere så meget des mere. Omplacering kan jo være til noget helt andet end det, man har? Ja, så må man flytte rundt mellem center og distribution, og mellem nat og dag osv. Og jeg ved da godt, at for nogle medarbejdere vil fx tilbuddet om dagarbejde være næsten det samme som at blive opsagt på arbejdspladsen, hvis hele ens tilværelse er tilrettelagt efter natarbejde. Og man må også være ærlig og sige, at det kræver en vis fleksibilitet at tage imod de tilbud, for de indebærer ofte nogle skift mht. geografi, opgave og placering på driftsdøgnet. Så ikke alle vil synes, det er specielt attraktivt. Men stadigvæk synes jeg, udgangspunktet må være, at vi ikke skal ud og rekruttere folk fra gaden, før vi har forsøgt alt, hvad vi kan med intern omplacering. Og fleksibiliteten er jo også vilkåret for mange af virksomhedens øvrige medarbejdere. Om 3-4 år vil de have lidt andre opgaver end i dag, måske også på en anden arbejdsplads og med andre arbejdstider end i dag. Nogle vil ikke med til Fredericia, nogle vil ikke være postomdelere Når man siger, alle kan få et jobtilbud, er det vel også ud fra en vurdering af, at fx de mange studerende på brevcentret i Århus Dagarbejde er en omvæltning, hvis hele ens tilværelse er tilrettelagt efter natarbejde nok vil sige: Min jobsituation klarer jeg selv? Ja, de tager næppe med til Fredericia for at arbejde. Og der er sikkert også andre fastansatte, som vil vælge at sige, det ikke er interessant, hvis det er det, der er tilbuddet. Nogle af dem vil sikkert også vil sige, det ikke er interessant at få et job som postomdeler. Så selvfølgelig vil der være medarbejdere, som forlader os i den her situation. Stilles en postarbejder dårligere ved at takke nej til et job i Fredericia?, postarbejderen vil, både juridisk, men jo også ud fra en rimelighedsbetragtning, være i sin gode ret til at sige: Tak for tilbuddet, men nej tak, det har jeg ikke lyst til eller ikke mulighed for. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet, hvor der er tale om en opsigelse. Så selv om ambitionen er at tilbyde alle et job, bliver vi nødt til at forholde os til de løsninger, der kan være, for nogen, som skal siges op, fordi de ikke har sagt ja tak til det tilbud, der ligger. Vil der være noget til uddannelse? Det finder vi nok en løsning på. Qua vi betaler til kompetenceudviklingsfonde kan vi jo få refusion på mange uddannelsesforløb. Men da vi langt hen ad vejen satser på, at medarbejderne fortsat skal arbejde hos os, har det ikke topprioritet at uddanne til, at de ikke skal arbejde hos os. Og der vil stadig være noget til frivillige fratrædelsesordninger, dvs. nogle pensionsår for den ene gruppe og nogle månedslønninger for den anden? Ja, det vil der være. Ikke mange job i Århus pakkehub Billeder fra Taulov pakkecenter de ny pakkehubs bliver meget mindre På pakkeområdet er der vækst, men i brevene går det tilbage. Vil der være job nok at tilbyde? HR-chef Hans Erik Lindkvist: - Tager man Århusområdet særskilt, har vi faktisk en vis personaleomsætning. Ind imellem er vi i Århus ude og rekruttere til distributionsjob. Så som det er lige nu, er situationen i Århus ikke stærkt problematisk i forhold til, om vi kan tilbyde nuværende fastansatte at blive i virksomheden. Er der ikke jobmuligheder i det kommende pakkecenter i Århus? Det antal medarbejdere, der skal bruges på den pakkehub, er forholdsvis begrænset. Antal medarbejdere på de 4 ny pakkehubs kommer slet ikke i nærheden af det antal ansatte, der er på de store pakkecentre i Taulov og Brøndby. Og som det ser ud lige nu, bliver det langt hen ad vejen heller ikke fuldtidsarbejde. Så at satse 100 % på, at det eneste, jeg vil, når jeg nu ikke kan være fuldtidsansat centermedarbejder mere, er at blive fuldtidsansat på pakkehubben, det er ikke et særlig godt sats. Oven i kommer så problemet med det slip, der vil være, fra brevsorteringsanlægget er revet ned og til pakkesorteringsanlægget er kommet op. Det skal så tilføjes, at driftsansvaret for disse pakkehubs bliver lagt i postområderne, netop for at man kan integrere disrtibutions- og pakkehubopgaverne og få fuldtidstjenester ud af det. Men den centrale videokodning bliver jo i Århus? Ja, og det kan selvfølgelig være en mulighed. Og så er der dem, der vil hjem til Ålborg, nemlig dem der i sin tid kom ned til Århus, da brevcentret i Ålborg blev nedlagt? Det kan også være en mulighed. Men man må bare sige det samme om den ny pakkehub i Ålborg som om den i Århus: Der er ikke mange job i den. Men det kan jo være, at nogle vil tilbage til Ålborg i et distributionsjob. 20 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

12 ARC lukker om et år - personalesituationen Midlet: midlertidigt ansatte Alle til individuel samtale Hvis nogen op til lukningen af den ene eller anden grund forlader Århus brevcenter, ansætter man vel folk midlertidigt? Men i det omliggende postområde ansætter man vel også midlertidigt, så stillingerne står åbne for folkene fra brevcentret, når det lukker? Informationspolitikken er hurtige udmeldinger og fuld åbenhed. Men der er vel både en for- og en bagside ved det? HR-chef Hans Erik Lindkvist: - Ja, for når du informerer tidligt, kommer du let til at informere på et tidspunkt, hvor du ikke kan svare på alting. Det kan fx være tidspunkter for, hvornår noget kommer til at ske, eller hvad man præcist kan tilbyde af arbejde. Så hvis du giver tidlig information om mange ting, kan det afføde lige så mange spørgsmål, du ikke kan svare på. Og dermed kan usikkerheden blive mindst lige så stor, som hvis folk ingenting vidste. Alligevel synes vi, det er det rigtigste at informere tidligt. Og det er som ledelse heller ingen skam at informere om noget og så sige, at der er noget, vi ikke kan svare på, fordi vi simpelthen ikke ved det. Den usikkerhed må både ledelse og medarbejdere leve med. Og trods alt mener vi, det er bedre at informere med det samme. For gør vi det ikke, opstår der en masse rygter. Og det er endnu værre. Så vi gør det velvidende, der kommer den usikkerhed. HR-chef Hans Erik Lindkvist: - Ja, det er en kombination. Når folk vil væk, slipper man dem? Ja, stavnsbåndet er jo ophævet. Og vi skal selvfølgelig være glade for, folk selv finder jobs. Men at skulle klare sig med midlertidig arbejdskraft kan give udfordringer. Så opgaven er også at fastholde tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere. Men ARC kører vel ikke på fuld damp til sidste dag? Jeg kender ikke planen for afviklingen, men går da ud fra, man gradvist trapper ned. Hurtig information - usikkerhed - rygter Er medarbejderne i ARC blevet præsenteret for de tilbud, der er for omplacering, uddannelse eller fritstilling i opsigelsesperioden, fratrædelsesordninger og andet, eller er det ikke blevet så konkret endnu? HR-chef Hans Erik Lindkvist: - Det er endnu ikke så konkret, men jeg håber, vi meget snart får det forhandlet færdigt med 3F. Og så vil modellen jo være, at alle medarbejdere enkeltvis bliver indkaldt til en samtale, hvor medarbejderne kan give udtryk for, hvad de er interesseret i, og hvad deres holdning til situationen er, og hvor vi selvfølgelig fortæller, hvad for muligheder, vi kan se. Og så får man også dem siet fra, der selv vil klare det? Ja, og hvis nogen sidder og siger, de under ingen omstændigheder vil være interesseret i at få tilbudt et job i Fredericia, og under ingen omstændigheder vil være interesseret i at arbejde om dagen, og under ingen omstændigheder vil være interesseret i at arbejde i distributionen, ja, så lukker mulighederne sig jo lidt, og så er der ikke den store grund til at bruge en masse energi på det. Hvis man f.eks. ikke vil arbejde i distributionen, lukker mulighederne sig lidt. KHC på skrump KHC skal til Tåstrup. De er jo på skrump i forvejen. Og flytningen giver også en effektivisering ved, at de kommer ned i et plan. Der giver efterhånden en del ledige? HR-chef Hans Erik Lindkvist: - Det er rigtigt. Men nu skal vi i gang med processen for KHC, og have en afklaring af, hvem der er interesseret i at flytte med. Og det kan også blive noget med dag contra nattjeneste. Modsat flytningen Århus Fredericia, hvor afstanden jo er over 40 km, har sv erne på KHC ikke det store valg. Men postarbejderne har en beslutning at tage, og så må vi se, hvordan det hænger sammen med det arbejdskraftbehov, vi har, når vi skal lokaliseres ude i Tåstrup. Men ellers kan der siges meget af det samme som om situationen i Århus. Udgangspunktet vil også her være, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at kunne tilbyde folk et andet arbejde. Og situationen i det københavnske postområde er heldigvis sådan, at vi også her jævnligt rekrutterer til distributionen. KHC bliver mindre, flytter og bliver endnu mindre 22 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

13 Centerlukning håndtering af overtallige ARC lukker, KHC flytter Der er aftalt nogle centrale rammer for håndtering af overtallige? Jan Gregersen, faglig sekretær i 3F Fredericia og bestyrelsesmedlem i 3F Post: - Vi har aftalt nogle retningslinjer specielt i forhold til, at brevcentret i Århus lukker, og brevcentret i København flytter, men resten af det, der nu sendes ud, ca %, er velkendt stof og en repetition af den drejebog til håndtering af overtalssituationer, vi lavede, dengang vi begyndte at lukke centre, plus de tilbud, der senere er aftalt om uddannelse i opsigelsesperioden og lignende. Og alt det gælder på landsplan for håndtering af de almindelige overtalssituationer, der opstår rundt Jan Gregersen - Processen kræver central styring, men vi håber meget på, at langt det meste kan lykkes ad frivillighedens vej omkring som følge af brevmængdefaldet. Det er ridset op igen for at sikre, at man lokalt håndterer det efter, hvad der er aftalt centralt. Både vi og Post Danmark er interesseret i en central styring af det her. Tager vi Århus, som er den største hurdle, kræver det også meget koordinering. Ideen er jo, at alt hvad der fra nu af og til brevcentret er lukket ned, opstår af ledige stillinger, prøver vi på med frivillig forflyttelse at få både ansatte på særlige vilkår (sv ere) og postarbejdere til at søge. Og bliver det en succes, vil det jo skabe behov for, man i et eller andet omfang ansætter midlertidigt på Århus brevcenter. Ad frivillighedens vej Målsætningen er at tilbyde alle et nyt job i Post Danmark. Kan det gå op? Det håber jeg meget på, det kan, og på at det kan ske ad frivillighedens vej. For meget peger på, at frivillighed er fundamentet for at finde de rigtige løsninger til folk. Men før de inden sommerferien - har haft de individuelle samtaler med de ansatte i Århus, om hvad de er interesseret i, kan vi ikke rigtig danne os et overblik. Før vi ved, hvor mange, der vil være interesseret i et job i omdelingen, hvor mange, der vil med til Fredericia, hvor mange, der vil uddanne sig ud af virksomheden, og hvor mange der - typisk studerende - vil klare den selv, ved vi ikke rigtigt, hvor udfordringerne ligger, hvor vi skal satse, og hvad for tilbud, vi skal give. Så udfaldet af de samtaler bliver meget afgørende. Det, der også gør det vanskeligt at forudsige ret meget lige nu, er, at vi ikke kender den bemanding, der skal være på pakkehub en. Post Danmark har selv luftet tanker om, at hvis man vælger én slags maskineri, er der mellem 60 og 100 jobs på hub en, men vælger man et andet, er der måske kun brug for jobs. Og meget af det bliver på deltid? Ja, produktionsvinduerne på pakkehub en alene kan ikke skabe de fuldtidstjenester, vi gerne vil have. Men til gengæld for al den usikkerhed ved vi med sikkerhed, at pakkehub en organisatorisk bliver placeret i postområdet, og det giver jo de bedste muligheder for at kombinere tjenester, så vi får så mange fuldtidstjenester som overhovedet muligt ud af det. Videokodningen skal jo også fortsat ligge i Århus? Videokodningen er ikke, som pakkehub en er det, organisatorisk lagt under postområdet, men selvfølgelig vil vi også med den prøve at strikke nogle fuldtidstjenester sammen. Men overordnet bliver kunsten at kombinere arbejdet i pakkehubben med omdelingen af både breve og pakker. Og hvor mange ekstrajobs skaber flytningen i Fredericia? Der skal bruges mellem 50 og 100 folk ekstra i brevcentret i Fredericia, når opgaverne flytter derned fra Aarhus KHC, flytning og personalereduktion KHC s flytning er der også aftalt rammer for? I udgangspunktet er det de samme rammer som for ARC, men også her med lokale frihedsgrader Videokodningen i Aarhus kan bruges til at strikke fuldtidstjenester sammen Post Danmark har selv luftet tanker om, at hvis man vælger én slags maskineri, er der mellem 60 og 100 jobs på hub en, men vælger man et andet, er der måske kun brug for jobs. for at finde sig på plads. Ligesom i Århus gælder det om at få dannet sig et overblik over, hvor udfordringerne ligger, og hvor man skal satse. For også her ligger muligheden for at løse problemerne i at agere her og nu, så vi ikke i sidste ende står med en stor flok, vi ikke aner, hvad vi skal stille op med. Udover brevmængdefaldet giver selve flytningen også en personalereduktion? Ja, der er en besparelse i, at man kommer ned i ét niveau frem for at være på flere etager, og så får man også en ny type maskiner. Det er meldt ud, der kommer besparelser, men nogle tal har jeg ikke på det. Vi håber selvfølgelig, at så mange som muligt siger ja til at flytte med ud i Taastrup. Men hvis nogen vil uddanne sig ud af virksomheden og over i en anden branche, er der naturligvis de samme muligheder som for en postarbejder i Århus. En sv er kan som bekendt - med en afstand på under 40 km fra den gamle til den ny arbejdsplads - ikke sige nej til at flytte med. 24 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

14 Centerlukning håndtering af overtallige Forskellige tålegrænser Fredericia prøv det! Hvis en postarbejder på ARC siger nej til tilbuddene, hvad er så hans status? Jan Gregersen: - Så er han jo overtallig og bliver afskediget, men bevarer i fuldt omfang de rettigheder, der ligger i aftalerne om det, bl.a. at man kan få uddannelse i opsigelsesperioden. Det skal bare være kurser, der er refusionsberettigede. Man bliver jo ikke straffet for at sige nej til et tilbud. Vi kan ikke tvinge folk. Det er på frivillig basis. Men en sv er kan man flytte rundt på? Ja, som sv er er der andre grænser for, hvad man skal kunne tåle. Man kan sige nej til at flytte med til Fredericia, da det er over 40 km væk. Men som produktionsmedarbejder skal en sv er kunne tåle at blive flyttet mellem center, omdeling og transport. Både vi og ledelsen ser det helst løst ad frivillighedens vej, men såfremt der ikke er nogen, der vil og kan, kan ledelsen kan godt sige til en sv er: Der er ikke noget job til dig her, men det er der derude. Og det skal du tage! Hjem til Aalborg Jan Gregersen: - Fra de tidligere centerlukninger i Herning og Aalborg er folk kommet til Aarhus for at arbejde. Fra Herning er der kun en tilbage, lederen, men fra Aalborg er der en håndfuld tilbage. De vil få et tilbud om at vende hjem. Medarbejder på brevcentret i Aarhus Men det kunne også godt være, der var behov for en fratrædelsesgodtgørelse til nogle med en alder, hvor de måske alligevel havde tænkt sig at gå af om et halvt år. Og så kunne man fremskynde det med et godt tilbud. Men det bliver ikke det, der kommer i højsædet hverken for sv ere eller postarbejdere. For de penge får man jo ikke noget ud af som virksomhed. Tilbuddet om at tage med til Fredericia, hvor attraktivt er det? Jan Gregersen: - Der er selvfølgelig udfordringer. Men det er stadigvæk et tilbud, man frit kan sige ja eller nej til. Vores erfaring fra tidligere centerlukninger er også, at 101 km bilvej 72 km i fugleflugtslinje - jo er et stykke vej. Og folk bryder ikke uden videre op fra deres hus, fra børnenes børnehave eller skole og fra konens eller mandens job. Men vi har lavet nogle tiltag på samtransport, så man kan køre sammen, og i forvejen har vi en aftale om, at hvis en sv er siger ja til sådan noget, kan der gives økonomisk tilskud til transporten. Vi så selvfølgelig gerne, at postarbejdere også fik det tilskud, men det ligger ikke i regelsættet. Så det vil i givet fald være noget, Post Danmark i den konkrete situation efterfølgende går ind og betaler. Aarhus Fredericia retur Fredericias problem er, at de skal bruge mellem 50 og 100 folk ekstra, når opgaverne fra Århus flytter derned. Så de har brug for dygtige, erfarne folk. Men derfor er der også mulighed for, man kun siger ja til at tage ned og hjælpe Fredericia i en vis periode, fordi man på længere sigt vil tilbage til Aarhus og arbejde i pakkehubben. Det vil, afhængigt af arbejdskraftbehovet i den ny pakkehub i Aarhus, være en reel mulighed for nogle, fordi der jo nok går en 3-4 måneder fra brevcentret er lukket ned, til pakkehubben står færdig. Det er da værd at overveje. En tredje mulighed er at tage ned og hjælpe Fredericia i overgangperioden og så vende tilbage og stå som overtallig i Aarhus, hvor en af gulerødderne så kan være, at man i opsigelsesperioden kan tage noget uddannelse, Post Danmark betaler. Mere dagarbejde i Fredericia Generelt vil jeg sige om Fredericia: Prøv det! Jeg håber mange vil komme ned og hjælpe Fredericia, så de får en fornemmelse af, hvad det er for en type arbejdsplads dernede. Vi ved jo også, at produktionsflowet skal laves om, så der bliver i to stænger, som vi siger. Dvs. B- og C-brevene skal sorteres om dagen, og A-brevene aften og nat. Altså en markant ændring i forhold til i dag. Og det kunne jo være, det var interessant for nogle, så det alligevel var transporten værd. Medarbejder på brevcentret i Aarhus Arbejdsmiljømæssigt er dagarbejde vel bedre, men der er færre penge i det? Ja, vi har i mange år råbt på mere dagarbejde af hensyn til helbredet. Nu får vi det. Men det ændrer ikke ved, at mange har sat sig i udgifter, så de behøver natpengene. Overgangen fra nat til dag betyder en lønnedgang på mellem 3½ og 4½ tusinde brutto om måneden. Og det er der jo ikke mange, der lige kan hive ud af deres løn. Alligevel tror jeg, der er en del, der vil give det en chance og komme ned og se det an i Fredericia. Alternativet, at komme ud i arbejdsløshedskøen er jo heller ikke særlig interessant. 26 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

15 Centerlukning håndtering af overtallige Hjælp til at skifte branche Nyt fra Feriekontoret Medarbejder på brevcentret i Aarhus Jan Gregersen: - Målsætningen er at kunne tilbyde alle et nyt job, men vi er også fuldstændig enige om ikke bare at bruge pengene på dem, der gerne vil blive, men også på dem, der skal ud af virksomheden. Uddannelse i opsigelsesperioden skal som sagt være kurser, der er refusionsberettigede. Og her findes en masse enkeltmoduler, hvor folk som regel tænker på kørekort, truck, eller noget kortvarigt indenfor it. Men det kan jo også godt være en grunduddannelse indenfor et håndværkerfag. Det er jo 26 uger. Og det har vi tidligere haft folk, der har taget. Spørgsmålet er bare, om der så er en praktikplads bagefter. 3F afdelingerne, vores a-kasser og de relevante uddannelsesinstitutioner i Århus vil også være med til at holde nogle møder for dem, der ikke tager imod tilbuddet om at blive i Post Danmark. På de møder vil de fortælle om, hvordan man får skruet noget uddannelse sammen, så man kan skifte fag, og ikke bare skal ud i arbejdsløshedskøen. Jeg sætter også min lid til, man i Aarhus kan tilbyde nogle af vores kolleger job i andre brancher. Fx er der nogle store bygge-anlægsprojekter i gang bl.a. med nyt sygehus. En vanskelig opgave kan det så være at få folk til at indse, de godt kan skifte branche og kan holde til sådan et arbejde. Bygge- og anlæg er jo ikke mere bare noget med store muskler og skovle. Men selvfølgelig er det en svær situation, når man som medarbejder egentlig havde forestillet sig, man skulle blive her, til man gik på pension, og så bliver det hele revet væk på ½ år. Men man arbejder i Aarhus meget med den her: Det kan godt være, du ikke skal være her mere, men der er altså alternativer. Så måske ser det ikke så sort ud alligevel. Når folk først er kommet sig over chokket og frustrationen, er det også vigtigt at arbejde videre med de muligheder, der så er der. Men vi har også aftalt, at skulle nogen gå ned på det eller gå i sort over det, kan der indhentes professionel hjælp til dem via Falck Healthcare. Postfondens hus i Nørlev Huset har fået nye stuemøbler, nye gardiner i hele huset, en del nyt køkkenudstyr m.m. og ser rigtig godt ud. Efter Bodil stormen, som tog 15 meter af kysten, kan man nu se vandet fra vores hus i Nørlev. På stranden kan man se et hus, som nu ligger på selve stranden, et andet hus som næsten også er på stranden samt en tom grund hvor huset er skyllet væk. Tjenestemændenes forsikrings hus Ny Blåvand De 2 stuer samt køkken og gangen og alle de indvendige døre er blevet malet, så det nu er lyst og venligt. Tjenestemændenes Forsikrings lejlighed i Paris Der er kommet nye stuemøbler, senge samt en del nyt køkkenudstyr til lejligheden. Hele lejligheden er indvendigt blevet renoveret og fremstår nu som helt ny. Tjenestemændenes Forsikring lejlighed i Lissabon Der er lagt nyt gulv i værelserne og alle 3 soveværelser er blevet malet. Billeder fra Nørlev Strand Ubrugt IKUF giver 6 ugers selvvalgt uddannelse Jan Gregersen: - Jeg håber også, der er nogen i Aarhus, der gør brug af deres mulighed for at tage IKUF. Hvis man ikke har været på IKUF før, har man faktisk 2 uger fra hvert af de sidste 3 år til gode, altså 6 uger. Og det er kurser, man frit selv kan vælge. Og det kan man jo godt bruge til at få nogle kompetencer, man ikke havde før. Som sådan indgår IKUF ikke i tilbuddene, men det kan være, man kan kombinere det med noget andet uddannelse, man får tilbudt. Postområde Midtjylland nedlagt Pr. 1. maj er Postområde Midtjylland blevet nedlagt og delt mellem Postområde Nordjylland og Postområde Fyn og Sydjylland. For at integrere brev- og pakkeomdeling er PSD også nedlagt pr. 1. maj. Tredjepartslogistikken med Site Haslev (facility opgaverne for Gyldendal), lageret på Oliefabriksvej på Amager og Big Box i Aalborg, der var organiseret i PSD, er siden 1. maj blevet forankret i Logistics & E-commerce i PostNord Danmark. De kommende pakke- og godshubs i Aalborg, Herning, Aarhus og Midtsjælland organiseres under de respektive postområder. De to godsterminaler i Brøndby og Taulov overføres til PostNord Danmark Transport (PDT). Brevcentret i Fredericia og Pakkecentret i Taulov får fælles chef. Brevcentret i København (fremover: Taastrup) og Pakkecentret i Brøndby får også fælles chef. Så fremover vil der være 7 enheder under Produktion: de 4 postområder, Produktion Øst, Produktion Vest og PDT. 28 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

16 Info fra feriekontoret Sådan foregår lodtrækningen Alle ansøgninger indtastes i Feriehusprogrammet. I programmets database, er alle ansøgningsberettigede lagt ind. Den enkelte kan kun indtastes 1 gang, så man kan ikke forøge sin chance ved at indsende flere ansøgningsskemaer. Rækkefølgen Lodtrækning i Tjenestemændenes Forsikringsforening foregår først. Dette er besluttet, fordi de, der kan søge disse ferieboliger, er den gruppe (også pensionister), der har flest muligheder. Aktive og pensionister søger på lige fod. Du skal huske at bekræfte (ved afkrydsning på ansøgningsskemaet), at du er forsikringstager i Tjenestemændenes Forsikringsforening. Forsikringstager er den person, som står på indbetalingskortet. Flere kan godt være omfattet af forsikringen, men kun én kan være forsikringstager. Når disse er på plads, foretages lodtrækning i Postfonden, hvor aktive og pensionister også deltager på lige fod. Til sidst foretages lodtrækningen i Ferieforeningen, hvor aktive og pensionister også deltager på lige fod. Årstal har betydning I Tjenestemændenes Forsikringsforening og Postfonden har det betydning, hvornår du sidst havde et feriehus. Altså det årstal, du sidst benyttede et af Postens ferieboliger. Søger 2 personer det samme hus, i den samme uge, så bliver den person trukket ud, som har det laveste årstal for sidste benyttelse af et feriehus. Hvilket af postens feriehuse er underordnet og det er ligegyldigt, om du har fået ferieboligen tildelt ved lodtrækning eller om du har booket det efter lodtrækningen. Lodtrækningen er som nævnt blot en metode. I Ferieforeningen foregår lodtrækningen efter, hvor mange point den enkelte har. 14 dages ophold Et 14 dages ophold starter altid i lodtrækningen i en ulige uge. Minileje Minileje (3 døgn) kan tidligst bookes 1 måned før opholdet. Ansøgningsskema og ledige uger Ansøgningsskemaerne kan printes ud fra hjemmesiden dk ligger øverst. På hjemmesiden meddeler vi også, hvilke uger der er ledige efter lodtrækningsrunden samt priser og faciliteter for hver enkel bolig. Hvis du ikke er heldig at vinde i lodtrækningsrunden, så tjek på hjemmesiden eller ring ind og hør, om der skulle være noget ledigt i en anden uge end der, hvor du har søgt eller om en af de heldige, har meldt afbud. Frister, betaling og afbud Ansøgningsskemaet for efterårslodtrækningen skal være Feriekontoret i hænde senest mandag den 22. juni 2015 med morgenposten og vinterlodtrækningen skal være modtaget senest den18. august Hvis du vinder i lodtrækningen, vil du modtage brev med indbetalingskort senest lørdag den 27. juni og for vinterlodtrækningen den 22. august Betalingsfristen for det vundne ophold er for efteråret den 1. juli 2015 og vinteren 1. september Der sendes kun brev til de, der vinder. Der kan meldes afbud uden betaling frem til betalingsfristen. Senere afbud koster principielt op til halv leje. Du kan afmelde et ferieophold ved at returnere vinderbrevet påskrevet afbestilling. Ledige uger og ansøgningsskema kan hentes på Vinter 2015/2016 lodtrækning Kan søges af alle postmedlemmer i 3F og postpensionister fra DPF og 3F Kan søges af alle postmedlemmer i 3F og postpensionister fra DPF og 3F Kan søges af alle postmedlemmer i 3F og postpensionister fra DPF og 3F, som er forsikringstagere i Tjenestemændenes Forsikringsforening. Ferieforeningen A2 Hasle Bornholm, 6 pers. B2 Kramnitze v. Rødby C3 Ny Langeland D1 Hejsager E1 Hvide Hus, Blåvand F1 Skyum G1 Grenå H1 Rørvig H2 Tutten, Nykøbing Sj. J1 Dyngbylund, Odder Postfonden P1 Fanø P2 Udsholt P3 Hvide Sande P4 Mols P5 Christianshavn Kbh., 4. sal P6 Nørløv Strand, Hjørring P7 Liseleje P8 Ny Kramnitze, Lolland P9 Christianshavn, Kbh., stuen 14 dage 7 dage Tjenestemændenes Forsikringsforening R1 Gl. Kirkesti 1, Skagen R2 Lars Bødkersvej, Skagen S1 Samsø, Nord S2 Samsø, Syd T2 Rømø T4 Ny Blåvand T5 Fjellerup T6 Martofte v. Kerteminde U1 Berlin, 4 pers. U3 Norge, Telemarken U4 Prag U5 Budapest U6 Paris, Clichy U7 St. Raphael, syd for Nice U8 Marino, syd for Rom U9 Barcelona V1 Lissabon, Expo V2 Oslo V3 Berlin, 8 pers. V5 London Greenwich, 6 pers. V6 Amsterdam V7 Mallorca V8 Malaga Ansøgning om ferieophold vinter 2015/2016 fra uge uge (25/ /4 2016) for postmedlemmer i 3F og postpensionister fra 3F samt det tidligere DPF. Cpr.nr: - Fulde navn: Adresse: Tlf.: Jeg søger ferieophold i uge Uge nr. 1 Uge nr. 2 Uge nr. 3 Du kan vælge mellem 3 mulige uger, hvor du ønsker ophold. Prioriter dine ugeønsker. 1. prioritet i felt Uge nr. 1 o.s.v. 14 dages ophold skal starte i en ulige uge og skal markeres i kolonnen 14 dage ud for ferieboligen. Jeg bekræfter, at være forsikringstager i Tjenestemændenes Forsikringsforening Denne ansøgning indsendes til: Feriekontoret Peter Ipsens Allé København NV Tlf.: og skal foreligge med morgenposten senest tirsdag den 18. august OBS! Kun vindere af ferieophold får svar og det sker senest lørdag den 22. august Betaling for opholdet skal ske senest den 1. september Du kan printe ansøgningsskema ud fra hjemmesiden I ansøgningsrunden kan der søges 10 steder i prioriteret rækkefølge. Skriv 1, 2, 3, 4 o.s.v. 30 Postbladet juni 2015 Postbladet juni

17 Priser og faciliteter 2015/16 vinter Uge til uge Sovepladser i alt Heraf i opholdsrum Heraf i alm. seng Heraf i køjeseng Heraf i hems / alkove Antal soverum Meter til badestrand Vaskemaskine Tørretumbler Opvaskemaskine Spa Sauna Internet Pris pr. uge inkl. forbrug 3 døgn inkl. forbrug FERIEFORENINGEN Hasle, Bornholm X X X Kramnitze, Lolland X Ny Langeland X X Hejsager, Haderslev X X X Blåvand ** X X Skyum X X X Grenå X X X Rørvig ** 5/6 1/ X X Tutten, Nykøb. Sjælland X X Dyngbylund, Odder ** X X POSTFONDEN Fanø X X X X Udsholdt X X X X X X Hvide Sande X X X X X Mols X X X X Christianshavn X X X X Nørlev Strand X X X X X Liseleje X X X X Ny Kramnitze, Lolland X X FORSIKRINGEN Skagen, Gl. Kirkesti ** X X X X Skagen, Lars Bødkersvej X X X X Samsø, nord X X X X Samsø, syd X X X X Rømø X X X X X Ny Blåvand X X X X X X Fjellerup ** X X X Martofte, Kerteminde X X X Berlin X X Norge ** X X X Prag ** X X X X Budapest X X X X Paris X X X X Nice, St. Raphael ** X X X Marino, Rom ** X X X Barcelona X X X X Lissabon ** X X X X X Oslo X X X X Berlin 2, stor X X X X London, Greenwich X X X X Amsterdam X X X X Mallorca ** 4/6 (2) 4 2 X X X X Malaga** X X X X ** = ikke egnet til gangbesværede. Betaling for el, vand og renovation er inklusive i lejeprisen. Aktive og pensionister søger på lige vilkår. Et ferieophold er strengt personligt og må ikke overdrages til andre. Ferieboligernes faciliteter, toiletforhold, renovation m.v. er kun beregnet til det anførte antal sengepladser. I alle ferieboligerne er der dyner og hovedpuder svarende til antal anførte sovepladser. Sengetøj skal medbringes. Der er service til 8-12 personer i alle ferieboligerne samt køkkengrej til almindelig madlavning. Der er TV, radio og CD afspiller i alle ferieboligerne. Lejerne gør selv rent til næste lejer, når ferieboligen forlades. Det er tilladt at tage hund med i ferieboligerne, men skån møbler med et medbragt tæppe og gør ekstra grundigt rent. Skiftedag er søndag, ankomst kl og afgang kl I Paris og Ny Blåvand er afgang dog kl Maskinel Magasinpost ID Nr